Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn).


I medfør af § 76 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Reglernes anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

  • 1) Ungdomsboliger omfattet af § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende institution.
  • 2) Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter § 73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende institution.

Stk. 2. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber, gælder reglerne for almennyttig boligvirksomhed. Bestemmelsen i § 18 gælder dog for disse ungdomsboliger.

Kapitel 2

Lejefastsættelse, budgetlægning, regnskab og revision

§ 2. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel driftsstøtte og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet driftsunderskud.

Stk. 2. Lejen skal fordeles på boligerne under hensyn til disses indbyrdes værdi. Lejen for erhvervslejemål, garager og lignende fastsættes efter reglerne i lov om lejeregulering af erhvervslokaler m.v.

Stk. 3. Institutionen skal årligt henlægge passende beløb til:

  • 1) Fornyelse af tekniske installationer. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en vurdering af installationens levetid og på grundlag af den forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.
  • 2) Planlagt og periodisk vedligeholdelse af institutionens ejendom. Beløbsstørrelsen fastsættes på baggrund af en vurdering af ejendommens kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler til stede, når der skal udføres større istandsættelsesarbejder.
  • 3) Istandsættelse af boligerne i det omfang, udgiften hertil ikke påhviler den fraflyttende lejer.
  • 4) Indvendig vedligeholdelse af boligerne i det omfang, vedligeholdelsespligten ikke er overtaget af lejeren.

Stk. 4. Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal afvikles over højst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at afviklingen skal ske over en længere periode, såfremt dette skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse. Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år. Eventuel underfinansiering skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år.

Stk. 5. Lejen ved boligernes ibrugtagning skal fastsættes foreløbig, således at der ved udlejningen tages forbehold om senere lejeregulering, når byggeregnskabet er godkendt og den endelige finansiering er foretaget.

Stk. 6. Institutionens kontante midler skal, bortset fra en kontant beholdning, der skal holdes på det lavest mulige niveau, anbringes på særskilt konto i institutionens navn i pengeinstitut eller i realkredit- eller statsobligatoner, noteret på fondsbørsen i København. Obligationerne skal anbringes på særskilt depotkonto noteret på institutionens navn i Værdipapircentralen.

Stk. 7. Samtlige institutionens ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje, som indbetaling af beløb fra salg eller udtrækning af institutionens obligationer.

§ 3. Institutionens bestyrelse skal en gang årligt lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. På baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens vedligeholdelsestilstand. Rapporten skal indeholde oplysning om hvilke vedligeholdelsesarbejder, der planlægges udført i det kommende regnskabsår, tidspunktet herfor samt en angivelse af de skønnede udgifter hertil. Endvidere skal rapporten indeholde en vurdering af, hvilke vedligeholdelsesarbejder der skønnes nødvendige at udføre inden for en periode på 10 år.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte rapport indsendes til kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse samtidig med budgettet, jf. § 4, stk. 1. Rapporten indsendes første gang i forbindelse med budgettet for institutionens 2. regnskabsår.

§ 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det følgende år. Samtidig med budgettet udfylder bestyrelsen et spørgeskema om budgettet, svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede budgetspørgeskema. Budgettet og spørgeskemaet indsendes til kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 2. Driftsbudget for institutionen skal udarbejdes ved benyttelse af Bygge- og Boligstyrelsens budgetskema eller ved anvendelse af tilsvarende kontoplan. Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse, jf. § 5, stk. 2.

§ 5. Regnskabsåret er 1. august til 31. juli.

Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra regnskabsårets begyndelse. Lejeforhøjelser kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom.

Stk. 3. Forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer og indeholde oplysning om forhøjelsens størrelse, dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Forhøjelse som følge af forbedringer og lignende kan først varsles til ikrafttræden fra det tidspunkt, forbedringen er udført. Der må tages nødvendige forbehold om kommunalbestyrelsens godkendelse af forhøjelsen.

§ 6. Årsregnskabet for institutionen skal opstilles i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede kontoplan. Årsregnskabet skal give et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i lov om boligbyggeri og denne bekendtgørelse af institutionens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 2. I tilknytning til årsregnskabet afgiver institutionens bestyrelse en årsberetning, hvori der nærmere redegøres for den økonomiske udvikling og udlejningssituationen i regnskabsåret, samt for forhold som revisor måtte have påtalt ved den løbende revision. Herudover redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i institutionen og for de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af problemerne.

