Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Vejledning om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45)

(Den faste bruttorevalideringsydelse m.v.)


Indholdsfortegnelse

Indledning

Afsnit I. Kommunens generelle opgaver forud for eventuel

beslutning om hjælp efter § 43

1. Almindelige bemærkninger. Visitation

2. Forebyggelse

3. Særlig truede grupper

4. Opsøgende arbejde

5. Rådgivning og vejledning. Samarbejde med andre myndigheder

Afsnit II. Hvornår kan der ydes hjælp efter § 43?

6. Generelle betingelser

7. De fysiske/psykiske faktorer

8. Den sociale faktor

Særlige persongrupper

9. Enlige forsørgere

10. Arbejdsløse

11. Personer, der kan have særlige beskæftigelses- eller uddannelsesvanskeligheder

12. Unge

13. Personer, der modtager førtidspension

Forholdet til andre støtteordninger

14. Hjælp i tilslutning til Arbejdsministeriets, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud

Flytning under revalideringsforløbet

15. Flytning til anden kommune

Afsnit III. Hvordan ydes hjælpen, og hvad kan der ydes hjælp til?

16. Almindelige bemærkninger om hjælp efter § 43

17. Uddannelse og kurser

18. Hvornår ydes hjælpen som lån?

Revalidering på det almindelige arbejdsmarked

19. Arbejdsprøvning

20. Faglig oplæring, arbejdsoptræning, omskoling, lærlingeuddannelse samt andre uddannelser, hvor der ydes elevløn

Revalidering på revalideringsinstitution

21. Anvendelse af revalideringsinstitutioner

Uddannelse i udlandet

22. Hjælp under uddannelse i udlandet

Afsnit IV. Hvordan tilrettelægges et revalideringsforløb?

Generelt

23. Hvad er erhvervsmæssig revalidering?

24. Elementerne i et revalideringsforløb

25. Forrevalidering

26. Erhvervsplanen

27. Hvornår skal man begynde at overveje revalidering?

Indsamling af oplysninger

28. Samtale med ansøgeren

29. Samarbejde med andre myndigheder

Det individuelle revalideringsforløb

30. Vurdering af oplysningerne

31. De konkrete muligheder

32. Støtte og opfølgning

Afsnit V. Økonomiske vilkår når revalideringen foregår med støtte efter § 43, stk. 2, stk. 6, og stk. 7

33. Almindelige bemærkninger

Forrevalideringsperioden

34. Forsørgelse under den forberedende revalidering

35. Kontanthjælp

36. Sygedagpenge

37. Førtidspension

Den faste revalideringsydelse, § 43, stk. 2

38. Udbetaling af revalideringsydelse

39. Fradrag for arbejdsindtægter

40. Forholdet til andre støtteordninger, erhvervsevnetabserstatning, overskydende skat og feriepenge

41. Skatteforhold

42. Ferie

43. Sygdom, barsel eller andet, der i kortere perioder afbryder revalideringsforløbet

44. Supplerende hjælp til revalideringsydelsen efter § 37 og/eller § 37 a samt hjælp til familien

45. Terminshjælp

46. Hjælp i særlige tilfælde efter bistandslovens kapitel 11

Hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, § 43, stk. 2, 6, 7 og 8

47. Uddannelsesudgifter m.v.

48. Handicapbetingede udgifter

Gennemførelse af revalidering med dækning af leveomkostninger efter andre støtteordninger, kombineret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, jf. § 43, stk. 7

49. Generelle betingelser

50. Uddannelsesgodtgørelse og statens uddannelsesstøtte

51. Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser

Hjælp efter revalideringens afslutning

52. Kontanthjælp efter § 37 og § 37 a

Afsnit VI. Hjælp ydet som løn eller løntilskud (§ 43, stk. 8)

53. Generelt

54. Betingelser for »mindstelønsordninger«

55. Hvilke arbejdspladser kan anvendes?

56. Hvordan fastsættes hjælpen under »mindstelønsordninger«?

57. Lønnens størrelse generelt under »mindstelønsordninger«

58. Lønnens størrelse under »mindstelønsordninger« ved beskæftigelse hos private arbejdsgivere

59. Lønnens størrelse under »mindstelønsordninger« ved beskæftigelse hos offentlige arbejdsgivere

60. Beskæftigelse i tilknytning til andre støtteordninger

61. Betydningen af indtægt og formue

62. Hjælp til nødvendige udgifter, herunder befordringsgodtgørelse og tilskud til dobbelt husførelse under »mindstelønsordninger«

63. Skat

64. Ferie

65. Sygdom

66. ATP, arbejdsmarkedsbidrag

67. Arbejdsskadeforsikring

68. Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge

69. Ordninger med løn og løntilskud for personer, der modtager førtidspension

70. Arbejdsforholdets varighed, afbrydelse og ophør

71. Beskyttet beskæftigelse

Afsnit VII. Hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber m.v. (§ 43, stk. 9)

72. Hvornår kan der ydes hjælp?

73. Betydningen af indtægt og formue

74. Egentlige arbejdsredskaber

75. Andre former for engangsydelser

76. Hvordan ydes hjælpen? (bekendtgørelsens kapitel 5)

77. Afgrænsning til etableringshjælp

78. Afgrænsning til hjælpemidler efter § 58

Afsnit VIII. Hjælp til selvstændig etablering (§ 43, stk. 10)

79. Almindelige bemærkninger

80. Hvornår kan der ydes hjælp?

81. Hvad kan der ydes hjælp til?

82. Hvordan ydes hjælpen? (bekendtgørelsens kapitel 5)

83. Opfølgning, henstand og eftergivelse

84. Specielt om hjælp til motorkøretøj

85. Forholdet til etableringsydelse og igangsætningsydelse

Afsnit I. Klageregler

86. Klageregler

Afsnit . Overgangsregler

87. Overgang til den faste revalideringsydelse eller til andet forsørgelsesgrundlag

88. Tilbagebetaling m.v. af § 42-lån

89. Fastsættelse af afdrag

90. Inddrivelse af forfaldne afdrag

91. Bortfald

-------------------------------------------------------------------

INDLEDNING

Denne vejledning beskriver, hvordan kommunerne kan anvende bestemmelserne i bistandslovens kapitel 10 om hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v.

Vejledningen træder i stedet for Socialministeriets vejledning af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kap. 10 (§§ 43-45). (*1)

Til grund for vejledningen ligger de ændringer af revalideringsreglerne, som blev gennemført ved lov nr. 853 af 20. december 1989 med ikrafttræden den 1. oktober 1990 og den afklaring i praksis, herunder i ankepraksis, der herefter er sket.

Der er ikke i forbindelse med lov nr. 496 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (bruttoficering af kontanthjælp m.v.) og lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering foretaget ændringer i bistandslovens §§ 43-45 om revalidering. Men reglerne om aktivering har øget behovet for en præcisering af afgrænsningen mellem aktivering og revalidering.

Reglerne om revalideringsydelsen m.v., der trådte i kraft den 1. oktober 1990, blev indført for at give kommunerne forbedrede revalideringsmuligheder i forhold til den hidtidig gældende behovsbestemte forsørgelsesydelse. Reglerne tilsigter således, at hjælpe personer med nedsat erhvervsevne ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet, så de i stedet for en passiv forsørgelse kan få en aktiv erhvervsmæssig tilværelse.

Denne målsætning blev styrket ved ændringen af refusionsbestemmelserne ved lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. med ikrafttræden den 1. januar 1992, således at de substituerende ydelser, sygedagpenge og førtidspension fik samme refusionssats som kontanthjælp og støtte til revalidering. Samtidig fik kommunerne kompetencen til at tilkende førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3 (almindelig og forhøjet almindelig førtidspension).

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov m.v. med ikrafttræden den 1. juli 1994 blev der mulighed for yderligere udlægning af tilkendelseskompetencen m.v., idet kommunerne efter anmodning kan få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse efter pensionsloven samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed og støtte til køb af bil efter bistandslovens §§ 43, stk. 10 og 58. Det er en betingelse for at få overført den fulde kompetence, at kommunen nedsætter et socialt koordinationsudvalg.

De væsentligste elementer i de revalideringsregler, der trådte i kraft den 1. oktober 1990 er følgende, idet punktangivelserne henviser til denne vejledning:

  • 1) Kommunerne er forpligtet til at yde revalideringshjælp, hvis tildelingsbetingelserne i § 43, stk. 1, er opfyldt. Kriterierne svarer til den hidtidige bestemmelse i bistandslovens § 42, stk. 1, jf. pkt. 6-8.
  • 2) Der blev indført en fast bruttorevalideringsydelse, som svarer til dagpengenes maksimale beløb. Ydelsen er skattepligtig A-indkomst, jf. pkt. 38 og 41.
  • 3) Unge under 23 år får den halve revalideringsydelse, dog således at der kan dispenseres herfra, når der foreligger særlige forhold, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990 om den faste bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistandslovens § 43, og Socialministeriets ændringsbekendtgørelse nr. 1005 af 14. december 1993, jf. pkt. 12 og pkt. 38.
  • 4) Revalideringsydelsen er uafhængig af ægtefælles indkomst og formueforhold, jf. pkt. 39.
  • 5) Når der er iværksat revalidering efter en forud fastlagt erhvervsplan, skal den faste revalideringsydelse udbetales, jf. pkt. 26.
  • 6) Der er fastsat en varighedsbegrænsning på 5 år for revalideringsydelsen, dog med dispensationsmulighed, jf. pkt. 26.
  • 7) Efter § 43, stk. 6, kan der under forrevalidering ydes hjælp til uddannelses- eller handicapbetingede udgifter, samtidig med at revalidenden kan bevare det hidtidige forsørgelsesgrundlag, f sygedagpenge eller kontanthjælp, jf. pkt. 25.
  • 8) Når der modtages hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v. fra andre støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f fra statens uddannelsesstøtte, kan der ikke samtidig udbetales en fast revalideringsydelse. Der kan dog særskilt ydes hjælp til dækning af særlige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter, jf. pkt. 40.

Ved §-henvisninger til bistandsloven anvendes i denne vejledning alene §-nummer. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990 om den faste bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistanslovens § 43 og Socialministeriets ændringsbekendtgørelse nr. 1005 af 14. december 1993 skrives der bekendtgørelsen.

AFSNIT I

Kommunens generelle opgaver forud for eventuel beslutning om hjælp

efter § 43

Almindelige bemærkninger. Visitation

1. Revalidering består - kort beskrevet - i, at en person, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, støttes i at kunne opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet og derved få en acceptabel erhvervsmæssig tilværelse.

En af forudsætningerne for en vellykket revalidering er, at kommunen så tidligt som muligt får kendskab til behovet. Desuden er det afgørende, at målgruppen for revalidering udskilles fra gruppen af personer, hvis beskæftigelsesproblem umiddelbart vil kunne løses gennem deltagelse i de almindelige aktiverings- og arbejdsmarkedsordninger.

Udgangspunktet er, at hjælp til revalidering efter bistandsloven er subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.

Hjælp til revalidering efter § 43 kan derfor først sættes ind, når andre støtteordninger enten ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at bringe den pågældende revalidend ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

Personer, hvis beskæftigelsesproblemer umiddelbart vil kunne løses gennem deltagelse i aktiviteter efter lov om kommunal aktivering, er således ikke omfattet af revalideringsreglerne.

På den anden side kan nogle personer have en nedsat erhvervsevne, uden at der er mulighed for at bringe dem til hel eller delvis selvforsørgelse gennem et revalideringsforløb, der er tilrettelagt efter de pågældendes forudsætninger.

I den sidstnævnte gruppe kan bl.a. befinde sig personer med svære misbrugsproblemer og personer, der er på grænsen til at opfylde betingelserne for at være berettiget til pension.

Det forebyggende og opsøgende arbejde og en sikker visitation tidligt i forløbet er derfor vigtige forudsætninger både for revaliderings- og aktiveringsindsatsen.

Forebyggelse

2. Det forebyggende arbejde består bl.a. i en indsats for at forbedre den generelle beskæftigelses- og uddannelsessituation i kommunen.

Det er derfor vigtigt at have en aktuel viden om erhvervs- og uddannelsesbetingelser, om bolig- og trafikforhold og om miljø- og sundhedsforhold.

Med det formål at undgå udstødning fra arbejdsmarkedet er det desuden vigtigt at prioritere en tidlig indsats i sygedagpengesager, herunder at udvikle modeller for hensigtsmæssige arbejdsgange og samarbejdspartnere. Som relevante samarbejdspartnere for kommunerne i disse sager kan typisk nævnes: de faglige organisationer, de praktiserende læger og sygehusvæsenet i det hele taget samt bedriftssundhedstjenesten og amtet.

I henhold til lov om arbejdsmiljø er udstedt bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste nr. 323 af den 19. maj 1993. I bekendtgørelsens § 4, opregnes, hvilke opgaver bedriftssundhedstjenesten især skal varetage. Som en af opgaverne nævnes i § 4, stk. 1, nr. 9, at forestå helbredsundersøgelser ved ansættelsen og rådgivning af den enkelte arbejdstager, om mulige arbejdsbetingede helbredsproblemer og deres løsning, herunder placering af den enkelte og i begrænset omfang deltage i erhvervsmæssig genoptræning og revalidering af erhvervshæmmede.

Som led i et forebyggende arbejde kan der også være brug for analyser af befolkningssammensætningen i lokalområdet, ligesom det er væsentligt at få belyst årsagerne til, at folk retter henvendelse til kommunen om sociale problemer.

Jo større viden, der er om disse forhold, jo større er muligheden for at imødekomme behov for særlige støtteordninger og sætte ind med målrettet forebyggende virksomhed f i form af en samlet ungdomsrådgivning med tæt kontakt til erhvervsvirksomheder i kommunen, forbedring af arbejdsmiljøet gennem samarbejde med virksomheder, læger og bedriftssundhedstjeneste samt forbedring af samarbejdet med erhvervskonsulenter.

