Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om social bistand

Herved bekendtgøres lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, med de ændringer, der følger af lov nr. 853 af 20. december 1989, lov nr. 211 af 3. april 1990, lov nr. 256 af 25. april 1990, lov nr. 277 af 2. maj 1990, lov nr. 386 af 13. juni 1990 (§ 2), lov nr. 387 af 13. juni 1990 (§ 4), lov nr. 400 af 13. juni 1990 (§ 17), lov nr. 425 af 13. juni 1990 og lov nr. 794 af 30. november 1990 (§ 2). Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1991, jf. § 31, stk. 1, i lov nr. 386 af 13. juni 1990, §§ 2 og 3 i lov nr. 425 af 13. juni 1990 og § 8 i lov nr. 794 af 30. november 1990, der gengives i bekendtgørelsens slutning.


Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Det offentliges forpligtelser over for den enkelte

§ 1. Det offentlige er forpligtet til efter reglerne i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning, økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig støtte.

§ 2. Ret til bistand i form af vedvarende hjælp til forsørgelse er betinget af dansk indfødsret.

§ 3. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke har dansk indfødsret, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

§ 4. Bliver der behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af en person, der ikke har dansk indfødsret eller ret til hjælp i medfør af § 3, afgør socialministeren eller den myndighed, ministeren giver bemyndigelse hertil, om pågældende skal hjemsendes.

Stk. 2. Der kan dog ikke træffes beslutning om hjemsendelse af udlændinge, der bor her i landet med henblik på varigt ophold, og som lovligt har boet her i mere end de sidste 2 år.

§ 5. Der kan efter socialministerens bestemmelse ydes hjælp til en dansk statsborgers forsørgelse i udlandet, når hjemsendelse herved kan undgås, og omstændighederne i øvrigt taler herfor.

Kapitel 2

Den enkeltes forpligtelser over for det offentlige

§ 6. Enhver mand og kvinde er over for det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Forsørgelsespligten over for en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. Forsørgelsespligten over for et barn ophører,

  • 1) hvis barnet selv får forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et barn,
  • 2) hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.

§ 7. Medmindre andet er bestemt i denne lov, skal den, der modtager bistand fra det offentlige til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, yde betaling efter de regler, der gælder for den modtagne bistand. For kontanthjælp samt anden hjælp, der ydes under hensyn til økonomisk trang, skal modtageren ikke yde betaling.

Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

§ 8. Er det efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at svare underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsespligten efter reglerne i § 6 er ophørt.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten til bidrag.

Kapitel 3

Administration

§ 9. Kommunalbestyrelsen yder bistand efter denne lov, medmindre andet er bestemt for de enkelte hjælpeformer.

§ 10. Pligten til at yde bistand påhviler kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

Stk. 2. Ægtefæller anses for at have opholdskommune, hvor den fælles bopæl er, så længe samlivet består.

Stk. 3. Et barn, der lever sammen med begge forældre, anses at have opholdskommune, hvor forældrene bor. Lever barnet kun sammen med den ene af forældrene, har det opholdskommune, hvor denne bor.

Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, har barnet dog med hensyn til foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, 58, 64, 69, 91 og 95 a opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregisteret. Et barn, der ikke lever sammen med nogen af forældrene, har selvstændig opholdskommune.

Stk. 4. Øjeblikkelig bistand til en person, der befinder sig uden for opholdskommunen efter stk. 2 eller stk. 3, ydes af den stedlige kommunalbestyrelse.

§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,

  • 1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,
  • 2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution.

§ 12. Amtskommunerne yder kommunerne, herunder de særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3, vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed, og varetager i øvrigt de opgaver, der efter reglerne for de enkelte hjælpeformer er henlagt til amtskommunerne.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler spørgsmål om revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det bestemmes i denne lov.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages de opgaver, der efter denne lov er henlagt til amtskommunerne, af henholdsvis magistraten og kommunalbestyrelsen.

§ 13. (Ophævet ved lov nr. 794 af 30. november 1990.)

§ 14. Socialministeren er øverste administrative myndighed vedrørende social bistand og fastsætter almindelige regler om behandling af sager efter denne lov og om uddannelse af personale.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter dog bestemmelser om uddannelsen af socialpædagoger og om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge og for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap må alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 6. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 5, som er formidlet af kommunalbestyrelsen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 4

Klageadgang m.v.

§ 15. Kommunalbestyrelsens og det i den sociale styrelseslovs § 3 nævnte særlige udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt i loven, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til rådighed for kommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Amtsrådets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.

Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til rådighed for amtskommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

§ 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 5

Oplysningspligt og straffebestemmelser

§ 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.

§ 18. Den, der modtager social bistand, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører.

§ 19. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunalbestyrelserne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en person har behov for social bistand.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til hjælpeforanstaltninger efter denne lov.

§ 20. Den, der får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.

§ 21. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, den, der

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov,
  • 2) i forbindelse med ansøgning, eller når der afkræves ham oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse,
  • 3) overtræder § 20.

§ 22. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

§ 23. Den, som tilskynder eller hjælper et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 24. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn i pleje eller fjerner et barn fra familiepleje, straffes med bøde.

Kapitel 6

Tilbagebetaling

§ 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling,

  • 1) når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,
  • 2) i det omfang der ydes kontanthjælp til dækning af terminsudgifterne vedrørende fast ejendom.

§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilbagebetaling,

  • 1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller af at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
  • 2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,
  • 3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
  • 4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved hjælpens udbetaling har gjort modtageren bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 27. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en betalingsordning, der fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til, hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

Stk. 2. Inddrivelsen sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.

Stk. 3. Når der er fastsat en betalingsordning, jf. stk. 1, som ikke er overholdt, indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til de forfaldne afdrag, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1 og 2 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Afsnit II

Rådgivning og tilsyn

Kapitel 7

Almindelige regler om rådgivning m.v.

§ 28. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende vejledning og rådgivning og er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i forbindelse med anden hjælp eller bistand.

§ 29. I vejledningsarbejdet skal anvendes personer, der i kraft af deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige forudsætninger for arbejdet. Til støtte for vejlederne stiller amtskommunen i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv vejledningsarbejdet.

Stk. 2. De under Socialministeriet hørende konsulenter for åndssvage, blinde, døve, tunghøre og vanføre bistår de i stk. 1 nævnte vejledere og særligt sagkyndige. Socialministeren fastsætter nærmere retningslinier for konsulenternes virksomhed.

§ 30. Hvor kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet skønner, at ydelse af støtte efter afsnit III med henblik på at tilvejebringe, bevare eller forbedre en persons erhvervsmuligheder kan komme på tale, søger kommunalbestyrelsen (nævnet) vejledning hos den offentlige arbejdsformidling. Nærmere regler herom fastsættes af socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren og vedkommende kommunale organisationer.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer, der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

§ 31. Når en familie er husvild, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en familie af denne størrelse.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne.

Lejelovgivningens regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.

Stk. 3. Betalingen efter stk. 1 og 2 inddrives efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

Særlige regler for børn og unge

§ 32. Det påhviler kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever, og at støtte forældrene med hensyn til børnenes opdragelse og pleje.

Stk. 2. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Stk. 3. Må det antages, at et barn trænger til særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at barnets forhold undersøges. I påkrævet fald skal kommunalbestyrelsen lade barnet undersøge af en læge eller en psykolog, eventuelt ved henvisning til det i kap. 17 nævnte rådgivningscenter.

Stk. 4. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, særlig vejledning og støtte, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold.

Stk. 5. Amtsrådet skal bl.a. ved sine institutioner m.v. yde kommunen og det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 vejledning og konsulentstøtte med hensyn til virksomheden for børn og unge.

Stk. 6. Amtsrådets forpligtelse efter stk. 5 omfatter såvel planlægning som udførelse af kommunens og udvalgets virksomhed for børn og unge, herunder forebyggelse af, at ophold uden for hjemmet bliver nødvendigt.

§ 33. Når hjælpeforanstaltninger er påkrævet af hensyn til barnets tarv, jf. § 32, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen, så vidt muligt i forståelse med barnet og hjemmet,

  • 1) meddele henstilling eller pålæg med hensyn til barnets pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde, under barnets ophold i eget hjem,
  • 2) beskikke en personlig rådgiver for barnet,
  • 3) sørge for, at barnet anbringes uden for hjemmet, jf. afsnit VI og VII.

