Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om administration m.v. af stærkstrømsloven


I medfør af § § 6, 12, 14, 21 og 24 i lov nr. 251 af 6. maj 1993 om

elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel fastsættes herved

følgende:

Gyldighedsområde

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for stærkstrømsanlæg og for materiel, der indgår i eller tilsluttes disse anlæg.

Stk. 2. Bestemmelserne gælder dog ikke for følgende:

1. Anlæg til elektriske baner med tilhørende signal- og styringsanlæg. Elektricitetsrådet kan dog stille særlige krav.

2. Motorkøretøjers egne elektriske installationer og udstyr.

3. Flyvemaskiner og skibes egne elektriske installationer og udstyr ved brug om bord.

Definitioner

§ 2. Ved stærkstrømsanlæg forstås: Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare.

Stk. 2. Ved elforsyningsanlæg forstås: Anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Stk. 3. Ved højspændingsanlæg forstås:

Stærkstrømsanlæg, hvor den nominelle spænding overstiger 1.000 V vekselspænding eller 1.500 V jævnspænding.

Stk. 4. Ved lavspændingsanlæg forstås:

Stærkstrømsanlæg, hvor den nominelle spænding er højst 1.000V vekselspænding eller 1.500 V jævnspænding.

Stk. 5. Ved elektrisk materiel forstås: Maskiner, apparater og materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i stærkstrømsanlæg.

Stk. 6. Ved lovligt materiel forstås: Elektrisk materiel, der opfylder sikkerhedskravene til elektrisk materiel i denne bekendtgørelses § 10.

Stk. 7. Ved oplysningspligtigt materiel forstås: Elektrisk materiel, der ved markedsføringen skal anmeldes jf.§ 12.

Indberetninger til Elektricitetsrådet

§ 3. Der skal årligt indsendes oplysninger til Elektricitetsrådet om planlagte produktions- og transmissionsanlæg for over 100 kV.

Stk. 2. Driftslederen for elforsyningsanlæg skal straks indberette alle ulykker af elektrisk karakter, som har forbindelse med anlægget, til Elektricitetsrådet. Foruden personulykker indberettes også eksplosioner og brande i anlæggene. Indberetningen skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for at vurdere årsagen til ulykken.

Stk. 3. Elforsyningsselskaber skal efter anmodning fra Elektricitetsrådet også være behjælpelig med at opklare de nærmere omstændigheder ved elulykker i forbindelse med anlæg og installationer i selskabets forsyningsområde.

Stk. 4. Elektricitetsrådet er i øvrigt berettiget til at kræve alle de oplysninger, der er nødvendige for Elektricitetsrådets sagsbehandling. Dette gælder både tekniske og økonomiske oplysninger, og herunder oplysninger til statistisk brug.

Anmeldelse til andre myndigheder

§ 4. Hvis der skal fremføres ledninger til transmission eller distribution af elektricitet over, under eller langs med vej- eller jernbanearealer skal vej- eller jernbanemyndigheden eller vej- eller jernbanebestyrelsen underrettes senest 4 uger inden arbejdet starter. Hvis der ikke kan opnås enighed om fremføringen benyttes fremgangsmåden i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Ved projekteringen af nye højspændingsanlæg, som kan formodes at medføre forstyrrende eller berøringsfarlige påvirkninger i nærliggende svagstrømsanlæg eller metalliske røranlæg, skal ejeren af den nye højspændningsledning give de selskaber, institutioner eller myndigheder, som må antages at blive berørt af den nye ledning, underretning om den planlagte ledningsføring så tidligt som muligt. Hvis det må formodes, at ændring af et bestående anlæg eller ændring i benyttelsen af anlægget vil medføre forstyrrende eller farlige virkninger for et svagstrømsanlæg eller et metallisk røranlæg, skal ejeren af disse på samme måde underrettes.

Stk. 3. Hvis der skal fremføres stærkstrømsluftledninger nærmere end 75 m fra fremmede højspændingsanlæg og nærmere end 5 m fra lavspændingsanlæg skal der ske anmeldelse til det fremmede anlægs ejer senest 4 uger før arbejdet starter.

Stk. 4. Nye installationer, herunder også midlertidige installationer og udvidelse eller ændringer af bestående installationer skal anmeldes til elforsyningsselskabet i overenstemmelse med de regler, som selskabet har fastsat. Elforsyningsselskabet må ikke gøre tilslutning til forsyningsnettet og forsyning til forbrugeren afhængig af strengere sikkerhedskrav end de krav der er fastsat i stærkstrømsbekendtgørelsen eller i andre bestemmelser udstedt med hjemmel i stærkstrømsloven.

