Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadeforsikring

Herved bekendtgøres lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring med de ændringer, der følger af lov nr. 218 af 16. maj 1984 og lov nr. 228 af 23. maj 1984.


Kapitel 1

LOVENS OMRÅDE

DEN FORSIKRINGSBERETTIGEDE PERSONKREDS

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, dog ikke ægtefællen, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Stk. 2. Som ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, anses søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren, herunder arbejde i hans virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i hans personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og hans familie.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer:

  • 1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,
  • 2) under forsøg på forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget, uden at kunne anses for arbejde efter § 1, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og
  • 3) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om social bistand.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

DEN FORSIKRINGSPLIGTIGE ARBEJDSGIVER

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i det danske skibsregister, har forsikringspligt for enhver person, omfattet af § 1, der er antaget til at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp i en privat husholdning, hvis den samlede beskæftigelse i husholdningen ikke overstiger 400 timer i et kaldenderår. Ydelser i anledning af arbejdsskade, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis af sikringsstyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige godkendte forsikringsselskaber i forhold til deres præmieindtægt.

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jfr. dog stk. 2 og 3, samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven forskudsvis af sikringsstyrelsen og fordeles for hvert finansår på de godkendte forsikringsselskaber og forsikringsforbundene, staten og de kommuner, der i medfør af § 41 ikke har tegnet forsikring efter denne lov. Fordelingen foretages af sikringsstyrelsen i forhold til de bidragspligtiges præmieindtægt eller, når forsikring ikke er tegnet, i forhold til et af sikringsstyrelsen skønsmæssigt fastsat præmiebeløb, der svarer til risikoen.

§ 7. Har en arbejdsgiver overtaget udførelsen af et arbejde, er han forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten overlader ham til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret, anses han som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, han driver dette erhverv for egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

Kapitel 2

ARBEJDSSKADEN

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i loven:

  • 1) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,
  • 2) skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, eller
  • 3) erhvervssygdomme og andre sygdomme som nævnt i § 10.

§ 10. Som erhvervssygdom anses sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter, hvilke sygdomme der anses for erhvervssygdomme. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for erhvervssygdomme, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

Stk. 2. En person, der har pådraget sig en erhvervssygdom, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at pågældendes sygdom skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 3. Ydelser efter loven kan tillige tilkendes for andre sygdomme end erhvervssygdomme, såfremt det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i stk. 1, 1. og 3. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Tilfælde, der anmeldes efter 1. pkt., skal forelægges for det i § 11 nævnte udvalg, inden afgørelse træffes.

Stk. 4. Hvor der i loven knyttes retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden (skadedatoen), gælder disse, for så vidt angår erhvervssygdomme efter stk. 1 og sygdomme efter stk. 3, fra den dag,

  • 1) da sygdommen har givet de første sikre symptoner,
  • 2) da den pågældende af en læge er blevet gjort bekendt med, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget, eller
  • 3) da lidelsen har medført gentagne uarbejdsdygtighedsperioder, en mere varig arbejdsafbrydelse eller overgang til andet arbejde.

Sikringsstyrelsen bestemmer, hvilket af de nævnte tidspunkter, der i hvert tilfælde skal lægges til grund. Ved afgørelsen skal sikringsstyrelsen så vidt muligt vælge det for de sikrede mest gunstige tidspunkt.

§ 11. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket sikringsstyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der kan anses for erhvervssygdomme.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 6 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra sikringsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra direktoratet for arbejdstilsynet, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12. Socialministeren fastsætter bestemmelser om, at læger og tandlæger til sikringsstyrelsen skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af de sygdomme, der er nævnt i § 10, og som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt meen eller en persons død anses at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 14. Har en person

  • 1) ved handling eller undladelse, som frembyder åbenbar risiko for skadeforvoldelse,
  • 2) ved bevidst tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn eller
  • 3) ved selvforskyldt beruselse

fremkaldt eller væsentlig bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og for varigt meen nedsættes eller helt bortfalde. Sikringsstyrelsen skal i så fald udtrykkeligt udtale det i sin afgørelse.

§ 15. Er Danmark i krig, anses skaden som følge af krigshandlingerne ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 49.

Kapitel 3

ANMELDELSE OG SAGSOPLYSNING

§ 16. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 8 dage efter skadens indtræden til vedkommende forsikringsselskab eller, når der ikke er tegnet forsikring, til sikringsstyrelsen.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5 ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 8 dage herefter.

