Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Godkendelses- og prøvningsbetingelser for kontraventiler i brugsvandsinstallationer VA 1.50/DK 004


GODKENDELSES- OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR

KONTRAVENTILER TIL BRUGSVANDSINSTALLATIONER

JANUAR 1985

0.1 Gældende forskrifter

Bygningsreglementet (BR 1982).

DIF's norm for vandinstallationer, 1978 (DS 439).

0.2 Gyldighedsområde

Nærværende betingelser vedrører kontraventiler i dimensioner 3/8'» - 2«» beregnet til montering i brugsvandsinstallationer i bygninger.

1.0 Funktion og udførelse

En kontraventil er en tilbagestrømningssikring, der indsættes i et rørsystem for at sikre, at væsken kun kan strømme i een bestemt retning. Ændres de for kontraventilen normale driftsforhold således, at trykket på ventilens tilgangsside bliver mindre end trykket på afgangssiden, lukker ventilen automatisk for gennemløbet i ledningen. Kontraventilen kan være udformet som en separat ventil eller være forsynet med supplerende manuel lukning.

Kontraventiler til anvendelse i brugsvandsinstallationer må ikke give anledning til forurening af det gennemstrømmende vand ved afgivelse af tungmetaller eller andre stoffer i sådanne mængder, at vandet ikke opfylder de krav, som stilles til drikkevand.

Kontraventiler skal være konstrueret og udført med en sådan bestandighed overfor normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval.

Kontraventilens indvendige overflader skal være glatte og fri for ujævnheder, grater o.lign. Lukkelegemet skal være sikkert styret og være let bevægeligt. Det må ikke kunne trykkes igennem, fastklemmes eller forandres ved de tryk- og temperaturpåvirkninger, kontraventilen udsættes for i et rørsystem. I kontraventiler, der monteres i rørsystemer på steder, hvor opvarmning eller afkøling af dele af rørsystemet kan medføre ekstremt høje tryk på kontraventilens lukkeanordninger (fx i brandslukningsanlæg), skal lukkeanordningen være udført af metal eller andet materiale, der er bestandigt overfor sådanne ekstreme påvirkninger.

Lukkelegeme og anslagsflade skal være således udformet, at eventuelle fremmedlegemer (urenheder, pakgarn o.lign.) ikke kan hindre ventilens funktion, d.v.s. at ventilen skal være selvrensende.

Kontraventilen skal være konstrueret således, at den ved normale driftsforhold ikke forårsager generende støj eller skadelige trykstød.

2.0 Difinitioner

Kontraventil: Armatur som sikrer, at vandet kun kan strømme i een bestemt retning.

3.0 Mærkning

Kontraventiler skal være forsynet med et uforgængeligt mærke, der muliggør identifikation, når kontraventilen er monteret i den brugsfærdige installation.

Gennemstrømningsretningen skal være tydeligt angivet med en pil på ventilhuset.

De enkelte kontraventiler, der løbende afprøves med tilfredsstillende resultat af anerkendt prøvningsinstitution eller fabrikanten selv, som angivet under pkt. 5.0 Kontrol, stemples med godkendelsesmærket Va.

Højden af bogstaver og tal afpasses efter dimensionen, men skal være mindst 3 mm. Mærket kan enten være istøbt huset eller være istemplet.

4.0 Prøvning

Kontraventiler afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af Boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution. Der udføres normalt kun de prøver, der er relevante for det pågældende armatur, således som det fremgår af prøvningsbetingelserne. Den udarbejdede prøverapport må ved ansøgningen om godkendelse højst være 1 år gammel. Prøveresultatet indgår i en samlet vurdering af armaturets egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages bl.a. på grundlag af de retningslinier, der er anført i forbindelse med nedenstående prøvningsbetingelser.

5.0 Kontrol

Fabrikanten (indehaveren af godkendelsen) er forpligtet til at levere kontraventiler, der er i overensstemmelse med de kontraventiler, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen.

Ændringer af formgivning, fremstillingsmetode eller udgangsmateriale skal omgående meddeles Boligministeriets VA-Godkendelsessekretariat, som derefter meddeler, om der skal udføres supplerende afprøvninger.

Tyopegodkendte kontraventiler underkastes en kontrol, der udføres enten som en »egenkontrol« eller som en »løbende kontrol«. Forinden typegodkendelse meddeles, skal der være truffet aftale om den valgte kontrol.

Der skal til såvel Boligministeriets VA-Godkendelsessekretariat som til kontrolinstitutionen afleveres 1 stk. kontraventil som norm for den godkendte. Den skal være mærket, som angivet under pkt. 3.0.

5.1 Løbende kontrol

Hver enkelt kontraventil skal indsendes til Jydsk Teknologisk Institut for tæthedsprøvning ved et vandtryk på 0,3 kPa (30 mm vandsøjle) på udløbssiden. prøvningen udføres med koldt vand, og trykket skal fastholdes mindst 20 sekunder. Lukkelegemet aktiveres før prøvning.

Evt. pakningsmateriale kontrolleres og sammenlignes ved stikprøver med typegodkendt eksemplar ved hjælp af hårdhedsmåling.

Godkendte kontraventiler stemples af JTI med godkendelsesordningens mærke: Va.

5.2 Egenkontrol

Forinden tilladelse til egenkontrol kan meddeles, skal producenten (importøren) have indgået aftale med Jydsk Teknologisk Institut om udførelse af intern og ekstern kontrol af produktionen, og fabrikkens eget prøvearrangement skal være godkendt af JTI.

Kontrollen og den eksterne besigtigelse kan eventuelt efter nærmere aftale med Boligministeriet og JTI udføres helt eller delvis af en anerkendt lokal prøvningsinstitution.

Egenkontrollen udføres som en intern produktionskontrol samt en statistisk kvalitetskontrol efter følgende retningslinier:

1 Intern kontrol (produktionskontrol)

Hver enkelt kontraventil skal, inden den forlader fabrikken, underkastes en afprøvning for tæthed mod tilbagestrømning ved et vandtryk på højst 300 mm vandsøjle på udløbssiden i mindst 20 sekunder. Prøvningen udføres med koldt vand.

