Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om social bistand

(Bistandsloven)

    Herved bekendtgøres lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, med de ændringer, der følger af lov nr. 27 af 30. januar 1985, § 3 i lov nr. 54 af 20. februar 1985, lov nr. 183 af 8. maj 1985, lov nr. 205 af 22. maj 1985, lov nr. 262 af 6. juni 1985, lov nr. 523 af 4. december 1985, § 1 i lov nr. 584 af 19. december 1985, § 38 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og § 2 i lov nr. 250 af 22. maj 1986. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1987, jfr. § 2 i lov nr. 262 af 6. juni 1985, der gengives i bekendtgørelsens slutning.


Afsnit I

Almindelige bestemmelser

KAP. 1. DET OFFENTLIGES FORPLIGTELSER OVER FOR DEN ENKELTE

     § 1. Det offentlige er forpligtet til efter reglerne i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning, økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig støtte.

     § 2. Ret til bistand i form af vedvarende hjælp til forsørgelse er betinget af dansk indfødsret. En kvinde, der er eller senest har været gift med en dansk statsborger, ligestilles med danske statsborgere.

     § 3. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke har dansk indfødsret, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

     § 4. Bliver der behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af en person, der ikke har dansk indfødsret eller ret til hjælp i medfør af § 3, afgør socialministeren eller den myndighed, ministeren giver bemyndigelse hertil, om pågældende skal hjemsendes.

     Stk. 2. Der kan dog ikke træffes beslutning om hjemsendelse af udlændinge, der bor her i landet med henblik på varigt ophold, og som lovligt har boet her i mere end de sidste 2 år.

     § 5. Der kan efter socialministerens bestemmelse ydes hjælp til en dansk statsborgers forsørgelse i udlandet, når hjemsendelse herved kan undgås, og omstændighederne i øvrigt taler herfor.

KAP. 2. DEN ENKELTES FORPLIGTELSER OVER FOR DET OFFENTLIGE

     § 6. Enhver mand og kvinde er over for det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

     Stk. 2. Forsørgelsespligten over for en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

     Stk. 3. Forsørgelsespligten over for et barn ophører,

  • 1) hvis barnet selv får forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et barn,
  • 2) hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.

     § 7. Medmindre andet er bestemt i denne lov, skal den, der modtager bistand fra det offentlige til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, yde betaling efter de regler, der gælder for den modtagne bistand. For kontanthjælp samt anden hjælp, der ydes under hensyn til økonomisk trang, skal modtageren ikke yde betaling.

     Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

     Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

     Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

     § 8. Er det efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at svare underholdsbidrag m. v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsespligten efter reglerne i § 6 er ophørt.

     Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten til bidrag.

KAP. 3. ADMINISTRATION

     § 9. Bistand efter denne lov ydes, medmindre andet er bestemt for de enkelte hjælpeformer, af det sociale udvalg, der er nedsat efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. I kommuner, hvor forvaltningen af sociale anliggender ifølge en godkendt magistratsordning er henlagt til magistraten, varetager denne sager om social bistand.

     § 10. Pligten til at yde bistand påhviler det sociale udvalg i opholdskommunen.

     Stk. 2. Ægtefæller anses for at have opholdskommune, hvor den fælles bopæl er, så længe samlivet består.

     Stk. 3. Et barn, der lever sammen med begge forældre, anses at have opholdskommune, hvor forældrene bor. Lever barnet kun sammen med den ene af forældrene, har det opholdskommune, hvor denne bor. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, har barnet dog med hensyn til foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, 58, 64, 69, 91 og 95 a opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregisteret. Et barn, der ikke lever sammen med nogen af forældrene, har selvstændig opholdskommune.

     Stk. 4. Øjeblikkelig bistand til en person, der befinder sig uden for opholdskommunen efter stk. 2 eller stk. 3, ydes af det stedlige sociale udvalg.

     § 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,

  • 1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,
  • 2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution.

     § 12. Amtskommunernes socialcentre yder de sociale udvalg vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed for udvalgene, og varetager i øvrigt de opgaver, der efter reglerne for de enkelte hjælpeformer er henlagt til centrene.

     Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler spørgsmål om revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det bestemmes i denne lov.

     Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages de opgaver, der efter denne lov er henlagt til amtskommunerne, af henholdsvis magistraten og kommunalbestyrelsen.

     § 13. Socialstyrelsen varetager centrale opgaver vedrørende social bistand i det omfang, det bestemmes i denne lov eller ved bemyndigelse fra socialministeren.

     § 14. Socialministeren er øverste administrative myndighed vedrørende social bistand og fastsætter almindelige regler om behandling af sager efter denne lov og om uddannelse af personale.

     Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter dog bestemmelser om uddannelsen af socialpædagoger og om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

     Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

     Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

     Stk. 5. Anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger, isolation, fiksering m. v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge og for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap må alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

     Stk. 6. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 5, som er formidlet af det sociale udvalg, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

KAP. 4. KLAGEADGANG M.V.

     § 15. Det sociale udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt i loven, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse.

     Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

     Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

     Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet henholdsvis chefen for ankestyrelsen.

     Stk. 5. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelser efter denne lov kan indbringes for den sociale ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.

     Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

     § 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

     Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af den sociale ankestyrelse.

KAP. 5. OPLYSNINGSPLIGT OG STRAFFEBESTEMMELSER

     § 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Endvidere kan vedkommende myndighed forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.

     § 18. Den, der modtager social bistand, har pligt til at underrette det sociale udvalg om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører.

     § 19. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette de sociale udvalg, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en person har behov for social bistand.

     Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til hjælpeforanstaltninger efter denne lov.

     § 20. Den, der får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette det sociale udvalg.

     § 21. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, den, der

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov,
  • 2) i forbindelse med ansøgning, eller når der afkræves ham oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse,
  • 3) overtræder § 20.

     § 22. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

     § 23. Den, som tilskynder eller hjælper et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

     § 24. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn i pleje eller fjerner et barn fra familiepleje, straffes med bøde.

KAP. 6. TILBAGEBETALING

     § 25. Det sociale udvalg træffer beslutning om tilbagebetaling,

  • 1) når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,
  • 2) i det omfang der ydes kontanthjælp til dækning af terminsudgifterne vedrørende fast ejendom.

     Stk. 2. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1, nr. 2, sikres ved, at det sociale udvalg lader meddelelse herom tinglyse eller lader skadesløsbrev eller ejerpantebrev tinglyse som hæftelse på den faste ejendom med oprykkende prioritet efter foranstående hæftelser.

     § 26. Det sociale udvalg kan træffe beslutning om tilbagebetaling,

  • 1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig anvist arbejde,
  • 2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,
  • 3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
  • 4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

     Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis det sociale udvalg ved hjælpens udbetaling har gjort modtageren bekendt med tilbagebetalingspligten.

     § 27. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en betalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg under hensyn til, hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

     Stk. 2. Inddrivelsen sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

     Stk. 3. Når der er fastsat en betalingsordning, jfr. stk. 1, som ikke er overholdt, indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til de forfaldne afdrag, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

     Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1 og 2 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Afsnit II

Rådgivning og tilsyn

KAP. 7. ALMINDELIGE REGLER OM RÅDGIVNING M. V.

