Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om ændring af den sociale styrelseslov samt forskellige lovbestemmelser om det sociale udvalg (Ophævelse af det sociale udvalgs selvstændige kompetence m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1

Socialministeriet

§ 1

I lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, som ændret ved § 7 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »kap. 2-5 og 8« til: »kap. 2, 4, 5 og 8«.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommunens virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område. Kommunalbestyrelsen kan endvidere varetage visse arbejdsmarkedsmæssige forhold.

Stk. 2. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan dog ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, i kommuner med magistratsordning det eller de magistratsmedlemmer, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder.«

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 3. Kommunalbestyrelsen nedsætter et udvalg til forvaltning af opgaverne efter afsnit VIII i lov om social bistand.

Stk. 2. Udvalget består af 5 eller 7 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Samtidig vælges for hvert medlem en stedfortræder ligeledes blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stedfortræderen kan indkaldes til at give møde ved medlemmets forfald.

Stk. 3. I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel III om udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse på udvalget, medmindre andet fremgår af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 4. Socialministeren kan godkende en særlig ordning for magistratskommuner med hensyn til udvalgets sammensætning og funktion.«

4. Kapitel 3 ophæves.

5. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan ikke behandles i det samlede amtsråd. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, som efter amtskommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder.«

6. Overskriften til kapitel 5 affattes således: »Nævn i amtsrådskredsen«.

7. § 16 og § 17 ophæves.

8. § 29 ophæves.

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som senest ændret ved lov nr. 155 af 15. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 2, 3. pkt., § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 36, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 43, stk. 2, § 46, stk. 2, 1. pkt., og § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 20, stk. 2, § 21, § 22, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 23, § 43, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 1, § 45 og § 57, 1. pkt., ændres »Det sociale udvalg« til: »Kommunalbestyrelsen«.

3. I § 22, stk. 1, ændres »udvalget« til: »kommunen«.

4. I § 22, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 36, 2. pkt., ændres »Udvalget« til: »Kommunalbestyrelsen«.

5. I § 36, 1. pkt., ændres »udvalget« til: »kommunalbestyrelsen«.

6. I § 50, stk. 1, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens«.

§ 3

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 og § 12, stk. 1 og 2, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 7, 1. pkt., § 15 og § 19 ændres »Det sociale udvalg« til: »Kommunalbestyrelsen«.

3. I § 7, 2. pkt., ændres »Udvalget« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens«.

§ 4

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989, som senest ændret ved lov nr. 271 af 3. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 3, § 11, 2. pkt., § 13, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., § 16, stk. 2, § 16, stk. 3, 3. pkt., § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 3, nr. 3, § 25, stk. 5, § 26, stk. 2, nr. 3, § 26, stk. 4, 1. pkt., § 26, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 50, stk. 1, og § 51 ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kommunalbestyrelsens forpligtelse«.

3. I § 16, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 49 ændres »Det sociale udvalg« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4. I § 26, stk. 4, 2. pkt., ændres »udvalget« til: »kommunalbestyrelsen«.

5. § 43 ophæves.

6. I § 52, stk. 2, ændres »de sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelserne«.

7. I § 48 ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

8. I § 54, stk. 1, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens«.

§ 5

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 4. august 1988, som ændret ved § 3 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, 1. pkt., udgår »(sociale udvalg)».

2. I § 30, stk. 1, 2. pkt., ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

3. I § 30, stk. 2, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 6

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 40, stk. 1, ændres 4 steder »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 40, stk. 6, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 7

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 3 og 5, ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

2. I § 8, stk. 6, § 18, stk. 3, § 23 (to steder) og § 24, stk. 1, ændres »det sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

3. § 22, stk. 1, affattes således:

»Administrationen af denne lov påhviler kommunalbestyrelsen.«

4. I § 22, stk. 2, og § 25, stk. 3, ændres »de sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelserne«.

§ 8

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 270 af 3. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, § 10, stk. 1, § 14, stk. 6, § 18, § 20, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1 og 3, § 30, stk. 1, § 31, § 32, stk. 1, stk. 2, stk. 3 (to steder), stk. 4 og stk. 5, § 33, stk. 1 og stk. 4 (to steder), § 40, stk. 1, nr. 3 og 4, § 42, stk. 5 og stk. 10 (to steder), § 46 b, stk. 2, § 47, stk. 2, 1. pkt., § 49, § 51, stk. 2, § 56, stk. 1, § 58, stk. 9 (to steder), § 63, stk. 1 og 2, § 65, stk. 1 og 2, § 66, stk. 7, § 67, stk. 1, § 72, § 77, stk. 1 og 2, § 78, stk. 2, § 85 a, stk. 4, § 94 (to steder), § 95 d, § 103, § 109, § 115, § 124, stk. 1, 1. pkt., og § 138 a ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Kommunalbestyrelsen yder bistand efter denne lov, medmindre andet er bestemt for de enkelte hjælpeformer.«

