Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde bragt en stort opsat artikel om to kendtes personlige forhold. Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af bladet og kritiserede herunder bl.a., at bladet efter at have konstateret, at klageren ikke ønskede at kommentere oplysningerne, anførte, at klageren dog ikke benægtede oplysningerne, at det af artiklen fremstod, som om klagerne havde udtalt sig til bladet i et interview, hvilket ikke var tilfældet, og at bladet havde viderebragt oplysninger om de pågældendes børn. Bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 85/1999

 

Et ægtepar [ML og BL] har ved advokat Lasse A. Søndergaard Christensen klaget til Pressenævnet over artikler bragt i KIG IND, nr. 22, den 3. juni 1999 og nr. 25, den 24. juni 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Bladet bragte på forsiden af nr. 22, dækkende ca. halvdelen af siden, et billede af hver af klagerne. Under billedet af hed det: "Alkohol-rygter". Under billedet af [BL] hed det: "Skilsmisse-rygter". I en "stjerne" stod: "ALT om [BL]s dilemma" og Hovedoverskriften på siden var "HETZ mod [ML]". Nedenunder hed det:

"[BL]: Nu må det stoppe

[ML]: Kobberbryllup næste år".

På side 6 i bladet blev bragt et stort billede af I en stjerne hedder det "[ML] og [BL] fortæller" og i en billedtekst hedder det: "[ML] afviser blankt over for KIG IND, at [BL]s stop i FCK skyldes knas i ægteskabet. Sammen med børnene [RL] og [NL] følte de sig forfulgt og fandt ikke lykken i Danmark."

Artiklens overskrift lød: "Derfor er det slut: HETZ MOD FAMILIEN".

Artiklen havde følgende indhold:

"Nej, vi skal ikke skilles. Vi fejrer kobberbryllup til næste år, lød det fra [ML], da KIG IND møder hende på privatadressen på Rungsted Strandvej.

Dermed fik hun sat et eftertrykkeligt punktum for et af de vedvarende rygter, der siger, at [BL]s farvel til først landsholdet og Chelsea og nu efter bare seks måneder FCK kan tilskrives knas i ægteskabet. Årsagen er snarere, at familien heller ikke trives i Danmark.

Da bomben sprang, lød begrundelsen, at [BL] stoppede i FCK af "private årsager". Kilder siger til KIG IND, at årsagen er, at [ML] og børnene har været genstand for en decideret hetz, og at [ML] ikke længere vil være skydeskive for professionelle fiaskoer. Og igen har [BL] fulgt [ML] og prioriteret familien højest. I DRs interview bekræftede [BL], at han føler sig forfulgt:

- Lige fra jeg kom til Danmark, oplevede jeg de første rygter. Det første var, at [ML] og jeg skulle skilles. Det andet var, at min far var døden nær af kræft, og det tredje og værste var, at min kone skulle være alkoholiker. Ingen af dem passer. Og nu må det stoppe.

Direkte adspurgt ønsker [ML] ikke at kommentere familiens trivsel, men benægter heller ikke, at der er noget om snakken.

Paradoksalt nok var det netop på grund af familien, at fodboldgeniet og hans handlekraftige kone sagde farvel til Chelsea og England efter blot tre måneder. Parrets søn, [NL], græd hver dag og kunne slet ikke finde sig til rette i det engelske. Det kunne ikke bære. Han kvittede karrieren i udlandet og lagde an til en stille hverdag med familien i Danmark. Men det blev hverken til succes i FCK eller familielykke i fædrelandet. Familien har flere gange oplevet at blive chikaneret på offentlig vej.

Opholdet i Danmark er indtil videre blevet et stort straffespark. Om fremtiden vil bringe mål i familien [L]s favør er uvist. Sidste år købte [ML] og [BL] hus i Sydfrankrig, så nu vil tiden vise, hvor grønsværen er grønnest for [BL] og hans familie."

Bladet bragte i nr. 25 på forsiden et mindre billede af [BL] med følgende tekst "Ekspert om [L]: Børnene lider".

På side 20 bragtes et billede af klagerne samt et billede af deres børn. Endvidere bragtes et billede af psykolog Jannie Helle.

Denne artikel havde følgende indhold:

"Psykolog og læge Jannie Helle mener ikke, at det hjælper [BL]s børn at flytte igen og igen.

- Hvis børnene mistrives, bør man måske overveje, hvorfor de gør det? Det er hårdt for børn at blive flyttet rundt, siger læge og psykolog Jannie Helle.

[BL] ændrede planer igen. Han pakker endnu en gang fru [ML] og børnene, [NL], 10 og [RL] på 5 år, i sportstasken for denne gang at starte et nyt liv i Ajax Amsterdam. [BL]s flakken rundt sker gang på gang under påskud af hensynet til børnene, men om det er børnene eller [BL]s karriere eller begge dele der mistrives, er svært at blive klog på. Faktum er dog som regel, at [BL] tager konsekvensen og forsøger sig i en ny klub i et nyt land.

