Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Herved bekendtgøres lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 12. december 1986 med de ændringer, der følger af lov nr. 277 af 13. maj 1987 og § 1 i lov nr. 389 af 10. juni 1987.


Afsnit I

Erstatning i anledning af invaliditet og død

Kapitel 1

Område

§ 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer.

Stk. 2. Berettiget til at oppebære dødserstatning efter reglerne i nærværende afsnit er efterladte efter danske statsborgere, der har mistet livet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.

Stk. 3. Erstatning i henhold til nærværende afsnit kan ikke ydes, for så vidt skades- eller sygdomstilfældet eller dødsfaldet er indtrådt som følge af tjeneste eller arbejde for den tyske besættelsesmagt.

Stk. 4. De under kampene den 9. april 1940 og 29. august 1943 sårede eller faldne militærpersoner, jf. lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940, samt de af lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, omfattede personer, omfattes ikke af bestemmelserne i nærværende afsnit.

§ 1 a. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse

  • 1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet eller
  • 2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, eller
  • 3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller
  • 4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger,

er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte forhold.

Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan Sikringsstyrelsen, jf. § 4, dispensere fra kravet om den i stk. 1 omhandlede varighed af tjenesten eller frihedsberøvelsen.

Stk. 3. Afgår en person, som omfattes af stk. 1, ved døden, tilkommer der de efterladte erstatning efter bestemmelserne i § 22, medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem dødsfaldet og frihedsberøvelsen eller tjenesten som nævnt i stk. 1.

§ 1 b. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse som søfarende har været interneret eller tilbageholdt i mindst 12 måneder i udenlandsk havn, og deres efterladte er berettigede til ydelse efter bestemmelserne i dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a.

§ 2. Har pågældende ved forsæt, grov uagtsomhed eller beruselse selv hidført eller dog væsentlig bidraget til skadens eller sygdommens indtræden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. I så fald skal Sikringsstyrelsen udtrykkelig udtale dette i sin kendelse.

§ 3. Har den tilskadekomne eller dennes efterladte, der har anmeldt krav på erstatning efter reglerne i nærværende afsnit, retskrav i henhold til andre regler om erstatning ved skadetilføjelse, tilkommer dette krav statskassen. Sikringsstyrelsen træffer bestemmelse om, hvorvidt statskassen skal gøre kravet gældende. Sker dette, og opnås derved et erstatningsbeløb, som overstiger den erstatningsydelse, der tilfalder den erstatningsberettigede i henhold til bestemmelserne i nærværende afsnit, udbetales det overskydende beløb til den erstatningsberettigede.

Stk. 2. Har den erstatningsberettigede i det i stk. 1 omhandlede tilfælde allerede gjort sit retskrav gældende og modtaget dækning herfor, kommer det modtagne beløb til fradrag i erstatningsydelserne i henhold til nærværende afsnit. Er det forannævnte erstatningsbeløb modtaget, inden anmeldelse om erstatning i henhold til nærværende afsnit indgives til Sikringsstyrelsen, kan Sikringsstyrelsen dog under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder bestemme, at der vil være at fradrage et lavere beløb.

Kapitel 2

Administrationen

§ 4. Behandlingen af sager vedrørende ydelser i henhold til nærværende afsnit henlægges til Sikringsstyrelsen.

§ 5. Sikringsstyrelsen træffer afgørelse af følgende spørgsmål:

  • 1) om en person omfattes af nærværende afsnit, jf. herved også § 1 a, § 1 b og § 65,
  • 2) om der foreligger en skade eller en sygdom, der er forvoldt ved de i § 1 omhandlede forhold,
  • 3) om der foreligger en ved sådan skade forvoldt lidelse,
  • 4) om der skal gøres retskrav gældende efter § 3, stk. 1,
  • 5) om der skal foretages fradrag i erstatningsydelserne i henhold til § 3, stk. 2, og § 34, stk. 3,
  • 6) om størrelsen af den årsløn, som skal lægges til grund ved erstatningsberegningen, jf. § 31,
  • 7) om der findes personer, der kan gøre krav på dødserstatning,
  • 8) om en skade eller en sygdom har medført følger, der begrunder krav på ydelser efter nærværende afsnit, og om størrelsen og arten af de ydelser, der tilkommer pågældende eller hans efterladte, jf. §§ 20 og 22,
  • 9) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens §§ 2 og 11,
  • 10) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens § 30,
  • 11) om tvivl vedrørende dagpenge,
  • 12) om tvivl vedrørende takst for lægeattester.

Stk. 2. Forinden Sikringsstyrelsen træffer afgørelse af de i stk. 1 omhandlede spørgsmål, skal den give pågældende eller hans efterladte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.

Stk. 3. Sikringsstyrelsen er berettiget til, inden der træffes afgørelse om det i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål, at forelægge sagen for Erstatningsrådet og er forpligtet hertil, for så vidt den i det enkelte tilfælde er i tvivl om, hvilken afgørelse der bør træffes.

§ 6. Sikringsstyrelsens afgørelser i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, kan indbringes for Erstatningsrådet, hvis afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. (* 1)

Stk. 2. Alle øvrige af Sikringsstyrelsen i medfør af dette afsnit trufne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Klagen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Erstatningsrådet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Ankestyrelsens afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.

Kapitel 3

Anmeldelse m.v.

§ 7. Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes for Sikringsstyrelsen. Er tilfældet indtruffet inden nærværende lovs ikrafttræden, må anmeldelse indgives til Sikringsstyrelsen senest inden de i § 66 fastsatte frister for begæringer eller ansøgninger om ydelser i henhold til lovens afsnit III, IV, V og VII; i andre tilfælde må anmeldelse indgives til Sikringsstyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden efter lovens ikrafttræden, skal - selvom tilfældet forinden er anmeldt for Sikringsstyrelsen - underretning om dødsfaldet tilstilles Sikringsstyrelsen inden 48 timer efter dødens indtræden.

Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler den eller de erstatningsberettigede. De nærmere regler om anmeldelsen, herunder om anmeldelsens indhold, fastsættes af socialministeren.

Stk. 3. Sikringsstyrelsen kan dispensere fra fristerne i stk. 1, såfremt Sikringsstyrelsen efter nærmere af socialministeren fastsatte retningslinier skønner, at omstændighederne taler derfor.

