Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov nr. 165 af 23. marts 1988.


Kapitel 1

Indledning

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel.

Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes af

  • 1) arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (private arbejdsgivere), efter reglerne i afsnit I,
  • 2) offentlige arbejdsgivere efter reglerne i afsnit I samt
  • 3) Det sociale Udvalg.

Stk. 3. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem, kan sikre sig dagpenge efter kapitel 11.

§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, samt delpension efter lov om delpension. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til anden erhvervsindtægt.

Stk. 2. Retten til dagpenge er betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet.

Stk. 3. Chefen for Sikringsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge. Chefen for styrelsen kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.

Afsnit I

Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden

Kapitel 2

Betingelser for udbetaling

§ 3. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 1 uge regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden). Lønmodtagere, der er beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, har dog ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i yderligere 12 uger efter udløbet af arbejdsgiverperioden.

Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele fraværsdag i den første fraværsperiode.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger efter ansættelsen. Chefen for Sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

Stk. 4. Beskæftigelseskravene i stk. 1 og stk. 3 gælder ikke for lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold hos arbejdsgivere, der ikke har frigjort sig for forpligtelsen efter § 13.

Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden. For andre end lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, ophører retten dog ved ansættelsens ophør, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

§ 4. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan der ydes nedsatte dagpenge efter regler fastsat af chefen for Sikringsstyrelsen.

§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt lønmodtageren har pådraget sig sygdomen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller han ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet. Det samme gælder, såfremt han under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge efter regler fastsat i medfør af § 12.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Retten til dagpenge består dog i forhold til den offentlige arbejdsgiver, i hvis tjeneste sygdommen er pådraget.

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren. Undladelse heraf medfører bortfald af krav på dagpenge fra arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende anmeldelsen gældende over for lønmodtageren.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Opfylder lønmodtageren ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan offentlige arbejdsgivere kræve, at lønmodtageren fra sin egen læge eller fra en specialist, som er valgt af lønmodtageren, fremskaffer nærmere oplysninger om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder lønmodtageren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for lønmodtageren.

Stk. 4. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen.

§ 8. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Kapitel 3

Dagpengenes størrelse

§ 9. Dagpenge, som skal udbetales af arbejdsgiveren, beregnes på grundlag af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige lønindtægt hos arbejdsgiveren i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden eller, hvis lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, den gennemsnitlige ugentlige lønindtægt i den tid, lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren. Chefen for Sikringsstyrelsen kan inden for et område efter anmodning fastsætte en anden beregningsperiode.

Stk. 2. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter særlige regler om beregning af indtægtsgrundlaget for lønmodtagere med skiftende ugentlig arbejdstid.

§ 10. Dagpengene udgør 90 pct. af indtægtsgrundlaget efter § 9 og beregnes for en uge ad gangen.

Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Dagpenge, der udbetales af en arbejdsgiver, kan ikke udgøre mere end 2.339 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet.

Stk. 4. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter særlige regler for udbetaling af dagpenge, der beregnes efter de regler, der er fastsat efter § 9, stk. 2.

Stk. 5. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-4, bortfalder dagpengene. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, skal det manglende beløb udbetales som supplement til lønnen.

Kapitel 4

Fritagelse fra forpligtelsen

§ 11. Socialministeren fastsætter regler om, at visse grupper af arbejdsgivere kan frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge mod at betale et bidrag til staten. Forpligtelsen overtages af Det sociale Udvalg.

§ 12. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter arbejdsgiveren i særlige tilfælde ved aftale med lønmodtageren kan frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge.

§ 13. Chefen for Sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke har pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtagere med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold mod at betale et særligt bidrag til staten. Forpligtelsen overtages af Det sociale Udvalg.

Kapitel 5

Klageadgang m.v.

§ 14. Der nedsættes et udvalg (Dagpengeudvalget), for hvilket tvistigheder om ret til dagpenge efter reglerne i dette afsnit kan indbringes. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Dagpengeudvalget består af 3 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstiling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra Arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner tillige på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.