Der skal føres protokol over prøvningerne. Protokollen skal findes tilgængelig og kontrolleres af kontrolinstitutionen.

2 Ekstern kontrol (kvalitetskontrol)

Prøvningsinstitutionen (kontrolinstitutionen) udfører statistisk kvalitetskontrol af produktionen. Udtagning af stikprøver foretages på fabrikken (hos importøren) og/eller fra grossist eller agenturlager.

Antallet af stikprøveemner baseres på det årlige salg, dog mindst salget det foregående kalenderår. For det første år bestemmes kontrolomfanget af Boligministeriet.

For kontraventiler, der indgår i en serie i samme udførelse, men med forskelige dimensioner, beregnes antallet af stikprøveemner på basis af det totale antal solgte kontraventiler i området 3/8'» - 2«». Antallet af stikprøveemner i de enkelte dimensioner bestemmes og vælges derefter på grundlag af salget af de enkelte dimensioner.

Antallet af stikprøveemner fremgår af nedenstående stikprøveplan.

Stikprøveplan

Planen er en enkel stikprøveplan baseret på en AQL = 1 % (AQL = acceptabelt kvalitetsniveau). Signifikansniveauet (alpha) ligger i intervallet 0,02 mindre eller lig alpha mindre eller lig 0,15.

Stikprøveplanen består af en normal, en reduceret og en skærpet inspektionsplan.

Anvendelse af inspektionsplan

Skiften mellem de enkelte enkelte planer er beskrevet nedenstående samt i rutediagrammet vist i tabel 5.

Normal inspektion

Ved indgåelse af kontrolaftale startes der med normal inspektion (tabel 1).

Hvis tre på hinanden følgende prøver godkendes, anvendes der for de næste prøver reduceret inspektionsplan (tabel 2).

Afvises en prøve ved anvendelse af normal inspektion, anvendes der for de næste prøver skærpet inspektionsplan (tabel 3). Samtidig afgiver det pågældende firma en forklaring på det observerede samt en beskrivelse med forslag til rettelseshandling fra firmaets side.

Reduceret inspektion

Ifølge reduceret inspektionsplan er der mulighed for at godkende produktionen med samtidig skift til normal inspektion for følgende prøver. Afvises derimod en prøve under anvendelse af reduceret inspektionsplan, er proceduren den samme som under normal inspektion.

Skærpet inspektion

Hvis to på hinanden følgende prøver godkendes ved anvendelse af skærpet inspektion, anvendes der for de næste prøver normal inspektion. Afvises en prøve ved anvendelse af skærpet inspektion, tages kontrolaftalen med firmaet op til vurdering.

Prøveudtagninger

Det årlige antal prøveudtagninger er angivet i tabel 4.

Når antallet af prøveudtagninger er bestemt, findes prøvepartistørrelsen ved at dividere det forløbne års salgstal med antal prøveudtagninger og derefter gå ind i stikprøveplan normal, reduceret eller skærpet og finde stikprøvestørrelsen samt godkendelsestallet.

Kontrolprøvning

Samtlige stikprøveemner afprøves for tæthed ved et vandtryk på 0,3 kPa (30 mm vandsøjle) på udløbssiden. Prøvningen udføres med koldt vand, og trykket skal fasthioldes mindst 20 sekunder. Evt. kegle aktiveres før prøvning.

Ved hver stikprøve udtages 3 af emnerne for afprøvning i overensstemmelse med VA/DK nr. 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4.

Endvidere udføres på de 3 emner hårdhedsmåling af eventuelt pakningsmateriale for kontrol og sammenligning med typegodkendt eksemplar.

Normal inspektionsplan

  

 ----------------------------------------------------------------  

       Prøveparti        Stikprøve-    Max. antal         Antal fejl  

       størrelse         størrelse     tilladelige fejl   for af  

                                       i stikprøve        visning  

 -----------------------------------------------------------------  

      2 -      25            2              0                 1  

     26 -      90            5              0                 1  

     91 -     150            8              0                 1  

    151 -   1.200           13              0                 1  

  1.201 -  35.000           50              1                 2  

 35.001 - 150.000           80              2                 3  

 over     150.000          125              3                 4  

 -----------------------------------------------------------------  

Tabel 1. Stikprøveplan til normal prøveudtagning.

Reduceret inspektionsplan

  

 -----------------------------------------------------------------  

     Prøveparti-  Stik-  Max. antal fejl   Max. antal fejl  Antal  

     størrelse    prøve  for godkendelse   for godkendelse  fejl for  

                  stør-  og bibeholdt re-  og skift til     afvis  

                  relse  duceret inspekt.  normal plan      ning  

 -----------------------------------------------------------------  

      2 -      25   2           0                              1  

     26 -      90   2           0                              1  

     91 -     150   3           0                              1  

    151 -   1.200   5           0                              1  

  1.201 -  35.000  20           0                 1            2  

 35.001 - 150.000  32           1                 2            3  

 over     150.000  50           1                2-3           4  

 -----------------------------------------------------------------  

Tabel 2. Stikprøveplan til reduceret prøveudtagning.

Skærpdet inspektionsplan

  

 -----------------------------------------------------------------  

       Prøveparti       Stikprøve-   Max. antal fejl      Antal fejl  

       størrelse        størrelse    for godkendelse      for af  

                                                          visning  

 -----------------------------------------------------------------  

      2 -      25            2              0                  1  

     26 -      90            5              0                  1  

     91 -     150            8              0                  1  

    151 -     500           13              0                  1  

    501 -   1.200           20              0                  1  

  1.201 - 150.000           80              1                  2  

 over     150.000          125              2                  3  

 -----------------------------------------------------------------  

 Tabel 3. Stikprøveplan til skærpet prøveudtagning.  

 -----------------------------------------------------------------  

 Antal prøveudtagninger pr. år      Det forløbne års salgstal i stk.  

 -----------------------------------------------------------------  

 1 prøveudtagning                   Fra:      1 til 500  

 2 prøveudtagninger                 Fra:    501 til 10.000  

 4 prøveudtagninger                 Fra: 10.001 og opefter  

 -----------------------------------------------------------------  

Tabel 4. Bestemmelse af antal prøveudtagninger pr. år.

