Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Centralvarmekedler indtil 120 kw prøvnings- og godkendelsesbetingelser MK 10.00/007


Indhold

  

 Forudsætninger................................................... 3  

 Godkendelsesordningen...........................................  6  

 Ansøgning om godkendelse........................................  6  

 Prøvning........................................................  9  

 Krav............................................................ 13  

 Mærkning........................................................ 13  

 Kontrol......................................................... 14  

 Bemærkninger.................................................... 14  

 Gyldighed....................................................... 15  

 Gebyr........................................................... 15  

 Offentliggørelse................................................ 15  

FORUDSÆTNINGER

Bygningsreglement 1982, BR-82

For små centralvarmekedler, dvs. for centralvarmekedler med en indfyret effekt på højst 60 kW (olieforbrug 5 kg/h), gælder kap. 10.2.2, stk. 4: Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning i bestående bebyggelse.

For centralvarmekedler med en indfyret effekt mellem 60 kW og 120 kW (olieforbrug 5 kg/h til 10 kg/h) gælder kap. 10.2.4, stk. 3 (tillæg 2): Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, og hvis indfyrede effekt er mellem 60 120 kW, skal være godkendt af boligministeriet. Det samme gælder oliebrænere, der anvendes i forbindelse med disse kedler. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning i bestående bebyggelse.

Kedler med større indfyret effekt end 120 kW samt kedler til andre brændsler end fyringsgasolie og gas, til andre medier end varmt vand eller til andet formål end bygningsopvarmning skal ikke MK-godkendes.

Endvidere gælder Gasreglementet 1981, afsnit A 3.3.3.2.9 a: Gasblæseluftbrændere må kun monteres på kedler, ovne eller lignende, godkendt til gasfyring .

Godkendelse af kedlen til gasfyring vil være indeholdt i MK-godkendelsen.

Med hensyn til brænderne bemærkes, at oliebrændere indtil 120 kW skal MK-godkendes, mens gasblæseluftbrændere skal godkendes af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP). Atmosfæriske gasbrændere godkendes ikke selvstændigt, men kun som en del af det apparat, som de er indbygget i. Kedler med atmosfæriske gasbrændere skal derfor godkendes samlet af DGP.

Kedler til fyring med fast brændsel skal kun MK-godkendes, hvis de tillige er indrettet til samtidig eller skiftende fyring med olie eller gas. Godkendelserne omfatter kun kedlernes funktion som olie- eller gasfyrede kedler og er altså ikke udtryk for deres egnethed som fastbrændselskedler.

Opmærksomheden henledes på, at de såkaldte tokammerkedler kun kan godkendes til fyring med gas, hvis kedlens røgveje omfattende forbrændingskammer, konvektionsdel og aftræk inklusive skorsten er helt adskilt i to. Ved de såkaldt omstilbare kedler må omstilling til eller fra gasfyring kun foretages af en autoriseret gasmester.

Kedler skal opstilles således i forhold til bygningsdele af brændbart materiale, at kravet i kap. 10.1, stk. 3, 1. punktum er opfyldt: Ildsteder og skorstene skal af hensyn til brandfare opstilles og udføres således, at deres varmeafgivelse ikke kan medføre temperaturer højere end 80 grader C på brændbare materialer.

For kedler med en indfyret effekt på højst 60 kW anses kravet for at være opfyldt, hvis kedlen opstilles i overensstemmelse med de brandmæssige mindsteafstande, som er anført i kap. 10.2.2, stk. 9.

For kedler med en indfyret effekt på mellem 60 kW og 120 kW anses kravet for at være opfyldt, hvis kedlen opstilles i overensstemmelse med de brandmæssige mindsteafstande, som er anført i kap. 10.2.4, stk. 9.

Kedler kan godkendes til opstilling i mindre afstande end de i kap. 10.2.2, stk. 9 krævede, hvis det ved en prøvning eftervises, at temperaturkravet i kap. 10.1, stk. 3 kan opfyldes, når kedlerne opstilles umiddelbart op til en væg af brændbart materiale. Denne regel gælder ikke for kedler, der helt eller delvis er indrettet til fyring med fast brændsel.