Stk. 3. Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de tre medlemmer, medmindre et af disse forlanger, at opmanden tilkaldes. I så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden.

Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvem af Dagpengeudvalgets medlemmer der skal være formand for udvalget. Ministeren fastsætter endvidere en forretningsorden for udvalget.

§ 15. Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at udbetale dagpenge efter reglerne i dette afsnit, og skønner det sociale udvalg, at undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende betalingsevne, skal udvalget udbetale forskud på dagpengene. Træffes der afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom. Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpengene skal indbringes for Dagpengeudvalget af lønmodtageren eller af Det sociale Udvalg, medmindre arbejdsgiveren forinden har refunderet udvalgets forskud.

Stk. 2. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om afgørelsen. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Afsnit II

Dagpenge i øvrigt og fællesbestemmelser

Kapitel 6

Det sociale udvalgs forpligtelse

§ 16. Det sociale Udvalg udbetaler dagpenge

  • 1) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos private arbejdsgivere, ved sygdom ud over de første 4 uger efter arbejdsgiverperioden,
  • 2) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, ved sygdom ud over de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden,
  • 3) til lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren,
  • 4) til personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt samt
  • 5) til andre, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved fødsel og adoption, samt ved bortfald af delpension.

Stk. 2. Dagpenge udbetales af Det sociale Udvalg i den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Stk. 3. Dagpenge efter stk. 1, nr. 1, udlægges i de første 4 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb af den private arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden. Det sociale Udvalg refunderer private arbejdsgivere det udlagte beløb efter regler, der fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen. Undlader en privat arbejdsgiver helt eller delvis at udlægge dagpenge i 2.-5. fraværsuge, og skønner Det sociale Udvalg, at undladelsen er uberettiget eller skyldes manglende betalingsevne, udbetaler Det sociale Udvalg dagpenge direkte til lønmodtageren og underretter arbejdsgiveren.

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 17. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan der ydes nedsatte dagpenge efter regler fastsat af chefen for Sikringsstyrelsen.

§ 18. Når private arbejdsgivere har udbetalt dagpenge i de første 4 uger efter arbejdsgiverperioden og offentlige arbejdsgivere yderligere har udbetalt dagpenge i de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden, har den sikrede ret til dagpenge fra Det sociale Udvalg fra 1. fraværsdag efter disse perioders udløb, såfremt den sikrede har indgivet anmodning inden 1 uge efter periodernes udløb.

Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag.

Stk. 3. Personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag. Har vedkommende sikret sig frivilligt efter § 28, har han ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter sygdommens indtræden, såfremt anmodning indgives samme dag.

Stk. 4. Ret til dagpenge, der erstatter tab af delpension, indtræder 1. fraværsdag, efter at retten til delpension er bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension, når anmodning om dagpenge, der erstatter lønindtægt eller anden erhvervsindtægt, er indgivet senest samme dag.

Stk. 5. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, og som har sikret sig frivilligt efter § 29, har ret til dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag.

Stk. 6. Indgives anmodning senere end angivet i stk. 1-5, udbetales dagpenge først fra dagen for anmodningen.

Stk. 7. Chefen for Sikringsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter der også ved anmodning efter fristens udløb, men inden 6 måneder efter sygdommens indtræden, kan udbetales dagpenge for tiden før anmodningen.

§ 19. Arbejdsgiveren, en anerkendt arbejdsløshedskasse eller Arbejdsformidlingen skal afgive erklæring om lønmodtagerens indtægtsforhold. Disse oplysninger skal bekræftes af sikrede, som tillige skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt om andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge.

Stk. 2. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt, og personer, der er frivilligt sikret efter § 29, skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt om andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt, skal tillige afgive erklæring om indtægtsforhold.

Stk. 3. Anmodning om dagpenge skal indgives på en blanket, der er godkendt af chefen for Sikringsstyrelsen.

§ 20. Det sociale Udvalg kan om fornødent forlange en lægeerklæring af den sikrede. Erklæringen betales af Det sociale Udvalg.

