Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Godkendelses- og prøvningsbetingelser for overgangssamlinger i afløbssystemer VA 2.20/DK 020


GODKENDELSESBETINGELSER

0.1 Gældende forskrifter

Bygningsreglementet, 1977.

DIF's norm vedrørende afløbsinstallationer, 1974.

0.2 Gyldighedsområde

Nærværende betingelser vedrører materialer og metoder til samling af afløbsledninger af hver sit grundmateriale i gravitationsafløbssystemer for husspildevand og regnvand.

Samlinger godkendt efter nærværende betingelser kan anvendes i afløbssystemer til bortførsel af industrispildevand i den udstrækning, systemet er bestandigt over for de forekommende temperaturpåvirkninger og kemiske påvirkninger.

1.0 Funktion og udførelse

Nærværende betingelser omfatter materialer, overgangsstykker, metoder m.v. for samlinger af afløbsledninger af hver sit grundmateriale i gravitationsafløbssystemer for spildevand og regnvand såvel i bygninger som i jord.

Samlingen skal være udført således, at den ikke giver anledning til unødigt store tryktab.

Samlingen skal være således, at der ikke opstår risiko for generende aflejringer. Grater, spalter, pludselige tværsnitsændringer o.lign. bør således ikke forekomme i skadeligt omfang.

Samlingen skal være udført med en sådan bestandighed over for normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval.

Samlingen skal være ugennemsigtig.

Samlingen skal være opbygget, så der opnås en rimelig sikkerhed for en god centrering. Samlingen skal kunne udføres, så der under hensyn til de forhold, der må forventes under arbejdets udførelse, er rimelig sikkerhed for en tæt og hensigtsmæssig samling.

Tæthed

Samlingen skal være vand- og lufttæt ved de tryk, som kan forekomme i eller udenfor afløbssystemet og under de vekselbelastninger, som samlingen kan blive udsat for fra samlingens indre eller ydre omgivelser.

Samlingens klassifikation

Samlinger klassificeres efter følgende retningslinier: A. Samlinger i jord eller samlinger i bygning B. Stiv samling eller fleksibel samling.

En stiv samling tillader ikke indbyrdes aksial forskydning og vinkeldrejning af rørenderne efter samlingens udførelse.

En fleksibel samling tillader en indbyrdes aksial forskydning og vinkeldrejning af rørenderne efter samlingens udførelse uden tab af tæthed.

2.0 Terminologi og definitioner

2.1 Terminologi

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

En overgang betegnes ved:

  

       Samlingsbetegnelse (se pkt. 2.1).  

       Overgang fra afløbssystem I til afløbssystem II.  

       Evt. dimensionsangivelse.  

 Eksempel:  

       Spænderingssamling.  

 Overgang fra støbejernsrør (GA) til PVC-rør (klasse N) 100/110 mm  

       eller  

       Spænderingssamling fra 100 mm støbejernsrør (GA) til 110 mm  

    PVC-rør (klasse N).  

2.2 Definitioner

Stikmuffesamling

En stikmuffesamling er en rørsamling, hvor tætheden er opnået ved hjælp af et elastisk tætningsmiddel mellem en rørspidsende og en rørmuffe.

Tætningsmidlet er normalt en gummiring.

Spænderingssamling

En spænderingssamling er en rørsamling, hvor tætheden er opnået ved hjælp af en manchet med spænderinger, der spænder over de rørender, der skal samles.

Udstøbningsmuffe

En udstøbningsmuffe er en rørsamling, hvor tætheden er opnået ved hjælp af et tætningsmiddel, der støbes fast i spalten mellem en rørspidsende og en rørmuffe.

Flangesamling

En flangesamling er en rørsamling, hvor tætheden er opnået ved sammenpresning af et tætningsmiddel mellem 2 flanger.

Dobbelt ringtætningsmuffe

En dobbelt ringtætningsmuffe er en rørsamling, hvor centrering og tætning sker med to elastiske tætningsmidler. Tætningsmidlet er normalt en gummiring.

Pakningsmuffe

En pakningsmuffe er en rørsamling, hvor centrering og tætning sker med materialer, der indføres i ikke flydende form.

Krympemuffe

En krympemuffe er en rørsamling, hvor centrering og tætning sker med en muffe, der ved opvarmning og afkøling bringes til at krympe omkring en spidsende på påsat elastisk tætningsmiddel.