§ 8. Når Sikringsstyrelsen med hensyn til et for denne anmeldt skades- eller sygdomstilfælde har tilkendegivet parterne, at tilfældet ikke kan anses at have medført følger, der berettiger til erstatning efter § 20, eller at pågældende ikke kan antages at have efterladt sig nogen efter § 22 erstatningsberettiget person, kan krav i anledning af tilfældet ikke rejses senere end 1 år efter tilkendegivelsens dato.

Stk. 2. Såfremt afgørelse af et for Sikringsstyrelsen anmeldt skades- eller sygdomstilfælde ikke kan træffes af grunde, der skyldes den erstatningsberettigedes forhold, bortfalder kravet, når 3 år er forløbet, efter at anmeldelsen er sket.

§ 9. Socialministeren fastsætter efter forhandling med Sikringsstyrelsen en takst for de under sagernes behandling almindeligt forekommende lægeattester.

Stk. 2. Udgiften til lægeattester og obduktionsforretninger, som er fornødne til oplysning af en for Sikringsstyrelsen indbragt sag, og som forlanges af denne, afholdes af Sikringsstyrelsen.

§ 10. Sikringsstyrelsen er berettiget til af de i §§ 1, 1 a og 1 b omhandlede personer, frihedsbevægelsens organisationer, kommunalbestyrelser (sociale udvalg) og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse, behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller afskrifter af samme, samt til at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018 og få udskrift deraf. Endvidere er Sikringsstyrelsen berettiget til at forlange obduktion foretaget efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

§ 11. Når pågældende vil gøre fordring på ydelser efter nærværende afsnit, må han snarest muligt efter lidelsens opståen, for så vidt lidelsens første påviselige optræden har fundet sted eller tilfældet er opstået efter denne lovs ikrafttræden, lade sig undersøge af en læge. Enhver, der vil gøre fordring på ydelse efter nærværende afsnit, må underkaste sig fornøden lægebehandling og er forpligtet til efter Sikringsstyrelsens bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse, eventuelt af Sikringsstyrelsens læger, samt om fornødent indlæggelse til observation, ligesom han er forpligtet til efter tilsigelse at give møde for Sikringsstyrelsen for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne nødvendige rejseudgifter betales af Sikringsstyrelsen. Efterkommer han ikke foranstående krav, eller modarbejder han sin helbredelse ved tilsidesættelse af de givne forskrifter, fortaber han efter omstændighederne helt eller delvis sin ret til erstatning.

Stk. 2. På samme måde kan de efterladte fortabe deres krav, såfremt de modsætter sig foretagelsen af en af Sikringsstyrelsen begæret obduktionsforretning.

§ 11 a. Når anmeldelse er indgivet, kan Sikringsstyrelsen yde forskud på erstatningen, hvis det skønnes overvejende sandsynligt, at afgørelsen vil falde ud til, at der tillægges pågældende erstatning.

Stk. 2. Forskud kan ikke kræves tilbagebetalt, medmindre pågældende har fremført åbenbart urigtige oplysninger om sine forhold.

Kapitel 4

Erstatningsydelserne

§ 12. Ydelserne efter nærværende afsnit består i:

  • 1) sygebehandling,
  • 2) dagpenge,
  • 3) indvaliditetserstatning,
  • 4) erstatning til efterladte og
  • 5) begravelseshjælp.

Sygebehandling

§ 13. Der ydes pågældende bandager, kunstige lemmer, briller, sygevogne og andre hjælpemidler, som af Sikringsstyrelsen skønnes fornødne for at sikre sygebehandlingens resultater og formindske skadens eller sygdommens følger eller nøjere bestemme invaliditetens grad.

Stk. 2. Der ydes af Sikringsstyrelsen sådan sygebehandling, som Sikringsstyrelsen skønner nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse, for så vidt denne sygebehandling ikke ydes af social- og sundhedsforvaltningen.

Dagpenge

§ 14. Retten til dagpenge er betinget af erhvervsevnens forringelse.

Stk. 2. Sådan forringelse anses at være til stede, så længe pågældende på grund af den pådragne invaliditet ikke er i stand til at genoptage sit arbejde i væsentlig samme omfang som tidligere.

§ 15. Dagpengene udgør 4/5 af pågældendes dagløn, beregnet efter nærværende lovs § 31. For hver uge betales dagpenge for 6 dage.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen kan, hvor forholdene taler derfor, nedsætte dagpengene med indtil halvdelen.

Stk. 3. Socialministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilket omfang dagpengene kan udbetales til tilskadekomne, der er ansat i tjeneste hos staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens § 91, stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber.

§ 16. For så vidt angår skades- eller sygdomstilfælde, der er indtruffet forinden nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene tidligst at løbe fra skades- eller sygdomstilfældets indtræden. Er tilfældet afløbet uden erstatningsberettigende følger inden nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene dog tidligst at løbe 8 uger efter tilfældets indtræden. For så vidt angår skades- eller sygdomstilfælde, der er indtruffet efter nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene tidligst at løbe fra dagen for indgivelse af anmeldelse til Sikringsstyrelsen om skaden eller sygdommen.

Stk. 2. Såfremt pågældende er medlem af en statsanerkendt sygekasse (statskontrolleret sygeforening), og der af denne er ydet dagpenge for et tidsrum, for hvilket der tilkommer pågældende dagpenge i henhold til nærværende afsnit, refunderes der sygekassen (sygeforeningen) et beløb, svarende til det dagpengebeløb, hvortil han er berettiget efter nærværende afsnit. Såfremt sidstnævnte beløb måtte være højere end det af sygekassen ydede dagpengebeløb, udbetales det overskydende til pågældende.

§ 17. Medfører skaden eller sygdommen ikke krav på invaliditetserstatning, ophører dagpengene at løbe, så snart betingelserne for samme efter § 14 bortfalder.

Stk. 2. Medfører tilfældet krav på invaliditetserstatning, vedbliver dagpengene under de i § 14 foreskrevne betingelser af løbe indtil den dag, da Sikringsstyrelsen træffer afgørelse af invaliditetsspørgsmålet.

Stk. 3. Medfører tilfældet døden, løber dagpengene under samme betingelser til dødsdagen.

§ 18. Dagpengene skal så vidt muligt betales til pågældende bagud hver fredag med det ham for den forløbne uge tilkommende beløb, første gang den første fredag efter den dag, retten til dagpenge er indtrådt.