Stk. 3. For de sygdomme, der er nævnt i § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være arbejdsbetinget.

Stk. 4. Sikringsstyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at være forårsaget af en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 17. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver eller den, som på hans vegne forestår pågældende virksomhed. For sygdomme, der er nævnt i § 10, påhviler anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 2. For personer, der er ansat i arbejdsgiverens husholdning, og for hvem han ikke har forsikringspligt, jfr. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter § 8, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.

§ 18. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til sikringsstyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved de lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jfr. stk. 3, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 3. Forsikringsselskabet afholder udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder revisionsopgørelser, som er nødvendige til oplysning og behandling af en sag, der er indbragt for sikringsstyrelsen.

§ 19. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning dog rejses af skadelidte eller de efterladte over for sikringsstyrelsen eller vedkommende forsikringsselskab inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For sygdomme som omhandlet i § 10 regnes fristen fra det tidspunkt, da skadelidte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være arbejdsbetinget. Sikringsstyrelsen kan se bort fra denne frist, når der er særlig grund dertil.

§ 20. Sikringsstyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, hospitalsjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Endvidere kan styrelsen forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, at få udskrift heraf, samt at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 21. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller sikringsstyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sit indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter sikringsstyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge, udpeget af sikringsstyrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifter, der er forbundet med skadelidtes opfyldelse af pligter efter stk. 1. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., såfremt fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 37, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når den sociale ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 22. Sikringsstyrelsen kan efter forhandling med direktoratet for arbejdstilsynet henstille til skadelidte, at han under arbejdets udførelse iagttager sådanne forsigtighedsregler, som skønnes egnede til at forebygge, at en arbejdsbetinget sygdom bliver forværret eller genopblusser. Endvidere kan sikringsstyrelsen henstille til skadelidte, at han ikke udfører bestemte former for arbejde, såfremt dette er påkrævet for at forhindre, at sygdommen bliver forværret eller genopblusser. Henstillingerne kan gives som midlertidige eller varige. Henstillingerne skal meddeles skadelidte i anbefalet brev med vejledning om de retlige følger, hvis henstillingen ikke efterkommes.

Stk. 2. Medfører en henstilling indtægtstab for skadelidte, kan sikringsstyrelsen bestemme, at der ydes skadelidte en godtgørelse i anledning af det opståede indtægtstab i tiden indtil afgørelse træffes om erstatning for forringelse af erhvervsevnen. Sikringsstyrelsen bestemmer, på hvilken måde og med hvilket beløb godtgørelsen skal ydes.

§ 23. Efterkommer skadelidte ikke de krav eller henstillinger, der er nævnt i §§ 21 og 22, eller modarbejder han sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan sikringsstyrelsen bestemme, at hans ret til erstatning helt eller delvis bortfalder.

Stk. 2. Såfremt de efterladte modsætter sig obduktion, kan sikringsstyrelsen bestemme, at retten til erstatning bortfalder.

Kapitel 4

YDELSERNE

§ 24. Ydelserne efter loven er:

  • 1) sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,
  • 2) erstatning for tab af erhvervsevne,
  • 3) erstatning for varigt meen,
  • 4) overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,
  • 5) erstatning for tab af forsørger.

SYGEBEHANDLING, OPTRÆNING OG HJÆLPEMIDLER M.M.

§ 25. Skønner sikringsstyrelsen under sagens behandling, at sygebehandling eller optræning er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, skal forsikringsselskabet betale udgifterne herved i det omfang, disse ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen i de optræningsinstitutioner, sikringsstyrelsen har godkendt hertil.

Stk. 2. Skønner sikringsstyrelsen under sagens behandling, at anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne er nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt meen, skal forsikringsselskabet betale udgifterne hertil.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige meen.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, skal forsikringsselskabet afholde udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet.

§ 26. Når der efter sygebehandling, optræning eller anden revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand og erhvervsmuligheder, afgør sikringsstyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for varigt meen. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 3 år efter arbejdsskadens indtræden. For de sygdomme, der er nævnt i § 10, regnes fristen dog fra dagen for tilfældets anmeldelse.

Stk. 2. Afgørelse af erstatningsspørgsmålene efter §§ 27 og 28 kan træffes særskilt.

ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE

§ 27. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal sikringsstyrelsen tage hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 39.

Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 3/4 af skadelidtes årsløn, jfr. § 37, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 5. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre sikringsstyrelsen skønner, at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 6. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 4. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

ERSTATNING FOR VARIGT MEEN

§ 28. Har en arbejdsskade påført skadelidte varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, tilkommer der ham erstatning for varig meen. Erstatning ydes dog ikke, såfremt meengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen fastsætter meengraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Ved en meengrad på 100 pct. udgør den årlige ydelse 13.000 kr. Styrelsen kan i ganske særlige tilfælde fastsætte en højere årlig ydelse, der dog højst kan udgøre 120 pct. af 13.000 kr. Ved lavere meengrader udgør den årlige ydelse en forholdsmæssig del af 13.000 kr. Beløbene reguleres efter § 38.

Stk. 4. Meenerstatningen udbetales som et kapitalbeløb, beregnet på grundlag af den efter stk. 3 fastsatte årlige ydelse. Såfremt skadelidte ønsker det, kan kapitalisering dog undlades ved meengrader på 50 pct. eller derover.

Stk. 5. Ønsker skadelidte meenerstatningen udbetalt i form af en årlig ydelse, løber denne for livstid og udbetales med 1/12 månedlig forud fra tidspunktet for afgørelsen.

GENOPTAGELSE AF ERSTATNINGSSPØRGSMåL

§ 29. Skønner sikringsstyrelsen, at de omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af erstatning efter §§ 27 og 28, har forandret sig væsentligt, kan erstatningsspørgsmålet genoptages indenfor en frist af 5 år fra erstatningens første fastsættelse. Hvis sikringsstyrelsen i det enkelte tilfælde skønner, at den endelige afgørelse af omfangen af erhvervsevnetabet eller af det varige men ikke kan træffes inden for denne frist, fastsætter styrelsen inden udløbet af fristen en ny frist for genoptagelse af sagen til endelig afgørelse. Såfremt ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan styrelsen se bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter §§ 27 og 28 skal underrette sikringsstyrelsen eller forsikringsselskabet om enhver forandring i sine forhold, om kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom sikringsstyrelsen og forsikringsselskabet skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

OVERGANGSBELØB VED DØDSFALD

§ 30. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 17.000 kr., reguleret efter § 38, såfremt ægteskabet var indgivet før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, såfremt ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, såfremt samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan sikringsstyrelsen tilkende en anden efterladt person overgangsbeløbet, når særlige omstændigheder taler derfor.

ERSTATNING FOR TAB AF FORSØRGER

§ 31. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 30, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jfr. § 37, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Skønner sikringsstyrelsen, at en efterladt ikke er erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den efterladte inden for en frist af 5 år fra styrelsens afgørelse herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jfr. stk. 2, inden for en frist af 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

§ 32. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke der påhvilede ham forsøgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, kan sikringsstyrelsen, når forholdene i øvrigt taler derfor, forlænge ydelsen til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser efter sikringsstyrelsens nærmere bestemmelse til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der erstatning efter § 31, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud.

§ 33. Såfremt de samlede årlige ydelser efter §§ 31 og 32 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan sikringsstyrelsen inden for denne begrænsning bestemme, at erstatning under særlige omstændigheder skal tillægges andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Sikringsstyrelsen kan bestemme, at erstatningen skal udbetales som kapitalbeløb.

FÆLLES BESTEMMELSER

§ 34. Når sikringsstyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet, kan krav efter loven i anledning af arbejdsskaden ikke rejses efter 1 år fra datoen for meddelelsen, medmindre sikringsstyrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Såfremt afgørelse om tilkendegivelse af ydelse efter loven ikke kan træffes på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller hans efterladte, bortfalder kravet efter 3 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

§ 35. Tilkommer der i anledning af en skade den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevnen med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes løbende årlig ydelse efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder ved dødsfaldet. Løbende årlig ydelse efter denne lov udbetales fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1-2 lægges til grund ved beregning af ydelser efter denne lov, ses der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder endvidere andre erstatningsberettigede, for hvem der med hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension.

§ 36. Er der udbetalt skadelidte eller hans efterladte ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand i et tidsrum, for hvilket der senere tillægges skadelidte eller hans efterladte erstatning som løbende ydelse efter denne lov, har vedkommende kommune krav på at forsikringsselskabet at få udbetalt det beløb, hvormed de nævnte pensioner m.v. ville være blevet nedsat, såfremt erstatningsydelsen havde været løbende, da udbetaling af pensionerne m.v. fandt sted. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt skadelidte eller hans efterladte for nævnte tidsrum.

