Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om social pension

(Pensionsloven)

Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1077 af 23. december 1992, § 2 i lov nr. 275 af 6. maj 1993, § 2 i lov nr. 464 af 30. juni 1993, § 1 i lov nr. 497 af 30. juni 1993, § 22 i lov nr. 1106 af 22. december 1993, § 1 i lov nr. 1131 af 22. december 1993, § 2 i lov nr. 1132 af 22. december 1993, § 1 i lov nr. 1135 af 22. december 1993 og § 1 i lov nr. 448 af 1. juni 1994. Den bekendtgjorte lovtekst gælder i sin helhed fra 1. januar 1995, jf. § 8 i lov nr. 448 af 1. juni 1994. (* 1) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994


Kapitel 1

Almindelige betingelser mv.

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.

Indfødsret

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.
  • 2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 67 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.

§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

  • 1) § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 2) § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 3) § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
  • 4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
  • 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
  • 6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt
  • 7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Optjening

§ 5. Ret til fuld pension for personer over 67 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 67. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.

§ 6. Ret til fuld pension for personer under 67 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 17 nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid mv.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

  • 1) forhyring med dansk skib,
  • 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
  • 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
  • 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
  • 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Kapitel 2

Pensionssystemets opbygning

Folkepension og førtidspension

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år.

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år i form af

  • 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
  • 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
  • 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller
  • 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
  • 2) personer i alderen fra 60 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,
  • 2) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
  • 3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 6. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold. Pension kan ikke tilkendes, hvis der foreligger mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

Særlige tillæg

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 4. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Invaliditetsydelse

§ 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Indtægtsregulering

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

Kapitel 3

Ansøgning

§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse eller rejse sag om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ansøgeren at skaffe en lægeerklæring, der betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, ud over hvad der følger af stk.1, pålægge ansøgeren at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagens behandling, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange optaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018.

§ 23. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, og videresender ansøgninger om pension efter § 14, stk. 1 og 2, og §§ 16 og 18 med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

§ 24. Revaliderings- og pensionsnævnet kan stille samme krav til oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, jf. § 22.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnet kan tilkalde en

specialist som rådgiver. Nærmere regler om anvendelse af specialister, herunder disses honorarer, fastsættes i nævnets forretningsorden.

§ 25. Kommunen og statsamtet betaler nødvendige udgifter til rejser, lægeerklæringer, undersøgelser og behandlinger, som kommunalbestyrelsen henholdsvis statsamtet har pålagt ansøgeren, jf. § 22, stk. 2, og § 24, og som ikke afholdes efter anden lov.

§ 26. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger, fremskaffelse af oplysninger og dokumentation samt om forelæggelse af sager for revaliderings- og pensionsnævnet.

Kapitel 4

Beregning

Indtægtsgrundlag

§ 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. januar det følgende år.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

  • 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
  • 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
  • 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. nr. 2, og pr. 1. januar det følgende år.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages

følgende fradrag og tillæg:

  • 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS- medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • 2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

  • 3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
  • 4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
  • 5) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt, jf. stk. 2. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller.

Stk. 2. For en pensionist, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg bort fra ægtefællens indtægter op til 10.000 kr., hvis disse indtægter hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Overstiger ægtefællens indtægter, jf. 1. pkt., herefter 135.000 kr., ses der bort fra indtægter, der overstiger dette beløb op til en indtægt på 170.000 kr.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

§ 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27-29.

Nedsættelse af pension

§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. §§ 27 og 28.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af

indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

§ 32. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1987 ved lov nr. 388 af 10. juni 1987).

Kapitel 5

Udbetaling

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt. Pension efter § 14, stk. 3, kan dog tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.

Stk. 2. Alderen på ansøgningstidspunktet er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold på institution m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra udskrivningsdagen.