Stk. 3. Samtidig med årsregnskabets aflæggelse udfylder institutionens bestyrelse et spørgeskema i tilknytning til regnskabet, svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede spørgeskema om institutionens drifts-og regnskabsforhold. Spørgeskemaet skal påtegnes af revisor.

Stk. 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år senest 6 måneder efter regnskabsårets slutning indsende regnskabet tillige med bestyrelsens beretning, spørgeskemaet og udskrift af revisionsprotokollen til kommunalbestyrelsen.

§ 7. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor.

Stk. 2. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik og Bygge- og Boligstyrelsens revisionsinstruks for ungdomsboliginstitutioners regnskaber.

Stk. 3. Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.

Stk. 4. Revisor skal straks foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens økonomiske drift. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Stk. 5. Til brug for bestyrelsen skal revisor føre revisionsprotokol. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 8. Såfremt administrationen af ungdomsboliginstitutionen varetages af en forretningsfører, skal forretningsføreren under udøvelsen af hvervet iagttage god forretningsførerskik.

Kapitel 3

Kommunernes tilsyn

§ 9. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ungdomsboliginstitutioner, hvis ejendomme er beliggende i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende institutionens vedtægter. Kommunalbestyrelsen skal påse, at institutionens vedtægter er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede normalvedtægt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med formålet i institutionens vedtægter.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende et af institutionens bestyrelse udarbejdet budget, hvori institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens bestyrelse indsender budgettet, budgetspørgeskemaet og vedligeholdelsesrapporten til kommunalbestyrelsen hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at lejen fastsættes som anført i § 2 og reguleres som anført i § 5. Kommunalbestyrelsen kan til opfyldelse heraf kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende institutionens regnskab. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets slutning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med regnskabets godkendelse nøje påse,

  • 1) at institutionens drift og økonomi opfylder de herom gældende regler,
  • 2) at der er balance mellem indtægter og udgifter,
  • 3) at eventuelt opsamlet underskud afvikles i henhold til § 2, stk. 4,
  • 4) at der er foretaget henlæggelser og afskrivninger i nødvendigt omfang,
  • 5) at henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik, og
  • 6) at reglerne om habilitet i lov om boligbyggeri er iagttaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der i institutionens navn oprettes konti, som anført i § 2, stk. 6, samt påse, at samtlige indtægter og udgifter henholdsvis ind- og udbetales over den i § 2, stk. 7 nævnte konto.

Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der iøvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge institutionens bestyrelse at foretage de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen, at institutionen søger rejst erstatningskrav overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført institutionen tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks foretage indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen, såfremt den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens indstilling samt oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis institutionens bestyrelse foretager indberetning om huslejeaktioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til at foretage en fornyet revision af institutionens regnskaber.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af institutionens forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens administration.

§ 13. Institutionens bestyrelse skal straks foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, såfremt den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der iværksættes huslejeaktioner.

Stk. 2. Institutionens bestyrelse, forretningsføreren og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af, om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf og institutionens vedtægter.

§ 14. Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved institutionens ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje samt lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger. Institutionens bestyrelse indsender ansøgning om godkendelse af lejen til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller forhøjelse af lejen varsles.

§ 15. Kommunalbestyrelsen skal godkende:

  • 1) Forbedringsarbejder, om- og tilbygninger og større renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med midler, der er henlagt til andre formål. Det er en betingelse, at eventuelle lån til arbejderne respekterer henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af § 73a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.
  • 2) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved forandringer, der fratager boligerne deres karakter af ungdomsboliger, hvorefter de overgår til anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.
  • 3) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved sammenlægning til større ungdomsboliger.
  • 4) Hel eller delvis afhændelse af en ejendom, der tilhører en selvejende ungdomsboliginstitution, men som ikke indeholder boliger. Reglerne i § 3a, stk. 3-5, i lov om boligbyggeri finder tilsvarende anvendelse.
  • 5) Sammenlægning af selvejende ungdomsboliginstitutioner til een institution. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til den nye institution, samt at ejendommene overdrages til institutionen. Efter sammenlægningen er de hidtidige institutioner ophørt som selvstændige institutioner.
  • 6) Overdragelse af en selvejende ungdomsboliginstitution til en afdeling under et almennyttigt boligselskab. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til afdelingen, samt at ejendommen overdrages til afdelingen. Efter overdragelsen er den hidtidige institution ophørt som selvstændig institution.

