Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Afsnit I

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Stk. 2. Dagpenge ydes af:

  • 1) Arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (private arbejdsgivere), til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag.
  • 2) Offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag.
  • 3) Kommunen i øvrige tilfælde.

§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om,

  • 1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt,
  • 2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og
  • 3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.

Afsnit II

Dagpenge under sygdom til lønmodtagere

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav

§ 3. Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de

  • 1) har været ansat i de sidste 13 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
  • 2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer.

Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra en offentlig arbejdsgiver består herudover, så længe lønmodtageren er ansat, jf. dog §§ 22 og 23.

§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

  • 1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller
  • 2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelses- eller iværksætterydelse eller kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 9, stk. 3, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,
  • 3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller
  • 4) er lærlinge med lærekontrakt eller er i praktik hos en arbejdsgiver som led i en erhvervsfaglig uddannelse.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge til nyansatte og til personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsindtægt efter bistandsloven.

§ 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

  • 1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og
  • 2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang.

Kapitel 3

Anmeldelse og dokumentation

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.

Erklæringen, som skal afgives på en blanket godkendt af chefen for Socialstyrelsen, betales af arbejdsgiveren henholdsvis kommunen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt om anmodning om dagpenge.

Kapitel 4

Bortfald af dagpenge

§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,

  • 1) hvis den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, eller
  • 2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10, stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder,

  • 1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
  • 2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28, og
  • 3) under strejke eller lockout.

Stk. 5. Retten til dagpenge fra en privat arbejdsgiver bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Kapitel 5

Dagpengenes størrelse

§ 9. Dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet.

Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.

Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end 2.397 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Tilsvarende gælder for personer, der modtager uddannelses- eller iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, og for personer, der ved deltagelse i kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager godtgørelse som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge.

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge for fraværsperioder efter de første 2 uger kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.

Stk. 5. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-4, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om,

  • 1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,
  • 2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
  • 3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 6

§ 10. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har vedkommende dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter sygdommens indtræden.

Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.

Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 3 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig dagpenge fra første fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne dag.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om betydningen af en forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3, og § 8, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter dette kapitel.

Afsnit IV

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved

graviditet,

barsel og adoption

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 11. Kommunen udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

§ 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis

  • 1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
  • 2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

§ 13. Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter fødslen.

Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.

Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen.

Faderen har dog kun ret til dagpenge, såfremt begge forældre har lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.

§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i de første 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan dog, bortset fra i 2 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, og kun såfremt begge har lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt.

§ 15. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes.

Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 24 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen.

§ 16. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Stk. 2. Den sikrede kan uden at miste retten til dagpenge deltage i fritidsundervisning af begrænset omfang, når hensynet til barnet ikke taler imod dette.

Stk. 3. Dagpenge kan nedsættes eller bortfalde under delvis fravær fra arbejdet

  • 1) ved sygeligt forløbende graviditet,
  • 2) i 4-ugers-perioden før fødslen,
  • 3) ved adoption,
  • 4) ved deltagelse i undervisning og lignende af begrænset varighed og med erhvervsmæssigt formål og
  • 5) under varetagelse af borgerligt ombud af begrænset omfang.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1-3.

§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, der ved påbegyndelsen af fraværet

  • 1) opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4,
  • 2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelses- eller iværksætterydelse eller kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 9, stk. 3, såfremt fraværet på grund af barsel m.v. ikke fandt sted, eller
  • 3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i § 10, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

§ 18. § 9 og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.

§ 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til dagpenge.

Afsnit V

Kapitel 8

Frivillig sikring

§ 20. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i de første 3 uger af sygeperioden.

Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. hele fraværsdag under sygdom, barsel og adoption.

Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, og indtægten berettiger til det.

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge efter de første 3 uger af sygeperioden og i fraværsperioder ved barsel og adoption kan den samlede dagpengeudbetaling ikke overstige det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige sikring.

Afsnit VI

Kapitel 9

Dagpengeret ved arbejdsskader

§ 21. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens indtræden.

Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af, efter et skøn.

Kapitel 10

Varighedsbegrænsning og opfølgning

§ 22. Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

  • 1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
  • 2) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, eller
  • 3) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden.

Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

  • 1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
  • 2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der:

  • 1) modtager social pension eller forskud herpå bortset fra invaliditetsydelse,
  • 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra invaliditetsydelse eller
  • 3) er fyldt 67 år.

Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

  • 1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
  • 2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

Stk. 4. Dagpenge kan ikke ydes fra den 1. i måneden efter det fyldte 70. år.

Stk. 5. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred.

Stk. 6. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for de personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter regler herom.

§ 24. Kommunen skal senest efter 3 måneder og derefter mindst hver 3. måned tage den sikredes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand til den sikrede og dennes familie. Dette må ske i fornødent samarbejde med læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal indberette sygdomstilfælde til kommunen senest, når disse har varet i 2 måneder.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde.

Kapitel 11

Finansiering og refusion

§ 25. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, jf. dog § 3.

§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.

§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til ordningen.

§ 28. Socialministeren fastsætter regler om, at en arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren.

§ 29. Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De samlede præmiebeløb fastsættes således, at de skønnes at dække 40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet i § 20, stk. 1, samt den i § 10, stk. 1, nævnte periode.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt påløbne renter kan inddrives ved udlæg.

§ 30. Staten afholder 75 pct. af kommunens samlede udgifter til dagpenge.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.

Kapitel 12

Klageadgang m.v.

§ 31. Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene og underretter arbejdsgiveren herom.

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

§ 32. Kommunens afgørelser om dagpenge efter denne lov kan indbringes for Dagpengeudvalget. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dagpengeudvalget kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.

Stk. 3. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager.

§ 33. Dagpengeudvalget består af 4 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra Arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelser træffes af de 4 medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ethvert af medlemmerne kan forlange, at opmanden tilkaldes, og i så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af denne.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og bestemmer, hvem der skal være formand for udvalget. Ministeren kan bemyndige udvalget til efter nærmere fastsatte regler at henvise sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens afgørelse.

§ 34. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 13

Administration m.v.

§ 35. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

§ 36. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve de oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., der er nødvendige for afgørelse om dagpenge og beregning heraf, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Socialministeren kan pålægge kommunen og den offentlige arbejdsgiver at tilvejebringe statistiske oplysninger.

§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren og kommunen om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter denne lov, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og i social pension.

§ 38. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader at

  • 1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge, jf. § 1, stk. 2, eller
  • 2) efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.

Stk. 3. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Med bøde straffes den sikrede, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.

§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt.

Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 40. Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

§ 41. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og beregningsperioder.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

§ 42. Loven træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den 1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.

Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel eller adoption finder loven anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår ret til dagpenge i eet arbejdsforhold før lovens ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.

Stk. 3. § 22 har dog virkning for sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989 eller senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende regler blev medregnet ved varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1. oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990, såfremt betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen.

Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted før den 2. april 1990.

Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge før fødslen under fravær på grund af graviditet, vil i den resterende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter §§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 32 får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale medlem udpeges for den resterende funktionsperiode.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de hidtil gældende regler en procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler.

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 20. december 1989

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Aase Olesen

Officielle noter

Ingen