Invaliditetserstatning

§ 19. For så vidt angår sådanne skades- eller sygdomstilfælde, der er indtrådt forinden nærværende lovs ikrafttræden, træffer Sikringsstyrelsen snarest muligt efter modtagelse af anmeldelsen og så vidt muligt senest 1 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden afgørelse af, om der tilkommer pågældende invaliditetserstatning. I andre tilfælde træffer Sikringsstyrelsen afgørelsen så vidt muligt 1 år efter tilfældets indtræden.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan Sikringsstyrelsen udsætte afgørelsen, for så vidt angår sådanne skades- eller sygdomstilfælde, der er indtrådt inden nærværende lovs ikrafttræden, dog ikke ud over 3 år fra lovens ikrafttræden, i andre tilfælde ikke ud over 3 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden.

§ 20. Invaliditetserstatning ydes i form af en årlig rente, der, for så vidt den ikke kapitaliseres, jf. § 28, løber, så længe pågældendes erhvervsevne er forringet med 5 pct. eller derover som følge af skaden eller sygdommen.

Stk. 2. Renten udgør ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen 4/5 af årslønnen, jf. § 31, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en til nedsættelsen svarende del af den rente, der ville være at yde ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af invaliditetsgraden skal Sikringsstyrelsen i det omfang det skønnes rimeligt, tage hensyn til særlige færdigheder, der kræves i vedkommendes sædvanlige erhverv, samt til sådan forudbestående forringelse af erhvervsevnen, som må antages at forværre skadens eller sygdommens følger, derunder men af tidligere skade eller sygdom.

§ 21. Har pågældende været berettiget til dagpenge, løber renten fra det tidspunkt, da dagpengene ophører.

Stk. 2. Har han ikke været berettiget til dagpenge, løber renten fra det tidspunkt, da han efter reglerne i § 16 ville have været berettiget til dagpenge, såfremt betingelserne efter § 14 havde været til stede.

Erstatning til efterladte

§ 22. Erstatning til efterladte, jf. § 1, stk. 2, § 1 a, stk. 3, samt § 1 b, ydes efter nedenstående regler:

  • 1) Der tilkommer en enke, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente af 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer enken, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når hustruen dog havde retskrav på underholdsbidrag fra manden. Har hun ikke gjort sit retskrav gældende over for manden de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden kan Sikringsstyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales enken rente.
  • 2) For en enkemand gælder tilsvarende regel som under nr. 1), hvis hans afdøde hustru regelmæssigt og i væsentligt omfang deltog i familiens erhvervsarbejde.
  • 3) Efterlades der børn, over for hvilke der i henhold til lov om offentlig forsorg, påhviler afdøde forsørgelses- eller bidragspligt, tilkommer der børnene en årlig rente, der for det første barn udgør 15 pct. og for hvert af de efterfølgende børn 10 pct. af afdødes årsløn indtil børnenes fyldte 18 år. Efterlades der ingen ægtefælle, kan den årlige rente for hvert barn forhøjes til indtil 20 pct. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan renten udstrækkes ud over barnets fyldte 18 år.
  • 4) Efterlader den afdøde sig ingen efter ovenstående bestemmelser erstatningsberettiget, eller kommer de samlede erstatninger til udbetaling med et mindre beløb end nævnt under nr. 5, kan Sikringsstyrelsen under særlige omstændigheder bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang erstatning bør tillægges andre nærstående, hvem afdøde forsørgede, eller til hvis forsørgelse han ydede væsentligt bidrag i de sidste 5 år før dødsfaldets indtræden.
  • 5) Erstatningen efter nærværende paragraf kan i intet tilfælde overstige 75 pct. af den afdødes årsløn, beregnet efter § 31.

Stk. 2. Hvis renterne, hvor der er flere erstatningsberettigede, tilsammen ville overstige det i stk. 1, nr. 5 nævnte maksimumsbeløb, vil alle rentebeløbene eller enkelte af disse efter Sikringsstyrelsens nærmere bestemmelse være at nedsætte, således at det samlede rentebeløb ikke overstiger nævnte grænse.

Stk. 3. Såfremt der er udbetalt den afdøde en kapitalerstatning, jf. § 28, vil der i den enken tilkommende rente være at fradrage et beløb, svarende til halvdelen af den rente, der er lagt til grund ved beregningen af kapitalerstatningen. Ved fradragets fastsættelse bortses der fra den til en invaliditetsgrad af indtil 25 pct. svarende invaliditetserstatning, og Sikringsstyrelsen kan derhos, når omstændighederne taler derfor, fradrage et mindre beløb i enkens rente end efter foranstående regler.

Stk. 4. Den rente, der tilkommer de efterladte, løber fra det tidspunkt, da pågældende afgik ved døden. Tilkommer der de efterladte efterindtægt fra staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens (* 2) § 91 stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber, løber renten dog først fra det tidspunkt, da efterindtægtsperioden udløber.

§ 22 a. Til personer og efterladte efter personer, som har været deporteret, og som er afskåret fra ydelse efter afsnit II, alene fordi den deporterede ikke er henført til en af de i § 37 nævnte persongrupper, udbetales et tillæg til renten af samme størrelse som ydelsen.

Stk. 2. Tillægget medregnes ikke ved beregningen af pension efter lov om social pension.

Begravelseshjælp

§ 23. I tilfælde af dødsfald tilkommer der de efterladte eller andre private personer, som har bekostet afdødes begravelse (ligbrænding), en hjælp af 3.930,- kr. Hjælpen ydes dog ikke, såfremt begravelsesudgiften på anden måde er afholdt af offentlige midler.

Stk. 2. For hver fulde 3 points' udsving over eller under 100 i reguleringspristallet for oktober forhøjes eller nedsættes den i stk. 1 omhandlede hjælp med 3 pct., og det herved fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Reguleringen får virkning for dødsfald, der indtræffer efter reguleringens ikrafttræden. Ændringen har gyldighed fra den førstkommende 1. april.

Forskellige bestemmelser

§ 24. Rente kan alene tillægges med så stort et beløb, at renten i forbindelse med pågældendes øvrige faktiske indtægt - bortset fra andre ydelser i henhold til nærværende lov - på tidspunktet for rentens fastsættelse ikke overstiger det dobbelte af det højeste rentebeløb, der vil kunne tillægges, såfremt renten beregnes på grundlag af den højeste årsløn i henhold til § 31, stk. 2, og, for så vidt angår invaliditetserstatning, beregnes som ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.

