Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring


I henhold til kgl. resolution af 1. oktober 1983 har Danmark ratificeret en den 5. januar 1983 i Bern undertegnet konvention mellem Danmark og Schweiz om social sikring.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

MELLEM

KONGERIGET DANMARK

OG DET SCHWEIZISKE EDSFORBUND

OM SOCIAL SIKRING

Den danske regering

og det schweiziske forbundsråd,

som ønsker at tilpasse de to staters forbindelser på det sociale sikringsområde til den udvikling, som er sket nationalt og staterne imellem på lovgivningsområdet siden underskrivelsen af konventionen af 21. maj 1954 om social sikring, er blevet enige om at indgå en konvention, som skal træde i stedet for nævnte konvention, og har i denne anledning som sine befuldmægtigede udnævnt:

for den danske regering:

Hr.

Erik Thrane, overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,

for det schweiziske forbundsråd:

Hr.

Dr. Jean-Daniel Baechtold, vicedirektør i det federale kontor for socialforsikring.

Efter at have udvekslet fuldmagter, som er blevet fundet at være i god og behørig form, er de befuldmægtigede blevet enige om følgende bestemmelser:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I denne konvention betyder udtrykkene

  • a) »område« i relation til Schweiz Det schweiziske Edsforbunds område og i relation til Danmark Kongeriget Danmarks område med undtagelse af Grønland og Færøerne;
  • b) »lovgivning« de kontraherende staters love og administrative bestemmelser, som er nævnt i konventionens artikel 3;
  • c) »kompetent myndighed« i relation til Schweiz forbundsadministrationen for social sikring og i relation til Kongeriget Danmark socialministeriet;
  • d) »institution« det organ eller den myndighed, som det påhviler at administrere den lovgivning, som er nævnt i artikel 3;
  • e) »forsikringstid« bidragsperioder, beskæftigelsesperioder eller bopælsperioder samt perioder, der er ligestillet hermed, som betegnes eller godkendes som forsikringstid i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt;
  • f) »ophold« sædvanligt ophold; og »bopæl« i relation til Schweiz i henhold til den schweiziske civillovgivning principielt stedet, på hvilket en person opholder sig med den hensigt at forblive der, og i relation til Kongeriget Danmark lovligt etableret sædvanligt opholdssted;
  • g) »arbejdstager« i relation til Kongeriget Danmark
  • 1) for tiden før 1. september 1977 enhver person, beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme;
  • 2) for tiden efter 1. september 1977 enhver person, beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension;
  • h) »selvstændige erhvervsdrivende« i relation til Kongeriget Danmark enhver person, der efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Artikel 2

Denne konvention gælder for de to kontraherende staters område.

Artikel 3

  • 1) Denne konvention finder anvendelse på
  • A) forbundslovgivningen i Schweiz om
  • a) alders- og efterladteforsikring;
  • b) invalideforsikring;
  • c) obligatorisk forsikring mod ulykker under arbejde og uden forbindelse med arbejde samt mod erhvervssygdomme;
  • d) familieydelser indenfor landbruget;
  • e) sygeforsikring;
  • B) lovgivningen i Kongeriget Danmark om
  • a) offentlig sygesikring;
  • b) sygehusvæsenet;
  • c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;
  • d) dagpenge ved sygdom eller fødsel;
  • e) børnetilskud;
  • f) folkepension, invalidepension, enkepension;
  • g) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP);
  • h) forsikring mod arbejdsskade.
  • 2) Denne overenskomst finder anvendelse på alle love og administrative forskrifter, som kodificerer, ændrer eller supplerer den lovgivning, som er nævnt i stk. 1.
  • 3) Derimod finder den kun anvendelse
  • a) på love og administrative bestemmelser om en ny gren af social sikring, når dette aftales mellem de kontraherende stater;
  • b) på love og administrative bestemmelser, som udvider de bestående ordninger til at omfatte nye persongrupper, når den kontraherende stat, som ændrer sin lovgivning, ikke inden 6 måneder efter officiel bekendtgørelse af den nævnte disposition, giver den anden kontraherende stats kompetente myndighed underretning om det modsatte.

Artikel 4

Såfremt intet andet er bestemt, gælder denne konvention for statsborgere i en kontraherende stat samt for deres familiemedlemmer og efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra en statsborger.

Artikel 5

Medmindre andet er bestemt i denne konvention, er statsborgere i en kontraherende stat samt deres familiemedlemmer og efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra den nævnte statsborger, ligestillet med den anden kontraherende stats statsborgere, henholdsvis deres familiemedlemmer og efterladte, med hensyn til rettigheder og pligter, som følger af denne kontraherende stats lovgivning.