§ 35. Forskud på pension efter § 14, stk. 1 og 2, udbetales, hvis det skønnes sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension. Forskud udbetales inden for de beløb, som pensionen forventes at udgøre.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke får ret til pension eller til en pension så stor som det udbetalte forskud, konteres beløbet eller det overskydende beløb som hjælp uden tilbagebetalingspligt efter bistandsloven. Beløbet kan dog kræves tilbagebetalt, hvis ansøgeren har givet åbenbart urigtige oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold.

§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.

§ 37. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 38. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.

§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

  • 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
  • 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse.

Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

  • 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig

økonomi,

  • 2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller
  • 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse eller rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension,

  • 1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
  • 2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf. dog § 15, stk. 2, eller
  • 3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan af offentlige myndigheder og private kræve at få stillet de oplysninger til rådighed, der er nødvendige ved beregning af pensionen. Kommunalbestyrelsen kan herunder indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold, også i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

§ 46. Indsættes en person til strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoning påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 2. Får en person varigt ophold i en institution efter § 79 eller § 112 i lov om social bistand, jf. §§ 85 og 115 a, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

  • 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2,
  • 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 68 i lov om social bistand,
  • 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i institutioner omfattet af bistandsloven, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
  • 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46 a. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1994 ved lov nr. 1132 af 22. december 1993) (* 7)

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pensionen.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.

§ 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted.

Kapitel 7

Beløb og regulering

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

  • 1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 44.328 kr. årlig.
  • 2) (* 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, og § 28, stk. 5, udgør 106.000 kr. for enlige, 126.300 kr. for gifte.
  • 3) (* 3) (* 4) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 19.476 kr. årlig og for andre 19.476 kr. årlig.
  • 4) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 40.900 kr. for enlige, 81.900 kr. for gifte.
  • 5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 29, stk. 4, udgør 10.900 kr. for enlige og 21.900 kr. for gifte.
  • 6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 21.576 kr. årlig, dog 18.360 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 21.684 kr. årlig, dog 17.616 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
  • 8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 29.772 kr. årlig, dog 21.540 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
  • 9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 11.256 kr. årlig.
  • 10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 22.524 kr. årlig.
  • 11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 44.940 kr. årlig.
  • 12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2. (* 5) Ved fastsættelse af pensionen anses gifte som enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet. Ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, anses personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, kan kommunalbestyrelsen anvende et rådighedsbeløb på 2.697 kr. årlig i hovedstadsområdet og 2.240 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår kunne modtage et fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 3.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner:

København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 1995.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov, herunder afgørelser om tidspunktet for indgivelse af ansøgning, jf. § 20, stk. 1, kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og pensionsnævnet eller af Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand efter § 3, stk. 4, og § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdsvis formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Klage over revaliderings- og pensionsnævnets og det sociale ankenævns afgørelser kan ikke tillægges opsættende virkning.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1-2.

Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.

§ 50 a. Kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale ankenævns og revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser efter denne lov for Den Sociale Ankestyrelse. § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 50 b. Såfremt Ankestyrelsen ændrer det sociale ankenævns eller revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse til ugunst for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen.

Stk. 2. En ydelse, der er udbetalt på grundlag af en afgørelse,

kan dog ikke kræves tilbagebetalt for perioden før den ændrede afgørelse, medmindre betingelserne i §§ 42 og 43 er opfyldt.

§ 51. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.§ 50, stk. 3 og stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9

Finansiering

§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§ 12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17 afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i en anden kommune, jf. § 58. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den kommune, der har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf. § 57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften til pension, så længe pensionisten er optaget i institution m.v. i en anden kommune, jf. § 58, og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden for institutionen m.v. i 6 år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet. Kommunerne afholder dog udgifterne til pension, jf. stk. 1, 2. pkt., indtil udløbet af 6-års perioden, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder opholdskommunens udgifter efter denne lov.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 53. (Ophævet med virkning fra og med indkomståret 1987 ved lov nr. 351 af 4. juni 1986).