De brandmæssige mindsteafstande for tilsluttede røgrør og skorstene, som anført i kap. 10.3, stk. 7, kap. 10.4.4, stk. 8 14, og kap. 10.4.5, stk. 5 7, skal i alle tilfælde være overholdt.

Bygningsreglement for småhuse, BR-S 85

For centralvarmekedler gælder afsnit 2.1.5: Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere gælder Gasreglement 1981, afsnit 3.3.3.2.9 a: Gasblæseluftbrændere må kun monteres på kedler, ovne eller lignende, godkendt til gasfyring.

Godkendelsen af kedlens anvendelse til gasfyring vil være indeholdt i MK-godkendelsen.

Med hensyn til brænderne bemærkes, at oliebrændere skal MK-godkendes, medens gasblæseluftbrændere skal godkendes af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP). Atmosfæriske gasbrændere godkendes ikke selvstændigt, men kom som en del af det apparat, som de er indbygget i. Kedler med atmosfæriske gasbrændere skal derfor godkendes samlet af DGP.

Kedler til fyring med fast brændsel skal kun MK-godkendes, hvis de tillige er indrettet til samtidig eller skiftende fyring med olie eller gas. Godkendelserne omfatter kun kedlernes funktion som olie- eller gasfyrede kedler og er altså ikke udtryk for deres egnethed som fastbrændselskedler.

Opmærksomheden henledes på, at de såkaldte tokammerkedler kun kan godkendes til fyring med gas, hvis kedlens røgveje omfattende forbrændingskammer, konvektionsdel og aftræk inklusive skorsten er helt adskilt i to. Ved de såkaldt omstilbare kedler må omstilling til eller fra gasfyring kun foretages af en autoriseret gasmester.

Kedler skal opstilles således i forhold til bygningsdele af brændbart materiale, at kravet i afsnit 9.1.4 er opfyldt: Varmeafgivelsen må ikke medføre højere temperaturer på brændbare materialer end 80 grader C .

Kravet anses for at være opfyldt i forhold til brændbare materialer i væg og loft, hvis kedlen opstilles i overensstemmelse med de brandmæssige mindsteafstande, som er anført i afsnit 9.5.1.

Kravet anses endvidere for at være opfyldt uanset opstillingsafstanden for de dele af en kedels udvendige overflader, hvis temperatur på grund af vandgennemstrømning ikke overstiger 80 grader under normal drift.

Kedler kan godkendes til opstilling i mindre afstande end de i afsnit 9.5.1 krævede, hvis det ved en prøvning eftervises, at temperaturkravet i afsnit 9.1.4 kan opfyldes, når kedlerne opstilles umiddelbart op til en væg af brændbart materiale. Denne regel gælder ikke for kedler, der helt eller delvis er indrettet til fyring med fast brændsel.

De brandmæssige mindsteafstande for tilsluttede røgrør og skorstene, som er anført i afsnit 9.5.4 9.5.6, skal i alle tilfælde være overholdt.

GODKENDELSESORDNINGEN

Boligministeriets cirkulære af 20. november 1978 angiver retningslinjerne for godkendelsesordningen.

I det følgende beskrives de regler, som ansøgning om MK-godkendelse af centralvarmekedler vil blive behandlet efter.

ANSØGNING OM GODKENDELSE

Ansøgning om godkendelse skal, som anført i cirkulæret, sendes til:

Godkendelsessekretariatet for

materialer og konstruktioner

Postboks 54

DK-2970 Hørsholm

tlf. (02) 86 55 33

Ansøgningen med bilag fremsendes i eet eksemplar og skal indeholde følgende:

a Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

Såvel producent som forhandler (agent) kan optræde som ansøger.

