Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om social pension

(Pensionsloven)

Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987, § 1i lov nr. 128 af 12. marts 1988, § 1 i lov nr. 353 af 1. juli 1988,lov nr. 155 af 15. marts 1989, § 9 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, § 1 i lov nr. 375 af 7. juni 1989 og § 2 i lov nr. 389 af 7. juni 1989. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først i sin helhed fra 1. januar 1990, jf. § 23 i lov nr. 389 af 7. juni 1989.


Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.

Indfødsret

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.
  • 2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 67 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan chefen for Socialstyrelsen tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Optjening

§ 5. Ret til fuld pension for personer over 67 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 67. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.

§ 6. Ret til fuld pension for personer under 67 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk.

2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 17 nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid m.v.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

  • 1) forhyring med dansk skib,
  • 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
  • 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
  • 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
  • 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk.

2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk.

1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Kapitel 2

Pensionssystemets opbygning

Folkepension og førtidspension

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år.

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år i form af

  • 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
  • 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
  • 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller
  • 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
  • 2) personer i alderen fra 60 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,
  • 2) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
  • 3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 6. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold. Pension kan ikke tilkendes, hvis der foreligger mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Særlige tillæg

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17 . Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter.

Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Invaliditetsydelse

§ 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Indtægtsregulering

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog nedsættes grundbeløbet til folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år efter § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

Kapitel 3

Ansøgning

§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ansøgeren at skaffe en lægeerklæring, der betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, ud over hvad der følger af stk. 1, pålægge ansøgeren at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagens behandling, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange optaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018.

§ 23. Kommunalbestyrelsen videresender ansøgninger om pension efter §§ 14, 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

§ 24. Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, jf. § 22.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnet kan tilkalde en specialist som rådgiver. Nærmere regler om anvendelse af specialister, herunder disses honorarer, fastsættes i nævnets forretningsorden.

§ 25. Amtskommunen betaler nødvendige udgifter i forbindelse med rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet har pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2 og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov. I København og på Frederiksberg betales udgifterne af de pågældendes kommuner.

§ 26. Chefen for Socialstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for revaliderings- og pensionsnævnet.

Kapitel 4

Beregning

Indtægtsgrundlag

§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

  • 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.
  • 2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
  • a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • b) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • c) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • d) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
  • 3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.
  • 4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
  • a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • c) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • d) udenlandsk kapitalindkomst.
  • 5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb jf. kildeskattelovens § 4.
  • 6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
  • 7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg:

  • 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • 2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
  • 3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
  • 4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller.

Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

§ 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27-29.

Nedsættelse af pension

§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. §§ 27 og 28.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

§ 32. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1987 ved lov nr. 388 af 10. juni 1987).

Kapitel 5

Udbetaling

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension.

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold på institution m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra udskrivningsdagen.

§ 35. Forskud på pension efter § 14 udbetales, hvis det skønnes sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Forskud udbetales inden for de beløb, som pensionen forventes at udgøre.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke får ret til pension eller til en pension så stor som det udbetalte forskud, konteres beløbet eller det overskydende beløb som hjælp uden tilbagebetalingspligt efter bistandsloven. Beløbet kan dog kræves tilbagebetalt, hvis ansøgeren har givet åbenbart urigtige oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold.

§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.

§ 37. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 38. Chefen for Socialstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

  • 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
  • 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år.

Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af pensionen.

Stk. 2. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

  • 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
  • 2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
  • 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, eller
  • 4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og som indbetaler a conto-beløb til dækning af varmeudgifter, ved afslutningen af varmeregnskabet modtager et refusionsbeløb, dog højst et beløb, der svarer til det ydede tillæg i den pågældende varmeregnskabsperiode.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension,

  • 1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
  • 2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf. dog § 15, stk. 2, eller
  • 3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan af offentlige myndigheder og private kræve at få stillet de oplysninger til rådighed, der er nødvendige ved beregning af pensionen.

§ 46. Hvis en person er indlagt på sygehus eller anden institution under sygehusvæsenet, udbetales pensionen fra udgangen af måneden efter den måned, hvor der er truffet bestemmelse om optagelse på plejehjem, jf. §§ 83, stk. 2, og 115 i lov om social bistand,

  • 1) med et beløb til personlige fornødenheder, jf. §§ 84 og 118 i lov om social bistand, samt
  • 2) for enlige pensionister herudover med et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

Stk. 2. Hvis en person må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, uden at der er truffet beslutning efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse om, at pensionen ikke udbetales for den resterende del af indlæggelsestiden. Dette kan dog tidligst ske, når den pågældende har haft en samlet indlæggelsestid på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 11/2 år forud for indlæggelsen.

Stk. 3. Bistands- og plejetillæg udbetales dog indtil udgangen af den måned, der følger efter indlæggelses- eller optagelsesmåneden på en institution under sygehusvæsenet.