Artikel 6

Medmindre andet er bestemt i denne konvention, modtager de personer, der er nævnt i artikel 4, som har krav på ydelser ved invaliditet, alder og død efter den lovgivning, der er angivet i artikel 3, stk. 1 A, a og b samt B, f, disse ydelser, så længe de har ophold på en kontraherende stats område.

Afsnit II

Den lovgivning, som finder anvendelse

Artikel 7

Medmindre andet er bestemt i artiklerne 8-11 finder en kontraherende stats lovgivning anvendelse på de personer, der er nævnt i artikel 4, når disse personer opholder sig eller udøver beskæftigelse på denne kontraherende stats område.

Artikel 8

  • 1) Arbejdstagere i en virksomhed med hjemsted på den ene kontraherende stats område, som midlertidigt bliver udsendt til den anden kontraherende stats område for at udføre et arbejde, er i de første 24 måneder omfattet af lovgivningen i den stat, i hvilken virksomheden har sit hjemsted. Dersom fristen for udsendelsestiden overskrides, kan de kompetente myndigheder blive enige om at fastsætte et tidsrum, inden for hvilket arbejdstageren undtagelsesvis yderligere skal være omfattet af lovgivningen i den førstnævnte kontraherende stat.
  • 2) Arbejdstagere i et transportforetagende med hjemsted på den ene kontraherende stats område, som er beskæftiget på begge kontraherende staters område, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område virksomheden har sit hjemsted, som om de kun var beskæftiget der. Hvis en sådan arbejdstager imidlertid har bopæl på den anden kontraherende stats område eller er varigt beskæftiget der i en filial eller en fast repræsentation af den nævnte virksomhed, er han omfattet af denne kontraherende stats lovgivning.
  • 3) Arbejdstagere i offentlig tjeneste, som udsendes af en kontraherende stat til den anden kontraherende stats område, er omfattet af udsendelsesstatens lovgivning.
  • 4) Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder for alle arbejdstagere, som er forsikret i en af de kontraherende stater, uden hensyn til statsborgerskab.

Artikel 9

  • 1) Statsborgere i en kontraherende stat, som udsendes af denne til den anden kontraherende stats område som medlemmer af en diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte kontraherende stat.
  • 2) Statsborgere i en kontraherende stat, som gør tjeneste på den anden kontraherende stats område ved en diplomatisk eller konsulær repræsentation for den førstnævnte stat, er omfattet af lovgivningen i den anden kontraherende stat. De kan imidlertid inden 6 måneder efter overtagelsen af hvervet eller efter ikrafttrædelsen af denne konvention vælge at være omfattet af lovgivningen i den førstnævnte kontraherende stat.
  • 3) Dersom en diplomatisk eller konsulær repræsentation fra den ene kontraherende stat beskæftiger personer, som i medfør af stk. 2 er forsikret i henhold til den anden stats lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige pligter, som arbejdsgivere er pålagt gennem den anden kontraherende stats lovgivning.
  • 4) Bestemmelserne i stk. 2 og 3 anvendes tilsvarende på statsborgere i en kontraherende stat, som er beskæftiget i privat tjeneste hos en person som nævnt i stk. 1 eller 2, når de har samme statsborgerskab.
  • 5) Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke honorære medlemmer ved konsulære repræsentationer og deres ansatte.

Artikel 10

Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag skibet fører.

Artikel 11

Efter fælles ansøgning fra arbejdsgiver og arbejdstager kan de to kontraherende staters kompetente myndigheder i gensidig forståelse træffe aftale om undtagelser fra artikel 7-10.

Afsnit III

Særlige bestemmelser

Første kapitel: Invaliditet, alder og død.

A. Anvendelse af schweizisk lovgivning.

Artikel 12

  • 1) Danske statsborgere, som opholder sig i Schweiz, har krav på revalideringsydelser efter den schweiziske invalideforsikring, når de umiddelbart forud for invaliditetens indtræden i mindst et helt år har indbetalt bidrag til den schweiziske forsikring.
  • 2) Ikke erhvervsaktive gifte kvinder og enker såvel som mindreårige børn, som er danske statsborgere, har, så længe de har bopæl i Schweiz, krav på revalideringsydelser efter den schweiziske invalideforsikring, når de umiddelbart forud for invaliditetens indtræden har opholdt sig i Schweiz i en uafbrudt periode på mindst 1 år. Mindreårige børn har desuden krav på sådanne ydelser, når de har bopæl i Schweiz, og de enten er født der som invalide eller har opholdt sig der uafbrudt siden fødslen.
  • 3) Danske statsborgere, der har ophold i Schweiz, som forlader Schweiz i en periode, der ikke overstiger 2 måneder, afbryder ikke deres opholdsperiode i Schweiz i relation til stk. 2.