Godkendelsen vil normalt blive stilet til ansøgeren. Der er imidlertid intet til hinder for, at godkendelsen kan stiles til en anden. Eksempelvis kan ansøgningen være indsendt af en forhandler, medens godkendelsen ønskes stilet til producenten. Hvis noget sådant ønskes, må det tydeligt fremgå af ansøgningen, ligesom det skal være godtgjort, fx i form af et skriftligt tilsagn, at den, som godkendelsen skal stiles til, er indforstået hermed. Det skal dog i alle tilfælde være oplyst, hvem der er producent af kedlen.

b Kedlens navn og typebetegnelse.

Alle kedler i en kedelserier inden for godkendelsesordningens rammer vil kunne omfattes af een godkendelse.

Ved en kedelserie forstås en række kedler af samme grundkonstruktion, der kun adskiller sig fra hinanden ved størrelsen af deres hedeflade og det udstyr (indbygget brugsvandvarmer, automatik og lignende), som de leveres med.

Det bemærkes, at der stilles krav om, at de betegnelser, der anvendes på kedler i en serie, er således indrettet, at hver enkelt variant inden for serien er entydigt karakteriseret.

c Kedelanvendelse.

Det skal specificeres tydeligt, om kedlen ønskes godkendt til såvel oliefyring som gasfyring eller kun en af delene. Det skal endvidere oplyses, som kedlen er beregnet til samtidig eller skiftende fyring med flere brændsler.

d Producentens tegninger og beskrivelse af kedlen, hvoraf bl.a. skal fremgå oplysninger om kedlens konstruktion, vandindhold, tilslutninger, anvendte materialer, varmeisolering, eventuel varmtvandsbeholders størrelse, automatik m.v.

Oplysningerne skal være så detaljerede, at forhold, som skal bedømmes ved sagens behandling, er belyst i nødvendigt omfang.

For tegningsmaterialets vedkommende vil dette normalt indebære, at der skal foreligge en samlingstegning visende kedlen forfra, ovenfra og fra mindst een side. Tegningen skal være forsynet med hovedmål og være påført eller ledsaget af en stykliste. Endelig skal der foreligge tegninger af snit i kedlen lagt således, at kedelkonstruktionen tydeligt fremgår. Dette vil normalt sige to lodrette snit i retninger vinkelret på hinanden.

Tegninger skal være påtegnet af prøvningsinstituttet som bevis på, at den prøvede kedel er udført i overensstemmelse med tegningerne.

e Opstillingsvejledning og driftsinstruktion, begge på dansk.

Opstillingsvejledningen skal bl.a. give oplysninger om brandmæssige sikkerhedsafstande pladskrav til sikring af at kedlen uhindret kan renses skorsten: typer, tilslutning, nødvendig træk, højde tilslutninger for vand og el egnede brændere indregulering.

Driftsinstruktionen skal bl.a. give oplysninger om energiøkonomisk drift indstilling af automatik alm. vedligeholdelse rensning.

Det bemærkes, at opstillingsvejledningen og driftsinstruktionen tjener to forskellige formål. Den første henvender sig til installatøren og den anden til brugeren, og der vil som følge heraf blive stillet krav om, at de holdes passende adskilt.

Det vil normalt være tilstrækkeligt, at der foreligger et tilfredsstillende manuskript på det tidspunkt, da godkendelsen bliver meddelt.

f Oplysninger om særlige forhold, fx om det er påkrævet at anvende en brænder eller en skorsten af en bestemt konstruktion eller med særlige egenskaber.

Såfremt sikkerhedsfunktionerne er baseret på utraditionel automatik, fx kredsløb opbygget ved hjælp af halvlederteknik, herunder mikroprocessorer, kan der stilles krav om, at det elektriske system for ansøgerens regning forelægges Elektronikcentralen til undersøgelse og vurdering.

g Prøvningsattest.