5.3 Rapport

Prøvningsinstitutionen udarbejder prøvningsrapport, som tilsendes Boligministeriets VA-Godkendelsessekretariat.

Såfremt det ved kontrollen konstateres, at kontraventilerne eller fabrikkens interne kontrol ikke opfylder de stillede krav, kan godkendelsen tilbagekaldes. Misbrug af godkendelsesmærket til stempling af ikke-tyopegodkendte armaturer medfører tilbagekaldelse af tilladelsen til egenkontrol.

5.4 Fornyelse af typegodkendelse

For gengodkendelse skal der foreligge tilfredsstillende afprøvninger af alle de for typegodkendelse nødvendige afprøvninger. Afprøvninger fra den eksterne produktionskontrol fra den forudgående godkendelsesperiode kan lægges til grund.

Endvidere skal fabrikkens eget prøvningsarrangement og den interne kontrol være besigtiget og godkendt af prøvningsinstitutionen.

6.0 Gebyr

For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af Boligministeriet. Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning.

KONTROLVENTILER

VA/DK nr. 0

Alment

PRØVNINGSBETINGELER FOR KONTROLVENTILER TIL

BRUGSVANDSINSTALLATIONER I BYGNINGER

0 Alment

En dimension. Prøvninger udføres på et antal af 3 kontrolventiler, der udtages af et repræsentativt udsnit af den pågældende produktion. Udtagelsen sker efter nærmere aftale. Prøvningerne udføres på 1 eller 3 prøveemner, som angivet efterstående under de enkelte prøvninger, se også nedenstående tabel 6. Særlig udformning eller materialevalg kan nødvendiggøre et støre antal prøveemner.

Flere dimensioner. Ved afprøvning af en serie armaturer i samme udførelse, men med forskellige dimensioner, kan antallet af prøvninger reduceres efter nærmere aftale med VA-Godkendelsessekretariatet. Vejledende for omfanget af prøvninger vil være de i tabel 7 angivne retningslinier. Det reducerede antal prøveemner udtages efter nærmere aftale fra et repræsentativt udsnit af den pågældende produktion.

Sammem med prøveemnerne fremsendes til prøvningsinstitutionen oplysninger i form af tegninger, konstruktions- og materialebeskrivelse, monteringsvejledning m.v.

Kontraventiler, som er indbygget i atapningsarmturer eller afspærringsarmaturer, afprøves efter nærværende prøvningsbetingelser kun for mekaniske egenskaber (VA/DK nr. 3.1 - 3.9). Aftapningsarmaturerne afprøves tillige som beskrevet i Boligministeriets »Godkendelses- og prøvningsbetingelser for aftapningsarmaturer til brugsvandsanlæg«, VA 1.40/DK 003, maj 1977. Afspærringsarmaturerne afprøves tillige som beskrevet i Boligministeriets »Godkendelses- og prøvningsbetingelser for afspærrings- og reguleringsarmaturer i bygninger«, VA 1.50/DK 011, november 1980. Afprøvning af langtidsholdbarheden for kontraventiler udføres ikke på de armatureksemplarer, der har gennemgået langtidsholdbarhedsprøvningen for afspærrings- eller aftapningsarmaturer.

+ + + FIGUR + + +

  

 Tabel 5. Rutediagram visende skift mellem  

          normal, reduceret og skærpet stikprøveudtagningsplan.  

 -----------------------------------------------------------------  

 Prøvning                                Antal  

                                         prøve-  

 VA/DK nr.  Egenskab                     emner   Bemærkninger  

 -----------------------------------------------------------------  

   1        Udførelse                      3  

 -----------------------------------------------------------------  

   2        Materiale                      1  

 -----------------------------------------------------------------  

   3        Mekaniske egenskaber  

   3.1        Tæthed ved lavt bagtryk      3  

   3.2        Tæthed ved højt bagtryk      3  

   3.3        Blokering                    3  

   3.4        Åbningstryk                  3  

   3.5        Forhold ved høj                    For tiden ikke kræ  

              vandhastighed                      vet for godkendelse  

   3.6        Bøjningsstyrke af                  Prøvningsmetode un  

              ventilhuse                         der udarbejdelse  

   3.7        Trykholdbarhed af            1  

              ventilhus  

   3.8        Temperaturbestandighed       1  

   3.9        Langtidsholdbarhed           1  

 -----------------------------------------------------------------  

   4        Strømningsmodstand             1  

 -----------------------------------------------------------------  

   5        Støjmæssige forhold            1  

 -----------------------------------------------------------------  

   6        Trykstød                       1     Prøvningsmetode un  

                                                 der udarbejdelse  

 -----------------------------------------------------------------  

 Tabel 6. Oversigt over omfanget af nødvendige afprøvninger for  

          typegodkendelser af kontraventiler til brugsvandsinstalla  

          tioner i bygninger.  

 -----------------------------------------------------------------  

 Prøvning  

 VA/DK nr.  Egenskab                  Antal prøveemner  

 -----------------------------------------------------------------  

   1        Udførelse                 1 af hver dimension  

                                      (dog minst 3 ialt)  

 -----------------------------------------------------------------  

   1        Materiale                 1 (største dimension i området  

                                      3/8'» - 2«»)  

 -----------------------------------------------------------------  

   3       Mekaniske egenskaber  

   3.1      Tæthed ved lavt bagtryk   3 af dim. 1/2«» eller mindste  

   3.2      Tæthed ved højt bagtryk   dim. større end 1/2«». 1 af  

   3.3      Blokering                 øvrige dimensioner i området  

   3.4      Åbningstryk               3/8«» - 2«»  

   3.5       Forhold ved høj          For tiden ikke krævet for  

             vandhastighed            godkendelse  

   3.6       Bøjningsstyrke af        Prøvningsmetode under  

             ventilhus                udarbejdelse  

   3.7       Trykholdbarhed af        1 af hver dimension  

             ventilhus  

   3.8       Temperaturbestandighed  

   3.9       Langtidsholdbarhed       1 (1/2«» eller mindste  

                                      forekommende dimension  

                                      mindre end 1/2«»)  

 -----------------------------------------------------------------  

   4       Strømningsmodstand         1 af hver dimension i området  

                                      3/8«» - 2«»  

 -----------------------------------------------------------------  

   5       Støjmæssige forhold         1 af hver dimension i  

                                       området 3/8«» -  

 1«»  

 -----------------------------------------------------------------  

   6       Trykstød                    Prøvningsmetode under  

                                       udarbejdelse  

 -----------------------------------------------------------------  

 Tabel 7. Vejlenende retningslinier for omfanget af nødvendige af  

          prøvninger af kontraventiler til brugsvandsinstallationer  

          i bygninger, når ventilerne indgår i en serie med samme  

          konstruktion, men med forskellige dimensioner.  