Ansvar for anlæg

§ 5. Ejeren af et elforsyningsanlæg er ansvarlig for at anlægget drives af en kvalificeret driftsleder, og at det drives og vedligeholdes forsvarligt, således at anlægget ikke udsætter personer, husdyr eller ejendom for fare. Anlægget skal etableres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de tekniske regler, som udstedes af Elektricitetsrådet for den type anlæg.

Stk. 2. Ejeren (brugeren) af enhver installation, herunder også brugsgenstande med tilhørende ledninger, skal udvise påpasselighed med hensyn til at afværge, at installationen med tilhørende brugsgenstande udsættes for overlast. Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens og brugsgenstandes tilstand og vedligeholdelse, og skal lade fejl afhjælpe snarest muligt samt foranledige, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger for at hindre, at fejl kan foranledige fare for personer, husdyr eller ejendom. Ejeren (brugeren) er i øvrigt forpligtet til at overholde de regler for drift og vedligeholdelse af installationer, der findes i stærkstrømsbekendtgørelsen, »Elektriske installationer«.

Tilsyn med anlæg

§ 6. Elektricitetsrådet fører tilsyn med udførelse og drift af elektriske stærkstrømsanlæg. Elektricitetsrådet kan bemyndige statslige eller kommunale myndigheder, elforsyningsselskaber eller private virksomheder til at udføre tilsynsopgaver. I tilfælde hvor tilsynet er overdraget til andre, er Elektricitetsrådet berettiget til at kontrollere, at tilsynet foregår på tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Hvis det ved kontrol af et stærkstrømsanlæg konstateres, at anlægget både er i strid med de bestemmelser, der var gældende da anlægget blev udført, og de bestemmelser, der gælder på tidspunktet for eftersynet, kan Elektricitetsrådet kræve, at anlægget ændres i det omfang, det er nødvendigt for at gøre det lovligt. Der kan dog ikke stilles krav, der er strengere, end de krav, der var gældende ved anlæggets etablering eller omlægning. Hvis tilsynet er overdraget til andre, kan Elektricitetsrådet bestemme, at den pågældende har samme ret til at kræve anlæg ændret.

Stk. 3. Elektricitetsrådet kan kræve, at ældre anlæg, der opfylder de krav, der var gældende, da anlægget blev udført, skal ændres, hvis Rådet mener, at der er sikkerhedsmæssige grunde til det.

Stk. 4. Elektricitetsrådet, eller den, der har fået tilsynet overdraget, kan fastsætte tidsfrister for ændring af anlægget.

Stk. 5. Elektricitetsrådet kan bestemme, at et anlæg ikke må benyttes, eller foranledige, at strømforsyningen til anlægget eller dele af dette afbrydes, indtil nødvendige ændringer af anlægget er gennemført. Elektricitetsrådet kan bemyndige den, der har fået tilsynet overdraget, til at udstede forbud mod brug af anlægget eller foretage hel eller delvis afbrydelse af dette.

Anlæg under tilsyn

§ 7. Anlægstilsynet omfatter alle installationer.

Stk. 2. Driftstilsynet omfatter højspændingsanlæg, herunder produktions- og fordelingsanlæg med driftsspænding, der er større end 1.000 V vekselspænding eller 1.500 V jævnspænding, f.eks. motorer og lign.

Stk. 3. Elektricitetsrådet kan beslutte, at andre anlæg skal sættes under tilsyn, såfremt Rådet skønner, at der er sikkerhedsmæssige grunde til det. Tilsynet kan i så fald omfatte bestemte typer af anlæg eller konkrete anlæg. Der kan i henhold til § 9 pålægges ejerne af sådanne anlæg at betale en tilsynsafgift.

Tilsynets omfang

§ 8. Tilsynet kan omfatte planerne for anlæggets eller installationens udførelse, det anvendte materiel, udførelsesmåden og foretagelse af prøver inden driften påbegyndes. Nærmere regler og vejledning vedrørende gennemførelse af tilsynet kan fastsættes af Elektricitetsrådet.

Stk. 2. Driftstilsynet kan omfatte anlæggets eller installationens udførelse, tilstand, vedligeholdelse og driftsmåde. Nærmere regler og vejledning vedrørende gennemførelsen af tilsynet kan fastsættes af Elektricitetsrådet.