Svejsemuffe

En svejsemuffe er en rørsamling, hvor forbindelse mellem muffe og rørende sker med en sammensmeltning.

Stive rør

Ved stive rør forstås rør, hvis stivhed som bestemt af rørmaterialets elasticitetsmodul E og dimensionerne di og t er væsentlig større end omkringfyldningens konsolideringsmodul K, jfr. DIF's norm for afløbsledninger af beton m.v. i jord, 1976 (DS 437).

Ikke stive rør

Ved ikke stive rør forstås her rør, der ikke opfylder kriterierne for stive rør.

3.0 Mærkning

Hver enkelt komponent, der indgår i samlingen, skal være tydeligt mærket med følgende oplysninger:

1 Fabrikantmærke

2 Evt. dimension

3 Materiale

4 Evt. klasse (for formstykker til plastafløbssystemer i jord skal klasse fremgå)

5 Fremstillingstidspunkt

6 Godkendelsesmærke

Plastiske tætningsmidler, støbematerialer o.lign. mærkes på emballagen.

4.0 Prøvning

Samlinger prøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af Boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution.

Den udarbejdede prøvningsattest eller prøvningsrapport må ved ansøgningen om godkendelse normalt højst være 1 år gammel.

Tætningsringe prøves i henhold til særlige betingelser, Boligministeriets Godkendelses- og prøvningsbetingelser for elastiske gummitætningsringe til vandforsynings- og afløbssystemer', VA 2.20/DK 016, april 1980.

Overgangsformstykker prøves i henhold til prøvningsbetingelser for det aktuelle materiale fx Boligministeriets Godkendelses- og prøvningsbetingelser for afløbssystemer af plast', VA 2.10/DK 007, januar 1981.

Prøvningsresultaterne indgår i en samlet vurdering af samlingens og de tilhørende komponenters egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages på grundlag af nærværende godkendelses- og kontrolbetingelser og de under de enkelte prøvninger (020-1 til 020-8) angivne krav eller retningslinier.

5.0 Kontrol

Indehaveren af godkendelsen er forpligtet til at levere komponenter, der er i overensstemmelse med de komponenter, der er prøvet som grundlag for godkendelsen. Væsentlige ændringer af fremstillingsmetode eller udgangsmateriale skal omgående meddeles Boligministeriets VA-Godkendelsessekretariatet, som herefter meddeler, om der skal udføres supplerende prøvninger.

6.0 Gebyr

For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af Boligministeriet.

Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning.

PRØVNINGSBETINGELSER

7.0 Alment

Prøvningsbetingelserne for overgange bestående af overgangssamlinger og -stykker er angivet i efterstående prøvninger mærket VA 2.20/DK 020-1 til 020-8. En oversigt over prøvninger er angivet i tabel 1.

En oversigt over omfanget af de nødvendige prøvninger for typegodkendelse af en samling fremgår af tabel 2.

  

 Egenskabskontrol          Prøvnings-     Samlinger i afløbssystemer  

                           metode                   til  

                           VA nr.          bygning  jord  regnvand  

                                                          i jord  

 Dimensioner                 1                x       x       x  

 Udseende                    2                x       x       x  

 Materiale                   3                x       x       x  

 Tæthed mod vandtryk         4                x       x       x  

 Kemisk bestandighed         5                x       x       x  

 Temperaturbestandighed      6                x       x  

 Varmeprøvning  )            7                x       x  

 Brandbestandighed           8                x  

  • 1) Kun for overgangsstykker af termoplastisk materiale.

Tabel 1. Prøvningsmetoder for samlinger af afløbsledninger af hver sit grundmateriale.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Prøvning VA 2.20/DK 020-1 - Dimensioner

Overgangsstykker skal normalt have basisdimensioner og godstykkelser i henhold til relevante standarder og normer. For overgangsstykker af plast skal mindste godstykkelse (e) dog være 3,0 mm med undtagelse af overgangsstykker af PP og ABS til samlinger i bygning, hvor mindste godstykkelse skal være 1,8 mm.

Dimensioner måles i henhold til DS 2125 eller ISO 3126-1974.

Prøvning VA 2.20/DK 020-2 - Udseende

For overgangsstykker gælder, at de ved besigtigelse, som foreskrevet i DS 2125, indvendigt og udvendigt skal være jævne, glatte og uden synlige overfladefejl af betydning for anvendelsen. Snitflader skal være homogene.