     § 28. Det sociale udvalg kan tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende vejledning og rådgivning og er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i forbindelse med anden hjælp eller bistand.

     § 29. I vejledningsarbejdet skal anvendes personer, der i kraft af deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige forudsætninger for arbejdet. Til støtte for vejlederne stiller amtskommunens socialcenter i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv vejledningsarbejdet.

     Stk. 2. De under socialstyrelsen hørende konsulenter for åndssvage, blinde, døve, tunghøre og vanføre bistår de i stk. 1 nævnte vejledere og særligt sagkyndige. Socialministeren fastsætter nærmere retningslinier for konsulenternes virksomhed.

     § 30. Hvor det sociale udvalg eller revaliderings- og pensionsnævnet skønner, at ydelse af støtte efter afsnit III med henblik på at tilvejebringe, bevare eller forbedre en persons erhvervsmuligheder kan komme på tale, søger udvalget (nævnet) vejledning hos den offentlige arbejdsformidling. Nærmere regler herom fastsættes af socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren og vedkommende kommunale organisationer.

     Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer, der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

     § 31. Når en familie er husvild, er det sociale udvalg forpligtet til at anvise familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en familie af denne størrelse.

     Stk. 2. Betalingen inddrives efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

     Stk. 3. Det sociale udvalgs afgørelser efter denne bestemmelse kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for højere administrativ myndighed.

KAP. 8. SÆRLIGE REGLER FOR BØRN OG UNGE

     § 32. Det påhviler det sociale udvalg at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever, og at støtte forældrene med hensyn til børnenes opdragelse og pleje.

     Stk. 2. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal det sociale udvalg i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

     Stk. 3. Må det antages, at et barn trænger til særlig støtte, skal det sociale udvalg sørge for, at barnets forhold undersøges. I påkrævet fald skal det sociale udvalg lade barnet undersøge af en læge eller en psykolog, eventuelt ved henvisning til det i kap. 17 nævnte rådgivningscenter.

     Stk. 4. Det påhviler det sociale udvalg at yde forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, særlig vejledning og støtte, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold.

     Stk. 5. Amtsrådet skal ved sit socialcenter, sine institutioner m.v. yde det sociale udvalg vejledning og konsulentstøtte med hensyn til udvalgets virksomhed for børn og unge.

     Stk. 6. Amtsrådets forpligtelse efter stk. 5 omfatter såvel planlægning som udførelse af udvalgets virksomhed for børn og unge, herunder forebyggelse af, at ophold uden for hjemmet bliver nødvendigt.

     § 33. Når hjælpeforanstaltninger er påkrævet af hensyn til barnets tarv, jfr. § 32, stk. 4, kan det sociale udvalg, så vidt muligt i forståelse med barnet og hjemmet,

  • 1) meddele henstilling eller pålæg med hensyn til barnets pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde, under barnets ophold i eget hjem,
  • 2) beskikke en personlig rådgiver for barnet,
  • 3) sørge for, at barnet anbringes uden for hjemmet, jfr. afsnit VI og VII.

     Stk. 2. Rådgiveren kan beskikkes i tilfælde, hvor familien ikke ønsker at modtage almindelig rådgivning. Endvidere kan der beskikkes personlig rådgiver for unge over 15 år i forbindelse med tiltalefrafald eller som vilkår for en betinget dom.

     Stk. 3. Det sociale udvalg kan bestemme, at den unges arbejdsindtægt skal administreres af rådgiveren.

     Stk. 4. Når det sociale udvalg har besluttet at anbringe et barn uden for hjemmet, jfr. stk. 1, nr. 3, skal udvalget i samarbejde med amtskommunens socialcenter vælge et egnet opholdssted ud fra hensynet til barnet og dets forhold til familien, jfr. §§ 66 og 96. Kan anbringelsen af hensyn til barnets velfærd ikke opsættes, træffes en foreløbig beslutning af det sociale udvalg.

     Stk. 5. Er opholdsstedet beliggende i en anden kommune end barnets opholdskommune, underrettes den stedlige kommune og amtskommune forud for anbringelsen.

     § 34. Såfremt forældremyndighedens indehaver ikke ønsker en hjælpeforanstaltning efter § 33 iværksat, skal beslutning træffes i et møde i det sociale udvalg. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan dog kun iværksættes eller opretholdes, når betingelserne i afsnit VIII er opfyldt.

     § 35. Såfremt det sociale udvalg ikke foretager fornødne undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger, kan amtsankenævnet træffe beslutning herom og pålægge udvalget at gennemføre beslutningen. Tilsvarende beføjelser har den sociale ankestyrelse.

     § 36. Hjælpeforanstaltninger efter § 33, stk. 1, nr. 2 og 3, for unge over 18 år kan opretholdes eller iværksættes med den unges samtykke.

Afsnit III

Kontanthjælp

KAP. 9. FORBIGÅENDE HJÆLP

     § 37. Når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samlivet med ægtefællen, aftjening af værnepligt eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, ydes der af det offentlige en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes. Har pågældende ikke hidtil haft indtægter, ydes der en hjælp, som er afpasset efter de forventede fremtidige levevilkår. Ved bedømmelsen heraf tages der for unge ved udøvelsen af det individuelle skøn således udgangspunkt i, at levevilkårene vil være på samme niveau som ved tildeling af tilskud fra Statens Uddannelsesstøtte, idet der for udeboende tages hensyn til, at hjælpen skal kunne dække rimelige boligudgifter.

     Stk. 2. Som hjælp til underhold kan i almindelighed højst udbetales et månedligt beløb på 2.071 kr. til enlige og på 3.805 kr. til ægtepar. Hertil kommer et tillæg for hvert barn svarende til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. Ved hjælpens udmåling må der i øvrigt dels tages hensyn til sådanne faste udgifter, som i betragtning af de hidtidige levevilkår skønnes rimelige, dels lægges vægt på de fremtidige levevilkår, der kan blive en følge af den ændring, der er sket i pågældendes eller familiens situation. Den samlede hjælp kan ikke overstige det beløb, som udbetales personer, der får dagpenge efter højeste sats og ikke har andre indtægter. Hjælpen kan sammen med eventuelle indtægter ikke udgøre mindre end det beløb, der er angivet i § 43, stk. 1, 1. pkt., såfremt såvel de hidtidige levevilkår som summen af underholdsbeløbet i 1. pkt. og de rimelige faste udgifter ligger over eller svarer til dette beløb.

     Stk. 3. Til personer, hvis forhold er særlig vanskelige på grund af usædvanlig store forsørgerbyrder eller høje boligudgifter, kan der undtagelsesvis ydes hjælp ud over det i stk. 2 angivne dagpengebeløb.

     Stk. 4. Når der er ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, kan den samlede hjælp ikke overstige det beløb, der kan udbetales personer, som får hjælp efter § 43. Dette gælder dog ikke, når det kan godtgøres, at den pågældende i den nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv.

     Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., forhøjes 1. april 1983, 1. oktober 1983, 1. april 1984 og 1. oktober 1984 med 41 kr. for enlige og 76 kr. for ægtepar. Beløbene forhøjes endvidere 1. april 1985, 1. oktober 1985, 1. april 1986 og 1. oktober 1986 med 21 kr. for enlige og med 38 kr. for ægtepar.