Stk. 2. Erklæringen skal afgives på en blanket, der er godkendt af chefen for Sikringsstyrelsen.

Kapitel 8

Dagpengenes størrelse

§ 21. Dagpenge, der erstatter tab af lønindtægt, beregnes på grundlag af den sikredes årlige lønindtægt.

Stk. 2. Dagpenge ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden beregnes dog i de første 12 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb efter reglerne i kapitel 3.

§ 22. Dagpenge, der erstatter tab af anden erhvervsindtægt, beregnes på grundlag af den sikredes årlige anden erhvervsindtægt.

§ 22 a. Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter lov om delpension, beregnes på grundlag af den sikredes delpension.

§ 23. Socialministeren fastsætter regler

  • 1) om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet ved beregning af dagpenge på grundlag af de sikredes årlige dagpengegivende indtægter,
  • 2) om regulering af de årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstudviklingen og
  • 3) om beregning af dagpenge på et andet grundlag end de årlige dagpengegivende indtægter i tilfælde, hvor indtægtsforholdene har ændret sig væsentligt ved uarbejdsdygtighedens indtræden, og i tilfælde, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig væsentligt, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,
  • 4) om beregning af dagpenge til arbejdsløse, dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse,
  • 5) om beregning af dagpenge til modtager af delpension i henhold til lov om delpension.

§ 24. Dagpengene udgør 90 pct. af den dagpengegivende indtægt og beregnes for en uge ad gangen.

Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.339 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet.

Stk. 4. Beløb, der beregnet for en uge er mindre end 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, udbetales ikke.

Stk. 5. Hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser, der udbetales i anledning af sygefraværet, overstiger den dagpengegivende indtægt, nedsættes dagpengene eller refusionen til arbejdsgiveren med det overskydende beløb. Ved nedsættelse af dagpengene ses dog bort fra sociale pensioner, offentlig hjælp samt supplement til dagpengene fra faglige sygelønsfonds o.l. til dækning af det aktuelle løntab.

Stk. 6. I forbindelse med udbetaling af dagpenge, der ikke sker på en arbejdsgivers vegne, medregnes dagpenge eller løn under sygdom, graviditet og barsel vedrørende andre arbejdsforhold og dagpenge fra en frivillig sikring efter kapitel 11 ved opgørelsen efter stk. 3.

Kapitel 9

Ophør

§ 25. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den sikrede er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2. Udbetaling af dagpenge ophører endvidere, når der er udbetalt dagpenge for mere end 91 uger i de 36 forudgående kalendermåneder.

Stk. 3. Ved beregning af dagpengeperioder efter stk. 2 medregnes ikke dage, hvori der er udbetalt dagpenge eller løn

  • 1) fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden,
  • 2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden,
  • 3) fra Det sociale Udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og
  • 4) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 12.

Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 91 uger, er det endvidere en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør, at han har været arbejdsdygtig efter dagpengerettens ophør.

Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan Det sociale Udvalg forlænge dagpengeperioden efter stk. 2. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.

§ 26. Er der i de 12 forudgående kalendermåneder udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger, kan dagpenge ikke udbetales i en kalendermåned til personer,

  • 1) der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,
  • 2) der på grund af svigtende helbred kunne have opnået social pension bortset fra invaliditetsydelse, hvis pensionslovgivningens bestemmelser om indtægtsregulering, dansk indfødsret eller bopæl her i landet ikke havde været til hinder derfor, eller
  • 3) som er fyldt 67 år.

Stk. 2. Ved beregning af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke dage, hvori der er udbetalt dagpenge eller løn

  • 1) fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden,
  • 2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden,
  • 3) fra Det sociale Udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og
  • 4) i anledning af fødsel eller adoption efter kapitel 12.

Stk. 3. Er dagpengeretten opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det endvidere en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør, at han efter dagpengerettens ophør efter stk. 1 har været raskmeldt og i mindst 13 uger har haft dagpengegivende indtægt, der berettiger til dagpenge på mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb. Er den pågældende sikret efter § 29, skal han i stedet godtgøre, at han efter det nævnte tidspunkt har været raskmeldt, og at der er gået 13 uger, inden han på ny er blevet sygemeldt.