Stk. 2. Rådgiveren kan beskikkes i tilfælde, hvor familien ikke ønsker at modtage almindelig rådgivning. Endvidere kan der beskikkes personlig rådgiver for unge over 15 år i forbindelse med tiltalefrafald eller som vilkår for en betinget dom.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den unges arbejdsindtægt skal administreres af rådgiveren.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen har besluttet at anbringe et barn uden for hjemmet, jf. stk. 1, nr. 3, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med amtskommunen vælge et egnet opholdssted ud fra hensynet til barnet og dets forhold til familien, jf. §§ 66 og 96. Kan anbringelsen af hensyn til barnets velfærd ikke opsættes, træffes en foreløbig beslutning af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Er opholdsstedet beliggende i en anden kommune end barnets opholdskommune, underrettes den stedlige kommune og amtskommune forud for anbringelsen.

§ 34. Såfremt forældremyndighedens indehaver ikke ønsker en hjælpeforanstaltning efter § 33 iværksat, skal beslutning træffes i et møde i det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan dog kun iværksættes eller opretholdes, når betingelserne i afsnit VIII er opfyldt.

§ 35. Såfremt kommunalbestyrelsen eller det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, ikke foretager fornødne undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger, kan amtsankenævnet træffe beslutning herom og pålægge kommunalbestyrelsen eller det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, at gennemføre beslutningen. Tilsvarende beføjelser har Den Sociale Ankestyrelse.

§ 36. Hjælpeforanstaltninger efter § 33, stk. 1, nr. 2 og 3, for unge over 18 år kan opretholdes eller iværksættes med den unges samtykke.

Afsnit III

Kontanthjælp

Kapitel 9

Kontanthjælp til underhold m.v.

§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der efter dette kapitel kontanthjælp, der består af en grundydelse, et boligtillæg og et børnetillæg, jf. dog stk.

2, 2. pkt.

Stk. 2. Grundydelsen udgør 2.579 kr. månedlig for enlige og det dobbelte for ægtepar. Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Hvis den unge i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende, ydes dog hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge gravide, der har passeret 12.

svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Når der er ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, udgør grundydelsen efter 1. pkt. 2.269 kr. månedlig, medmindre det kan godtgøres, at pågældende i den nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv, eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter § 43, stk. 1, jf. stk. 6.

Stk. 3. Boligtillægget ydes til dækning af enten husleje efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom. Boligtillægget skal endvidere dække vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen. For personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Hvis de pågældende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes tillægget dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele. Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold i øvrigt skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør udgifterne til denne grundlaget for boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket af kontanthjælp. De årlige udgifter omregnes til eet månedligt beløb, der ydes sammen med grundydelsen.

Stk. 4. Børnetillægget udgør et månedligt beløb svarende til 5/3 af normalbidraget for hvert barn under 18 år. Betaler ansøgeren underholdsbidrag til barnet, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Hvis personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fælles børn, fradrages et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene person modtager kontanthjælp. Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne indtægter.

Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916 kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og 90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør hjælpen 4.916 kr.

månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 38. I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 5 og 7.

Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2. Fradrag i hjælpen efter stk. 1 og begrænsning af hjælpen efter § 37, stk. 5, medfører en forholdsmæssig nedsættelse af de beløb, der skal tilbagebetales efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension skal ikke fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6 måneders varighed, kan der foretages fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1991.

Stk. 7. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 8. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra indtægter hos børnene. Indtægter fra bidrag til børnenes underhold efter lov om børns retsstilling og særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven fradrages i børnetillægget efter § 37, stk. 4.

§ 39. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den, der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kan dækkes. Der skal dog ses bort fra formue, der er nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation for varigt meen og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan f.eks. anses for godtgjort,

  • 1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
  • 2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,
  • 3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter tilskyndelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 43,
  • 4) når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise anden pasningsmulighed, eller
  • 5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af hjælp.

Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er under uddannelse eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A. Socialministeren fastsætter dog nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., er ikke til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.

§ 41. Kommunalbestyrelsen skal, når der ydes hjælp efter § 37, vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til at klare sig selv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kan forventes at blive i stand til at afholde fremtidig.

Stk. 3. Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det en betingelse, at lægens eller kommunalbestyrelsens anvisninger følges.

§ 42. (Ophævet ved lov nr. 853 af 20. december 1989).

§ 42 a. Personer, der har modtaget kontanthjælp efter § 37 i en sammenhængende periode på 9 måneder eller mere, og som etablerer og driver selvstændig virksomhed, har ret til at få udbetalt halvdelen af den senest udbetalte kontanthjælp i indtil 1 år som en fast månedlig ydelse.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 kan tilsvarende udbetales til personer, der har modtaget kontanthjælp efter § 37 i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder og mindre end 9 måneder.

Stk. 3. Indtægterne fra den selvstændige virksomhed fratrækkes ikke i ydelsen. Det er en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den pågældende ikke får lønindtægter ved siden af eller i stedet for indtægterne fra virksomheden.

Stk. 4. En person, der modtager kontanthjælp efter stk. 1, kan vælge at gå tilbage til kontanthjælp efter § 37, stk. 2, 5. pkt.

Tilsvarende kan en person, der modtager kontanthjælp efter stk.

2, vælge at gå tilbage til kontanthjælp efter § 37, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Kapitel 10

Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v.

§ 43. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, ydes der hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling, i det omfang der ikke ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.

Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast revalideringsydelse, der udgør 10.387 kr. månedligt. For personer under 23 år udgør den faste revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der foreligger særlige forhold. Ud over den faste revalideringsydelse kan der ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår en erhvervsplan kan berettige til hjælp efter stk. 2, og for, hvornår unge under 23 år kan opnå revalideringsydelse efter stk.

2, 1. pkt.

Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2 udbetales, til erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste revalideringsydelse til uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan dog højst udbetales for en periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge støtteperioden, hvis der foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er betinget af, at erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en revalideringsperiode, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun ske i kortvarige perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller forenelig med revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i revalideringsydelsen.

Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter, der følger af et handicap.

Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1, som under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes uanset stk. 2, 1. og 2. pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter.

Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes økonomiske situation. Der kan endvidere ydes hjælp til kortvarige kurser, der er nødvendige for at opnå eller fastholde et bestemt arbejde.

Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt., kan der ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed.

Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt., og stk. 10 kan ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til den pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Afgørelse om henstand med tilbagebetaling eller eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.

§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og mindst hvert halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.

Kapitel 11

Hjælp i særlige tilfælde

§ 46. Til en person, der kommer ud for ændringer i sine forhold, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælpen ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

§ 46 a. Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgifterne.

§ 46 b. Der kan ydes hjælp til afholdelse af udgifter, der står i direkte sammenhæng med henstillinger eller pålæg, der meddeles af offentlige myndigheder med hensyn til et barns pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde, når forsørgeren ikke selv har midler dertil. Der kan under samme betingelse ydes hjælp til dækning af udgifter til at opretholde en samværsret med eet eller flere børn under 18 år.

Stk. 2. Der kan ydes hjælp til afholdelse af rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der af den ene af forældrene eller af pårørende er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er herved en forudsætning, at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, og at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler til at afholde udgiften.

§ 46 c. Under forbigående vanskeligheder kan der til en familie med eet eller flere børn under 18 år ydes hjælp til foranstaltninger, der bevirker, at børnenes anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at deres hjemgivelse kan fremskyndes, såfremt familien ikke selv har midler til at afholde udgifterne herved.

§ 47. Der kan ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.

Stk. 3. Såfremt flytning sker til udlandet, er det en forudsætning for, at der kan ydes hjælp hertil, at pågældende er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

§ 48. Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet, såfremt disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.

Stk. 2. Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap.
  • 2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.
  • 3) Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke selv har midler til at afholde merudgiften.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.

Stk. 4. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der har ophold i eget hjem, har ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Personer, som er døvblinde, har herudover ret til i fornødent omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson.

Socialministeren fastsætter regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret til bistand.

Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 og 4 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v.

følges.

§ 48 a. Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, kan der dog udbetales godtgørelse fra 1. fraværsdag. Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan udbetales af kommunen efter reglerne om sygedagpenge. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes en højere godtgørelse end fastsat i 3. pkt.