     § 38. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan anses godtgjort,

  • 1) når det er attesteret af arbejdsformidlingen, at der ikke kan anvises pågældende arbejde,
  • 2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,
  • 3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter tilskyndelse fra det sociale udvalg, jfr. § 42,
  • 4) når en enlig forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn, og det sociale udvalg ikke kan anvise anden pasningsmulighed,
  • 5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

     Stk. 2. Der kan ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes hjælp uanset bestemmelsen i 1. pkt.

     Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., er ikke til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.

     § 39. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den, der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kan dækkes. Der kan dog undtagelsesvis ses bort fra besiddelsen af en mindre formue, som bør bevares af hensyn til boligmæssige forhold eller pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

     § 40. Under de forhold, der er nævnt i § 37, kan der særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

     Stk. 2. Under forbigående vanskeligheder kan der til en familie med eet eller flere børn under 18 år ydes hjælp til foranstaltninger, der bevirker, at børnenes anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at deres hjemgivelse kan fremskyndes, såfremt familien ikke selv har midler til at afholde udgifterne herved.

     § 41. Hjælp efter § 37 kan i de første 3 måneder ydes med et beløb, der inden for grænserne i nævnte bestemmelse fastsættes på grundlag af en kortfattet gennemgang af ansøgerens faste udgifter. Senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse skal pågældendes og familiens forhold imidlertid optages til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kan forventes at blive i stand til at afholde fremtidig.

     Stk. 2. I øvrigt kan hjælpen fortsætte, så længe det må anses godtgjort, at pågældende på denne måde kan forventes at blive i stand til selv at klare sit og familiens underhold. Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det en betingelse, at lægens eller de sociale myndigheders anvisninger følges.

     § 42. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie, kan der ydes pågældende hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling i det omfang, der ikke kan ydes tilskud hertil af Statens Uddannelsesstøtte eller efter andre regler uden for den sociale lovgivning. Socialministeren fastsætter retningslinjer for, hvornår hjælpen ydes som lån.

     Stk. 2. Når det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne, kan der ydes hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner. Endvidere kan der ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Hjælpen kan ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder.

     Stk. 3. Afgørelse om hjælp efter stk. 2, 2. pkt., træffes af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra det sociale udvalg.

KAP. 10. VARIG HJÆLP

     § 43. Til personer, som vedvarende har behov for hjælp til deres eget og familiens underhold, der ikke kan dækkes gennem ydelser efter den sociale pensionslovgivning, kan der ydes et månedligt beløb på 3.044 kr. for enlige og 4.580 kr. for ægtepar. Hertil kommer et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. Hjælpen kan sammen med eventuelle indtægter ikke udgøre mindre end det angivne beløb, såfremt pågældende hidtil har haft rådighed over mindst tilsvarende beløb.

     Stk. 2. Hvis en person, der får varig hjælp, har rimeligt begrundede enkeltudgifter, der ikke kan afholdes inden for den grænse, der er angivet i stk. 1, kan det sociale udvalg bevilge yderligere hjælp hertil.

     Stk. 3. Hvis det sociale udvalg undtagelsesvis skønner, at der bør ydes en løbende hjælp til underhold, der overstiger den grænse, der er angivet i stk. 1, forelægger udvalget indstilling herom til godkendelse i revaliderings- og pensionsnævnet. Dog kan det sociale udvalg uden nævnets godkendelse forhøje hjælpen efter stk. 1 til dækning af boligudgifter, der ikke kan afholdes efter stk. 1, såfremt en billigere bolig ikke kan skaffes. Den forhøjede hjælp til dækning af boligudgifter skal dække den del af udgifterne, der overstiger 25 pct. af hjælpen efter stk. 1, 1. pkt.

     Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., forhøjes 1. april 1983, 1. oktober 1983, 1. april 1984 og 1. oktober 1984 med 61 kr. for enlige og med 92 kr. for ægtepar. Beløbene forhøjes endvidere 1. april 1985, 1. oktober 1985, 1. april 1986 og 1. oktober 1986 med 30 kr. for enlige og med 46 kr. for ægtepar.

     § 44. Det er en forudsætning for hjælp efter § 43, at såvel den, der søger hjælp, som ægtefællen kan dokumentere, at der ikke kan anvises arbejde, som de pågældende under hensyn til helbredsmæssige eller øvrige forhold kan påtage sig. Hvis det skønnes, at ægtefællen efter en uddannelse kan yde væsentlige bidrag til familiens underhold, kan der ydes hjælp hertil efter reglerne i kap. 9.

     Stk. 2. Reglerne i § 38, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

     § 45. Ved bedømmelsen af, om der kan ydes hjælp efter § 43, kan der kun ses bort fra besiddelsen af en mindre formue, hvis denne ønskes bevaret til bestemt angivne formål, der under hensyn til pågældendes forhold skønnes rimelige.

KAP. 11. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

     § 46. Hvis en person har udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes efter lovgivningen om offentlig sygesikring eller social ulykkesforsikring, kan der ydes hjælp hertil, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.

     Stk. 2. Der kan ydes hjælp til afholdelse af udgifter, der står i direkte sammenhæng med henstillinger eller pålæg, der meddeles af offentlige myndigheder med hensyn til et barns pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde, når forsørgeren ikke selv har midler dertil.

     § 47. Der kan ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

     Stk. 2. Det sociale udvalg skal, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra det sociale udvalg i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.

     Stk. 3. Såfremt flytning sker til udlandet, er det en forudsætning for, at der kan ydes hjælp hertil, at pågældende er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

     § 48. Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet, såfremt disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.

     Stk. 2. Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap.
  • 2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.
  • 3) Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke selv har midler til at afholde merudgiften.

     Stk. 3. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der har ophold i eget hjem, har ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Socialministeren fastsætter regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret til bistand.

     Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 og 3 er betinget af, at det sociale udvalgs anvisninger med hensyn til pasning m. v. følges.

     § 49. Hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i dette afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, kan det sociale udvalg undtagelsesvis beslutte at yde hjælpen som naturalhjælp.

Afsnit IV

KAP. 12. PRAKTISK BISTAND I HJEMMET

     § 50. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i kommunen findes en hjemmehjælpsordning, således at der kan ydes praktisk bistand i hjemmene af hjemmehjælpere, der er uddannet til at varetage dette hverv.

     § 51. Midlertidig hjemmehjælp ydes til varetagelse af normale huslige arbejdsopgaver i hjemmet, når der er behov herfor på grund af sygdom, fødsel eller rekonvalescens.

     Stk. 2. Når der er ydet hjemmehjælp i 3 uger, skal det sociale udvalg tage op til bedømmelse, om der fortsat er behov herfor, og om der er brug for andre hjælpeforanstaltninger.

     § 52. Hjemmehjælpere kan udsendes til lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer et barn eller en voksen med en fysisk eller psykisk lidelse.

     § 53. Varig hjemmehjælp ydes som bistand til husligt arbejde og personlige fornødenheder, som en person på grund af en vedvarende lidelse eller svækkelse ikke kan udføre på egen hånd.