Stk. 4. Udbetalingen af dagpenge til sikrede eller refusion til arbejdsgiveren ophører, når Det sociale Udvalg ved afgivelse af indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet skønner det sandsynligt, at der vil blive tilkendt sikrede social pension bortset fra invaliditetsydelse, og forskud på pension er bevilget. Udbetalingen standses ligeledes, når udvalget skønner, at det vil blive fastslået, at sikrede er omfattet af stk. 1, nr. 2. Standsningen sker fra den 1. i den følgende måned, dog tidligst efter udløbet af dagpengperioder af den i stk. 1, jf. stk. 2, angivne varighed.

Stk. 5. Dagpenge, som er ydet efter den dag, fra hvilken der beregnes social pension bortset fra invaliditetsydelse til modtageren, fradrages i videst muligt omfang ved udbetalingen af pensionen. Fradraget foretages dog kun i det omfang, der er ydet dagpenge for mere end 13 uger fra et tidspunkt, der ligger 3 måneder forud for den dag, pensionen beregnes fra. For lønmodtagere bortses der fra de første 13 uger og for personer med anden dagpengegivende indtægt fra de første 3 uger af hver fraværsperiode. Fradraget foretages, uanset om dagpengene er udbetalt til en arbejdsgiver efter § 27, eller om de er udbetalt til sikrede selv.

Stk. 6. Når udbetaling af dagpenge til sikrede eller refusion til arbejdsgiveren er ophørt efter stk. 4, og revaliderings- og pensionsnævnet meddeler afslag på ansøgning om pension, efterbetaler Det sociale Udvalg dagpenge eller refusion for tidsrum, hvor ansøgeren har opfyldt betingelserne herfor, herunder betingelsen om uarbejdsdygtighed. Ved efterbetalingen fradrages i videst muligt omfang udbetalte forskud på pension for samme tidsrum.

Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler herfor, kan Det sociale Udvalg forlænge dagpengeperioden for de personer under 70 år, der er nævnt i stk. 1 og 4. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.

Kapitel 10

Arbejdsgiverens ret til den sikredes dagpenge

§ 27. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Dagpenge, der erstatter tab af delpension, udbetales dog til lønmodtageren. Ved sygdom hos personer, der er beskæftiget hos private arbejdsgivere, regnes tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4. Ved sygdom hos personer, der er beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, regnes tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet af de første 12 uger efter arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4. Ved graviditet og barsel regnes tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den sikrede har ret til dagpenge efter kapitel 12.

Stk. 1 a. (Udeladt).

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til størrelsen af den udbetalte løn.

Stk. 3. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter regler om arbejdsgiveres pligt til at anmelde lønmodtageres fravær samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge til arbejdsgiverne.

Kapitel 11

Frivillig sikring

§ 28. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt end lønindtægt, kan sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden.

§ 29. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, kan sikre sig dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom. For hver husstand kan der kun tegnes sikring for een person.

§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige sikring.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. (Ophævet)

Kapitel 12

Særlige regler om dagpenge ved graviditet,

barsel og adoption

§ 33. En kvinde er under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad gangen.

Stk. 2. En adoptionssøgende har ret til dagpenge i 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen. Til adoptionssøgende ægtefæller kan dagpenge kun ydes til den ene ad gangen og kun, såfremt begge har dagpengegivende indtægt.

Stk. 3. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. En tilsvarende ret til dagpenge gælder for en adoptionssøgende efter barnets modtagelse i hjemmet, når vedkommende ikke modtager dagpenge efter stk. 2, og når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 24 ugers eller 2 ugers periodens udløb, har ret til dagpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang den pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen. Hvis barnet på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har kvinden ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når hun undlader at genoptage arbejdet.