Stk. 5. Der kan højst ydes godtgørelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udbetaling af godtgørelsen, herunder regler om, hvorledes godtgørelsen fordeles mellem barnets forældre.

§ 49. Hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i dette afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis beslutte, på hvilken måde hjælpen skal udbetales.

Afsnit III A

Ungdomsydelse

§ 49 a. Til unge under 20 år, der søger hjælp på grund af ledighed, udbetales ungdomsydelse mod beskæftigelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Det skal tilstræbes, at de unge får mulighed for at vælge mellem flere beskæftigelsestilbud. I tilknytning til beskæftigelsestilbudet skal der tilbydes de unge råd og vejledning om, hvorledes de på længere sigt kan forbedre deres beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Beskæftigelsestilbudet kan være ansættelse i et beskæftigelsesprojekt etableret efter reglerne i lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller ansættelse i privat virksomhed med løntilskud efter reglerne i nævnte lov. Det kræves dog ikke, at pågældende har været ledig i 3 måneder forud for ansættelsen, eller at arbejdstiden skal være overenskomstmæssig eller den sædvanlige ved tilsvarende arbejde. Ved ansættelse i privat virksomhed med løntilskud kræves heller ikke, at ansættelsen er af varig karakter.

Stk. 3. For unge, der har behov for det, iværksætter kommunalbestyrelsen et vejlednings- og introduktionsprogram af en varighed på indtil 6 uger. Vejlednings- og introduktionsprogrammet skal indeholde rådgivning om uddannelses og erhvervsmuligheder, mulighed for afprøvning af erhvervsønsker og planlægning af det videre forløb.

Stk. 4. Beskæftigelsen efter stk. 2 skal påbegyndes inden for de første 2 uger efter ansøgningen om hjælp. Vejlednings- og introduktionsprogrammet efter stk. 3 kan inden for de første 8 uger efter ansøgningen om hjælp træde i stedet for beskæftigelsen efter stk. 2.

Stk. 5. Unge under 20 år er berettiget til een ungdomsydelsesperiode med vejledning og beskæftigelse, jf. § 49 c.

§ 49 b. Beskæftigelsen efter § 49 a, stk. 2, skal have et omfang på 20 timer om ugen i gennemsnit og aflønnes med en timeløn, der følger reglerne i lov om kommunal beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. I tiden indtil udbetaling af første løn, jf. stk. 1, og under vejlednings- og introduktionsprogrammet efter § 49 a, stk.

3, udbetaler kommunalbestyrelsen en ungdomsydelse, der beregnes efter reglerne i § 37.

§ 49 c. Der udbetales ungdomsydelse efter § 49 b, stk. 1, i indtil 5 måneder og efter § 49 b, stk. 2, i indtil 8 uger. Hvis den unge inden for disse perioder får almindeligt lønnet arbejde eller begynder på en uddannelse, suspenderes ungdomsydelsen og beskæftigelsen eller vejlednings- og introduktionsprogrammet.

Stk. 2. Hvis den unge ikke efter 5 måneders forløb med beskæftigelse efter § 49 b, stk. 1, har fået arbejde på det almindelige arbejdsmarked eller er startet på en uddannelse, kan der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, ydes kontanthjælp efter afsnit III. Ungdomsydelsesperioden giver ikke i sig selv ret til hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Unge, der uafhængigt af ungdomsydelsesperioden opfylder de almindelige betingelser i § 37 for at få hjælp efter reglerne for personer over 23 år, vil dog være berettiget hertil.

§ 49 d. Kommunalbestyrelsen kan supplere ordningen efter § 49 b, stk. 1, med tilbud om uddannelse op til normal ugentlig arbejdstid. For sådan uddannelse udbetales til den unge en timesats beregnet på grundlag af den godtgørelse eller lignende, der sædvanligt ydes for uddannelse af pågældende art.

§ 49 e. Afgørelse om, hvorvidt en ung er omfattet af reglerne i dette afsnit, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 49 f. Deltagelse i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats, kan træde i stedet for ungdomsydelse efter reglerne i dette afsnit.

Stk. 2. Det samme gælder deltagelse i frivillige, ulønnede aktiviteter, der må anses for at være af samfundsmæssig betydning og har et omfang, der mindst svarer til beskæftigelsen efter §§ 49 a-c.

Stk. 3. Såfremt den unge deltager i aktiviteter efter stk. 1 og 2, for hvilke der ikke udbetales løn, kan der uanset reglen i § 40, stk. 2, 1. pkt., ydes kontanthjælp efter § 37.

Afsnit IV

Kapitel 12

Praktisk bistand i hjemmet

§ 50. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i kommunen findes en hjemmehjælpsordning, således at der kan ydes praktisk bistand i hjemmene af hjemmehjælpere, der er uddannet til at varetage dette hverv.

§ 51. Midlertidig hjemmehjælp ydes til varetagelse af normale huslige arbejdsopgaver i hjemmet, når der er behov herfor på grund af sygdom, fødsel eller rekonvalescens.

Stk. 2. Når der er ydet hjemmehjælp i 3 uger, skal kommunalbestyrelsen tage op til bedømmelse, om der fortsat er behov herfor, og om der er brug for andre hjælpeforanstaltninger.

§ 52. Hjemmehjælpere kan udsendes til lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer et barn eller en voksen med en fysisk eller psykisk lidelse.

§ 53. Varig hjemmehjælp ydes som bistand til husligt arbejde og personlige fornødenheder, som en person på grund af en vedvarende lidelse eller svækkelse ikke kan udføre på egen hånd.

§ 54. Midlertidig hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis indkomstgrundlag jf. stk. 3-9 ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Betalingen for midlertidig hjemmehjælp fastsættes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

  • 1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • 3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2.

pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:

  • 1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • 2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • 3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • 4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår.

Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.

Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

§ 55. Ydes der varig hjemmehjælp, kræves der ikke betaling.

Stk. 2. Ydes der hjemmehjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis udgiften omfattes af § 48.

§ 56. Hvis der i et hjem er behov for hjemmehjælp, men kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige bistand til rådighed, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til hushjælp, som familien selv antager.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes således, at modtageren så vidt muligt stilles, som om der var ydet hjemmehjælp med anvendelse af §§ 54 og 55.

§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelse om den bistand, der kan ydes i det enkelte tilfælde, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 12 a

Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet

§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet. Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved plejeforholdets ophør.

Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i 1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2.

pkt.

§ 57 c. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende, kan der særskilt eller i forbindelse med plejevederlag ydes hjælp hertil uden hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den praktiske bistand er varig eller midlertidig.

§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit V

Kapitel 13

Hjælpemidler m.v.

§ 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som

  • 1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
  • 2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
  • 3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

  • 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
  • 2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,
  • 3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et hjælpemiddel,
  • 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler,
  • 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger 108.000 kr.

Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af indkomstgrundlaget ved væsentlige ændringer af ansøgerens økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til invalideaggregater m.v.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 8. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 9. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen af revaliderings- og pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af kommunalbestyrelsen.

Stk. 10. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter stk. 3 sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 11. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.

Stk. 12. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

§ 58 a. Som led i rådgivningsforpligtelsen efter § 29 påhviler det amtskommunerne at medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne skal sørge for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

§ 59. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes nødvendig hjælp til indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for pågældende.

Stk. 2. Der kan ydes støtte til dækning af udgifter til medhjælp eller særlige indretninger i kollektivboliger for invalider eller folkepensionister.

§ 60. Kommunalbestyrelsen iværksætter eller yder støtte til omsorgsarbejde for personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter retningslinier for, hvilke foranstaltninger der er berettiget til støtte efter stk. 1.

§ 61. Til personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse, kan der ydes tilskud til abonnement til kollektive transportmidler samt, når helbredsmæssige grunde taler derfor, til befordring med individuelle transportmidler.

§ 62. Kommunalbestyrelsens afgørelser om bistand efter §§ 59, stk.

2, 60 og 61 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit VI

Dag- og døgnpleje

Kapitel 14

Dagpleje

§ 63. Ingen må modtage mere end 2 børn under 14 år i privat dagpleje mod betaling uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 5 børn i privat dagpleje, jf. dog § 64, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Dagplejehjem og lignende, der modtager flere end 5 børn under 14 år mod betaling, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i hjemmene.