§ 54. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1988 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

§ 55. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

§ 56. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

Kapitel 10

Administration mv.

§ 57. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer, der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:

  • 1) Almindelige og særlige plejehjem og beskyttede boliger efter bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.
  • 2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i lov om social bistand.
  • 3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.
  • 4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.
  • 5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer

med vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.

  • 6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.
  • 7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.
  • 8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter

bistandslovens § 105.

  • 9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
  • 10) Institutioner under Kriminalforsorgen.
  • 11) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-10.

§ 59. Revaliderings- og pensionsnævnet afgør,

  • 1) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, efter § 14, stk. 1 og 2, invaliditetsydelse og tillæg efter § 16,
  • 2) om betingelsen er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension i sager, der har været behandlet af kommunalbestyrelsen som 1. instans,
  • 3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
  • 4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet, eller
  • 5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne m.v. efter stk. 1, nr. 1, 3-5, er opfyldt i sager om førtidspension efter § 14, stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for

tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Nævnet kan bestemme, at retten til pension efter § 14, stk. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen kan træffe tilsvarende bestemmelse om retten til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 5. Nævnet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. §§ 22 og 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen af pension, hvis formanden anser det for sandsynligt, at nævnets afgørelse vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Stk. 6. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

§ 60. Socialministeren kan pålægge kommunale myndigheder, sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævn at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 61. Socialministeren hører Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 62. Chefen for Direktoratet for Social Sikring og Bistand kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes og revaliderings- og pensionsnævnenes kompetence til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

§ 62 a. Kommunalbestyrelsen kan til apotekerne, også i elektronisk form, udlevere oplysninger om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent vedrørende personer, der modtager personligt tillæg til dækning af udgifter til medicin efter § 17, stk. 1. Oplysningerne kan udleveres uden samtykke fra den enkelte.

§ 62 b. Socialministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager efter § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, jf. § 59, stk. 1, og stk. 4-6, overføres til kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for at tillade overførsel af kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg, jf. den sociale styrelseslov, kapitel 3. Socialministeren bekendtgør tilladelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, jf. stk. 1, kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser efter 1. pkt. kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. § 50, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 65. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1994 ved lov nr. 448 af 1. juni 1994).

§ 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 792 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.716 kr. årlig.

For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.

For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.412 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.492 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.

Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

§ 70. Alderstillæg udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971. Tillægget udgør 3.360 kr. årlig, jf. § 49.

§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 4.776 kr. årlig, jf.§ 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1.

§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 7.956 kr. årlig, jf. § 49.

§ 72 a. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 72 b. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., udbetales et tillæg, der årlig udgør 24.468 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 5, jf. stk. 6, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

§ 72 c. 5) Til enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., som er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten udgør mindst 31,8 pct., udbetales pr. 1. januar et tillæg, der årligt udgør 19 kr. Tillægget forhøjes med 57 kr. for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct. Tillægget afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beløbene reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 5 og 6, og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgiften hertil afholdes af staten.

§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 33 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 (Lønindeholdelse m.v.) indeholder følgende bestemmelse:

§ 33

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 4, nr. 8, og § 15 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De sager om social pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og 58, i hvilke kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som ikke er afgjort af de indtil denne dato bestående revaliderings- og pensionsnævn, overgår til de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og kan påklages efter de indtil denne dato gældende regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler. Funktionsperioden for formanden og for medlemmerne af de indtil 1. januar 1992 bestående revaliderings- og pensionsnævn ophører på denne dato. Funktionsperioden for medlemmerne af de revaliderings- og pensionsnævn, som er nedsat ved § 18 i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december 1991. De sager, som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato, overgår til de sociale ankenævn til afgørelse. Funktionsperioden for formanden og for medlemmerne af amtsankenævnene ophører den 31. december 1991.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af Københavns og Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, og som Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december 1991. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra formanden for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse med den sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.- 7. pkt. finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 6. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale ankenævn, jf. § 16, stk. 1 og 2, i den sociale styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, vil første gang være fra den 1. januar 1992 til den 30. juni 1994.

