Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om en i Paris den 30 juni 1951 afsluttet dansk-fransk overenskomst om social tryghed med dertil hørende protokol.


I henhold til kgl. resolution af 27. juni 1951 har den kgl. ambassadør i paris den 30. juni 1951 på Danmarks vegne undertegnet en overenskomst mellem Danmark og Frankrig om social tryghed og paraferet en dertil hørende protokol.

Ved resolution af 23. september 1952 har Hans Majestæt Kongen herefter ratificeret den nævnte overenskomst.

Overenskomstens og protokollens tekster er sålydende:

Overenskomst mellem Danmark og Frankrig om social tryghed.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK

og

DEN FRANSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT

er udfra ønsket om at sikre de personer, på hvem den pågældene danske og franske lovgivning om social tryghed finder eller har fundet anvendelse, gensidige rettigheder i henhold til disse landes lovgivning, kommet overens om at afslutte en overenskomst herom og har i denne anledning som deres befuldmægtigede udnævnt:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF Danmark:

Hans Excellence Ejnar Værum, Danmarks ekstraordinære og befuldmægtigede ambassadør i Frankrig,

DEN FRANSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT:

Poul Bacon, arbejds- og socialminister,

Jean Serres, direktør for udenrigsministeriets afdeling for sociale spørgsmål,

hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Afsnit I.

Almindelige principper.

Artikel 1.

     1. Danske og franske statsborgere er undergivet den i nærværende overenskomsts artikel 2 nævnte lovgivning om social tryghed for henholdsvis Frankrig og Danmark og opnår rettighederne efter denne lovgivning på samme vilkår som statsborgerne af hvert af disse lande efter reglerne i nærværende overenskomst.

     2. Danske og franske statsborgere, som forlader Danmark for at tage ophold i Frankrig, og som i sidstnævnte land ikke opfylder betingelserne for at komme ind under den obligatoriske forsikring, kan i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst omhandlede vilkår kræve optagelse i den frivillige franske forsikring for så vidt angår forhold, for hvilke de var dækket i Danmark, under samme betingelser og med damme frister som de lønmodtagere, der ophører at være undergivet den franske obligatoriske forsikring.

Disse frister løber fra datoen for ankomsten til Frankrig eller fra den dato, da de pågældende ophører at være undergivet den danske lovgivning, såfremt denne dato ligger senere.

Artikel 2.

     1. Den lovgivning om social tryghed, på hvilken nærværende overenskomst finder anvendelse, er:

 

 1) I Danmark:  

    Lovgivningen om  

    a) Sygeforsikring og hjælp ved fødsel og dødsfald;  

    b) Invalideforsikring;  

    c) Aldersrente;  

    d) Forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme;  

    e) Arbejdsløshedsforsikring;  

    f) Hjælp til forældreløse og børn af enker og enkemænd.  

 2) I Frankrig:  

    a) Lovgivningen om organisationen af den sociale tryghed;  

    b) Den almindelige lovgivning om ordningen af den sociale  

       forsikring for forsikrede inden for ikke-landbrugsmæssige  

       erhverv for så vidt angår forsikring mod sygdom, invaliditet,  

       alderdom, dødsfald og dækning af udgifterne ved fødsel;  

    c) Lovgivningen om den sociale forsikring for lønmodtagere og  

       lignende fra landbrugsmæssige erhverv vedrørende de nævnte  

       områder og udgifter;  

    d) Lovgivningen om en alderspension til ikke-lønmodtagere;  

    e) Lovgivningen om familiebidrag;  

    f) Lovgivningen om forebyggelse af og erstatning for  

       arbejdsulykker og erhvervssygdomme;  

    g) De særlige regler om social tryghed, for så vidt de angår de  

       områder og udgifter, der er omhandlet i den under a)-f) nævnte  

       lovgivning, og endvidere bestemmelser om social tryghed for  

       søfolk;  

    h) Lovgivningen om hjælp til arbejdsløse.  