     § 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

     Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj til den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af modtagerens socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jfr. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold.

     § 55. Ydes der varig hjemmehjælp, kan der højst kræves betaling for 6 timer pr. uge.

     Stk. 2. Ydes der hjemmehjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis udgiften omfattes af § 48.

     § 56. Hvis der i et hjem er behov for hjemmehjælp, men det sociale udvalg ikke kan stille den nødvendige bistand til rådighed, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til hushjælp, som familien selv antager.

     Stk. 2. Tilskuddet fastsættes således, at modtageren så vidt muligt stilles, som om der var ydet hjemmehjælp med betaling efter §§ 54 og 55.

     § 57. Det sociale udvalgs afgørelse om den bistand, der kan ydes i det enkelte tilfælde, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit V

KAP. 13. HJÆLPEMIDLER M. V.

     § 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som

  • 1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
  • 2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
  • 3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

     Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

  • 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
  • 2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,
  • 3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et hjælpemiddel,
  • 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler,
  • 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.

     Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme på 88.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af socialindkomsten, der overstiger 104.000 kr.

     Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af socialindkomsten ved væsentlige ændringer af ansøgerens økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til invalideaggregater m. v.

     Stk. 5. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

     Stk. 6. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter indstilling fra det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af det sociale udvalg.

     Stk. 7. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social ulykkesforsikring eller som led i behandling på offentligt sygehus.

     Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 3, forhøjes pr. 1. januar 1986 og pr. 1. januar 1987 med 2 pct. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

     § 58 a. Som led i rådgivningsforpligtelsen efter § 29 påhviler det amtskommunerne at medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne skal sørge for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

     § 59. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes nødvendig hjælp til indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for pågældende.

     Stk. 2. Der kan ydes støtte til dækning af udgifter til medhjælp eller særlige indretninger i kollektivboliger for invalider eller folkepensionister.

     § 60. Kommunalbestyrelsen iværksætter eller yder støtte til omsorgsarbejde for personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse.

     Stk. 2. Socialministeren fastsætter retningslinier for, hvilke foranstaltninger der er berettiget til støtte efter stk. 1.

     § 61. Til personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse, kan der ydes tilskud til abonnement til kollektive transportmidler samt, når helbredsmæssige grunde taler derfor, til befordring med individuelle transportmidler.

     § 62. Det sociale udvalgs afgørelser om bistand efter §§ 59, stk. 2, 60 og 61 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit VI

Dag- og døgnpleje

KAP. 14. DAGPLEJE

     § 63. Ingen må modtage mere end 2 børn under 14 år i privat dagpleje mod betaling uden at have tilladelse dertil fra det sociale udvalg. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 5 børn i privat dagpleje.

     Stk. 2. Dagplejehjem og lignende, der modtager flere end 5 børn under 14 år mod betaling, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse fra det sociale udvalg.

     Stk. 3. Det sociale udvalg fører tilsyn med forholdene i hjemmene.

     § 64. Det sociale udvalg kan formidle anbringelse af børn i dagpleje i private hjem, der forud er godkendt af udvalget til dette formål. Det sociale udvalgs afgørelse om anbringelse i dagpleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

     Stk. 2. Det sociale udvalg fører tilsyn med dagplejens udøvelse.

     Stk. 3. Børnenes forældre betaler for dagplejen efter samme regler som ved anbringelse i daginstitutioner.

KAP. 15. DØGNPLEJE

PRIVAT FAMILIEPLEJE

     § 65. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje uden at have tilladelse dertil fra det sociale udvalg. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 4 børn i pleje, medmindre der er tale om søskende.

     Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal det sociale udvalg gøre barnets forældre opmærksom på bestemmelsen i § 124.

     Stk. 3. Hjem, der modtager flere end 4 børn under 18 år i familiepleje, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunens social- og sundhedsudvalg.

     Stk. 4. Det påhviler den, der anbringer eller medvirker til at anbringe et barn i pleje, at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

     Stk. 5. Det sociale udvalg fører tilsyn med forholdene i hjemmene og kan træffe beslutning om, at et barn ikke uden rimelig grund må flyttes fra en familiepleje. Flytning efter 2 års ophold i en privat familiepleje kan kun ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg.

     Stk. 6. Det sociale udvalgs afgørelser efter stk. 5 træffes efter reglerne i § 126. Dette gælder dog ikke, hvis der er enighed mellem samtlige berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år, om flytningen.

FORMIDLET DØGNOPHOLD

     § 66. Opholdssteder for børn og unge, herunder plejefamilier, skal være godkendt som egnede af det stedlige sociale udvalg, hvis de modtager indtil 4 personer.

     Stk. 2. Opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer, skal være godkendt som egnede af social- og sundhedsudvalget i den stedlige amtskommune eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom. For anbringelse i døgninstitution for børn og unge gælder reglerne i §§ 96-100.

     Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

     Stk. 4. Det sociale udvalg fører med støtte fra amtskommunens socialcenter løbende tilsyn med barnets forhold under dets ophold uden for hjemmet og træffer bestemmelse om ændret opholdssted, uddannelse, behandling m.v., så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

     Stk. 5. Det sociale udvalg betaler for barnets ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for ydelsen eller dele deraf.

     Stk. 6. Forældrene og barnet betaler for døgnopholdet efter samme regler som ved anbringelse i døgninstitution efter § 96.

     Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse, når det sociale udvalg beslutter at yde støtte til ophold for unge over 18 år efter § 36.

     § 67. Det påhviler det sociale udvalg, medmindre hensynet til barnets velfærd i det enkelte tilfælde taler derimod, i samarbejde med opholdsstedet eller institutionen at sørge for, at forbindelsen mellem barnet og dets hjem holdes ved lige, og at søge at skabe mulighed for barnets tilbagevenden til hjemmet.

     Stk. 2. Når det er absolut påkrævet af hensyn til et barns velfærd, kan det sociale udvalg beslutte at afbryde barnets forbindelse med forældremyndighedens indehaver for en bestemt periode.

     Stk. 3. En beslutning efter stk. 2, der vedrører en periode på indtil 3 måneder, kan indbringes for socialstyrelsen.

     Stk. 4. En beslutning efter stk. 2, der vedrører en periode ud over 3 måneder, skal træffes efter reglerne i § 126.

     § 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et bofællesskab.

     Stk. 2. Det sociale udvalg fastsætter en økonomisk ydelse for plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og træffer herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til rådighed til personlige fornødenheder.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for bistand efter stk. 1 og 2.

Afsnit VII

Institutioner

KAP. 16. INSTITUTIONER UNDER KOMMUNERNE

DAGINSTITUTIONER FOR BØRN

     § 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og unge, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger, jfr. dog § 95 a.

     Stk. 2. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

     § 70. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af daginstitutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 71. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af daginstitutioner i kommunen.

     Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i amtskommunen.

     § 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af det sociale udvalg, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

     § 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et beløb, der svarer til 35 pct. af udgifterne ved ophold i institutionen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jfr. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af institutioner af samme type i kommunen.

     Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i daginstitution. Der kan endvidere fastsættes en lavere betaling for særlige grupper af institutioner.

     Stk. 3. Særlige indtægter for institutionerne anvendes til nedsættelse af forældrenes betaling.