Stk. 7. (* 6) Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social pension og lov om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1991-92. § 3 i lov nr. 400 af 6. juni 1991 (Delegation til selvejende institutioner, betaling for midlertidigt ophold, udbetaling af pension m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar 1991.

Stk. 3. § 1, nr. 5 og 8, har virkning fra den 1. januar 1992.

Stk. 4. § 2, nr. 1, har fra den 1. januar 1992 virkning for bistands- eller plejetillæg til personer, der på dette tidspunkt har ophold på de nævnte institutioner.

Stk. 5. § 2, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1992. Bestemmelsen har dog fra den 1. juli 1991 virkning for de personer, der på dette tidspunkt er omfattet af pensionslovens § 46, stk. 1, og for hvem der er truffet afgørelse om optagelse i plejehjem, der er omfattet af bestemmelsen i § 85 a i lov om social bistand. § 3 i lov nr. 238 af 8. april 1992 (Konsekvensændringer som følge af ændret beskatning af aktieudbytte) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af indtægtsgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år. § 2 i lov nr. 1077 af 23. december 1992 (opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. § 3 i lov nr. 275 af 6. maj 1993 (Ændring af reglerne om opholdskommune m.v., plejeforanstaltninger i eget hjem, bofællesskaber m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension. § 4 i lov nr. 464 af 30. juni 1993 (Hjælp til frivillig repatriering) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1997-98. § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 1, nr. 1 og 7, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. 5) Til enlige, der er berettiget til folkepension eller

får udbetalt førtidspension efter §§ 12 og 13, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, udbetales i perioden fra den 1. januar 1994 til udgangen af 1998 desuden særligt pensionstillæg. Særligt pensionstillæg udgør årlig den 1. januar 1994 24.468 kr., den 1. januar 1995 21.468 kr., den 1. januar 1996 17.468 kr., den 1. januar 1997 12.468 kr. og den 1. januar 1998 6.468 kr.

Stk. 3. 3) Pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 3.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 4.000 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 5.000 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 6.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 6.468 kr.

Stk. 4. Pensionstillæg til enlige efter § 49, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2., 2. pkt., og tillæg efter § 72 c i lov om social pension, samt særligt pensionstillæg til enlige personer nævnt i stk. 2 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Stk. 5. 2) Fradragsbeløb for grundbeløb for enlige efter § 49,

stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 10.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 13.400 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 16.700 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 20.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 21.600 kr.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 2, 3 og 5, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension.

Stk. 7. Udgifter til særligt pensionstillæg, jf. stk. 2, afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, i lov om social pension, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.). § 23 i lov nr. 1106 af 22. december 1993 indeholder følgende bestemmelse:

§ 23

Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at ophørsstøtte kan udbetales med virkning fra den 1. januar 1994. § 2 i lov nr. 1131 af 22. december 1993 (Indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb for personer, der er fyldt 70 år) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 4 i lov nr. 1132 af 22. december 1993 (udbetaling af pension til beboere på plejehjem m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan for institutioner efter bistandslovens §§ 79, 105 og 112, hvor beboerne får udbetalt beløb til personlige fornødenheder, træffe beslutning om, at ændringerne i § 1 skal have virkning fra et angivet tidspunkt i 1994. Indtil dette tidspunkt anvendes de hidtidige regler om nedsættelse og inddragelse af pension samt udbetaling af beløb til personlige fornødenheder, herunder såvel bestemmelsen om, at staten til kommunen udbetaler et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb, som bestemmelserne, der er nævnt i § 3, nr. 2, og bekendtgørelserne udstedt i henhold til disse bestemmelser. Beboere på plejehjem m.v., der ved lovens ikrafttræden er omfattet af de hidtidige bestemmelser i bistandslovens § 85 a og § 119, og beboere i beskyttede boliger, som i medfør af bestemmelsen i bistandslovens § 85, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2, skal betale et højere beløb for boligen end efter de hidtil gældende regler, får i 1994 og 1995 udbetalt et beløb, der svarer til henholdsvis 2/3 og 1/3 af merudgiften til boligen, hvorefter betalingen for boligen beregnes uden kompensation. For beboere, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af bistandslovens § 85 a og § 119, fastsættes betalingen efter bistandslovens § 85, stk. 4, og bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 7, således at betalingen fra lovens ikrafttræden og indtil 1. januar 1998 gradvis stiger til det nævnte beløb i bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Fra den 1. januar 1995 har § 1, uanset 1. pkt., virkning for alle beboere i plejehjem eller institutioner omfattet af bistandslovens §§ 79, 105 og 112.