Særlig truede grupper

3. Nogle persongrupper er i en så udsat eller truet helbredsmæssig og/eller social situation, at det må forudses, at der kan opstå behov for bistand, herunder for en revalideringsindsats med hjælp efter § 43 eller andre støtteordninger.

Som eksempel på sådanne persongrupper kan nævnes:

  • 1) personer med fysiske eller psykiske handicap, herunder personer med sindslidelser, både unge og voksne, herunder disses familier,
  • 2) enlige forsørgere, hvis problemer ofte kan være, at de befinder sig i en fastlåst social situation,
  • 3) unge med mangelfulde skolekundskaber,
  • 4) unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller arbejde,
  • 5) personer, der har været uden arbejde igennem længere tid,
  • 6) personer med massive beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige vanskeligheder,
  • 7) personer, der modtager sygedagpenge, og som ikke umiddelbart må antages at kunne vende tilbage til deres hidtidige arbejde,
  • 8) personer med særlige psykiske eller sociale vanskeligheder, herunder misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer,
  • 9) personer, der i øvrigt lever under belastende sociale forhold.

Opsøgende arbejde

4. Den forebyggende indsats over for grupper af personer med samme eller ensartede problemer kan bestå i:

  • 1) opsøgende gruppearbejde, f over for enlige mødre, som derved kan bringes til at opbygge indbyrdes sociale relationer,
  • 2) miljøarbejde i nye eller belastede boligområder, f over for unge med trivselsproblemer,
  • 3) udstationering af rådgivningsvirksomhed på arbejdspladser, i fagforeninger, boligområder m.v.,
  • 4) smidig informationsudveksling med andre medarbejdere, som via deres arbejde i kommunen tidligt får kendskab til behov for bistand.

Rådgivning og vejledning. Samarbejde med andre myndigheder

5. Kommunalbestyrelsen har ifølge bistandslovens § 28 pligt til at hjælpe alle, der har brug for det, med rådgivning og vejledning.

Rådgivnings- og vejledningsindsatsen er af afgørende betydning i alle faser af en revalideringssag. Jo tidligere indsats, jo større chance er der for et vellykket forløb. I nogle tilfælde vil rådgivning og vejledning kunne forebygge, at der bliver tale om en revalideringsindsats efter § 43.

Vejledningen kan i forbindelse med erhvervsmæssige vanskeligheder i nogle tilfælde bestå blot i en henvisning til arbejdsformidlingskontoret, herunder erhvervsvejledningen, ungdomsvejledningen eller en eventuel koordineret ungdomsrådgivning.

Den kommunale forvaltning må dog ofte gå mere aktivt ind i vejledningen, bl.a. fordi der er brug for flere myndigheders medvirken, så rådgivningen derfor må koordineres. Forvaltningen bliver herved for borgeren den myndighed, som i samarbejde med ham eller hende kontakter de relevante parter i en revalideringssituation.

De forskellige former for samarbejdsaftaler med andre myndigheder m.v., jf. pkt. 29, bør revideres løbende i takt med udviklingen i området og i overensstemmelse med parternes erfaringer.

AFSNIT II

Hvornår kan der ydes hjælp efter § 43?

Generelle betingelser

6. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at klare sig selv, kan der ydes hjælp til revalidering efter § 43. Hjælpen er dog subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning. Der kan således kun ydes hjælp efter § 43, når andre støtteordninger ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at bringe en person med nedsat erhvervsevne ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

Personer, der ønsker en uddannelse, omskoling eller lignende, skal derfor som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger.

Nogle personer er, eller kan risikere at komme, i en særlig truet situation, hvor det er nødvendigt med ekstra hjælp og støtte, hvis de i fremtiden skal kunne forsørge sig selv og familien.

Personer, der efter en konkret vurdering befinder sig i en sådan særlig situation, kan få hjælp efter § 43, hvis der er en rimelig sandsynlighed for, at denne hjælp vil kunne bringe dem ind i eller tilbage til en normal erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af deres erhvervsmæssige situation.

Årsagen til, at de ikke kan udnytte deres erhvervsevne uden at få denne særlige hjælp, kan være såvel et fysisk eller psykisk handicap som en fastlåst social situation, de ikke eller kun vanskeligt kan komme ud af ved egen hjælp.

Der bør altid foretages en samlet vurdering af den pågældendes og familiens helbredsmæssige og sociale situation, herunder uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

De fysiske/psykiske faktorer

7. Vurderingen af, om en person som følge af et fysisk/psykisk handicap har brug for hjælp efter § 43, foretages på grundlag af fornødne helbredsmæssige oplysninger.

Det er ikke muligt at give en generel beskrivelse af, hvor omfattende det fysisk/psykiske handicap skal være for at begrunde § 43-støtte. Det afgørende er, at den pågældende på grund af sine helbredsmæssige problemer sammenholdt med sin sociale situation ikke kan leve op til vilkårene på det almindelige arbejdsmarked eller fortsætte i sin hidtidige beskæftigelse.

I nogle tilfælde kan ganske få oplysninger være tilstrækkelige til at vurdere, om der er behov for § 43-hjælp, i andre vil det være nødvendigt med mere uddybende f lægelige oplysninger, herunder om prognosen.

Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt i et sygdomsforløb tages tilling til, om der kan blive brug for at tilbyde revalidering.

Den sociale faktor

8. Vurderingen af, om en person alene på grund af en fastlåst social situation har brug for støtte, må tage sit udgangspunkt i den enkeltes konkrete forhold. Der skal her navnlig tages stilling til, om der er tale om en så truet situation, at den pågældende ikke selv kan løse sine problemer på en sådan måde, at han eller hun også på længere sigt vil kunne opnå acceptable erhvervsmæssige vilkår for sig og sin familie.

Behovet for revalidering må overvejes så tidligt som muligt. Erfaringerne viser, at mulighederne for at gennemføre et revalideringsforløb falder væsentligt, jo længere tid en socialt belastende situation får lov til at fortsætte.

Personer med særlige psykiske eller sociale vanskeligheder, herunder misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer (socialt udstødte eller udstødningstruede) vil især gennem en forrevalideringsfase kunne stabiliseres og erhvervsmodnes. Dette gælder såvel personer, som risikerer at komme i en situation med flere tunge personlige og sociale problemer, hvis der ikke tidligt i forløbet sættes ind med tilbud, som personer, der gennem andre indsatser, som f ophold i § 105-institution eller misbrugsbehandling, har været igennem et første rehabiliteringsforløb.

Ikke mindst i forbindelse med behandling for stofmisbrug, det være sig med eller uden metadon, er det vigtigt, at der i forbindelse med en samlet behandlingsplan overvejes om og på hvilken måde, der kan følges op med specielt støttende aktiviteter, der kan føre frem til en integration i samfundet og arbejdslivet.

En tilvænning til sociale aktiviteter og tiltro til egne muligheder, f gennem daghøjskole- og højskoleophold, kan i disse tilfælde være et uundværlig led i processen frem mod en tilværelse uden tilbagefald til stofferne.

Såvel under opholdet på en § 105-institution som i forbindelse med udslusning fra institutionen kan kommunen i samarbejde med institutionen tilrettelægge et egentlig revalideringsforløb, såfremt betingelserne for revalidering er til stede. Der henvises til nærmere omtale herom i vejledning om betaling for ophold i institutioner m.v. efter bistandslovens § 105.

Særlige persongrupper

Enlige forsøgere

9. Enlige forsørgere kan befinde sig i en fastlåst social situation, som kun ekstraordinære foranstaltninger kan hjælpe dem ud af.

Unge enlige forsøgere, der modtager hjælp efter § 37, er en særlig udsat gruppe. Deres situation skal derfor altid undersøges omhyggeligt, og det bør altid tages op til vurdering, om der skulle være behov for at give hjælp til en placering på arbejdsmarkedet.

I nogle tilfælde er det dog oplagt, at tilbud om § 43-hjælp er overflødig. Det gælder f, hvis behovet for hjælp kun er kortvarigt, eller der tidligere er givet et tilbud, som den pågældende ikke har ønsket og fortsat ikke ønsker eller kan motiveres til at tage imod. Man bør dog være opmærksom på, hvad årsagen til den manglende motivation kan være.

Hvis en enlig forsørger igennem længere tid har måttet klare sig udelukkende med hjælp efter § 37, vil der være stor sandsynlighed for, at en samlet vurdering af den pågældendes situation bør resultere i et tilbud om hjælp efter § 43.

Der er dog en række andre forhold, der kan have betydning ved vurderingen af, om § 43-hjælp er påkrævet.

Som typiske eksempler kan nævnes, at den pågældende:

  • 1) bliver eneforsørger, før den erhvervsforberedende skolegang er overstået, eller i en usædvanlig ung alder,
  • 2) bliver eneforsørger efter at være kommet over den normale uddannelsesalder,
  • 3) bliver eneforsørger og befinder sig i et for alderen normalt uddannelsesforløb, hvor der ikke kan opnås ordinær uddannelsesstøtte,
  • 4) bliver eneforsørger under uddannelse, der nærmer sig sin afslutning, men ikke kan gøres færdig uden hjælp efter § 43,
  • 5) bliver eneforsørger og herefter ikke kan magte et arbejde med skiftende arbejdstider eller transportproblemer,
  • 6) som eneforsørger er beskæftiget i et erhverv, hvor netop eneforsørgere er hårdere ramt af arbejdsløshed end andre befolkningsgrupper.

De nævnte eksempler er ikke udtømmende. Der vil være andre situationer, hvor den enlige forsørger kan have brug for hjælp efter § 43 og dermed mulighed for at kunne få en beskæftigelse, som kan give familien som helhed, d.v.s. også børnene, rimelige og acceptable vilkår.

Arbejdsløse

10. En arbejdsløs, der modtager kontanthjælp efter § 37, må først henvises til at benytte de uden for bistandsloven gældende specielle støtteordninger, jf. pkt. 14.

I nogle tilfælde kan der dog være brug for en ekstra støtte, for at den arbejdsløse kan bringes ind i eller tilbage til en normal tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dette gælder navnlig unge arbejdsløse uden egentlig erhvervserfaring og personer, der i længere tid har modtaget kontanthjælp. I disse tilfælde bør det undersøges, om der udover arbejdsmarkedssituationen kan ligge særlige årsager til grund for arbejdsløsheden, f en utilstrækkelig skoleuddannelse, alvorlige problemer i familien, dårlige boligforhold eller generelt dårlige sociale forhold.

Det afgørende er, at den arbejdsløse ikke umiddelbart kan få anvist arbejde eller klare sig med en uden for bistandsloven gældende støtteordning, fordi han eller hun har brug for en særlig støtte under en tilvænnings- eller optræningsperiode, inden han eller hun kan påtage sig og fastholde en lønnet beskæftigelse.

Personer, der kan have særlige beskæftigelses- eller uddannelsesvanskeligheder

11. Flygtninge og indvandrere kan som andre få hjælp efter § 43, hvis det efter en konkret vurdering af den enkeltes situation viser sig at være nødvendigt at give denne ekstra hjælp, for at den pågældende kan blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie, jf. pkt. 6-8.

Kulturelle forhold er et væsentligt moment i denne vurdering.

En flygtning gennemløber typisk en 18-måneders integrationsperiode, hvor Flygtningehjælpen varetager den sociale bistand, herunder eventuel hjælp efter § 43. Indvandrere gennemløber ikke en integrationsperiode, men tager ophold direkte i bopælskommunen, som varetager evt. hjælp efter § 43.

Undervisning af voksne indvandrere i dansk sprog og dansk kultur og samfundsforhold er i første række en amtskommunal forpligtelse, jf. lov nr. 355 af 4. juni 1986 med senere ændringer om undervisning af voksne indvandrere samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1986 med samme titel. I det omfang udgifterne i forbindelse med danskundervisning ikke dækkes af amtskommunen, kan der ydes hjælp efter § 43, herunder til særlige transportudgifter i forbindelse med deltagelse i undervisning, hvis den pågældende flygtning eller indvandrer opfylder betingelserne for at få sådan hjælp, typisk efter § 43, stk. 7 eller stk. 6.

Udover danskundervisning med et alment sigte kan det være nødvendigt med danskundervisning, der forbereder til at gå i gang med en bestemt uddannelse eller optræning. Sådan danskundervisning vil normalt være et led i en forrevalidering. I denne forberedende revalideringsfase kan det hidtidige forsørgelsesgrundlag, f kontanthjælp efter § 37, bevares. Hvis det sproglige handicap i den forudgående fase allerede er så vidt overvundet, at det er muligt at fastlægge revalideringens mål, indhold og tidsrammer, kan en mere vidtgående danskundervisning dog indgå som et element i en erhvervsplan, jf. pkt. 26 om erhvervsplanens indhold.

Revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2, kan først udbetales, når der er fastlagt og iværksat en erhvervsplan.

En flygtning vil ofte have brug for hjælp efter § 43 udover integrationsperioden. I disse tilfælde skal revalideringen altid tilrettelægges i et nøje samarbejde med den opholdskommune, som efter integrationsperioden står for videreførelsen og opfølgning af revalideringen.

En asylansøger, der gifter sig med en dansk statsborger, vil ligeledes kunne få hjælp efter § 43, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor.

Unge

12. Unge, der netop har forladt skolesystemet, skal så vidt muligt klare sig med de normale støtteordninger i det almindelige uddannelsessystem, herunder især statens uddannelsesstøtte, (stipendier, studielån og slutlån). Som eksempel på undtagelser herfra kan nævnes unge med svære handicap eller unge, der af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

Der kan i givet fald suppleres med særskilt hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7, når den unge opfylder betingelserne i § 43, stk. 1.