     Stk. 4. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter.

DAGHJEM OG DAGCENTRE

     § 74. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer, hvis tilstand kræver vedvarende tilsyn og pleje, som ikke kan ydes i deres hjem i dagtimerne, får mulighed for optagelse i daghjem. Endvidere skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der i kommunen indrettes dagcentre til det omsorgsarbejde, der bedst kan foregå på en institution.

     Stk. 2. Daghjem og dagcentre kan oprettes og drives af en eller flere kommuner, amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.

     § 75. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af daghjem og dagcentre er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af daghjem og dagcentre i kommunen.

     Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daghjem og dagcentre i amtskommunen.

     § 77. Bestemmelse om optagelse i et daghjem træffes af det sociale udvalg.

     Stk. 2. Deltagelse i et dagcenters foranstaltninger for personer med behov for særligt omsorgsarbejde forudsætter godkendelse af det sociale udvalg.

     Stk. 3. Det sociale udvalgs afgørelse om optagelse i daghjem eller dagcenter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

     § 78. Personer, der er optaget i et daghjem, betaler for kost og pleje et beløb, der fastsættes af socialministeren.

     Stk. 2. For deltagelse i et dagcenters foranstaltninger betales efter regler, der fastsættes af det sociale udvalg efter retningslinier udarbejdet af socialministeren.

PLEJEHJEM OG BESKYTTEDE BOLIGER

     § 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer, hvis helbredstilstand bevirker, at de ikke med bistand efter reglerne i afsnit IV og V kan klare sig i eget hjem, får mulighed for optagelse i plejehjem.

     Stk. 2. For personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller daghjem, skal der være mulighed for indflytning i en beskyttet bolig, der er særligt indrettet for personer med vedvarende lidelser.

     § 80. Plejehjem og beskyttede boliger kan oprettes og drives af en eller flere kommuner, amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.

     § 81. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af plejehjem og beskyttede boliger er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 82. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i samarbejde med beboerråd.

     Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af plejehjem og beskyttede boliger i amtskommunen.

     § 83. Amtsrådet nedsætter til bedømmelse af personers plejebehov eet eller flere udvalg med repræsentanter for amtskommunens socialcenter og sygehusvæsen - fortrinsvis en afdeling for medicinsk langtidsbehandling - og embedslægevæsenet.

     Stk. 2. Bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller indflytning i en beskyttet bolig træffes af det sociale udvalg, efter at der er indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg, der omtales i stk. 1. Det kan ved aftale mellem et amtsråd og en kommunalbestyrelse fastsættes, at det sociale udvalg kan undlade at indhente en sådan udtalelse.

     § 84. Når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, optages i et plejehjem, udbetales af pensionen et beløb til personlige fornødenheder, medens resten af pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet til personlige fornødenheder udgør 4.488 kr. årlig. For pensionister under 60 år ydes et tillæg svarende til 20 pct. af dette beløb. Når forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, kan der dog efter retningslinier udarbejdet af socialministeren ydes en pensionist under 60 år et beløb af den størrelse, der er angivet i § 118, stk. 1, 2. og 3. pkt., til personlige fornødenheder. Har pensionisten indtægter ud over pensionen, benyttes 60 pct. heraf som yderligere betaling for opholdet. Den samlede betaling kan dog ikke overstige et beløb, der fastsættes af socialministeren.

     Stk. 2. Beløbet til personlige fornødenheder pristalsreguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

     Stk. 3. For personer, der ikke modtager pension, fastsættes en betaling inden for den grænse, der er angivet i stk. 1, sidste pkt., således at pågældende bevarer samme beløb til personlige fornødenheder som en pensionist i samme alder.

     § 85. Betaling for ophold i plejehjem ydes med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden. Er der rimelig udsigt til, at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan betalingen nedsættes, således at pågældende yderligere beholder et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

     Stk. 2. Har den, der optages i et plejehjem, forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke er optaget i et hjem, eller over for børn, beregnes betalingen af indtægten ud over pensionen først, efter at der er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes optagelse i plejehjemmet.

     Stk. 3. Har den ægtefælle, der ikke er optaget i plejehjemmet, indtægter, kan det sociale udvalg efter anvendelse af reglen i stk. 2 fastsætte en betaling op til den grænse, der er angivet i § 84.

     Stk. 4. Ved opgørelsen af indtægten for en beboer i plejehjem bortses der fra indtægter ved pågældendes personlige arbejde under ophold i hjemmet, når disse ikke overstiger det dobbelte af beløbet til personlige fornødenheder.

     Stk. 5. Ved beregningen af betalingen finder de regler, der er fastsat i § 28, stk. 2, nr. 7, i lov om social pension, tilsvarende anvendelse.

     § 86. Beboere i beskyttede boliger betaler en leje fastsat af det sociale udvalg, efter retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til reglerne i lov om socialindkomst.

KAP. 17. INSTITUTIONER UNDER AMTSKOMMUNERNE

RÅDGIVNINGSCENTRE FOR BØRN OG UNGE

     § 87. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med adfærdsvanskeligheder.

     Stk. 2. Centrene drives af een eller flere amtskommuner i forbindelse med amtskommunernes socialcentre.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for centrenes ledelse og drift.

     § 88. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af centrene er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 89. Henvendelse om optagelse rettes til centrene. Disse skal fortrinsvis modtage børn og unge, der henvises af de sociale udvalg.

     § 90. Undersøgelsen og behandlingen på rådgivningscentrene er gratis.

REVALIDERINGSINSTITUTIONER M. V.

     § 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller psykiske årsager m. v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige foranstaltninger.

     Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m. v. kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst. I overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens ledelse og drift, der ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

     § 92. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m. v. er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 93. Amtsrådet fører tilsyn med revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder i amtskommunen.

     § 94. Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m. v. træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune. Beslutning om optagelse på beskyttede virksomheder m. v., som alene er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, træffes dog af det sociale udvalg i vedkommende kommune.

     § 95. Amtsrådet fastsætter efter retningslinier udarbejdet af socialministeren regler om beregning og udbetaling af arbejdsvederlag samt befordring m. v. under beskæftigelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m. v.

SÆRLIGE DAGINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

     § 95 a. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for støtte, behandling m. v., der ikke kan dækkes gennem ophold på en af de i § 69 nævnte daginstitutioner.

     Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

     § 95 b. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse og ændring af særlige daginstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 95 c. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med de særlige daginstitutioner for børn og unge i amtskommunen. Det pædagogiske tilsyn udøves af amtskommunens socialcenter.

     § 95 d. Bestemmelse om optagelse i en institution træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen.

     § 95 e. Der betales for opholdet i de særlige daginstitutioner efter regler, der fastsættes af socialministeren.

DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE

     § 96. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet eller på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m. v. Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer.

     Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes ledelse og drift, herunder om lommepenge og arbejdsvederlag til børnene og de unge.

     § 97. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af døgninstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 98. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge i amtskommunen. Det pædagogiske tilsyn udøves af amtskommunens socialcenter.

     § 99. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

     § 100. Der betales for opholdet efter regler, der fastsættes af socialministeren.