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 1

Udførelse

Prøvning VA/DK nr. 1 - Udførelse

Antal prøveemner: 3

1.1 Dimensioner

Prøveemnernes overensstemmelse med beskrivelse, tegninger og eventuelle standarder kontrolleres.

1.2 Udvendlige overflader

Armaturet skal være flat og fri for skarpe kanter og fremspring, der kan være til fare for installatør eller bruger.

1.3 Selvrensningsevne

Indtil nærmere specificerede prøvningsbetingelser foreligger, foretages en almen bedømmelse af risikoen for, at armaturets funktion forringes ved, at urenheder eller fremmelegemer i vandet fastholdes eller aflejres i armaturet.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 2

Materiale

side 1 af 2 sider

Prøvning VA/DK nr. 2 - Materiale

Antal prøveemner: 1

2.1 Materialesammensætning

Ansøgeren eller fabrikanten skal give oplysning om de anvendte materialers kemiske, fysiske og biologiske stabilitet.

2.2 Opløsning af tunge metaller

Nedennævnte prøve udføres på 1 armatur (fabriksnyt).

Prøveopløsning

Der fremstilles en prøveopløsning (syntetisk brugsvand) ved, at der til destilleret eller demineraliseret vand tilsættes 50 mg/l NaC1, 50 mg/l Na2SO3 og 50 mg/l CaCO3 (analyserene reagenser). Vandet gennemblæses under omrøring med CO2, til alt CaCO3 er opløst. Der gennemblæses derefter med luft under stadig omrøring, til pH er steget til 7,0 plus/minus 0,1. CaCO3 opløses meget langsomt, og det er vigtigt at sikre sig, at alt er opløst, før man gennemblæser med luft, idet opløsningen ellers ikke er stabil.

Prøveopløsningen kan også fremstilles ved, at der til destilleret eller demineraliseret vand tilsættes 50 mg/l NaCl, 50 mg/l Na2SO4 og 37 mg/l Ca(OH)2 (analyserene reagenser). Når saltene er opløst, gennemblæses vandet med CO2 under omrøring, til pH er mindre end 5. Der gennemblæses derefter med luft under stadig omrøring, til pH er steget til 7,0 plus/minus 0,1. Ved denne fremstillingsmetode er det lettere at opløse de tilsatte stoffer, men da Ca(OH)2 er vandsugende, må der udvises påpasselighed med hensyn til korrekt opbevaring af kemialiet. Det må endvidere tilses, at urenhedsniveauet i Ca(OH)2 er tilfredsstillende lavt.

Blindprøve udtages. Det syntetiske brugsvand fremstilles frisk umiddelbart forud for hver 10 dages test.

Propper

Propper af farveløs polyethylen eller propper dækket af polyethylenfolie. Der kan eventuelt anvendes andet materiale, som ikke afgiver cadmium eller bly.

Analyseudstyr

Atomabsorptionsapparat, apparat til potentiometrisk stripping eller andet analyseudstyr med stor følsomhed. Acceptable detektionsgrænser: 0,5 my g Cd/l og 5 my g Pb/l.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 2

Materiale

side 2 af 2 sider

Procedure

Til prøvearmaturet tilpasses propper. Emnet affattes i ren methanol. Armaturet monteres dernæst i en prøvestand og gennemstrømmes 1 time med vandværksvand. Vandstrømmen skal have en sådan størrelse, at trykfaldet over armaturet er ca. 10 kPa.

Armaturet demonteres, og nogle af plastpropperne sættes på. Armaturet skylles umiddelbart efter med syntetisk brugsvand ved, at armaturet fyldes halvt med vand, tilproppes og rystes ca. et halvt minut, hvorefter vandet hældes bort. Straks efter fyldes armaturet omhyggeligt helt op med syntetisk brugsvand, idet der sørges for, at der ikke står luftfyldte hulrum noget sted i armaturet. Der tilproppes.

Vandet henstår 1 døgn og udskiftes efter rumfangsbestemmelse påny med syntetisk brugsvand. Udskiftningen fortsætter således, at der foretages vandskift efter 1., 2., 3., 4., 7., 8., 9. og 10. døgn. Det kontrolleres, at den aftappede vandmængde er konstant (Plus/minus 10 %).

Vandprøverne fra døgn 9 og 10 analyseres for cadmium (Cd) og bly (Pb). Resultatet angives i my g/l. Det beregnes endvidere, hvad totalmængden af opløst Cd og Pb har været fra armaturet ved eksponeringen i 9. og 10. døgn. Det oplyses, hvor stort rumfang vand armaturet rummede.

2.3 Afzinkningsbestandighed(* 1)

Prøven udføres på 1 armatur.

Armaturer afprøves efter SMS 3226. Armaturer udføt af en kobberlegering, der er godkendt som afzinkningsbestandig efter denne prøve, afprøves ikke særskilt.

2.4 Pakningsmateriale

Evt. pakningsmaterialer kontrolleres, og der udføres hårdhedsmåling.

2.5 Øvrige materialeegenskaber

Indtil nøjere specificerede prøvningsmetoder er udarbejdet, undersøges øvrige materialeegenskaber på bedste måde.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3

Mekaniske egenskaber

Prøvning VA/DK nr. 3 Mekaniske egenskaber

Kontraventilers mekaniske egenskaber eftervises ved efterfølgende prøvninger 3.1 - 3.9. De fleste af prøvningerne kan udføres ved hjælp af nedenstående prøveopstilling.