Artikel 13

  • 1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3 har danske statsborgere og deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere og deres efterladte krav på almindelig pension og plejegodtgørelse efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.
  • 2) Danske statsborgere, som må opgive deres beskæftigelse eller virksomhed i Schweiz på grund af en ulykke eller sygdom, betragtes, for så vidt angår forhold der ligger til grund for krav på ydelser efter alders-, efterladte- og invalideforsikringen, så længe de bliver i Schweiz, som forsikret og er i øvrigt underlagt bidragspligt som ikke-erhvervsaktive.
  • 3) Almindelig pension efter den schweiziske invalideforsikring for forsikrede, der er mindre end 50 pct. invalide, ydes danske statsborgere, så længe de har bopæl i Schweiz. Har en dansk statsborger, som modtager halv almindelig pension fra den schweiziske invalideforsikring, ophold i Kongeriget Danmark, skal denne pension udbetales uændret til ham, hvis hans invaliditetsgrad bliver større.

Artikel 14

Danske statsborgere har på samme vilkår som schweiziske statsborgere krav på særlig pension efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring, dersom de umiddelbart før det tidspunkt, fra hvilket pensionen kræves, har opholdt sig i Schweiz i en uafbrudt periode på mindst 10 år, når det drejer sig om alderspension, og i en uafbrudt periode på mindst 5 år, når det drejer sig om efterladtepension, invalidepension eller alderspension, som træder i stedet for en af disse ydelser.

Artikel 15

Den særlige pension, plejegodtgørelse og hjælpemidler efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring ydes kun ved bopæl i Schweiz.

B. Anvendelse af dansk lovgivning.

Artikel 16

  • 1) Schweiziske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen om folkepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension efter lovgivningen indtræder, og inden opnåelsen af den normale tilgangsalder for folkepension har haft fast bopæl på dansk område i sammenlagt mindst 3 år.
  • 2) Retten til at modtage folkepension efter stk. 1 er betinget af, at pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der i den bopælsperiode, der er nævnt i stk. 1, har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, kan dog få pensionen udbetalt, selv om de har bopæl på schweizisk område.
  • 3) For ret til førtidig folkepension ved dispensation fra aldersbetingelserne finder bestemmelserne i artikel 17 tilsvarende anvendelse.
  • 4) Uanset bestemmelsene i stk. 1 kan bestemmelserne i artikel 18, stk. 1 a, finde tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af retten til folkepension til schweiziske statsborgere, som er enker efter schweiziske arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, og som
  • a) på det tidspunkt, hvor de bliver enker, har opnået den alder, som berettiger dem til en folkepension, eller
  • b) hvis de er blevet enker før opnåelsen af den nævnte alder, opfylder aldersbetingelserne for ret til enkepension.
  • 5) Uanset bestemmelsen i stk. 1 har schweiziske statsborgere, der modtager pension efter lovgivningen om invalide- eller om enkepension, ret til i stedet at modtage pension efter lovgivningen om folkepension, når de opnår den alder, der berettiger til en sådan pension. En sådan folkepension udbetales kun til en pensionist med bopæl i Schweiz i et tilfælde, hvor invalide- eller enkepensionen, som den pågældende modtog efter bestemmelserne i denne konvention, før han overgik til folkepension, kunne udbetales til ham, selv om han havde haft bopæl på schweizisk område.
  • 6) Når en statsborger i en kontraherende stat har erhvervet ret til folkepension ved den normale pensionsalders indtræden og tillige alderspension efter schweizisk lovgivning, svarer det beløb, som ydes efter dansk lovgivning, til den del af en fuld pension, som udgør forholdet mellem det antal bopælsår, som er tilbagelagt på dansk område inden for de aldersgrænser, som er foreskrevet i dansk lovgivning, og 40 års bopælstid, der er nødvendig for at opnå fuld dansk pension.
  • 7) Medfører anvendelsen af stk. 6, at de pensioner, der skal ydes af begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, yder den kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning tages den schweiziske alderspension kun i betragtning i det omfang, den ikke vedrører bidrag til den frivillige forsikring.