Kapitel 5

ÅRSLØNSFASTSÆTTELSEN

§ 37. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i det år, der går forud for datoen for arbejdsskadens indtræden. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Årslønnen ansættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 107.500 kr., reguleret efter § 38.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan sikringsstyrelsen ved sit skøn over årslønsfastsættelsen tage hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, såfremt arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 40.000 kr., reguleret efter § 38, medmindre hans erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 40.000 kr., reguleret efter § 38.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af løbende ydelser fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at multiplicere den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 107.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 38. De i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1976. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal, multipliceret med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Løbende ydelsers grundløn, jfr. § 37, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af en løbende årlig ydelse beregnes ydelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt. Det samme gælder kapitalerstatninger, der fastsættes mere end 3 år efter arbejdsskadens indtræden.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kapitel 6

ERSTATNINGSFORVALTNING OG ERSTATNINGSUDBETALING

§ 39. Løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 27 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct., skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Anden løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 27, kan efter ansøgning fra den erstatningsberettigede helt eller delvis omsættes til et kapitalbeløb, når sikringsstyrelsen skønner det formålstjenligt med henblik på en bedring af den pågældendes erhvervsmæssige eller økonomiske forhold.

Stk. 2. Erstatning for varigt meen, der efter den erstatningsberettigedes ønske udbetales som løbende ydelse, § 28, stk. 4, skal efter anmodning fra den erstatningsberettigede til sikringsstyrelsen omsættes til et kapitalbeløb.

Stk. 3. Tidsbestemt løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 31, stk. 2, og § 33 for tab af forsørger, kan under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1, 2. pkt., helt eller delvis omsættes til et kapitalbeløb.

Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra sikringsstyrelsen de nærmere regler for omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 40. Udbetaling af kapitalbeløb, bortset fra de i stk. 2 nævnte, sker gennem det sociale udvalg i den erstatningsberettigedes opholdskommune. Udbetalingen sker til fri rådighed, medmindre der for det sociale udvalg fremkommer oplysninger, der gør en sådan udbetaling utilrådelig. I så fald træffer det sociale udvalg efter retningslinier fastsat af sikringsstyrelsen bestemmelse om, på hvilken måde kapitalbeløbet skal komme den berettigede til gode. Er den berettigede umyndig, træffer det sociale udvalg efter retningslinier fastsat af sikringsstyrelsen i det enkelte tilfælde afgørelse af, hvorledes kapitalbeløbet bedst kommer den pågældende til gode.

Stk. 2. Kapitalbeløbet, fastsat efter § 39, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 3, udbetales af vedkommende forsikringsselskab på den måde, sikringsstyrelsen bestemmer i sin afgørelse om kapitaliseringen.

Stk. 3. Øvrige ydelser efter lovens udbetales af vedkommende forsikringsselskab til den berettigede. Sikringsstyrelsen kan såfremt forholdene gør det ønskeligt, udbetale ydelserne og derefter indkræve det udlagte beløb hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Finder sikringsstyrelsen, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffer styrelsen bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 5. Udbetales de i stk. 1-3 omhandlede beløb på grund af anke eller af anden årsag senere end 14 dage fra datoen for underretningen om sikringsstyrelsens afgørelse, forrentes beløbet med en rente på 1 pct. under Nationalbankens diskonto.

Stk. 6. Uden for København og Frederiksberg kan afgørelser efter stk. 1, truffet af det sociale udvalg, indbringes for vedkommende amtsankenævn, der har den endelige administrative afgørelse. Afgørelser efter stk. 1, truffet af de kommunale myndigheder i København og på Frederiksberg, kan indbringes for den sociale ankestyrelse, der har den endelige administrative afgørelse.

Kapitel 7.

FORSIKRINGSPLIGTENS ORDNING

§ 41. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 42. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab, der er godkendt af socialministeren, medmindre de er medlemmer af et forsikringsforbund som nævnt i § 49.

§ 43. Eftersikringsstyrelsens bestemmelse skal en arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, han har unddraget forsikringsselskabet. Beløbet indbetales til sikringsstyrelsen og godskrives samtlige godkendte forsikringsselskaber i forhold til deres præmieindtægt. Betaler arbejdsgiveren ikke det skyldige beløb, har sikringsstyrelsen udpantningsret for beløbet.