§ 64. Kommunalbestyrelsen kan formidle anbringelse af børn i dagpleje i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Varetages dagplejen af flere personer fra samme husstand, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i dagpleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med dagplejens udøvelse.

Stk. 3. Børnenes forældre betaler for dagplejen efter samme regler som ved anbringelse i daginstitutioner.

Kapitel 15

Døgnpleje

Privat familiepleje

§ 65. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 4 børn i pleje, medmindre der er tale om søskende.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunalbestyrelsen gøre barnets forældre opmærksom på bestemmelsen i § 124.

Stk. 3. Hjem, der modtager flere end 4 børn under 18 år i familiepleje, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtsrådet.

Stk. 4. Det påhviler den, der anbringer eller medvirker til at anbringe et barn i pleje, at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Stk. 6. Det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, kan træffe beslutning om, at et barn ikke uden rimelig grund må flyttes fra en familiepleje. Flytning efter 2 års ophold i en privat familiepleje kan kun ske efter forudgående godkendelse fra dette udvalg. Udvalgets afgørelser træffes efter reglerne i § 126.

Stk. 7. Hvis der er enighed mellem samtlige berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år, om flytning fra en familiepleje, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom.

Formidlet døgnophold

§ 66. Opholdssteder for børn og unge, herunder plejefamilier, skal være godkendt som egnede af den stedlige kommunalbestyrelse, hvis de modtager indtil 4 personer.

Stk. 2. Opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer, skal være godkendt som egnede af det stedlige amtsråd eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom. For anbringelse i døgninstitution for børn og unge gælder reglerne i §§ 96-100.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører med støtte fra amtskommunen løbende tilsyn med barnets forhold under dets ophold uden for hjemmet og træffer bestemmelse om ændret opholdssted, uddannelse, behandling m.v., så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen betaler for barnets ophold.

Socialministeren kan fastsætte satser for ydelsen eller dele deraf.

Stk. 6. Forældrene og barnet betaler for døgnopholdet efter samme regler som ved anbringelse i døgninstitution efter § 96.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse, når kommunalbestyrelsen beslutter at yde støtte til ophold for unge over 18 år efter § 36.

§ 67. Det påhviler kommunalbestyrelsen, medmindre hensynet til barnets velfærd i det enkelte tilfælde taler derimod, i samarbejde med opholdsstedet eller institutionen at sørge for, at forbindelsen mellem barnet og dets hjem holdes ved lige, og at søge at skabe mulighed for barnets tilbagevenden til hjemmet.

Stk. 2. Når det er absolut påkrævet af hensyn til et barns velfærd, kan det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 beslutte at afbryde barnets forbindelse med forældremyndighedens indehaver for en bestemt periode.

Stk. 3. En beslutning efter stk. 2, der vedrører en periode på indtil 3 måneder, kan indbringes for Socialministeriet.

Stk. 4. En beslutning efter stk. 2, der vedrører en periode ud over 3 måneder, skal træffes efter reglerne i § 126.

§ 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et bofællesskab.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk ydelse for plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og træffer herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til rådighed til personlige fornødenheder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for bistand efter stk. 1 og 2.

Afsnit VII

Institutioner

Kapitel 16

Institutioner under kommunerne

Daginstitutioner for børn

§ 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og unge, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger, jf. dog § 95 a.

Stk. 2. Tilbud om ophold i daginstitution er sammen med dagpleje efter § 64 og pasningsordninger efter § 70 et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne skal i samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.

Stk. 3. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn.

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73, stk. 1, 3 og 4, dog kan forældrebetalingen ikke overstige 35 pct.

af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter Socialministeriet om pasningsordninger, inden der gives tilskud efter stk. 1.

§ 71. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af daginstitutioner i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i amtskommunen.

§ 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pasningsordninger etableret efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.

§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et beløb, der svarer til 35 pct. af udgifterne ved ophold i institutionen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af institutioner af samme type i kommunen.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i daginstitution. Der kan endvidere fastsættes en lavere betaling for særlige grupper af institutioner.

Stk. 3. Særlige indtægter for institutionerne anvendes til nedsættelse af forældrenes betaling.

Stk. 4. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter.

Daghjem og dagcentre

§ 74. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer, hvis tilstand kræver vedvarende tilsyn og pleje, som ikke kan ydes i deres hjem i dagtimerne, får mulighed for optagelse i daghjem.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der i kommunen indrettes dagcentre til det omsorgsarbejde, der bedst kan foregå på en institution.

Stk. 2. Daghjem og dagcentre kan oprettes og drives af en eller flere kommuner, amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.

§ 75. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af daghjem og dagcentre er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af daghjem og dagcentre i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daghjem og dagcentre i amtskommunen.

§ 77. Bestemmelse om optagelse i et daghjem træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Deltagelse i et dagcenters foranstaltninger for personer med behov for særligt omsorgsarbejde forudsætter godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse i daghjem eller dagcenter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 78. Personer, der er optaget i et daghjem, betaler for kost og pleje et beløb, der fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. For deltagelse i et dagcenters foranstaltninger betales efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter retningslinier udarbejdet af socialministeren.

Plejehjem og beskyttede boliger

§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer, hvis helbredstilstand bevirker, at de ikke med bistand efter reglerne i afsnit IV og V kan klare sig i eget hjem, får mulighed for optagelse i plejehjem.

Stk. 2. For personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller daghjem, skal der være mulighed for indflytning i en beskyttet bolig, der er særligt indrettet for personer med vedvarende lidelser.

§ 80. Plejehjem og beskyttede boliger kan oprettes og drives af en eller flere kommuner, amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.

§ 81. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov kan ikke påbegyndes efter 1. januar 1988.

Stk. 2. Allerede oprettede plejehjem og beskyttede boliger kan, også efter istandsættelse og ombygning, fortsat drives efter denne lov.

§ 82. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i samarbejde med beboerråd.

Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af plejehjem og beskyttede boliger i amtskommunen.

§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte opsigelsesgrunde.

Stk. 3. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 84. Når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, optages i et plejehjem, udbetales af pensionen et beløb til personlige fornødenheder, medens resten af pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet til personlige fornødenheder udgør 7.452 kr. årlig. For pensionister under 60 år ydes et tillæg svarende til 20 pct. af dette beløb.

Når forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, kan der dog, efter retningslinier udarbejdet af socialministeren, ydes en pensionist under 60 år et beløb af den størrelse, der er angivet i § 118, stk. 1, 2. og 3. pkt., til personlige fornødenheder. Har pensionisten indtægter ud over pensionen, benyttes 60 pct. heraf som yderligere betaling for opholdet. Den samlede betaling kan dog ikke overstige et beløb, der fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Beløbet til personlige fornødenheder reguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

Stk. 3. For personer, der ikke modtager pension, fastsættes en betaling inden for den grænse, der er angivet i stk. 1, sidste pkt., således at pågældende bevarer samme beløb til personlige fornødenheder som en pensionist i samme alder.

§ 85. Betaling for ophold i plejehjem ydes med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden. Er der rimelig udsigt til, at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan betalingen nedsættes, således at pågældende yderligere beholder et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

Stk. 2. Har den, der optages i et plejehjem, forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke er optaget i et hjem, eller over for børn, beregnes betalingen af indtægten ud over pensionen først, efter at der er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes optagelse i plejehjemmet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægten for en beboer i plejehjem bortses der fra indtægter ved pågældendes personlige arbejde under ophold i hjemmet, når disse ikke overstiger det dobbelte af beløbet til personlige fornødenheder.

Stk. 4. Ved beregningen af betalingen finder de regler, der er fastsat i § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, tilsvarende anvendelse.

§ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beboerne i eet eller flere af de plejehjem, der hører under kommunen, får udbetalt social pension. Der betales herefter for de ydelser, den enkelte beboer modtager som led i plejehjemsopholdet. Kommunalbestyrelsen underretter Socialministeriet om sådanne ordninger, inden de gennemføres.

Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst, medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale pension.

Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede ydelser mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til personlige fornødenheder efter § 84. Reglen i § 85, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en plejehjemsbeboer ikke kan administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.

§ 85 b. Forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for beboere i plejehjem fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1990.

§ 86. Beboere i beskyttede boliger betaler en leje, der fastsættes efter regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt for praktisk bistand fastsættes betalingen som for personer i egen bolig.

