Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Godkendelses- og prøvningsbetingelser for skylleventiler VA 1.40/DK


0.1 Gældende forskrifter

Bygningsreglementet, 1972.

DIF's forskrifter vedrørende afløb for ejendomme, udgave A, 1961.

DIF's forskrifter vedrørende vandinstallationer, 1962.

1.0 funktion og udførelse

Nærværende betingelser omfatter skylleventiler, der forbundet med et brugsvandssystem har det formål at tilføre vand til renskylning af een eller flere sanitetsgenstande tilsluttet et afløbssystem.

Skylleventilen skal være udformet således, at ovennævnte funktioner kan varetages uden, at det medfører gener ved forurening af det tilsluttede brugsvandssystem, unødigt vandforbrug, overbelastning af brugsvandssystemet, ventetid, oversvømmelse, lugt, støj eller berøring.

Skylleventilen skal være forsynet med indbygget vacuumventil, som ved undertryk i vandledningen automatisk åbner forbindelse til yderluften, så tilbagesugning af væske forhindres. Vacuumventilens luftindsugningsåbninger skal være beskyttet mod tilstoppelse.

Skylleventilens rette funktion må ikke være afhængig af skyllerøret.

Skylleventilen skal være konstrueret og udført med en sådan bestandighed over for normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval. Skylleventilen skal på enkel måde kunne sammenbygges med relevante bygningsdele samt med andre installationsgenstande og -dele. Udskiftning og reparation skal kunne foregå på enkel vis og uden brug af specialværktøj.

2.0 prøvning

Armaturet afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af boligministeriets va-godkendelsesudvalg anerkendt prøvningsinstitution. prøvningsresultatet indgår i en samlet vurdering af armaturets egnethed til godkendelse. Den udarbejdede prøveattest eller prøverapport må ved ansøgningen om godkendelse normalt højst være 1 år gammel.

3.0 Kontrol

Fabrikanten (indehaveren af godkendelsen) er forpligtiget til at levere armaturer, der er i overensstemmelse med de armaturer, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen.

I godkendelsesperioden udtages een gang eet armatur til afprøvning. Armaturet udtages på foranstaltning af den prøvningsinstitution, der har foretaget afprøvningen hørende til godkendelsen. Udtagelsen vil normalt ske fra grossist- eller agenturlager.

Viser prøvningen, at armaturet ikke er i overensstemmelse med det godkendte armatur, kan godkendelsen tilbagekaldes.

4.0 Mærkning

Armaturet skal være forsynet med et uforgængeligt mærke, der muliggør identifikation, når armaturet er monteret i den brugsfærdige installation.

Med godkendelsen får ansøgeren tilladelse til at forsyne armaturet med godkendelsesudvalgets mærke - va

5.0 Gebyr

For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af boligministeriet. Betaling for prøvninger erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution.

PRØVNINGSBETINGELSER FOR SKYLLEVENTILER

6.0 Alment

Prøvningerne udføres normalt på et antal af 4 ventiler, der udgør et repræsentativt udsnit af den pågældende produktion. Udtagelsen sker efter nærmere aftale. Det ene af prøveemnerne anvendes eventuelt til nedenstående prøvning af materiale (pkt. 6.2), medens øvrige prøvninger udføres på alle 3 prøveemner. Særlig udformning eller materialevalg kan nødvendiggøre et større antal prøveemner. Sammen med prøveemnerne fremsendes til prøvningsinstitutionen oplysninger i form af tegninger, konstruktions- og materialebeskrivelse, montagevejledning m.v.

Der skal fremgå beskrivelser m.v., hvilke installationsgenstande skylleventilen kan tilsluttes.

6.1 Udførelse

Prøveemnernes overensstemmelse med beskrivelse, tegninger og eventuelle standards kontrolleres.

6.2 Materiale

Fabrikanten skal give oplysning om de anvendte materialers kemiske, fysiske og biologiske stabilitet. Indtil nøjere specificerede prøvemetoder er udarbejdede, undersøges materialeegenskaber på bedste måde.

