Den fulde tekst

Lov om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst (Ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således:

»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

  • 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.
  • 2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
  • a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • b) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • c) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • d) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
  • 3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.
  • 4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
  • a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • c) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • d) udenlandsk kapitalindkomst.
  • 5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
  • 6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
  • 7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst« til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2 således:

  • »1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • 2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til: »4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987, lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til: »indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj« ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

  • 1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • 3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:

  • 1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • 2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • 3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • 4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres »socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986, ophæves.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til: »beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

  • 1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • 3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:

  • 1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • 2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • 3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • 4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

  • 1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • 3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:

  • 1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • 2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • 3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og
  • 4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte afvigelser således:

  • 1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
  • 2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
  • a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  • b) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • c) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  • d) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
  • 3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
  • 4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
  • a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  • b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
  • c) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
  • d) udenlandsk kapitalindkomst.
  • 5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
  • 6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.
  • 7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.
  • 8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer, af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2, opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25 pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1. januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a, stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i 1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

  • »2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og § 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og § 7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes:

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«

8. Efter § 65 indsættes:

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og § 7 a.«

§ 7

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således:

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra støtteåret 1989-90.

Givet på Amalienborg, den 1. juli 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Aase Olesen

Officielle noter

Ingen