Stk. 2. Ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens bestyrelse. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for finansieringen af de påtænkte foranstaltninger og for omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser. I de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde skal ansøgningen være ledsaget af beboerrådets indstilling. I det i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde skal ansøgningen være anbefalet af boligselskabets kompetente organ.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde, giver kommunalbestyrelsen samtidigt meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. I de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde giver kommunalbestyrelsen tillige meddelelse til Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 16. Bygge- og Boligstyrelsen skal godkende:

  • 1) Nedlæggelse af ungdomsboliger, som efter nedlæggelsen ikke overgår til anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.
  • 2) Hel eller delvis afhændelse af ungdomsboliger samt vilkårene herfor.

Stk. 2. Ansøgning om Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som indsender ansøgningen til Bygge- og Boligstyrelsen med kommunalbestyrelsens indstilling.

§ 17. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommens vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen påser endvidere, at institutuionens bestyrelse lader foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand i overensstemmelse med § 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

§ 18. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov derfor. For ungdomsboliger opført med statsstøtte i medfør af den før 1. januar 1978 gældende lovgivning, er den berettigede personkreds dog kun unge uddannelsessøgende. For unge flygtninges adgang til at opnå bolig gælder Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at udlejningen af ungdomsboliger sker efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at reglerne i stk. 1 og 2, for udlejning af ungdomsboliger midlertidigt fraviges for at imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal godkende afhændelse af inventar, hvortil der er ydet monteringslån, såfremt der ikke samtidigt sker genanskaffelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Nettoprovenu ved salg efter stk. 1., samt de midler, der er henlagt til fornyelse heraf, skal indbetales til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som ekstraordinært afdrag på monteringslånet. Kommunalbestyrelsen skal overfor Hypotekbanken attestere beløbets størrelse.

§ 20. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

§ 21. Ungdomsboliginstitutionen kan efter opførelsen ikke optage lån med sikkerhed i institutionens ejendom, uden samtykke forinden er indhentet fra kommunalbestyrelsen og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Respekterer lånet indestående statslån eller statsgaranterede lån, er Hypotekbankens samtykke dog unødvendigt.

Stk. 2. Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Hypotekbanken kan meddele samtykke til, at statslån eller statsgaranterede lån rykker for optagelse af realkreditlån til finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder samt renoveringsarbejder (om- og tilbygningslån), når arbejdernes udførelse er godkendt af kommunalbestyrelsen, og denne har vedstået en eventuel kommunal garanti eller regaranti. Det er en betingelse for Hypotekbankens samtykke, at panthaver ifølge det i 1. punktum nævnte realkreditlån respekterer henstand med renter og afdrag på eventuelle lån, der er omfattet af § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.

Stk. 4. Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal ske ekstraordinær nedbringelse af statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån i tilfælde af fx. ekspropriation, frasalg eller anden forringelse af pantet.

Stk. 5. Ved forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig, og nedlæggelse af en eller flere ungdomsboliger, jf. § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, afgør Hypotekbanken i hvilket omfang ekstraordinært afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån, ligesom Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal ske ophør af den løbende støtte.

Stk. 6. Ved hel eller delvis afhændelse af grundareal afgør Hypotekbanken i hvilket omfang ekstraordinært afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 7. Hypotekbankens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 22. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. juni 1993 og har virkning fra og med regnskabsåret 1. august 1992 - 31. juli 1993.

Stk. 2. § 3 har dog først virkning fra og med regnskabsåret 1. august 1994 - 31. juli 1995.

Stk. 3. Samtidig ophæves Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988, som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelser nr. 665 af 27. september 1991, nr. 775 af 28. november 1991 og nr. 212 af 26. marts 1992.

Stk. 4. § 9, stk. 6, i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 ophæves dog med virkning fra det regnskabsår, der afsluttes efter den 31. juli 1991.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 1. juni 1993

H.E. Rasmussen

/ Birthe Lehmann

Bilag 1

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993

Kontoplan til resultatopgørelse for ungdomsboliger, der er

organiseret som selvejende institutioner.

Udgifter.

Kapitaludgifter. 1. Nettoprioritetsydelser. 2. Renteudgifter i øvrigt. 3. Leje af lokaler/grund.

Offentlige og andre faste udgifter. 4. Ejendomsskatter (netto). 5. Vand- og kloakafgifter. 6. Renovation. 7. Forsikringer m.v.

Energiudgifter. 8. Varme. 9. Elektricitet.

Administration m.v.

10. Administration.

11. Revision.

Vedligeholdelse og renholdelse.