§ 44. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler sikringsstyrelsen forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller hans efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere sikringsstyrelsen det udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at han helt eller delvis bør fritages for betaling. Sikringsstyrelsen har udpantningsret for beløbet.

Stk. 3. Sikringsstyrelsen kan i det omfang, det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som sikringsstyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderede beløb efter stk. 2 på samtlige godkendte forsikringsselskaber efter reglerne i § 5, stk. 3.

§ 45. Når et godkendt forsikringsselskab har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 46. Godkendelse af gensidige selskaber gives ved socialministerens stadfæstelse af vedtægten. Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer medlemmernes opfyldelse af den solidariske forpligtelse, der påhviler dem.

Stk. 2. Godkendelse af forsikringsaktieselskaber gives af socialministeren på betingelser, der fastsættes for hvert enkelt selskab.

Stk. 3. De godkendte forsikringsselskaber skal følge en vedtægt, stadfæstet af socialministeren for fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser efter loven, medmindre det fremgår af vedtægten, at selskabet er fritaget herfor.

Stk. 4. For at et forsikringsselskab kan godkendes, kræves det, at selskabets forsikringsbestand omfatter mindst 10.000 helårsarbejdere eller 10.000 arbejdsgivere, eller det skønnes, at selskabet inden for et kortere tidsrum kan opnå et af disse antal. En godkendelse tilbagekaldes efter indstilling af sikringsstyrelsen, såfremt antallet af helårsarbejdere eller arbejdsgivere går væsentligt ned under disse grænser.

§ 47. De godkendte forsikringsselskaber er forpligtet til at fastsætte præmierne således, at der ud over, hvad der er fornødent til dækning af ydelserne efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration m.v. De nærmere regler for denne beregning fastsættes af socialministeren efter forslag af sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Ved reguleringer efter § 38 er de godkendte forsikringsselskaber, uanset indgåede forsikringsaftaler, berettiget til at regulere de fastsatte præmier med beløb, der svarer til de forøgede eller formindskede udgifter, som følger af reguleringen. Tegnede forsikringer forbliver, uanset præmiereguleringen, i kraft, indtil de udløber. Mener en forsikringstager, at en foretagen præmieforhøjelse, der ikke har hjemmel i forsikringsaftalen, er større, eller at en præmienedsættelse er mindre, end hvad der svarer til den udgiftsændring, der skyldes reguleringen af ydelserne, kan forsikringstageren indbringe spørgsmålet for sikringsstyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelse om præmieændringen.

Stk. 3. I mangel af rettidig betaling af præmie for lovpligtig arbejdsskadeforsikring har forsikringsselskabet (forsikringsforbundet, jfr. § 49) udpantningsret for beløbet.

§ 48. Ophører et selskabs godkendelse, hæfter selskabet efter de på ophørstidspunktet gældende regler for de arbejdsskader, der er indtruffet inden ophøret. Såfremt senere foretagne reguleringer af lovens ydelser, jfr. § 38, medfører udgifter, som selskabet ikke hæfter for, afholdes disse forskudsvis af sikringsstyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige godkendte forsikringsselskaber efter reglerne i § 5, stk. 3.

Stk. 2. Er det pågældende selskabs forsikringsbestand overtaget af et andet selskab, påhviler det dog dette selskab at udrede ydelserne.

Stk. 3. Har en overtagelse som nævnt i stk. 2 ikke fundet sted, overtager sikringsstyrelsen med virkning fra 3 års dagen for godkendelsens bortfald afviklingen af de skader, for hvilke selskabet hæfter, herunder tilkendte løbende ydelser. Samtidig overdrages til sikringsstyrelsen kapitaler, som selskabet har reserveret, og som vedrører selskabets bestand af forsikring efter loven ved godkendelsens bortfald. Såfremt disse kapitaler efter sikringsstyrelsens skøn ikke er tilstrækkelige til dækning af selskabets forpligtelser efter loven, hæfter selskabet for det manglende beløb.

Stk. 4. De udgifter, der følger af skadernes afvikling, betales forskudsvis af sikringsstyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige godkendte forsikringsselskaber efter reglerne i § 5, stk. 3. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 49. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at tegne forsikring for sig selv, jfr. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4 bruttoregistertons.

Stk. 5. Ulykkesforsikringsforbundenes vedtægter stadfæstes af socialministeren. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om medlemmernes pligt til at anmelde sig til forbundene og bestemmelser om fastsættelse af præmierne.