Unge med misbrugsproblemer og andre socialt truede unge vil som regel have behov for en afklarende eller erhvervsmodnende forrevalideringsfase, inden der kan fastlægges en realistisk erhvervsplan. Forrevalideringen kan foregå efter § 43, stk. 6, således at revalidenden bevarer det hidtidige forsørgelsesgrundlag, f kontanthjælp. Under forrevalideringen kan der ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af aktiviteten f uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter.

Først når der er iværksat en erhvervsmæssig revalidering efter en fastlagt erhvervsplan, kan der udbetales en revalideringsydelse efter § 43, stk. 2.

En ung under 18 år som opfylder betingelserne i § 43, stk. 1, om nedsat erhvervsevne vil principielt kunne få hjælp efter § 43, f § 43, stk. 7 eller 6, hvor forældrene typisk dækker forsørgelsesudgifterne.

Det bemærkes, at forældrene efter § 6 har forsørgelsespligt over for det offentlige for deres børn under 18 år bortset fra de særlige tilfælde i § 6, stk. 3. (Forsørgelsespligten over for et barn ophører, hvis barnet selv får forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et barn, eller hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab).

Hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et særligt behov for støtte hos en ung under 18 år, giver reglerne i § 33 mulighed for at beslutte, at den unge som en foranstaltning skal søge et uddannelsessted eller lignende. En sådan foranstaltning skal dog senest ophøre, når den unge fylder 18 år.

Personer, der modtager førtidspension

13. Personer, der modtager førtidspension kan få hjælp efter § 43, hvis det er nødvendigt for at kunne bedre eller bevare en resterende erhvervsevne eller med henblik på en fuldstændig frigørelse fra pensionen.

Pension kan gøres hvilende under revalideringen, jf. § 59, stk. 4, i pensionsloven og pkt. 94, i Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension. Dette er normalt altid en forudsætning ved revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løn eller løntilskud, jf. afsnit VI.

I andre tilfælde kan pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringer, hvis særlige forhold gør sig gældende, f hvor helbredsforhold og prognose gør det usikkert, om pensionisten efter endt revalidering også vil have rimelige erhvervsmuligheder. I disse tilfælde kan der ydes særskilt hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7.

Pension og revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, kan ikke oppebæres samtidig.

Forholdet til andre støtteordninger

Hjælp i tilslutning til Arbejdsministeriets, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud

14. En række andre støtteordninger har samme målsætning som en revalideringsindsats efter § 43. Som beskrevet i pkt. 1, retter tilbud efter lov om kommunal aktivering sig ikke mod samme målgruppe som tilbud efter revalideringsreglerne.

Som det også fremgår af pkt. 1, er det karakteristiske for de personer, der falder ind under § 43, at de andre støtteordninger enten ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at bringe dem ind i en acceptabel erhvervsmæssig situation.

Hvis en person efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 43, må kommunen være opmærksom på, om det er muligt eller tilstrækkeligt at benytte Arbejdsministeriets, Kulturministeriets eller Undervisningsministeriets beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Støtte til forsørgelse efter anden lovgivning, f statens uddannelsesstøtte (stipendier, studielån og slutlån) kan kombineres med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 6 og 7, hvis de pågældende opfylder betingelserne herfor.

Revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, forudsætter en forud fastlagt erhvervsplan og kan ikke modtages samtidig med forsørgelsesydelser efter anden lovgivning, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Særlige forhold gør sig gældende for de personer, der som ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vælger at gå igang med uddannelse og få uddannelsesgodtgørelse efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, kap. 10, i stedet for at fortsætte med arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis de pågældende har en erhvervsbegrænsning ud over arbejdsløshed, kan de i nogle tilfælde opfylde betingelserne for at få hjælp efter § 43.

Træffes der efter § 43, stk. 1, beslutning om, at der udover uddannelsesgodtgørelsen særskilt ydes hjælp til de uddannelses- eller handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7, vil revalidenden, så længe han eller hun er berettiget til og modtager uddannelsesgodtgørelse, bevare den normale tilknytning til sin arbejdsløshedskasse. Spørgsmålet om berettigelse til uddannelsesgodtgørelse afgøres efter reglerne i Arbejdsministeriets lovgivning.

Flytning under revalideringsforløbet

Flytning til en anden kommune

15. Hvis en revalidend og dennes familie flytter til en anden kommune end den kommune, der har bevilget hjælp efter § 43, går forpligtelsen til at yde bistand videre til den nye opholdskommune i henhold til § 10.

Er bopælsskiftet ikke et led i planen for revalideringen, bør de 2 kommuner tage kontakt med hinanden, således at planen kan fortsættes. Der bør kun ske ændringer i forløbet, hvis omstændigheder i forbindelse med flytningen har gjort planen uhensigtsmæssig.

Tilflytningskommunen kan således ikke ændre en af fraflytningskommunen fastlagt erhvervsplan, når der er givet et bindende tilsagn til revalidenden fra fraflytningskommunen om at yde hjælp til den fastlagte erhvervsplan, og der ikke ved flytningen er sket individuelle eller generelle ændringer i revalidendens muligheder for at gennemføre planen.

Ved flytning kan den nye opholdskommune kræve sin andel af udgifterne refunderet af den tidligere opholdskommune efter § 11, uanset om flytningen er sket på eget initiativ eller som led i den lagte plan for revalideringen, herunder også som led i en forud fastlagt erhvervsplan efter § 43, stk. 2.

AFSNIT III

Hvordan ydes hjælpen, og hvad kan der ydes hjælp til?

Almindelige bemærkninger om hjælp efter § 43

16. Når en person opfylder kriterierne for hjælp efter § 43, stk. 1, tages der stilling til, hvordan hjælpen ydes efter de øvrige bestemmelser i § 43.

Indtil revalideringen iværksættes efter en fastlagt erhvervsplan, bevarer personen sit oprindelige forsørgelsesgrundlag i form af kontanthjælp, sygedagpenge, eller andet, jf. pkt. 34.

I denne periode kan der efter § 43, stk. 6, ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af en uddannelse eller anden aktivitet, som er nødvendig eller hensigtsmæssig for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan. Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter, der følger af et handicap.

Personer, der er særligt truede, kan få hjælp til specielt støttende aktiviteter, der kan være nødvendige i en afklarende eller erhvervsmodnende fase, før en egentlig erhvervsplan kan tilrettelægges og iværksættes.

Når der i øvrigt er truffet beslutning efter § 43, stk. 1, om at yde hjælp til uddannelse m.v., skal der så hurtigt som muligt udarbejdes en erhvervsplan, så en revalidering kan iværksættes efter planen.

Når revalideringen er iværksat efter § 43, stk. 2, med revalideringsydelse, kan der ligeledes ydes hjælp til nødvendige uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter bestemmelsen. De økonomiske vilkår er nærmere beskrevet i afsnit V.

Den faste revalideringsydelse er som hjælp efter de tidligere gældende regler subsidiær i forhold til støtte til uddannelse m.v. efter anden lovgivning. Det betyder, at hvis en person med nedsat erhvervsevne kan blive hjulpet ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet efter Arbejdsministeriets, Kulturministeriets eller Undervisningsministeriets støtteordninger, kan der ikke udbetales en fast revalideringsydelse efter § 43. I de tilfælde, hvor der ikke udbetales en fast revalideringsydelse, fordi den pågældende kan klare sig med hjælp fra andre støtteordninger, vil f statens uddannelsesstøtte (stipendier, studielån og slutlån) kunne kombineres med hjælp alene til dækning af særlige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7.

Især unge, der netop har forladt skolesystemet, vil i vidt omfang kunne klare sig med de normale støtteordninger i det almindelige uddannelsessystem, men med eventuelt tillæg til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, efter § 43, stk. 7. Som eksempel på undtagelser herfra kan nævnes unge med svære handicap eller unge, der af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. pkt. 12.

Efter § 43, stk. 7, kan personer med nedsat erhvervsevne, som under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, få særskilt hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

Ved optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked kan hjælpen ydes som løn eller løntilskud efter § 43, stk. 8, der fastsættes uanset § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter efter bestemmelsen.

I øvrigt kan der ydes hjælp til enhver uddannelse, omskoling eller erhvervsmæssig optræning, der kan hjælpe revalidenden ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet, således at pågældende fremtidig vil kunne klare sig selv og sørge for sin familie.

For så vidt angår særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter § 43, stk. 9 og 10 henvises til afsnit VII og VIII.

Uddannelser og kurser

17. Der kan ydes hjælp efter § 43, stk. 2, stk. 6, stk. 7 og stk. 8, til bl.a.:

  • 1) erhvervsforberedende skolegang og kurser, herunder HF, studenter- og andre forberedelseskurser,
  • 2) efterskole- og højskoleophold,
  • 3) faglige uddannelser, herunder erhvervsuddannelser
  • 4) andre kortere elevuddannelser og lignende,
  • 5) korte videregående uddannelser,
  • 6) mellemlange og lange videregående uddannelser,
  • 7) kurser iværksat efter Arbejdsministeriets, Kulturministeriets eller Undervisningsministeriets regler.

Der kan således ydes hjælp til kurser og uddannelse, som ikke er kompetencegivende d.v.s. ikke umiddelbart giver mulighed for ansættelse indenfor et bestemt erhvervsområde, når de indgår som led i den fastlagte erhvervsplan efter § 43, stk. 2, eller de er en del af den afklarende fase, jf. § 43, stk. 6, eller uddannelsen støttes efter anden lovgivning, jf. § 43, stk. 7, eller optræningen eller oplæringen foregår med løn eller løntilskud, jf. § 43, stk. 8.

Der kan efter § 43, som led i en forrevalidering og ved indslusning på arbejdsmarkedet, ydes hjælp til:

  • 8) erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, eventuelt etableret af kommunen selv eller i samarbejde med andre, forudsat at disse kurser ikke kan henføres til den almindelige rådgivning, kommunen er forpligtet til at yde, jf. pkt. 5
  • 9) jobindslusningsprojekter etableret af en kommune selv, eller i samarbejde med andre, forudsat at der er tale om egentlige revalideringsprojekter, at projektets indhold og formål er nøje beskrevet, og at det har eget budget og er regnskabsmæssigt adskilt. Udgifter til rådgivning og administration, der falder ind under de almindelige (amts)kommunale opgaver, kan ikke omfattes af projektets udgifter, jf. pkt. 5.

Det er en betingelse, at der løbende sker personbogføring, jf. socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Hvornår ydes hjælpen som lån, tilskud m.v.

18. Hjælp i form af lån og tilskud til visse uddannelser ophørte ved indførelsen af revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2, som er en fast bruttoydelse, der er skattepligtig. De uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 2, stk. 6, stk. 7 og stk. 8, ydes som tilskud. Tilsvarende gælder hjælp til kurser efter § 43, stk. 9, sidste pkt.

Der gælder særlige regler om tilskud, udlån og lån i forbindelse med hjælp efter § 43, stk. 9, til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber og efter stk. 10 om hjælp til selvstændig etablering, jf. afsnit VII og VIII samt bekendtgørelsens kapitel 5.

Personer, der ved lovens ikrafttræden den 1. oktober 1990 var i gang med en uddannelse med § 42-lån efter de hidtil gældende regler, og som overgik til den faste revalideringsydelse uden låneandel, skal tilbagebetale den del af revalideringshjælpen, der indtil 1. oktober 1990 blev ydet som lån, jf. afsnit .

Revalidering på det almindelige arbejdsmarked

Arbejdsprøvning

19. Arbejdsprøvning kan foregå på en offentlig eller privat arbejdsplads. Formålet med en arbejdsprøvning er normalt at vurdere, om revalidenden helbredsmæsigt og evnemæssigt kan optrænes til at udføre det omhandlede arbejde.

Arbejdsprøvning vil derfor som regel være af kortere varighed.

Arbejdsprøvning kan indgå i forskellige faser under en revalidering.

Der kan ske arbejdsprøvning, når der er truffet beslutning om revalidering, uden at der er fastlagt en erhvervsplan, hvis der er behov for en nærmere afklaring af, hvad revalideringen skal føre til. Her vil det oprindelige forsørgelsesgrundlag, typisk sygedagpenge eller kontanthjælp skulle bevares, og eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdsprøvningen afholdes efter § 43, stk. 6.

I nogle tilfælde vil en arbejdsprøvning også kunne finde sted som et led i den fastlagte erhvervsplan, hvorunder personen modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2. Dette kan typisk være tilfældet i situationer, hvor der i et revalideringsforløb bliver behov for en revision af den lagte erhvervsplan, men det kan også indgå i en egentlig erhvervsplan, hvor hovedsigtet er klart, men hvor mindre afklarende prøver er nødvendige. Under en sådan kortvarig arbejdsprøvning bevarer personen revalideringsydelsen uændret.

Faglig oplæring, arbejdsoptræning, omskoling, lærlingeuddannelser samt andre uddannelser, hvor der ydes elevløn

20. Der vil kunne ydes hjælp til en længerevarende arbejdsoptræning, omskoling eller egentlig faglig oplæring på en offentlig eller privat arbejdsplads. Hjælpen kan i disse tilfælde ydes som løn eller løntilskud efter § 43, stk. 8.

Sådanne aflønninger kan ikke oppebæres samtidig med revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2, men eventuelt i forlængelse heraf. Ved erhvervsuddannelser m.v., som eventuelt påbegyndes med en ulønnet periode, kan der i denne periode ydes hjælp efter § 43, stk. 2. I den periode af uddannelsen (evt. hele uddannelsen), hvor arbejdsgiveren yder overenskomstmæssig løn, kan der ydes løntilskud efter § 43, stk. 8, til dækning af forskelsbeløbet mellem praktik-, elev- eller lærlingelønnen og niveauet for revalideringsydelsen eller overenskomstens begyndelsesløn. I de situationer, hvor betingelserne for at yde løntilskud ikke er til stede, jf. pkt. 53 og 54, kan der efter § 43, stk. 7, særskilt ydes hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter kombineret med praktik-, elev- eller lærlingelønnen.