12. Ejendomsfunktionærer.

13. Rengøring (indvendig).

14. Almindelig vedligeholdelse.

15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

16. Fornyelser.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

Henlæggelser.

17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

18. Henlæggelser til fornyelser.

19. Afskrivninger.

Diverse.

20 A. Tab på huslejedebitorer.

20 B. Tab på fraflyttede.

21. Lejetab.

22. Diverse udgifter.

23. Telefon (netto).

24. Særlige serviceydelser.

25. Beboerfaciliteter.

25 A. Antennebidrag.

26. Afvikling af opsamlet underskud.

Indtægter.

31. A. Leje af ungdomsboliger. B. Gebyrer m.v.

32. Andre lejeindtægter.

33. Renteindtægter.

34. Vaskeri.

35. Diverse indtægter.

36. Driftssikring.

37. Huslejetilskud.

38. Eventuelle andre tilskud.

60. Årets resultat. a. Overført til tabs- og vindingskonto. b. Yderligere henlæggelser til planlagt og pe riodisk vedligeholdelse. c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.

Balance for ungdomsboliginstitutioner

Aktiver.

61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

62. Senere forbedringer.

63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

64. Inventar.

65. Obligationsbeholdning.

66. Tilgodehavender.

67. Beholdninger.

Passiver.

Henlæggelser.

81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

82. Fornyelser.

83. Kursregulering.

84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud). B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).

Langfristet gæld.

85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen. A. Realkreditlån. B. Statslån. C. Kommunalt lån. D. Andre lån. E. Monteringslån.

86. Lån til forbedringer. A. Realkreditlån. B. Statslån.

87. A. Ejendommens afskrivningskonto. B. Afvikling af underfinansiering.

88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært underskud. A. Kriselån. B. Huslejelån. C. Udligningslån. D. Engangsstøttelån. a. Staten. b. Kommunen. c. Realkreditinstitutter. E. Andre driftslån. F. Ekstraordinært underskud.

Kortfristet gæld.

89. A. Depositum. B. Forudbetalt leje.

90. Skyldige omkostninger.

91. Kortfristede lån.

Bilag 2

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993

Fastsættelse af kontienes indhold

Resultatopgørelse.

Udgifter.

Kapitaludgifter.

Konto 1. Nettoprioritetsydelser.

Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og administrationsbidrag

vedrørende lån ydet til ungdomsboliginstitutionens opførelse,

eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.

Såfremt der ydes rentesikring, rentebidrag eller ydelsesstøtte, modregnes denne i prioritetsydelserne. Størrelsen af den ydede rentesikring skal oplyses i en note til regnskabet.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.

På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån ( d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund.

Anvendes, hvis institutionen er beliggende i lejede lokaler eller på lejet grund.

Offentlige og andre faste udgifter.

Konto 4. Ejendomsskatter (netto).

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at opnå fritagelse for ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1, litra c, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning herom indgives til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.

Hvis fritagelsen gives i form af et tilskud svarende til ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto. Efter boligbyggerilovens § 76 a er der givet kommunerne og amtskommunerne adgang til hvert år at yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som institutionen betaler.

Konto 5. Vand- og kloakafgifter.

På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Konto 6. Renovation.

På denne konto føres udgifterne til renovation.

Konto 7. Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes forsikring.

Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens ansatte konteres sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne konto.

Energiudgifter.

Konto 8. Varme.

Hvis der opkræves særskilt betaling for varme, skal varmeudgifterne oplyses i en note til regnskabet.

Konto 9. Elektricitet.

Eventuelle udgifter til elvarme føres på konto 8. Fordelingen må om nødvendigt foretages skønsmæssigt. Eludgifterne specificeres i en note til regnskabet.

Administration m.v.

Konto 10. Administration.

Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkassso, møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige ungdomsboliger.

Har institutionen ansat eget administrativt personale, skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den øverste administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig og lignende.

Konto 11. Revision.

På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative opgaver for institutionen, skal en hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 10 (administration).

Vedligeholdelse og renholdelse.

Konto 12. Ejendomsfunktionærer.

På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og lignende.

Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AUD, lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af feriepengeforpligtelse, m.v. på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14 (almindelig vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.

Konto 13. Rengøring (indvendig).

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af gange, fælleskøkkener og andre fælleslokaler.

Eventuelle udgifter til rengøring af værelser og vask af sengetøj skal føres på konto 24 (særlige serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en skønsmæssig fordeling.