Prøveopstilling

(se prEN 211 pkt. 6.1)

+ + + FIGUR + + +

Prøveopstillingen omfatter:

- Udstyr for opnåelse af de krævede vandmængder og vandtryk

- to vandforsyningsledninger til:

kredsløb A med et afspærringsarmatur (1) og et manometer (P 1)

kredsløb B med et afspærringsarmatur (5) og et manometer (P 2)

- et prøvningskredsløb (12) med et aftapningsarmatur (tømmearmatur) (2), et afspærringsarmatur (7) og et 1 m langt stålrør i overensstemmelse med ISO 65 og hvis diameter er lig med den afprøvede ventils nominelle dimension. Røret skal være forsynet med gevind i begge ender og i den ene ende være tilsluttet den afprøvede kontraventils gevind og i den anden ende tilsluttet et tilpasningsstykke.

- en fastgørelsesramme (15) hvorpå kontraventilen er fastgjort under prøvningerne.

- et sidekredsløb (13) (fleksibelt rør) omfattende:

en rørledning, der på kontraventilens tilgangsside er i forbindelse med rørledning (12) og er forsynet med to afspærringsarmaturer (3) og (4)

en afgrening (10), der udmunder i et gennemsigtigt rør (14)

en rørledning, der på kontraventilens udløbsside er i forbindelse med rørledning (12) og er forsynet med et afspærringsarmatur (6)

en rørledning, der munder ud i et rør (11), der er anbragt i en beholder med et aftapningsarmatur (tømmearmatur) (8)

et tømmearmatur (9)

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.1

Tæthed ved lavt

bagtryk

Prøvninge VA/DK nr. 3.1 - Tæthed ved lavt bagtryk

Relevante strandarder: prEN 211 pkt. 6.2

Antal prøveemner: 3

Prøvningen vedrører kontrol af kontraventilens tæthed ved lukning under lavt tryk på ventilens udløbsside.

Kontraventilen belastes i 5 minutter med koldt vand med et tryk på udløbssiden på 0,3 kPa (30 mm vandsøjle).

Prøvningens udførelse

+ + + FIGUR + + +

Alle armaturer lukkes.

Åben armaturerne (3), (4) og (6).

Åben armatur (1) og fyld rørsystemet (12) og sidekredsløbene (13) og (10). Rørsystemerne udluftes gennem armatur (7) og rørene (14) og (11). Når luften er ude af kredsløbet, lukkes armatur (7).

Armatur (1) lukkes så langsomt, at der dannes en »buet væskeflade« øverst i røret (11).

Armatur (4) lukkes.

Afmærk i røret (14) vandstanden (a), der bør have samme niveau som i røret (11).

Åben armatur (2) lidt og lad vandstanden i røret (14) falde til niveau (b), der ligger 30 mm under niveau (a). Mens dette gøres, lukkes aramtur (2) meget langsomt.

Væskeoverladen i røret (11) observeres i 5 minutter.

Krav

I de 5 minutter, observationen varer, må der ikke være tegn på utæthed. Dette verificeres ved, at væskeoverfladen i røret (11) forbliver den samme.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.2

Tæthed ved højt

bagtryk

Prøvning VA/DK nr. 3.2 - Tæthed ved højt bagtryk

Relevante standarder: prEN 211 pkt. 6.3

Antal prøveemner: 3

Prøvningen vedrører kontrol af kontraventilens tæthed ved lukning under højt tryk på ventilens udløbsside.

Kontraventilen belastes i 10 minutter med koldt vand med et tryk på indtil 1600 kPa. Trykket på tilgangssiden skal være nul.

Prøvningens udførelse

+ + + FIGUR + + +

Alle armaturer lukkes.

Armatur (1) åbnes. Derefter åbnes armatur (7), og rørledning (12) fyldes. Der udluftes. Armatur (7) og 1 lukkes, når kredsløbet er udluftet.

Armatur (2) og (3) åbnes, og rørledningen på kontraventilens tilgangsside tømmes. Armatur (2) lukkes og armatur (1) åbnes meget lidt. Søjlen (10) fyldes, og vandstanden i røret (14) bringes op på niveau (b), defineret ved prøvningen for tæthed ved lukning under lavt tryk (se VA/DK nr. 3.1).

Armatur (1) lukkes langsomt således, at dette niveau opretholdes.

Armatur (5) åbnes, og trykket forøges gradvis og regelmæssigt i løbet af mindst 60 sekunder, indtil der opnås et tryk på 1600 kPa.

Dette tryk opretholdes i 10 minutter og sænkes derefter til 20 kPa. Under hele prøvningen iagttages væskeoverfladen i røret (14).

Krav

Under prøvningen må der ikke være tegn på utæthed. Hvis ventilen ikke er tæt, viser dette sig ved, at vandstanden i røret (14) stiger.

Endvidere må der ikke ske brud, formændringer eller andre skader på kontraventilen.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.3

Blokering

Prøvning VA/DK nr. 3.3 - Blokering

Relevante standarder: prEN 211 pkt. 6.4

Antal prøveemner: 3

Prøvningen vedrører kontrol af, at kontraventilen fungerer korrekt og ikke er blokeret efter prøvningerne VA/DK nr. 3.1. og 3.2.

Prøveopstilling som under VA/DK nr. 3.1 og 3.2.

Prøvningens udførelse

Armaturerne (3) og (5) lukkes.

Armatur (7) og derefter armatur (1) åbnes, indtil et tryk på 20 kPa er opnået på trykmåleren (P 1).

Rørstykket (12) observeres.

Krav

Vand skal strømme ud af rørsystemet (12).

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.4

Åbningstryk

Prøvning VA/DK nr. 3.4 - Åbningstryk

Antal prøveemner: 3

Prøvningen vedrører kontrol af det tryk, der er nødvendigt for at åbne kontraventilen.