Artikel 17

  • 1) Schweiziske statsborgere, som har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende på dansk område mindst 12 måneder, har ret til pension efter lovgivningen om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension efter lovgivningen indtræder, har haft fast bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om pension, og at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.
  • 2) Andre schweiziske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension efter lovgivningen indtræder har haft fast bopæl på dansk område i sammenlagt mindst 3 år, heraf i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om pension, og at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder er fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv.
  • 3) Retten til at modtage invalidepension efter stk. 1 eller 2 er betinget af, at pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der er berettiget til pension efter stk. 1, kan dog få pensionen udbetalt, selv om de har bopæl på schweizisk område.
  • 4) Retten til pension efter stk. 1 eller 2 er desuden betinget af, at uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, medens den pågældende schweiziske statsborger havde bopæl på dansk område.
  • 5) Når en schweizisk statsborger har erhvervet ret til pension efter stk. 1, kan overflytning af den pågældende til højere pension som følge af forværring af hans invaliditet ikke finde sted, såfremt pensionisten har bopæl uden for dansk område.

Artikel 18

  • 1) En kvinde, som har schweizisk statsborgerskab, har ret til en pension efter lovgivningen om enkepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af
  • a) at den afdøde ægtefælle havde været beskæftiget som arbejdstager eller havde været selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i mindst 12 måneder, at han efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension indtræder, havde haft bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for dødsfaldet, at han i sidstnævnte periode i mindst 12 måneder havde været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv, og at dødsfaldet er indtrådt, imedens han havde bopæl på dansk område, eller
  • b) at den pågældende kvinde selv har haft bopæl på dansk område i mindst 3 år efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension efter lovgivningen indtræder, heraf i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgning om pension, og at hun i sidstnævnte periode i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.
  • 2) Enkepension ved dispensation fra betingelserne om alder m.v. kan kun ydes efter stk. 1 b og på betingelse af, at de omstændigheder, der begrunder ret til pension, er indtrådt medens den pågældende havde bopæl på dansk område.
  • 3) Retten til at modtage enkepension efter stk. 1 er betinget af, at pensionisten har bopæl på dansk område. Schweiziske statsborgere, der er berettiget til en pension efter stk. 1 a, kan dog få pensionen udbetalt, selv om de har bopæl på schweizisk område.

Artikel 19

Bestemmelserne i artiklerne 16-18 giver ikke schweiziske statsborgere ret til pension efter overgangsbestemmelserne i danske love af 7. juni 1972 om ret til pension for danske statsborgere, der har haft fast bopæl på dansk område i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension.

Artikel 20

  • 1) Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og for hvem der under de nævnte bopælsperioder i løbet af et kalenderår er indbetalt det antal pensionsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er nødvendige for at opnå 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på dansk område på et helt år.
  • 2) Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og for hvem der under de nævnte bopælsperioder i løbet af et kalenderår er indbetalt et mindre antal bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension end nævnt i stk. 1, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på dansk område på så stor en brøkdel af et år, som svarer til forholdet mellem antallet af indbetalte bidrag og det antal bidrag, der er nødvendige for at opnå 1 års pensionsanciennitet.
  • 3) Personer, der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område forud for den 1. april 1964, og som under de nævnte bopælsperioder har været beskæftiget som arbejdstagere, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på dansk område svarende til længden af det tidsrum forud for den nævnte dato, i hvilket de pågældende godtgør at have været beskæftiget som arbejdstagere.
  • 4) Personer, der har tilbagelagt bopælsperioder på dansk område, og som under de nævnte bopælsperioder har udøvet virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på dansk område svarende til længden af det tidsrum, i hvilket de pågældende godtgør at have udøvet virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende.

Artikel 21

Uanset bestemmelserne i artikel 5 udbetales følgende tillæg og ydelser efter dansk lovgivning om folke-, invalide- og enkepension ikke til personer, der har bopæl uden for dansk område:

  • a) Pensionstillæg.
  • b) Hustrutillæg.
  • c) Ægteskabstillæg.
  • d) Personligt tillæg.
  • e) Bistandstillæg.
  • f) Plejetillæg.
  • g) Invaliditetsydelse.