Prøvningen skal udføres på et laboratorium, som kan anerkendes af boligministeriet. Prøvningen foretages normalt på et af de teknologiske institutter:

Teknologisk Institut

Varme- og Installationsteknik

Postboks 141

DK-2630 Tåstrup

tlf. (02) 99 66 11

Jysk Teknologisk

Energiteknik

Teknologiparken

DK-8000 Århus C

tlf. (06) 14 24 00

Også attester fra officielle, udenlandske laboratorier, der rutinemæssigt beskæftiger sig med kedelprøvning, vil normalt kunne accepteres. Det er en forudsætning, at prøvningerne er gennemført på en sådan måde, at det umiddelbart kan udledes af resultaterne, om de danske krav er opfyldt.

Resultatet af prøvningen fremstilles i form af en prøvningsattest.

Det bemærkes, at prøvningsattesten tilhører rekvirenten af prøvningen. Dette betyder bl.a., at prøvningslaboratoriet ikke automatisk sender kopi af prøvningsattesten til MK-godkendelsessekretariatet. Det betyder også, at hvis indehaveren af prøvningsattesten og ansøgeren af godkendelsen er to forskellige juridiske personer, kan MK-godkendelsessekretariatet forlange prøvningsattestens indehavers skriftlige tilladelse til, at attesten anvendes i godkendelsessagen.

Prøvningsattesten må normalt højst være 1 år gammel på tidspunktet for ansøgningen.

h Kedelvurdering fra DGP.

Hvis MK-godkendelsen skal omfatte fyring med gasblæseluftbrænder, skal der foreligge en kedelvurdering fra Danmarks Gasmateriel Prøvning, DGP. For normale kedelkonstruktioner vil prøvningsattesten sammen med tegninger og beskrivelser kunne danne grundlag for DGP's kedelvurdering uden yderligere fysisk prøvning. Specielle kedelkonstruktioner vil blive indkaldt til en supplerende prøvning hos DGP, inden der gives godkendelse for gasfyring.

Ansøgeren kan indhente kedelvurderingen ved henvendelse til DGP eller bede MK-godkendelsessekretariatet om at fremskaffe den. I sidstnævnte tilfælde skal der ved ansøgning om MK-godkendelse fremsendes et ekstra sæt af prøvningsattesten samt tegninger og beskrivelse.

Henvendelse til DGP sker til:

Danmarks Gasmateriel Prøvning

Tranegårdsvej 20

DK-2900 Hellerup

tlf. (01) 62 43 85

PRØVNING

Prøvningen af kedlen foretages normalt med en oliebrænder eller gasblæseluftbrænder efter kedelproducentens valg. Der kan dog stilles krav om anvendelsen af specielle kombinationer af kedel og brænder, hvis der er særlig anledning dertil.

Ved prøvningen skal undersøges de forhold, som er beskrevet i nedenstående punkter 1 5. For kedler med en indfyret effekt på højst 60 kW, som er indrettet til fyring med olie eller gas, men ikke med fast brændsel, kan prøvningen, såfremt ansøgeren ønsker det, tillige omfatte de brandmæssige mindsteafstande (punkt 6), jf. foran under FORUDSÆTNINGER.

1 Maksimal indfyret effekt og røggastemperaturens variation over det aktuelle effektområde.

Effektgrænsen bestemmes, idet der tegnes en kurve over røggastemperaturen i afhængighed af den indfyrede effekt på grundlag af prøvninger ved forskellige belastninger. For at grænsen kan være veldefineret, fikseres de øvrige driftsparametre således:

Prøvning med oliebrænder:

a kedlens hedeflader skal være rene,

b målingerne skal foretages i stationær tilstand,

c luftoverskuddet skal være mellem 30% og 40%,

d sodtallet skal være mellem 0 og 2,

e rumtemperaturen skal være ca. 20 grader C og kedeltemperaturen ca. 65 grader C, medmindre kedlen er specielt indrettet til drift i et andet temperaturområde,

f olien skal være fyringsgasolie af almindelig handelskvalitet. Ved bestemmelse af indfyret effekt på grundlag af brændstofforbruget benyttes omregningsfaktoren 11,9 kW pr. kg/h.

