Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1 Naturalydelser og dagpenge ved sygdom, fødsel eller adoption
    Kapitel 2 Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald. Grundpension
    Kapitel 3 Ydelser ved arbejdsskade
    Kapitel 4 Ydelser ved arbejdsløshed
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1992 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring samt om Grønlands og Færøernes tiltrædelse heraf


Danmark har den 23. marts 1993 godkendt en den 15. juni 1992 i København undertegnet konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring.

Konventionen har følgende ordlyd:

NORDISK KONVENTION

OM

SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som finder at den nordiske konvention om social tryghed fra 1981, som afløste den oprindelige konvention fra 1955, har været af stor betydning for at sikre nordiske statsborgere, der arbejder eller opholder sig et andet nordisk land, den samme sociale tryghed som landets egne statsborgere,

som konstaterer at det i medfør af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS aftalen) vil være denne aftales regler om social sikring der finder anvendelse for nordiske statsborgere der arbejder eller opholder sig i andet nordisk land,

som finder at der er behov for nordiske regler om social sikring for personer, der ikke omfattes af EØS-reglerne, det vil sige dels en begrænset kreds af nordiske statsborgere, dels statsborgere fra tredjeland,

som finder at der tillige er behov for at opretholde visse nordiske regler om social sikring som supplerer EØS-reglerne om social sikring,

er blevet enige om at indgå en ny nordisk konvention om social sikring som affattes således:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I denne konvention betyder udtrykket

  • a) »nordisk land«

ethvert af de kontraherende lande,

  • b) »nordisk statsborger«

statsborger i et nordisk land,

  • c) »lovgivning«

love, bekendtgørelser og andre retsforskrifter om de grene af social tryghed der er angivet i artikel 2, første stykke, dog ikke i den udstrækning forholdet mellem på den ene side et eller flere nordiske lande og på den anden side et eller flere lande uden for Norden derigennem er reguleret,

  • d) »vedkommende myndighed«

i Danmark

1. Socialministeren,

2. Arbejdsministeren,

3. Sundhedsministeren,

i Finland

Social- og Sundhedsministeriet,

i Island

1. Ministeren for sundhed og social sikring,

2. Socialministeren,

3. Finansministeren,

i Norge

1. Sosialdepartementet,

2. Arbeids- og Administrationsdepartementet,

3. Barne- og Familiedepartementet,

i Sverige

Regeringen (Socialdepartementet),

eller den myndighed som de nævnte myndigheder bestemmer dertil,

  • e) »organ«

myndighed eller institution som stiller en ydelse til rådighed,

  • f) »naturalydelse«

dels fritagelse for betaling, nedsat betaling eller refusion, for sygehjælp, herunder tandlægehjælp, fødselshjælp, medicin, proteser og andre hjælpemidler, dels erstatning for rejser som foretages i forbindelse med en sådan sygehjælp,

  • g) »grundpension«

offentlig pension, som ikke beregnes på grundlag af tilbagelagte beskæftigelsesperioder, tidligere erhvervsindtægt eller betalte bidrag, samt tillægsydelser til en sådan pension,

  • h) »tillægspension«

offentlig pension, som beregnes på grundlag af tilbagelagte beskæftigelsesperioder, tidligere erhvervsindtægt eller betalte bidrag, samt tillægsydelser til en sådan pension,

  • i) »bopæl«

at en person har bopæl i et land efter landets folkeregister, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat,

  • j) »EØS-aftalen«

Aftalen af 2. maj 1992 om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

  • k) »EØS-land«

et land der er omfattet af overenskomsten om Det europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

  • 1) »forordningen«

Rådets forordning (EØF) 1408/71 om anvendelsen af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, med de ændringer og tilføjelser der er angivet i bilag VI til EØF overenskomsten,

  • m) »gennemførelsesforordningen«

Rådets forordning (EØF) 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, med de ændringer og tilføjelser der er angivet i bilag VI til EØS overenskomsten.