Stk. 5. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden 4 ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Stk. 6. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

§ 33 a. Der kan ydes en sikret nedsatte dagpenge under delvis fravær fra arbejdet såvel ved sygeligt forløbende graviditet som i 4 ugers perioden før fødslen og ved adoption. Der kan endvidere ydes nedsatte dagpenge til personer, der i begrænset omfang varetager borgerlige ombud i fraværsperioden ved barsel eller adoption. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om nedsatte dagpenge.

§ 34. Dagpenge efter dette kapitel udbetales, når den sikrede opfylder følgende betingelser:

  • 1) Den sikrede skal enten
  • a) have haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til grund ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb eller
  • b) have haft en dagpengegivende lønindtægt af samme størrelse som nævnt under a) i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden eller
  • c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
  • 2) Den sikrede skal desuden enten
  • a) have haft en dagpengegivende lønindtægt, som i de sidste 4 uger før fraværsperioden i gennemsnit har været af samme størrelse som nævnt under nr. 1 a) eller
  • b) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i de sidste 4 uger før fraværsperioden eller
  • c) have været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siden arbejdsophøret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelsesperioder efter stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2 medregnes den indtægt, den sikrede ville have haft i tidsrum, i hvilke

  • 1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er opfyldt,
  • 2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter indmeldelse.

Stk. 3. Chefen for Sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende, medtages efter stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2, og at perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles med perioder med dagpengegivende indtægt efter stk. 1, nr. 2.

§ 35. Uden at skulle opfylde betingelserne i § 34 kan den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opnå ret til dagpenge efter dette kapitel 1 måned efter optagelse som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, såfremt begæring herom fremsættes inden 2 uger efter den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

§ 36. En kvinde, der er sikret efter § 29, har efter barsel ret til dagpenge i 4 uger.

Stk. 2. Retten til dagpenge efter stk. 1 indtræder 10 måneder efter indgivelse af anmodning om frivillig sikring. Anmodning om forhøjelse af sikrede dagpenge får efter 10 måneder virkning for dagpenge ved fødsel.

§ 37. Anmodning om dagpenge ved graviditet og barsel eller adoption skal indgives til Det sociale Udvalg inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til dagpenge.

Kapitel 13

Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring

§ 38. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden.

§ 39. For personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den dagpengegivende indtægt efter et skøn.

Kapitel 14

Finansiering

§ 40. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i arbejdsgiverperioden, og offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i de første 13 uger af fraværsperioden. De øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Stk. 1 a. (Udeladt).

§ 41. Bidraget til hver af de frivillige sikringer fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De samlede bidrag fastsættes således, at de skønnes at dække 1/8 af udgifterne til den frivillige sikring efter § 28 og 3/8 af udgifterne til den frivillige sikring efter § 29.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Bidraget for arbejdsgivere efter § 13 fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen således, at de samlede bidrag skønnes at dække alle udgifterne til de af forsikringen omfattede løsarbejdere.

§ 41. a. (Ophævet)

§ 42. Staten refunderer 75 pct. af kommunens samlede udgifter.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved refusion af udgifter og om regnskabsaflæggelse og revision.

Kapitel 15

Administration m.v.

§ 43. I Københavns Kommune varetager magistraten de funktioner, som ved denne lov er henlagt til Det sociale Udvalg. Disse funktioner kan ligeledes varetages af magistraten i kommuner, i hvilke socialministeren har godkendt en særlig styrelsesordning efter § 8 i loven om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

§ 44. Der oprettes en Sikringsstyrelse, som bistår kommunerne ved administration af denne lov.

§ 45. Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til sømænd.

§ 46. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

§ 47. Det sociale Udvalg skal i den tid, hvori udvalget yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er opfyldt, og vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige foranstaltninger.

Stk. 2. Det sociale Udvalg skal senest 3 måneder efter sygdommens indtræden tage den sikredes forhold op til vurdering med henblik på, om der fortsat er ret til dagpenge, og om der er behov for behandling, optræning, overgang til pension samt vejledning og eventuel anden hjælp til den sikrede og hans familie. Dette må ske i fornødent samarbejde med læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Fortsætter udbetalingen af dagpenge, skal den sikredes forhold på ny tages op til vurdering mindst hver 3. måned.