Prøvning med gasblæseluftbrænder:

g kedlens hedeflader skal være rene,

h målingerne skal foretages i stationær tilstand,

i gasblæseluftbrænderne skal indreguleres, således at røgtabet er højst 12%, og røggassens CO-indhold er højst 0,05%

j rumtemperaturen skal være ca. 20 grader C og kedeltemperaturen ca. 65 grader C, medmindre kedlen er specielt indrettet til drift i et andet temperaturområde,

k gassen skal være propan eller butan eller blandinger af disse. Ved bestemmelse af indfyret effekt på grundlag af brændstofforbruget benyttes omregningsfaktorerne 12,8 kW pr. kg/h og 12,6 kW pr. kg/h for henholdsvis propan og butan af almindelig handelskvalitet. Der kan eventuelt tillige anvendes metan.

Nogle kedler er konstrueret således, at hedefladernes størrelse eller varmeoverføringsevne kan ændres ved omstilling af et spjæld eller ved montering og afmontering af indsatse i røggaskanalerne. Kedlens effektområde kan derved udvides, men hvis der skal tages hensyn hertil ved behandlingen af godkendelsessagen, må indretningernes virkemåde og indflydelse på driften foreligge klart oplyst. Godkendelsen kan ikke baseres på en prøvning, hvor indsatse har været anvendt, hvis kedlen normalt leveres uden disse indsatse.

2 Supplerende prøvning af kedler, der skal godkendes til både olie og gasfyring.

Såfremt prøvningen under punkt 1 er udført med en oliebrænder, udføres en supplerende prøvning med en gasblæseluftbrænder for N-gas eller F-gas. Den indfyrede effekt skal være omtrent den maksimale, og prøvningsbetingelserne skal i øvrigt svare til punkt 1 g j.

Er prøvningen under punkt 1 udført med en gasblæseluftbrænder, udføres en supplerende prøvning med en oliebrænder. Den indfyrede effekt skal være omtrent den maksimale, og prøvningsbetingelserne skal i øvrigt svare til punkt 1 a f.

Røggastemperaturen og trykforholdenen på røggassiden måles. Det observeres, om der opstår pulsatonsfænomener ved starten af brænderen.

3 Tomgangstab

Tomgangstabet bestemmes af energiforbruget til at holde kedlen opvarmet til en middeltemperatur på 65 grader C ved en rumtemperatur på 20 grader C, idet den ydre vandcirkulation afbrydes. Af forsøgstekniske grunde skal der etableres en indre pumpecirkulation, idet fremløb og retur kortsluttes.

Oliebrænderen eller gasblæseluftbrænderen styres af en driftstermostat med normal differens på 6 grader C. Målingen udstrækkes over et helt antal drifts-stilstandsperioder og skal have en samlet varighed på 1 2 døgn. Den indfyrede effekt under drift bør være omtrent den maksimale, og undertrykket i forbrændingskammeret under stilstand skal være fikseret til ca. 10 Pa. Eventuelle, automatiske spjæld, som er indrettet til at lukke for gennemstrømningen af luft gennem kedlen i stilstandsperioden, skal sættes ud af funktion, medmindre de udgør en integrerende del af den samlede kedel- eller kedel/brænderkonstruktion. Hvis kedlen har indbygget varmtvandsbeholder, skal denne være fyldt.

Målt på den beskrevne måde omfatter tomgangstabet både varmeafgivelsen fra kedlens ydre flader til kedelrummet og varmeafgivelsen fra kedlens indre flader til luft, der under stilstand strømmer gennem brænder, kedel og skorsten. Tomgangstabet kræves ikke spaltet i sine bestanddele.