6.3 Tæthed og trykholdbarhed

Ventilen monteres som foreskrevet af fabrikanten og/eller efter sædvanlig praksis på de i fig. 1 viste prøverør og underkastes følgende prøver, der alle udføres med koldt vand (5-20 grader C):

1: Gennem ventilens vandtilgang påføres følgende prøvetryk i den nævnte rækkefølge:

50 kN/kvadratmeter (0,5 kp/kvadratcentimeter), 1,6 MN/kvadratmeter (16 kp/kvadratcentimeter), 200 kN/kvadratmeter (2 kp/kvadratcentimeter), 1,0 MN/kvadratmeter (10 kp/kvadratcentimeter), 700 kN/kvadratmeter (7 kp/kvadratcentimeter), 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter) og 1,6 MN/kvadratmeter (16 kp/kvadratcentimeter). Prøven udføres med koldt vand, og trykket fastholdes på hvert trin i 60 sec.

2: Gennem ventilens vandtilgang påføres et vandtryk på 1,0 MN/kvadratmeter (10 kp/kvadratcentimeter). Trykket fastholdes i minimum 6 timer, og armaturet underkastes i denne periode de i afsnit 6.8 beskrevne prøver.

3: prøverne beskrevet under punkt 1 gentages.

Under alle ovennævnte prøver skal armaturet og dets forbindelse til prøverøret være tæt.

6.4 Tæthed ved afspærring og manøvrering

Ventilen monteres som foreskrevet af fabrikanten og/eller efter sædvanlig praksis på de i fig. 1 viste prøverør. Herefter udsættes det for de af nedennævnte prøver, der udføres med koldt vand (5-20 grader C).

Ventilen udsættes for en række vekslende vandtryk i området 50-1000 kN/kvadratmeter (0,5 - 10,0 kp/kvadratcentimeter) og ved hvert vandtryk foretages en serie skylninger. Det observeres og registreres, om der sker utilsigtet vandudstrømning og specielt undersøges, om der er tæthed, når ventilen er lukket.

6.5 Skyllemængde og stabilitet i vandstrøm

  • 1) Prøveopstilling:

Ventilen tilsluttes et prøvesystem, hvorigennem kan tilføres koldt vand med tryk, som kan varieres således, at trykfaldet over den åbne ventil ligger mellem 40 kN/kvadratmeter (0,4 kp/kvadratcentimeter) og 500 kN/kvadratmeter (5 kp/kvadratcentimeter). I prøvesystemet skal der være mulighed for at registrere vandstrømmen (l/s) og trykket på diagram som funktion af tiden samt at måle den udstrømmende vandmængde.

  • 2) prøvens udførelse:

Det ønskede prøvetryk indstilles med åben ventil.

Hver ventil afprøves ved et minimum- og maksimumtryk ifølge nedenstående tabel:

  

 -------------------------------------------------------------------  

 Dimension                Vandstrøm                Prøvetryk  

    mm                       l/s                     kN/m2  

                      min.         maks.        min.         maks.  

 -------------------------------------------------------------------  

    15                0,7           1,0         120           500  

    20                1,0           1,3         120           500  

    25                1,0           1,8          40           400  

 -------------------------------------------------------------------  

Prøven udføres ved, at ventilen aktiveres manuelt i 1 s, og under skylningen registreres vandstrøm og tryk. Efter skylningen måles den udstrømmende vandmængde.

  • 3) prøvekrav:

Vandmængde

Vandmængden pr. skylning skal for alle ventilstørrelser være mellem 6 og 8 l. Er dette krav ikke opfyldt, indreguleres ventilen, og prøven gentages. indreguleringen skal foretages således, at kravet til vandmængde er opfyldt ved alle prøvetryk. Ventilen må ikke kunne indstilles til at give mindre vandmængde end 6 l ved det laveste prøvetryk.