Afgifter af stærkstrømsanlæg

§ 9. Producenter, importører og distributører af elektricitet indbetaler en årlig afgift til dækning af Elektricitetsrådets udgifter. Beløbet skal dække de udgifter, der ikke dækkes af andre indtægter. Fordelingen af afgiften sker efter regler, der fastsættes af boligministeren. Den samlede afgift fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Hvis et stærkstrømsanlæg sættes under tilsyn af sikkerhedsmæssige grunde, kan der opkræves en særlig afgift for tilsynet. De nærmere regler for afgiften fastlægges af boligministeren efter indstilling fra Elektricitetsrådet.

Stk. 3. Hvis der ved markedskontrol findes elektrisk materiel, der er ulovligt, eller hvis lovlighed ikke dokumenteres, er fabrikanten, importøren eller forhandleren forpligtet til at betale omkostningerne ved kontrollen og eventuel tilbagekaldelse af materiellet. Omkostningerne omfatter både udgifterne ved udtagning af materiellet, laboratorieprøvning, andre direkte udgifter og et ekspeditionsgebyr.

Sikkerhedskrav til elektrisk materiel

§ 10. Elektrisk materiel skal være fremstillet på en sådan måde, at det ikke bringer sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom i fare, hvis det er rigtig installeret og vedligeholdt og anvendes i overenstemmelse med sit formål.

Stk. 2. Alle oplysninger, der er en betingelse for at materiellet kan anvendes uden fare og i overensstemmelse med sit formål, skal være anbragt tydeligt på det elektriske materiel. Er dette ikke muligt, skal oplysningerne fremgå af en medfølgende vejledning. Oplysningerne skal være affattet på dansk.

Stk. 3. Såfremt det elektriske materiel leveres som samlesæt, skal der medfølge en vejledning, således at materiellet er lovligt efter samlingen, hvis vejledningen er fulgt. Dette gælder også, hvis der leveres en tilbehørsdel til elektrisk materiel, uanset om tilbehørsdelen i sig selv er et stykke elektrisk materiel eller ikke.

Stk. 4. Hvis det elektriske materiel ikke er omfattet af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af stærkstrømsloven til gennemførelse af EF-direktiver, skal det være fremstillet i overenstemmelse med de tekniske regler i stærkstrømsbekendtgørelsen.

Stk. 5. Hvis der ikke findes danske regler, vil sikkerhedskravet blive anset for opfyldt, hvis materiellet er fremstillet i overenstemmelse med harmoniserede normer, der er offentliggjort af Den europæiske komite for elektroteknisk standardisering (CENELEC), med eventuelle særlige nationale forhold gældende for Danmark. Hvis der heller ikke findes sådanne normer, vil sikkerhedskravet blive anset for opfyldt, hvis materiellet er fremstillet i overenstemmelse med normer offentliggjort af Den internatonale elektrotekniske kommission (IEC) med eventuelle danske afvigelser til disse normer.

Stk. 6. Elektricitetsrådet eller den, som har fået overdraget at udføre markedskontrol for Elektricitetsrådet, kan kræve, at der fremlægges dokumentation for materiellets lovlighed inden en nærmere fastsat tidsfrist. Dokumentationen skal fremlægges på dansk eller engelsk. Det kan dog i særlige tilfælde kræves, at dokumentationen skal være affattet på dansk.

Stk. 7. For elektrisk materiel, der er beregnet til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, og som ikke er omfattet af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af stærkstrømsloven til gennemførelse af EF-direktiver, skal der ved markedsføringen foreligge et overensstemmelsescertifikat fra en godkendt prøvningsanstalt om, at materiellet er konstrueret i overensstemmelse med de harmoniserede normer, der er offentliggjort i stærkstrømsbekendtgørelsen. Hvis materiellet afviger fra disse normer, skal der foreligge et kontrolcertifikat fra en godkendt prøvningsanstalt om, at konstruktionen yder mindst samme sikkerhed, som materiel, der opfylder normerne. Certifikaterne skal kunne fremlægges på forlangende.

Kontrol med elektrisk materiel

§ 11. Elektrisk materiel, der ikke opfylder sikkerhedskravene i § 10, må ikke sælges, udleveres, installeres eller tages i brug her i landet. Bestemmelsen omfatter ikke materiel, der eksporteres.

Stk. 2. Elektricitetsrådet har det overordnede ansvar for kontrollen med elektrisk materiel.