     2. Nærværende overenskomst skal ligeledes omfatte alle love og administrative bestemmelser, som ændrer og udfylder eller senere vil ændre eller udfylde den i nærværende artikels stk. 1 nævnte lovgivning.

 

    Den finder dog kun anvendelse med hensyn til:  

    a) love eller administrative bestemmelser, som omfatter en ny gren  

       af den sociale tryghed, såfremt der træffes aftale herom mellem  

       de kontraherende lande;  

    b) love eller administrative bestemmelser, som udstrækker de  

       gældende regler til at omfatte nye grupper af personer, såfremt  

       regeringen i vedkommende land ikke inden for 3 måneder efter  

       datoen for den officielle offentliggørelse af de pågældende  

       bestemmelser giver regeringen i det andet land meddelelse om,  

       at den ikke skal anvendes i sådanne tilfælde.  

Artikel 3.

     1. Danske eller franske lønmodtagere eller dermed ligestillede, der sædvanlig har bopæl i Danmark, og som midlertidig er beskæftiget i Frankrig af et firma, der i Danmark har en virksomhed, til hvilken de pågældende normalt hører, forbliver under den i Danmark gældende lovgivning om syge- og ulykkesforsikring, når den sandsynlige varighed af deres beskæftigelse i Frankrig ikke overskrider 6 måneder. Såfremt denne beskæftigelse af årsager, der ikke kunne forudses, strækker sig ud over det oprindelig forudsete tidsrum og overskrider 6 måneder, kan den i Danmark gældende lovgivning om syge- og ulykkes forsikring undtagelsesvis fortsat anvendes med vedkommende franske myndigheders samtykke.

     2. Franske eller danske lønmodtagere eller dermed ligestillede, der sædvanlig har bopæl i Frankrig, og som midlertidig er beskæftiget i Danmark af et firma, der i Frankrig har en virksomhed, til hvilken de pågældende normalt hører, forbliver under den i Frankrig gældende lovgivning om social tryghed, når den sandsynlige varighed af deres beskæftigelse i Danmark ikke overskrider 6 måneder. Såfremt denne beskæftigelse af årsager, der ikke kunne forudses, strækker sig ud over det oprindelig forudsete tidsrum og overskrider 6 måneder, kan den i Frankrig gældende lovgivning om social tryghed undtagelsesvis fortsat anvendes med vedkommende danske myndigheders samtykke.

     3. Personer, der er knyttet til transportforetagender i et af de kontraherende lande og beskæftiget i disse foretagenders ambulante afdelinger (det rejsende personale), er udelukkende undergivet reglerne i det land, hvor foretagendet har sit sæde. Dog skal personale ved sø- og lufttransport være undergivet reglerne i det land, hvor skibet eller luftfartøjet er indregistreret.

     4. Diplomatiske og konsulære embedsmænd, herunder kancelliernes tjenestemænd og lønmodtagere og dermed ligestillede under officielle administrationsorganer, udsendt fra et af de kontraherende lande til det andet land, er undergivet reglerne i det land, fra hvilket de er udsendt.

     5. De højeste administrative myndigheder i de kontraherende stater kan ved overenskomst i andre tilfælde end de i de foregående stykker i nærværende artikel nævnte tilfælde udelukke visse kategorier af franske eller danske statsborgere fra at være omfattet af lovgivningen om social tryghed i det land, hvori de har bopæl.

Afsnit II.

Særlige bestemmelser.

Kapitel 1. Sygeforsikring, ydelser ved fødsel og ved dødsfald.

Artikel 4.

     1. Danske eller franske statsborgere, der i Frankrig er omfattet af den obligatoriske eller frivillige forsikring mod sygdom, moderskab eller dødsfald, og som tager bopæl i Danmark, kan, uanset deres alder, kræve optagelse i danske statsanerkendte sygekasser (samt fortsættelseskasser) og derved sammen med deres i Danmark bosatte børn under 15 år blive berettiget til ydelserne efter lovgivningen og kassernes vedtægter, såfremt de opfylder de betingelser, der kræves for at være berettiget til ydelserne efter den danske lovgivning under hensyntagen til forsikringsperioderne i Frankrig og Danmark, og idet der ses bort fra tidsrummet mellem udtræden af den franske forsikring og indtræden i den danske forsikring.