Prøvningens udførelse

+ + + FIGUR + + +

Alle armaturer lukkes.

Armaturerne (3), (4) og (6) åbnes.

Armatur (1) åbnes, og rørsystemerne (12), (10) og (13) fyldes. Der udluftes gennem armatur (7) og rørerne (11) og (14). Når luften er ude af kredsløbet lukkes armatur (7).

Armatur (1) lukkes så langsomt, at der dannes en »buet væskeoverflade« øverst i røret (11).

Armatur (4) lukkes.

Afmærk i røret (14) vandstanden (a), der bør have samme niveau som i røret (11).

Armatur (1) åbnes lidt, og væskeoverfladen øverst i røret (11) observeres. Armatur (1) lukkes, når vandet begynder at løbe ud af røret (11).

Vandstanden i røret (14) er steget til niveau (b). Forskellen delta H mellem de to niveauer (a) og (b) beregnes.

Krav

Vandstanden delta H, der svarer til det tryk, der er nødvendigt for at åbne kontraventilen, skal være mindst 100 mm (1 kPA) og højst 1,5 m (15 kPa).

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.5

Høj vandhastighed Prøv

ning VA/DK nr. 3.5 - Forhold ved høj vandhastighed

Prøvningen vedrører kontrol af kontraventilens bestandighed mod høj gennemstrømningshastighed.

Prøvningens udførelse

Se prEN 211 punkt 8.5.

Krav

Prøvningen er for tiden ikke krævet for godkendelse i Danmark.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.6

Bøjningsstyrke af ventilhus Prøv

ning VA/DK nr. 3.6 - Bøjningsstyrke af ventilhus

Prøvningen vedrører kontrol af ventilhusets modstandsevne overfor bøjningspåvirkning.

Prøvningens udførelse :

Se prEN 211 punkt 8.4.

Krav

Prøvningen er for tiden ikke krævet for godkendelse i Danmark.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.7

Trykholdbarhed af ventilhus Prøv

ning VA/DK nr. 3.7 - Trykholdbarhed af ventilhus

Relevante standarder: prEN 211 pkt. 8.3

Antal prøveemner: 1

Prøvningen vedrører kontrol af kontraventilens styrke overfor højt tryk.

Prøvningens udførelse

Prøveopstilling som beskrevet under VA/DK nr. 3.

Alle amaturer lukkes.

Efter åbning af armatur (1) påføres ved hjælp af en prøvningspumpe eller et egnet hydraulisk kredsløb et statisk tryk med koldt vand på 2500 kPa plus/minus 100 kPa. Trykket fastholdes i 5 min.

Krav

Kontraventilen må ikke vise tegn på brud, formændringer eller andre skader.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.8

Temperaturbestandighed Prøv

ning VA/DK nr. 3.8 - Temperaturbestandighed

Antal prøveemner: 1

Prøvningen vedrører kontraventilens tæthed og temperaturbestandighed ved højt tryk på ventilens udløbsside.

Røvningens udførelse

Kontraventilens udløbsside tilsluttes et vandforsyningssystem.

Kontraventilens temperatur øges til og fastholdes ved 90 grader C plus 5/minus 0 grader C.

Kontraventilen belastes på udløbssiden med et vandtryk på 1000 kPa plus/minus 100 kPa. Trykket fastholdes i 60 min.

Krav

Kontraventilen skal være tæt. Vand må ikke lække gennem eller fra ventilen.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 3.9

Langtidsholdbarhed

Prøvning VA/DK nr. 3.9 - Langtidsholdbarhed

Relevante standarder: prEN 211 pkt. 8.6

Antal prøveemner: 1

Prøvningen vedrører kontrol af kontraventilens funktionsegenskaber efter længere tids brug.

Kontraventilen gennemstrømmes af vand af 65 grader C i 5-7 sekunder efterfulgt af et tryk på 10 plus/minus 1 bar på ventilens udløbsside i 5-7 sekunder. Denne cyclus gennemføres 80.000 gangen, hvorefter det verificeres, at ventilen opfylder kravene i henhold til 3.1, 3.2 og 3.3.

Prøvningens udførelse

Kontraventilen monteres i en opstilling som vist på fig. 1.

  • 1) Ventilerne C og D lukkes, og A og B åbnes.
  • 2) Kontraventilen gennemstrømmes med vand af 65 plus 5/minus 0 grader C med de på fig. 1 angivne vandstrømme i 5-7 sekunder.
  • 3) Ventilerne A og B lukkes, C og D åbnes. Dette »skift« udføres over en passende periode og på en sådan måde, at trykstød ikke opstår.
  • 4) Tilføj et tryk på 10 plus/minus 1 bar på kontraventilens udløbsside og et tryk på 0 på dens indløbsside. Trykkene fastholdes i 5-7 sekunder.
  • 5) Ventilerne C og D lukkes, A og B åbnes. Igen udføres dette skift over en passende periode og på en sådan måde, at trykstød ikke opstår.
  • 6) Denne prøvningscyclus gennemføres i alt 80.000 gange.
  • 7) Herefter afprøves kontraventilen i henhold til prøvningerne 3.1, 3.2 og 3.3, og det undersøges, om de tilsvarende krav er opfyldt.

Krav

Kontraventilen skal efter langtidsprøvningen opfylde kravene specificeret for prøvningerne 3.1, 3.2 og 3.3.

+ + + FIGUR + + +

  

 Vandstrømme gennem prøveemne:  

   3/8 tomme: ca. 0,02 l/s  

   1/2   -  :  -  0,07  -  

   3/4   -  :  -  0,15  -  

 1       -  :  -  0,25  -  

 1 1/4   -  :  -  0,45  -  

 1 1/2   -  :  -  0,65  -  

 2       -  :  -  1,1   -  

Fig. 1 Prøveopstilling for langtidsafrpøvning af kontraventilen.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 4

Strømningsmodstand

side 1 af 2 sider

Prøvning VA/DK nr. 4 - Strømningsmodstand

prøvningen udføres kun for armaturer med dim. mindre eller lig 50 mm.