Stk. 3. Elektricitetsrådet kan efter høring af boligministeren overdrage gennemførelsen af kontrollen til statslige eller kommunale myndigheder eller private foretagender og elforsyningsvirksomheder, der derefter udfører kontrollen efter retningslinier, der er fastlagt af Elektricitetsrådet. Opgaven overdrages så vidt muligt til akkrediterede virksomheder.

Oplysningspligtigt materiel

§ 12. Ved salg, udlevering eller installation af visse arter elektrisk materiel, som ikke tidligere har været markedsført, udleveret eller installeret i Danmark, er der pligt til at indgive oplysninger om materiellet.

Stk. 2. Oplysningspligten omfatter det materiel, der er nævnt i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Oplysningspligten påhviler enhver, der som fabrikant, importør, grossist, detailhandler, installatør eller andet, sælger, udleverer eller installerer materiellet, medmindre det overfor den pågældende er oplyst, at et tidligere led i omsætningen har indgivet oplysningerne.

Stk. 4. Oplysningerne afgives på et særligt skema.

Stk. 5. Elektricitetsrådet har det overordnede ansvar for ordningen, men kan overdrage til andre, såvel offentlige myndigheder som private virksomheder, at administrere ordningen.

Markedskontrol med elektrisk materiel

§ 13. For at sikre, at elektrisk materiel på det danske marked opfylder sikkerhedskravene og oplysningspligten, foretages der markedskontrol efter retningslinier, der fastlægges af Elektricitetsrådet.

Stk. 2. Ved kontrollen kan der udtages et eller flere eksemplarer til nærmere undersøgelse og eventuel prøvning. Materiellet kan udtages vederlagsfrit. Der udstedes kvittering for udtagne prøver.

Stk. 3. Forhandlere, producenter og importører af elektrisk materiel er forpligtet til at give alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om materiellet er lovligt.

Stk. 4. Hvis det ved kontrollen konstateres, at materiellet ikke er lovligt eller hvis der ikke er fremlagt den krævede dokumentation for, hvorledes sikkerhedskravene er opfyldt, skal forhandleren, producenten eller importøren betale udgifterne ved udtagningen og prøvningen samt et ekspeditionsgebyr, jf. § 9.

Stk. 5. Elektricitetsrådet er berettiget til at overdrage udførelsen af markedskontrollen til andre, herunder til private virksomheder, jf. § 11. Rådet kan i denne forbindelse beslutte at bemyndige den pågældende virksomhed til at anvende en eller flere af de sanktioner, der er nævnt i § 14.

Forbud mod salg m.v.

§ 14. Hvis det ved kontrol af elektrisk materiel konstateres, at det er ulovligt, kan Elektricitetsrådet udstede forbud mod salg, udlevering eller installation af materiel af den pågældende type i Danmark. Forbud kan nedlægges mod ethvert led i omsætningen. Forbud kan nedlægges umiddelbart i forbindelse med besigtigelsen af materiellet, men skal i så fald bekræftes skriftligt inden 1 uge.

Stk. 2. Når der er udstedt salgsforbud kan Elektricitetsrådet bestemme, at det ulovlige materiel skal tilbagetages. Pligten til at tilbagetage materiellet kan pålægges ethvert led i omsætningen fra fabrikant og importør til detailhandler, og uanset om det pågældende materiel er solgt eller udleveret gratis.

Stk. 3. Elektricitetsrådet kan bestemme, hvorledes tilbagetagelsen skal gennemføres, herunder om den skal ske ved direkte henvendelse til kendte kunder, eller om der eventuelt skal ske annoncering, og i hvilket omfang og på hvilken måde dette skal ske. Elektricitetsrådet afgør også, hvem der skal betale udgifterne i forbindelse med tilbagetagelsen.

Stk. 4. Hvis Elektricitetsrådet skønner, at hensynet til brugernes sikkerhed kræver det, kan det bestemme, at det pågældende materiel ikke længere må bruges. Rådet kan også bestemme, at sådant materiel skal frakobles og eventuelt demonteres, hvis det er fast installeret, og kan i den forbindelse pålægge autoriserede elinstallatører at demontere og tilbagetage fast installeret materiel.

Stk. 5. Elektricitetsrådet kan bestemme, at et forbud skal offentliggøres, hvis ikke man kender alle aftagere af materiellet. Omkostningerne herved betales af første led i omsætningen i Danmark. Det kan også bestemmes, at der skal ske skiltning i butikker, udstillingsvinduer o.l.