Den samlede overgang bestående af overgangsstykker og -samlinger vurderes ud fra, at overgangen skal være lille, og ud fra, at overgangen skal være således udformet, at risikoen for, at uhensigtsmæssige aflejringer kan forekomme, er lille.

Prøvning VA 2.20/DK 020-3 - Materiale

Materialer i overensstemmelse med specifikationerne i de angivne standarder og betingelser er anvendelige.

Beton: DS 400 R

Ler: DS 402

Støbejern: DIN 19519

Plast: Se Boligministeriets Godkendelses- og prøvningsbetingelser for afløbssystemer af plast', VA 2.10/DK 007, januar 1981.

Gummitætningsringe: Se Boligministeriets Godkendelses- og prøvningsbetingelser for elastiske gummitætningsringe', VA 2.20/DK 016, april 1980.

Prøvning VA 2.20/DK 020-4 - Tæthed mod vandtryk

Vedrørende oversigt over klassifikation og påvirkninger af overgangssamlinger se nedenstående tabel 3.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver= Prøv

ning VA 2.20/DK 020-4.1 Tæthed mod indvendigt vandtryk overgange i jord

Prøvningen tilsigter at fastslå, om overgange bestående af overgangsstykker og -samlinger har tilstrækkelig tæthed overfor indvendigt vandtryk efter påføring af aksial forskydning, vinkeldrejning og forskydningslast.

Prøvningen gennemføres for hver overgangssamling for sig. Såfremt en overgangssamling er prøvet og godkendt som en normal samling for afløbssystem I eller II, anses samlingen for godkendt uden gennemførelse af prøvningen.

Relevante standarder

DS 2130.

Prøvningsopstilling

Prøvning af tæthed mod vandtryk foregår med den på bilag I viste prøvningsopstilling.

Prøvningens gennemførelse

  

 1  Overgangen med tilhørende rør (afløbssystem I og II) monteres i  

    prøvningsopstillingen.  

 2  Fald etableres (15 0/00 mindre end I mindre end 30 0/00).  

 3  a) Fleksible samlinger  

Overgangssamlingerne udføres efter fabrikantens anvisninger. Derefter udføres en indbyrdes aksial forskydning på 10 mm og en vinkeldrejning på 2 grader af rør og overgangsstykke.

Efter forskydning og vinkeldrejning skal rør og overgangsstykke være spændingsfri.

3 b) Stive samlinger

Centrering af overgangssamlingerne udføres efter fabrikantens anvisninger.

Efter centreringen udføres en indbyrdes aksial forskydning på 10 mm og en vinkeldrejning på 2 grader af rør og overgangsstykke. Overgangssamlingen færdiggøres efter fabrikantens anvisninger. Efter forskydning og vinkeldrejning skal rør og overgangsstykker være spændingsfri.

Den aksiale forskydning gennemføres ikke for flangesamlinger, svejsesamlinger o.lign.

4 Grus ifyldes. Der ifyldes betongrus 0-8 mm i prøvekassen, således at overgangsløsningen kun er frilagt, hvor den lodrette belastning skal påføres (jfr. nedenfor).

Rumfanget af gruset skal som minimum være Dy rundt omkring røret samt 1,0 meter ud til hver side fra midten af overgangsløsningen.

Gruset skal skovles i prøvningskassen og rettes af, så det sikres, at der er grus overalt under røret, men der foretages ingen komprimering.

5 Belastning påføres. Se bilag I.

6 Efter at den lodrette belastning er påført, fyldes der til med grus omkring belastningsklodsen.

7 Efter afpropning af prøvningsopstillingen fyldes denne med vand. Påfyldningshastigheden må maximalt være 18 10 - di liter/minut (med di i mm).

Prøvningsopstillinger, hvori der indgår betonrør, står vandfyldt i yderligere 15 minutter, før tæthedsprøvningen begynder.

Der tæthedsprøves med henholdsvis 5 kPa (0,5 mVS) og 50 kPa (5,0 mVS) i 15 minutter.

Trykøgningen fra 0,5 til 5,0 mVS sker med ovennævnte påføringshastighed.

Overgangsløsningerne skal tåle de ovenfor angivne tryk, så der efter prøvningstidens ophør ikke er trængt vand ud gennem overgangssamlingen i prøvningstilstanden. En eller et par stilleliggende dråber betragtes ikke som lækage. Synlige sprækker - såvel indvendigt som udvendigt - må ikke forekomme.