Kapitel 17

Institutioner under amtskommunerne

Rådgivningscentre for børn og unge

§ 87. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med adfærdsvanskeligheder.

Stk. 2. Centrene drives af een eller flere amtskommuner.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for centrenes ledelse og drift.

§ 88. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af centrene er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 89. Henvendelse om optagelse rettes til centrene. Disse skal fortrinsvis modtage børn og unge, der henvises af kommunalbestyrelserne.

§ 90. Undersøgelsen og behandlingen på rådgivningscentrene er gratis.

Revalideringsinstitutioner m.v.

§ 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige foranstaltninger.

Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.

kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst. I overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens ledelse og drift, der ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

§ 92. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v. er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 93. Amtsrådet fører tilsyn med revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder i amtskommunen.

§ 94. Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v. træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i pågældendes opholdskommune.

Beslutning om optagelse på beskyttede virksomheder m.v., som alene er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, træffes dog af kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune.

§ 95. Amtsrådet fastsætter efter retningslinier udarbejdet af socialministeren regler om beregning og udbetaling af arbejdsvederlag samt befordring m.v. under beskæftigelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.

Særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

§ 95 a. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold på en af de i § 69 nævnte daginstitutioner.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

§ 95 b. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse og ændring af særlige daginstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 95 c. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med de særlige daginstitutioner for børn og unge i amtskommunen.

§ 95 d. Bestemmelse om optagelse i en institution træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

§ 95 e. Der betales for opholdet i de særlige daginstitutioner efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Døgninstitutioner for børn og unge

§ 96. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet eller på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v. Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes ledelse og drift, herunder om lommepenge og arbejdsvederlag til børnene og de unge.

§ 97. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af døgninstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 98. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge i amtskommunen.

§ 99. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

§ 100. Der betales for opholdet efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Svangre- og mødrehjem

§ 101. Amtsrådet kan drive hjem for gravide kvinder og mødre med små børn. Amtsrådet kan endvidere indgå overenskomst med en selvejende institution om ret til at råde over pladser på denne.

Stk. 2. Der skal i hjemmene kunne optages kvinder, hvis forhold i tiden omkring en fødsel er særlig vanskelige. Endvidere skal hjemmene kunne optage mødre med små børn på rekreationsophold.

Mødrene kan under opholdet medbringe deres børn.

§ 102. Amtsrådet i den amtskommune, hvor et hjem er beliggende, fører tilsyn med dettes daglige drift.

§ 103. Bestemmelse om optagelse i svangre- og mødrehjem træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

§ 104. Personer, der er optaget i svangre- og mødrehjem, betaler ikke for opholdet.

Forsorgshjem m.v.

§ 105. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for optagelse i forsorgshjem og andre institutioner for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Stk. 2. Forsorgshjem og tilsvarende institutioner kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

§ 106. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af forsorgshjem og tilsvarende institutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 107. Amtsrådet fører tilsyn med forsorgshjem og tilsvarende institutioner i amtskommunen.

§ 108. Optagelse i forsorgshjem og tilsvarende institutioner kan ske dels ved henvisning fra offentlige myndigheder, dels ved pågældendes egen henvendelse til institutionen.

Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens hensigtsmæssighed, skal der indhentes en udtalelse fra amtskommunen. Den afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om optagelse og om betaling, kan indbringes for amtsankenævnet.

§ 109. Ved hver optagelse i forsorgshjem og tilsvarende institutioner, der ikke må anses for ganske kortvarig, iværksættes der et samarbejde med kommunalbestyrelsen i pågældendes opholdskommune med henblik på behovet for andre støtteforanstaltninger over for pågældende og hans familie.

§ 110. Når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, optages i forsorgshjem eller en tilsvarende institution, der er beregnet til længerevarende ophold, anvendes pensionen fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, som betaling efter samme regler som ved optagelse af pensionister i plejehjem.

Stk. 2. For personer, der ikke modtager pension, fastsættes en betaling efter de retningslinier, der er angivet i stk. 1, således at pågældende bevarer samme beløb til personlige fornødenheder som en pensionist. Har pågældende ingen indtægter, udbetales under opholdet på institutionen et tilsvarende beløb til personlige fornødenheder.

§ 111. For institutioner, der er beregnet som midlertidigt opholdssted for hjemløse, fastsætter amtsrådet efter retningslinier udarbejdet af socialministeren en betalingstakst pr. opholdsdag.

Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem

§ 112. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for voksne, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold på de øvrige i kapitel 16 og 17 nævnte institutioner.

Stk. 2. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at der findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

Stk. 3. Institutionerne kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilken amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

§ 113. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 114. Amtsrådet fører tilsyn med de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner.

§ 115. Beslutning om optagelse på de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

§ 116. Socialministeren fastsætter regler om ydelse af lommepenge, beklædning samt befordring og kostgodtgørelse m.v. til personer på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

§ 117. Ophold på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner er gratis for personer under 60 år, der ikke har lønindtægter af væsentligt omfang. For personer med højere lønindtægter fastsætter socialministeren betalingsregler.

Stk. 2. For personer over 60 år gælder efter udløbet af de frister efter indlæggelsen, der er angivet i den sociale pensionslovgivning, bestemmelserne i denne lovs § 84 om udbetaling af et beløb til personlige fornødenheder og om indbetaling af egne indtægter.

Stk. 3. Anden bistand fra de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner er gratis.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler vedrørende betaling for udenlandske statsborgeres ophold på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

§ 118. Ved optagelse i de i § 112, stk. 2, nævnte særlige plejehjem, der er bestemt til længerevarende ophold, finder betalingsreglerne for almindelige plejehjem tilsvarende anvendelse. For personer under 60 år på særlige plejehjem for yngre, udgør beløbet til personlige fornødenheder dog 19.800 kr.

årligt. Beløbet reguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

Stk. 2. For særlige plejehjem, der er bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling, fastsætter socialministeren en betalingstakst pr. opholdsdag.

§§ 119 og 120. (Ophævet ved lov nr. 258 af 8. juni 1978).

§§ 121 og 122. (Ophævet ved lov nr. 328 af 26. juni 1975).

Afsnit VIII

Kap. 18. Hjælpeforanstaltninger uden samtykke

§ 123. Når det er absolut påkrævet af hensyn til et barns velfærd, kan det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 indtil barnets fyldte 18. år uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver træffe beslutning om

  • 1) at anbringe barnet uden for hjemmet,
  • 2) at anbringe barnet i en psykiatrisk hospitalsafdeling eller et hospital for sindslidende med tilslutning af hospitalets overlæge, selv om de almindelige betingelser i henhold til lovgivningen om sindslidende personers hospitalsophold ikke er opfyldt,
  • 3) at nægte hjemgivelse eller ændre anbringelsesstedet, uanset at anbringelsen oprindelig er sket med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Opretholdelse af hjælpeforanstaltninger efter stk. 1 ud over 1 år forudsætter fornyet behandling af sagen i det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3. Er den unge fyldt 18 år, kan hjælpeforanstaltningerne kun opretholdes, såfremt den pågældende giver samtykke hertil.

§ 124. Er barnet anbragt uden for hjemmet uden medvirken af kommunalbestyrelsen, kan det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 nægte hjemtagelse, såfremt hjemtagelse ville stride imod barnets tarv. Hjemtagelse efter 2 års ophold i et privat plejehjem kan kun ske efter forudgående tilladelse fra det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den anden af forældrene.

§ 125. Under en sag om de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 123 og 124, skal forældremyndighedens indehaver have tilbud om advokatbistand samtidig med, at pågældende skal gøres bekendt med retten til indsigt i sagens akter efter lov om offentlighed i forvaltningen. Forinden afgørelse træffes, skal forældremyndighedens indehaver, værgen, barnet, advokaten og eventuel anden bisidder have adgang til at udtale sig over for udvalget.

Stk. 2. En afgørelse efter §§ 123 og 124 skal indeholde angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for afgørelsen.

§ 126. Afgørelser efter §§ 123 og 124 skal træffes i et møde i det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3. Til vedtagelse af en hjælpeforanstaltning kræves, at mindst 2/3 af udvalgets medlemmer stemmer herfor. Byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk konsulent, der er udpeget af amtsrådet for den kommunale valgperiode, deltager i mødet uden stemmeret. Er der flere dommere i retskredsen, bestemmer justitsministeren, hvem af disse der skal modtage hvervet.