Stk. 6. Elektricitetsrådet kan beslutte selv at offentliggøre både forbud mod salg af ulovligt materiel, pligt til tilbagetagelse af materiel og forbud mod brug af materiel. Omkostningerne kan pålægges det led i omsætningen, som ellers skulle sørge for offentliggørelsen.

Stk. 7. Elektricitetsrådet kan pålægge ethvert led i omsætningen at oplyse, hvem materiellet er solgt til, og hvor meget der er solgt.

Stk. 8. Hvis der sker ændring i sikkerhedskravene til elektrisk materiel, kan Elektricitetsrådet bestemme, at materiel, der ikke opfylder de nye sikkerhedskrav, ikke må sælges, udleveres eller installeres efter en nærmere fastsat frist.

Særlige sikkerhedskrav

§ 15. Elektricitetsrådet kan i konkrete tilfælde, der ikke er forudset i de tekniske bestemmelser, stille særlige sikkerhedskrav, hvis Rådet skønner, at det er nødvendigt. Dette gælder også i de undtagelsestilfælde, der er nævnt under gyldighedsområdet.

Dispensation

§ 16. Elektricitetsrådet er bemyndiget til at dispensere fra de tekniske bestemmelser, der udstedes i medfør af stærkstrømsloven.

Klageadgang

§ 17. Klager over afgørelser, der er truffet af Elektricitetsrådet, kan indbringes for Boligministeriet.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af virksomheder, som Elektricitetsrådet har overdraget udførelsen af markedskontrol, kan indbringes for Elektricitetsrådet.

Stk. 3. Klager over tilsyn foretaget af elforsyningsvirksomhederne i henhold til bemyndigelse fra Elektricitetsrådet kan indbringes for Rådet.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Elektricitetsrådet, af virksomheder, som Elektricitetsrådet har overdraget udførelsen af markedskontrol samt af elforsyningsvirksomhederne, jf. stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske.

Stk. 5. Klage fritager ikke klageren for at efterkomme krav, påbud eller forbud, medmindre klageinstansen på begæring tillægger klagen opsættende virkning.

Straf

§ 18. Overtrædelse af stærkstrømsbekendtgørelsens tekniske bestemmelser straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder forbud eller påbud, som udstedes i medfør af denne bekendtgørelse straffes ligeledes med bøde.

Stk. 3. Hvis overtrædelsen er begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Ved overtrædelse af bestemmelsen i denne bekendtgørelses § 12 kan sagen afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en bøde, hvis størrelse fremgår af det udsendte indbetalingskort. Reglerne i retsplejelovens § 930, jf. § 926 om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis den i stk. 4 nævnte bøde vedtages, bortfalder videre retsforfølgning.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år. Sagerne behandles som politisager.

Ikrafttræden

§ 19. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. marts 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bestemmelser:

  • 1) § 1, stk.1, 3 og 4, § 3, §§ 10-12, § 13, stk.1 og §§ 14-16 og § 17, 2. pkt. i bekendtgørelse nr. 18 af 19. januar 1978 om sikkerheds- og kontrolbestemmelser for elektrisk materiel,
  • 2) bekendtgørelse nr. 206 af 8. april 1987,
  • 3) § 1, nr. 2, 3, 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 399 af 18. juni 1993,
  • 4) bekendtgørelse nr. 343 af 10. juli 1985 om udfærdigelse af bestemmelser om elektriske stærkstrømsanlæg,
  • 5) bekendtgørelse nr. 549 af 29. juni 1993 om oplysningspligt ved markedsføring, udlevering eller installation af elmateriel og
  • 6) stærkstrømsreglementet, afsnit 1, 3. udgave, 1978 med senere ændringer.

Stk. 3. Bestemmelser, som i medfør af §§ 7-9 i lov nr. 251 af 6. maj 1993, fastsættes af Elektricitetsrådet, bekendtgøres i stærkstrømsbekendtgørelsen, jf. kgl. anordning nr. 38 af 23. februar 1924, hvorefter reglementet for udførelse og drift af elektriske stærkstrømsanlæg ikke offentliggøres i Lovtidende.

Boligministeriet, den 20. marts 1995

Ole Løvig Simonsen

/ Lisbeth Jordan

Bilag

Oplysningspligtens omfang

Elmateriel, der markedsføres, udleveres eller installeres i Danmark, og som er bestemt til brug ved en nominel tilslutningsspænding mellem 50 V og 1000 V vekselstrøm eller mellem 120 V og 1500 V jævnstrøm, er oplysningspligtigt i det omfang, det fremgår af nedenstående.