Revalidering på revalideringsinstitution

Anvendelse af revalideringsinstitutioner

21. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at arbejdsprøvning, -observation eller egentlig erhvervsoptræning foregår på en revalideringsinstitution oprettet efter § 91.

Der henvises herom til Socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.

Uddannelse i udlandet

Hjælp under uddannelse i udlandet

22. Hjælp under uddannelse i udlandet kan kun ydes i tilfælde, hvor udlandsopholdet er af kortere varighed og et planlagt led i en uddannelse, som indgår i den fastlagte erhvervsplan. Det er en betingelse, at den pågældende er bosat her i landet på det tidspunkt, da uddannelsen iværksættes, samt at kommunen kan følge uddannelsesforløbet under udlandsopholdet.

Ved vurderingen kan anvendes de regler, der gælder for statens uddannelsesstøtte.

AFSNIT IV

Hvordan tilrettelægges et revalideringsforløb?

Generelt

Hvad er erhvervsmæssig revalidering?

23. Erhvervsmæssig revalidering består af en række tilbud til personer, der er fysisk, psykisk eller socialt erhvervshæmmede, med det formål, at de pågældende på trods af deres erhvervshæmning bliver i stand til at opnå og/eller fastholde et arbejde på det almindelige arbejdsmarked i konkurrence med andre arbejdssøgende.

Tilbuddene kan bestå af et eller flere af følgende elementer:

  • 1) Rådgivning.
  • 2) Direkte placering på arbejdsmarkedet (selektiv placering).
  • 3) Arbejdsprøvning, arbejdsoptræning.
  • 4) Faglig oplæring eller anden arbejdsmarkedsuddannelse.
  • 5) Teoretisk uddannelse.
  • 6) Hjælp til arbejdsredskaber.
  • 7) Hjælp til selvstændig etablering m.v.

På grundlag af sociale og helbredsmæssige oplysninger om den pågældendes situation må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvilke tilbud der enkeltvis eller kombineret er bedst egnede til at løse det konkrete erhvervsproblem.

Elementerne i et revalideringsforløb

24. Revalidering er en proces, hvor det ikke altid vil være muligt at forudsige hele forløbet. Et revalideringsforløb kan være ganske enkelt og f blot bestå i gennemførelse af en kompetencegivende uddannelse med støtte efter § 43, stk. 7, til de særlige uddannelses- eller handicapbetingede udgifter.

Revalideringsforløbet kan dog også være nok så kompliceret og sammensat af en række tilbud, som f begynder med en forberedende revalidering, inden der kan fastlægges og iværksættes en realistisk erhvervsplan.

Med reglerne om en fast revalideringsydelse er det vigtigt at skelne mellem, hvilke aktiviteter der foregår i en forberedende revalideringsfase, og hvilke der er dele af en fastlagt erhvervsplan, idet kun aktiviteter, der er omfattet af en forud fastlagt erhvervsplan, berettiger til modtagelse af revalideringsydelsen.

Forrevalidering

25. Afgørende for, om en aktivitet hører under forrevalidering, er, om aktiviteten har et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Hjælpen i forrevalideringsfasen, jf. § 43, stk. 6, ydes i perioden mellem beslutningen om revalidering og iværksættelsen af den fastlagte erhvervsplan. Forrevalideringsperioden forudsættes i almindelighed at være forholdsvis kortvarig.

De aktiviteter, der kan foregå i forrevalideringsfasen, kan f være arbejdsprøvning på eller uden for revalideringsvirksomhed, daghøjskoleophold, højskoleophold, produktionsskoleophold, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, jobindslusningsprojekter, undervisning på 9.-10. klasse samt gymnasie- og HF-niveau m.v. og andre forberedende aktiviteter, der er nødvendige til afklaring af revalideringsmulighederne.

Den faste revalideringsydelse kan ikke udbetales under forrevalidering, hvor revalidenden i stedet kan bevare det hidtidige forsørgelsesgrundlag så som kontanthjælp eller sygedagpenge suppleret med hjælp til de særlige udgifter til aktiviteten efter § 43, stk. 6.

Kravet om udnyttelse af arbejdsmulighederne anses for opfyldt efter § 40, stk. 1, nr. 3, når en person under forrevalidering går i gang med diverse forberedende kurser, arbejdsprøvning m.v.

Erhvervsplanen

26. Revalideringsydelsen skal ydes, når en forud fastlagt erhvervsplan iværksættes. Ydelsen udbetales, til erhvervsplanen er gennemført, dog højst en periode på 5 år.

Varighedsbegrænsningen løber fra iværksættelsen af erhvervsplanen. Reglerne om forlængelse af støtteperioden findes i bekendtgørelsens kapitel 3.

Erhvervsplanen er et tilrettelagt revalideringsforløb, der har et erhvervsrettet sigte, som på så kort tid som muligt kan bringe revalidenden ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet. Tidsrammen fastsættes i erhvervsplanen.

Planen skal være realistisk, d.v.s. at den beskæftigelse, der sigtes mod, skal kunne varetages af den pågældende revalidend.

Hvilke moduler, erhvervsplanen skal bygges op af, afhænger af det individuelt fastsatte mål med revalideringen. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser, muligheder for optagelse på uddannelsesinstitution og endelig erhvervsmæssig placering.

Det forudsættes, at revalidenden deltager aktivt i tilrettelæggelse af hele revalideringsforløbet, både i den forberedende fase og i planlægningen af erhvervsplanen.

Erhvervsplanen er derfor i princippet at betragte som en gensidig aftale mellem revalidend og kommune.

Erhvervsplanen skal beskrive, hvilken beskæftigelse der sigtes mod, og hvilke tiltag, der er planlagt i forløbet, samt angive det tidsmæssige forløb.

Planen kan indeholde uddannelsesforberedende foranstaltninger m.v. og egentlige kompetencegivende uddannelses- og erhvervsmæssige elementer.

Der kan være tale om en faglig eller teoretisk uddannelse eller omskoling og nødvendige forberedende aktiviteter og undervisning, kurser med praktisk og teoretisk indhold, arbejdspraktik og arbejdsprøvning på revalideringsinstitutioner eller på arbejdsmarkedet under hensyn til det individuelt fastsatte mål.

Afgørende er, om disse elementer har et bestemt erhvervsmæssigt sigte, og dermed ud fra det realistiske formål med erhvervsplanen kan indgå i denne.

Planen kan revideres undervejs, hvis individuelle eller generelle betingelser for dens gennemførelse ændrer sig, men dette ændrer ikke den maksimale gennemførelsestid på 5 år, med mindre pågældende opfylder betingelserne for forlængelse af støtteperioden efter bekendtgørelsens kapitel 3.

Kommunalbestyrelsen skal følge revalideringsforløbet med henblik på at støtte gennemførelsen samt påse, at erhvervsplanen følges. Der skal mindst hvert halve år indhentes nødvendige oplysninger herom, jf. § 45 og bekendtgørelsens § 4.

Hvornår skal man begynde at overveje revalidering?

27. En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket revalidering er, at kommunen kommer i kontakt med den, der har brug for hjælpen, på et så tidligt tidspunkt, at økonomiske, sociale og eventuelt psykiske problemer ikke er blevet store og uoverskuelige.

I forbindelse med opfølgningen i kontanthjælpssager og sager om sygedagpenge bør man altid på et tidligt tidspunkt være opmærksom på, om der er et revalideringsbehov. Det samme gælder ved visitation til tilbud efter lov om kommunal aktivering.

Det er hensigtsmæssigt at gå i gang med rådgivning, vejledning og afklarende og forberedende revalideringstiltag sideløbende med og inden en sygebehandling er afsluttet. I forbindelse hermed kan der bl.a. stilles forslag til løsning af økonomiske og praktiske problemer inden eller som led i planlægningen af den pågældendes erhvervsmæssige fremtid.

Reglerne om muligheden for afklarende og forberedende revalidering, medens der modtages sygedagpenge, findes i lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 5, stk. 2, nr. 2, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 15, stk. 2, jf. Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, punkt 10.

Den forberedende revalidering kan finde sted, når der er truffet beslutning om revalidering, uden at der er fastlagt en erhvervsplan. Uddannelses- og handicapbetingede udgifter kan i dise tilfælde dækkes efter § 43, stk. 6.

I forbindelse med indførelse af den faste revalideringsydelse blev den generelle varighedsbegrænsning i sygedagpengeloven nedsat, således at der normalt højst kan ydes dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 måneder. Dagpengeperioden kan dog forlænges, når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. sygedagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 48, nr. 1.

Indsamling af oplysninger

Samtale med ansøgeren

28. Den første samtale er som regel den vigtigste for revalideringen. Der bør derfor afsættes god tid, så samtalen kan foregå i en rolig og tryg atmosfære, og så der fremfor alt er tid til at lytte. I samtalens løb indhentes de nødvendige sociale og helbredsmæssige oplysninger, som skal bruges for at vurdere revalideringsbehovet:

  • 1) alder og familieforhold, herunder om der er specielle børnepasningsproblemer,
  • 2) skoleuddannelse,
  • 3) tidligere, herunder eventuelt afbrudte, arbejdsforhold,
  • 4) eventuel tidligere revalideringsindsats,
  • 5) familiens økonomiske forhold, herunder formueforhold og eventuelle gældsforpligtelser,
  • 6) den pågældendes egen mening om, hvilke særlige hensyn der eventuelt bør tages i betragtning.

Der bør lægges betydelig vægt på at finde frem til den pågældendes egne interesser med hensyn til uddannelse eller erhverv samt på intentionerne om, at den pågældende så hurtigt som muligt bliver i stand til at klare sig selv og sørge for sin familie.

For at få det nødvendige overblik over erhvervsbegrænsningens karakter, kan der ofte være brug for en helbredsmæssig vurdering.

Samarbejde med andre myndigheder

29. For at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig revalidering, herunder fastlægge en erhvervsplan, vil det som regel være nødvendigt, at forvaltningen med revalidendens samtykke samarbejder med andre myndigheder som f:

  • 1) arbejdsformidlingen,
  • 2) den kommunale arbejdsformidling og beskæftigelsesordning,
  • 3) ungdomsvejledningen,
  • 4) lærere og skolevæsen, herunder skolepsykologisk kontor,
  • 5) skolernes kuratorer (når det drejer sig om unge med svag begavelse eller andre handicap),
  • 6) undervisningsinstitutioner,
  • 7) amtet,
  • 8) de statslige specialkonsulenter for fysisk og psykisk handicappede, jf. § 29, stk. 2,
  • 9) social- og sundhedsforvaltningens eget udgående personale, hjemmehjælpsområdet og hjemmesygeplejen, daginstitution og dagpleje samt sundhedsplejen,
  • 10) kommunens egne institutioner og kommunens erhvervsvirksomheder,
  • 11) praktiserende læger og sygehusvæsenet,
  • 12) revalideringsinstitutioner,
  • 13) forsorgshjem og tilsvarende institutioner,
  • 14) misbrugskonsulenter.

Det individuelle revalideringsforløb

Vurdering af oplysningerne

30. Når de nødvendige oplysninger er samlet, og erhvervsbegrænsningen og revalidendens ressourcer er tilstrækkelig belyst, kan man gå i gang med at tilrettelægge den erhvervsrettede revalidering.

Udgangspunktet må så vidt muligt være revalidendens erhvervsønske, hvis dette er realistisk og tilgodeser revalideringsformålet.

Hvor vidtgående revalideringsforanstaltningen i øvrigt skal være, afhænger af erhvervshæmningens sværhedsgrad set i relation til den pågældendes individuelle forudsætninger. Man skal med andre ord vurdere, hvor megen hjælp netop denne revalidend skal have for at blive i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet og få en acceptabel tilværelse i konkurrence med andre arbejdstagere.

Hvis det er en akut fastlåst social situation, der har udløst § 43-hjælpen, vil der måske kun være brug for en begrænset indsats, før den pågældende uden vanskelighed kan gå ud på arbejdsmarkedet eller eventuelt anvende det almindelige uddannelsessystem.

Omvendt kan det ikke udelukkes, at f en enlig forsørger har brug for støtte til omskoling eller uddannelse, før den pågældende vil være i stand til at klare sin erhvervsmæssige tilværelse på en sådan måde, at familien som helhed får rimelige vilkår.

De konkrete muligheder

31. I nogle tilfælde vil revalidendens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, sammenholdt med alderen, bevirke, at omskolings- og uddannelsesmulighederne er begrænsede. Det er i så fald mest hensigtsmæssigt umiddelbart at vurdere, om den pågældende kan placeres i et arbejdsforhold (eventuelt efter en kortere arbejdsoptræning), i en såkaldt selektiv placering, d.v.s. et arbejde, hvor der kan tages de nødvendige individuelle hensyn.

I mange tilfælde er der imidlertid brug for en grundig erhvervsvejledning for at finde frem til en uddannelse - teoretisk eller praktisk, der under hensyn til revalidendens alder, evner og personlige forudsætninger bedst tilgodeser formålet. Dette gælder navnlig, hvis der er tale om personer med en dårlig skoleuddannelse.

Der bør normalt kun gives støtte til en længerevarende videregående uddannelse, hvis erhvervshæmningens sværhedsgrad og uddannelsen, alle forhold taget i betragtning, må anses for at være en realistisk og rimelig løsning på den pågældendes erhvervsmæssige problem. Den pågældendes interesser og evner må i udpræget grad tale for en sådan uddannelse. Om forlængelse af støtteperioden henvises til bekendtgørelsens kap. 3.