Vandstrøm

Vandstrømmen skal i 2/3 af skylleperioden - målt fra aktivering til ventilen lukker - ligge indenfor grænserne som angivet i tabellen. Vandstrømmen må ikke variere væsentligt i samme tidsrum.

aktiveringstryk

Den nødvendige kraft til at aktivere ventilen må ikke overstige 3,5 kp.

Trykvariation i tilløbsledning

Ved aktivering må trykket i tilløbsledning målt umiddelbart før ventil maksimalt falde til halvdelen af det konstante strømningstryk. Når ventilen lukker, må trykket ikke stige mere end 100 kN/kvadratmeter (1 kp/kvadratcentimeter) over hviletrykket, og tryksvingninger skal være ophørt inden for 1 s.

Lukkefunktion

Efter manuel aktivering af 1 s varighed må ventilen først lukke efter, at skylningen er gennemført.

6.6 Støjmæssige forhold

Ventilen tilsluttes det på fig. 1 viste prøverør, ved hjælp af de beskrevne overgangsstykker. Prøverøret er en del af en prøveopstilling, der anvendes ved måling af støj fra aftapningsarmaturer. Metoden er beskrevet i ISO for slag ISO/TC 43/SC 2/WG. Metoden svarer stort set til den i DIN 52218 beskrevne metode.

Metoden tilsigter kun at bedømme den del af støjen, som overføres til brugsvandssystemet og derigennem til bygningsdele og til andre rum. For den støj, som armaturet forårsager i det rum, hvori det er installeret, foreligger der endnu ikke en vedtaget prøvemetode.

Målingen udføres som en sammenligning mellem det støjniveau, som forårsages af armaturet i en specificeret prøveopstilling, og det tilsvarende støjniveau i samme opstilling hidrørende fra en standardiseret støjkilde (installationsstøjnormal), idet sidstnævnte gennemstrømmes af en vandstrøm, svarende til et trykfald over støjnormalen på 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter). Resultatet af en sådan måling benævnes armaturets differensniveau DS, hvilket er differensen mellem støjniveauet LS i dB(A) forårsaget af installations-støjnormalen og støjniveauet L i dB(A) forårsaget af armaturet.

DS = LS - L dB(A)

LS måles altid ved et trykfald over støjnormalen på 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter). L kan måles ved et vilkårligt trykfald over armaturet. Ved angivelse af differensniveauer DS må det derfor præciseres, ved hvilket trykfald der er målt.

Ved prøver efter nærværende prøvebetingelser måles L ved helt åbent armatur og nedenstående trykfald over armaturet. Prøverne udføres med koldt vand (5-20 grader C).

Vandstrømmen registreres. Sammenhørende værdier afbildes som vist i eksemplet på fig. 2.

Strømning gennem koldtvandstilgang:

100 kN/kvadratmeter, 200 kN/kvadratmeter, 300 kN/kvadratmeter og 500 kN/kvadratmeter

(1 kp/kvadratcentimeter), (2 kp/kvadratcentimeter), (3 kp/kvadratcentimeter) og (5 kp/kvadratcentimeter)

Viser målingerne, at DS <= 15 dB(A) udføres tillige prøver ved 50 kN/kvadratmeter (0,5 kp/kvadratcentimeter).

Erfaringen viser, at det er muligt at måle samme differens mellem støjniveauet LS forårsaget af støjnormalen og støjniveauet L forårsaget af et aftapningsarmatur såvel i forskellige bygninger som i forskellige laboratorier. Differensen DS mellem de to støjniveauer målt i samme prøveopstilling karakteriserer altså armaturets støjmæssige egenskaber. Størrelsen DS kan anvendes ved sammenligning af forskellige armaturer, men den er uegnet til en direkte vurdering af, om armaturet vil give anledning til støjgener, når det anvendes i en færdig installation.

For brugsvandsinstallationer som en helhed gælder det i bygningsbestemmelserne (Bygningsreglementet BR 72, kap. 9.2.7) anførte om støjniveauer. I relation hertil er der nedenstående angivet nogle vejledende regler for, hvorledes et armaturs differensniveau DS kan anvendes ved en vurdering af armaturets anvendelsesmuligheder.