Andet kapitel: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Artikel 22

  • 1) Personer, som er forsikret i henhold til den ene kontraherende stats lovgivning, og som udsættes for en arbejdsskade eller pådrager sig en erhvervssygdom på den anden kontraherende stats område, kan forlange alle nødvendige naturalydelser fra institutionen på opholdsstedet.
  • 2) Dersom personer efter den ene kontraherende stats lovgivning har krav på naturalydelser på grund af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, skal ydelserne tilkendes ham med forhåndssamtykke fra den kompetente institution på opholdsstedet, hvis han under behandlingen flytter til den anden kontraherende stats område. Dette forhåndssamtykke skal gives, dersom ingen medicinske indvendinger kan rejses imod dette.
  • 3) Naturalydelserne, som personer nævnt i stk. 1 og 2 har krav på, ydes efter lovgivningen, som gælder for institutionen på opholdsstedet.
  • 4) Proteser og andre naturalydelser af betydeligt omfang ydes, undtagen i tilfælde, hvor de er særligt nødvendige, kun efter forhåndssamtykke fra institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen.

Artikel 23

  • 1) Kontantydelser, som sikrede har krav på i henhold til en af de kontraherende staters lovgivning, kan efter anmodning fra institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen, og efter den lovgivning, som gælder for denne institution, udbetales gennem den tilsvarende institution i den anden kontraherende stat.
  • 2) Institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen, skal i sin anmodning opgive såvel størrelsen som varigheden af de ydelser, som tilkommer den sikrede.

Artikel 24

Institutionen, som har pligt til at udrede ydelsen, refunderer det udbetalte beløb til institutionen , som efter artiklerne 22 og 23 har ydet forskud på ydelserne med undtagelse af administrationsomkostninger. De kompetente myndigheder kan aftale en anden fremgangsmåde.

Artikel 25

Når ydelser ved en erhvervssygdom kan ydes i henhold til begge kontraherende staters lovgivning, skal ydelserne kun udredes i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område vedkommende sidst var beskæftiget med arbejde, som må antages at kunne forårsage en sådan erhvervssygdom.

Artikel 26

  • 1) Ved afgørelse af retten til erstatning og graden af nedsættelse af erhvervsevnen på grund af en arbejdsskade efter lovgivningen i den ene kontraherende stat tages tidligere indtrufne arbejdsskader efter den anden kontraherende stats lovgivning i betragtning.
  • 2) I tilfælde af flere på hinanden indtrufne arbejdsskader, som medfører erstatning fra forsikringen i begge de kontraherende stater, finder for så vidt angår kontantydelser, som beregnes efter graden af nedsat erhvervsevne, følgende bestemmelser anvendelse:
  • a) Kontantydelse fra en tidligere indtruffen arbejdsskade udbetales fortsat. Hvis der kun består en ret til ydelser efter stk. 1, udbetaler den kompetente institution ydelser i overensstemmelse med nedsættelsen af erhvervsevnen på grund af denne arbejdsskade;
  • b) For den nye arbejdsskade beregner den kompetente institution ydelsen i overensstemmelse med nedsættelsen af erhvervsevnen på grund af den arbejdsskade, som tages i betragtning i henhold til national lovgivning.
  • 3) Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for erhvervssygdomme.

Tredje kapitel: Familieydelser.

Artikel 27

Børn af schweiziske enker og enkemænd samt forældreløse børn af schweiziske statsborgere har, når børnene har bopæl på dansk område, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder for sådanne børn af danske statsborgere på betingelse af, at barnet eller et af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst seks måneder, og at den afdøde fader og/eller moder på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på dansk område.

Fjerde kapitel: Sygdom og moderskab.

Artikel 28

Optagelse i den schweiziske sygeforsikring foretages på følgende måde:

  • a) Hvis en person flytter fra Danmark til Schweiz og udtræder af den danske sygesikring, optages pågældende uanset alder i en af de anerkendte sygekasser, som angives af den kompetente schweiziske myndighed, og forsikres med hensyn til dagpenge og sygesikring, såfremt pågældende

- opfylder de øvrige vedtægtsmæssige optagelsesbetingelser, - søger

om optagelse inden 3 måneder fra udtrædelsen af den danske sygesikring og

- ikke flytter udelukkende med det formål at gennemgå en kur og rekreation.

  • b) Retten til optagelse i en anerkendt sygekasse med hensyn til sygeforsikring tilkommer børn under 16 år af nævnte person, når de opfylder de ovennævnte betingelser, hvorved medforsikring ligestilles med personlig forsikring.
  • c) Ved erhvervelse af ret til krav på ydelser i henhold til vedtægterne for sygekassen, medregnes forsikringsperioder, som er tilbagelagt i den danske offentlige sygesikring, for så vidt angår moderskabsydelser dog kun, når den forsikrede har været tilsluttet en schweizisk sygekasse i 3 måneder.

Artikel 29

Når erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser ved sygdom eller moderskab efter dansk lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt nærmere foreskrevne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, medregner de danske myndigheder i fornødent omfang schweiziske forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, som om det drejede sig om perioder, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning.