Artikel 2

1. Denne konvention finder anvendelse for al lovgivning i de nordiske lande der til enhver tid gælder inden for følgende grene af social tryghed:

  • a) ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption,
  • b) ydelser ved invaliditet, alderdom eller dødsfald,
  • c) ydelser ved arbejdsskade,
  • d) ydelser ved arbejdsløshed,
  • e) offentlige kontantydelser til børn.

2. Ved godkendelsen af denne konvention afleverer hvert nordisk land en fortegnelse over den gældende lovgivning for de grene af social tryghed der er nævnt i første stykke. Derefter giver hvert land een gang om året inden udgangen af februar måned det danske udenrigsministerium meddelelse om de ændringer i fortegnelsen som skyldes lovgivning der er gennemført i det foregående kalenderår.

Artikel 3

1. Konventionen gælder for følgende personer såfremt de ikke omfattes af forordningen:

  • a) nordiske statsborgere,
  • b) flygtninge som omfattes af artikel 1 i konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen af 31. januar 1967 til nævnte konvention,
  • c) statsløse som omfattes af artikel 1 i konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling,
  • d) andre personer som er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land,
  • e) personer hvis ret hidrører fra en person der er nævnt under a)-d).

2. I den udstrækning det følger af bestemmelserne i konventionen gælder konventionen tillige for personer som omfattes af forordningen.

Artikel 4

Ved anvendelsen af lovgivningen i et nordisk land ligestilles statsborgere i et andet nordisk land med landets egne statsborgere i den udstrækning andet ikke følger af bestemmelserne i artikel 11-13.

Artikel 5

Skal en ydelse nedsættes efter et nordisk lands lovgivning når den falder sammen med andre ydelser, skal ydelsen kunne nedsættes også når den falder sammen med tilsvarende ydelser som udbetales efter et andet nordisk lands lovgivning.

Afsnit II

Bestemmelser om hvilken lovgivning der skal anvendes

Artikel 6

Den der har bopæl i et nordisk land, er omfattet af lovgivningen i bopælslandet i den udstrækning andet ikke følger af andre bestemmelser i dette afsnit.

Artikel 7

1. For personer, der har beskæftigelse i et andet nordisk land end det hvori de har bopæl, eller som er beskæftiget i to eller flere nordiske lande, eller som tilhører det rejsende personale ved fly- eller landtransportvirksomhed, eller som midlertidigt udsendes af deres arbejdsgiver fra et nordisk land for at udføre arbejde i et andet nordisk land, finder bestemmelserne i afsnit II i forordningen og i afsnit III i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse.

2. Som arbejde i et nordisk land anses også arbejde med udforskning og udvinding af naturforekomster på et nordisk lands kontinentalsokkel, således som denne er bestemt i Genevekonventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

3. Bestemmelsen i andet stykke gælder tillige for personer som omfattes af forordningen.

Artikel 8

Vedkommende myndigheder i to eller flere nordiske lande kan for særlige persongrupper eller personer indgå overenskomst om undtagelser fra bestemmelserne i dette afsnit.

Afsnit III

Særlige bestemmelser om retten til ydelser

Kapitel 1

Naturalydelser og dagpenge ved sygdom, fødsel eller adoption

Artikel 9

For personer, som flytter fra et nordisk land til et andet, eller som har bopæl i et nordisk land og er sikret naturalydelser der og under ophold i et andet nordisk land får behov for sygebehandling, eller som udfører arbejde i et andet nordisk land end det hvori de har bopæl, samt deres familiemedlemmer, finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i forordningen og i afsnit IV, kapitel 1 og 2, i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse.

Artikel 10

1. For personer, som har bopæl i et nordisk land og er sikret naturalydelser der og som under midlertidigt ophold i et andet nordisk land modtager sygebehandling, dækker opholdslandet de merudgifter ved hjemrejse til bopælslandet som opstår fordi vedkommende som følge af sygdommen må benytte en rejseform der er dyrere end den han ellers ville have anvendt.