For så vidt angår sygeforsikringen kræves det yderligere, at sygdommen skal have vist sig efter den pågældendes optagelse i en dansk sygekasse.

     2. Danske eller franske statsborgere, er er optaget i en dansk statsanerkendt sygekasse (eller fortsættelseskasse), og som tager bopæl i Frankrig og i dette land optages i den obligatoriske eller frivillige forsikring, er sammen med deres i Frankrig bosatte familie berettiget til de de forsikrede i henhold til den franske lovgivning tilkommende ydelser ved sygdom, moderskab og død, for så vidt de opfylder den franske lovgivnings betingelser for at oppebære disse ydelser under hensyntagen til forsikringsperioderne i Danmark og Frankrig, og idet der ses bort fra tidsrummet mellem udtræden af den danske forsikring og indtræden i den franske forsikring.

For så vidt angår sygeforsikringen kræves det yderligere, at sygdommen skal have vist sig efter den pågældende optagelse i den franske forsikring.

Artikel 5.

En overenskomst mellem de øverste administrative myndigheder i de kontraherende lande skal fastsætte retningslinierne for anvendelse af reglerne i artikel 4, herunder den frist, inden hvilken henholdsvis en fransk eller dansk statsborger, der i Frankrig er optaget i den obligatoriske eller frivillige forsikring mod sygdom, moderskab og død, og som rejser fra Frankrig og tager bopæl i Danmark, skal optages i en dansk sygekasse, og en fransk eller dansk statsborger, der er medlem af en dansk sygekasse, og som rejser fra Danmark og tager bopæl i Frankrig, der skal optages i den obligatoriske eller frivillige fra Danmark og tager bopæl i Frankrig, deer skal optages i den obligatoriske eller frivillige forsikring mod sygdom, moderskab og død.

Kapitel 2. Ydelser ved invaliditet.

Artikel 6.

Danske statsborgere er i Frankrig berettiget til ydelser ved invaliditet under samme betingelser som franske statsborgere.

Franske statsborgere er i Danmark berettiget til ydelserne i henhold til den danske lovgivning om invaliditet under samme betingelser som danske statsborgere, under forudsætning af at de har haft bopæl i Danmark i et uafbrudt tidsrum af mindst eet år umiddelbart før indgivelse af andragende om invaliderente og i dette tidsrum har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv.

Artikel 7.

Der træffes eventuelt administrativt aftale om de retningslinier, efter hvilke myndigheder og organer for social tryghed i de to kontraherende lande gensidig skal yde bistand for i nærmere fastsatte tilfælde at kontrollere betingelserne for udbetalingen af invaliderente til franske eller danske statsborgere, der flytter fra de ene land til det andet.

Kapitel 3. Alderspension og aldersrente.

A. Lige rettigheder.

Artikel 8.

Danske statsborgere er i Frankrig undergivet den franske lovgivning om forsikring mod alderdom og har rettigheder efter denne lovgivning under samme betingelser som franske statsborgere.

Artikel 9.

Franske statsborgere er i Danmark undergivet lovgivningen om aldersrente og har rettigheder efter denne lovgivning under samme betingelser som dette lands statsborgere, såfremt de:

  • a) har bopæl i landet;
  • b) har haft uafbrudt bopæl i landet 5 år umiddelbart forud for indgivelse af begæring om aldersrente. Midlertidige fravær tages dog ikke i betragtning.

B. Personer, der har bopæl i Danmark.

Artikel 10.

De franske institutioner for social tryghed udbetaler den danske regering den pension, som danske eller franske statsborgere, der har bopæl på dansk område, er berettiget til i henhold til den franske lovgivning og i overensstemmelse med nærværende overenskomst.