Vejledning for anvendelsen af armaturer i støjmæssig henseende

Erfaringen viser, at et armaturs DS-niveau stort set er det samme i bygninger som i laboratorier. Da et armaturs DS-niveau er et differensniveau, er det imidlertid nødvendigt at indføre et referenceniveau for DS-niveauet, hvis det i praksis skal være muligt at foretage en vurdering af, om et armatur vil give anledning til støjgener, når det anvendes i en færdig installation. Til bestemmelse af dette referenceniveau LSR har man defineret et armaturs normstøjniveau LAP ved følgende udtryk:

LAP = LSR - DS dB(A)

LSR er her det støjniveau i dB(A), støjnormalen forårsager i nærmeste nabolejlighed, når den monteres på armaturets plads og gennemstrømmes af en vandstrøm svarende til et trykfald på 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter). Defineret på denne måde er LSR afhængig af de på målestedet værende bygningsmæssige og installationsmæssige forhold. LSR kan derfor også opfattes som en størrelse, der kan karakterisere en bygning og dens tilhørende installationssystem i støjmæssig henseende. Forudsætningen for den praktiske anvendelse af laboratoriemålingerne er altså kendskab til den aktuelle bygnings LSR-niveau, idet det endelige krav er bestemt af bygningsbestemmelserne (Bygningsreglementet). Målinger til bestemmelse af LSR for forskellige bygninger er endnu ikke udført. I Tyskland har man imidlertid på grundlag af talrige målinger udført i forskellige bygninger kunnet fastsætte en gennemsnitsværdi for LSR på 45 dB(A).

Med udgangspunkt i denne værdi er foretaget nedenstående vejledende opdeling i tre støjgrupper. Den vejledende opdeling er foretaget således, at der normalt er sikkerhed for, at det pågældende armatur ikke vil give anledning til støjgener i den færdige installation, idet der er tilstræbt, at armaturet anvendt på rette måde har et støjniveau, der er mindst 15 dB mindre end 45 dB(A) (altså LAP <= 30 dB(A) eller DS >= 15 dB(A)). I alle tilfælde må der dog tages hensyn til, at brugsvandsanlægget som helhed skal være i overensstemmelse med bygningsbestemmelernes (Bygningsreglementets) krav.

Støjgruppe 1:

DS >= 25 dB(A)

Normalt ingen betingelser for anvendelsen.

Støjgruppe 2:

DS >= 15 dB(A)

Kan normalt anvendes i bygninger, hvor vandinstallation, bygningskonstruktion og planløsning har en udformning, der sikrer, at støjgener ikke opstår, eller, hvor der er sikkerhed for, at vandtrykket foran armaturet ikke vil overstige 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter).

Støjgruppe 3:

DS < 15 dB(A)

Kan normalt anvendes i installationer, hvor vandtrykket foran armaturet ikke vil overstige den værdi, der svarer til et differensniveau DS på ca. 15 dB(A),.

Ovennævnte DS-differensniveauer, der bestemmer armaturets gruppeplacering, skal være beregnet på grundlag af målinger med helt åbent armatur, der gennemstrømmes af en vandstrøm svarende til et trykfald over armaturet på 300 kN/kvadratmeter (3 kp/kvadratcentimeter).

Anvendes armaturer, hvis støjniveau ligger i en af ovennævnte støjgrupper 1 og 2, har man sædvanligvis sikkerhed for, at det pågældende armatur ikke vil forårsage støjgener i den færdige installation. Det må imidlertid tilrådes altid at anvende de i godkendelsen givne oplysninger om armaturets differensniveau DS som funktion af vandstrøm og vandtryk ved dimensionering af brugsvandsanlæg. Giver det aktuelle vandtryk anledning til mindre DS-differensniveau end ca. 15 dB(A), er der fare for støjgener. Giver armaturet ved det aktuelle vandtryk en større vandstrøm end ønsket, kan trykket foran armaturet nedsættes ved hjælp af en støjsvag formodstand (f.eks. lange koberrør med lille diameter), der optager det overskydende tryk. Giver armaturet ved det aktuelle vandtryk en mindre vandstrøm end ønsket, må anlægget ændres, eventuelt ved anvendelse af et andet armatur. Anvendes armaturer, hvis støjniveau ligger i støjgruppe 3, må dimensionering af brugsvandsanlægget altid ske på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at vandtrykket foran armaturet ikke overstiger den værdi, der svarer til et DS-differensniveau på ca. 15 dB(A). Det kan eventuelt være nødvendigt at foretage en støjmåling i den færdige bygning.