§ 50. Ethvert godkendt selskab samt forsikringsforbundene skal til dækning af løbende ydelser efter loven afsætte en særlig reserve, som beregnes efter nærmere regler, der fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Reserven skal anbringes i værdipapirer. Socialministeren bestemmer efter indstilling fra sikringsstyrelsen arten af de værdipapirer, hvori reservens midler skal anbringes, og fastsætter regler for, til hvilken værdi de pågældende værdipapirer skal ansættes.

Stk. 3. Inden 3 måneder efter regnskabsårets udgang skal værdipapirerne forsynes med selskabets (forbundets) påtegning om, at de skal tjene til dækning af reserven. Ved værdipapirer, der efter kap. V i gældsbrevsloven kan være genstand for notering, skal påtegningen noteres. Ihændehavergældsbreve, der ikke kan noteres på navn, og andre værdipapirer, der skal lyde på ihændehaveren, påtegnes dog ikke, men indskrives eller gives i forvaring i et godkendt forvaltningssted. Det udstedte inskrivnings- eller forvaringsbevis forsynes med den foreskrevne påtegning, der noteres af bevisets udsteder. Når indskrivning i øvrigt sker, er påtegning af de indskrevne dokumenter unødvendig, når beviset påtegnes og påtegningen noteres af bevisets udsteder.

Stk. 4. Sikringsstyrelsen udnævner en tillidsmand, der påser, at disse regler følges, og underskriver påtegningerne, hvorved de pågældende værdipapirer anses som givet i håndpant til sikkerhed for ydelsesmodtagerens krav efter loven. For enkelte værdipapirer, der uden selv at bære påtegning, er pantsat ved hjælp af indskrivnings- eller forvaringsbevis, kan pantsætningen hæves ved tillidsmandens påtegning af beviset eller på anden måde, som styrelsen bestemmer. Pantsætningen ophører i øvrigt ved tillidsmandens påtegning derom på vedkommende dokument.

Stk. 5. Socialministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler derfor og efter indstilling af sikringsstyrelsen, fritage et selskab for at følge reglerne i stk. 1-4.

§ 51. Socialministeren kan efter indstilling fra sikringsstyrelsen tilbagekalde godkendelsen af et forsikringsselskab, der ikke opfylder lovens betingelser.

Stk. 2. Godkendelse af forsikringsselskaber samt tilbagekaldelse af godkendelsen offentliggøres af sikringsstyrelsen.

§ 52. De godkendte forsikringsselskaber, forsikringsforbundene og de kommuner, der efter § 41 ikke har tegnet forsikring efter loven, skal yde et årligt bidrag til dækning af udgifterne ved sikringsstyrelsens og den sociale ankestyrelses administration af de forhold, der omfattes af denne lov, og som vedrører de bidragspligtige.

Stk. 2. Bidragets størrelse fastsættes af socialministeren efter indstilling fra sikringsstyrelsen. Fordelingen af bidragene foretages af styrelsen i forhold til de bidragspligtiges præmieindtægt eller, når forsikring ikke er tegnet, i forhold til et af styrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb svarende til risikoen. Inden udgangen af september måned giver styrelsen de bidragspligtige meddelelse om størrelsen af bidraget, der skal indbetales inden kalenderårets udgang.

Kapitel 8.

SIKRINGSSTYRELSENS AFGØRELSER OG KLAGEADGANGEN

§ 53. Medmindre andet er fastsat, træffer sikringsstyrelsen afgørelse af alle spørgsmål efter denne lov.

Stk. 2. Forinden sikringsstyrelsen træffer afgørelse efter §§ 27, 28 og 30-33, skal den give skadelidte eller de efterladte, forsikringsselskabet samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.

§ 54. Sikringsstyrelsens afgørelser kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

Stk. 2. Klage til ankestyrelsen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. For en skadelidt eller for efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder de sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for ankestyrelsen.

Kapitel 9.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 55. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale erstatningen til de pågældende efter denne lov.

§ 56. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at nogen bestemmelse i loven ikke skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 57. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller hans efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

§ 58. Regeringen kan indgå gensidig overenskomst med fremmed stat om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

§ 59. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jfr. § 3, nr. 2, godtgøres ydelserne af vedkommende forsikringsselskab af statskassen.