8 Prøvning VA 2.20/DK 020-6 udføres.

9 Tæthedsprøvning pkt. 7 gentages. Prøv

ning VA 2.20/DK 020-4.2 - Tæthed mod udvendigt vandtryk

overgange i jord

Prøvningsmetode under udarbejdelse. Prøv

ning VA 2.20/DK 020-4.3 - Tæthed mod indvendigt vandtryk overgange i bygning

Prøvningen tilsigter at fastslå, om overgange bestående af overgangsstykker og -samlinger har tilstrækkelig tæthed overfor indvendigt vandtryk efter påføring af aksial forskydning, vinkeldrejning og forskydningslast.

Prøvningen gennemføres for hver overgangssamling for sig. Såfremt en overgangssamling er prøvet og godkendt som en normal samling for afløbssystem I eller II, anses samlingen for godkendt uden gennemførelse af prøvningen.

Relevante standarder

DS 2130.

Prøvningsopstilling

Der benyttes samme prøvningsopstilling som i VA 2.20/DK 020-4.1, idet dog sandkassen ikke udføres, og forskydningslasten P påføres på følgende måde for ikke stive rør og overgangsløsninger:

Forskydningslasten P påføres efter det princip, der fremgår af Dansk Standard, DS 2130 for plastrør: Tæthedsprøvning A af samlinger med elastisk tætningsring.

Deformationspladerne efter DS 2130 anbringes, så afstanden mellem -muffe' og pladerne er 50 mm efter aksialforskydningen. Deformationen skal være 5% ved PVC og 8% ved PEH.

For stive rør og overgangsløsninger påføres forskydningslasten som anført i VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 5.

Prøvningens gennemførelse

  

 1  VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 1  

 2  VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 2  

 3  VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 3  

 4  Belastning påføres.  

 5  VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 7  

 6  Prøvning VA 2.20/DK 020-6 udføres.  

 7  Tæthedsprøvning VA 2.20/DK 020-4.1 pkt. 7 gentages.  

Retningslinier for anbringelse af bæringer og påføring af forskydningslast.

Vedrørende betegnelser se figur.

Alle afstande måles ud fra midten af prøvesamlingen.

1 Bæring A (fastspænding) anbringes så tæt ved den undersøgte overgangssamling som muligt. A anbringes altid på det stiveste af overgangsstykket og røret i afløbssystem I eller II.

På mufferør anbringes A umiddelbart bag muffen.

Ang. opstilling 4 og 8: Hvis røret i afløbssystemet er stivere end overgangsstykket, anvendes i stedet opstilling 2 hhv. 7.

2 Bæring B (fastspænding) anbringes i afstanden a fra tætningen i overgangssamlingen. a skal være højst 1000 mm og ikke større end at rørets længdeudvidelse ved varmebelastningen ikke overstiger den påførte aksialforskydning.

3 Bæring C (styr) anbringes 1000 mm fra tætningen i overgangssamlingen. Bæringen kan evt. udføres som en fastspænding.

4 Bæring D (styr) anbringes ved yderste rørender. Bæringen kan evt. udføres som en fastspænding, i så fald anbringes evt. flere bæriner mellem rørenderne, og bæring B hhv. C således at udbøjninger under varmepåvirkningen undgås.

5 Alle bæringer skal kunne fixere rørene helt til prøvebænken efter etablering af fald, aksial forskydning, vinkeldrejning og under tæthedsprøvning med vand.

6 Forskydningslast P påføres så tæt som muligt på bæring A. P og A placeres på hver sin side af den samling, der prøves.

Forskydningslasten P påføres lodret ved hjælp af en belastningsbro. På denne bro er monteret et stempel, som kan centreres over rørmidten under hensyntagen til de øvrige påførte belastninger.

Stemplet står i forbindelse med et manometer og en kompressor, så den lodrette belastning er konstant under hele prøvningen (prøvning nr. 4 og prøvning nr. 6), uanset om der måtte ske en deformation eller anden aflastning i overgangsløsningen under prøvningen.

Den lodrette belastning påføres over en længde af overgangsløsning/rør på 5 cm eller størst mulige længde mindre end 5 cm så tæt som muligt ved selve overgangssamlingen. Endvidere skal belastningen påføres på et vandret stykke af overgangsløsning/rør over den øveste kvartcirkel.