Stk. 3. Til personer, der er varetægtsfængslet før den 1. januar 1994, udbetales pensionen indtil udgangen af januar 1994. Pension, der før den 1. januar er udbetalt under varetægtsfængsling, kan kræves tilbagebetalt efter de hidtil gældende regler. § 2 i lov nr. 1135 af 22. december 1993 (Nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994. § 8 i lov nr. 448 af 1. juni 1994 (Tilkendelseskompetence m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr. 3, træder dog i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 33, stk. 2, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for ansøgninger om social pension, hvori der den 1. juli 1994 eller senere træffes afgørelse om tilkendelse af social pension.

Stk. 3. § 58, nr. 10, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension, har virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension.

Stk. 4. Ansøgninger som social pension efter §§ 14, 16 og 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn har modtaget med indstilling inden det tidspunkt, fra hvilket socialministeren har tilladt, at revaliderings- og pensionsnævnets eller det sociale ankenævns kompetence overføres til kommunalbestyrelsen, jf. § 62 b i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, og § 138 c i lov om social bistand som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn.

Stk. 5. Afgørelser om inddrivelse af underholdsbidrag, der er indbragt for Den Sociale Ankestyrelse inden den 1. juli 1994, færdigbehandles af Ankestyrelse.

Socialministeriet, den 16. juni 1994

Yvonne Herløv Andersen

/ Leif Sondrup

Officielle noter

(* 1) Landbrugsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af § 28, stk. 3, nr. 5, jf. § 23, i lov nr. 1106 af 22. december 1993.

(* 2) Fradragsbeløb for grundbeløb til enlige efter § 49, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension udgør årlig den 1. januar 1994 106.000 kr., den 1. januar 1995 116.000 kr., den 1. januar 1996 129.400 kr., den 1. januar 1997 146.100 kr., den 1. januar 1998 166.100 kr. og den 1. januar 1999 187.700 kr., jf. § 4, stk. 5 i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

(* 3) Pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension udgør årlig den 1. januar 1994 19.476 kr., den 1. januar 1995 22.476 kr., den 1. januar 1996 26.476 kr., den 1. januar 1997 31.476 kr., den 1. januar 1998 37.476 kr. og den 1. januar 1999 43.944 kr., jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

(* 4) Til enlige, der er berettiget til folkepension eller får udbetalt førtidspension efter §§ 12 og 13, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, udbetales i perioden fra den 1. januar 1994 til udgangen af 1998 desuden et særligt pensionstillæg. Særligt pensionstillæg udgør årlig den 1. januar 1994 24.468 kr., den 1. januar 1995 21.468 kr., den 1. januar 1996 17.468 kr., den 1. januar 1997 12.468 kr. og den 1. januar 1998 6.468 kr., jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

(* 5) Pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, 2. pkt., og tillæg efter § 72 c i lov om social pension, samt særligt pensionstillæg til enlige efter § 4, stk. 2 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

(* 6) Revisionen er foretaget ved lov nr. 448 af 1. juni 1994.

(* 7) § 46 a finder dog anvendelse indtil et angivet tidspunkt i 1994, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1132 af 22. december 1993.