Den danske regering drager omsorg for:

  • a) til franske og danske statsborgere, der ikke har ret til aldersrente efter den danske lovgivning, at udbetale den pension, der ydes gennem de franske institutioner for social tryghed;
  • b) i givet fald at udbetale det beløb, hvormed den af de franske institutioner udbetalte pension overstiger den danske aldersrente.

Artikel 11.

     1. Danske og franske statsborgeres ret til pension i henhold til den franske lovgivning fastsættes ved sammenlægning af forsikringsperioderne i Frankrig og de perioder, der i henhold til den gældende franske lovgivning sidestilles hermed, med opholdsperioderne i Danmark, dog kun i det omfang disse perioder ikke griber ind i hinanden.

  • a) Opholdsperioder i Danmark tages dog kun i betragtning: såfremt de ligger efter den pågældendes 18. år, og såfremt de sammenlagt udgør mindst 5 år.
  • b) For så vidt angår danske statsborgere tages forsikringsperioder i Frankrig kun i betragtning, hvis de sammenlagt udgør mindst 5 år, eller hvis den pågældende godtgør, at han har haft bopæl 5 år i Frankrig.

     2. Ved beregning af de pensioner, der skal udbetales i henhold til den franske lovgivning ved anvendelse af nærværende overenskomst, beregnes opholdsperioderne i Danmark som forsikringsperioder under den franske forsikringsgren, til hvilken den pågældende hørte ved indgivelse af begæring om pension, eller til hvilken han senest hørte før dette tidspunkt.

Såfremt denne forsikringsgren er en særlig forsikringsgren for socialforsikring for ikke-landbrugsmæssige erhverv, beregnes opholdsperioderne i Danmark dog som forsikringsperioder under den almindelige socialforsikring.

     3. Når den pågældende ikke har været forsikret i Frankrig i mindst et helt år i løbet af de sidste 10 år, der tages i betragtning ved beregning af pensionen i henhold til nærværende artikel, sker beregningen på grundlag af den seneste årlige løn eller indkomst, som den pågældende har haft i Danmark, og under betingelser, der fastsættes ved administrativ overenskomst, under forudsætning af at denne sidste løn eller indkomst ikke ligger under den seneste løn eller indkomst i Frankrig.

Artikel 12.

Den pension, som det påhviler de franske institutioner at udrede, og som er beregnet i overensstemmelse med den franske lovgivning under hensyntagen til de i artikel 11 omhandlede samlede perioder, formindskes eventuelt og fastsættes til et beløb, der er proportionalt med den samlede længde af forsikringsperioderne i Frankrig sammenholdt med den samlede længde af de perioder, der tages i betragtning ved beregningen af pensionsretten.

C. Personer, der har bopæl i Frankrig.

Artikel 13.

     1. Danske eller franske statsborgere, der har bopæl i Frankrig, er berettiget til en pension, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 11 og udbetales af de franske institutioner for social tryghed.

Den i nærværende artikel omhandlede pension udbetales dog kun til danske statsborgere, der har haft 5 års forsikringstid i Frankrig eller godtgør, at de har haft 5 års uafbrudt bopæl i Frankrig på tidspunktet for indgivelsen af begæringen. Midlertidige fravær tages dog ikke i betragtning.

     2. Hvis den pågældende ikke har haft nogen forsikringsperiode i Frankrig, beregnes opholdsperioderne i Danmark som forsikringsperioder under den almindelige socialforsikring.

Artikel 14.

Den danske regering refunderer de franske institutioner for social tryghed den del af pensionen, som svarer til den samlede længde af opholdsperioderne i Danmark i forhold til den samlede længde af de tidsrum, der tages i betragtning ved fastsættelse af pensionsretten, selv om dette sidste tidsrum overskrider det tidsrum, der er nødvendigt for at opnå den højeste franske pension.