6.7 Tilbagesugningssikring

Skylleventilens skyllerør udskiftes med et glasrør, hvis nederste ende er dykket ned i vand. Skylleventilen udsættes for et undertryk på 80 kN/kvadratmeter (8 m H2O) på vandtilgangssiden, og sugehøjden måles. Under prøven må ventilen tvangsåbnes.

Prøvningen udføres 3 gange for hvert prøveemne. Den største sugehøjde for samtlige prøver må maks. være 300 mm.

6.8 Mekanisk styrke mod ydre påvirkning

Ventilen monteres efter producentens anvisninger og/eller sædvanlig praksis. Den påvirkes på en række vilkårligt valgte steder med nedenstående enkeltkræfter. Kraften overføres til ventilen gennem et stempel med en diameter på 25 mm med en plan endeflade beklædt med gummi i en tykkelse på 3 mm og med en hårdhed på 55 +/- 5 Shoe Durometer A-enheder.

Ventil og befæstelse til rørsystem:

Dele under tryk, når ventilen er lukket. 600 N

Andre dele: 150 N

Ovennævnte påvirkninger må ikke medføre brud, varige deformationer eller anden beskadigelse.

Utæthed må ikke kunne konstateres, når ventilen tæthedsprøves som angivet i afsnit 6.4.

6.9 Udvendige overflader

Ventilen skal være glat og fri for skarpe kanter og fremspring. Den skal være let at rengøre, uden brug af særlige redskaber. Den må ikke kunne skades af almindelige forekommende, ikke slibende rengøringsmidler.

6.10 Langtidsprøvning

Der anvendes samme prøveopstilling som i punkt 6.5.1, og ventilen prøves for vandstrøm, vandmængde, trykvariation i tilløbsledning og lukkefunktion ved mindst følgende tryk: 15 og 20 mm: 450 kN/kvadratmeter (4,5 kp/kvadratcentimeter), 25 mm: 100 kN/kvadratmeter (1 kp/kvadratcentimeter). Der gennemføres nu 10.000 skylninger med ventilen ved samme tryk, hvorefter afprøvninger af skyllemængde og stabilitet i vandstrøm gentages. Værdierne målt efter skylningerne må ikke afvige mere end +/- 5% fra værdierne målt før skylningerne.

Til sidst afprøves ventilen for tæthed, som angivet i punkt 6.3.1 samt for tilbagesugningssikring som angivet i punkt 6.7.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

1: Galvaniseret gevindrør, 25 mm

2: Hane, 25 mm med fuldt gennemløb

3: T, 25-15-25 mm

4: Galvaniseret gevindrør, 25 mm

5: 90 grader lang bøjning med ind- og udvendigt gevind

6: Manometerhane med udluftning

7: Udtag for trykmåling (max. 5 fejl på målt tryk)

På A (25 mm nippelgevind) monteres overgangsstykker passende til armaturets tilgange.

Armatur med vandret tilgang bagfra: Reduktionsnippel eller -muffe, hvor den reducerede ende passer til armaturets tilgange.

Armatur med lodret tilgang eller tilgang vandret fra siden:

Reduktionsmuffe og 90 grader lang bøjning med dimension som armaturets tilgange.

Der anvendes et prøverør som vist på hver af armaturets tilgange.

Fig. 1: Prøverør for armaturtilslutning ved prøver beskrevet i afsnit 6.

Officielle noter

Ingen