Stk. 2. Dommeren yder udvalget vejledning med hensyn til lovens forståelse og anvendelse samt vurdering af foreliggende oplysninger. Dommeren leder forhandlingen og påser, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 3. I Københavns Kommune træffes disse afgørelser efter reglerne i en vedtægt, der skal godkendes af socialministeren.

Stk. 4. Det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 kan om fornødent forlange bistand af politiet til gennemførelse af afgørelserne.

§ 127. Når det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 ikke kan holde møde, kan foranstaltninger, som af hensyn til barnets velfærd ikke kan opsættes, iværksættes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald af næstformanden.

Forældremyndighedens indehaver skal inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig meddelelse herom med angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for foranstaltningens iværksættelse, med oplysning om retten til indsigt i sagens akter efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Meddelelsen skal endvidere indeholde tilbud om advokatbistand.

Stk. 2. En foreløbig afgørelse skal snarest muligt og senest inden 7 dage forelægges det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 til godkendelse efter §§ 125 og 126, uanset om hjemgivelse af barnet har fundet sted. Godkendes den foreløbige afgørelse, forelægges denne det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 til endelig afgørelse inden 1 måned.

Stk. 3. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse eller den af ankecheferne, som styrelseschefen bemyndiger hertil, kan give pålæg om iværksættelse af en foreløbig foranstaltning efter stk.

1.

§ 128. Beslutninger, der er truffet efter § 123, stk. 1, og § 124, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver, den, der faktisk udøver forældremyndigheden, samt, såfremt sagen vedrører en person, der ikke står under forældremyndighed, den unge eller værgen.

Endvidere kan plejeforældre indbringe beslutninger efter § 65, stk. 6, eller efter § 124.

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger. Dog kan styrelseschefen eller den af ankecheferne, som styrelseschefen bemyndiger hertil, under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en beslutning ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandling af sagen i Den Sociale Ankestyrelse finder § 125, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 129. Ankestyrelsens beslutninger efter § 128 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens beslutning stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten ikke kræves, før der er forløbet 6 måneder, medmindre en kortere frist er fastsat af retten.

§ 130. Landsretten tiltrædes ved behandling af sagerne af en børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om borgerlige sager i lov om rettens pleje, jf. dens kapitel 43a, med de nedenfor angivne ændringer.

Stk. 3. Angår sagen et barn under 18 år, kan pågældende kun med rettens tilladelse overvære retsmøderne.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse anføres navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer.

Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 218, stk. 1, 3. pkt., i lov om rettens pleje finder ikke anvendelse på behandlingen ved landsretten af disse sager.

§ 131. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for Højesteret, når justitsministeren undtagelsesvis tillader det. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 1 år og inden 6 måneder efter afgørelsen.

§ 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer afgår dog ved udgangen af den måned, i hvilken pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der fyldestgør de foreskrevne betingelser, kan undslå sig for at modtage beskikkelse, medmindre pågældende er over 65 år eller kan anføre anden fritagelsesgrund, som justitsministeren finder antagelig.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 62 i lov om rettens pleje ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Afsnit IX

Kapitel 19

Finansiering

§ 133. En kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn efter afsnit II, til administration i øvrigt samt til dagforanstaltninger for børn og unge efter § 64 og § 69 afholdes endeligt af kommunen.

Stk. 2. Af en kommunes udgifter til bistand efter afsnit III refunderer staten 50 pct. Det samme gælder kommunernes udgifter til ydelserne efter § 49 a-c samt til drift i forbindelse med beskæftigelsestilbud inden for en grænse på 20 pct. af de samlede udgifter til løn og løntilskud. Til kommunens udgifter til uddannelse efter § 49 d ydes et statstilskud svarende til tilskuddet efter § 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats inden for en grænse svarende til 5 timer ugentligt pr. ung med ungdomsydelse. Der kan ikke til kommunens udgifter efter § 49 a-d ydes statstilskud efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. For personer, der uden at modtage hjælp efter § 37 deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats, udbetaler staten til kommunerne et beløb på 2.000 kr. pr. måned.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for afholdelse af udgifter til lægeerklæringer m.v. efter § 17.

§ 134. Staten afholder udgifterne vedrørende de institutioner m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne efter § 5 til forsørgelse i udlandet.

Stk. 3. Staten afholder udgifter efter afsnit III-VII, med undtagelse af § 87, til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

  • 1) udlændingelovens §§ 7-8,
  • 2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar fortsættelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, eller
  • 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til en mindreårig asylsøgende udlænding.

Dette gælder i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

§ 135. Staten refunderer 75 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende forsorgshjem m.v., jf. §§ 105-111. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende en institution, der er beregnet til midlertidigt opholdssted for hjemløse, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten.

Stk. 2. Udgifterne vedrørende de i § 87 nævnte rådgivningscentre samt ved rådgivning og vejledning, som påhviler en amtskommune, afholdes endeligt af amtskommunen. For specialrådgivning, som udøves af institutioner, der varetager lands- og landsdelsdækkende funktioner, og for den virksomhed, der er nævnt i § 58 a, kan socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 3. Af udgifterne vedrørende ophold i andre institutioner under amtskommunerne end dem, der er nævnt i stk. 1, betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år, svare til 100 pct. og for personer under 67 år svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes.

Stk. 5. For personer, der er fyldt 67 år, afholder kommunen endeligt udgifterne vedrørende:

  • 1) Praktisk bistand i hjemmet, hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.
  • 2) Formidlet døgnophold efter § 68.
  • 3) Ophold i daghjem og dagcentre efter § 74.
  • 4) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 79.

Stk. 6. For personer under 67 år afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter, der er nævnt i stk. 5, og af udgifter vedrørende formidlet døgnophold efter § 66. Har de nævnte personer ophold i de institutioner under kommunerne, der er nævnt i stk. 5, betaler amtskommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 7. Socialministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

§ 136. For en person med pension efter den sociale pensionslovgivning, som er optaget i en institution, hvor den sociale pension benyttes til betaling for opholdet, udbetaler staten til kommunen et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb. Beløbet udbetales fra det tidspunkt, da pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet deles mellem de offentlige myndigheder, der afholder udgifterne ved institutionsopholdet.

Stk. 2. For en person med pension efter den sociale pensionslovgivning, som er optaget i en institution, der er omfattet af § 85 a, udbetaler staten i 1989 og 1990 til kommunen et beløb, der udgør henholdsvis 950 kr. månedlig og 1.000 kr.

månedlig. Beløbet udbetales fra det tidspunkt, hvor institutionen bliver omfattet af § 85 a. Stk. 1, sidste punktum, gælder tilsvarende for disse institutioner.

Stk. 3. Det samlede beløb til udbetaling efter den ordning, der er nævnt i stk. 2, udgør 48 mio. kr. for finansåret 1989 og 97 mio.

kr. for finansåret 1990.

§ 137. Socialministeren fastsætter regler for anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om indsendelse til centrale myndigheder af revisionsmateriale også for områder, hvor der ikke ydes statsrefusion.

§ 138. Socialministeren kan fastsætte regler om vedtægter m.v. for foreninger, der driver virksomhed, hvortil udgifter afholdes efter denne lov.

Kapitel 19 a

Forskellige bestemmelser

§ 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at kommunalbestyrelsen i en forsøgsperiode yder hjælp efter regler, der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er godkendt af socialministeren.

§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at nedbringe ventelister til dagtilbud for børn.

Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom.

Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.

§ 138 c. (Ophævet ved lov nr. 948 af 23. december 1986).

§ 138 d. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at der uanset reglen i § 40, stk. 2, udbetales kontanthjælp efter § 37 til personer, der er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A, hvis de deltager i særligt tilrettelagte aktiverende foranstaltninger.

Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 gives under forudsætning af, at aktiviteten har et omfang og en varighed, som mindst svarer til beskæftigelsen efter §§ 49 a-c, og at der udbetales en mindre godtgørelse, der ikke fradrages i den beregnede kontanthjælp efter § 37.