I forbindelse med tilrettelæggelse af revalideringsforanstaltningen er det vigtigt at rådgive ikke blot om erhvervsmæssige problemer, men også om boligforhold, børnepasningsproblemer, gældssanering m.v., så disse problemer ikke kommer til at belaste revalideringsforløbet unødigt.

Revalidenden bør fra starten orienteres om, hvordan den økonomiske situation er under revalideringen.

Støtte og opfølgning

32. Det er i mange tilfælde krævende at gå i gang med og gennemføre en revalidering, ikke mindst når den pågældende har måttet forlade sit tidligere erhverv på grund af sygdom eller ulykkestilfælde eller har levet isoleret i længere tid.

Revalidenden bør derfor altid følges under hele revalideringsforløbet, dels for at sikre, at revalidenden følger

- og kan følge - revalideringen på en tilfredsstillende

måde, dels for at kunne give støtte og vejledning, hvis der skulle blive brug for det. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af den faste revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og skal mindst hvert halve år indhente oplysning om revalideringens forløb, jf. § 45.

Hvis revalidenden ønsker det, bør man også holde kontakt med ham eller hende i en periode efter, at de har forladt systemet.

Antallet af kontaktpersoner bør i øvrigt være så få og så stabile som muligt.

AFSNIT V

Økonomiske vilkår, når revalideringen foregår med støtte efter §

43, stk. 2, stk. 6 og stk. 7

Almindelige bemærkninger

33. I det følgende beskrives de økonomiske betingelser

  • 1) under den afklarende fase - forrevalideringen, jf. § 43, stk. 6,
  • 2) under gennemførelsen af revalideringen efter en fastlagt erhvervsplan, hvor der udbetales revalideringsydelse efter § 43, stk. 2,
  • 3) ved hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, jf. § 43, stk. 2, stk. 6 og stk. 7,
  • 4) ved gennemførelse af revalidering med dækning af leveomkostninger efter andre støtteordninger, jf. § 43, stk. 7.

Forrevalideringsperioden

Forsørgelse under den forberedende revalidering

34. Personer, for hvem der træffes beslutning efter § 43, stk. 1, om at revalidering skal iværksættes, kan først fra iværksættelse af en fastlagt erhvervsplan opnå revalideringsydelse efter § 43, stk. 2. Fra beslutningen om revalidering og indtil en erhvervsplan kan iværksættes, bevarer revalidenden det hidtidige forsørgelsesgrundlag, f kontanthjælp eller sygedagpenge efter de regler, der gælder for de enkelte ydelser.

I tilslutning til disse ydelser kan der ydes hjælp efter § 43, stk. 6, til uddannelses- eller handicapbetingede udgifter, der er nødvendige for at gennemføre afklarende eller forberedende aktiviteter, før en erhvervsplan kan lægges, jf. pkt. 47 og pkt. 48.

Forsørgelsesgrundlaget kan indeholde en løbende erhvervsevnetabserstatning fra arbejdsskadeforsikringen. Det er Arbejdsskadestyrelsens praksis at tilkende en midlertidig løbende ydelse normalt svarende til 25 pct. erhvervsevnetab, når en anerkendt lidelse er årsag til, at skadelidte ikke er i stand til at genoptage sit hidtidige arbejde og derfor må omskoles til et andet erhverv. Den løbende ydelse kan udbetales samtidig med, at den skadelidte modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. Det er dog en forudsætning, at Arbejdsskadestyrelsen er orienteret om, at den skadelidte er under revalidering. Erhvervsevnetabserstatningen betragtes som en indtægt, der skal fratrækkes i kontanthjælpen.

Der henvises i øvrigt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

For modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge gælder særlige regler, når der er truffet beslutning om revalidering, jf. pkt. 35 og 36.

Kontanthjælp

35. Kontanthjælp beregnes efter reglerne i bistandslovens kapitel 9. Kontanthjælpen til unge under 23 år ydes efter ungereglerne efter § 37, stk. 3.

Ansøgerens forpligtelse til at udnytte sine arbejdsmuligheder anses for opfyldt, når der er truffet beslutning om revalidering og forberedende eller afklarende aktiviteter, og uddannelsesmæssige foranstaltninger indledes, jf. § 40, stk. 1, nr. 3, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 7. august 1990 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde, § 1, nr. 4.

Ansøgeren kan deltage i de kurser m.v. der er nødvendige for tilrettelæggelsen af revalideringen, herunder arbejdsprøvning uden de særlige begrænsninger, der gælder for andre kontanthjælpsmodtagere i medfør af § 40, stk. 3.

Ligeledes ydes hjælp efter § 43, stk. 6, til de uddannelses- og handicapbetingede udgifter uafhængig af kontanthjælpsberegningen.

Sygedagpenge

36. Personer, der modtager sygedagpenge, kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover 6 timer ugentlig, når der er truffet beslutning om revalidering, uden af den grund at miste retten til dagpenge, jf. § 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel og Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, pkt. 10. Det vil sige, at i perioden indtil revalidering efter en fastlagt erhvervsplan kan iværksættes, men hvor personen endnu ikke er raskmeldt, kan den pågældende deltage i forskellige forberedende aktiviteter, herunder arbejdsprøvning med direkte erhvervsmæssigt sigte i videre omfang end andre dagpengemodtagere. Betingelsen herfor er, at de forberedende aktiviteter gives for at sætte den pågældende i stand til at gennemføre revalidering.

Dagpengeperioden kan i øvrigt forlænges efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 48, når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, se nærmere dagpengevejledningen pkt. 126. Dagpengeretten ophører, når revalidering efter en fastlagt erhvervsplan iværksættes. Hvis revalideringsforsøget opgives af helbredsmæssige grunde, generhverves retten til dagpenge. Samtidig skal det overvejes, om der bør søges pension til pågældende.

Førtidspension

37. Førtidspensionister vil normalt bevare pensionsretten under forrevalideringen. I denne periode kan der træffes bestemmelse om, at retten til pension skal være hvilende eller om, at pensionsretten skal bestå under revalideringen, jf. lov om social pension § 59, stk. 4, og pkt. 94 i Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension.

Den faste revalideringsydelse efter § 43, stk. 2

Udbetaling af revalideringsydelse

38. Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan, udbetales den faste revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 1. pkt., svarende til dagpengenes maksimale beløb.

For unge under 23 år udgør den faste revalideringsydelse halvdelen af beløbet, jf. § 43, stk. 2, 2. pkt.

Unge under 23 år får dog efter bekendtgørelsen udbetalt en revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 1. pkt., hvis de har haft arbejdsindtægter, som giver ret til dagpengemaksimum efter sygedagpengeloven, eller de har ret til kontanthjælp efter § 37, stk. 2, 1. pkt., eller når de har boligudgifter, der mindst berettiger til den maksimale støtte, der kan ydes efter § 6, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 27. december 1993 om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Retten til revalideringsydelse indtræder den dag revalideringen efter den fastlagte erhvervsplan iværksættes og løber til den dag, hvor uddannelsen slutter. Unge opnår den fulde revalideringsydelse fra den 1. i måneden efter det fyldte 23. år.

Revalideringsydelsen bør i almindelighed udbetales månedsvis bagud, dog kan ydelsen udbetales forud, når det administrativt passer bedre med det hidtidige forsørgelsesgrundlag. Når der - i starten eller ved afslutningen af revalideringen - er brug for at udbetale revalideringsydelsen for mindre end en måned, beregnes ydelsen pr. dag.

Den faste revalideringsydelse i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Socialministeriet udsender en bekendtgørelse om størrelsen af det regulerede beløb, jf. § 44, stk. 3.

Fradrag for arbejdsindtægter

39. Revalideringsydelsen er uafhængig af ægtefællens indtægts- og formueforhold. Den er også principielt uafhængig af revalidendens egne indtægts- og formueforhold, bortset fra arbejdsindtægter. Det er en betingelse for udbetaling af revalideringsydelsen, at den fastlagte erhvervsplan følges, og udførelse af arbejde i en revalideringsperiode kan derfor kun ske i kortvarige perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller forenelig med revalideringens gennemførelse, jf. bekendtgørelsen, § 9.

Revalidenden kan under disse betingelser have arbejdsindtægter på indtil 12.000 kr. pr. år før skat, uden at der sker fradrag i revalideringsydelsen. Arbejdsindtægter ud over de 12.000 kr. fradrages fuldt ud i revalideringsydelsen. Fradraget sker med den overskydende bruttoindtægt i bruttorevalideringsydelsen. Indtægten kan erhverves inden for en kort periode, f hvor uddannelsesinstitutionen ferielukker.

Arbejdsindtægter udover indtægtsgrænsen fratrækkes i revalideringsydelsen i den periode, hvor de indtjenes og eventuelt i de følgende måneders udbetaling, hvis indtægten overstiger revalideringsydelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at reglerne fastsat i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 58, stk. 1, nr. 3, litra a og b, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 357 af 11. maj 1994, om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, anvendes ved afgørelsen af, hvilke arbejdsindtægter, der skal medregnes.

Forholdet til andre støtteordninger, erhvervsevnetabserstatning, overskydende skat og feriepenge

40. Revalideringsydelsen er subsidiær i forhold til støtteordninger efter anden lovgivning og kan ikke udbetales samtidig med hjælp efter anden lovgivning under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v.

Modtager revalidenden en løbende erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, skal den del af erhvervsevnetabserstatningen, som sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægt fratrækkes fuldt ud i revalideringsydelsen, jf. bekendtgørelsen § 11. Fastsættelse af hidtidig arbejdsindtægt kan ske på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens årslønsfastsættelse efter principperne i § 41, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, herunder at beløbet kan reguleres, jf. principperne i nævnte lovs § 42.

Arbejdsskadestyrelsen skal have underretning, hvis revalideringen afbrydes medens revalidenden modtager en løbende erhvervsevnetabserstatning.

Overskydende skat betragtes ikke som en indtægt, der skal fradrages i revalideringsydelsen.

Modtager revalidenden feriepenge fra en tidligere indkomstperiode kan der ses bort herfra i det omfang, de ligger inden for rammen af den fradragsfri indtægt på 12.000 kr. før skat.

Skatteforhold

41. Revalideringsydelsen er skattepligtig A-indkomst. Uddannelses- og handicapbetingede udgifter er skattefri.

Ferie

42. Personer, der modtager revalideringsydelsen, bevarer denne i ferieperioder, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket.

Sygdom, barsel eller andet, der i kortere perioder afbryder revalideringsforløbet

43. Ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, herunder sygdomsperioder, der ikke har indvirkning på gennemførelsen af den lagte erhvervsplan, bevarer personen revalideringsydelsen uændret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Drejer det sig om længere perioder, hvor en person på grund af f sygdom, barselorlov eller mangel på uddannelsesplads m.v. ikke kan følge erhvervsplanen, ophører ydelsen og den pågældende må eventuelt overgå til forsørgelse efter andre regler. Der henvises dog til kapitel 3 i bekendtgørelsen om forlængelse af støtteperioden.

Der er ikke i disse situationer mulighed for at generhverve en eventuel tidligere ret til sygedagpenge. Hvis revalideringen derimod helt opgives af helbredsmæssige grunde, kan dagpengeudbetaling genoptages med virkning fra ophøret, hvis pågældende i øvrigt opfylder dagpengelovens beskæftigelseskrav jf. dagpengevejledningen pkt. 123.

Revalidender er berettiget til orlov til børnepasning efter gældende regler. De nærmere betingelser må aftales mellem revalidenden og kommunen i de enkelte tilfælde.

Supplerende hjælp til revalideringsydelsen efter § 37 og/eller 37a samt hjælp til familien.

44. Hvis der er behov for hjælp til familien, ydes denne som hidtil efter de almindelige regler om kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9. Der foretages en udmåling af hjælp efter reglerne i §§ 37-39 og revalideringsydelsen fratrækkes. Særskilt hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 2 fradrages dog ikke ved udmåling af supplerende hjælp efter § 37 og § 37a.

På samme måde kan der ydes supplerende hjælp til enlige revalidender. Vedrørende beregningen af en eventuel supplerende hjælp henvises til Socialministeriets vejledning om kontanthjælp.

Terminshjælp

45. Hvis der ydes supplerende kontanthjælp efter bistandslovens kap. 9 til revalideringsydelsen, vil kun den del af den særlige støtte efter § 37a, der ydes til terminsudgifter vedrørende ejerbolig, være tilbagebetalingspligtig, jf. § 7a i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993 om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 27. december 1993.

Hjælp i særlige tilfælde efter bistandslovens kapitel 11

46. Personer, der modtager hjælp efter § 43, har på samme betingelser som andre mulighed for at få hjælp efter reglerne i bistandslovens kapitel 11. (Hjælp i særlige tilfælde).

Hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, jf. § 43, stk. 2, 6, 7 og 8

Uddannelsesudgifter

47. Der kan ydes hjælp til:

  • 1) dækning af eventuelle særlige rejseudgifter ved uddannelsens påbegyndelse og afslutning samt særlige udgifter ved besøg i hjemmet i rimeligt omfang,
  • 2) dækning af udgifter til nødvendig daglig befordring til og fra uddannelsesstedet, der ikke kan ydes efter andre regler. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på muligheden for at få befordringsgodtgørelse efter, især Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets regler. Kan revalidenden ikke benytte offentlige transportmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde, kan der ydes tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom,
  • 3) skolepenge og andet gebyr for undervisningen, herunder betaling for ophold på højskole og lignende,
  • 4) udgift til bøger og materialer i rimeligt og nødvendigt omfang, så vidt muligt i henhold til særlig bogliste eller lignende attesteret af uddannelsesstedet,
  • 5) særlige med uddannelsen forbundne udgifter, f kittelvask og håndværktøj,
  • 6) udgifter til ekskursioner, studierejser og lignende, der arrangeres som et rimeligt og naturligt led i uddannelsen,
  • 7) hjælp til nødvendig børnepasning i særlige tilfælde, f:
  • a) hvis det på grund af handicappet er nødvendigt med et længerevarende revaliderings- og uddannelsesforløb, og den pågældende sidder med store økonomiske forpligtelser, og der ikke er andre husstandsindtægter end § 43-hjælpen,
  • b) hvor børnepasning af hensyn til revalideringen er nødvendig uden for daginstitutionens åbningstid,
  • c) hvis der er behov for aflastning i forbindelse med gruppearbejde eller weekendarrangementer som led i uddannelsen,
  • 8) dækning af eventuelle andre udgifter, som er affødt af uddannelsessituationen, og hvis afholdelse er nødvendige for, at revalideringen kan gennemføres, herunder dækning af udgifter til de under pkt. 17 nævnte kurser.

Handicapbetingede udgifter

48. Herved forstås merudgifter under uddannelsen eller den erhvervsmæssige optræning m.v. som følge af et fysisk eller psykisk handicap, f sekretærbistand til blinde og svagtsynede, tolkebistand til døve og tunghøre, personlig bistand til personer med fysisk handicap, nødvendige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller indretninger, som ikke stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller arbejdspladsen (f stol, skrivemaskine, håndværktøj, indretninger og lignende) samt befordringsudgifter med tai eller personbil, hvor de helbredsmæssige og geografiske forhold nødvendiggør dette.

Sådanne udgifter forudsættes ikke afholdt af en eventuel invaliditetsydelse , invaliditetsbeløb eller af bistands- og plejetillæg.

Gennemførelse af revalidering med dækning af leveomkostninger efter andre støtteordninger, kombineret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter, jf. § 43, stk. 7.

Generelle betingelser

49. Revalideringsydelsen er på samme måde som hjælp efter de hidtidige revalideringsregler subsidiær i forhold til støtte til uddannelse m.v. efter anden lovgivning.

Til personer, som under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling m.v. modtager støtte efter anden lovgivning herunder statens uddannelsesstøtte (stipendier, studielån og slutlån) til dækning af deres leveomkostninger, kan der ikke samtidig udbetales en revalideringsydelse, jf. bekendtgørelsen § 1, stk. 2.

Personer, der ønsker uddannelse, omskoling eller lignende, skal som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger.

Dette gælder også for personer, der opfylder betingelserne i § 43, stk. 1, for at opnå hjælp til uddannelse på grund af et fysisk eller psykisk handicap, eller som befinder sig i en socialt fastlåst situation, og som ikke uden særlig støtte kan komme ind i eller opretholde en erhvervsmæssig tilværelse, hvor de i fremtiden kan forsørge sig selv og familien.

Det skal derfor som hidtil i det enkelte tilfælde vurderes, om de almindelige systemer er tilstrækkelige til at bringe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet eventuelt kombineret med rådgivning og anden form for støtte.

Uddannelsesgodtgørelse og statens uddannelsesstøtte

50. I de situationer, hvor der modtages statens uddannelsesstøtte (stipendier, studielån og slutlån) eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitk, kan der ikke ydes supplerende kontanthjælp efter § 37 og/eller § 37a.

Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser

51. Under hensyn til kommunernes muligheder for at indhente oplysninger, herunder også samkøre data fra forskellige myndigheder, jf. lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v., er det af retssikkerhedsmæssige grunde vigtigt, at der gives modtagere af ydelser m.v. efter den sociale lovgivning klar besked herom i forbindelse med sagens behandling.

Kommunen skal orientere modtagere af § 43-ydelser om, at der kan indhentes oplysninger, herunder i elektronisk form, fra statens uddannelsesstøtte, skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskassser.

Hjælp efter revalideringens afslutning

Kontanthjælp efter § 37 og § 37a

52. Hvis der i tilslutning til revalideringens afslutning bliver behov for hjælp efter bistandsloven, udmåles hjælpen efter § 37 og/eller 37a.

Ved fastsættelse af niveau og grænser for denne hjælp, må der tages udgangspunkt i revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2, forudsat revalideringsforløbet har varet så længe, at den pågældende med rimelighed har kunnet indrette sig på dette indtægtsniveau. Hvis der har været ydet supplement efter § 37 og/eller 37a, anvendes det beløb, der har været anvendt i forbindelse hermed. Har revalideringsforløbet været ganske kortvarigt, beregnes kontanthjælpen på grundlag af den pågældendes hidtidige indtægter forud for den sociale begivenhed, som udløste hjælpen efter bistandslovens kapitel 10.

AFSNIT VI

Hjælp ydet som løn eller løntilskud (§ 43, stk. 8)

Generelt

53. Hvis revalideringen foregår i arbejdsforhold hos private eller offentlige arbejdsgivere på det almindelige arbejdsmarked, kan hjælpen udbetales som løn eller løntilskud indtil niveauet for revalideringsydelsen eller overenskomstens begyndelsesløn. Hjælp indtil niveauet for begyndelseslønnen kaldes i det følgende for »mindstelønsordninger«.

Ved indførelse af reglerne om den faste revalideringsydelse med ikrafttræden den 1. oktober 1990 var praksis om løn eller løntilskud som hovedregel forbeholdt revalidender, som tidligere havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet med normal lønindtægt, jf. pkt. 54.

Personer, der ikke var omfattet af pkt. 54, om betingelser for »mindstelønsordninger« havde efter den hidtidige praksis mulighed for et behovsudmålt lønsupplement efter dagældende § 42, stk. 2.

Men reglerne om den faste revalideringsydelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, betød, at løn eller løntilskud ikke kan oppebæres samtidig med revalideringsydelsen efter § 43, stk. 2.

Med reglerne om den faste revalideringsydelse er den såkaldte »mindstelønsordning« forudsat videreført. Det er endvidere forudsat, at personer, der ikke er omfattet af pkt. 54, i perioder af uddannelsen (evt. hele uddannelsen), hvor arbejdsgiveren yder overenskomstmæssig løn, modtager et løntilskud efter § 43, stk. 8, til dækning af forskelsbeløbet mellem praktik-, elev- eller lærlingelønnen og niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 43, stk. 2, som de ville være berettiget til inkl. evt. supplement efter § 37 og/eller 37a.

Revalideringen kan bestå i en egentlig faglig uddannelse eller en arbejdsoptræning af kortere eller længere varighed, oplæring eller omskoling.

Under arbejdsforholdet er løn- og arbejdsvilkår underkastet de sædvanlige regler for arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsvilkår, overenskomststigninger, ATP, arbejdsmarkedsbidrag m.v., samt ferie- og sygdomsbestemmelser. Også de overenskomstmæssige regler om opsigelse finder anvendelse, medmindre der i det enkelte tilfælde er aftalt andet, f at arbejdsforholdet kan bringes til ophør både af arbejdsgiver og socialforvaltning, når arbejdsforholdet ikke længere tjener sit formål.

Fra den 1. januar 1994 skal personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse betale arbejdsmarkedsbidrag. D.v.s., at revalidender, der modtager løn eller løntilskud efter § 43, stk. 8, skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres lønindkomst.

Personer, der aflønnes efter overenskomstens begyndelsesløn betaler arbejdsmarkedsbidrag af denne løn.

Revalidender, der modtager løntilskud efter § 43, stk. 8, til niveauet for revalideringsydelsen betaler arbejdsmarkedsbidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen. Herved stilles disse revalidender, umiddelbart ringere end revalidender, der modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, idet sidstnævnte gruppe af revalidender ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Der har efter hidtidig praksis været samme ydelsesniveau for revalidender, der er berettiget til et løntilskud efter § 43, stk. 8, op til niveauet for revalideringsydelsen, som for revalidender, der modtager den faste revalideringsydelse efter § 43, stk. 2.

For også efter indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget den 1. januar 1994 at sikre samme ydelsesniveau for de nævnte grupper af revalidender, skal der ved beregningen af løntilskuddet til revalidender, der er berettiget til løntilskud efter § 43, stk. 8, op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 43, stk. 2, tages hensyn til revalidendens udgift til arbejdsmarkedsbidrag. D.v.s., at løntilskuddet også skal dække revalidendens udgift til arbejdsmarkedsbidrag i disse tilfælde.

Arbejdsforholdene skal etableres i samarbejde med de offentige arbejdsformidlingskontorer eller den kommunale arbejdsformidling. Der kan eventuelt søges vejledning hos de lokale arbejdsmarkedsmyndigheder.

Ved oprettelsen må der søges fornøden tilslutning fra de lokale faglige organisationer bl.a. således, at der ikke opstår spørgsmål om konkurrenceforvridning og lignende.

Betingelser for »mindstelønsordninger«

54. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • 1) Der skal foreligge særlige forhold, som kan begrunde vælget af netop denne revalideringsform. Som typiske eksempler kan nævnes, at den pågældende er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet med lønindtægt eller er forsørger.
  • 2) Den pågældende skal kunne arbejde i den for virksomheden normale arbejdstid. Det kan dog undtagelsesvis godkendes, at en person, der må anses for at være i en særlig truet situation, arbejder på nedsat tid i den første del af en optræningsperiode.
  • 3) Det skal med rimelighed kunne antages, at den pågældende efter revalideringens afslutning vil kunne påtage sig beskæftigelse på normale lønvilkår.

Ordningen vil kun undtagelsesvis kunne anvendes til helt unge, som ikke tidligere har haft arbejdsindtægt. Ordningen kan således f etableres, hvis man derved kan afværge sociale trusler, eller hvis det er den eneste mulighed for at frigøre den unge fra tilknytningen til det sociale system.

Ordningen vil ligeledes kunne anvendes i en kort periode til personer, der har afsluttet en uddannelse med støtte efter § 43 eller afsluttet anden form for revalidering, hvis det er nødvendigt for at få et konkret arbejdsforhold etableret på normale lønvilkår.

Hvilke arbejdspladser kan anvendes?

55. Ordningen med løn eller løntilskud kan etableres på alle arbejdspladser, hvor der kan finde en egentlig erhvervsoptræning eller -uddannelse sted. Arbejdspladsen må kunne bedømme og udtale sig om revalidendens arbejdsindsats og -muligheder.

Det er ønskeligt at vælge en arbejdsplads, som har mulighed for at ansætte den pågældende på normale vilkår efter revalideringens afslutning.

Hvordan fastsættes hjælpen under »mindstelønsordninger«?

56. Hjælpen udmåles således, at revalidenden får et beløb til rådighed, som svarer til den sædvanlige begyndelsesløn inden for det område, hvor oplæringen sker.

Hvis den pågældende under optræningen arbejder på nedsat tid, reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid. Der kan under oplæringen ydes supplerende kontanthjælp, hvis en beregning efter § 37 og/eller § 37a giver grundlag for det. Ved kontanthjælpens beregning fratrækkes den udbetalte løn.

Ved beskæftigelse i private virksomheder svarer hjælpen til forskellen mellem den løn, arbejdsgiveren afholder, og begyndelseslønnen inden for området.

Ved beskæftigelse hos en offentlig eller dermed sidestillet arbejdsgiver kan hjælpen udgøre den fulde lønudgift.

Lønnens størrelse generelt under »mindstelønsordninger«

57. Aflønning sker normalt med den for vedkommende fagområde til enhver tid gældende overenskomstmæssige begyndelsesløn. Denne reguleres i forhold til aftalte overenskomster. Der kan ikke ved ansættelsen tages hensyn til tidligere erhvervet anciennitet.

Er der tvivl om lønnens størrelse, afklares spørgsmålet med de lokale faglige organisationer.

Er der inden for fagområdet flere mulige aflønninger, fastsættes lønnen under hensyn til den form for fremtidig beskæftigelse, der konkret stiles imod inden for det pågældende arbejde.

Aflønningen under revalideringen bør ikke overstige den løn, den pågældende kan forvente at få efter oplæringen.

Lønnens størrelse under »mindstelønsordninger« ved beskæftigelse hos private arbejdsgivere

58. Ved egentlige læreforhold betaler arbejdsgiveren normalt en overenskomstmæssig lærlinge- eller elevløn. Forskelsbeløbet indtil den sædvanlige begyndelsesløn for faget afholdes efter § 43, stk. 8, jf. pkt. 20.

Ved andre oplæringer eller arbejdsoptræninger betaler arbejdsgiveren en arbejdsløn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats, og forskelsbeløbet indtil den for arbejdsområdet gældende begyndelsesløn afholdes efter § 43, stk. 8.

Der er ikke fastsat nogen minimumsgrænse for arbejdsgiverens lønandel, men det forudsættes, at løndelen stiger i takt med revalidendens forøgede arbejdspræstation, således at lønsupplementet nedtrappes i løbet af revalideringsperioden.

Der kan dog træffes aftale om et fast løntilskud, hvis det f af lokale årsager ellers ikke er muligt at etablere et arbejdsforhold.

Hvis det efter omstændighederne skønnes rimeligt, at arbejdsgiveren i begyndelsen ikke afholder nogen lønudgift, må denne periode betragtes om arbejdsprøvning, og hjælpen skal ydes efter reglerne om støtte under arbejdsprøvning, jf. punkt 19. Kun undtagelsesvis vil der i en ganske kort begyndelsesperiode kunne afholdes et beløb svarende til den fulde lønudgift.

Lønnens størrelse under »mindstelønsordninger« ved beskæftigelse hos offentlige arbejdsgivere

59. Ved beskæftigelse hos offentlige og dermed sidestillede arbejdsgivere kan hjælpen svare til den fulde lønudgift, og der bliver i så fald ikke tale om fastsættelse af en lønandel for arbejdsgiveren.