Afsnit IV

Forskellige bestemmelser

Artikel 30

De kompetente myndigheder

  • a) aftaler de gennemførelsesbestemmelser, som er nødvendige ved anvendelsen af denne konvention;
  • b) underretter hinanden om enhver ændring i deres lovgivning; c)

udpeger kontaktorganer for at lette forbindelsen mellem begge kontraherende staters institutioner;

  • d) kan efter fælles overenskomst aftale bestemmelser angående fremgangsmåden for oversendelse af retslige dokumenter.

Artikel 31

  • 1) De kontraherende staters institutioner, myndigheder og retsinstanser yder ved gennemførelsen af denne konvention hinanden bistand som om det drejede sig om anvendelsen af egen lovgivning. Sådan bistand ydes vederlagsfrit med undtagelse af lægeundersøgelser.
  • 2) Ved bedømmelsen af invaliditetsgraden kan institutionerne i hver kontraherende stat tage hensyn til oplysninger og lægeerklæringer, som i givet fald udleveres fra den anden kontraherende stats institutioner. Retten til at lade den forsikrede undersøge af en af institutionen anvist læge består imidlertid.

Artikel 32

  • 1) Den i henhold til en kontraherende stats lovgivning bestemte fritagelse for eller nedsættelse af stempelafgifter og andre afgifter for dokumenter og akter, som skal skaffes til veje i overensstemmelse med denne lovgivning, gælder tilsvarende for dokumenter og akter, som skal skaffes til veje i overensstemmelse med den anden kontraherende stats lovgivning.
  • 2) De kontraherende staters kompetente myndigheder og institutioner giver afkald på diplomatisk eller konsulær legalisering af dokumenter og akter, som skal fremlægges i forbindelse med anvendelsen af denne konvention.

Artikel 33

  • 1) En kontraherende stats institutioner, myndigheder og retsinstanser kan ikke afvise at behandle ansøgninger eller tage øvrige dokumenter i betragtning, fordi de er affattet på den anden kontraherende stats officielle sprog eller på engelsk.
  • 2) Ved anvendelsen af denne konvention kan de kontraherende staters institutioner, myndigheder og retsinstanser korrespondere direkte med hinanden, med de berørte personer eller deres stedfortrædere, eller gennem kontaktorganer på deres officielle sprog eller på engelsk.

Artikel 34

Begæringer, erklæringer, klage eller appel, som ved anvendelsen af en kontraherende stats lovgivning skal være fremsat inden en bestemt frist til en administrativ myndighed, domstol eller et socialt sikringsorgan i denne stat, anses for at være indkommet i rette tid, dersom de er indgivet over for den anden kontraherende stats tilsvarende myndighed, domstol eller institution inden den samme frist. I sådanne tilfælde skal vedkommende instans notere modtagelsesdatoen på det indleverede dokument og videresende det til den førstnævnte kontraherende stats kompetente instans enten direkte eller gennem kontaktorgan. Datoen for modtagelse af disse begæringer, erklæringer, klage eller appel hos en administrativ myndighed, en domstol eller et socialt sikringsorgan i den anden kontraherende stat skal anses for at være datoen for deres modtagelse hos den kompetente administrative myndighed, den kompetente domstol eller det kompetente sociale sikringsorgan.

Artikel 35

  • 1) De institutioner, som skal forestå udbetaling af ydelser efter denne konvention, kan med frigørende virkning foretage udbetaling i deres lands valuta.
  • 2) Hvor en institution i den ene kontraherende stat skal foretage udbetaling til en institution i den anden kontraherende stat, skal udbetaling ske i den anden kontraherende stats valuta.
  • 3) Dersom en kontraherende stat indfører bestemmelser om indskrænkning af valutaomsætningen, skal de kontraherende stater uden ophold træffe forholdsregler for at sikre overførsel af de beløb, som begge parter er skyldige.

Artikel 36

  • 1) Har en kontraherende stats institution fejlagtigt udbetalt kontantydelser, kan det fejlagtigt udbetalte beløb for institutionens regning fratrækkes en tilsvarende ydelse, som der er krav på efter den anden kontraherende stats lovgivning, såfremt lovgivningen i den anden kontraherende stat tillader dette.
  • 2) Har en institution i en kontraherende stat udbetalt forskud med henblik på krav på en ydelse efter den anden kontraherende stats lovgivning, skal det udbetalte beløb fratrækkes ydelsen til gunst for institutionen, når ydelsen udbetales.
  • 3) Er en person i henhold til en kontraherende stats lovgivning berettiget til kontantydelser for en periode, i hvilken han eller hans familie har modtaget ydelser fra en socialforvaltning i den anden kontraherende stat, skal denne kontantydelse efter anmodning fra den refusionsberettigede socialforvaltning tilbagebetales til denne, som om denne socialforvaltning var beliggende på førstnævnte stats område.