Antal prøveemner: 1

Armaturet monteres i en opstilling som vist på fig. 2. Kontraventiler med manuel afspærringsfunktion måles i helt åben stilling. Prøverne udføres med koldt vand (5-20 grader C).

Ved målingen bestemmes en række sammenhørende værdier af vandstrømmen gennem armaturet og tryktabet over det. Prøveopstillingens tryktab delta P1, bestemmes som angivet i nedenstående afsnit »Måling af strømningsmodstand«.

Med fuldt åbent gennemløb foretges ialt 5 målinger af sammenhørende værdier af tryktab og vandstrøm. Afhængigt af armaturets dimension foretages måling af sammenhørende vædier af tryktab og vandstrøm efter følgende skema:

  

    Armaturets             Vandstrøm  

    dimension                 l/s  

 større/= 32 mm     5 større/= q større/= 0,05  

          25 mm     3 større/= q større/= 0,03  

          20 mm     2 større/= q større/= 0,02  

           15 mm     1 større/= q større/= 0,01  

           10 mm   0,6 større/= q større/= 0,006  

Der foretages mindst 5 målinger i de anførte intervaller, idet der tilstræbes en jævn fordeling i intervallerne. For armaturdimensioner større end 32 mm foretages en supplerende måling for en vandstrøm, der er større end 5 l/s.

Måling af vandstrømme skal foretages med en nøjagtighed på plus/minus 3% og af tryk med plus/minus 5%. På grundlag af måleresultaterne optegnes armaturets karakteristik på dobbelt-logaritmisk papir, fx som vist på fig. 3.

Måling af strømningsmodstand

Prøveopstilling

Vandforsyningen (pos. 7 pumpe) skal kunne yde 50% mere end den største vandstrøm, der kræves ved prøven.

Prøvearmaturer monteres i en lige rørstrækning (punkteret på fig. 2). Rørets diameter skal mindst være som angivet i følgende tabel:

  

 Armaturets nom. diam., tommer:  3/8  1/2  3/4   1  1 1/4  1 1/2   2  

 -          -    -      mm    :   10   15   20  25    32     40   50  

 Rørets indv. diam.,    mm    :   10   13   20  26    33     40   51  

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 4

Strømningsmodstand

Prøveopstilling

side 2 af 2 sider

+ + + FIGUR + + +

  

 Fig. 2  Prøveopstilling for måling af strømningsmodstand  

         1 Prøvearmatur         5 Tryktank  

         2 Trykmåleudtag        6 Vandstrømmåler  

         3 Differenstrykmåler   7 Pumpe  

         4 Manometer            8 Reguleringsarmatur  

Prøvningens udførelse

For at elminere tryktabet i rørstykkerne mellem målehovederne i beregningerne bestemmes dette først ved at indsætte et rørstykke med længden L1 plus L2 og med samme diameter som det rør, der indgår i prøveopstillingen. Tryktabet delta P1, bestemmes ved mindst 5 forskellige, men vilkårligt valgte vandstrømme, og de målte værdier indtegnes på et dobbelt-logaritmisk papir.

Prøvearmaturet monteres i forsøgsopstillingen, og tryktabet delta P2 mellem målehovederne bestemmes ved 5 forskellige, men vilkårligt valgte vandstrømme, og de målte værdier indtegnes på et dobbelt-logaritmisk papir.

+ + + FIGUR + + +

Fig. 3 Kontraventil. Strømningsmodstand og støjniveau.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 5

Støjmæssige forhold

side 1 af 3 sider

Prøvning VA/DK nr. 5 - Støjmæssige forhold

(støjniveau, vandtryk og kapacitet).

Prøvningen udføres kun for armaturer med dimension mindre eller lig 25 mm.

Antal prøveemner: 1

Alment

Armaturets tilgang tilsluttes det på bilag 4 vidste prøverør ved hjælp af de beskrevne overgangsstykker. prøverøret er en del af den prøveopstilling, der anvendes ved måling af støj fra aftapningsarmaturer. Metoden er beskrevet i DIN 52218 teil 1, 2 og 3.

Armaturets afgang forbindes med en ca. 1,5 mm slange, der i den anden ende er forsynet med en støjsvag modstand. Slangen skal i dimension være minimum 25 mm. Den støj, som forårsages af slangen og den støjsvage modstand, når disse er forbundet til prøverøret og gennemstrømmes af en vandstrøm på 2,0 l/s ved et trykfald på 300 kPa (3 bar) må ikke være større end svarende til et LAP-niveau på 10 dB(A).

Metoden tilsigter kun at bedømme den del af støjen, som overføres til brugsvandssystemet og derigennem til bygningsdele og til andre rum. For den støj, som armaturet forårsager i det rum, hvori det installeres, foreligger der endnu ikke en vedtaget prøvningsmetode.

Undersøgelsen udføres som en sammenligning mellem det støjniveau, som forårsages af armaturet i en specificeret prøveopstilling, og det tilsvarende støjniveau i samme opstilling hidrørende fra en strandardiseret støjkilde (installationsstøjnormal), idet sidstnævnte gennemstrømmes af en vandstrøm, svarende til et trykfald over støjnormalen på 300 kPa (3 kp/kvadratcentimeter). Resultatet af en sådan undersøgelse benævnes armaturets differensniveau DS, hvilket er differencen mellem støjniveauet LS i dB(A) forårsaget af installtionsstøjnormalen og støjniveauet L i dB(A) forårsaget af aramturet.

DS = LS - L dB(A)

LS bestemmes altid ved et trykfald over støjnormalen på 300 kPa (3 kp/kvadratcentimeter). L kan bestemmes ved en vilkårlig vandstrøm gennem armaturet. Ved angivelse af differensniveauer DS må det derfor præciseres, ved hvilken vandstrøm L er bestemt.

Ved prøver efter nærværende prøvningsbetingelser bestemmes støjniveauet som angivet ved de enkelte ventiltyper.

Prøverne udføres med koldt vand med en maksimal temperatur på 25 grader C.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 5

Støjmæssige forhold

side 2 af 3 sider

Prøvningens udførelse

1 Prøvningen gennemføres med fuldt åbent armatur.

2 trykket foran prøveemnet (prøverørets trykudtag) fastholdes på henholdsvis 300 kPa og 600 kPa.