Private organisationer med almene formål, f humanitære organisationer samt koncessionerede selskaber m.v. ligestilles med offentlige arbejdsgivere.

Der kan ikke etableres arbejdsforhold efter § 43 på revalideringsinstitutioner, som er oprettet og drives efter reglerne i §§ 91-95, medmindre det drejer sig om en arbejdsopgave, som ikke udføres af institutionens klientel, f kontorarbejde i institutionens administration.

Beskæftigelse i tilknytning til andre støtteordninger

60. Da bistandsloven er subsidiær i forhold til anden lovgivning, bør det i forbindelse med overvejelser om § 43-støtte altid undersøges, om en oplæring eller genoptræning vil kunne ske efter Undervisningsministeriets, Kulturministeriets eller Arbejdsministeriets regler.

Betydningen af indtægt og formue

61. Revalidendens og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold er uden betydning, når hjælpen udbetales som løn eller løntilskud.

Modtager revalidenden ved arbejdsforholdets begyndelse sygedagpenge efter dagpengeloven, skal udbetalingen af disse standses. Vedrørende arbejdsprøvning - se pkt. 19.

Har den pågældende anmeldt en arbejdsskade efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen, skal Arbejdsskadestyrelsen orienteres om den påbegyndte revalidering.

Hjælp til nødvendige udgifter, herunder befordringsgodtgørelse og tilskud til dobbelt husførelse under »mindstelønsordningen«.

62. Der kan ydes hjælp til nødvendige uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter, jf. pkt. 47 og 48. Hvis forholdene taler for det, kan der ydes godtgørelse til dækning af ekstraordinære udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, d.v.s. i almindelighed forskellen mellem den faktiske udgift og udgiften ved benyttelse af billigste offentlige befordringsmiddel.

Kan revalidenden ikke benytte offentlige befordringsmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde, kan der ydes tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom med fradrag af en anslået udgift til den billigste offentlige befordring.

Ligger arbejdsstedet så langt fra revalidendens hjemsted, at den pågældende må tage ophold uden for hjemmet, kan der ydes tilskud til rejseudgifter m.v. ved arbejdsforholdets begyndelse og afslutning. Der kan efter en nærmere vurdering i det enkelte tilfælde ydes hjælp til dobbelt husførelse, når revalidendens ægtefælle og børn, som vedkommende er forpligtet til at forsørge, bliver boende på hjemstedet.

Skat

63. Ydelserne er skattepligtig indkomst, og revalidenden skal betale A-skat af hele beløbet, d.v.s. såvel af § 43-ydelsen som den eventuelle løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Denne opgiver hele det af ham udbetalte beløb inkl. feriepenge til skattevæsenet som A-indkomst for revalidenden og tilbageholder kildeskat.

Den § 43-ydelse (løntilskud), som anvises til arbejdsgiveren, konteres af kommunen som en udbetaling til revalidenden. Kommunen indeholder ikke A-skat.

Udbetaler kommunen løn/løntilskud direkte til revalidenden, afregner forvaltningen A-skat m.v.

Hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter er ikke skattepligtig indkomst for revalidenden.

Ferie

64. Ferielovens almindelige regler gælder for disse arbejdsforhold med hensyn til feriegodtgørelse og ferie med løn. Hjælpen efter § 43, stk. 8, omfatter således feriegodtgørelse i forhold til ydelsens andel af lønnen. Eventuelle tvivlsspørgsmål om ferieregler rettes til:

Ferielovkontoret, Direktoratet for Arbejdstilsynet,

Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Tlf. 31 18 00 88.

Sygdom

65. Arbejdsforholdet er omfattet af de til enhver tid gældende regler for løn under sygdom eller sygedagpenge.

ATP, arbejdsmarkedsbidrag

66. Revalidenden er stillet som andre lønmodtagere, d.v.s., at eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og arbejdsmarkedsbidrag bliver fratrukket ved lønudbetalingen.

Arbejdsgiveren udreder sit bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension med eventuel refusion svarende til løntilskuddet.

Arbejdsskadeforsikring

67. Praktikanter og personer, der opholder sig på en arbejdsplads under et uddannelsesforløb, vil være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, hvis de direkte erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde rent faktisk bidrager til arbejdspladsens produktion i ikke uvæsentligt omfang.

Personer, der under en arbejdsoptræning modtager løn eller løntilskud, vil derfor normalt være omfattet af loven. Arbejdsgiveren bør udtrykkelig gøres opmærksom herpå. Tvivlstilfælde forelægges for:

Arbejdsskadestyrelsen,

Æbeløgade 1, 2100 København Ø,

Tlf. 39 17 77 00.

Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge

68. Revalidenden kan optages i en arbejdsløshedskasse, når pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for en arbejdsløshedskasses faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b. Dagpengeret opnås efter bestemmelsen i lovens § 54.

Derimod er der ikke mulighed for at medregne arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, til arbejdskravet for ret til dagpenge, jf. arbejdsløshedforsikringslovens § 53, stk. 3. Det er en følge af, at adgangen til at opnå dagpengeret på grundlag af støttet beskæftigelse generelt blev afskaffet ved en ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1994.

Finder arbejdsoptræningen sted inden for et andet arbejdsløshedskasseområde end revalidendens oprindelige, bør det i god tid inden revalideringens afslutning afklares, om der skal ske overflytning til en ny arbejdsløshedskasse.

Får en revalidend, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, ikke beskæftigelse i umiddelbar tilknytning til optræningens afslutning, og har den pågældende ikke opbrugt sin dagpengeret, vil spørgsmålet, om der vil kunne udbetales arbejdsløshedsdagpenge, bero på arbejdsløshedskassens konkrete vurdering af, om den pågældende kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ordninger med løn og løntilskud for personer, der modtager førtidspension

69. En af betingelserne for, at hjælpen kan ydes som løn eller løntilskud, er, at det kan forventes, at den pågældende efter revalideringens afslutning vil kunne påtage sig erhvervsmæssig beskæftigelse.

Der kan normalt ikke udbetales løn eller løntilskud samtidig med førtidspension eller forskud herpå.

Etablering af ordning med løn eller løntilskud til en person, der modtager førtidspension, forudsætter derfor normalt, dels at den pågældende erklærer sig indforstået med, at udbetaling af pension gøres hvilende fra arbejdsforholdets begyndelse, dels at der træffes afgørelse om, at pensionen fra dette tidspunkt skal være hvilende.

Det samme gælder, hvis der forud for revalideringen er ansøgt om, men ikke tilkendt pension. Det vil sige, at den pågældende må erklære sig indforstået med, at en eventuel førtidspension, hvis den senere tilkendes, gøres hvilende i revalideringsperioden.

Forvaltningen skal i disse tilfælde sende en motiveret indstilling til kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet om, at pensionen gøres hvilende, og vedlægge revalidendens erklæring.

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Arbejdsforholdets varighed, afbrydelse og ophør

70. Varigheden af arbejdsforholdet må i hvert enkelt tilfælde aftales med arbejdsgiveren og revalidenden.

Varigheden afhænger af formålet med foranstaltningen.

Ved elev- og lærlingeuddannelser vil det være den for faget fastsatte - eventuelt afkortede - læretid, der bestemmer varigheden. Ved andre foranstaltninger afhænger varigheden af revalidendens indviduelle forhold og forudsætninger. Der kan være tale om en kort genoptræningsperiode på f 3 måneder eller om oplæring eller omskoling af længere varighed, i almindelighed mellem 6 og 12 måneder, til tider dog længere.

Det kan i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at aftale en kort periode til at begynde med og senere forlænge den efter behov.

Arbejdsforholdet må dog ikke udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor det må anses for godtgjort, at revalideringen er tilendebragt eller eventuelt ikke vil kunne gennemføres.

Hvis revalidenden ikke følger oplæringen på tilfredsstillende måde, må årsagen hertil nærmere undersøges. Eventuelt må det overvejes, om der kan etableres et andet og bedre egnet arbejdsforhold.

Hvis forsømmelsen skyldes sygdom, må det overvejes, om der bør indgås en aftale i henhold til dagpengelovens § 28 (refusion til arbejdsgiveren af dagpenge i arbejdsgiverperioden), eller om arbejdsforholdet eventuelt skal afbrydes og den pågældende måske henvises til at ansøge om førtidspension.

Hvis den pågældende efter endt optræning ikke vil kunne ansættes på normale vilkår på den arbejdsplads, hvor optræningen har fundet sted, må der i god tid inden foranstaltningens afslutning søges tilvejebragt et arbejdstilbud af tilsvarende karakter. Kan et arbejdstilbud forventes at foreligge i løbet af kort tid, vil arbejdsforholdet undtagelsesvis kunne forlænges i en sådan kortere periode med støtte efter § 43 bl.a. for at forebygge, at den pågældendes arbejdsevne på ny forringes.

Det skal understreges, at der ikke kan etableres varige arbejdsforhold med hjemmel i § 43.

Beskyttet beskæftigelse

71. Viser det sig under arbejdsforholdet, at revalidering ikke kan gennemføres fuldt ud, fordi den pågældendes arbejds- og erhvervsevne ikke kan bringes på højde med andres ved tilsvarende arbejde, er der mulighed for at etablere varige arbejdsforhold i form af beskyttet beskæftigelse i medfør af § 91, herunder individuel beskyttet beskæftigelse efter de såkaldte 50/50- og trediedelsordninger.

AFSNIT VII

Hjælp til anskaffelse

af arbejdsredskaber m.v. (§ 43, stk. 9)

Hvornår kan der ydes hjælp?

72. Der kan ydes hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner, når det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne, d.v.s. at den pågældende derved kan opnå en væsentlig og varig forbedring af sin erhvervsevne eller undgå, at erhvervsevnen nedsættes.

Behovet for hjælp kan være begrundet i fysiske, psykiske eller sociale forhold. Personkredsen er således den samme, som er omfattet af bestemmelsen i § 43, stk. 1.

Personer, der modtager førtidspension, kan også få hjælp af denne karakter, hvis den resterende erhvervsevne derved kan blive bevaret eller forbedret.

Betydningen af indtægt og formue

73. Efter § 43, stk. 9, ydes hjælp til værktøj og arbejdsredskaber, hvis hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes økonomiske situation.

Der bør anlægges en lempelig vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der kan bevares.

Ved vurderingen af indtægtsforholdene bør der lægges vægt på, om det vil være for belastende for en i øvrigt rimelig økonomi, at den pågældende selv afholder udgifterne. Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg skal ikke medtages i vurderingen af revalidendens økonomiske forhold.

Den økonomiske situation må altid ses og vurderes i relation til hjælpen i det konkrete tilfælde, specielt da der ofte kan være tale om større og kostbare arbejdsredskaber, hvor det er mest hensigtsmæssigt at yde hjælpen som udlån.

Egentlige arbejdsredskaber

74. Hvis betingelserne for at få hjælp er opfyldt, kan der i princippet ydes hjælp til alle former for værktøj og mindre arbejdsmaskiner, herunder særlige arbejdsstole.

Håndværktøj og lignende vil kunne ydes, hvis det er en betingelse for, at et arbejdsforhold kan etableres.

Det bemærkes, at et motorkøretøj ikke betragtes som et arbejdsredskab i forhold til § 43, stk. 9.

Andre former for engangsydelser

75. Der kan udover egentlige arbejdsredskaber ydes hjælp til mindre omfattende ændringer af arbejdspladser f håndgreb, sænkning af gulv, udvidelse af døre, installation af ramper og lift m.m.

I en kortere periode vil der endvidere kunne ydes hjælp til dækning af udgifter til transport til og fra arbejdsstedet, hvis forholdene taler derfor. Dette gælder også erhvervsevnenedsættelser af midlertidig karakter f på grund af et brækket ben.

Hjælp til erhvervelse af kørekort ydes efter § 43, stk. 2, hvis det er som et led i og en del af en erhvervsplan. Er der udelukkende tale om at yde hjælp til kørekort, f fordi det er nødvendigt for at kunne opnå eller fastholde et bestemt arbejde, ydes hjælpen efter § 43, stk. 9.

Hvordan ydes hjælpen? (bekendtgørelsens kapitel 5)

76. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber efter § 43, stk. 9, ydes som tilskud eller udlån. Hvis det skønnes rimeligt under hensyn til ansøgerens fremtidige erhvervsmuligheder ydes hjælpen som rentefrit lån. Lånet sikres ved tinglyst underpant i den genstand, hvortil der er ydet lån.

Når hjælpen ydes som tilskud eller udlån, kan ansøgeren under hensyn til sine økonomiske forhold pålægges en egenandel af anskaffelsesprisen. Der bør i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om og hvordan værdien af egenandelen nedskrives.

Den nedskrevne værdi af egenandelen godskrives den pågældende, hvis effekterne tilbageleveres.

Når hjælpen ydes som lån, og låntageren ikke har økonomisk mulighed for at tilbagebetale lånet, kan den resterende del af lånet eftergives. Den resterende del af lånet kan endvidere eftergives ved låntagers død. Hvis lånet eftergives, skal de ting, der er ydet lån til, så vidt muligt tilbageleveres.

Afgrænsning til etableringshjælp

77. Der kan ydes hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber til både arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende efter § 43, stk. 9.

Grænsen mellem den hjælp til selvstændig etablering, der kan ydes efter § 43, stk. 10, hvor afgørelsen træffes af revaliderings- og pensionsnævnet, jf. dog pkt. 79, og hjælp til arbejdsredskaber til selvstændige efter § 43, stk. 9, kan være flydende.

Består hjælpen alene i værktøj eller arbejdsmaskiner med henblik på støtte til at fortsætte en igangværende virksomhed, betragtes hjælpen som et arbejdsredskab. Dette gælder også, hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvortil der i øvrigt ikke er ydet støtte efter bistandsloven.