3. I § 10, stk. 4, ændres »det stedlige sociale udvalg« til: »den stedlige kommunalbestyrelse«.

4. § 12, stk. 1, affattes således:

»Amtskommunerne yder kommunerne, herunder de særlige udvalg, efter den sociale styrelseslovs § 3 vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed, og varetager i øvrigt de opgaver, der efter reglerne for de enkelte hjælpeformer er henlagt til amtskommunerne.«

5. I § 15, stk. 1, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens og det i den sociale styrelseslovs § 3 nævnte særlige udvalgs«, og som 2. pkt. indsættes:

»Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til rådighed for kommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.«

6. I § 15, stk. 5, ændres »Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs« til: »Amtsrådets«, og som 2. pkt. indsættes:

»Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til rådighed for amtskommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.«

7. I § 19, stk. 1, og § 89 ændres »de sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelserne«.

8. I § 25, § 26, stk. 1, § 28, § 33, stk. 3, § 41, stk. 1 og 2, § 47, stk. 2, 1. pkt., § 63, stk. 3, § 64, stk. 1 (to steder) og stk. 2, § 66, stk. 4 og 5, og § 68, stk. 2, ændres »Det sociale udvalg« til: »Kommunalbestyrelsen«.

9. I § 29, stk. 1, 2. pkt., § 33, stk. 4, 1. pkt., § 66, stk. 4, og § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »amtskommunens socialcenter« til: »amtskommunen«.

10. I § 31, stk. 3, § 57, § 62, § 64, stk. 1, 2. pkt., og § 77, stk. 3, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens«.

11. § 32, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Amtsrådet skal bl.a. ved sine institutioner m.v. yde kommunen og det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 vejledning og konsulentstøtte med hensyn til virksomheden for børn og unge.

Stk. 6. Amtsrådets forpligtelse efter stk. 5 omfatter såvel planlægning som udførelse af kommunens og udvalgets virksomhed for børn og unge, herunder forebyggelse af, at ophold uden for hjemmet bliver nødvendigt.«

12. I § 34, 1. pkt., § 67, stk. 2, § 123, stk. 1 og 2, § 124, stk. 1, 2. pkt., § 126, stk. 1, § 127, stk. 1 og to steder i stk. 2, ændres »det sociale udvalg« til: »det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3«.

13. I § 33, stk. 4, og § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »udvalget« til: »kommunalbestyrelsen«.

14. I § 35 ændres »det sociale udvalg« og »udvalget« til: »kommunalbestyrelsen eller det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3«.

15. I § 41, stk. 3, ændres »de sociale myndigheders« til: »kommunalbestyrelsens«.

16. I § 48, stk. 4, ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

17. I § 65, stk. 3, § 94, 1. pkt., § 95 d, § 103 og § 115 ændres »amtskommunens social- og sundhedsudvalg« til: »amtsrådet«.

18. § 65, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Stk. 6. Det særlige udvalg, der er nedsat efter den sociale styrelseslovs § 3, kan træffe beslutning om, at et barn ikke uden rimelig grund må flyttes fra en familiepleje. Flytning efter 2 års ophold i en privat familiepleje kan kun ske efter forudgående godkendelse fra dette udvalg. Udvalgets afgørelser træffes efter reglerne i § 126.

Stk. 7. Hvis der er enighed mellem samtlige berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år, om flytning fra en familiepleje, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom.«

19. I § 66, stk. 1, ændres »det stedlige sociale udvalg« til: »den stedlige kommunalbestyrelse«, og i stk. 2 ændres »social- og sundhedsudvalget i den stedlige amtskommune« til: »det stedlige amtsråd«.

20. § 83 affattes således:

»§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte opsigelsesgrunde.

Stk. 3. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse.«

21. I § 87, stk. 2, udgår »i forbindelse med amtskommunernes socialcentre«.

22. I § 95 c og § 98 ophæves 2. pkt.

23. I § 124, stk. 1, ændres »udvalget« til: »det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3«.

24. I § 126, stk. 4, ændres »Det sociale udvalg« til: »Det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3.«

25. I § 135, stk. 2, 1. pkt., ændres »amtskommunes socialcenter« til: »amtskommune«.

Kapitel 2

Indenrigsministeriet

§ 9

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, som ændret ved § 1 i lov nr. 220 af 5. april 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 61, stk. 6, ophæves nr. 3 og 5.