Stk. 4. Hvis en person får ophold på en institution, der er anerkendt efter § 112, stk. 1, i lov om social bistand, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan den pågældende dog beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. Dette gælder også varetægtsfængsling, hvis den efterfølges af en af de nævnte foranstaltninger.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

  • 1) udbetaling af pension til personer, der har ophold på de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1-5,
  • 2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem, jf. § 68 i lov om social bistand,
  • 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold på institutioner omfattet af bistandsloven, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
  • 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pensionen.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.

§ 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted.

Kapitel 7

Beløb og regulering

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

  • 1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig, dog 38.904 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.
  • 2) (* 1) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 3, og § 28, stk. 5, udgør 58.000 kr. for enlige, 58.000 kr. for gifte.
  • 3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør 10.500 kr. årlig.
  • 4) (* 2) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 2, udgør 15.000 kr. for enlige, 30.000 kr. for gifte.
  • 5) (* 3) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 29, stk. 3, udgør 10.800 kr. for enlige og 21.600 kr. for gifte.
  • 6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 18.216 kr. årlig, dog 15.504 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 18.324 kr. årlig, dog 14.868 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 26.352 kr. årlig, dog 19.068 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
  • 9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 9.504 kr. årlig.
  • 10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 19.008 kr. årlig.
  • 11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 37.944 kr. årlig.
  • 12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1.020 kr. årlig.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen sidestilles gifte med enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, kan kommunalbestyrelsen anvende et rådighedsbeløb på 2.276 kr. årlig i hovedstadsområdet og 1.891 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår kunne modtage et fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 3.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner:

København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.

Stk. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, stk. 3, samt §§ 69-72 anvendes reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 53), anvendes reguleringspristallet for foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for Socialstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og 10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra henholdsvis 1. juli og 1. januar.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og pensionsnævnet eller chefen for Socialstyrelsen efter § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet, henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Afgørelser truffet af chefen for Socialstyrelsen efter § 3, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

§ 51. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.§ 50, stk. 3 og stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 9

Finansiering

§ 52. Staten refunderer kommunerne udgifterne til pension efter denne lov. Udgifterne efter § 17 refunderes dog kun med 75 pct.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 53. (Ophævet med virkning fra og med indkomståret 1987 ved lov nr. 351 af 4. juni 1986).

§ 54. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1988 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

§ 55. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

§ 56. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

Kapitel 10

Administration m.v.

§ 57. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, hvis den får en pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune:

  • 1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og § 112, stk. 2.
  • 2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.
  • 3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.
  • 4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,

  • 1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter § 16,
  • 2) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
  • 3) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet,
  • 4) om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske, eller
  • 5) om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Nævnet skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 3. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige undersøgelser, jf. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvis formanden anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 4. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

§ 60. Socialstyrelsen bistår Socialministeriet, Den Sociale Ankestyrelse, amtsankenævnene, revaliderings- og pensionsnævnene, amtskommunerne og kommunerne ved administrationen af denne lov.

Stk. 2. Chefen for Socialstyrelsen kan pålægge kommunale myndigheder og revaliderings- og pensionsnævn at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Stk. 3. Chefen for Socialstyrelsen kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 61. Socialministeren og Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg forhandler inden fremsættelse af forslag om ændringer af pensionsbeløb.

§ 62. Socialministeren kan til chefen for Socialstyrelsen henlægge de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes ikke på afgørelser efter § 17.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter§ 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.

§ 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 65. Til personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som fra denne dato overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., udbetales et afløsningsbeløb af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1, nr. 6, i denne lov. Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet, der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger afløsningsbeløbet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, i denne lov.

Stk. 2. Ønsker ægtefællen til en pensionist, der den 1. januar 1984 modtager eller får ret til hustrutillæg med fuldt beløb, ikke at overgå til selvstændig pension efter § 3, stk. 5, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 eller § 4, stk. 1, i lov nr. 249 af samme dato, kan hustrutillægget fortsat udbetales efter henholdsvis §§ 4 og 5 i de nævnte love.

§ 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf.§ 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 708 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.512 kr. årlig.

For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.

For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.136 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.096 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.

Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse.

Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

§ 70. Alderstillæg udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971. Tillægget udgør 2.976 kr. årlig, jf. § 49.

§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 4.044 kr. årlig, jf.§ 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1.

§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 6.732 kr. årlig, jf. § 49.

§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 7 i lov nr. 54 af 20. februar 1985 (Ændring af klagebehandlingen m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1985.

Stk. 2. § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, finder anvendelse, hvis amtsankenævnets afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden.

Er afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 3. (Udelades).

§ 2 i lov nr. 388 af 10. juni 1987 (Ophævelse af visse samordningsbestemmelser) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1987.§ 1, nr. 2, 3 og 6, har dog først virkning fra 1. januar 1989.