SVANGRE- OG MØDREHJEM

     § 101. Amtsrådet kan drive hjem for gravide kvinder og mødre med små børn. Amtsrådet kan endvidere indgå overenskomst med en selvejende institution om ret til at råde over pladser på denne.

     Stk. 2. Der skal i hjemmene kunne optages kvinder, hvis forhold i tiden omkring en fødsel er særlig vanskelige. Endvidere skal hjemmene kunne optage mødre med små børn på rekreationsophold. Mødrene kan under opholdet medbringe deres børn.

     § 102. Amtsrådet i den amtskommune, hvor et hjem er beliggende, fører tilsyn med dettes daglige drift.

     § 103. Bestemmelse om optagelse i svangre- og mødrehjem træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen.

     § 104. Personer, der er optaget i svangre- og mødrehjem, betaler ikke for opholdet.

FORSORGSHJEM M. V.

     § 105. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for optagelse i forsorgshjem og andre institutioner for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

     Stk. 2. Forsorgshjem og tilsvarende institutioner kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

     § 106. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af forsorgshjem og tilsvarende institutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 107. Amtsrådet fører tilsyn med forsorgshjem og tilsvarende institutioner i amtskommunen.

     § 108. Optagelse i forsorgshjem og tilsvarende institutioner kan ske dels ved henvisning fra offentlige myndigheder, dels ved pågældendes egen henvendelse til institutionen.

     Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens hensigtsmæssighed, skal der indhentes en udtalelse fra amtskommunens socialcenter. Den afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om optagelse og om betaling, kan indbringes for amtsankenævnet.

     § 109. Ved hver optagelse i forsorgshjem og tilsvarende institutioner, der ikke må anses for ganske kortvarig, iværksættes der et samarbejde med det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune med henblik på behovet for andre støtteforanstaltninger over for pågældende og hans familie.

     § 110. Når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, optages i forsorgshjem eller en tilsvarende institution, der er beregnet til længerevarende ophold, anvendes pensionen fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, som betaling efter samme regler som ved optagelse af pensionister i plejehjem.

     Stk. 2. For personer, der ikke modtager pension, fastsættes en betaling efter de retningslinier, der er angivet i stk. 1, således at pågældende bevarer samme beløb til personlige fornødenheder som en pensionist. Har pågældende ingen indtægter, udbetales under opholdet på institutionen et tilsvarende beløb til personlige fornødenheder.

     § 111. For institutioner, der er beregnet som midlertidigt opholdssted for hjemløse, fastsætter amtsrådet efter retningslinier udarbejdet af socialministeren en betalingstakst pr. opholdsdag. INSTITUTIONER FOR PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP OG SÆRLIGE PLEJEHJEM

     § 112. Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for voksne, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m. v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold på de øvrige i kapitel 16 og 17 nævnte institutioner.

     Stk. 2. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at der findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

     Stk. 3. Institutionerne kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilken amtsrådet indgår overenskomst.

     Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

     § 113. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

     § 114. Amtsrådet fører tilsyn med de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner.

     § 115. Beslutning om optagelse på de i §112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen.

     § 116. Socialministeren fastsætter regler om ydelse af lommepenge, beklædning samt befordring og kostgodtgørelse m. v. til personer på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

     § 117. Ophold på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner er gratis for personer under 60 år, der ikke har lønindtægter af væsentligt omfang. For personer med højere lønindtægter fastsætter socialministeren betalingsregler.

     Stk. 2. For personer over 60 år gælder efter udløbet af de frister efter indlæggelsen, der er angivet i den sociale pensionslovgivning, bestemmelserne i denne lovs § 84 om udbetaling af et beløb til personlige fornødenheder og om indbetaling af egne indtægter.

     Stk. 3. Anden bistand fra de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner er gratis.

     Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler vedrørende betaling for udenlandske statsborgeres ophold på de i § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

     § 118. Ved optagelse i de i § 112, stk. 2, nævnte særlige plejehjem, der er bestemt til længerevarende ophold, finder betalingsreglerne for almindelige plejehjem tilsvarende anvendelse. For personer under 60 år på særlige plejehjem for yngre, udgør beløbet til personlige fornødenheder dog 11.916 kr. årligt. Beløbet pristalsreguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

     Stk. 2. For særlige plejehjem, der er bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling, fastsætter socialministeren en betalingstakst pr. opholdsdag.

§§ 119 og 120. (Ophævet ved lov nr. 258 af 8. juni 1978).

§§ 121 og 122. (Ophævet ved lov nr. 328 af 26. juni 1975).

Afsnit VIII

KAP. 18. HJÆLPEFORANSTALTNINGER UDEN SAMTYKKE

     § 123. Når det er absolut påkrævet af hensyn til et barns velfærd, kan det sociale udvalg indtil barnets fyldte 18. år uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver træffe beslutning om

  • 1) at anbringe barnet uden for hjemmet,
  • 2) at anbringe barnet i en psykiatrisk hospitalsafdeling eller et hospital for sindslidende med tilslutning af hospitalets overlæge, selv om de almindelige betingelser i henhold til lovgivningen om sindslidende personers hospitalsophold ikke er opfyldt,
  • 3) at nægte hjemgivelse eller ændre anbringelsesstedet, uanset at anbringelsen oprindelig er sket med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

     Stk. 2. Opretholdelse af hjælpeforanstaltninger efter stk. 1 ud over 1 år forudsætter fornyet behandling af sagen i det sociale udvalg. Er den unge fyldt 18 år, kan hjælpeforanstaltningerne kun opretholdes, såfremt den pågældende giver samtykke hertil.

     § 124. Er barnet anbragt uden for hjemmet uden medvirken af det sociale udvalg, kan udvalget nægte hjemtagelse, såfremt hjemtagelse ville stride imod barnets tarv. Hjemtagelse efter 2 års ophold i et privat plejehjem kan kun ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg.

     Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den anden af forældrene.

     § 125. Under en sag om de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 123 og 124, skal forældremyndighedens indehaver have tilbud om advokatbistand samtidig med, at pågældende skal gøres bekendt med retten til indsigt i sagens akter efter lov om offentlighed i forvaltningen. Forinden afgørelse træffes, skal forældremyndighedes indehaver, værgen, barnet, advokaten og eventuel anden bisidder have adgang til at udtale sig over for udvalget.

     Stk. 2. En afgørelse efter §§ 123 og 124 skal indeholde angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for afgørelsen.

     § 126. Afgørelser efter §§ 123 og 124 skal træffes i et møde i det sociale udvalg. Til vedtagelse af en hjælpeforanstaltning kræves, at mindst 2/3 af udvalgets medlemmer stemmer herfor. Byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk konsulent, der er udpeget af amtsrådet for den kommunale valgperiode, deltager i mødet uden stemmeret. Er der flere dommere i retskredsen, bestemmer justitsministeren, hvem af disse der skal modtage hvervet.

     Stk. 2. Dommeren yder udvalget vejledning med hensyn til lovens forståelse og anvendelse samt vurdering af foreliggende oplysninger. Dommeren leder forhandlingen og påser, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

     Stk. 3. I Københavns kommune træffes disse afgørelser efter reglerne i en vedtægt, der skal godkendes af socialministeren.

     Stk. 4. Det sociale udvalg kan om fornødent forlange bistand af politiet til gennemførelse af afgørelserne.

     § 127. Når det sociale udvalg ikke kan holde møde, kan foranstaltninger, som af hensyn til barnets velfærd ikke kan opsættes, iværksættes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald af næstformanden. Forældremyndighedens indehaver skal inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig meddelelse herom med angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for foranstaltningens iværksættelse med oplysning om retten til indsigt i sagens akter efter lov om offentlighed i forvaltningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde tilbud om advokatbistand.

     Stk. 2. En foreløbig afgørelse skal snarest muligt og senest inden 7 dage forelægges det sociale udvalg til godkendelse efter §§ 125 og 126, uanset om hjemgivelse af barnet har fundet sted. Godkendes den foreløbige afgørelse, forelægges denne det sociale udvalg til endelig afgørelse inden 1 måned.

     Stk. 3. Chefen for den sociale ankestyrelse eller den af ankecheferne, som styrelseschefen bemyndiger hertil, kan give pålæg om iværksættelse af en foreløbig foranstaltning efter stk. 1.

     § 128. Beslutninger, der er truffet efter § 123, stk. 1, og § 124, kan indbringes for den sociale ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

     Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver, den, der faktisk udøver forældremyndigheden, samt, såfremt sagen vedrører en person, der ikke står under forældremyndighed, den unge eller værgen. Endvidere kan plejeforældre indbringe beslutninger efter § 65, stk. 5, eller efter § 124.

     Stk. 3. Indbringelse af sagen for ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger. Dog kan styrelseschefen eller den af ankecheferne, som styrelseschefen bemyndiger hertil, under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en beslutning ikke må iværksættes, før ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

     Stk. 4. Ved behandling af sagen i den sociale ankestyrelse finder § 125, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

     § 129. Ankestyrelsens beslutninger efter § 128 kan ved henvendelse til ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

     Stk. 2. Er ankestyrelsens beslutning stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten ikke kræves, før der er forløbet 6 måneder, medmindre en kortere frist er fastsat af retten.

     § 130. Landsretten tiltrædes ved behandling af sagerne af en børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

     Stk. 2. Sagerne behandles i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om borgerlige sager i lov om rettens pleje, jfr. dens kapitel 43a, med de nedenfor angivne ændringer.

     Stk. 3. Angår sagen et barn under 18 år, kan pågældende kun med rettens tilladelse overvære retsmøderne.

     Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

     Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse anføres navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

     Stk. 6. Bestemmelsen i § 218, stk. 1, 3. pkt., i lov om rettens pleje finder ikke anvendelse på behandlingen ved landsretten af disse sager.

     § 131. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for højesteret, når justitsministeren undtagelsesvis tillader det. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 1 år og inden 6 måneder efter afgørelsen.

     § 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, uberygtede og vederhæftige.

     Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer afgår dog ved udgangen af den måned, i hvilken pågældende fylder 70 år.

     Stk. 3. Ingen, der fyldestgør de foreskrevne betingelser, kan undslå sig for at modtage beskikkelse, medmindre pågældende er over 65 år eller kan anføre anden fritagelsesgrund, som justitsministeren finder antagelig.

     Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 62 i lov om rettens pleje ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Afsnit IX

KAP. 19. FINANSIERING

     § 133. En kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn efter afsnit II, til administration i øvrigt samt til dagforanstaltninger for børn og unge efter § 64 og § 69 afholdes endeligt af kommunen.

     Stk. 2. Af en kommunes udgifter til bistand efter afsnit III refunderer staten 50 pct.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for afholdelse af udgifter til lægeerklæringer m. v. efter § 17.

     § 134. Staten afholder udgifterne vedrørende de institutioner m. v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m. v.

     Stk. 2. Staten afholder udgifterne efter § 5 til forsørgelse i udlandet.

     Stk. 3. Staten afholder udgifterne ved forsørgelsen af personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-8. Dette gælder dog ikke, når den pågældende har klaret sig uden hjælp i en sammenhængende periode på 2 år.

     § 135. Staten refunderer 75 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende forsorgshjem m. v., jfr. §§ 105-111. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende en institution, der er beregnet til midlertidigt opholdssted for hjemløse, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten.

     Stk. 2. Udgifterne vedrørende de i § 87 nævnte rådgivningscentre samt ved rådgivning og vejledning, som påhviler en amtskommunes socialcenter, afholdes endeligt af amtskommunen. For specialrådgivning, som udøves af institutioner, der varetager lands- og landsdelsdækkende funktioner, og for den virksomhed, der er nævnt i § 58 a, kan socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

     Stk. 3. Af udgifterne vedrørende ophold i andre institutioner under amtskommunerne end dem, der er nævnt i stk. 1, betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år, svare til 100 pct. og for personer under 67 år svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

     Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes.

     Stk. 5. For personer, der er fyldt 67 år, afholder kommunen endeligt udgifterne vedrørende:

  • 1) Praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.
  • 2) Formidlet døgnophold efter § 68.
  • 3) Ophold i daghjem og dagcentre efter § 74.
  • 4) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 79.

     Stk. 6. For personer under 67 år afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter, der er nævnt i stk. 5, og af udgifter vedrørende formidlet døgnophold efter § 66. Har de nævnte personer ophold i de institutioner under kommunerne, der er nævnt i stk. 5, betaler amtskommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

     Stk. 7. Socialministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

     § 136. For en person med pension efter den sociale pensionslovgivning, som er optaget i en institution, hvor den sociale pension benyttes til betaling for opholdet, udbetaler staten til kommunen et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb. Beløbet udbetales fra det tidspunkt, da pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet deles mellem de offentlige myndigheder, der afholder udgifterne ved institutionsopholdet.

     § 137. Socialministeren fastsætter regler for anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om indsendelse til centrale myndigheder af revisionsmateriale også for områder, hvor der ikke ydes statsrefusion.

     § 138. Socialministeren kan fastsætte regler om vedtægter m. v. for foreninger, der driver virksomhed, hvortil udgifter afholdes efter denne lov.

KAP. 19 A. FORSKELLIGE BESTEMMELSER

     § 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at det sociale udvalg i en forsøgsperiode yder forbigående hjælp efter regler, der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er godkendt af socialministeren.

     § 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII.

     Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom. Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.

     § 138 c. Forslag til ændrede regler om regulering af beløbene i § 37, stk. 2, 1. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt., og § 58, stk. 3, fra 1. april 1987 fremsættes for folketinget inden udgangen af 1986.

Afsnit X

KAP. 20. OVERGANGS- OG SLUTNINGSBESTEMMELSER

     § 139. Loven træder i kraft den 1. april 1976.

     Stk. 2. Samtidig ophæves

  • 1) Lov nr. 118 af 7. april 1936 om tilsyn med herberger, arbejdshjem m. v.
  • 2) Lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner med senere ændringer.
  • 3) Lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering med senere ændringer.
  • 4) Lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg med senere ændringer.
  • 5) Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg med senere ændringer.
  • 6) Lov nr. 229 af 6. juni 1968 om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister med senere ændringer.
  • 7) Lov nr. 230 af 6. juni 1968 om husmoderafløsning og hjemmehjælp med senere ændringer.