Ajax Amsterdam har tidligere været inde i billedet, men den hollandske klub blev i sin tid vraget, fordi de [L]ske børn ville få for langt til skole. Valget faldt i stedet på Chelsea, men her viste problemet sig hurtigt at være, at 10-årige [NL] var ked af forholdene og dagligt kom grædende hjem fra skole.

Efter at have været et smut omkring Danmark, hvor det heller ikke gik, giver [BL] nu børnene en ny chance ved alligevel at forsøge sig i Ajax Amsterdam.

- Børnene glæder sig og spørger jævnligt, hvornår de skal af sted, fortæller deres far, som tilsyneladende er meget følsom overfor, at børnene ikke er glade.

Men Jannie Helle tvivler på, at det tjener børnene bedst at flytte.

- De rammer, der skaber tryghed for dem, bliver hele tiden rykket op. Det er svært at skabe relationer til kammerater, og det er meget belastende. For børn i den situation bliver det meget afgørende, hvilken kontakt de har til forældrene. Er der en nær kontakt, og har børnene selvtillid nok, hjælper det dem. Men [BL] har jo et krævende job, og han bør nok se på sin karriere kontra børnenes tarv, og børnenes tarv er ikke at blive flyttet rundt. Når de siger, de glæder sig, er det fordi, børn er meget loyale og bakker deres forældre op, men de undertrykker deres følelser, børn bliver kede af det og lider savn. På længere sigt kan det blive svært for dem at skabe følelsesmæssige relationer, siger Jannie Helle."

Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 22 anført, at artiklen fremstår, som om klagerne har udtalt sig til bladet i et interview, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Der er derimod tale om, at journalisten gentagne gange havde søgt at kontakte på privatadressen via porttelefon. Klageren afviste gang på gang at lade sig interviewe og at besvare spørgsmål, men da journalisten for tredje gang på samme dag ringede til klageren over porttelefonen tilkendegav klageren i kort form, at klagerne ikke skal skilles, og at de har kobberbryllup næste år. Det er derfor ukorrekt, når det angives, at bladet mødte klageren "på privatadressen på Rungsted Strandvej".

Klagerne har videre anført, at bladet ikke har udvist kritik over for en påstået kilde, ikke har undersøgt rigtigheden eller holdbarheden af kildens udsagn og ikke har foreholdt klageren udsagnet.

Klagerne har herudover anført, at der er sket en videregivelse eller offentliggørelse af urigtige oplysninger om forhold, som er private, og at dette er i strid med god presseskik. Endvidere er der ikke tale om oplysninger af almen interesse.

Klagerne har i den forbindelse yderligere anført, at den journalistiske form er i strid med god presseskik, idet klagerne bliver sat i den umulige situation, at de er nødt til at benægte alt, for ikke at fremstå, som om de bekræfter udsagn eller lignende.

Klagerne har desuden anført, at det er en helt uantagelig form for journalistik at forfølge klagerne ved gentagne gange forgæves at forsøge at komme i kontakt med klagerne ved vedblivende at ringe på klagernes private porttelefon.

Klagerne har vedrørende artiklen i nr. 25 nærmere anført, at det ikke som anført af bladet - er "en uskyldig oplysning", at klagernes søn var ked af forholdene og dagligt kom grædende hjem fra skole. Dette er en særdeles personlig og ubehagelig oplysning at få trykt. I øvrigt fremstår artiklen som vedrørende klagernes konkrete forhold, idet [BL]s navn er nævnt knap 10 gange i det lille tekststykke.

Klagerne har endelig anmodet om størst mulig hensyntagen til klagerne, herunder at klagerne anonymiseres ved nævnets sagsbehandling og offentliggørelse af en kendelse.

Bladet har i en udtalelse anført, at en af bladets journalister henvendte sig på klagernes bopæl med henblik på at forsøge at få et kort interview om baggrunden for ophævelse af sin kontrakt med FC København. Den personlige henvendelse skyldtes, at klagerne har hemmeligt telefonnummer. [ML] ønskede ikke at udtale sig herom, og hendes mand var ikke hjemme, og derefter sluttede samtalen.

Bladet har videre anført, at journalisten ringede på igen, idet hun havde glemt at konfrontere [ML] med de gentagne rygter om, at parret skulle skilles. Hertil svarede [ML] som citeret i bladet "Nej, vi skal ikke skilles. Vi har kobberbryllup næste år."