Kedeltemperaturen på 65 grader skal opfattes som en referencetilstand. Udføres tomgangsprøvningen ved en afvigende kedeltemperatur tk og en rumtemperatur tr, skal det målte tomgangstab DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver= t omregnes til, hvad det ville have været ved de normerede forsøgsbetingelser, og dette omregnede tomgangstab skal ligge inden for 1,5% grænsen, jf. KRAV, punkt 2. Der regnes med, at varmeafgivelsen vokser lidt stærkere end proportionalt med temperaturdifferencen:

  

                   65 - 20  1,1  

     FIGUR    t .(---------)   mindre eller = 0,015 .    FIGUR    max  

                   tk - tr  

Denne omregning til referencetilstanden skal også ske ved bedømmelsen af lavtemperaturkedler uanset, at disses temperatur under normale driftsforhold er lavere end 65 grader C.

4. Rensningsmulighed

Ved besigtigelse af kedlen bedømmes, om hedefladerne er tilgængelige for rensning med børste eller støvsuger uden unødigt besvær, om soden kan udtages af kedlen, samt om indsatse i røggaskanalerne kan udtages. Det oplyses, hvilke krav der må stilles med hensyn til plads omkring kedlen, for at rensningen kan foregå uhindret.

Desuden bedømmes, om renselemmene har en god tæthed, og om tætheden og isoleringen er udformet på en sådan måde, at den kan forventes at være holdbar.

Såfremt kedlen er konstrueret på en sådan måde, at dens funktion kan formodes at være særligt følsom for sodaflejringer, skal prøvningsattesten indeholde tilstrækkelige oplysninger af anden art til, at driftssikkerheden kan bedømmes, fx resultater af supplerende prøvning ved længere tids drift med sodende forbrænding.

5 Trykforhold på røggassiden

Tryktabet i kedlen ved maksimaleffekten måles.

6 Brandmæssige sikkerhedsafstande

Kedlen opstilles med den eller de sider, hvorfra sikkerhedsafstanden ønskes reduceret, umiddelbart op til en væg af træstolper beklædt med træspånplade og udfyldt med 50 mm mineraluld og i øvrigt således: at afstanden mellem væggen og den eller de pågældende sider er så lille som praktisk muligt. at bestemmelserne om brandmæssige mindsteafstande fra røgrør og skorsten til væggen er overholdt.

Kedlen fyres således, at røggassens temperatur ved kedlens afgang er så høj som muligt, dog ikke over 350 grader C. Temperaturen på spånpladens fri overflade registreres, når ligevægt er indtrådt.

KRAV

Klassifikation af kedlen foregår i henhold til nedenstående krav.

1 Kedlens maksimaleffekt i renset tilstand skal svare til en røggastemperatur på højst 240 grader og ved et røgtab på højst 12%

2 Kedlens tomgangstab ved en rumtemperatur på 20 grader C og en kedeltemperatur på 65 grader C må ikke overstige 1,5% af maksimaleffekten.

3 Kedlens hedeflader skal være tilgængelige for rensning uden unødigt besvær, indsatse i røggaskanalerne skal helt kunne udtages, og tætning og isolering skal være holdbar.

4 Tryktabet gennem kedlen må ikke overstige 20 Pa, jf. dog nedenfor under BEMÆRKNINGER.

5 Kedler til gasfyring skal opfylde de sikkerhedstekniske krav, der fastsættes i gasreglementet.

6 Spånpladens overfladetemperatur må ved en rumtemperatur på 20 grader C ikke overstige 80 grader C.

MÆRKNING

Det vil være anført i godkendelsen som et vilkår, at hver kedel skal være tydeligt og holdbart mærket med fabrikat, typebetegnelse, fabrikationsår og effektområde.

KONTROL

Det vil være anført i godkendelsen som et vilkår, at der træffes aftale med et kontrolorgan, som kan anerkendes af boligministeriet, om løbende kontrol med kedlens (kedlernes) konstruktion og med mærkningen.