Nr. 4, 6 og 7 bliver herefter nr. 3-5.

2. I § 61, stk. 6, nr. 6, der bliver nr. 4, udgår »i en magistratskommune«.

§ 10

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, som ændret ved § 2 i lov nr. 220 af 5. april 1989, ophæves § 48, stk. 6, nr. 2.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 11

I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 31, nr. 1, affattes således:

  • »1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender bortset fra §§ 3, 18-18 b, 19 og 20-25 a,».

2. I § 32, stk. 1, § 35, stk. 2, og § 36 a, stk. 1, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

3. I § 32, stk. 2, 1. pkt., og § 32, stk. 3, ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

4. I § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 36 a, stk. 3, ændres »Det sociale udvalgs« til: »Kommunalbestyrelsens«.

Kapitel 3

Justitsministeriet

§ 12

I § 2, stk. 2, i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som ændret ved § 14 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 13

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, affattes § 25 a, stk. 1 og 2, således:

»Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. § 4 a.

Stk. 2. Samrådet består af et medlem med social uddannelse, en jurist og en læge. Det ene medlem skal være medarbejder ved amtskommunen (kommunen).«

§ 14

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen foretager efter anmodning inddrivelse af underholdsbidrag.«

2. I § 6, stk. 1 og 4, ændres »det sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

3. I § 19, stk. 1, ændres »det sociale udvalgs (magistratens)» til: »kommunalbestyrelsens« og »udvalget (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 19, stk. 2, ændres »det sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

5. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »det sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 15

I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 15. september 1986, affattes § 9, stk. 1 og 2, således:

»Anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen.

Stk. 2. Hvis betingelserne i § 2 eller § 3, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 6, stk. 2, eller § 7, henviser lægen eller amtskommunen (kommunen) den pågældende til et sygehus, jf. § 10. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen).«

§ 16

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der afgør sager efter § 3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2 og 3, og § 7. Et samråd består af en medarbejder ved amtskommunen (kommunen) med juridisk eller social uddannelse samt to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi eller kirurgi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.«

2. § 8, stk. 1 og 2, affattes således:

»Anmodning om svangerskabsafbrydelse fremsættes over for en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen.

Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for en amtskommune (kommune), skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.«

3. § 9 affattes således:

»§ 9. Hvis betingelserne i § 1 eller § 2 skønnes opfyldt, henviser lægen eller amtskommunen (kommunen) kvinden til et sygehus, jf. § 10. I modsat fald skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen).«

§ 17

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 209 af 5. april 1989, affattes §§ 8-10 således:

»§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan ved henvendelse til kommunen, amtskommunen eller statsamtet inden fødslen begære, at der rejses faderskabssag mod den mand, som hun opgiver som fader til barnet.

Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14 dage gøre anmeldelse om denne, efter moderens valg til kommunen eller amtskommunen.

§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen med de tilvejebragte oplysninger til statsamtet, der drager omsorg for, at faderskab søges fastslået.

§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller kan være barnets fader.

Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt, medmindre det må anses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke oplyses.«

§ 18

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som ændret ved lov nr. 384 af 10. juni 1987 og lov nr. 387 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 210, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.«

2. I § 214, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.«

3. I § 228, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.«

4. I § 229, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.«

Kapitel 4

Skatteministeriet

§ 19

I lov nr. 147 af 19. marts 1986 om en børnefamilieydelse foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3 og 5, ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

2. I § 4, stk. 6, § 5, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og 5 (to steder) og i § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

3. § 5, stk. 7, 1. pkt., ophæves.

Kapitel 5

Sundhedsministeriet

§ 20

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 15 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 2, 3. pkt., § 12, stk. 2, 2. pkt., § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 18, stk. 2 (to steder), § 23, stk. 1, 3. pkt., og § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sociale udvalg« til »kommunalbestyrelsen«.

2. § 22 ophæves.

3. I § 13 og § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »Det sociale udvalg« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, ændres »det sociale udvalg (magistraten)» til: »kommunalbestyrelsen«.

5. I § 24, stk. 4, 2. pkt., ændres »det sociale udvalgs« til: »kommunalbestyrelsens«.

§ 21

I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, som ændret ved § 27 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »det sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 8, stk. 2, ændres »kommunernes sociale udvalg« til: »kommunalbestyrelserne«.

§ 22

I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. november 1985, udgår i § 4 »det sociale udvalg i«.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

§ 24

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 12, 13, 18 og 22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 14 og 17 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. § 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Aase Olesen