Bladet har herudover anført, at baggrunden for, at journalisten senere på dagen på ny rettede henvendelse på adressen var, at journalisten i mellemtiden havde hørt yderligere oplysninger, som man ønskede en kommentar til. [ML] svarede, at hun ikke ville udtale sig og i øvrigt ikke ønskede at medvirke i et ugeblad som KIG IND, der alligevel skriver, hvad man har lyst til. [ML] sagde imidlertid på intet tidspunkt under samtalerne, at hun ikke ønskede at blive forstyrret eller ikke ønskede at blive citeret for sine udtalelser.

Bladet har desuden anført, at det tydeligt fremgår af artiklen, at [ML]s udtalelser er begrænset til sætningen om, at parret ikke skal skilles, at man fejrer kobberbryllup til næste år. Bladet har derfor afvist, at det for læseren fremstår, som om hele artiklen består af et interview med klageren.

Bladet har vedrørende udtalelserne af [BL] anført, at det udtrykkeligt fremgår af artiklen, at oplysningerne om yderligere rygter og familien stammer direkte fra det interview, [BL] gav Danmarks Radio.

Bladet har vedrørende oplysningen om, at [ML] ikke ville afvise, at familien følte sig dårligt behandlet, anført, at [ML] ikke ville kommentere disse oplysninger. Da hun på den anden side heller ikke afviste, at familien følte sig dårligt behandlet, er artiklens gengivelse af denne del af samtalen ligeledes korrekt.

Bladet har vedrørende den resterende del af artiklen anført, at denne blot er en opsummering af tidligere ofte forekommende, ofte gentagne og almindeligt kendte oplysninger vedrørende [BL]s ophævelse af kontrakten med Chelsea og efterfølgende med FC København.

Bladet har vedrørende artiklen i nr. 25 anført, at der i artiklen refereres til de allerede kendte og flere gange omtalte og korrekte oplysninger vedrørende forløbet af fodboldkarriere, og at oplysningerne omkring parrets søn der stammer fra en kilde med forbindelse til klagernes familie er en ganske uskyldig oplysning, som er bragt i sammenhæng med øvrige oplysninger omkring familiens problemer med at finde sig til rette i det engelske.

Bladet har i den forbindelse yderligere anført, at hele artiklen fremtræder tydeligt som værende en fagkyndigs vurdering af klagernes børns vilkår i forbindelse med de mange flytninger, som er et resultat af [BL]s karriere, men artiklen er holdt i en meget neutral tone og indeholder i realiteten blot en vurdering af, hvorvidt børn tager skade af ofte at skifte bopæl og skole med klagernes situation som et eksempel herpå.

Bladet har endelig protesteret mod klagernes ønske om anonymisering i forbindelse med offentliggørelse af en eventuel kendelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foranstalte en bevisførelse om hændelsesforløbet i forbindelse med tilblivelsen af bladets artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet lægger i overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet var bekendt med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets oplysninger om familiens påståede dårlige trivsel.

Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes forhold.

På denne baggrund er det i strid med god presseskik, at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke ønskede at kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke benægtede, at der var noget om snakken, og at det af artiklen fremstår, som om klagerne har udtalt sig til bladet i et interview på deres bopæl, selv om dette ikke er tilfældet.

Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at klagerne er kendte i offentligheden.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af KIG IND.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af KIG IND at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

KIG IND bragte i nr. 22 og nr. 25 omtale af [ML] og flytning fra Danmark til Holland i forbindelse med [BL]s skift til den hollandske klub Ajax.

[ML] og [BL] har klaget herover til Pressenævnet, idet de anser god presseskik for tilsidesat i forbindelse med bladets artikler.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en bevisførelse om hændelsesforløbet i forbindelse med tilblivelsen af bladets artikel den 3. juni 1999, men Pressenævnet lægger i overensstemmelse med bladets oplysninger til grund, at bladet var bekendt med, at klageren [ML] ikke ønskede at kommentere bladets oplysninger om familiens påståede dårlige trivsel.

Pressenævnet finder, at bladet hurtigere end sket burde have accepteret, at [ML] ikke ønskede at udtale sig om klagernes forhold.

På denne baggrund er det i strid med god presseskik, at bladet efter at have konstateret, at [ML] ikke ønskede at kommentere oplysningerne anførte, at hun ikke benægtede, at der var noget om snakken, og at det af artiklen fremstår, som om klagerne har udtalt sig til bladet i et interview på deres bopæl, selv om dette ikke er tilfældet.

Der skal udvises hensynsfuldhed og takt ved omtale af børn. Pressenævnet finder, at også videregivelsen af oplysningerne om børnenes påståede dårlige trivsel er i strid med god presseskik. Det er i den forbindelse uden betydning, at klagerne er kendte i offentligheden.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af KIG IND.

København, den 1. september 1999.

Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen."

Afsagt den 1. september 1999.