2. Bestemmelsen i første stykke gælder tillige for personer som omfattes af forordningen.

3. Bestemmelsen i første stykke finder ikke anvendelse for en person som får tilladelse til at rejse til et andet nordisk land for der at få den efter hans tilstand fornødne behandling.

Kapitel 2

Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald. Grundpension

Artikel 11

1. En statsborger i et nordisk land er berettiget til grundpension fra et andet nordisk land når vedkommende har optjent ret til pension fra dette land på grundlag af mindst 3 års bopæl i landet.

2. Perioder, hvori vedkommende har modtaget pension fra et andet EØS-land, medregnes ikke ved afgørelsen af om bopælskravet efter første stykke er opfyldt.

3. Kravet i første stykke kan ikke opfyldes ved at bopæls- og forsikringsperioder i andre lande tages i betragtning. Bestemmelserne i afsnit III, kapitel 2, 3, og 8 i forordningen og i afsnit IV, kapitel 1, 3, og 8 i gennemførelsesforordningen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse i forhold til lovgivningerne i de andre nordiske lande ved beregning af grundpension efter denne artikel.

Artikel 12

En statsborger i et nordisk land er, sålænge han har bopæl i et EØS-land, berettiget til den grundpension som han har optjent ret til i et nordisk land.

Artikel 13

1. Er der ved beregning af grundpension ret til fra mere end et nordisk land at få medregnet fremtidig bopælstid efter pensionstilfældets indtræden medtages kun en del af den fremtidige bopælstid ved beregningen i det enkelte land. Denne del bestemmes på grundlag af de faktiske bopælstider, der anvendes ved pensionsberegningen, efter forholdet mellem den faktiske bopælstid i vedkommende land og den samlede, faktiske bopælstid i landene.

2. Bestemmelsen i første stykke gælder tillige for personer som omfattes af forordningen.

Tillægspension

Artikel 14

Ved fastsættelse af retten til tillægspension finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 2, 3, og 8 i forordningen og i afsnit IV, kapitel 1, 3 og 8 i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse i forholdet til lovgivningerne i de andre nordiske lande.

Artikel 15

1. Er de betingelser, som gælder for at få beregnet tillægspension tillige på grundlag af en antagelse om forsikringsperioder som ville være tilbagelagt hvis pensionstilfældet ikke var indtruffet, opfyldt i mere end et nordisk land, medtages kun en del af de antagne forsikringsperioder ved beregningen i det enkelte land. Denne del bestemmes på grundlag af de faktiske forsikringsperioder, der anvendes ved pensionsberegningen, efter forholdet mellem den faktiske forsikringsperiode i vedkommende land og den samlede, faktiske forsikringsperiode i landene.

2. Bestemmelsen i første stykke gælder tillige for personer som omfattes af forordningen.

Kapitel 3

Ydelser ved arbejdsskade

Artikel 16

Ved fastsættelse af retten til ydelser ved arbejdsskade og ved beregning af ydelserne finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 4, i forordningen og i afsnit IV, kapitel 4, i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande.

Kapitel 4

Ydelser ved arbejdsløshed

Artikel 17

1. Ved sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, ved fastsættelse af retten til ydelser og ved beregning af ydelserne ved arbejdsløshed finder bestemmelserne i afsnit III, kapitel 6, i forordningen og i afsnit IV, kapitel 6, i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande. Forordningens artikel 69 og artikel 70 skal dog ikke finde anvendelse i kraft af bestemmelsen i dette stykke.

2. De krav om forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, som er fastsat i forordningens artikel 67, tredje stykke, gælder ikke for personer der enten har udført arbejde i et sådant omfang at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed eller har modtaget arbejdsløshedsydelser i det nordiske land hvori kravet om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet være udført eller arbejdsløshedsydelser være modtaget inden for en periode på fem år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og i påkommende tilfælde medlemskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.