Afsnit X

Kapitel 20

Overgangs- og slutningsbestemmelser

§ 139. Loven træder i kraft den 1. april 1976. Stk. 2. Samtidig ophæves

  • 1) Lov nr. 118 af 7. april 1936 om tilsyn med herberger, arbejdshjem m.v.
  • 2) Lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner med senere ændringer.
  • 3) Lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering med senere ændringer.
  • 4) Lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg med senere ændringer.
  • 5) Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg med senere ændringer.
  • 6) Lov nr. 229 af 6. juni 1968 om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister med senere ændringer.
  • 7) Lov nr. 230 af 6. juni 1968 om husmoderafløsning og hjemmehjælp med senere ændringer.

§ 139 a. Socialministeren fremsætter forslag om revision af afsnit III A inden udgangen af 1992.

§ 140. Socialministeren kan fastsætte regler for administrationen af opgaver, der ved denne lov er henført til kommunerne fra andre administrative organer, når den enkelte kommune ved lovens ikrafttræden ikke har afsluttet sine forberedelser til at overtage administrationen.

§ 141. Overenskomster med private institutioner, med hvilke der ikke skulle indgås overenskomst efter den lovgivning, der er nævnt i § 139, stk. 2, skal indgås inden 2 år efter lovens ikrafttræden. En kommunes eller amtskommunes nægtelse af at indgå en sådan overenskomst kan indbringes for socialministeren.

§ 142. For private institutioner, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, gælder krav om, at de skal være selvejende, kun, såfremt det tilsvarende krav fandtes i den lovgivning, der var gældende på oprettelsestidspunktet.

§ 143. Socialministeren kan overføre fast ejendom og inventar, der hidtil har været anvendt af institutioner for særlige grupper som nævnt i §§ 87-104, til en eller flere amtskommuner, såfremt ejendommen og inventaret vil blive anvendt til en af de nævnte institutioner. Det samme gælder inventar, der har været anvendt i forbindelse med administrationen af de nævnte institutioner.

Socialministeren bestemmer omfanget af overførelsen og den nærmere fordeling af ejendomsretten, såfremt overførelsen sker til flere amtskommuner i forening.

Stk. 2. Indgår en amtskommune overenskomst med en privat institution til opfyldelse af amtskommunens forpligtelser efter §§ 87-104, overfører socialministeren statens rettigheder ifølge lån, der er ydet institutionen til opførelse af bygninger, om- og tilbygning m.v., til amtskommunen. Det samme gælder beføjelser, der er tillagt socialministeren som følge af tilskud til en privat institution.

Stk. 3. Overførslen efter stk. 1 og 2 sker vederlagsfrit. Overgår ejendommen til anden brug end nævnt i §§ 87-118 inden den 1.

januar 1991, eller bortfalder inden samme dato overenskomsten til opfyldelse af amtskommunens forpligtelse efter de nævnte bestemmelser, betaler amtskommunen dog den forholdsmæssigt nedskrevne værdi af det overførte på overførselstidspunktet.

Stk. 4. Socialministeren kan, indtil overførelse er sket efter stk.

1, bestemme, at en institution fortsat drives af staten, men således at udgifterne afholdes efter § 135, stk. 3.

§ 144. Hjemmehjælpere, der ikke har fulgt undervisning på et godkendt kursus for husmoderafløsere og hjemmehjælpere, kan fortsætte deres beskæftigelse under forudsætning af, at de søger optagelse på et godkendt kursus inden 1. april 1978.

§ 145. (Ophævet ved lov nr. 386 af 13. juni 1990).

§ 146. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 258 af 8. juni 1978 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

  • 1) Lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre.
  • 2) Lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede.
  • 3) Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede.

Lov nr. 620 af 8. december 1982 (* 1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

§ 3. For personer, der pr. 1. januar 1983 får løbende kontanthjælp efter §§ 37 og 42, og for hvilke reglerne i § 1, nr. 3 (* 2) og 4 (* 3), vil bevirke en nedgang i hjælpen, nedtrapper det sociale udvalg gradvis hjælpen indtil 1. april 1983.

Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 4), finder kun anvendelse på hjælp, der er

søgt efter den 1. januar 1983.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 11 (* 5), betaler børnenes forældre for opholdet med et beløb for børn i eller over skolealderen, der svarer til 27,5 pct. pr. 1. januar 1983, 30 pct. pr. 1. januar 1984 og 32,5 pct. pr. 1. januar 1985.

Lov nr. 195 af 25. maj 1983 (* 6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1980.

Lov nr. 196 af 25. maj 1983 (* 7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1983.

Stk. 2. Afgørelser truffet af amtsankenævnet før lovens ikrafttræden kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 3. Funktionsperioden for de personer, der er blevet beskikket som medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse indtil udgangen af juni 1985, forlænges indtil udgangen af marts 1986.

Lov nr. 581 af 19. december 1983 (* 8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

§ 3. Til personer, som den 1. januar 1984 modtager hjælp efter de hidtidige regler i bistandslovens § 37, stk. 4, eller § 43, der sammen med eventuelle indtægter er mindre end beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1. pkt., forhøjes hjælpen, således at de pågældende i alt får rådighed over dette beløb, såfremt såvel de hidtidige levevilkår som summen af underholdsbeløbet i lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., og de rimelige faste udgifter har ligget over eller svaret til beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

Lov nr. 218 af 16. maj 19849) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984.

Lov nr. 241 af 23. maj 1984 (* 10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.

Lov nr. 301 af 6. juni 1984 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 (* 11), § 1, nr. 1, nr.

3 og nr. 19, dog den 1. juli 1984 (* 12).

Lov nr. 54 af 20. februar 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. april 1985.

Stk. 2. § 3, nr. 2 (* 13), finder anvendelse, hvis amtsankenævnets afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 3. § 3, nr. 3-5 (* 14), finder anvendelse, hvis det sociale udvalgs afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

Lov nr. 262 af 6. juni 1985 (* 15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Lov nr. 250 af 22. maj 1986 (* 16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglen i § 2, nr. 1 og 2, om det offentliges indtræden i krav på overskydende skat finder anvendelse på overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, der kommer til udbetaling efter tidspunktet for denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende.

Lov nr. 938 af 23. december 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Personer, der efter 1. april 1987 ansøger om kontanthjælp, orienteres af det sociale udvalg om de ændrede beregningsregler pr. 1. juli 1987 og om de eventuelle konsekvenser for hjælpens størrelse.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1987 (* 17), § 1, nr. 7, dog

den 1. januar 1987 og § 2 den 1. april 1987.

§ 4. Det sociale udvalg kan foranledige aflysning af krav, der tidligere er tinglyst efter bistandslovens § 25, stk. 2.

Stk. 2. Ved anvendelse af § 37, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der medregnes perioder, hvor pågældende har modtaget kontanthjælp efter de hidtil gældende regler. Personer, som den 1. juli 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i § 43, skal efter lovens ikrafttræden have beregnet hjælpen efter § 37, stk. 2, sidste pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 3. For personer, som i tiden fra 1. januar 1987 til 30. juni 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i §§ 37 og 43, skal der ved beregningen af hjælpen ses bort fra halvdelen af den godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Lov nr. 391 af 10. juni 1987 (* 18), jf. ændringslov nr. 837 af 21.

december 1988, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Dog træder § 1, nr. 2 og 5, i kraft den 18. juni 1987 og § 1, nr. 1, 3 og 4, den 1.

juli 1989.

Lov nr. 870 af 23. december 1987 (* 19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Efter anmodning udbetales dog et beløb svarende til fradrag, der i perioden fra den 1. juli 1987 til lovens ikrafttræden er foretaget i grundydelsen for værdien af kost m.v.

under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende, jf.

lovens § 1, nr. 4.

Lov nr. 353 af 1. juli 1988 (* 20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Lov nr. 835 af 21. december 1988 (* 21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Lov nr. 836 af 21. december 1988 (* 22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Lov nr. 156 af 15. marts 1989 (* 23) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Ministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven inden udgangen af 1991.

Lov nr. 270 af 3. maj 1989 (* 24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 375 af 7. juni 1989 (* 25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Lov nr. 389 af 7. juni 1989 (* 26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Lov nr. 853 af 20. december 1989 (* 27) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1, nr. 7, dog dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager hjælp efter bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse, såfremt revalideringen er iværksat efter en forud lagt erhvervsplan. Den i § 1, nr. 6, fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år løber i disse tilfælde fra revalideringens iværksættelse.

Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 1, nr. 6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse tilfælde og løber også fra revalideringens iværksættelse.

Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på grundlag af en beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige regler, indtil en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1. januar 1991.

Lov nr. 211 af 3. april 1990 (* 28) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 2. april 1990.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af bistandslovens § 48 a inden udgangen af folketingsåret 1992-93.

Lov nr. 256 af 25. april 1990 (* 29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Lov nr. 277 af 2. maj 1990 (* 30) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af bistandslovens § 70 inden udgangen af folketingsåret 1992-93.

Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (* 31) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 30 træder dog i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.

Stk. 3. Reguleringerne efter §§ 1-6 sker første gang med virkning for de ved lovens ikrafttræden gældende beløb forhøjet efter de indtil da gældende bestemmelser om regulering.

Stk. 4. §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 5. § 29 anvendes ved regulering af indekstillæg for 1991 og senere.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2-5 og § 6, stk. 4, i lov nr.

128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Den 1. januar 1991 forhøjes de angivne fradragsbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om social pension, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og § 5, nr. 3, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, med 9 pct. Regulering efter § 2, stk, 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12.

marts 1988, sker første gang den 1. juli 1994 med satsreguleringsprocenten for finansåret 1994, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989, reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 8.

Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (* 32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 400 af 13. juni 1990 (* 33) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

Lov nr. 425 af 13. juni 1990 (* 34) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990. Dog træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar 1991.

§ 3. Unge uder 20 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter § 37, skal have et tilbud om ungdomsydelse, inden de fylder 20 år, dog senest den 1.januar 1991.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i § 49 a, stk.

4, beslutte, at unge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som søger hjælp i perioden fra den 1. juli 1990 til den 1. januar 1991, kan påbegynde tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de 3 første måneder efter ansøgningen om hjælp.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1991 ændres henvisningerne i § 49 a, stk. 2, i § 49 b, stk. 1, og i § 133, stk. 2, 4. pkt., til lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »lov om kommunal beskæftigelsesindsats«, og i § 133, stk. 2, 3. pkt., ændres henvisningen til § 23 a, stk. 4, i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »§ 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4. Indtil den 1. januar 1991 affattes § 49 f, stk. 1, således:

»Deltagelse i aktiviteter, der kan finansieres af de midler, som kommuner og amtskommuner efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. har pligt til at afsætte til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, kan træde i stedet for ungdomsydelse efter reglerne i dette afsnit«.

Lov nr. 794 af 30. november 1990 (* 35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Socialministeriet, den 6. december 1990

Aase Olesen

/ Birthe Frederiksen

(* 1) Vedrører ændringer af §§ 25, 37, 43, 58 og 73. Herudover er indsat kap. 19 a. Forskellige bestemmelser.

(* 2) Vedrører § 37, stk. 2.

(* 3) Vedrører § 37, stk. 4.

(* 4) Vedrører § 25, stk. 1, nr. 2.

(* 5) Vedrører § 73, stk. 1.

(* 6) Vedrører § 135, stk. 2.

(* 7) Vedrører §§ 15, 16, 27, 57, 62 og 108.

(* 8) Vedrører §§ 37 og 43.

(* 9) Vedrører ændringer af §§ 60, 61, 85, 110, 117, 136 og 145 som følge af nye regler om social pension.

(* 10) Vedrører regulering af beløbene i §§ 37, stk. 5, 43, stk. 4, 58, stk. 3, og 58, stk. 8, samt § 138 c.

(* 11) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 3, 32, 33, 36, 66, 67, 68, 99, 123 og 135.

(* 12) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 2, 22 og 135.

(* 13) Vedrører § 16.

(* 14) Vedrører §§ 64, 72 og 77.

(* 15) Vedrører ændringer af §§ 133, 135, 136 og 137 som følge af nye regler om finansiering.

(* 16) Vedrører ændringer af §§ 7 og 27.

(* 17) Vedrører ændringer af §§ 2, 25, stk. 2, 37-46, 49, 134, stk. 3 og § 138 a.

(* 18) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, stk.

2, § 81, § 85, stk. 3-5, og § 86. Herudover er indsat §§ 85a og 85b. Lovændringen vedrører ændring af regler om praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger.

(* 19) Vedrører ændringer af § 37, stk. 4-6, og § 39, stk. 2.

Herudover er indsat § 38, stk. 4, og § 83, stk. 3. Lovændringen vedrører ændring i reglerne om kontanthjælp, plejehjemsophold m.v.

(* 20) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, 2, 3 (som bliver stk. 10) og § 58, stk. 3 og 4 (som bliver stk. 5). Herudover er indsat § 54, stk. 3-9, § 54, stk. 11 og 12, § 58, stk. 4, stk. 6 og stk. 7.

Lovændringen vedrører ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen.

(* 21) Vedrører ændringer af § 134, stk. 3. Herudover er indsat § 136, stk. 2 og stk. 3. Lovændringen vedrører ændring af reglerne om finansiering.

(* 22) Vedrører ændringer af § 26, stk. 1, § 37, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, § 38, stk. 1, § 40, stk. 1, og § 42, stk. 2. Herudover indsat § 37, stk. 8, § 38, stk. 5 og stk. 6, og § 138a, stk. 2.

Lovændringen vedrører ændring af reglerne om kontanthjælp.

(* 23) Vedrører indsættelse af § 42a (indførelse af igangsætningsydelse).

(* 24) Vedrører indsættelse af § 138b, stk. 1, 2. pkt. (ændrede forsøgsregler med hensyn til pasning af børn).

(* 25) Vedrører ophævelse af § 42, stk. 6, samt ændring af § 42, stk.

10 (som bliver stk. 9). Herudover er indsat § 42, stk. 10, og § 58, stk. 10.

(* 26) Vedrører diverse paragraffer som følge af ophævelse af det sociale udvalgs selvstændige kompetence m.v.

(* 27) Vedrører ændringer af § 31, stk. 2, (som bliver stk. 3), § 37, stk. 2 og § 40, stk. 1, nr. 3, samt ophævelse af § 42. Herudover er indsat §§ 31, stk. 2, 43, 44, 45 og 138 b, stk. 3. Lovændringen vedrører indførelse af en fast bruttorevalideringsydelse og ændring af husvildebestemmelsen og forsøgsreglerne.

(* 28) Vedrører ændringer af § 48, stk. 3, (der bliver stk. 4) og § 48, stk. 4 (der bliver stk. 5). Herudover er indsat §§ 48, stk. 3, og 48 a. Lovændringen vedrører regler for regulering m.v. af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste og etablering af kontaktpersonordning for voksne døvblinde efter bistandslovens § 48 samt godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år.

(* 29) Vedrører indsættelse af §§ 57 a - 57 f. Herudover er ændret § 135, stk. 5, nr. 1. Lovændringen vedrører indførelse af plejevederlag m.v. ved pasning af døende.

(* 30) Vedrører ændring af §§ 63, stk. 1, 64, stk. 1. Desuden indsættelse af § 69, stk. 2, ophævelse af § 69, stk. 3 (der bliver stk. 4), og ændring af § 72. Herudover er § 70 nyaffattet.

Lovændringen vedrører øget fleksibilitet med hensyn til dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private børnepasningsordninger.

(* 31) Vedrører ændring af §§ 37, stk. 7, 44, stk. 3, 58, stk. 12, 84, stk. 2 og § 118, stk. 1. Herudover ophæves §§ 37, stk. 8, og 145. Lovændringen vedrører ændrede reguleringsbestemmelser ved overførsler m.v.

(* 32) Vedrører ændring af § 17. Lovændringen vedrører kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v.

(* 33) Vedrører indsættelse af § 40, stk. 2 og ændring af § 40, stk.

3, der bliver stk. 4. Lovændringen vedrører fremstilling af krigsmateriel m.v.

(* 34) Vedrører indsættelse af §§ 49 a - f, 133, stk. 3 og 4, 138 d og 139 a. Herudover er ændret §§ 40, stk. 2 og 133, stk. 2.

Desuden ophæves § 138 a, stk. 2. Lovændringen vedrører indførelse af ungdomsydelse.

(* 35) Vedrører ophævelse af § 13 og ændring af §§ 29, stk. 2, 30, stk. 1, 67, stk. 3, 70, stk. 3, 85 a, stk. 1 og 128, stk. 2.

Lovændringen vedrører ændring af den centrale sociale administration.

Officielle noter

Ingen