Ved anvendelsen af nærværende artikel medregnes ikke de opholdsperioder i Danmark, der samtidig betragtes som forsikringsperioder i Frankrig.

Artikel 15.

Hvis den pågældende i mindre end 5 år har været optaget i den tvungne forsikring i Frankrig, og hvis hans årsindtægt udover pensionen overstiger et beløb svarende til ydelsen til gamle lønarbejdere for distriktet Paris, fradrages 60 pct. af det overskydende beløb i pensionen, dog at dette fradrag ikke kan formindske pensionen til et beløb, der er mindre end det, som det påhviler de franske institutioner for social tryghed endeligt at udrede.

Artikel 16.

Når den, der er berettiget til en pension fastsat i henhold til artikel 13, forlader fransk territorium, er de franske institutioner for social tryghed kun skyldige at yde ham en formindsket pension, hvis størrelse fastsættes efter reglerne i artikel 12.

Den formindskede pension, der omhandles i foregående stykke, kan dog, hvor den pågældende rejser til et andet land end Danmark, kan være mindre end den pension, som ville være blevet ydet i henhold til den franske lovgivning uden hensyntagen til opholdsperioderne i Danmark.

D. Forskellige bestemmelser.

Artikel 17.

En administrativ aftale skal fastsætte de forhold, der i henhold til artikel 10, b) bliver at tage i betragtning ved fastsættelsen af den danske aldersrente.

Artikel 18.

Reglerne i artikel 8-17 finder anvendelse ved beregning og udbetaling af pension til efterladte.

Artikel 19.

Den særlige erstatning og de særlige tillæg, som er foreskrevet i den franske særlige lovgivning for miniarbejdere, udredes kun til personer, der arbejder i franske miner.

Kapitel 4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Artikel 20.

     1. Statsborgere i de kontraherende lande er ikke undergivet de bestemmelser i lovgivningerne om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, som begrænser udlændinges rettigheder eller fratager dem rettigheder alene på grund af, at de har bopæl i det andet land.

     2. De kompetente administrative myndigheder i de kontraherende lande fastsætter ved overenskomst retningslinierne for eventuel anvendelse af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme på statsborgere fra det ene af landene, som hensidder i fængsel på det andet lands territorium.

Artikel 21.

De forhøjelser af eller tillæg, der er eller senere bliver fastsat til erstatninger for arbejdsulykker i henhold til lovgivningen i hvert af de to kontraherende lande, tilkommer de i artikel 20 omhandlede personer, der flytter fra det ene land til det andet.

Artikel 22.

Hvis en arbejder, der har fået tilkendt erstatning for en erhvervssygdom i det ene af de kontraherende lande, anmelder krav om erstatning for en sygdom af samme art efter lovgivningen på sit nye arbejdssted i det andet land, er han pligtig til over for vedkommende myndighed i dette land at afgive erklæring om de ydelser og erstatningsbeløb, som han tidligere har modtaget i anledning af samme sygdom.

Den myndighed, der skal udbetale de nye ydelser og erstatninger, skal tage de tidligere ydelser i betragtning, som om den selv havde udbetalt dem.

Artikel 23.

Ved administrativ aftale fastlægges de retningslinier, efter hvilke myndighederne og institutionerne for social tryghed i de to kontraherende lande skal bistå hinanden for at kontrollere betingelserne for udbetalingen af ydelserne i henhold til lovgivningerne om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til franske eller danske statsborgere, der flytter fra den ene land til det andet.

Kapitel 5. Familiebidrag.

Artikel 24.

Familiebidrag ydes henholdsvis i Frankrig og Danmark til danske og franske statsborgere under samme betingelser som til landets egne statsborgere, så snart de pågældende har taget fast bopæl i landet.

Afsnit III.

Forskellige bestemmelser.

Kapitel 1. Gensidig administrativ bistand.

Artikel 25.

Myndighederne og organerne for social tryghed i de to kontraherende lande skal gensidig yde hinanden bistand i samme omfang, som hvis det drejede sig om anvendelsen af deres egne regler om social tryghed.