Stk. 2. De hidtil gældende regler finder dog anvendelse ved fastsættelse af pension for perioder, der ligger forud for de tidspunkter, der er nævnt i stk. 1.

§ 2 i lov nr. 390 af 10. juni 1987 (Lettelse af samspilsproblemer m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. § 1, nr. 3, 4, 6 og 11, har dog først virkning fra 1. januar 1989.

Stk. 2. (Ophævet).

Stk. 3. (* 2) Fradragsbeløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, der bliver § 49, stk. 1, nr. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 11, forhøjes hver 1. januar med 7.000 kr. for enlige og 14.000 kr. for gifte.

Forhøjelsen foretages første gang den 1. januar 1990 og sidste gang den 1. januar 1993.

Stk. 4. De beløb, der er angivet i stk. 2 og 3, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, som affattet ved § 1, nr. 15.

Stk. 5. (* 3) Fradragsbeløbene for personligt tillæg, jf. § 1, nr. 12, reguleres ikke for perioden fra 1. januar 1989 til 1. januar 1993. Eventuelle ændringer af reguleringspristallet for denne periode medfører ikke ændring af fradragsbeløbene den 1. januar 1994 eller senere.

§ 2 i lov nr. 868 af 23. december 1987 (Varmetillæg) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Forslag om revision af § 17, stk. 2, 3. pkt., jf. denne lovs § 1, nr. 1, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 1992-93.

§ 6 i lov nr. 128 af 12. marts 1988 (Satsforhøjelser, fremrykning af samspilsløsningen m.v.) indeholder følgende bestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 13, 2. pkt., har først virkning fra 1. april 1988, og § 1, nr. 1, nr. 5-12, nr. 13, 1. pkt., og nr. 14-18 samt §§ 2, 3 og 4, har først virkning fra 1. juli 1988. De nævnte beløbssatser reguleres hver 1. januar og 1. juli på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober og april, jf. § 49, stk. 5, i lov om social pension, første gang den 1. juli 1988 på grundlag af reguleringspristallet for april 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 3 og 4 har først virkning fra 1. januar 1989. De nævnte beløbssatser reguleres hver 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober, jf. § 49, stk. 6, i lov om social pension, første gang den 1. januar 1989 på grundlag af reguleringspristallet for oktober 1988.

Stk. 4. Fradragsbeløbet for enlige i § 1, nr. 2, forhøjes den 1. januar 1990 med 12.100 kr., den 1. januar 1992 med 900 kr. og den 1. januar 1993 med 7.000 kr. For gifte forhøjes fradragsbeløbet i § 1, nr. 2, den 1. januar 1990 med 12.100 kr., den 1. januar 1992 med 9.900 kr. og den 1. januar 1993 med 13.000 kr.

Stk. 5. De beløb, der er angivet i stk. 4, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, i lov om social pension.

§ 8 i lov nr. 353 af 1. juli 1988 (Ændrede regler om indkomstgrundlag) indeholder følgende bestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

§ 2 i lov nr. 155 af 15. marts 1989 (Ændring af rådighedsbeløbet til personligt tillæg m.v.) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1989. § 1, nr. 2, har dog virkning fra den 1. januar 1989.

§ 23 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 (Ophævelse af det sociale udvalgs selvstændige kompetence m.v.) indeholder følgende bestemmelse.

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Socialministeriet, den 4. juli 1989

Aase Olesen

/ Finn Mortensen

Officielle noter

(* 1) Fradragsbeløb for grundbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2, forhøjes fra 1. januar 1990 til 70.100 kr. for enlige og 70.100 kr. for gifte. Den 1. januar 1992 forhøjes beløbet for enlige til 71.000 kr. og for gifte til 80.000 kr. Den 1. januar 1993 forhøjes beløbet for enlige til 78.000 kr. og for gifte til 93.000 kr., jf.

§ 6, stk. 4, i lov nr. 128 af 12. marts 1988.

(* 2) Fradragsbeløb for pensionstillæg i § 49, stk. 1, nr. 4, forhøjes fra 1. januar 1990 til 22.000 kr. for enlige og til 44.000 kr. for gifte. Den 1. januar 1991 forhøjes beløbene til henholdsvis 29.000 kr. og 58.000 kr. Den 1. januar 1992 forhøjes beløbene til henholdsvis 36.000 kr. og 72.000 kr. Den 1. januar 1993 forhøjes beløbene til henholdsvis 43.000 kr. og 86.000 kr., jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, som ændret ved § 5, nr. 3 og 4, i lov nr. 128 af 12. marts 1988.

(* 3) Fradragsbeløbene for personligt tillæg i § 49, stk. 1, nr. 5, dyrtidsreguleres ikke for perioden 1. januar 1989 til 1. januar 1993, jf. § 2, stk. 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, som ændret ved § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12. marts 1988.