Konto 14. Almindelig vedligeholdelse.

Ved almindelig vedligeholdelse forstås løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov, når der konstateres fejl eller skader på dele af bygningsanlægget.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og vejanlæg.

Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke dækkes af henlagte midler, men må afholdes som driftsudgifter under hensyntagen til det i budgettet afsatte beløb.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for den fornødne budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen ske en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende specifikation.

Konto 15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

På denne konto føres afholdte udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse, som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 81.

Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke er fuld dækning fra de henlagte midler, udgiftsføres den manglende dækning i resultatopgørelsen for det pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering tilvejebringes. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Selv om resultatopgørelsen normalt ikke direkte påvirkes af udgifter afholdt under denne konto, skal det som en del af budgettet fremgå, i hvilket omfang der skal ske frigørelse af de henlagte midler.

I en note til regnskabet foretages en nærmere specifikation af udgifterne.

Konto 16. Fornyelser.

På denne konto føres afholdte udgifter til fornyelser, d.v.s. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 82.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke direkte af udgifter afholdt under denne konto, da der som hovedregel årligt foretages henlæggelser til fornyelser, jf. konto 82. Det skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til fornyelser.

Der skal foretages en nærmere specifikation af udgifterne i en note til regnskabet.

Henlæggelser.

Konto 17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen under konto 81.

Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets løb afholdes udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse beløb udgiftsføres under konto 15.

Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at sikre den ønskede udjævning af udgifterne, skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på 10 år.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses, hvor stort et beløb, der skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbende udgifter udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringer af disse som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.

Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil især have betydning for nyetablerede ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset (det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Konto 18. Henlæggelser til fornyelser.

Der udarbejdes - ligesom for planlagt og periodisk vedligeholdelse - en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser.

Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan følgende omtrentlige levetider anvendes som vejledning: 1. Centralvarmeanlæg: a) Kedler og varmtvandsbeholder 12 år b) Oliebrændere/gasbrændere 10 år c) Stoker 10 år d) Fjernvarmeaftagerinstallationer 12 år e) Varmereguleringsautomatik 7 år f) Øvrige centralvarmeanlæg 25 år 2. Kaminer, kakkelovne, el- og gasradiator 12-20 år 3. Vaskerianlæg 10 år 4. El- og gasvandvarmere 10 år 5. Køle- og fryseskabe samt trinetter 10 år 6. Gas- og elkomfurer 12 år 7. Ventilationsanlæg: a) Automatik 7 år b) Øvrige ventilationsanlæg 12 år 8. Traktorer og andre større redskaber 10 år 9. Fællesantenneanlæg 10 år

10. Elevatorer 25 år

11. Inventar 8-10 år

Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 29,54 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf. konto 17. (1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Konto 19. Afskrivninger.

I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter til afvikling heraf. Der henvises til konto 87 B.

Diverse.

Konto 20 A. Tab på huslejedebitorer.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer. Erfaringerne viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det udestående beløb.

Konto 20 B. Tab på fraflyttede.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede. Erfaringerne viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det udestående beløb.

Konto 21. Lejetab.

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som følge af at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 20 (tab på debitorer).

Konto 22. Diverse udgifter.

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end 1/2 pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 23. Telefon (netto).

På denne konto føres udgifterne til telefonabonnement og samtaleudgifter fratrukket indtægterne ved møntindkast. Udgiften svarer således til institutionens tab på driften af mønt- og svartelefoner. Det bør tilstræbes, at tabet holdes på det lavest mulige niveau.

På denne konto føres tillige udgifter til pasning af telefonomstillingsbord.

Konto 24. Særlige serviceydelser.

På denne konto føres udgiften til særlige serviceydelser, der normalt ikke indgår i lejen for ungdomsboliger. Eksempelvis rengøring af værelser og vask af sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at belastning af lejen med udgifter til indkøb af eksempelvis sæbe til beboervaskeri findes at stride imod bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Konto 25. Beboerfaciliteter.

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler, beboerdemokratisk arbejde, avis- og tidsskrifthold, TV-licens, interne blade, aktivgrupper og lignende.

Endvidere føres udgifter til kontorhold, konferencer, møder o.l. på denne konto.

Konto 25 A. Antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til antennebidrag.

Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud.

Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres afviklet over højst 5 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 20 pct. af det opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at et opsamlet underskud kan budgetteres afviklet over en længere periode, såfremt dette skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse. Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år.

Indtægter.

Konto 31 A. Leje af ungdomsboliger.

Lejen skal fastsættes således, at den sammen med instituionens øvrige indtægter, herunder eventuel driftssikring og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder foreskrevne henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet underskud.

Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved regnskabsårets begyndelse. Lejereguleringen i løbet af regnskabsåret bør kun foretages, såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved udarbejdelsen af budgettet.

Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 21 (lejetab).

Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver enkelt boligtype.

Hvis betalingen for varme opkræves på grundlag af et særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte a conto beløb (budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note. Varmeregnskabet skal så vidt muligt følge studieåret.

Det er normalt, at betaling for elektricitet er indeholdt i lejen. Det skal derfor oplyses i en note, såfremt dette ikke er tilfældet, eller hvis betaling sker efter særskilt opgørelse (individuel måling).

Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 89 B.

Konto 31 B. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter vedrørende antennebidrag samt indtægter vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 10.

Konto 32. Andre lejeindtægter.

På denne konto føres eventuel lejeindtægt vedrørende funktionærbolig, børneinstitutioner, erhvervslejemål og lignende.

Konto 33. Renteindtægter.

Omfatter renteindtægter fra institutionens obligationsbeholdning og indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer, jf. konto 65. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 83.

Konto 34. Vaskeri.

På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.

Konto 35. Diverse indtægter.

På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note.

Konto 36. Driftssikring.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold til lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier (lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 248 af 25. april 1990 om ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier).

Konto 37. Huslejetilskud.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold til § 73 a i lov om boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, med senere ændringer).

Konto 60. Årets resultat.

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til planlagt periodisk vedligeholdelse (konto 17), henlæggelser til fornyelser (konto 18) og beløb til afvikling af opsamlet underskud (konto 26) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 84). Der kan overføres et yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere henlæggelser på kontiene 81 og 82.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 84). Underskuddet skal normalt afvikles over højst 5 år, jf. konto 26.

Balance. Aktiver.

Konto 61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til ejendomsværdi.

Konto 62. Senere forbedringer.

På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne udgiftsføres på konto 19.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).

Konto 63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld. Hvis ejendommen er finansieret med indekslån, må de halvårlige opskrivninger af restgælden derfor opføres som et aktiv.

Konto 64. Inventar.

På denne konto føres udgifter til anskaffelse af inventar, herunder inventar finansieret ved monteringslån.

Før 1978 blev der i forbindelse med opførelsen af statsstøttede kollegier ydet statstilskud til møblering og montering. Inventar finansieret ved monteringstilskud skal ikke opføres som et aktiv.

Konto 65. Obligationsbeholdning.

Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til kursreguleringskontoen (konto 83).

Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 66. Tilgodehavender.

Resultatopgørelsen skal - uanset betalingstidspunkt - alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavendet skal specificeres i en note.

Konto 67. Beholdning.

På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant beholdning.

Balance. Passiver.

Henlæggelser.

Konto 81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang overføres midler fra een underkonto til en anden, hvis der er henlagt for meget til eet formål og samtidig for lidt til et andet.

Overførsel af midler fra konto 81 til konto 82 eller omvendt må normalt ikke finde sted.

Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd godkende anvendelsen af henlæggelsesmidlerne, men kan ved den efterfølgende godkendelse af regnskabet påtale en forkert eller kritisabel anvendelse, eksempelvis hvis henlagte midler er anvendt til almindelig vedligeholdelse. Der kan i særlige tilfælde blive tale om retablering af midler.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti eller på anden måde holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.

Det kan således accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig dækning af underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud, således at lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen, men det fritager selvsagt ikke institutionen for at søge underfinansieringen eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom gældende regler.

Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig finansiering af påkrævede moderniserings- og forbedringsarbejder, således at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse/afslutning.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives henlæggelseskontiene. Renten kan således indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 33.

Konto 82. Fornyelser.

Der henvises til bemærkningerne til konto 81 (Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse).

Konto 83. Kursregulering.

På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5 højst 10 år, jf. konto 26.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter, jf. konto 29. Overskud herudover skal overføres til en af henlæggelseskontiene (kontiene 81 og 82).

Hvis institutionen har modtaget lån til nedbringelse af lejen eller til dækning af driftsunderskud (kriselån, huslejelån, udligningslån, engangsstøtte eller lignende) opføres dette beløb på konto 88.

Konto 84 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).

Der henvises til bemærkningerne til konto 84 A.

Langfristet gæld.

Konto 85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i kontoplanen.

Konto 86. Lån til forbedringer.

På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 62.

Konto 87 A. Ejendommens afskrivningskonto.

På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 85 og 86.

Konto 87 B. Afvikling af underfinansiering.

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.

Konto 88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært underskud.

Kontoen vedrører lån optaget til nedbringelse af lejen (huslejelån og udligningslån) eller til dækning af underskud (kriselån samt visse engangsstøttelån).

På kontoen føres endvidere statslån ydet til udførelse af vedligeholdelsesarbejder, energibesparende foranstaltninger eller lignende, såfremt udgifterne til arbejderne er udgiftsført i driftsregnskabet. Hvis udgifterne er ført som aktiv på konto 62 (forbedringer), føres lånet på konto 86 (lån til forbedringer).

Lån ydet af kollegiefonde, legater m.v. eller lån ydet af kommuner til nedbringelse af lejen eller til dækning af underskud føres ligeledes på denne konto.

Det ekstraordinære underskud er den del af det opsamlede underskud, der er dækket af engangsstøttelån og driftslån.

Det ekstraordinære underskud skal ikke afvikles, før lånene kræves tilbagebetalt.

Kortfristet gæld.

Konto 89 A. Depositum.

På denne konto føres de af beboerne indbetalte beløb til depositum.

Konto 89 B. Forudbetalt leje.

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 90. Skyldige omkostninger.

Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 66 (tilgodehavender).

Konto 91. Kortfristede lån.

På denne konto føres kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til afhjælpning af midlertige likviditetsproblemer. Der bør normalt ikke være behov for at optage sådanne lån.

Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt til opførelsen eller forbedring af ejendommen føres på konto 85 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller konto 86 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.

Bilag 3

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993

Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens drifts- og

regnskabsforhold, jf. § 6, stk. 3.

Vedrørende årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, for regnskabsåret . . . .

  

 Ungdomsboliginstitution           Forretningsfører  

 Navn                              Navn  

 Adresse                           Adresse  

 Telefon                           Telefon  

                                                           Ja Nej  

1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de samlede årlige udgifter? 2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale lejeindtægt? 3. Skønnes der at være risiko for udlejningsvanskeligheder 4. Er institutionen i restance med terminsydelser 5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige midler til vedligeholdelse og fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18 i kontoplanen 6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er uomtvistelig god sikkerhed for institutionens midler? 7. Er der risiko for tab på tilgodehavender, herunder tilgodehavender på fraflyttede lejere, som overstiger det allerede henlagte beløb til tab på debitorer (konto 20 A og B)? 8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret overtrædelser af retningslinierne for ind- og udbetalinger? 9. Har institutionen i årets løb haft registreret tilgodehavender hos forretningsfører?

10. Giver bedømmelsen af institutionens soliditet og likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelsen af institutionens forpligtelser? Hvis revisor tillige er forretningsførers revisor besvares også spørgsmål 11:

11. Har revisor under revisionen af forretningsførers regnskaber fået kendskab til forhold, som forringer institutionens økonomiske stilling? Besvares et eller flere af spørgsmålene med ja, skal svaret/svarene begrundes nærmere i en note på bagsiden.

  

                           , den  

                           , den  

                            for bestyrelsen  

                            for revisionen  

  Bilag 4  

 BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993  

 Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens budgetforhold, jf. § 4,  

    stk. 1.  

 Vedrørende driftsbudget for regnskabsåret . . . .  

 Ungdomsboliginstitution            Forretningsfører  

 Navn                               Navn  

 Adresse                            Adresse  

 Telefon                            Telefon  

                                                           Ja Nej  

1. Er der balance mellem institutionens indtægter og udgifter? 2. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18 i kontoplanen 3. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til imødegåelse af tab på debitorer? Der henvises til punkterne 20 A og 20 B i kontoplanen 4. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige midler til almindelig vedligeholdelse, herunder eventuelt istandsættelse i forbindelse med fraflytning? Der henvises til pkt. 14 i kontoplanen 5. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler? 6. Er der foretaget årlig gennemgang af vedligeholdelsestilstand? 7. Er der udarbejdet vedligeholdelsesrapport?
  

                             , den  

                             , den  

                              for bestyrelsen  

                              forretningsfører  

Bilag 5

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993

Instruks om revision af ungdomsboliginstitutioners regnskaber

I henhold til bestemmelsen i § 7 i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, skal en ungdomsboliginstitutions regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik under iagttagelse af de i denne instruks fastsatte regler, og revisor skal herunder foretage en kritisk gennemgang af institutionens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Under henvisning til at ungdomsboligerne er opført med offentlig støtte, skal revisor være særlig opmærksom på, at reglerne for revisionen iagttages, jf. § 7 i ovennævnte bekendtgørelse.

Revisor skal straks foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens økonomiske drift, eller hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

I det omfang revisionen tillige forestår revisionen af forretningsførerens regnskaber, må revisionen udvise særlig agtpågivenhed vedrørende eventuelle forhold, som vedrører institutionens økonomiske stilling, herunder på institutionens eventuelle tilgodehavender hos forretningsføreren.

Det bemærkes endvidere, at revisionen - i det omfang der udarbejdes særskilt varmeregnskab - tillige omfatter revision af institutionens varmeregnskab.

Revisor skal have adgang til at gennemse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har i øvrigt krav på alle de oplysninger og al den bistand, som måtte være af betydning for udførelsen af revisionen.

Revisor skal under sin revision blandt andet påse:

1. At årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de herom gældende regler, jf. blandt andet Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan.

2. At årsregnskabet giver et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse af institutionens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet.

3. At forretningsgangen og den interne kontrol fungerer tilfredsstillende.

4. At institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over en i institutionens navn oprettet særskilt konto i et pengeinstitut.

5. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig forvisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold, herunder at institutionens midler, bortset fra den af administrative grunde nødvendige begrænsede kontante beholdning, kun er anbragt som indestående på særskilt konto i institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller statsobligationer, noteret på Københavns Fondsbørs, samt at posterne i årsregnskabet med de fravigelser, der følger af lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse, er værdiansat i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, der i § 26, stk. 1, nr. 3-6, blandt andet fastsætter følgende:

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a. at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b. at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c. at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.'

Ungdomsboliginstitutionen vil dog som hidtil kunne medregne prioritetsafdrag og prioritetsrenter samt andre periodiske omkostninger, der er forfaldet i løbet af regnskabsåret, selv om de måske delvis vedrører et andet regnskabsår.

6. At påhvilende forpligtelser er rigtigt udtrykt i regnskaberne.

7. At tilbageholdte lønandele (A-skat, pensionsbidrag, ATP-bidrag m.v.) afregnes rettidigt.

8. At det til regnskabet hørende spørgeskema er behørigt udfyldt og underskrevet (revisor skal medunderskrive spørgeskemaet).

9. At der på institutionens resultatopgørelse er fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at indtægterne dækker såvel løbende udgifter som henlæggelser og afskrivninger i henhold til reglerne herom. I modsat fald foretager revisor særskilt anmærkning herom.

10. At underskud fra tidligere år og underfinansiering afvikles budgetmæssigt i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte bekendtgørelse samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan.

11. At henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser, jf. nedenfor, afsættes i overensstemmelse med reglerne herom (jf. pkt. 9).

12. At der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning samt andre forudseelige risici.

13. At der i forbindelse med revision af institutionens første driftsregnskab foretages afstemning med det reviderede byggeregnskab.

Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse (konto 17) afsættes i overensstemmelse med vedligeholdelsesrapporten. Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil især have betydning for nyetablerede ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset (det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til fornyelser (konto 18) afsættes i overenstemmelse med fornyelsesplanen. Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 29,54 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf. konto 17. (1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Revisor skal i øvrigt påse, at henlæggelsesmidlerne anvendes til de formål, hvortil de er henlagt.

Revisionens formelle indhold m.v.

Til brug for bestyrelsen og den tilsynsførende kommunalbestyrelse skal revisor føre en revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder, der er udført, ligesom revisor heri skal omtale eventuelle indberetninger til bestyrelse og kommunalbestyrelse samt alle øvrige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Revisionsprotokollen forelægges ved ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal revisor i revisionsprotokollen oplyse, om der er bemærkninger til de i revisionsinstruksen anførte punkter, samt erklære, - at revisor opfylder de i lovgivningen fastsatte habilitetsbestemmelser, - at revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om til bekræftelse af regnskabets rigtighed, samt - at revisor herefter anser årsregnskabet for aflagt i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelser i lovgivningen, de med hjemmel heri udfærdigede bestemmelser samt institutionens vedtægter.

I revisionsprotokollen gengives revisors påtegning på årsregnskabet, ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares.

Officielle noter

Ingen