Stk. 2. Såfremt en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jfr. § 3, nr. 3, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 37, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 60. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade, som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 61. Sikringsstyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et godkendt forsikringsselskab.

§ 62. Efter anmodning kan sikringsstyrelsen under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven.

Stk. 2. For udtalelsen betales et gebyr, der fastsættes af socialministeren.

§ 63. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring efter loven i et godkendt selskab eller at holde forsikringen i kraft, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, jfr. kap. 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 64. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl deer.

Stk. 2. Afgørelse truffet af det færøske ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for den sociale ankestyrelse.

Kapitel 10.

SLUTNINGS- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

§ 65. Loven træder i kraft den 1. april 1978 og anvendes på arbejdsskader indtruffet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968, lov om krigsulykkesforsikring for søfarende, jfr. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948, samt lov nr. 109 af 18. marts 1941 om krigsulykkesforsikring for lodser. De nævnte love anvendes dog fortsat på ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. april 1978. Arbejdsskadeforsikringslovens § 40 træder dog i stedet for ulykkesforsikringslovens §§ 35, 38 og 43, og arbejdsskadeforsikringslovens § 66, jfr. § 38, træder i stedet for ulykkesforsikringslovens §§ 44 A og 44 B.

§ 66. Løbende renter, der skal udbetales efter ulykkesforsikringsloven, forhøjes fra den 1. april 1978 til 466 pct. af den rente, der svarer til grundlønnen. Renterne reguleres efter arbejdsskadeforsikringslovens § 38, stk. 2. For kapitalerstatninger, der skal udbetales efter ulykkesforsikringsloven, og som fastsættes mere end 3 år efter ulykkestilfældet, anvendes arbejdsskadeforsikringslovens § 38, stk. 4.

Stk. 2. Dør en tilskadekommen, der modtager en rente, beregnes og reguleres erstatning til de efterladte på grundlag af en årsløn, der svarer til det rentebeløb, som er fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringslovens §§ 55, 58, 59 og 74.

Stk. 4. Rentemodtagere, der er fyldt 75 år, kan forlange, at renten, efter at denne er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, omsættes til et kapitalbeløb.

Stk. 5. Fristen, inden for hvilken den i stk. 4 nævnte omsætning af rente til kapital kan ske, fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

Stk. 6. Den aldersgrænse, der er nævnt i stk. 4, nedsættes fra den 1. april 1979 til 70 år og fra den 1. april 1980 til den 1. i måneden efter, at den pågældende er fyldt 67 år.

§ 67. De anerkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 44, stk. 4, og 52, stk. 2, foretages i forhold til et af sikringsstyrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb svarende til risikoen.

Stk. 2. Opstår der ved lovens ikrafttræden forøgede udgifter vedrørende de løbende forsikringsaftaler for de godkendte forsikringsselskaber, gælder § 47, stk. 2, tilsvarende.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Stk. 2. For Færøernes vedkommende forbliver den i henhold til ulykkesforsikringslovens § 82 udstedte kgl. anordning nr. 389 af 15. november 1966 for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, som ændret ved kgl. anordning nr. 487 af 13. september 1974, i kraft indtil det tidspunkt, hvor den lovpligtige ulykkesforsikring overgår til det færøske hjemmestyre som særanliggende. Det samme gælder den i henhold til § 4 i lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende udstedte kgl. anordning nr. 394 af 8. november 1939 for Færøerne om krigsulykkesforsikring for søfarende.

Stk. 3. For Grønlads vedkommende forbliver den i henhold til ulykkesforsikringslovens § 82 udstedte kgl. anordning nr. 42 af 2. februar 1962 for Grønland om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, som senest ændret ved kgl. anordning nr. 17 af 9. januar 1976, i kraft indtil det tidspunkt, hvor arbejdsskadeforsikringsloven sættes i kraft for Grønland i henhold til stk. 1.

Stk. 4. De kgl. anordninger, der er nævnt i stk. 2 og 3, kan i det tidsrum, hvor de forbliver i kraft for Færøerne og Grønland, ændres ved kgl. anordning i det omfang, hvor de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger det.

----------

§ 28 i lov nr. 228 af 23. maj 1984 (lov om erstatningsansvar) (* 1) indeholder følgende bestemmelse:

§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

SOCIALMINISTERIET, DEN 15. DECEMBER 1986

MIMI STILLING JAKOBSEN

/Finn Mortensen

Officielle noter

(* 1) Vedrører § 55.