Undtagelser fra oplysningspligten

Følgende elmateriel er generelt undtaget fra oplysningspligten:

Materiel til brug uden for stærkstrømsbekendtgørelsens gyldighedsområde,

materiel, der bruges til produktion, transmission og distribution af el,

materiel, der fremstilles eller importeres til eget, personlig brug,

materiel, der er indbygget i eller påbygget andet elektrisk materiel (enkeltdele),

materiel i campingvogne.

Oplysningspligtigt materiel

1. Ledningsmateriel.

Isolerede ledninger og kabler (max. tværsnitsareal pr. ledning 10 mm2 og max. 5 ledere). Oplysningspligten gælder dog ikke HAR-mærkede ledninger.

2. Samlings- og afgreningsmateriel.

Skrueløse klemmer (fjederklemmer) til samling eller afgrening af ledninger (max 10 mm2).

3. Montagegenstande.

1. Smeltesikringer (sikringspropper,

sikringsholdere, sikringshoveder,

bundskruer og pasringe) efter di-

ametersystemet (max. 63 A).

2. Automatsikringer og maksimalafbrydere incl. eventuel tilhørende kapsling (max.32 A).

3. Fejlstrøms- og fejlspændingsafbrydere incl. eventuel tilhørende kapsling (max. 63 A).

4. Stikpropper, forlængerled, afgreningsstikpropper og transportable stikkontakter efter boligstikkontaktsystemer for 250 V.

5. Afbrydere, omskiftere og regulatorer for bøjelige ledninger (max. 10 A).

6. Elektroniske styresystemer til styring over installationsledningerne og filtre til sådanne systemer.

4. Brugsgenstande (også olie-/gasopvarmede brugsgenstande, der indeholder elektriske dele).

4.1. Brugsgenstande, uanset anvendelsesområde.

4.1.1. Belysningsarmaturer, dog ikke armaturer til vejbelysning og udendørs reklamearmaturer.

4.1.2. Øvrige brugsgenstande:

1. Håndværktøj (max. 10 kg)

2. Transportable pumper (max. 1 kW optagen effekt).

3. Dyppekogere og dyppevarmere (max. 3 kW).

4. Friturekogere (max. 15 kW).

5. Motor- og kupevarmere til motorkøretøjer.

6. Håndapparater til plastsvejsning.

7. Apparater til hårbehandling, hudpleje, skønhedspleje og lign., herunder bestrålingsapparater for infrarød og ultraviolet bestråling.

8. Spændingsgivere til elektriske hegn.

9. Insektfangere og -dræbere.

10. Ozonapparater (max. 3 kW).

4.2. Brugsgenstande beregnet til brug i boliger og lign.

Boliger omfatter i denne forbindelse også haver, udhuse, garager og lign. hørende til den enkelte bolig samt fællesfaciliteter for flere boliger, f.eks. fællesvaskerier. Det omfatter tillige brug under lignende forhold, f.eks. hoteller, pensionater, kollegier, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler m.m.

4.2.1. Elektroniske apparater.

1. Underholdningselektronik som

f.eks. radio- og fjernsynsmodtagere,

pladespillere, videopladespillere,

båndoptagere, videobånddoptagere

og lign., samt forstærkere og andre apparater til brug i forbindelse hermed.

2. Samtaleanlæg, som virker over installationsledningerne og filtre til sådanne anlæg.

4.2.2. Øvrige brugsgenstande.

1. Termiske apparater til madlavning og lign., herunder mikrobølgeovne, induktionskogeplader m.v.

2. Køkkenmaskiner.

3. Køle- og frysemøbler og skabe og lign.

4. Vaske- og opvaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger og lign.

5. Strygejern, tøjpresser og -ruller og lign.

6. Varmepuder, -tæpper og lign.

7. Ventilatorer, emhætter og lign.

8. Apparater til rumopvarmning og lign.

9. Vandvarmere.

5. Hjælpeapparater

1. Separate sikkerhedstransformere og andre spændingsomformere, hvis anvendelse har sikkerhedsmæssig betydning (max. 3 kVA afgivet effekt).

2. Forkoblingsenheder, transformere og øvrige regulerinsgenheder for lysstofrør.

3. Startere og tændingsenheder for lysstofrør.

4. Strømforsyningsenheder til brug for og indbygning i PCer og lign. inkl. specialudstyr.

Officielle noter

Ingen