3 Ved hvert af disse tryktrin indstilles eftermodstanden, således at vandstrømmen gennem armaturet bliver lig med den for den pågældende dimension angivne vandstrøm q1

  

 Armaturets   Vandstrøm  

 dimension        q1  

   32 mm       2,0 l/s  

   25 -        1,3  -  

   20 -        0,8  -  

   15 -        0,5  -  

   10 -        0,2  -  

    8 -        0,2  -  

4 Når vandstrømmen er konstant og lig q1, måles differensniveauet DS,q1.

Sammenhørende værdier af q1 og DS,q1 indtegnes på den under VA/DK nr. 6 omtalte afbildning, se fig. 3.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 5

Støjmæssige forhold

side 3 af 3 sider Vejled

ning for anvendelsen af armaturer i støjmæssig henseende Erfaringen

viser, at et aftapningsarmaturs DS-niveau stort set er det samme i bygninger som i laboratorier. Da et aftapningsarmaturs DS-niveau er et differensniveau, er det imidlertid nødvendigt at indføre et referenceniveau for DS-niveauet, hvis det i praksis skal være muligt at foretage en vurdering af, om et armatur vil give anledning til støjgener, når det anvendes i en færdig installation. Til bestemmelse af dette referenceniveau LSR har man defineret et armaturs normalstøjniveau LAP ved følgende udtryk:

LAP = LSR - DS dB(A)

LSR er her det støjniveau i dB(A), støjnormalen forårsager i nærmeste nabolejlighed, når den monteres på armaturets plads og gennemstrømmes af en vandstrøm svarende til et trykfald på 300 kPa (3 kp/kvadratcentimeter). Defineret på denne måde er LSR afhængigt af de på målestedet værende bygningsmæssige og installationsmæssige forhold. LSR kan derfor også opfattes som en størrelse, der kan karaterisere en bygning og dens tilhørende installationssystem i støjmæssig henseende. Forudsætningen for den praktiske anvendelse af laboratoriemålingerne er altså kendskab til den aktuelle bygnings LSR-niveau, idet det endelige krav er bestemt af bygningsbestemmelserne (Bygningsreglementet). Målinger til bestemmelse af LSR for forskellige bygninger er endnu ikke udført.

I Tyskland har man imidlertid på grundlag af talrige målinger udført i forskellige bygninger kunnet fastsætte en gennemsnitsværdi for LSR på 45 dB(A). Disse målinger er udelukkende udført med henblik på bestemmelse af støjniveauet forårsaget af aftapningsarmaturer, og resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre armaturtyper.

Ved prøvninger efter nærværende betingelser er bestemt et differensstøjniveau DS,q1 og den tilhørende vandstrøm q1. Armaturets støjniveau DS ved en anden vandstrøm q kan tilnærmelsesvis bestemmes ved hjælp af følgende formel:

DS,q1 . DS,q ca. lig med 60 (log q - log q1)

D indsættes i dB(A)

q indsættes i l/s

I de fleste tilfælde vil det være af interesse at vide, om armaturet kan give anledning til støjgener, når det er installeret i en bygning. Erfaringsmæssigt vil der være fare for støjgener, når DS er mindre end 15 dB(A), når det drejer sig om aftapningsarmaturer. Antages det samme at være tilfældet for kontraventiler, har man brug for at kende den vandstrøm, der giver DS = 15 dB(A). Af ovenstående formel kan q ved DS = 25 dB(A) beregnes, når DS,q1 er q1er målt. q ved DS = 15 dB(A) vil nomalt være angivet i VA-godkendelserne.

For kontraventiler er ovenfor angivet, hvorledes man tilnærmelsesvis kan bestemme den vandstrøm (og dermed det tryktab), der giver DS = 15 dB(A), svarende til LAP = 45 - DS - 30 dB(A). Gennemstrømmes armaturet af en vandstrøm, der er mindre end denne, vil man, under forudsætning af normale bygnings- og installationsforhold og rigtig anvendelse af armaturet, kunne forvente, at armaturet ikke vil give anledning til støjgener. Det kan dog være nødvendigt at foretage en støjmåling i den færdige bygning.

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 5

Bilag A - Støjniveau Prøve

rør for armaturtilslutning ved måling af støj og kapacitet

Vandtilførsel fra pumpe, højdebeholder eller lignende. Vandstrømmen måles (maks. 3% fejl på målt vandstrøm).

+ + + FIGUR + + +

0: Galvaniseret gevindrør, 25 mm, DIN 2440

1: Strømtee, 25-25-25, DIN 2950

2: Hane, 25 mm med fuldt gennemløb

3: T, 25-15-25 mm, DIN 2950

4: Galvaniseret gevindrør, 25 mm, DIN 2440

5: 90 grader lang bøjning med ind- og udvendigt gevind, DIN 2950

6: Manometerhane med udluftning

7: Udtag for trykmåling (maks. 5% fejl på målt tryk, trykmåling udføres kun ved kalibrering med støjnormalen)

8: Trykmålingsniveau (trykmåling udføres kun ved kalibrering med støjmormalen)

På A (25 mm nippelgevind) monteres overgangsstykker passende til armaturets tilgange.

  

 Armatur med vandret tilgang:   GF reduktionsnippel eller -muffe,  

                                hvor den reducerende ende passer  

                                direkte til armaturets tilgange.  

 Armatur med lodret tilgang:    Reduktionsmuffe og 90 grader lang  

                                bøjning med dimension som  

                                armaturets tilgange.  

Under prøvningen bestemmes sammenhørende værdier af vandstrøm og støjniveau. Det vil være nødvendigt at tilslutte en støjsvag eftermodstand på prøvearmaturet (se VA/DK nr. 5 side 1).

KONTRAVENTILER

VA/DK nr. 6

Trykstød

Prøvning VA/DK nr. 6 - Trykstød

Prøvningsmetode er under udarbejdelse.

Officielle noter

(* 1) For tiden er denne prøvning ikke en betingelse for godkendelse i Danmark.

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.