3. Bestemmelsen i andet stykke gælder tillige for personer som omfattes af forordningen.

Afsnit IV

Øvrige bestemmelser

Artikel 18

Vedkommende myndigheder skal sammen fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en ensartet nordisk anvendelse af denne konvention.

Artikel 19

Ved gennemførelsen af denne konvention skal myndigheder og organer i fornøden udstrækning bistå hinanden. I hvert nordisk land skal der findes et særligt forbindelsesorgan, som udpeges af vedkommende myndighed.

Artikel 20

Artikel 86 i forordningen finder tilsvarende anvendelse ved spørgsmål om begæringer, erklæringer, klage eller appel indgivet til en myndighed i et andet nordisk land end det hvori vedkommende myndighed befinder sig.

Artikel 21

Artikel 111 i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse mellem de nordiske lande ved tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb og ved regreskrav for ydet forsorgshjælp.

Artikel 22

Denne konvention giver ikke ret til udbetaling af grundpension til den der ikke har bopæl i et EØS-land. Konventionen giver heller ikke ret til optjening af rettigheder uden for EØS-landene.

Artikel 23

1. I henhold til artiklerne 36, 63 og 70 i forordningen og til artikel 105 i gennemførelsesforordningen giver de nordiske lande, hvis ikke andet aftales mellem to eller flere af landene, afkald på enhver refusion mellem landene af udgifter til naturalydelser ved sygdom og moderskab og ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, af ydelser til arbejdsløse der søger beskæftigelse i et andet land end det kompetente, samt af udgifter ved administrativ og lægelig kontrol.

2. Afkald på refusion omfatter ikke naturalydelser til en person som i henhold til forordningens artikel 22, stk. 1, litra c, og artikel 55, stk. 1, litra c, af den kompetente institution får tilladelse til at rejse til et andet nordisk land for der at få den efter hans tilstand fornødne behandling.

3. Bestemmelserne i denne artikel gælder for ydelser til personer som omfattes af forordningen, såvel som for ydelser til personer som omfattes af denne konvention, men ikke omfattes af forordningen.

Artikel 24

1. Denne konvention gælder ikke for ydelser og bidrag for tiden før den træder i kraft.

2. Ved afgørelser af retten til ydelser efter denne konvention medregnes også forsikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder inden konventionen trådte i kraft.

Artikel 25

Denne konvention medfører ikke nedsættelse af ydelser som løber når konventionen træder i kraft.

Artikel 26

1. Har en person optjent ret til grundpension fra et nordisk land på grundlag af bopæl i landet i en periode inden denne konvention træder i kraft i hvilken han samtidig har optjent ret til tillægspension i et andet nordisk land skal der for denne periode beregnes grundpension alene fra sidstnævnte land som om han havde været bosat der.

2. Bestemmelsen i første stykke finder tillige anvendelse for personer som omfattes af forordningen.

Artikel 27

1. Grundpension til en nordisk statsborger, der indtil konventionens ikrafttræden har været ydet efter reglerne i Nordisk Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed eller efter den nationale lovgivning i et eller flere af de nordiske lande, omberegnes efter reglerne i forordningen eller i denne konvention efter anmodning fra den pågældende eller efter beslutning af den myndighed der udbetaler pensionen.

2. Har den pågældende anmodet om omberegning af pensionen inden 2 år efter konventionens ikrafttræden ydes den omberegnede pension med virkning fra konventionens ikrafttræden. Det samme gælder når pensionsmyndigheden inden for samme frist har underrettet pensionsmyndigheden i et andet nordisk land om sin beslutning om at omberegne pensionen.

3. Pensionen fastsættes efter de regler der gælder fra konventionens ikrafttræden på grundlag af den pågældendes alder og bopælstid da pensionstilfældet indtrådte.