Stk. 2. Tilkommer der tilskadekomne eller de efterladte pension eller anden årlig ydelse fra staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune eller en statsunderstøttet pensionskasse eller pensionsfond, har han eller de kun krav på det beløb, hvormed erstatningen overstiger værdien af den del af pensionen eller den årlige ydelse, der er tilvejebragt af offentlige midler. Sikringsstyrelsen afgør, hvorvidt og i bekræftende fald hvor stort et overskydende beløb der fremkommer. Ved invaliditetserstatninger beregnet efter en invaliditetsgrad på 35 pct. eller derunder foretages dog intet fradrag i erstatningen. Invaliditetserstatninger beregnet efter en højere invaliditetsgrad kan ikke ansættes lavere end erstatninger svarende til en invaliditetsgrad på 35 pct. Erstatning til efterladt ægtefælle kan ikke ansættes lavere end svarende til 20 pct. af afdødes årsløn, jf. § 31.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, hvor der tilkommer tilskadekomne eller de efterladte pension eller anden årlig ydelse fra en af de i tjenestemandslovens (* 3) § 91, stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber.

Stk. 4. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb, svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.

§ 25. Når en enke, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den hende tillagte rente. Sikringsstyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges hende, når det godtgøres, at hendes økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til hendes forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet. Renterne efter nærværende lov inddrages i øvrigt,

  • 1) når rentenyderen uden dertil af Sikringsstyrelsen meddelt særlig tilladelse ansættes i fremmed statstjeneste,
  • 2) når rentenyderen uden Sikringsstyrelsens tilladelse tager ophold i udlandet,
  • 3) når rentenyderen i 3 år ikke har hævet renten uden senere at kunne bevise lovlig forhindring.

Stk. 2. Har en rentenyder ikke hævet renten i et helt år eller længere, hjemfalder det uhævede beløb til statskassen, medmindre lovlig forhindring senere bevises.

§ 26. Det påhviler en rentenyder at meddele Sikringsstyrelsen underretning om enhver forandring i hans forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af renten, ligesom Sikringsstyrelsen så vidt muligt skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen er bemyndiget til at udsende en eller flere sagkyndige til at udøve kontrol på stedet med hensyn til rentenyderes erhvervsevne eller indkalde rentenydere til kontrol. For så vidt rentenyderen vanskeliggør Sikringsstyrelsens undersøgelse, kan Sikringsstyrelsen, når den anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil komme til at gå ud på, at renten skal inddrages eller nedsættes, midlertidigt standse udbetalingen af renten helt eller delvis. Udgifterne til kontrol afholdes af Sikringsstyrelsen.

Stk. 3. Hvis en rentenyder mod bedre vidende uberettiget har oppebåret rente i henhold til nærværende afsnit, vil det beløb der med urette er oppebåret, efter nærmere bestemmelse af socialministeren være at erstatte af pågældende, eventuelt hans dødsbo.

Stk. 4 (* 4) Skønner Sikringsstyrelsen, at de omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af renten, har forandret sig i væsentlig grad, bliver renten at forhøje, nedsætte eller inddrage under hensyn til de indtrufne forandringer. Sådanne forandringer i renten, som skyldes ændringer af pågældendes erhvervsevne, kan dog ikke finde sted, når der er forløbet 5 år efter rentens første fastsættelse. Det påhviler Sikringsstyrelsen hvert 3. år efter rentens første fastsættelse at undersøge, om der har fundet sådanne forandringer sted i pågældendes økonomiske forhold, som kan begrunde en ændring i rentens størrelse efter bestemmelserne i §§ 24 og 25.

§ 27. Bliver Sikringsstyrelsen, f.eks. gennem meddelelser fra andre myndigheder, rentenyderens pårørende eller andre private opmærksom på, at en rentenyder ikke bør have dispositionsret over den ham tilkendte rente, træffer Sikringsstyrelsen efter en undersøgelse af forholdet bestemmelse om, på hvilken måde renten skal komme pågældende til gode, idet den om nødvendigt drager omsorg for, at rentenyderen umyndiggøres, jf. herved reglerne i lov om umyndighed og værgemål (* 5) af 30. juni 1922 §§ 2-3, 38 og 46, eller at der på anden måde gribes ind efter lovgivningens regler, jf. forsorgslovens §§ 251 ff. (* 6)

Stk. 2. De i nærværende paragraf indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på dagpenge efter nærværende afsnit.

§ 28. Såfremt Sikringsstyrelsen skønner det formålstjenligt, og den renteberettigede samtykker heri, kan den årlige rente til en tilskadekommen efter nærværende afsnit omsættes til et kapitalbeløb. Såfremt renten, der kommer til udbetaling, er beregnet efter en invaliditetsgrad af mindre end 25 pct., kan Sikringsstyrelsen uden rentenyderens samtykke træffe bestemmelse om, at renten skal omsættes til et kapitalbeløb. (* 7)

Stk. 2. De nærmere regler for omsætningen af rente til kapital fastsættes af socialministeren efter indstilling af Sikringsstyrelsen. (* 8) Kapitalbeløbet kan dog ingen sinde overstige det beløb, for hvilket der i Statsanstalten for Livsforsikring kan købes en livrente, der svarer til den fastsatte rente.

Stk. 3. Kapitalbeløbet kan i det enkelte tilfælde ikke fastsættes til et lavere beløb end svarende til den kapitalerstatning, der i et tilsvarende tilfælde ville kunne udbetales til en søfarende, som er berettiget til erstatning såvel i henhold til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring som i henhold til bestemmelserne i lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945 om ændringer i og tilføjelser til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende.

§ 29. Godtgøres det, at tilskadekomnes erhvervsevne er væsentlig ringere end forudsat på det tidspunkt, da omsætningen af rente til kapitalbeløb har fundet sted, kan Sikringsstyrelsen, jf. dog § 26, stk. 4, næstsidste punktum (* 9), når omstændighederne i øvrigt taler derfor, tillægge pågældende en årlig rente, der udgør forskellen mellem den rente, efter hvilken omsætningen til kapitalbeløb er foretaget, og den til den senere konstaterede højere invaliditet svarende rente. Den således tilkendte rente kan under de i § 28 nævnte betingelser omsættes til et kapitalbeløb, hvorved tages hensyn til den samlede invaliditets størrelse.

Stk. 2. Hvis invaliditetsgraden ved sagens genoptagelse fastsættes til mindst 50 pct., ses der ved rentens fastsættelse bort fra en kapitaliseret erstatning, der tidligere er ydet efter § 28, stk. 1, 2. pkt.

§ 30. Det kapitalbeløb, der tilkendes umyndige personer, kommer dem til gode på den måde, som Sikringsstyrelsen bestemmer. Det samme gælder, når Sikringsstyrelsen efter forhandling med pågældende og efter at have indhentet det socale udvalgs, eventuelt revaliderings- og pensionsnævnets erklæring anser udbetaling af summen for utilrådelig.

Stk. 2. Det påhviler det sociale udvalg at yde Sikringsstyrelsen bistand ved erstatningsbeløbenes udbetaling og anbringelse.

§ 31. Årslønnen, hvorefter dagpengene og de årlige renter beregnes, fastsættes af Sikringsstyrelsen efter skøn under hensyntagen til pågældendes arbejdsfortjeneste i tiden før skaden eller sygdommen, eventuelt før anholdelsen, flugten el. lign., og til den fortjeneste, som han ville have kunnet opnå, såfremt han ikke havde fået men af skaden eller sygdommen. Ved fastsættelsen af årslønnen skal der tages alle i det enkelte tilfælde berettigede hensyn, således foruden til den eventuelt før opnåede fortjeneste tillige til den fortjeneste, som pågældende - alle forhold taget i betragtning - ville have haft udsigt til at opnå, eventuelt i selvstændigt erhverv, hvis han havde været uden men af skaden eller sygdommen.

Stk. 2. Årslønnen kan i intet tilfælde sættes højere end 8.000 kr. og ved beregning af invaliditets- og dødserstatning ikke lavere end 5.000 kr. indtil den 1. april 1974 og 5.500 kr. fra denne dato.

Stk. 3. Daglønnen, der lægges til grund ved dagpengeberegningen, udfindes ved at dele den i forhold til ovennævnte regler fastsatte årsløn med 300.

§ 32. Udgør renterne efter nærværende afsnit beløb, som ikke kan udbetales med lige store månedlige beløb, forhøjes renten til den nærmeste højere sum, der er delelig med 12.

§ 33. De i §§ 20 og 22 nævnte løbende erstatningsydelser og de i § 31 nævnte beløb for årslønnen, således som disse er reguleret senest pr.1. oktober 1968, forhøjes med virkning fra 1. juli 1969 med 2 pct. For tiden efter 1. juli 1969 forhøjes eller nedsættes de i 1. pkt. nævnte ydelser m.v. i samme forhold som lønnen for en tjenestemand på 1. løntrin i lønramme 7, jf. § 36 i lov nr. 13 (Lovt. B) af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken. De beløb for årslønnen, der fremkommer ved regulering efter 1. og 2. pkt., afrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 3.

Stk. 2. Reguleringer i henhold til stk. 1, 2. pkt., har virkning fra samme tidspunkt som reguleringen af tjenestemandslønningerne.

§ 34. Ingen kan samtidig oppebære erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit og i henhold til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring eller i henhold til lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde med senere ændringer, herunder lov nr. 281 af 30. maj 1940. (* 10)

Stk. 2. Ønsker pågældende erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit, indtræder statskassen i pågældendes ret til ydelser i henhold til krigsulykkesforsikringsloven eller ulykkesforsikringsloven.

Stk. 3. Er erstatning i henhold til krigsulykkesforsikringsloven eller ulykkesforsikringsloven udbetalt helt eller delvis til en person, der ønsker sig tillagt erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit, kommer det udbetalte beløb efter Sikringsstyrelsens nærmere bestemmelse til fradrag i erstatningen efter nærværende afsnit. Det samme gælder beløb, der måtte være ydet som hjælp af offentlige midler fra det tidspunkt, fra hvilket den tilskadekomne eller dennes efterladte er berettiget til ydelser i henhold til nærværende afsnit, jf. herved §§ 16, 21 og 22, indtil erstatningsydelserne kommer til udbetaling.

§ 35. Erstatningsydelserne i henhold til nærværende afsnit udredes af statskassen.

§ 36. Reglerne for udbetaling af erstatningsydelserne i henhold til nærværende afsnit fastsættes af socialministeren.

Afsnit II (* 11) (* 12)

Hædersgaver

§ 37. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

  • 1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller
  • 2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller
  • 3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller
  • 4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for bestemte befolkningsgrupper, eller
  • 5) som følge af deportation på grund af afstamning,

har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende beskadigelse at regne hædergaver efter reglerne i stk. 3-4.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan hædersgave efter reglerne i stk. 1, 3 og 4 tillægges danske statsborgere, der først har tilsluttet sig frihedsbevægelsen 5. maj 1945 eller senere.

Stk. 3. Til den invaliderede ydes et beløb af 800 kr. årligt livsvarigt. Retten til at oppebære en tillagt hædersgave påvirkes ikke af, at invaliditetens indvirkning på den pågældendes erhvervsevne senere formindskes således, at erhvervsevnen ikke længere er forringet med mindst halvdelen.

Stk. 4. Til hvert barn af en til hædersgave efter nærværende paragrafs stk. 1 og 2 berettiget person ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil barnets fyldte 18. år, for så vidt barnet er avlet inden den invaliderende begivenheds indtræden. Ved barn forstås - foruden ægtebarn - adoptivbarn og sådant stedbarn, over for hvilket der påhviler den invaliderede forsørgelsespligt, samt sådant uden for ægteskab født barn, for hvilket faderskabet er anerkendt eller retsligt fastslået.

Stk. 5. Dør en person, der har ret til hædersgave efter stk. 3, overgår retten til hædersgaven til hans enke, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der tillægges andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten ydes som årlige beløb eller som beløb en gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

§ 38. Til de efterladte efter de i § 37 omhandlede grupper af personer, der er henrettet eller myrdet af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner, eller som i øvrigt har mistet livet som følge af skade eller sygdom pådraget under de i § 37 under 1-5 nævnte omstændigheder, yder den danske stat fra tidspunktet for dødsfaldet at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Til enken ydes et livsvarigt beløb på 1.800 kr. årlig, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden.

Stk. 3. Til hvert barn, jf. herved § 37, stk. 4, ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil dets fyldte 18. år.

Stk. 4. Til andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, kan der, når særlige omstændigheder taler derfor, ydes hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten kan ydes som årlige beløb eller som beløb een gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædergaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

§ 39. For så vidt en til en hædersgave efter § 38 berettiget person måtte være afgået ved døden på det tidspunkt, hvor gaven første gang kan komme til udbetaling, vil dette beløb være at indbetale i »Frihedsfonden«.