Hvis hjælpen foruden arbejdsmaskiner omfatter tilskud eller lån til anskaffelse af varelager eller driftskapital, er der tale om etableringshjælp, og afgørelsen træffes i disse tilfælde af revaliderings- og pensionsnævnet, jf. i øvrigt pkt. 79.

Afgrænsning til hjælpemidler efter § 58

78. Efter § 58 kan der ydes støtte til hjælpemidler, der er nødvendige, for at den pågældende kan fungere og herunder udøve et erhverv. Det vil sige, at et hjælpemiddel, der er en forudsætning for, at den pågældende overhovedet kan bestride et erhverv, skal ydes efter § 58.

Er der tale om et hjælpemiddel/arbejdsredskab, der er nødvendigt for den pågældende i forbindelse med en konkret arbejdsproces, skal det ydes efter § 43, stk. 9.

AFSNIT VIII

Hjælp til selvstændig etablering (§ 43, stk. 10)

Almindelige bemærkninger

79. I visse tilfælde vil personer, der opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 43, kunne få hjælp til at blive etableret med en selvstændig virksomhed.

Afgørelsen træffes af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra kommunen.

I tilfælde hvor socialministeren har givet tilladelse til overførsel af revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse efter pensionsloven samt støtte til selvstændig etablering og køb af bil efter bistandsloven, træffes afgørelsen af kommunen, jf. § 138 c, stk. 1.

Hvornår kan der ydes hjælp?

80. Det er krævende at være selvstændig erhvervsdrivende, selv når de faglige og forretningsmæssige forudsætninger er til stede.

Søger en person om hjælp til at starte sin egen virksomhed, må man derfor nøje overveje, om det nu også er en fornuftig løsning på den pågældendes erhvervsproblem. Der må således tages stilling til:

  • 1) om etablering af en sådan virksomhed alle forhold taget i betragtning, skønnes at være den bedste og en rimelig løsning på den pågældendes erhvervsmæssige problem,
  • 2) om den pågældende har de fornødne faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive en virksomhed på tilfredsstillende måde,
  • 3) om han eller hun derved skønnes at blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie eller eventuelt få et ikke uvæsentligt supplement til en pension.

I forbindelse med undersøgelse af en etableringssag bør forvaltningen indhente sagkyndig bistand til vurdering af driftsbudget og investeringsplaner.

Overvejes det at yde etableringshjælp, bør der i samarbejde med den pågældende og eventuelle sagkyndige lægges en etableringsplan, herunder et driftsbudget for det første år, således at man har et klart overblik over, hvad der er behov for af værktøj, maskiner, inventar, anskaffelse af materiale, varelager m.v. Revalidenden har i den forbindelse mulighed for at søge om tilskud efter lov om tilskud til iværksættere, til rådgivning og uddannelse. Det er en betingelse, at forretningsplanen for den påtænkte virksomhed godkendes af Erhvervsfremmestyrelsen. Der kan ydes tilskud i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen, dog ma. 3.000 kr.

Hvad kan der ydes hjælp til?

81. Der vil kunne ydes hjælp til det, som efter etableringsplanen er nødvendigt for at få den nye virksomhed i gang.

Som eksempler kan nævnes:

  • 1) Værktøj, herunder håndværktøj.
  • 2) Maskiner og lignende, nødvendigt inventar.
  • 3) Førstegangsanskaffelse af materialer.
  • 4) Køb af varelager.
  • 5) Betaling af eventuel good-will.
  • 6) Lejeudgifter.
  • 7) Beløb til rådighed til sikring af virksomhedens drift de første måneder, herunder dækning af de faste udgifter.

Herudover kan der i en kortere indkøringstid ydes hjælp til dækning af underholdsudgifter, f med et anslået beløb.

Hvordan ydes hjælpen? (bekendtgørelsens kapitel 5)

82. Hjælp til selvstændig etablering efter § 43, stk. 10, ydes som tilskud eller udlån. Hvis det skønnes rimeligt under hensyn til ansøgerens fremtidige erhvervsmuligheder, ydes hjælpen som rentefrit lån. Lånet sikres ved tinglyst underpant i den genstand, hvortil der er ydet lån.

Når hjælpen ydes som tilskud eller udlån, kan ansøgeren under hensyn til sine økonomiske forhold pålægges en egenandel af anskaffelsesprisen. Der bør i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om og hvordan værdien af egenandelen nedskrives.

Den nedskrevne værdi af egenandelen godskrives den pågældende, hvis effekterne tilbageleveres.

Når hjælpen ydes som lån, og låntageren ikke har økonomisk mulighed for at tilbagebetale lånet, kan den resterende del af lånet eftergives. Den resterende del af lånet kan endvidere eftergives ved låntagers død. Hvis lånet eftergives, skal de ting, der er ydet lån til, så vidt muligt tilbageleveres.

Opfølgning, henstand og eftergivelse

83. Kommunen bør navnlig i den første tid følge forholdene nøje, f ved at få indsendt driftsregnskab og status, i begyndelsen eventuelt kvartalsrapporter.

Viser det sig, at økonomien ikke er tilstrækkelig god, bør forvaltningen sørge for en grundig vejledning af låntageren med henblik på eventuelle ændringer i driften eller i den private økonomi. Forvaltningen bør indhente sagkyndig bistand til en sådan vurdering af økonomien og ved vejledning om driften.

Når driften af virksomheden forløber på en sådan måde, at låntagerens økonomi skønnes at være tilfredsstillende, bør der tages stilling til, om den pågældende kan begynde at afdrage på lånet, og om det fortsat er nødvendigt med indsendelse af regnskab m.v.

Hvis den pågældende ikke magter at drive virksomheden videre og måske må henvises til at søge helbredsbetinget førtidspension, bør lånet eftergives, jf. i øvrigt pkt. 82.

Specielt om hjælp til anskaffelse af motorkøretøj

84. Der kan kun ydes hjælp til anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i den selvstændige virksomhed, men der stilles ingen krav om funktionsnedsættelse, som når der ydes hjælp efter § 58 til anskaffelse af bil.

Typisk vil der være tale om en varevogn eller en hyrevogn, hvortil udgiften afholdes over virksomhedens drift.

Hjælpen ydes som et rentefrit lån, der afdrages fuldt ud. Lånet sikres ved tinglyst underpant i motorkøretøjet, jf. bekendtgørelsen § 13.

Der kan ikke ydes fritagelse for betaling af vægtafgift.

Forholdet til etableringsydelse og igangsætningsydelse

85. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at få etableringsydelse efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, kan, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 43, få suppleret etableringsydelsen med etableringshjælp efter § 43, stk. 10.

Kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at få igangsætningsydelse, jf. § 21, i lov om kommunal aktivering, kan ikke få igangsætningsydelsen suppleret med etableringshjælp efter § 43, stk. 10.

AFSNIT IX

Klageregler

Klageregler

86. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter § 43, kan jf. § 15, indbringes for det sociale ankenævn.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser efter § 43, stk. 10, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. I tilfælde hvor revaliderings- og pensionsnævnets kompetence er overført til kommunen, jf. pkt. 79, kan kommunens afgørelse indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for Den sociale Ankestyrelse, jf. § 138 c, stk. 2.

En nærmnere beskrivelse af klagereglerne findes i Ankestyrelsens vejledning om klageregler på det sociale område.

AFSNIT X

Overgangsregler

Overgang til den faste revalideringsydelse eller til andet forsørgelsesgrundlag

87. Personer, som den 1. oktober 1990 modtog hjælp efter § 42 overgik fra denne dato til den faste revalideringsydelse, såfremt revalideringen var iværksat efter en forud fastlagt erhvervsplan, jf. bekendtgørelsen kapitel 2. Den i § 43, stk. 4, fastsatte varighedsbegrænsning løber i disse tilfælde fra revalideringens iværksættelse. Mulighederne for forlængelse af støtteperioden gælder også for disse personer, jf. bekendtgørelsen kapitel 3.

For personer, hvor overgang til den faste revalideringsydelse bevirkede en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for supplerende kontanthjælp efter § 37 og/eller § 37a den hidtil udmålte hjælp efter § 42. Den i § 43, stk. 4, nævnte varighedsbegrænsning på 5 år gælder også disse tilfælde og løber fra revalideringens iværksættelse.

Tilbagebetaling m.v. af § 42-lån

88. Personer, som har modtaget hjælp efter de hidtidige bestemmelser i § 42 i form af lån, er fortsat forpligtet til at tilbagebetale lånet efter de dagældende regler.

Spørgsmålet om fastsættelse af en tilbagebetalingsordning og om bortfald af den resterende del af tilbagebetalingskravet skal således afgøres efter principperne i den tidligere gældende § 42, stk. 5 og stk. 6, ligesom eftergivelse af den resterende del af tilbagebetalingskravet skal afgøres efter principperne i § 4, stk. 3, i dagældende bekendtgørelse af 19. juni 1987 om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42.

Kommunerne skal efter forhandling med låntager fastsætte en tilbagebetalingsordning for § 42-lånet.

Er det ikke muligt at få en forhanding med låntageren, må kommunen fastsætte en afdragsordning, som skønnes rimelig ud fra de oplysninger, der foreligger om låntagerens økonomi.

Tilbagebetalingspligten indtræder først ved uddannelsens afslutning.

Fastsættelse af afdrag

89. Afdragene på lånet fastsættes under hensyntagen til låntagerens økonomiske forhold, herunder forsørgerforhold og eventuelle merudgifter på grund af særlige helbredsmæssige forhold.

Lånet, der er rentefrit, skal normalt være afdraget over en 10-årig periode. De enkelte afdrag fastsættes dog sådan, at den, der skal betale tilbage, kan udrede disse uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familens underhold. Dette beløb kan ikke sættes lavere end svarende til en kontanthjælpsudmåling med et efter omstændighederne rimeligt tillæg.

Udgangspunktet for fastsættelse af afdrag er, at låntageren ved modtagelse af uddannelseslån har påtaget sig en gældsforpligtelse, og at der skal afsættes midler til betaling af denne gæld, inden han/hun påtager sig andre gældsforpligtelser.

Dette udelukker dog ikke, at det i nogle tilfælde kan være rimeligt at acceptere, at den pågældende optager lån f i forbindelse med flytning til en bedre egnet bolig eller til en erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ved beregning af afdrag bør der altid tages hensyn til følgende udgifter:

  • 1) almindelig underhold (idet der tages hensyn til låntagerens aktuelle forsørgerforpligtelser),
  • 2) en rimelig bolig til låntageren og dennes eventuelle familie,
  • 3) merudgifter som følge af fysisk/psykisk handicap,
  • 4) nødvendige udgifter i forbindelse med indtægtens erhvervelse, f udgiften til og fra arbejde, faglige kontingenter og betaling af daginstitutioner m.v.

Herudover bør der tages hensyn til låntagerens økonomiske forpligtelser vedrørende SU-gæld/statsgaranterede lån og rimelige afdragsforpligtelser vedrørende køb af nødvendige effekter.

Man bør tilstræbe, at der til enhver tid kan aftales et rimeligt månedligt afdrag. Der er dog grænser for, hvor små afdrag der kan fastsættes, uden at det vil kunne betragtes som en omgåelse af bortfaldsreglen, jf. pkt. 91.

Hvis låntageren slet ikke kan betale afdrag uden at komme til at mangle det nødvendige til sig og familien, vil der ikke være grundlag for at gennemføre tilbagebetalingskravet, og der vil derfor ikke kunne fastsættes en egentlig betalingsordning. I disse tilfælde bør der være en rimelig jævnlig kontakt med modtageren af lånet, bl.a. fordi kravet bortfalder, hvis betalingshindringen varer i 5 år, jf. pkt. 91.

Hvis låntagerens økonomiske forhold ændrer sig, efter at en tilbagebetalingsordning er fastsat, så afdragene ikke kan betales, må man forsøge at fastsætte en ny afdragsordning, som den pågældende kan overholde.

Låntageren bør altid ved den første aftale om en tilbagebetalingsordning have besked om, at forvaltningen skal orienteres, både hvis de økonomiske forhold forbedres, så der eventuelt skal aftales højere afdrag, og hvis de forværres, så afdragsordningen ikke kan overholdes. I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt, at låntageren orienterer forvaltningen, inden afdragene forfalder.

Inddrivelse af forfaldne afdrag

90. Afdrag, der ikke betales rettidigt, vil kunne inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. § 44, stk. 2. Herudover kan inddrivelse ske efter de almindelige regler for inddrivelse af gæld, d.v.s. ved civilretligt søgsmål, eller ved udlæg, såfremt det af gældsbrevet fremgår, at det umiddelbart kan danne grundlag for inddrivelse ved udlæg.

Bortfald

91. Tilbagebetalingskrav som følge af lån efter § 42 bortfalder, hvis modtageren af lånet i en periode på 5 år ikke har haft økonomisk mulighed for at betale afdrag. Det vil sige 5 år efter betalingshindringens opståen.

Der er tale om en særlig bortfaldsfrist, der løber fra det tidspunkt, hvor låntageren ikke kan betale selv mindre afdrag.

Fristen afbrydes, hvis der inden 5-års periodens udløb er fastsat, eller det har været forsøgt at fastsætte en afdragsordning, som låntageren har mulighed for at overholde. Der vil blive tale om en ny 5-års periode, hvis låntageren igen kommer i den situation, at han ikke kan betale.

Fristen kan ikke forlænges i kraft af bestemmelser i anden lovgivning.

Ved revalidendens død bortfalder eventuelle restancer på lån, hvis der ikke er overskydende midler i boet til betaling af kravet.

Socialministeriet, den 30. november 1994

Karen Jespersen

/ Anne Mette Lolk

Officielle noter

Ingen