Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om visse nordiske overenskomsters udvidelse til at omfatte Færøerne.


I henhold til de i hver enkelt overenskomst herom fastsatte regler er der med de andre kontraherende parter truffet aftale om, at nedennævnte overenskomster med virkning fra den 1. januar 1961 udvides til at omfatte Færøerne:

  • 1) Protokol af 22. maj 1954 vedrørende fritagelse for statsborgere i Danmark, Finland, Norge og Sverige for at være i besiddelse af pas og opholdstilladelse under ophold i andet nordisk land end hjemlandet, jfr. bekendtgørelse nr. 34 af 29. juli 1954, Lovtidende C, samt bekendtgørelse nr. 57 af 12. november 1955 Lovtidende C, om Islands tiltrædelse af protokollen.
  • 2) Overenskomst af 22. maj 1954 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om fælles arbejdsmarked med tilhørende protokol, jfr. bekendtgørelse nr. 33 af 29. juli 1954, Lovtidende C.
  • 3) Overenskomst af 12. juli 1957 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser, jfr. bekendtgørelse nr. 29 af 12. maj 1958, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 27. februar 1961.

F. M.

Nils Svenningsen.

Officielle noter

Ingen