Lastoverførslen sker ved hjælp af en tilstrækkelig stiv belastningsklods (fx af bøgetræ), der tilpasses som en negativ af forholdene på belastningsstedet (gummiringskammer, spring i yderdiameter etc.).

Der må ikke øves vold på samlings- eller rørdele for at få plads til belastningsklodsen (fx må der ikke fjernes asfalt fra en asfaltstøbning).

Belastningen skal være 1,0 kg/mm udvendig diameter målt på det sted, hvor belastningen skal påføres (gennemsnitsdiameter over de 5 cm).

7 Sandkasse

Omkring prøveemnet opbygges en sandkasse med følgende indvendige mål: B H L=3Dy 3Dy 2,0 m.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Prøvning VA 2.20/DK 020-5 - Kemisk bestandighed

Prøvningsmetoder er ikke udarbejdet.

Overgangsstykker

Rør af beton, ler, støbejern og plast (PVC, PEH, PEL, PP, ABS) er med hensyn til kemisk bestandighed generelt godkendt for almindeligt husspildevand og regnvand.

Termoplasternes kemiske betandighed over for andet spildevand og særlige stoffer fremgår af nedennævnte standarder.

Oplysninger om den kemiske bestandighed findes endvidere i en rapport Plastmaterialers kemikaliebestandighed', udgivet januar 1976 af Teknologisk Institut, afd. for Plastteknologi, eller kan fremgå af firmalister.

  

                           STANDARDER  

       PVC        PEH         PEL           PP         ABS  

     DS/ISO     DS/ISO      DS/ISO       DS ISO/     ISO DP  

     DATA 7     DATA 8      DATA 6       DATA 5       6295  

    DIN 16929  DIN 26934   DIN 16934  

Tætningsringe af gummi fremstillet iflg. SIS 36 76 11 er med hensyn til kemisk bestandighed anvendelige for husspildevand og regnvand. Tætningsringe fremstillet iflg. SIS 36 76 12 er endvidere bestandige over for benzin- eller olieforurenet spildevand.

Tætningsmidlers kemiske bestandighed over for en given væske eller et givet stof vil normalt kunne konstateres, dersom en samling forbliver tæt (iflg. prøvning VA 2.20/DK 020-4) efter en påvirkning i mindst 7 dage ved + 35 grader C.

Prøvning VA 2.20/DK 020-6 - Temperaturbestandighed

Den under prøvning VA 2.20/DK 020-4 - Tæthed mod vandtryk udførte prøvningsopstilling belastets med skiftevis varmt og koldt vand i følgende cyklus:

1 30 1/min., 93 grader C +/- 2 grader C i 1 min.

2 Pause i 1 min.

3 30 1/min., 10 grader C +/- 5 grader C i 1 min.

4 Pause i 1 min.

Disse cykler gentages 1500 gange efter hinanden.

Efter 1500 cykler afkøles rørsystemet i mindst 16 timer. Derefter afproppes udløbet, og systemet prøves for tæthed mod vandtryk ved et tryk over samlingerne på 50 kPa (svarer til 5 mVS), som anført i VA 2.20/DK 020-4.1 eller -4.3.

Prøvning VA 2.20/DK 020-7 - Varmeprøvning

Prøvningen udføres for sprøjtestøbte overgangsstykker af PVC, CPVC, PEH, PP og ABS efter reglerne i ISO 3163.2-78.

Prøvningen godkendes, dersom ingen af de 3 prøveemner viser udvendige skader, som er dybere end 50% af den oprindelige godstykkelse. For formstykker af PP accepteres dog højst 20% af den oprindelige godstykkelse.

Prøvning VA 2.20/DK 020-8 - Brandbestandighed

Anvendelse af plastafløbsrør og tlhørende formstykker i bygninger skal i brandmæssig henseende ske i henhold til de af Boligministeriet udgivne vejledende regler for plastrør af ikke let antændeligt materiale fx PVC, PEH og PEL i Boligministeriets -Vejledende brandtekniske regler for anvendelse af afløbsrør af brændbare materialer' af 8. marts 1979 (BYGGEDATA 12 02 093, april 1979).

Reglerne kan bringes i anvendelse for rør og formstykker af PP og ABS i den udstrækning, de enkelte fabrikater kan karakteriseres som ikke let antændeligt materiale' efter DS 1058.3 - 1977.

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.