§ 40. Retten til at oppebære en een gang tillagt hædersgave forbrydes, såfremt den pågældende foretager handlinger, som efter folkeforsikringslovens § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. samme lovs § 55, ville udelukke ham fra at oppebære invalide- eller aldersrente.

§ 41. Ingen kan oppebære mere end een hædersgave i henhold til denne lov. Hædersgaver efter nærværende lov tilkommer ej heller personer, der i forvejen måtte oppebære faste hædersgaver fra staten i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, jf. lov nr. 384 af 9. august 1945, lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940 eller lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

§ 42. Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, afgøres dog af Sikringsstyrelsen. Sikringsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 3. Socialministeren afgør, hvorvidt retten til at oppebære en hædersgave måtte være forbrudt i henhold til bestemmelserne i § 40. § 43. Hædersgaver efter nærværende lov medregnes ikke ved fastsættelse af renter i henhold til folkeforsikringsloven (* 13) eller ved fastsættelse af bidrag i henhold til forsorgslovens kapitel XV og XVI (* 14).

Afsnit III (* 15)

Godtgørelse for lidelse og tort i anledning af frihedsberøvelse m.v.

§ 44. Til danske statsborgere, som efter deres fyldte 18. år

  • 1) under den tyske besættelse enten i medfør af lov nr. 349 af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed eller som følge af deres virksomhed til fordel for frihedsbevægelsen har været underkastet frihedsberøvelse af danske myndigheder af politiske hensyn til tyske eller dermed ligestillede interesser, eller
  • 2) på grund af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, på grund af medlemsskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt af nationale eller politiske grunde eller på grund af deres afstamning eller på grund af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri af den tyske besættelsesmagt har været underkastet frihedsberøvelse i Danmark eller er blevet deporteret til fængsel, koncentrations- eller arbejdslejr i udlandet, for så vidt pågældende, da frihedsberøvelsen blev iværksat, opholdt sig her i landet, yder statskassen en godtgørelse for den med frihedsberøvelsen forbundne lidelse og tort efter de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler.

Stk. 2. Har deportation til udlandet fundet sted, fastsættes godtgørelsen til 50 kr. for hver påbegyndt uge, deportationen har varet. For frihedsberøvelse i Danmark fastsættes godtgørelsen til 25 kr. for hver påbegyndt uge, frihedsberøvelsen har varet, dog at godtgørelsen ikke ydes for frihedsberøvelse, der ikke har varet 2 måneder. Denne grænse gælder dog ikke, såfremt der i tilknytning til frihedsberøvelsen i Danmark er foretaget deportation til udlandet. I tilfælde af gentagne frihedsberøvelser i Danmark ydes godtgørelse, såfremt frihedsberøvelserne sammenlagt har varet 2 måneder eller derover.

Stk. 3. Deportationen betragtes som afsluttet ved tidspunktet for hjemkomsten til Danmark eller for overførelse til Sverige. For så vidt hjemkomsten er blevet forsinket på grund af forhold, der alene må tilregnes den pågældende selv, regnes der dog med det tidspunkt, på hvilket den pågældende tidligst kunne være vendt tilbage til Danmark.

Stk. 4. Har de pågældende i forbindelse med frihedsberøvelse i Danmark været udsat for mishandling eller tortur af alvorligere karakter, kan godtgørelsen fastsættes efter de for godtgørelse for deportation gældende regler.

§ 45. Når særlige omstændigheder måtte tale derfor, vil der uden for de i § 44 nævnte tilfælde kunne ydes godtgørelse for den lidelse og tort, der har været forbundet med en af danske myndigheder eller den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner af hensyn til tyske eller dermed ligestillede interesser iværksat frihedsberøvelse. Godtgørelsen kan højst ydes efter de i § 44 fastsatte satser.

§ 46. Behandlingen af sager vedrørende tort- og lidelsesgodtgørelser henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå de nævnte godtgørelser er til stede, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§ 47. De i nærværende afsnit omhandlede godtgørelser medregnes ikke ved fastsættelse af renter i henhold til folkeforsikringsloven (* 13) eller ved fastsættelse af bidrag i henhold til forsorgslovens kapitel XV og XVI (* 14).

§ 48. Begæring om godtgørelse for lidelse og tort i henhold til nærværende afsnit kan kun fremsættes af den, hvem den pågældende lidelse og tort er overgået. For så vidt en til godtgørelse efter § 44, stk. 2, jf. stk. 1, berettiget person måtte være afgået ved døden efter at have fremsat begæring om godtgørelse i henhold til den nævnte bestemmelse, men inden godtgørelsen er kommet til udbetaling, vil den være at indbetale til dødsboet. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er fremsat begæring om godtgørelse i henhold til § 44, stk. 4, jf. stk. 1, eller i henhold til § 45, såfremt godtgørelsen er endelig fastsat af Erstatningsrådet, inden pågældende er afgået ved døden.

Afsnit IV

Erstatning for tingsskade

§ 49. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske statsborgere

  • 1) ved deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet, eller
  • 2) ved gengældelsesaktioner foretaget af den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samabejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet som følge af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen, eller
  • 3) under eller som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation iværksat på grund af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller på grund af deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, yder statskassen på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse med de i stk. 3-6 fastsatte begrænsninger en tillægserstatning for det tab, som på grund af underforsikring eller som følge af reglerne om selvrisiko ikke måtte blive dækket i henhold til krigsforsikringslovgivningen. Ved tillægserstatningens beregning lægges den af den pågældende til forvaltningsorganet for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institut indgivne skadesanmeldelse og den af forvaltningsorganet godkendte skadesopgørelse til grund.

Stk. 2. Har de i stk. 1 nævnte personer lidt tab derved, at der ikke har været tegnet nogen til krigsforsikring berettigende privat forsikring for de beskadigede eller mistede værdier, eller vedrører skaden eller tabet fast ejendom eller løsøre (herunder skibe), som efter sin art falder uden for de områder, der er dækket af krigsforsikringslovgivningen, yder statskassen en særerstatning for det lidte tab - med de nedenfor i stk. 3-6 angivne begrænsninger - på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse.

Stk. 3. For skade på eller tab af skydevåben ydes kun erstatning af statskassen, for så vidt angår jagtvåben. For ammunition ydes ingen erstatning.