4. Er den samlede grundpension ved omberegningen efter første stykke lavere end den grundpension vedkommende fra samme tidspunkt ville have ret til efter reglerne i Nordisk Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed ydes der et tillæg til pensionen som udgør forskellen mellem den omberegnede grundpension og grundpensionen beregnet efter de tidligere gældende regler. Tillægget reguleres hvert år pr. 1. januar på grundlag af de pensionsbeløb, der gælder på dette tidspunkt, og ydes med samme beløb for hele året. Tillægget ydes fra det land der udbetalte grundpension efter de tidligere gældende regler.

5. For en person, der efter at være flyttet fra et nordisk land til et andet ved konventionens ikrafttræden modtog grundpension fra fraflytningslandet efter artikel 20 i Nordisk Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed, kan tillægget længst ydes indtil det tidspunkt da retten til grundpension fra fraflytningslandet ville være ophørt efter tredje stykke i den nævnte artikel.

6. Bestemmelserne i denne artikel finder tillige anvendelse for personer som omfattes af forordningen.

Artikel 28

1. Konventionen træder i kraft fra samme dato som EØS aftalen træder i kraft for de nordiske lande under forudsætning af at samtlige parter har givet det danske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af konventionen.

2. For Færøernes, Grønlands og Ålands vedkommende træder konventionen først i kraft 30 dage efter at Danmarks henholdsvis Finlands regering har meddelt det danske udenrigsministerium at Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre henholdsvis Ålands Landsskapsstyrelse har meddelt at konventionen skal have gyldighed for Færøerne og Grønland henholdsvis Åland.

3. Det danske udenrigsministerium underretter de øvrige parter og Nordisk Ministerråds Sekretariat om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for konventionens ikrafttrædelse.

Artikel 29

1. En part kan opsige konventionen ved skriftlig meddelelse herom til det danske udenrigsministerium som underretter de øvrige parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

2. En opsigelse gælder kun den part som har afgivet den, og den får virkning fra begyndelsen af det kalenderår som indtræder mindst seks måneder efter den dag da det danske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

3. Opsiges konventionen bevares rettighederne som er erhvervet efter konventionen fortsat.

Artikel 30

Når denne konventionen træder i kraft ophører konventionen af 5. marts 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed med senere ændringer at gælde. Samtidig ophører overenskomsten af 12. november 1985 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ydelser ved arbejdsløshed at gælde. Bestemmelserne om social bistand og om bidragsforskud i konventionen af 5. marts 1981 gælder dog fortsat.

Artikel 31

Originalteksten til denne konvention deponeres i det danske udenrigsministerium der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i København, den 15. juni 1992 i et eksemplar på dansk,

finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme

gyldighed.

For Danmarks regering:

Else Winther Andersen

For Finlands regering:

Johannes Bæckstrøm

For Islands regering:

Ingva S. Ingvarsson

For Norges regering:

Arne Arnesen

For Sveriges regering:

Carl-Johan Groth Ved denne konventions ikrafttræden ophæves

konvention af 5. marts 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 50 af 21. april 1982, Lovtidende C

aftale af 31. maj 1983 om ændring af 1981-konventionen, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 31. maj 1983, Lovtidende C

overenskomst af 12. november 1985 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ydelser ved arbejdsløshed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 9. december 1987, Lovtidende C.

Bestemmelserne om social bistand og om bidragsforskud i konventionen af 5. marts 1981 gælder dog fortsat.

Konventionen trådte i henhold til artikel 28 i kraft den 1. januar 1994 for de fem medunderskrivende lande og for selvstyreområdet Åland (Finland).

Grønlands og Færøernes landsstyrer har henholdsvis den 5. oktober 1993 og den 12. april 1994 tiltrådt konventionen, som i henhold til konventionens artikel 28 for Grønlands vedkommende trådte i kraft den 1. januar 1994 og for Færøernes vedkommende den 8. juli 1994.

Udenrigsministeriet, den 8. september 1994

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen