Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om etablering og drift af kollektive bofællesskaber

(Boligbyggeri)


I medfør af § 86 k, stk.1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 20. august 1993 som ændret ved lov nr. 1.071 af 22.12.1993 og § 1 i lov nr. 1.072 af 22.12.1993, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for boliger efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn til de i stk. 1 nævnte boliger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun give tilsagn efter § 86 a i lov om boligbyggeri, hvis projektet er omfattet af den samlede tilsagnsramme, som Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt kommunen.

Stk. 4. Byggeri, hvortil der ydes støtte efter stk. 2, kan ikke samtidig opnå støtte til etableringen efter lovgivningen om byfornyelse og boligforbedring. Udgifter til rydning af grund er undtaget herfra.

§ 2. Kommunalbestyrelsen indberetter løbende via Informations- og forvaltningssystemet BOSSINF det antal boenheder, jf. § 10, stk 1, der ønskes etableret i kommunen. Indberetningen skal også omfatte de boenheder, hvortil der ikke ydes kommunal støtte.

Stk. 2. På baggrund af kommunens indberetning reserverer Bygge- og Boligstyrelsen et antal boenheder, som tildeles kommunen som tilsagnsramme. Overstiger kommunernes indberetninger 500 boliger i hvert af årene 1994 og 1995, overføres indberetninger til det følgende år, hvor de ikke imødekomne indberetninger går forud for indberetninger det pågældende år.

Stk. 3. Den tildelte tilsagnsramme efter stk. 2 kan udvides efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Støtten anses for meddelt på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen giver tilsagn.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har givet tilsagn til det reserverede antal boenheder inden 6 måneder fra reservationsdatoen, bortfalder den del af kommunens tilsagnsramme, der ikke er givet tilsagn til. Tilsagnsrammen for 1996 bortfalder dog, uanset at der ikke er forløbet 6 måneder, hvis kommunalbestyrelsen ikke har givet tilsagn inden 1. januar 1997.

§ 3. Afgivelse af tilsagn, godkendelse af anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse og af endelig anskaffelsessum ved byggeriets afslutning skal indberettes af kommunalbestyrelsen til BOSSINF.

Stk. 2. Indberetning til BOSSINF skal ske samtidig med afgivelsen af tilsagn, godkendelse af anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse og af endelig anskaffelsessum ved byggeriets afslutning.

Stk. 3. De oplysninger, der skal indberettes til BOSSINF, fremgår af Boligministeriets Administrationsvejledning for Informations- og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF.

Stk. 4. Udbetaling af statslig ydelsesstøtte kan tidligst finde sted, når oplysninger om den godkendte anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse, som nævnt i stk. 1 - 3 er indberettet til BOSSINF.

Stk. 5. Udbetaling af kommunal eller amtskommunal grundkapital sker på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Stk. 6. Et realkreditinstituts afgivelse af lånetilbud om finansiering af byggeri, omfattet af denne bekendtgørelse, skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Stk. 7. Statens afgivelse af garantierklæring skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

Kapitel 2

Anskaffelsessummens bestanddele mv.

§ 4. I den opgjorte anskaffelsessum for byggeriet, indgår samtlige udgifter, herunder udgifter til gennemførelse af støttesagen mv. Alle udgifter opgøres inklusive moms i millioner kroner med 3 decimaler.

Stk. 2. Anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter skal hver især være rimelige i forhold til byggeriet eller projektets udformning og indhold.

Stk. 3. Der ydes statslig ydelsesstøtte til den anskaffelsessum, som kan godkendes på grundlag af reglerne i §§ 12-14.

Stk. 4. Omfatter projektet garager/carporte, kan den statslige garanti også omfatte den del af realkreditlånet, der vedrører disse. Der ydes ikke ydelsesstøtte til denne del af lånet. Det skal af indberetningen til BOSSINF fremgå, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der vedrører garager/carporte.

Stk. 5. Der ydes ikke støtte til erhvervslokaler.

Stk. 6. Anskaffelsessummen, inklusive moms, bidrag til Byggeskadefonden, gebyr til kommunen og gebyr til staten i henhold til § 58, stk. 3, i lov om boligbyggeri opgøres i millioner kroner med 3 decimaler. Afrundingen foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

§ 5. Overdragelsessummen for en eksisterende ejendom, der erhverves med henblik på ombygning til bofællesskaber med støtte efter lov om boligbyggeri, må opgjort kontant ikke overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi.

Stk. 2. Overdrages ubebyggede arealer til opførelse af bofællesskaber, må overdragelsessummen, inklusive sædvanlige modningsudgifter, tilslutningsafgifter mv., som vejledende udgangspunkt ikke overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum. Overdragelsen sker på sædvanlige vilkår.

§ 6. Den selvejende institution skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Det skal dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte frist for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af udstykningsmyndighedernes samtykke og forudsat, at den selvejende institution på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelser fra disse myndigheder af, at udstykningen vil kunne gennemføres.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte krav om skøde på ejendommen kan fraviges, hvis byggeriet opføres på lejet grund.

§ 7. Udgifter til byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter beregnes efter de i bilag 1 til denne bekendtgørelse fastsatte retningslinier.

§ 8. Til dækning af statens administrationsudgifter opkræves et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

Stk. 2. Til dækning af den enkelte kommunes administrationsudgifter i forbindelse med sagsbehandlingen vedrørende støtte efter reglerne i denne bekendtgørelse kan kommunen opkræve et gebyr svarende til udgifterne herved.

Stk. 3. Til dækning af kommunens udgifter ved opkrævning af bidrag og renter efter § 62 g, stk. 5, i lov om boligbyggeri, opkræver kommunen et gebyr hos den selvejende institution på 400 kr.

§ 9. Byggearbejderne må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn og godkendt byggeriets påbegyndelse, jf. kapitel 8.

Kapitel 3

Det støtteberettigede areal

§ 10. Ved en boenhed forstås det støtteberettigede bruttoetageareal indenfor en bofællesskabsbolig, som er beregnet for en person, der er omfattet af § 86 a, stk. 3, i lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Det støtteberettigede bruttoetageareal, jf. stk. 1, kan i gennemsnit maksimalt udgøre 40 (m2) pr. berettiget beboer i et bofællesskab, jf. § 86 a, stk. 3, i lov om boligbyggeri. Indrettes bofællesskabet til stærkt bevægelseshæmmede, kan arealet pr. berettiget beboer dog udgøre indtil 50 (m2). Der skal indrettes mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere i et bofællesskab.

Stk. 3. De enkelte boenheder skal indrettes med bad/toilet i passende omfang, dog således, at der normalt indrettes mindst et bad/toilet pr. 3 boenheder.

Stk. 4. Der skal normalt indrettes et fælleskøkken pr. 5 boenheder. Indrettes køkkenet som alrum, kan det medregnes som beboelsesrum, hvis det areal, der ikke anvendes til køkkenfunktioner, udgør 18 (m2) eller mere.

Stk. 5. Det støtteberettigede areal opgøres efter reglerne i bilag 2.

Kapitel 4

Rammebeløb

§ 11. Rammebeløbet pr. kvadratmeter støtteberettiget areal for opførelse af bofællesskaber svarer til rammebeløbet for almennyttigt byggeri og fastsættes pr. 1. januar 1994. Rammebeløbet fremgår af bilag 3. Rammebeløbets justering, regulering og offentliggørelse fremgår af § 20 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri.

Stk. 2. Ved etablering af boliger, hvor der ikke er udgifter til grundkøb, reduceres rammebeløbet efter § 11, stk. 1 som udgangspunkt med 16 pct.

Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende en højere anskaffelsessum end udgiftsrammen efter stk. 1-2 giver mulighed for, jf. dog §§ 12-14.

§ 12. Den statslige ydelsesstøtte til bofællesskaber beregnes på grundlag af en anskaffelsessum ved byggeriets afslutning, som godkendes af kommunalbestyrelsen på grundlag af et byggeregnskab.

Stk. 2. Den anskaffelsessum, der ydes statslig ydelsesstøtte til, kan maksimalt udgøre den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse, opgjort efter de i §§ 11-14 fastsatte udgiftsrammer. Herudover kan der ydes statslig ydelsesstøtte til følgende dokumenterede merudgifter, der vedrører denne del af anskaffelsessummen:

  • 1) Indtil 2 pct. af den i stk. 2, 1. pkt. opgjorte anskaffelsessum til udgifter som følge af forhold, der har været uforudseelige for den selvejende institution på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse, og som ikke skyldes uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, og
  • 2) Uden begrænsning udgifter som følge af
  • a) vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer,
  • b) regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen,
  • c) tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende,
  • d) byggelånsrenter, som er forårsaget af, at renten på byggelånet siden dets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint,
  • e) skatte- og afgiftsforhøjelser eller
  • f) nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller promillegebyr/kommunalt gebyr, som følge af merudgifter, som godkendes efter 1) og 2)a-e.

§ 13. Ved etablering af elevatorer ydes et tillæg pr. elevator pr. etage, elevatoren betjener. Tillægget fastsættes samtidig med rammebeløbet, jf. § 11. Til ombygning af eksisterende elevatorer ydes et tillæg på indtil 50 pct. af det i 1. pkt. anførte tillæg, forudsat, at elevatoren ved ombygningen bliver væsentligt bedre egnet til betjening af brugerne. Ved installation af skrålift ydes ligeledes et tillæg på 50 pct. af det i 1. pkt. anførte tillæg. Det er en betingelse for ydelse af tillæggene, at elevatoren betjener mindst 6 boenheder pr. etage.

§ 14. Til udfyldningsprojekter kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum. Det er en betingelse, at der er tale om

  • 1) nybyggeri af max. 25 boenheder på
  • 2) en grund tilvejebragt ved nedrivning af et hus i en husrække, som er
  • 3) et led i byfornyelsesbeslutning eller saneringsplan.

Stk. 2. Til særlige alternative energiforsyningsanlæg kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum. Det er en betingelse, at den selvejende institution har indhentet en erklæring fra Energiministeriet om, at betingelser for ydelse af tilskud efter Energiministeriets lovgivning er opfyldt. Opnås tilskud fragår dette i de merudgifter, som godkendes.

Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 og 2 sker samtidig med meddelelse af tilsagn, dog senest ved byggeriets påbegyndelse. Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

Kapitel 5

Støtteansøgningen

§ 15. Kommunalbestyrelsen påser, at den selvejende institution fremsender de oplysninger, som fremgår af § 3, stk. 4.

Stk. 2. Ved ombygning eller tilbygning til en eksisterende ejendom, skal der foreligge en førsynsrapport. Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af denne tage stilling til, om bygningen er egnet til ombygning.

Stk. 3. Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, skal være tilvejebragt og planen registreret i Planregistret, før tilsagn kan gives.

§ 16. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille vilkår, herunder de særlige vilkår, som det konkrete projekt måtte give anledning til.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve det til behandlingen af ansøgningen nødvendige materiale.

Kapitel 6

Tilsagn og vilkår

§ 17. Forinden kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om støtte efter § 1, skal den selvejende institution være stiftet, og der skal være godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse.

§ 18. Kommunalbestyrelsen meddeler den selvejende institution et skriftligt tilsagn om støtte efter § 1 på de vilkår, som følger af lov om boligbyggeri og denne bekendtgørelse. Samtidig med tilsagnets afgivelse, skal der ske indberetning til BOSSINF efter § 3.

Stk. 2. Det skriftlige tilsagn kan først meddeles, når kommunalbestyrelsen har påset, at bestemmelserne i kapitel 2-6 er opfyldt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tillige stille som vilkår for tilsagnet, at de i bilag 4 til denne bekendtgørelse anførte bestemmelser om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring mv. gælder for tilsagnet.

Kapitel 7

Særlige regler om underhåndsbud

§ 19. Byggearbejderne skal udbydes i konkurrence efter Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret). Underhåndsbud efter reglerne i udbudscirkulærets § 4, stk. 1, nr. 4, kan indhentes, når betingelserne i § 30 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri, er opfyldt.

Kapitel 8

Byggeriets påbegyndelse

§ 20. Kommunalbestyrelsen skal senest 9 måneder efter tilsagnet modtage oplysninger, som fremgår af Boligministeriets administrationsvejledning for Informations- og forvaltningssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF. Oplysningerne og de øvrige oplysninger, som kommunalbestyrelsen måtte kræve, danner grundlag for godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Modtager kommunalbestyrelsen ikke oplysninger efter stk. 1, bortfalder tilsagnet.

Fristen regnes fra afgivelsen af kommunalbestyrelsens skriftlige tilsagn efter § 18.

§ 21. Inden godkendelsen af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse påser kommunalbestyrelsen, at de stillede vilkår efter denne bekendtgørelse og øvrige myndighedskrav er overholdt.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for byggeriets påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende overskridelse af den anførte frist eller lade tilsagnet bortfalde. Den selvejende institution skal meddele påbegyndelsestidspunktet til kommunalbestyrelsen forud for byggeriets faktiske påbegyndelse.

§ 23. Kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen meddeles den selvejende institution skriftligt, og samtidig hermed indberettes til BOSSINF, jf. § 3.

§ 24. Under byggeriets eller arbejdernes gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at vilkårene for støtten overholdes.

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal godkende alle væsentlige projektændringer inden iværksættelsen. Ændringerne skal indberettes til BOSSINF. Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke fremkomme med krav, der medfører merudgifter.

Kapitel 9

Byggeriets afslutning

§ 26. Kommunalbestyrelsen påser, at de stillede vilkår for støtten efter denne bekendtgørelse er overholdt, og at den selvejende institution fremsender en ansøgning om godkendelse af en endelig anskaffelsessum indeholdende de oplysninger, som fremgår af Boligministeriets Administrationsvejledning for Informationssystemet for støttet byggeri og byfornyelse - BOSSINF.

Stk. 2. Byggeregnskabet for opførelse af byggeri opgøres pr. skæringsdag, det vil sige sidste boligs færdiggørelse tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne. Byggeregnskabet indsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter frem til skæringsdagen, og eventuelle indtægter fratrækkes den opgjorte anskaffelsessum. Kommunalbestyrelsen kan godkende forlængelser af fristerne for fremsendelse af byggeregnskab.

Stk. 3. Er boliger under opførelse indflyttet helt eller delvist før skæringsdag, skal lejeindtægten fratrækkes den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender.

Stk. 4. Byggeregnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Stk. 5. Alle udgifter skal være endeligt opgjorte inden fremsendelsen af byggeregnskabet, dog kan der afsættes beløb til afholdelse af enkelte udgifter. Når sådanne udgifter er afholdt, fremsendes revideret dokumentation for afholdelsen af beløbet. Dokumentation skal være indsendt til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen.

Stk. 6. Er der i byggeregnskabet anført udgifter, som kommunalbestyrelsen ikke kan godkende, skal anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende. Udgifter som kan henføres til uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, og som af denne grund efter en konkret vurdering ikke kan godkendes af kommunalbestyrelsen, kan finansieres ved afkortning i bestyrelses-, rådgiver- og/eller byggesagshonorarer. De endelige udgifter til honorarer skal være registrerede i BOSSINF.

§ 27. Kommunalbestyrelsen meddeler den selvejende institution en skriftlig godkendelse af den endelige anskaffelsessum. Samtidig med denne meddelelse foretages en indberetning efter § 3 til BOSSINF.

Kapitel 10

Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte

§ 28. Realkreditlån i form af indekslån, kan ikke hjemtages som forhåndslån.

Stk. 2. Optages et større realkreditlån, end den endeligt godkendte anskaffelsessum giver mulighed for, skal lånet nedbringes. Indfrielse af den regulerede obligationsrestgæld sker ved opkøb af indeksobligationer til dagskurs. Udgør det for meget optagne realkreditlån mindre end 1 pct af anskaffelsessummen eller maksimalt 50.000 kr., skal der dog ikke ske en indfrielse. Merudgiften til denne belåning afholdes af beboerne, uden at der udbetales offentlig støtte til denne del af indekslånet. Realkreditinstituttet skal indberette belåning ud over den endeligt godkendte anskaffelsessum til BOSSINF.

§ 29. Realkreditlån hjemtages senest, når sidste bolig er klar til indflytning. Den endelige finansiering sker ved byggeregnskabets godkendelse, jf. § 26.

§ 30. Udbetaling af realkreditlån kan ske etapevis, når hver enkelt etape udgør en selvstændig funktionsdygtig enhed.

§ 31. Ydelsesstøtte udbetales med virkning fra hjemtagelsen af de enkelte og eventuelt etapevist udbetalte lån. Udbetalingen sker bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen kan dog først finde sted, når der er sket en indberetning efter § 3.

Kapitel 11

Bestyrelse

§ 32. I forbindelse med stiftelsen af den selvejende institution vælges en bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 personer.

Stk. 2. For de bofællesskaber, der er omfattet af § 86 a, stk. 3, nr. 2 i lov om boligbyggeri, skal bestyrelsen vælges blandt beboerne.

Stk. 3. Oplysning om, hvem der er valgt til bestyrelsen, indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 33. Bestyrelsen leder den selvejende institution efter reglerne i lov om boligbyggeri samt i denne bekendtgørelse og vedtægterne.

Stk. 2. Bestyrelsen vedtager vedtægter for den selvejende institution. Vedtægterne skal blandt andet indeholde bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og om valg til bestyrelsen.

Stk. 3. Vedtægterne for den selvejende institution indsendes til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Kapitel 12

Lejefastsættelse, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision

§ 34. Lejen fastsættes således, at den sammen med den selvejende institutions eventuelle øvrige indtægter giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til passende henlæggelser og til afvikling af opsamlet driftsunderskud.

Stk. 2. Boliglejen skal fordeles på bofællesskabsboligerne indenfor den enkelte bofællesskabsbebyggelse under hensyn til boligernes indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i kvarteret eller kommunen med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Stk. 3. Den selvejende institution skal årligt henlægge passende beløb til:

  • 1) Fornyelse af tekniske installationer. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en samlet vurdering af installationernes levetid og på grundlag af den forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.
  • 2) Planlagt og periodisk vedligeholdelse. Beløbsstørrelsen fastsættes på grundlag af en vurdering af ejendommens kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler til stede, når der skal udføres istandsættelsesarbejder.
  • 3) Istandsættelse af boliger i det omfang, udgiften hertil ikke påhviler den fraflyttende lejer.
  • 4) Indvendig vedligeholdelse af boligerne, i det omfang vedligeholdelsespligten ikke er overtaget af lejeren.

Stk. 4. Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal normalt afvikles over højst 3 år.

§ 35. Den selvejende institutions likvide midler skal, bortset fra en kontant beholdning, der skal holdes på det lavest mulige niveau, anbringes som indlån i danske kroner på særskilt konto i institutionens navn i et pengeinstitut i en EU-medlemsstat eller i danske realkredit- eller statsobligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat. Obligationerne skal anbringes på særskilt depotkonto noteret på institutionens navn i Værdipapircentralen.

Stk. 2. Samtlige den selvejende institutions ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje, som indbetaling af beløb fra salg eller udtrækning af institutionens obligationer.

§ 36. Den selvejende institutions bestyrelse skal en gang årligt lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand og foretage en vurdering af, hvilke vedligeholdelsesarbejder der skønnes nødvendige at udføre indenfor en nærmere årrække.

§ 37. Den selvejende institutions bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over indtægter og udgifter for det følgende år.

Stk. 2. Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at driftsbudgettet og regnskabet skal udfærdiges i overensstemmelse med en bestemt kontoplan, og/ eller et bestemt regnskabsskema skal anvendes.

§ 38. Den selvejende institutions bestyrelse skal hvert år udarbejde et årsregnskab. Regnskabsåret fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Lejen ved boligernes ibrugtagning skal fastsættes foreløbig, således at der ved udlejningen tages forbehold om senere lejeregulering, når byggeregnskabet er godkendt og den endelige finansiering er foretaget.

Stk. 3. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra regnskabsårets begyndelse. Lejeforhøjelser kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom over for den enkelte boligtager.

Stk. 4. Forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt og skal indeholde oplysninger om forhøjelsens størrelse, dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Forhøjelser som følge af moderniserings- og forbedringsarbejder kan først træde i kraft fra det tidspunkt, forbedringen tages i brug. Der må tages forbehold for kommunalbestyrelsens godkendelse af forhøjelsen.

§ 39. I tilslutning til årsregnskabet afgiver den selvejende institution en årsberetning, hvori der redegøres for den økonomiske udvikling i regnskabsåret samt for forhold, som revisor måtte have påtalt ved revisionen. Herudover redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i bebyggelsen samt for de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af problemerne.

Stk. 2. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor skal føre en revisionsprotokol.

Stk. 3. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik.

Stk. 4. Revisor har ret til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de oplysninger og den bistand, som anses for nødvendig for udførelse af revisionen.

Stk. 5. Revisor skal straks foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens økonomiske drift. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Stk. 6. Til brug for bestyrelsen skal revisor føre revisionsprotokol. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 7. Årsregnskabet med årsberetning og udskrift af revisionsprotokol samt andet materiale, der måtte være krævet af kommunalbestyrelsen, indsendes af den selvejende institution til kommunalbestyrelsen inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

§ 40. Såfremt administrationen af den selvejende institution varetages af en forretningsfører, skal forretningsføreren under udøvelsen af hvervet iagttage god forretningsførerskik.

Kapitel 13

Kommunalbestyrelsens tilsyn

§ 41. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de kollektive bofællesskaber, der er beliggende i kommunen.

§ 42. Kommunalbestyrelsen påser, at den enkelte bofællesskabsbebyggelse udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de boenheder, som tilsagnet vedrører.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender den selvejende institutions vedtægter og ændringer heri.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af den selvejende institutions forsvarlige drift, vedligeholdelse og administration træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at den selvejende institution antager fornøden sagkyndig assistance til udfærdigelse af regnskaber mv.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommens vedligeholdelsestilstand er forsvarlig, og kan påbyde nødvendige vedligeholdelsesarbejder udført. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at vedligeholdelsesarbejder udføres ved antagelse af fornøden sagkyndig assistance.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen stillet krav efter stk. 4 og 5, afholder den selvejende institution udgifterne hertil.

§ 43. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en kritisk gennemgang af bofællesskabets regnskab og påse, at regnskabsmaterialet indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sin gennemgang nøje påse,

  • 1) at den selvejende institutions drift og økonomi opfylder de herom gældende regler,
  • 2) at der er balance mellem udgifter og indtægter,
  • 3) at den selvejende institutions midler anbringes på, og at indtægter og udgifter føres over en særskilt konto, jf. § 35,
  • 4) at et eventuelt opsamlet driftsunderskud afvikles som anført i § 34 , stk. 4,
  • 5) at der foretages henlæggelser og afskrivninger i nødvendigt omfang, og
  • 6) at hensættelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik.

Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der i øvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge den selvejende institution at foretage de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere pålægge institutionen, at der søges rejst erstatningskrav over for bestyrelsen, forretningsføreren, bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført institutionen tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til på institutionens regning at foretage en fornyet revision af regnskaberne.

§ 44. Kommunalbestyrelsen godkender lejen ved institutionens ibrugtagelse, når den endelige finansiering er tilendebragt på grundlag af de endelige byggeudgifter. Institutionen indsender ansøgning om godkendelse af lejen til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes.

§ 45. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal indhentes, forinden der iværksættes forbedringsarbejder, der finansieres ved låneoptagelse. Ansøgning indsendes til kommunalbestyrelsen sammen med en redegørelse for arbejdernes finansiering og den nødvendige lejeforhøjelse.

§ 46. Kommunalbestyrelsen påser, at udlejningen af boenheder sker til den berettigede personkreds efter § 86 a, stk. 3 og 6 i lov om boligbyggeri.

§ 47. Den selvejende institutions bestyrelse, forretningsfører og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen enhver oplysning til belysning af, om institutionen ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutionens vedtægter. Institutionen skal endvidere give Byggeskadefonden enhver oplysning, som er nødvendig til fondens administration.

§ 48. Likvidation af en selvejende institution skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Likvidationen skal foretages af en likvidator udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved likvidationen anvendes fremkomne midler til betaling af gæld. Fremkommer der herefter overskydende midler, anvendes disse efter kommunalbestyrelsens afgørelse.

§ 49. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50. Kommunalbestyrelsen skal straks foretage indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen, såfremt den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens indstilling samt oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser eller hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter.

Kapitel 14

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

§ 51. Den selvejende institution kan efter opførelsen ikke optage lån med sikkerhed i institutionens ejendom, uden at samtykke forinden er indhentet fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Respekterer lånet indestående statsgaranterede lån, er hypotekbankens samtykke dog unødvendigt.

Stk. 2. Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte.

Stk. 3. Hypotekbanken kan meddele samtykke til, at lån til finansiering af forandringer af en ejendom får sikkerhed sideordnet med eller forud for statsgaranterede lån, når arbejdernes udførelse er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Hypotekbanken afgør, i hvilket omfang der skal ske ekstraordinær nedbringelse af statsgaranterede lån eller andre foranstående lån i tilfælde af ekspropriation, frasalg eller anden forringelse af pantet.

Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 15

Ikrafttrædelse

§ 52. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter.

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. januar 1994.

Stk. 2. § 2, stk. 1 og 3, stk. 2, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 23 og § 27, stk. 1, 2. pkt. træder dog først i kraft den 15. februar 1994.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 30. december 1993

Rud Werborg

/ Vibeke Køie

Bilag 1

Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter

Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter må ikke overstige et beløb udregnet på grundlag af den godkendte anskaffelsessum excl. byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter og incl. moms.

Beregningen fremsendes med bygherrens ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse (Skema B), og kan højst godkendes med beløb på grundlag af nedenstående skala.

De godkendte beløb kan ikke senere forhøjes ved byggeriets afslutning.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                     Byggesagshonorar     Bestyrelses-  

                                             pct.       udgifter, prom  

                                          af a-sum         af a-sum  

 --------------------------------------------------------------------  

 Af de første 2.104.000 kr. ..........     2,5                2,0  

 Af de næste 10.509.000 kr. ..........     2,0                1,5  

 Af de næste 29.410.000 kr. ..........     1,5                1,0  

 Af resten ...........................     1,3                0,5  

 ---------------------------------------------------------------------  

Ovenstående beløb er beregnet ud fra reguleringsindekset for boligbyggeri pr. 1. juli 1991 (125). Beløbene følger udviklingen i reguleringsindekset for boligbyggeri, som offentliggøres af Danmarks Statistik.

Der kan tillægges moms til byggesagshonoraret, såfremt modtageren af beløbet er momsregistreret.

Bilag 2

Beregning af etagearealer for støttet byggeri efter

boligbyggeriloven

Det støtteberettigede areal beregnes efter reglerne i bygningsreglementets kap. 2.2.3, (BR-82) og i bilag A.2.2.3 til bygningsreglement for småhuse for beregning af bebyggelsens etageareal med følgende undtagelser:

1. I tagetager medregnes kun det til beboelse udnyttede areal.

2. Ved altangangshuse medregnes trapperummet og halvdelen af altangangens areal, dog højst i 60 cm bredde.

3. Er indgang til beboelse, udhus eller kælder fælles, medregnes halvdelen af indgangsarealet i etagearealet. Dette gælder også i tilfælde, hvor den fælles indgang er placeret i særskilt mellembygning. Grænse for etagearealet er den mod udhus (garage) vendende side af fælles mure og vægge.

4. Adgangsarealerne fordeles med lige store andele på boligerne uanset disses størrelse. Vægge, som danner skel mellem boliger, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver bolig. For gavlboligers vedkommende medregnes den del af gavlens tykkelse, der svarer til halvdelen af tykkelsen af lejlighedsskel, mens resten af gavlens tykkelse fordeles som omtalt under 1. pkt. For trapperums vedkommende medregnes hele ydervægstykkelsen og halvdelen af de omgivende vægtykkelser. Overdækkede glasarealer medregnes ikke.

5. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes ikke.

6. Udenomsrum som udhuse, vaskerier, varmecentraler, pulterrum, garager, carporte og lignende medregnes ikke. Bryggers indrettet som grovkøkken medregnes, når der samtidig opføres udhuse i tilknytning til bebyggelsen.

7. Indrettes der erhvervsarealer og støttet boligbyggeri med fælles adgangsforhold, medregnes halvdelen af det fælles trapperum eller gangareal/indgangsareal til boligerne.

8. Indrettes glasoverdækkede arealer i tilknytning til boligen, som ikke opfylder kravene til anvendelse til helårsbrug, indgår dette areal ikke i det støtteberettigede etageareal.

9. Støtte efter § 67 i lov om boligbyggeri beregnes således:

  • a) 1 værelsesenhed med selvstændigt køkken, bad og toilet = 1 tilskudsenhed*)
  • b) 1 værelsesenhed uden selvstændigt køkken, bad og toilet = 0,8 tilskudsenhed*)
  • c) 1 værelsesenhed uden selvstændigt køkken, med bad og toilet = 0,9 tilskudsenhed
  • d) 1 værelsesenhed med selvstændigt køkken, uden bad og toilet = 0,9 tilskudsenhed
  • e) 1 fælles bad og toilet = 0,1 tilskudsenhed
  • f) 1 fælles bad og toilet, fysisk adskilte = 0,1 tilskudsenhed
  • g) 1 gæstetoilet i forbindelse med fællesrum = 0,1 tilskudsenhed
  • h) 1 fælleskøkken for færre end 4 værelser uden selvstændigt køkken = 0,1 tilskudsenhed
  • i) 1 fælleskøkken for 4 værelser og derover uden selvstændigt køkken = 0,2 tilskudsenhed
  • j) 1 køkken i forbindelse med fællesrum = 0,1 tilskudsenhed.
  • *) 1 1/2 rums bolig udgør 1,4 tilskudsenhed 2 rums bolig udgør 1,8 tilskudsenhed

Bilag 3

Rammebeløb for støttet boligbyggeri pr. 1.1.1994.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Region   Indbygger    Almennyttige  

            tal        boliger,       Ungdoms-          Max. (m2)pris  

                       private        boliger2) Ældre-      for  

                       andelsboliger            boliger 3)  ældre-  

                       og kollektive                        boliger 4)  

                       bofællesskaber 1)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Køben-  

 havns og  

 Frede-  

 riksberg  20.000 el.fl.  9.680       306.170   683.330   12.238  

 Kommune   Under 20.000   9.480       300.480   670.650   12.013  

 samt  

 Køben-  

 havns Amt  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Frede-    20.000 el.fl.  9.480       300.480   670.650   12.013  

 riksborg  Under 20.000   9.300       294.460   657.210   11.771  

 og Ros-  

 kilde Amt  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Vest-sjæl  

 sjælland,  Over 50.000   8.920       282.090   629.570   11.276  

 Fyn, Ribe, 20-50.000     8.590       272.040   607.170   10.875  

 Vejle og   Under 20.000  8.400       266.010   593.720   10.633  

 Århus Amt  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Storstrøm,  

 Bornholm,  

 Sønder-    Over 50.000   8.740       276.050   616.130   11.035  

 jylland,   20-50.000     8.400       266.010   593.720   10.633  

 Ring-      Under 20.000  8.230       260.320   581.020   10.407  

 købing,  

 Viborg og  

 Nordjyllands Amt  

 ---------------------------------------------------------------------  

Anm. Indbyggertal svarende til seneste befolkningstal ifølge Danmarks Statistik.

  • 1) Kr. pr. (m2) støtteberettiget areal.
  • 2) Kr. pr. tilskudsenhed.
  • 3) For ældreboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på 56 (m2) og derover opgøres rammebeløbet pr. boligenhed.
  • 4) For ældreboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på under 56 (m2) opgøres rammebeløbet pr. (m2) bruttoetageareal.

Tillægget til etablering af elevator udgør 102.620 kr. pr. stop.

Beløbene er inklusive byggelånsrenter, udtørringsudgifter og moms.

For byggerier med tilsagn i 1992 og 1993 er de ovenstående rammebeløb bindende ved godkendelse af anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B-tilsagn).

For byggerier med tilsagn efter 1.1.1994 er de anførte beløb kun bindende for kollektive bofællesskaber. For de øvrige boligtyper er rammebeløbet vejledende.

Reguleringstillægget pr. måned er fastsat til 0,0 pct.

Næste regulering af rammebeløbene sker pr. 1. april 1994.

Bilag 4

Bestemmelser som kommunalbestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelses § 18, stk. 3, skal påse overholdt

Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden.

Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder (5-årigt entreprenøransvar for mangler og byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar for mangler).

Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder.

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton.

Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986, udgivet af Byggestyrelsen marts 1987.

Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret).

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. februar 1990 vedrørende anvendelse af reglerne i »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« (ABR 89) på aftaler om arkitekt- og ingeniørydelser.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 5. september 1990 om kommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i offentligt støttet byggeri, bortset fra § 5, stk. 3 og 4, der er ophævet ved denne bekendtgørelse.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 677 af 7. oktober 1991 om skadedækning fra Byggeskadefonden.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

Officielle noter

Ingen