     § 140. Socialministeren kan fastsætte regler for administrationen af opgaver, der ved denne lov er henført til kommunerne fra andre administrative organer, når den enkelte kommune ved lovens ikrafttræden ikke har afsluttet sine forberedelser til at overtage administrationen.

     § 141. Overenskomster med private institutioner, med hvilke der ikke skulle indgås overenskomst efter den lovgivning, der er nævnt i § 139, stk. 2, skal indgås inden 2 år efter lovens ikrafttræden. En kommunes eller amtskommunes nægtelse af at indgå en sådan overenskomst kan indbringes for socialministeren.

     § 142. For private institutioner, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, gælder krav om, at de skal være selvejende, kun, såfremt det tilsvarende krav fandtes i den lovgivning, der var gældende på oprettelsestidspunktet.

     § 143. Socialministeren kan overføre fast ejendom og inventar, der hidtil har været anvendt af institutioner for særlige grupper som nævnt i §§ 87-104, til en eller flere amtskommuner, såfremt ejendommen og inventaret vil blive anvendt til en af de nævnte institutioner. Det samme gælder inventar, der har været anvendt i forbindelse med administrationen af de nævnte institutioner. Socialministeren bestemmer omfanget af overførelsen og den nærmere fordeling af ejendomsretten, såfremt overførelsen sker til flere amtskommuner i forening.

     Stk. 2. Indgår en amtskommune overenskomst med en privat institution til opfyldelse af amtskommunens forpligtelser efter §§ 87-104, overfører socialministeren statens rettigheder ifølge lån, der er ydet institutionen til opførelse af bygninger, om- og tilbygning m. v., til amtskommunen. Det samme gælder beføjelser, der er tillagt socialministeren som følge af tilskud til en privat institution.

     Stk. 3. Overførslen efter stk. 1 og 2 sker vederlagsfrit. Overgår ejendommen til anden brug end nævnt i §§ 87-118 inden den 1. januar 1991, eller bortfalder inden samme dato overenskomsten til opfyldelse af amtskommunens forpligtelse efter de nævnte bestemmelser, betaler amtskommunen dog den forholdsmæssigt nedskrevne værdi af det overførte på overførselstidspunktet.

     Stk. 4. Socialministeren kan, indtil overførelse er sket efter stk. 1, bestemme, at en institution fortsat drives af staten, men således at udgifterne afholdes efter § 135, stk. 3.

     § 144. Hjemmehjælpere, der ikke har fulgt undervisning på et godkendt kursus for husmoderafløsere og hjemmehjælpere, kan fortsætte deres beskæftigelse under forudsætning af, at de søger optagelse på et godkendt kursus inden 1. april 1978.

     § 145. Inden der fremsættes forslag om ændringer i lovens regler om folke- og førtidspensionisters beløb til personlige fornødenheder under ophold på institution, optager socialministeren forhandling med Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.

     § 146. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

----

Lov nr. 258 af 8. juni 1978 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

     Stk. 2. Samtidig ophæves:

  • 1) Lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre.
  • 2) Lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede.
  • 3) Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede.

----

Lov nr. 620 af 8. december 1982 (* 1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

     § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

     § 3. For personer, der pr. 1. januar 1983 får løbende kontanthjælp efter §§ 37 og 42, og for hvilke reglerne i § 1, nr. 3 (* 2) og 4 (* 3), vil bevirke en nedgang i hjælpen nedtrapper det sociale udvalg gradvis hjælpen indtil 1. april 1983.

     Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 4), finder kun anvendelse på hjælp, der er søgt efter den 1. januar 1983.

     Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 11 (* 5), betaler børnenes forældre for opholdet med et beløb for børn i eller over skolealderen, der svarer til 27,5 pct. pr. 1. januar 1983, 30 pct. pr. 1. januar 1984 og 32,5 pct. pr. 1. januar 1985.

----

Lov nr. 195 af 25. maj 1983 (* 6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1980.

----

Lov nr. 196 af 25. maj 1983 (* 7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1983.

     Stk. 2. Afgørelser truffet af amtsankenævnet før lovens ikrafttræden kan indbringes for den sociale ankestyrelse efter de hidtil gældende bestemmelser.

     Stk. 3. Funktionsperioden for de personer, der er blevet beskikket som medlemmer af den sociale ankestyrelse indtil udgangen af juni 1985, forlænges indtil udgangen af marts 1986.

----

Lov nr. 581 af 19. december 1983 (* 8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

     § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

     § 3. Til personer, som den 1. januar 1984 modtager hjælp efter de hidtidige regler i bistandslovens § 37, stk. 4, eller § 43, der sammen med eventuelle indtægter er mindre end beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1. pkt., forhøjes hjælpen, således at de pågældende i alt får rådighed over dette beløb, såfremt såvel de hidtidige levevilkår som summen af underholdsbeløbet i lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., og de rimelige faste udgifter har ligget over eller svaret til beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

----

Lov nr. 218 af 16. maj 1984 (* 9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 10. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984.

----

Lov nr. 241 af 23. maj 1984 (* 10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.

----

Lov nr. 301 af 6. juni 1984 indeholer følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 (* 11), § 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 19, dog den 1. juli 1984 (* 12).

----

Lov nr. 54 af 20. februar 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

     § 7. Loven træder i kraft den 1. april 1985.

     Stk. 2. § 3, nr. 2 (* 13), finder anvendelse, hvis amtsankenævnets afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

     Stk. 3. § 3, nr. 3-5 (* 14), finder anvendelse, hvis det sociale udvalgs afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

----

Lov nr. 262 af 6. juni 1985 (* 15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

----

Lov nr. 250 af 22. maj 1986 (* 16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglen i § 2, nr. 1 og 2, om det offentliges indtræden i krav på overskydende skat finder anvendelse på overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, der kommer til udbetaling efter tidspunktet for denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende.

SOCIALMINISTERIET, DEN 3. DECEMBER 1986

MIMI STILLING JAKOBSEN

    /Birthe Frederiksen

Officielle noter

(* 1) Vedrører ændringer af §§ 25, 37, 43, 58 og 73. Herudover er indsat kap. 19 a. Forskellige bestemmelser.

(* 2) Vedrører § 37, stk. 2.

(* 3) Vedrører § 37, stk. 4.

(* 4) Vedrører § 25, stk. 1, nr. 2.

(* 5) Vedrører § 73, stk. 1.

(* 6) Vedrører § 135, stk. 2.

(* 7) Vedrører §§ 15, 16, 27, 57, 62 og 108.

(* 8) Vedrører §§ 37 og 43.

(* 9) Vedrører ændringer af §§ 60, 61, 85, 110, 117, 136 og 145 som følge af nye regler om soical pension.

(* 10) Vedrører regulering af beløbene i §§ 37, stk. 5, 43, stk. 4, 58, stk. 3, og 58, stk. 8, samt § 138 c.

(* 11) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 3, 32, 33, 36, 66, 67, 68, 99, 123 og 135.

(* 12) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 2, 22 og 135.

(* 13) Vedrører § 16.

(* 14) Vedrører §§ 64, 72 og 77.

(* 15) Vedrører ændringer af §§ 133, 135, 136 og 137 som følge af nye regler om finansiering.

(* 16) Vedrører ændringer af §§ 7 og 27.