Artikel 26.

     1. Den fritagelse for afgifter for indregistrering, ekspedition, stempel og for konsulære afgifter, som er hjemlet i lovgivningen i det ene af de kontraherende lande med hensyn til bevisligheder, der skal anvendes over for myndighederne eller socialforsikringsorganerne i dette land, udstrækkes til at gælde for de tilsvarende bevisligheder, som ved anvendelsen af nærværende overenskomst skal indgives til myndighederne og socialforsikringsorganerne i det andet land.

     2. Alle akter, dokumenter og bevisligheder, der er nødvendige for anvendelsen af nærværende konvention, er fritaget for påtegning om ægthed fra de diplomatiske og konsulære myndigheder.

Artikel 27.

Alle henvendelser, som ved anvendelsen af nærværende overenskomst af de berettigede efter overenskomsten rettes til institutioner, civile og juridiske myndigheder i et af de kontraherende lande, som har afgørelsen af spørgsmålet om den sociale tryghed, skal affattes i det ene eller det andet lands officielle sprog.

Artikel 28.

Henvendelser, som inden en bestemt tidsfrist skal rettes til en myndighed eller et organ i et af de kontraherende lande, der er beføjet til at modtage henvendelser vedrørende social tryghed, betragtes som modtaget, hvis de inden for den samme frist indleveres til en tilsvarende myndighed eller et tilsvarende organ i det andet land. I dette tilfælde skal den sidstnævnte myndighed eller det sidstnævnte organ uden ophold videregive henvendelsen til det kompetente organ.

Artikel 29.

     1. De højeste administrative myndigheder i de kontraherende stater skal direkte fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af nærværende overenskomst, i det omfang sådanne regler er nødvendige.

De samme administrative myndigheder skal i rette tid meddele hinanden ændringer i lovgivningen eller administrative bestemmelser i deres land vedrørende de i artikel 2 angivne områder.

     2. Vedkommende myndigheder eller organer i hvert af de kontraherende lande meddeler hinanden de andre forholdsregler, der træffes med henblik på at gennemføre nærværende overenskomst i deres eget land.

     3. Som højeste administrative myndigheder i hver af de kontraherende stater betragtes i forbindelse med nærværende overenskomst de ministre, under hvis område de i artikel 2 angivne områder hører.

Artikel 30.

Om fornødent skal en tillægsoverenskomst, der bygger på principperne i nærværende overenskomst, fastsætte særlige regler for søfolk.

Kapitel 2. Andre bestemmelser.

Artikel 31.

I tilfælde, hvor der i et af de to kontraherende lande bliver udstedt bestemmelser med henblik på at begrænse overførelse af valuta, skal der efter aftale mellem de to regeringer straks træffes forholdsregler for i overensstemmelse med reglerne i nærværende overenskomst at sikre overførelsen af beløb, som den ene part skylder den anden.

Artikel 32.

Der sker ingen afvigelse fra de regler i de i artikel 2 nævnte områder, der angår betingelserne for forsikredes adgang til deltagelse i de valg, som administrationen af socialforsikringen giver anledning til.

Artikel 33.

     1. Alle vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af nærværende overenskomst skal efter aftale løses af de øverste administrative myndigheder i de kontraherende stater.

     2. I tilfælde, hvor det viser sig umuligt ad denne vej at nå til en løsning, skal uoverensstemmelsen løses af et voldgiftsnævn, om hvilket der gives nærmere regler ved overenskomst mellem de to regeringer. Voldgiftsnævnet skal løse uoverensstemmelsen efter grundprincipperne og ånden i nærværende overenskomst.

Artikel 34.

     1. Nærværende overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne udveksles i København så snart som muligt.

     2. Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne.