§ 48. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den sikrede mod Det sociale Udvalgs og lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen.

§ 49. Det sociale Udvalg har ret til at rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage en social pension på grund af svigtende helbred.

§ 50. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren og Det sociale Udvalg om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har en person undladt at give oplysninger som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter denne lov, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 51. Udbetaling af dagpenge fra Det sociale Udvalg kan ikke danne grundlag for regreskrav imod en skadevolder.

§ 52. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for Sikringsstyrelsen kan pålægge Det sociale Udvalg at tilvejebringe statistiske oplysninger.

§ 53. Bidrag til den frivillige sikring og bidrag fra arbejdsgivere efter §§ 11 og 13 indbetales til staten efter regler, der fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Arbejdsgivernes bidrag samt påløbne renter kan inddrives ved udlæg.

Kapitel 16

Klageadgang

§ 54. Det sociale Udvalgs afgørelser om ret til dagenge kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Sikringsstyrelsens afgørelser om ret til dagpenge kan indbringes for Den sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Uenighed mellem kommunerne om deres forpligtelse efter denne lov afgøres af det amtsankenævn, hvorunder den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg Kommuner, træffes afgørelsen af Den sociale Ankestyrelse.

Stk. 4. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 5. Klage til amtsankenævnet eller Ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling i medfør af stk. 4, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet eller chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager.

§ 55. (Ophævet)

Kapitel 17

Straffebestemmelser m.v.

§ 56. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader at

  • 1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,
  • 2) opfylde pligten til at anmelde lønmodtageres fravær efter § 27, stk. 3, eller
  • 3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 52.

Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den sikrede, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 52, stk. 1.

§ 57. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Kapitel 18

Internationale forpligtelser

§ 58. Socialministeren kan i det omfang, internationale forpligtelser gør det nødvendigt, fastsætte bestemmelser, der fraviger § 2, stk. 2, § 26, stk. 1, § 30, § 33, § 33 a, § 34, stk. 1, § 36 og § 46.

Kapitel 19

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 59. Loven træder i kraft den 1. april 1973. Bestemmelsen om oprettelse af en Sikringsstyrelse efter § 44 har dog virkning fra et tidspunkt, der fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Bidraget efter § 41, stk. 2, opkræves fra og med kalenderåret 1973 og udgør for dette år 3/4 pct. af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes.

§§ 60-66. (Overgangsbestemmelser, udladt)

§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 872 af 23. december 1987 (Nedsættelse af arbejdsgiverperioden) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere (* 1).

Stk. 2. Socialministeren fremsætter inden den 15. januar 1988 lovforslag om administrationen af dagpengeordningen for lønmodtagere i 2.-5. fraværsuge.

Lov nr. 165 af 23. marts 1988 (Regulering af dagpengenes højeste beløb og dagpengeudbetaling i 2.-5. uge efter arbejdsgiverperioden) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988. § 1, nr. 4, (* 2), har dog først virkning fra den 4. juli 1988.

Stk. 2. Lønmodtagere, der ved lovens ikrafttræden modtager dagpenge fra offentlige arbejdsgivere efter de hidtil gældende regler, overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne i denne lov.

Socialministeriet, den 28. marts 1989

Aase Olesen

/ Finn Mortensen

(* 1) vedrører § 3, stk. 1, § 7, stk. 2, § 23, nr. 4, § 25, stk. 2 og stk. 4, § 25, stk. 3, nr. 2, § 26, stk. 2, nr. 2, § 26, stk. 5 og § 41, stk. 1.

(* 2) vedrører § 1, § 3, stk. 1, § 7, § 10, stk. 3, § 24, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 og stk. 2, § 18, stk. 1, § 21, § 25, stk. 2-4, § 26, stk. 2 og stk. 5, § 27, stk. 1 og § 40.

Officielle noter

Ingen