Artikel 37

  • 1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal efter fælles overenskomst søge at bilægge de tvister, som måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention.
  • 2) Dersom en løsning ikke kan findes på denne måde, indbringes tvisten for en voldgiftsdomstol, som skal afgøre denne i overenskomstens mening og ånd. De kontraherende stater fastsætter efter fælles overenskomst denne domstols sammensætning og procedure.

Afsnit V

Overgangs- og slutbestemmelser

Artikel 38

  • 1) Denne konvention gælder også for forsikringstilfælde, som er indtrådt før konventionens ikrafttræden.
  • 2) Denne konvention begrunder ingen ret til ydelser for tiden forud for dens ikrafttræden.
  • 3) Ved fastsættelse af ret til ydelser efter denne konvention bliver alle forsikringsperioder medregnet, som er tilbagelagt efter lovgivningen i en kontraherende stat før ikrafttrædelsen af denne konvention.
  • 4) Indbetalte bidrag til pensionsforsikring i den ene kontraherende stat, som er tilbagebetalt til statsborgere i den anden kontraherende stat og deres efterladte, kan ikke på ny blive overdraget til denne forsikring. Sådanne bidrag afleder ikke længere rettigheder overfor den nævnte forsikring. Tilbagebetalingen af bidrag hindrer på den anden side ikke tilkendelse af den særlige pension efter artikel 14 i denne konvention; i disse tilfælde bliver de tilbagebetalte bidrag imidlertid modregnet i den pension, som ydes.
  • 5) Denne konvention gælder ikke for krav, der er indfriet ved affindelse eller tilbagebetaling af bidrag.

Artikel 39

  • 1) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne konvention.
  • 2) Krav fra personer, hvis pension er fastsat før ikrafttrædelsen af denne konvention, beregnes efter ansøgning på ny efter denne konvention. Den nye beregning kan også foranlediges af administrationen. En ny beregning må ikke medføre en nedsættelse af den berettigedes hidtidige krav på ydelse.

Artikel 40

For krav, som på grund af tidligere forsikringstilfælde efter artikel 39, stk. 2, bliver gjort gældende, løber fristen for anmeldelse og forældelsesfristen efter lovgivningen i den kontraherende stat tidligst fra tidspunktet for denne konventions ikrafttræden.

Artikel 41

Den vedlagte slutprotokol udgør en del af denne konvention.

Artikel 42

  • 1) Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal udveksles så snart som muligt i København.
  • 2) Konventionen træder i kraft den første dag i den anden måned, som følger efter udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.

Artikel 43

  • 1) Denne konvention indgåes for 1 år. Den fornyes stiltiende fra år til år, dersom den ikke opsiges af en af de kontraherende stater 3 måneder før årsfristens udløb.
  • 2) Opsiges konventionen, skal de rettigheder, som en person har erhvervet, eller er i færd med at erhverve efter konventionens bestemmelser, afgøres ved aftale.

Artikel 44

Når denne konvention træder i kraft, træder konventionen af 21. maj 1954 mellem Det schweiziske Edsforbund og Kongeriget Danmark ud af kraft.

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne konvention og forsynet den med segl.

Udfærdiget i Bern den 5. januar 1983 i 2 orginaltekster, den ene på dansk, den anden på tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For den danske regering:

Erik Thrane

For det schweiziske forbundsråd:

J.-D. Baechtold

SLUTPROTOKOL

til konventionen mellem

Kongeriget Danmark

og Det schweiziske Edsforbund

om social sikring

I anledning af, at der i dag er undertegnet en konvention mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Edsforbund om social sikring (herefter kaldet »konvention«), er de kontraherende staters befuldmægtigede blevet enige om følgende erklæringer: 1) Konventionen gælder også for den schweiziske lovgivning om obligatorisk forsikring af arbejdstagere ved ulykker uden forbindelse med arbejde. 2) Konventionen gælder også for flygtninge, i overensstemmelse med konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling samt for statsløse, i overensstemmelse med konventionen af 28. september 1954 om statsløses retsstilling, som har bopæl på en kontraherende stats område. Den gælder også under samme forudsætning for deres familiemedlemmer og efterladte, i det omfang de har afledt deres rettigheder fra disse flygtninge eller statsløse. Der tages forbehold for gunstigere nationale retsregler.

