Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om orientering om fritagelse af forsamlingshuse for grundskyld

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)


1. Ændring af ejendomsskatteloven.

Ved lov nr. 221 af 5. april 1989 er der foretaget en ændring af reglerne om ejendomsbeskatningen af forsamlingshuse i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Ændringsloven er optaget som bilag til denne skrivelse.

Ved ændringslovens § 1, nr. 1, er der i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, indsat et nyt litra e, som indebærer, at forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld til kommune og amtskommune.

I konsekvens heraf bortfalder samtidig, jf. ændringlovens § 1, nr. 2, den nuværende adgang efter ejendomsskattelovens § 8, stk. 1, litra d, for den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd til efter ansøgning at meddele fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse.

Ændringsloven har virkning fra og med skatteåret 1990.

I det omfang, der i dag opkræves grundskyld af forsamlingshuse, skal den enkelte kommune således sørge for, at der fra og med skatteåret 1990 ikke længere opkræves kommunal og amtskommunal grundskyld af disse ejendomme. 2. Hvad forstås ved et forsamlingshus?

Der er i loven givet følgende definition af et forsamlingshus: »Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvor til der er offentlig adgang.«

Som led i lovforberedelsen udsendte Indenrigsministeriet den 6. januar 1989 et spørgeskema vedrørende kommunernes fritagelse af forsamlingshuse for grundskyld. Der var i spørgeskemaet henvist til den definition af et forsamlingshus, som også er anvendt i ændringsloven.

De ejendomme, der er omfattet af fritagelsen, er således som udgangspunkt de samme som dem, der er medtaget i den enkelte kommunes besvarelse af spørgeskemaet.

Som det fremgår, er det anvendelsen af en bygning, der er afgørende for, om den falder ind under lovens definition af et forsamlingshus. Der kan derfor både være tale om bygninger, der ligger i og uden for byområder.

I øvrigt kan det om definitionen af forsamlingshuse siges, at den ifølge bemærkningerne til lovforslaget navnlig omfatter de traditionelle forsamlingshuse på landet samt missionshuse.

Men også andre bygninger er omfattet, jf. nedenstående udtalelse, som Indenrigsministeriet har indhentet fra Kulturministeriet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget:

»I de seneste ca. 20 år er opstået andre former for forsamlingssteder, kaldet aktivitetshuse, medborgerhuse, beboerhuse, kulturhuse eller blot »huse«. Husene opfylder de samme behov, som forsamlingshusene gør, men derudover stiller de ofte faciliteter til rådighed for andre typer af aktiviteter, f.eks. håndværksmæssige, kunstneriske og kulturelle aktiviteter.

Disse huse befinder sig ofte i større boligområder i nærheden af større byer eller i selve bycentrene, i modsætning til de mere traditionelle forsamlingshuse, der hovedsageligt findes på landet.' 3. Fritagelsesbestemmelsen omfatter ikke forsamlingshuse, der drive

s erhvervsmæssigt.

Kravet om, at forsamlingshuset »ikke drives erhvervsmæssigt« går på, at der ikke tilsigtes noget overskud ved driften, der kan tilfalde ejeren som fortjeneste eller udloddes til en flerhed af interessenter. Kravet om ikke-erhvervsmæssig drift må derfor siges at være opfyldt, hvis der i vedtægterne for et forsamlingshus er en bestemmelse om ,at eventuelt overskud ved udlejning ikke må overføres til andre formål end til husets fortsatte drift og eventuelle udbygning. 4. Bygningens anvendelse.

I definitionen af et forsamlingshus indgår, at der skal være tale om en bygning, der hovedsagelig anvendes til nogle nærmere angivne aktiviteter.

Meningen med ordet »hovedsagelig« er, at det på den ene side ikke skal hindre fritagelse, at ejendommen i et vist omfang benyttes til andre formål end forsamlingshusaktiviteter. På den anden side ligger det også i ordet, at disse andre formål ikke må have et væsentligt omfang i forhold til forsamlingshusaktiviteterne.

I de konkrete tilfælde er det vedkommende kommune, som bygningen ligger i, der skal afgøre, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

Hvis der er tale om en funktionærbolig i et forsamlingshus, må den normalt kunne siges at være et led i driften af forsamlingshuset og dermed gå ind under fritagelse.

Endvidere kan nævnes forskellige tilfælde, hvor det er Indenrigsministeriets klare opfattelse, at betingelserne for fritagelse er opfyldt, selvom bygningen anvendes til andre formål end forsamlingshusaktiviteter.

Det gælder således tilfælde, hvor der er tale om følgende forhold i tilknytning til et forsamlingshus:

  • a) et eller flere lokaler udlejes til organisationer (f.eks. spejdere), der i bygningen driver virksomhed med lokaletilskud efter fritidsloven,
  • b) bygningen er indrettet med både overnatningsfaciliteter og forsamlingslokaler, så den kan benyttes til lejre,
  • c) i bygningen drives undervisnings- og kursusvirksomhed, som ikke nyder offentlig støtte efter loven om statsstøtte til visse private skoler. 5. Hvilke grundværdier er omfattet af fritagelsen?

Ifølge 1. punktum i det nye § 7, stk. 1, litra e, i ejendomsskatteloven omfatter fritagelsen »den bebyggede grund, gårdsplads og have« til forsamlingshuse.

Med hensyn til fritagelsen af havearealer er det i bestemmelsens 3. punktum præciseret, at en sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelsen, selvom en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige ejendomme, der er særskilt vurderet.

Det vil sige, at det afgørende ved fritagelsen af havearealer er, at der er tale om sammenhængende arealer, der rent faktisk benyttes som have til et forsamlingshus, således at fritagelsen også omfatter et haveareal, der udgør et selvstændigt matrikelnummer og er særskilt vurderet som ubebygget grund.

Indenrigsministeriet, den 17. april 1989

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/Ib Jensen

Bilag

Lov nr. 221 af 5. april 1989 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Fritagelse af forsamlingshuse for grundskyld) (Udelades her)

Officielle noter

Ingen