Kontrollen vil normalt kunne begrænses til, at kontrolorganet en passende tid før udløbet af en godkendelse, som er søgt fornyet, aflægger virksomheden et besøg for at efterse, at kedlen (kedlerne) fortsat fremstilles i overensstemmelse med de oprindelige tegninger, jf. ANSØGNING OM GODKENDELSE, punkt d.

Såfremt der ved kontrollen konstateres konstruktionsændringer, som ikke tidligere er meddelt MK-godkendelsessekretariatet, og som må anses for at have betydning for de forhold, som er dækket af godkendelsen, kan de kræves, at kedlen (kedlerne) prøves påny.

Begge de teknologiske institutter, jf. ANSØGNING OM GODKENDELSE, punkt g, er anerkendt af boligministeriet til at føre kontrol på dette område. Der er truffet aftale med institutterne om, at der sendes en kopi af kontrolaftalen til MK-godkendelsessekretariatet, så snart den er underskrevet.

Det understreges, at kontrolaftalen skal være indgået, før godkendelsen kan udstedes.

BEMÆRKNINGER

Klassifikationskravene omfatter ikke en nedre grænse for røggastemperaturen. Ved røggastemperaturer under ca. 170 grader C er der betydelig risiko for kondensation i skorstenen. I godkendelser af kedler, der er konstrueret til drift ved særlig lave røggastemperaturer, vil der kunne stilles krav om, at de pågældende kedler kun må tilsluttes bestemte, nærmere angivne skorstene, som er egnede til formålet.

Hvis der på kedlens røggasside er et trykfald, som er så stort, at det må regnes med overtryk i forbrændingskammeret, vil der i godkendelsen blive stillet krav til kedlens eller opstillingsrummets indretning til sikring mod, at eventuel udsivende røggas fordeler sig i bygningen.

Det påhviler ansøgeren at sørge for, at der under markedsføringen gives oplysninger om forhold, det kan være af særlig betydning at iagttage for at sikre mod en utilfredsstillende funktion af det samlede varmeanlæg.

Blandt særligt uheldige komponentkombinationer kan nævnes: kedler med stort trykfald på røggassiden og meget lave skorstene lavtemperaturkedler og radiatoranlæg med meget små hedeflader kedler med overtryk i forbrændingskammeret og luftvarmeanlæg eller mekaniske ventilationsanlæg.

GYLDIGHED

Godkendelsen, som er bindende for bygningsmyndighederne, gives for en periode af 5 år. Efter udløbet af gyldighedsperioden kan godkendelsen forlænges for en ny 5-års periode. Ansøgning om fornyelse af godkendelsen skal indsendes til MK-godkendelsessekretariatet ca. 6 måneder før godkendelsen udløber. MK-godkendelsessekretariatet udsender normalt en påmindelse herom.

GEBYR

Ifølge punkt IV, næstsidste afsnit i cirkulæret om godkendelsesordningerne vil der for behandlingen af ansøgninger om MK-godkendelse blive opkrævet et gebyr, der fastsættes af boligministeriet.

Gebyrerne, som pristalsreguleres een gang årligt, er fastsat i gebyrklasser, der afhænger af sagernes karakter. Gebyret for MK-godkendelse af små centralvarmekedler udgør for tiden (1986) kr. 17.200,-.

Kedelvurdering hos DGP uden fysisk prøvning er gebyrfri. For laboratorieprøvning hos DGP opkræves gebyr efter forbrugt tid efter DGP's almindelige regler for typegodkendelse af gasmateriel.

OFFENTLIGGØRELSE

Den færdige godkendelse trykkes i Byggedata og sendes til samtlige kommuner.

Opmærksomheden henledes på, at der kan bestilles et oplag af godkendelsen hos:

Byggecentrum

Vester Voldgade 94

1552 København V

tlf. (01) 12 73 73

Nærmere oplysning om ordningen fås hos Byggecentrum.

Omtale af kedlen som godkendt af boligministeriets må kun ske med angivelse af godkendelsens sagsnummer. Gengivelse af godkendelsen må kun ske ved gengivelse af godkendelsen i sin helhed.

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.