  • 3) Artikel 5 gælder ikke for den schweiziske lovgivning
  • a) om frivillig forsikring for schweiziske borgere bosat i udlandet;
  • b) om alders-, efterladte- og invalidepension for schweiziske borgere, der er beskæftiget i udlandet af en arbejdsgiver i Schweiz og aflønnet af denne; der tages forbehold med hensyn til artikel 10;
  • c) om forsorgsydelse for schweiziske borgere i udlandet.
  • 4) Som undtagelse fra princippet om ligebehandling, som er anført i artikel 5, udbetales pension efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring til danske berettigede såvel som deres familiemedlemmer og efterladte, i det omfang de afleder deres rettigheder fra disse statsborgere, så længe de opholder sig på en kontraherende stats område.
  • 5) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en dansk førtidspension og en schweizisk invalide- eller enkepension, nedsættes tiden fra tilkendelsen af pensionen, indtil den normale pensionsalders indtræden ved beregningen af den danske pension, efter forholdet mellem det antal bopælsår, som den pågældende har tilbagelagt på dansk område forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at pågældende har nået den nedre aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk lovgivning, og den samlede længde af de bopæls- og forsikringsperioder, som den pågældende forud for forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt efter begge de kontraherende staters lovgivninger.

Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner, der skal ydes af begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, yder den kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen.

Konventionens artikel 39, stk. 2, 3. punktum, finder ikke anvendelse.

  • 6) Ved anvendelsen af artikel 8, stk. 2, i denne konvention meddeler luftfartsselskaberne i den ene kontraherende stat den kompetente institution i den anden kontraherende stat, hvilke personer der er varigt beskæftiget på den anden kontraherende stats område.
  • 7) De schweiziske borgere, der er beskæftiget i Danmark i det schweiziske turistbureau, er ligestillet med arbejdstagere i en offentlig tjeneste i relation til artikel 8, stk. 3, i denne konvention.
  • 8) Danske statsborgere med bopæl i Schweiz, som ikke forlader Schweiz mere end 3 måneder hvert år, afbryder ikke deres bopælsperiode i Schweiz i relation til artikel 14 i denne konvention. Perioder med fritagelse for forsikring i den schweiziske pensionsforsikring medregnes ikke som bopælsperioder.
  • 9) Uanset konventionens artikel 16 bliver førtidig folkepension efter dansk lovgivning, der ydes ved dispensation fra aldersbetingelserne på grund af arbejdsløshed eller lignende manglende mulighed for at opnå beskæftigelse, ikke udbetalt til statsborgere i en kontraherende stat med bopæl uden for dansk område.
  • 10) Bopælsperioder, der er tilbagelagt efter dansk pensionslovgivning forud for den 1. april 1957, tages ikke i betragtning ved beregning af størrelsen af folke-, invalide- eller enkepension efter dansk pensionslovgivning, der udbetales til schweiziske statsborgere med bopæl på schweizisk område.
  • 11) De særlige bestemmelser i den danske lovgivning om udenlandske arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) finder anvendelse på schweiziske arbejdstagere, beskæftiget på dansk område.
  • 12) Dersom danske arbejdstagere - bortset fra grænsegængere og arbejdstagere med etableringstilladelse - ikke allerede er sygeforsikret efter forbundsloven af 13. juni 1911 om syge- og ulykkesforsikring, skal hans arbejdsgiver påse, at han indtræder i et sådant forsikringsforhold, og hvis arbejdstageren undlader dette, skal han tegne en forsikring for ham. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse foretage tilbageholdelse i hans løn for bidrag til denne forsikring. Parterne kan dog aftale en anden ordning.
  • 13) Betingelserne for ret til dagpenge efter dansk lovgivning ved indtægtsbortfald i anledning af fødsel anses ikke for opfyldt, såfremt den pågældende person alene er tilmeldt den offentlige arbejdsformidling som arbejdssøgende.
  • 14) De kontantydelser, som er omtalt i konventionens artikel 35, stk. 3, vedrører især forsikringsydelser og bidrag til den frivillige forsikring.

Underskrevet i Bern den 5. januar 1983 i 2 originaltekster, den ene på dansk, den anden tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For den danske regering:

Erik Thrane

For det schweiziske forbundsråd:

J.-D. Baechtold Konventionen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i henhold til artikel 42, stk. 2, i kraft den 1. december 1983.

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen