Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg

(Til alle kommunalbestyrelser, amtsråd samt valgbestyrelser)


1. Indledning

Den kommunale valglovs § 75, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til kommunale valg er ugyldige.

Ved den nye kommunale valglov er ugyldighedsreglerne - ligesom i folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven - blevet suppleret med en bemyndigelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

I henhold hertil er ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31. oktober 1989 fastsat nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale valg. Bekendtgørelsen er opbygget på samme måde og indeholder de samme typer af ugyldighedsgrunde som Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 354 af 23. maj 1989 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg. Erfaringerne med anvendelse af denne bekendtgørelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989 har givet anledning til indholdsmæssig ændring af enkelte ugyldighedsgrunde, jf. nedenfor i afsnit 2.2 og 3.3.

Indholdet og formuleringen af de enkelte ugyldighedsgrunde er i øvrigt afpasset efter de særlige regler, der gælder for kommunale valg.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

2. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

Reglerne om bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet findes i bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1-18.

2.1. Særligt om stemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning

Reglerne i §§ 2-8 vedrører bedømmelsen af de stemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning. Disse regler skal ses i sammenhæng med lovens regler om den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen, jf. lovens § 54, stk. 1, samt med reglerne om hvorledes det afgøres, hvilken kandidatliste henholdsvis listeforbund vælgeren har givet sin stemme, jf. lovens § 74, stk. 2.

Efter lovens § 54, stk. 1, forudsættes, at vælgeren kun sætter eet kryds på stemmesedlen, enten ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn. Af § 74, stk. 2, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme felt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt felt, kan også være gyldige.

Såvel reglerne i lovens § 74, stk. 2, som reglerne i bekendtgørelsens §§ 2-8 er baseret på begreberne felt og rubrik. Vedrørende felter og rubrikker henvises til lovens §§ 46-48 og til bekendtgørelsen om stemmesedler til brug for kommunale valg (bekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1989).

2.2. Særligt om stemmesedler med særpræg

Reglerne om, hvilke stemmesedler der er ugyldige på grund af særpræg, findes i bekendtgørelsens §§ 11-18. Reglerne i § 11 og 12 om kryds gennemgås i det følgende.

Ifølge lovens § 54, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. I bekendtgørelsens § 11 er kryds defineret, og i § 12 er det fastsat, at stemmesedler, der i stedet for eller foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af kryds, er ugyldige.

Definition af kryds

I bekendtgørelsens § 11 er »kryds« defineret som et tegn svarende til bogstavet x eller tegnet for plus (+). Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

Ved tegn »afledt ad kryds« forstås f.eks. et kryds, der er påført ud i eet, dvs. uden at skriveredskabet har været løftet (tilstrækkeligt) fra stemmesedlen under afmærkning af de 2 ben i krydset.

Et afledt kryds kan efter omstændighederne antage karakter af hak-afmærkning (afmærkning med V-formet mærke).

Ved »tydeliggjorte kryds« forstås først og fremmest dobbeltkryds, dvs. kryds hvor det ene eller begge af krydsets ben består af 2 eller flere streger.

Det forudsættes, at det tydeliggjorte kryds har bevaret karakteren af kryds og f.eks. ikke har antaget karakter af en stjerne.

Som det fremgår, er definitionen af kryds mere rummelig end den, der - med det formål at skabe grundlag for en mere ensartet bedømmelse - er fastsat i bekendtgørelsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg. Erfaringerne fra Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989 viste, at det ikke i praksis var tilfredsstillende at anvende en snæver definition af kryds.

3. Bedømmelse af brevstemmesedler

Reglerne om bedømmelse af brevstemmesedler findes i bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 19-34.

Opmærksomheden henledes på, at »bogstavbetegnelse« herunder »officiel bogstavbetegnelse« i § 20 er defineret som en bogstavbetegnelse, der rent faktisk er tildelt en godkendt kandidatliste i den enkelte kommune henholdsvis amtskommune.

3.1. Særligt om brevstemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning

Ifølge lovens § 67, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører listebetegnelse og/eller bogstavbetegnelse og/eller kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført. Det anførte skal vedrøre en kandidatliste eller en kandidat, der er opstillet til valget i den kommune/amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Tvivl på grund af usikre angivelser

Reglerne i §§ 21-24 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført listebetegnelse, officiel bogstavbetegnelse eller navnet på en kandidat. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 2. De eksempler, der er opregnet i denne bestemmelse, vedrører partier, der pr. 1. august 1989 er opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Som yderligere eksempel på en sikker uofficiel bogstavbetegnelse på flere bogstaver kan nævnes VS for Venstre-Socialisterne.

Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvises til Det Konservative Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.

Vedrørende bedømmelse af stemmesedler, der er påført en forkortelse af en listebetegnelse, henvises til § 27.

Tvivl på grund af modstridende angivelser

Regler i § 25 vedrørende bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, listebetegnelse eller kandidatnavn (personnavn). Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og/eller listebetegnelsen Venstre og/eller navnet på en kandidat, der er opstillet på Venstres kandidatliste.

En brevstemmeseddel, der udover bogstavet C og/eller listebetegnelsen Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen, vil derimod kun være ugyldig efter § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i § 26 vedrører bedømmelse af brevstemmesedler, der foruden bogstavbetegnelse, og/eller listebetegnelse og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i § 26 kan anføres følgende:

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig. En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig. I en kommune henholdsvis amtskommune, hvor Slesvigske Parti har opstillet en kandidatliste, vil en brevstemmeseddel være ugyldig, såfremt den foruden bogstavet S er påført listebetegnelsen Socialdemokratiet og/eller navnet på en kandidat opstillet for Socialdemokratiet. I andre kommuner/ amtskommuner vil brevstemmesedler, der er påført S foruden »Socialdemokratiet« og/eller navnet på en socialdemokratisk kandidat derimod ikke være ugyldige.

Tvivl på grund af andre usikre eller modstridende angivelser

Reglen i § 27 er en opsamlingsbestemmelse for de brevstemmesedler, der af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 21-26 er ugyldige, fordi det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme. En brevstemmeseddel, der alene er påført listebetegnelsen (partinavnet) for kandidatlister, der ikke er opstillet i kommunen henholdsvis amtskommunen, vil eksempelvis være ugyldig efter denne bestemmelse.

Opmærksomheden henledes på, at en brevstemmeseddel, der alene er udfyldt med den fælles bogstavbetegnelse og/eller listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund ikke er ugyldig, men anses som en stemme afgivet for listeforbundet, jf. lovens § 74, stk. 3, 4. pkt. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke er opstillet kandidatlister med den samme bogstavbetegnelse eller listebetegnelse uden for listeforbundet. Er dette tilfældet, vil brevstemmesedlen være ugyldig.

3.2. Særligt om brevstemmesedler til brug ved kommunale valg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis amtsrådsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning her i landet, er til kommunalbestyrelsesvalg grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn og påtrykt ordene »Stemmeseddel til Kommunalbestyrelsesvalg« eller »Stemmeseddel Kommunalbestyrelsesvalg«. Til amtsrådsvalg er brevstemmesedlerne gule, forsynet med 3 rubrikker og påtrykt ordene »Stemmeseddel til Amtsrådsvalg« eller »Stemmeseddel Amtsrådsvalg«.

Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg benyttes til såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget samme brevstemmemateriale herunder brevstemmesedler som til folketingsvalg. Disse brevstemmesedler er grå, forsynet med 3 rubrikker og påtrykt ordet »Stemmeseddel«.

Blandt brevstemmerne til amtsrådsvalg kan således forekomme grå brevstemmesedler.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Europa-Parlamentsvalg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af § 29.

Vedrørende benyttelse af forkerte konvolutter henvises til bemærkningerne i afsnit 3.3.

3.3. Særligt om konvolutten med brevstemmesedlen

Reglen i § 30 om, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den konvolut, hvori den er indlagt, er forsynet med påskrift eller påklæbning, er modificeret i forhold til den tilsvarende regel i bekendtgørelsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Påklæbning med klar tape for at lukke konvolutten medfører således ikke ugyldighed.

Særligt om forkerte konvolutter bemærkes, at hvis vælgeren f.eks. har lagt sin stemmeseddel til amtsrådsvalget ind i den konvolut, der er beregnet til stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget, vil konvolutten med stemmeseddel blive nedlagt i en stemmekasse beregnet til kommunalbestyrelsesvalget. Når det derefter ved optællingen af stemmesedlerne til kommunalbestyrelsesvalget konstateres, at der blandt disse findes gule brevstemmesedler til amtsrådsvalget, må disse overføres til stemmesedlerne afgivet til amtsrådsvalget og indgå i optællingen og bedømmelsen af disse. Tilsvarende må en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget, der er indlagt i en konvolut beregnet til en stemmeseddel til amtsrådsvalget, overføres til stemmesedlerne afgivet til kommunalbestyrelsesvalget. Om overførslerne gøres bemærkning i afstemningsbøgerne.

4. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de hertil beregnede skemaer i de pågældende afstemningsbøger og valgbøger.

Indenrigsministeriet, den 2. november 1989

Thor Pedersen

/Anne Birte Pade

Officielle noter

Ingen