     3. De ydelser, hvis udbetaling er stillet i bero på grund af de gældende bestemmelser i et af de kontraherende lande som følge af de pågældendes ophold i udlandet, skal igen udbetales fra den første dag i den måned, som følger efter ikrafttrædelsen af nærværende overenskomst. De ydelser, som af samme årsag ikke havde kunnet tilstås de pågældende, beregnes og udbetales fra samme dato.

Nærværende stykke finder kun anvendelse, såfremt kravene fremsættes inden for et år at regne fra nærværende overenskomsts ikrafttræden.

     4. Såfremt franske eller danske statsborgere har opnået rettigheder inden ikrafttrædelsen af nærværende almindelige overenskomst, kan udbetalingen af alderspension eller aldersrente optages til revision på begæring af de pågældende.

Ved revisionen stilles de berettigede fra den første dag i den måned, der følger efter ikrafttrædelsen af nærværende overenskomst, som om overenskomsten havde været i kraft på det tidspunkt, da deres krav blev beregnet.

Dog skal der ikke ske revision, såfremt ydelsen i sin tid blev kapitaliseret.

     5. Ved anvendelsen af artikel 11 i nærværende overenskomst tages kun de opholdsperioder i Danmark i betragtning, der ligger efter 1. juli 1930.

Artikel 35.

     1. Nærværende overenskomst er indgået for et tidsrum af 1 år. Den fornyes stiltiende fra år til år, medmindre den opsiges, hvilket skal ske 3 måneder forinden udløbet af en termin.

     2. I tilfælde af opsigelse beholder nærværende overenskomsts bestemmelser gyldighed for allerede erhvervede rettigheder uanset de indskrænkninger, som de pågældende regler måtte fastsætte for det tilfælde, at en til en ydelse berettiget person opholder sig i udlandet.

     3. med hensyn til rettigheder under erhvervelse gennem forsikring eller bopæl i et land forud for den dato, på hvilken nærværende overenskomst ophører at være i kraft, skal overenskomstens bestemmelser fortsat finde anvendelse efter betingelser, som fastsættes i særlige overenskomster.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede underskrevet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i to eksemplarer i Paris den 30. juni 1951.

(sign.) E. Wærum.

(sign.) Paul Bacon.

(sign.) Jean Serres.

Protokol vedrørende den franske lovgivnings ydelser til gamle lønarbejdere og den midlertidige ydelse til gamle.

Ved undertegnelsen af den almindelige overenskomst om social tryghed dags dato, er de høje kontraherende parter enedes om følgende:

     1. a) ydelsen til gamle lønarbejdere skal under de betingelser, der er foreskrevet for franske arbejdere i lovgivningen om gamle lønarbejdere, ydes alle gamle danske lønarbejdere uden tilstrækkelige midler, som har haft 5 års bopæl uden afbrydelse i Frankrig på det tidspunkt, da begæringen indgives. Midlertidige fravær tages dog ikke i betragtning.

  • b) Den midlertidige ydelse til gamle tilstås til gamle danske uden tilstrækkelige midler under samme betingelser som til gamle franske, når de har haft 5 års bopæl uden afbrydelse i Frankrig på det tidspunkt, da begæring indgives. Midlertidige fravær tages dog ikke i betragtning.
  • c) ydelsen til gamle lønarbejdere og den midlertidige ydelse til gamle, som tilstås under de i a) og b) nævnte betingelser, ydes kun til personer af dansk nationalitet, indtil de forlader fransk territorium.

     2. Nærværende protokol træder i kraft samtidig med den almindelige overenskomst om social tryghed.

Udfærdiget i to eksemplarer i Paris den 30. juni 1951.

E.W.

P.B.

J.S.

Udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne fandt sted i København den 30. september 1952, hvorefter overenskomsten i henhold til dennes artikel 34, stk. 2, er trådt i kraft den 1. oktober 1952. Samtidig er den ovennævnte protokol trådt i kraft, hvilket bekræftedes ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne.

Udenrigsministeriet, den 22. november 1952.

Ole Bjørn kraft.

Officielle noter

Ingen