Stk. 4. For tab af rede penge, værdipapirer, smykker o. lign. ydes ingen erstatning af statskassen.

Stk. 5. For tab af gangtøj, ure, fyldepenne og andre personlige effekter mistet under fængsling eller transport til eller fra eller ophold i koncentrations- eller arbejdslejr ydes alene erstatning af statskassen i et sådant omfang, at den samlede erstatning for disse tab fra krigsforsikringen og staten ikke kommer til at overstige 1.000 kr. i det enkelte tilfælde.

Stk. 6. Har skadelidte fra det offentlige, fra fonds eller legater eller midler tilvejebragt ved offentlig indsamling her i landet eller i udlandet modtaget hjælp eller tilskud til dækning af tabet, vil der i erstatningen fra staten være at foretage tilsvarende fradrag. Hidrører tabet fra underforsikring eller manglende forsikring, vil der derhos i erstatningen fra staten være at fradrage et beløb svarende til den for lidt erlagte forsikringspræmie.

§ 50. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske institutioner, selskaber eller foreninger som følge af deres virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, yder staten erstatning efter reglerne i § 49 for det tab, som på grund af manglende forsikring eller underforsikring ikke måtte blive dækket gennem krigsforsikringslovgivningen under forudsætning af, at undladelsen af at tegne forsikring eller forhøje en løbende forsikring har haft sin årsag i deltagelsen i frihedsbevægelsen.

§ 51. For tab af personlige effekter (gangtøj, ure, fyldepenne m.v.), der er påført danske statsborgere efter 9. april 1940 og indtil krigens ophør under fængsling her i landet eller senere deportation her fra landet, som - uden at skyldes vedkommendes deltagelse i frihedsbevægelsen eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti - har haft sin årsag i nationale eller politiske hensyn eller i vedkommendes afstamning, yder staten erstatning efter reglerne i § 49.

§ 52. Erstatningerne i henhold til §§ 49 og 50 kan sammenlagt med erstatninger i henhold til krigsforsikringslovgivningen ikke overstige de maksimalbeløb, der er fastsat for krigsforsikringserstatninger i vedkommende krigsforsikringslove. Erstatning i henhold til §§ 49 og 50 for mistet eller beskadiget privat indbo vil derhos i intet tilfælde kunne overstige et beløb af 20.000 kr.

§ 53. Administrationen af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager, som efter deres art henhører under krigsforsikringslovgivningen, udøves i overensstemmelse med denne og henlægges til forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter.

Stk. 2. Afgørelse af, hvorvidt de i § 49, stk. 1, under nr. 1, 2 og 3, jf. § 50, fastsatte betingelser samt betingelserne for at oppebære erstatning i henhold til § 51 er opfyldt, henlægges til Erstatningsrådet, der ligeledes afgør spørgsmål om, hvorvidt en person har udvist en nationalt uværdig optræden, jf. § 65. Erstatningsrådets afgørelse af disse spørgsmål kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

Stk. 3. Til udbetaling af erstatninger i henhold til §§ 49, 50 og 51 stiller staten de fornødne midler til rådighed for forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter.

Stk. 4. Omkostningerne ved forvaltningsorganernes administration af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager refunderes forvaltningsorganerne efter nærmere af socialministeren efter forhandling med finansministeren, handelsministeren og indenrigsministeren fastsatte regler.

§ 54. Administrationen af erstatningssager, som efter deres art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgmålet om, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelserne i nærværende afsnit, jf. herved § 53, stk. 2, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§ 55. Krigsforsikringslovgivningens særlige bestemmelser om anvendelsen og udbetalingen af erstatningssummer gælder også for anvendelsen af de i henhold til nærværende afsnit udbetalte erstatningssummer.

Stk. 2. For så vidt særerstatningen vedrører skade på fast ejendom eller skade på eller tab af løsøre (herunder skibe), der efter sin art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, fastsætter Erstatningsrådet tidspunktet for udbetalingen samt i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens principper de nærmere vilkår for denne.

Afsnit V (* 16)

Støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse samt til genoprettelse af særlige tab

§ 56. Til danske statsborgere, der siden 9. april 1940 på grund af deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt som følge af overgreb eller forfølgelser foretaget af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet har mistet eller har måttet forlade deres erhverv eller har måttet afbryde eller udsætte deres uddannelse uden selv at være i stand til at bære den herved forvoldte skade og uden at have adgang til at få skaden genoprettet i henhold til de øvrige i nærværende lov fastsatte bestemmelser, kan der, når omstændighederne taler derfor, ydes støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af en virksomhed eller en uddannelse.

Stk. 2. Under tilsvarende omstændigheder kan der ydes støtte for at afhjælpe følger af følelige økonomiske tab, der er lidt ved de i stk. 1 omhandlede forhold.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede støtte, der kan ydes i form af tilskud eller rentefrit lån, kan ikke overstige 5.000 kr.

§ 57. Behandlingen af sager vedrørende de i § 56 omhandlede særlige støtteforanstaltninger henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelserne i § 56, jf. § 65, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

Afsnit VI

Erstatningsrådet

§ 58. Der nedsættes et erstatningsråd bestående af en formand og 6 andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til landsdommer, udnævnes af Kongen efter indstilling af socialministeren. 4 medlemmer beskikkes af socialministeren efter indstilling af henholdsvis socialministeren, finansministeren, industriministeren og justitsministeren; 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af Frihedsbevægelsens Samråd. For hvert af de nævnte 6 medlemmer beskikker socialministeren en suppleant efter de for beskikkelsen af medlemmer fastsatte regler. Socialministeren kan træffe bestemmelse om, at formandsskabet i tilfælde af formandens forfald skal kunne udøves af en stedfortræder, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som formand.

Stk. 3. Såfremt Frihedsbevægelsens Samråd måtte ophøre at bestå, træffer socialministeren forinden samrådets ophævelse og efter forhandling med dette bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til valget af frihedsbevægelsens repræsentanter i Erstatningsrådet.

Stk. 4. De med Erstatningsrådets virksomhed forbundne omkostninger, herunder honorarer til rådets medlemmer samt udgifter til medhjælp, kontorhold m.v., bevilges på finansloven.

§ 59. Erstatningsrådet er beslutningsdygtigt, når formanden og 3 andre medlemmer er til stede.

Stk. 2. Erstatningsrådets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Erstatningsrådets forretningsorden fastsættes af socialministeren.

§ 60. Enhver er pligtig at give Erstatningsrådet de oplysninger, som er nødvendige for rådet ved afgørelsen af de til dette henlagte sager. Oplysningerne kan kræves skriftligt eller mundtligt inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 2. Rådet skal være berettiget til at begære politiets bistand til tilvejebringelse af oplysninger, ligesom rådet, hvis det skønnes nødvendigt, kan forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.

§ 61. Erstatningsrådet afgiver beretning om sin virksomhed til socialministeren efter nærmere af ministeren fastsat bestemmelse.

§ 62. Når Erstatningsrådet har afsluttet behandlingen af samtlige de under rådet henhørende sager, der er rejst af pågældende inden for den i § 66 fastsatte frist, bestemmes det ved kongelig anordning, hvilken statsmyndighed der skal træde i stedet for Erstatningsrådet ved behandlingen af de sager, der fremtidig måtte rejses angående ydelser i henhold til denne lov, og som ellers måtte henhøre under Erstatningsrådet.

Afsnit VII

Almindelige bestemmelser. Lovens ikrafttræden

§ 63. For så vidt Erstatningsrådet måtte finde det ønskeligt og stemmende med billighed, at der undtagelsesvis gives erstatning eller godtgørelse for skader eller tab, for hvilke erstatning eller godtgørelse ikke vil kunne ydes efter de i nærværende lov indeholdte bestemmelser, eller at der undtagelsesvis i det enkelte tilfælde gives en højere erstatning eller godtgørelse end hjemlet ved nærværende lov, kan rådet herom afgive indstilling til socialministeren, der efter indhentet tilslutning fra finansministeren og Folketingets Finansudvalg kan træffe bestemmelse om, at erstatning eller godtgørelse skal ydes.

Stk. 2. Finder Erstatningsrådet, at der undtagelsesvis bør tillægges en person en hædersgave uden for de i afsnit II omhandlede tilfælde, kan dette ske under anvendelse af den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde.

§ 64. Er retten til en ydelse i henhold til nærværende lov betinget af, at den begivenhed, hvorpå retten støttes, er sket her i landet eller har været en følge af en her i landet foretagen handling, kan Erstatningsrådet, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra kravet om denne betingelses opfyldelse.

Stk. 2. Erstatningsrådet skal derhos i sådanne tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, være berettiget til at ligestille udlændinge med danske statsborgere i henseende til rettigheder i henhold til nærværende lov.

Stk. 3. Erstatningsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§ 65. Personer, der under den tyske besættelse har udvist en nationalt uværdig optræden, og efterladte efter sådanne personer er afskåret fra at modtage erstatninger eller ydelser i henhold til nærværende lov.

§ 66. Begæring eller ansøgning om ydelser i henhold til nærværende lovs afsnit III, IV, V og VII skal fremsættes snarest muligt og inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, for så vidt pågældende ved lovens ikrafttræden havde ophold i udlandet dog inden 6 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan vedkommende myndighed bortse fra de i stk. 1 nævnte frister, dog at ingen begæring eller ansøgning kan fremsættes senere end 2 år efter lovens ikrafttræden.

§ 67. Retten til erstatninger eller ydelser i henhold til nærværende lov kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning, jf. dog § 55.

§ 68. Erklæringer angående forhold, der omfattes af denne lov, kan kræves afgivet på tro og love.

§ 69. Den, der i de i nærværende lov omhandlede sager meddeler urigtige eller vildledende oplysninger, eller som i en sag, i hvilken der er afkrævet ham oplysninger, fortier forhold, der måtte være af betydning for afgørelsen af den pågældende sag, straffes, for så vidt forholdet ikke medfører højere straf efter den øvrige lovgivning, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Begås overtrædelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte.

Stk. 3. De heromhandlede sager behandles som politisager. Bøder tilfalder statskassen.

§ 70. De nærmere regler til gennemførelsen af nærværende lov fastsættes af socialministeren.

§ 71. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. november 1945.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

----------

Lov nr. 255 af 16. juni 1980 indeholder i § 11 følgende bestemmelser:

§§ 1-3 og 5-6 har virkning for de reguleringer, som beregnes pr. 1. oktober 1980 og senere. § 4 har virkning for den regulering, som beregnes pr. 1. april 1981 og senere. § 10 anvendes ved regulering af indekstillæg for 1981 og senere.

----------

Lov nr. 136 af 3. april 1985 indeholder i § 3 følgende bestemmelser:

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1985.

Stk. 2. Lov nr. 638 af 13. december 1978 om forhøjelse af hædersgaver ophæves.

----------

Lov nr. 389 af 10. juni 1987 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Socialministeriet, den 4. august 1988

Aase Olesen

/ Finn Mortensen

Officielle noter

(* 1) Loven trådte i kraft 1. juli 1973, jf. Socialministeriets bekendtgørelse. nr. 315 af 7. juni 1973.

(* 2) Lov nr. 98 af 31. marts 1931.

(* 3) Lov nr. 98 af 31. marts 1931.

(* 4) Jf. lov nr. 119 af 12. april 1957.

(* 5) Lovbekendtgørelse nr. 141 af 24. marts 1970.

(* 6) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 10. nov. 1969 om lov om offentlig forsorg §§ 70-73.

(* 7) Jf. lov nr. 119 af 12. april 1957.

(* 8) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 28. juli 1977 om regler for omsætning af rente til kapitalbeløb i h. t. lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

(* 9) Se nu § 1 i lov nr. 119 af 12. april 1957.

(* 10) Jf. dog herved § 4, stk. 2, i lov nr. 119 af 12. april 1957.

(* 11) Jf. lov nr. 376 af 12. juli 1946.

(* 12) Fra 1. april 1985 at regne er de beløb, der udbetales som hædersgaver, forhøjet med 425 pct., jf. lov nr. 136 af 3. april 1985.

(* 13) Nu lov om social pension, jf. lov nr. 217 af 16. maj 1984.

(* 14) Efter ophævelsen af bestemmelserne i forsorgslovens kapitel XV og XVI - jf. lov nr. 239 af 3. juni 1967 - og gennemførelse af en lov om børnetilskud og andre familieydelser - jf. lov nr. 236 af 3. juni 1967 - uden indtægtsgrænser, er denne henvisning uden reelt indhold.

(* 15) Jf. lov nr. 376 af 12. juli 1946.

(* 16) Jf. lov nr. 376 af 12. juli 1946.