Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om etablering af bygnings- og boligregistrering


Indledning.

1. I medfør af lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering fører hver kommune et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold. Loven fastsætter alene rammerne for registreringen og overlader til boligministeren ved en række beføjelser i loven at udfylde rammerne med detaljerede reglr, således, at registret etableres og føres på en sådan måde, at det kan give grundlag for en landsdækkende bygnings- og boligregistrering. Loven er optrykt som bilag.

2. Formålet er at tilvejebringe en systematisk registrering af bolig- og byggeforholdene til brug ved såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning.

registrets oplysninger tænkes i første række anvendt ved de kommunale myndigheders administrative og tekniske bistand til vurderingsmyndighederne og ved registerbaserede bygge- og boligstatistiske opgørelser.

Registrets oprettelse indebærer mulighed for et bedre planlægningsgrundlag for kommunerne, bl.a. i forbindelse med regionplanlægning og med den igangværende etablering og revision af udbygningsplaner for det sociale område og skoleområdet. Herudover vil registret muliggøre en lang række administrative lettelser for offentlige myndigheder, værker o.l. Især kan nævnes dettelser inden for boligsikringsordningen og administrationen i post- og telegrafvæsenet samt teleadministrationerne.

For befolkningen indebærer registerordningen umiddelbart fordele på baggrund af, at det offentlige ikke - efter registrets etablering - regelmæssigt skal ulejlige samtlige husstande eller ejere af fast ejendom med besvarelse af komplicerede spørgeskemaer. Det drejer sig her om spørgeskemaer udsendt i forbindelse med folke- og boligtællinger og ejendomsvurderinger. Dette opnås enten ved bortfald af skemaer eller ved at undlade at spørge om forhold, som normalt ikke ændres over tiden eller som ad anden vej oplyses over for offentlige myndigheder.

3. Anvendelsen af registret samt tilvejebringelsen af oplysninger ved etablering og ajourføring af registret bygger på et snævert samvirke mellem forskellige forvaltningsgrene i den enkelte kommune (især ejendomsskattekontor, teknisk forvaltning og folkeregister) og med dele af den statslige forvaltning. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt, at en afklaring af opgavens placering i den enkelte kommune finder sted forud for påbegyndelsen af etableringsfasen for registreringen, bl.a. med henblik på at tilsikre smidige arbejdsgange ved registrets oprettelse og føring.

4. Etablering af bygnings- og boligregistret (BBR) gennemføres med udgangspunkt i oplysninger indsamlet ved vurderingen af fast ejendom pr. 1. april 1977. Vurderingsrådet og vurderingssekretatiatet inddrages i arbejdet med at kontrollere og revidere de indkomne oplysninger. Efter registrets etablering vil anvendelsen til vurderingsformål ske ved en kombination af registrets bygningsoplysninger og visse boligoplysninger (husleje, areal, m.v.) med oplysninger i det eksisterende kommunale ejendomsregister om grund, beliggenhed, m.v.

Af hensyn til de nævnte forhold organiseres bygnings- og boligregistret i teknisk henseende i tilknytning til det kommunale ejendomsregister.

Denne konstruktion tilsikrer dels registrets nøje forbindelse med den kommunale forvaltning og det kommunale ejendomsregister, dels at det samlede rgistreringssystem kan anvendes som eet landsdækkende register.

5. Til brug ved ajourføring af registret skal bygningsmyndigheden i forbindelse med byggesagsbehandlingen meddele oplysninger til registermyndigheden. Oplysningerne er af samme karakter som de, der opgøres med henblik på udarbejdelse af byggestatistik, men med større specifikationsgrad.

6. Anvendelsen af bygnings- og boligregistret ved udarbejdelse af boligtællingslignende opgørelser forudsætter et snævert samvirke med folkeregistret. Dette skyldes især, at BBR ikke indeholder personnumre eller andre personoplysninger. Ved udarbejdelsen af boligtællingslignende opgørenser må BBR - under hensyntagen til reglerne om folkeregistrering - samkøres med personregistersystemet, for at der kan udarbejdes statistik f.eks. over antal beboere pr. bolig eller pr. værelse. Samkøringen bygger på anvendelsen af en fælles identifikation i de to registre i form af adressebetegnelsen.

Det er derfor af største vigtighed, for at BBR i fuld udstrækning skal kunne afløse de folke- og boligtællinger, der hidtil er afholdt hvert 5. år, at entydigheden sikres i registreringen af adressebetegnelser i folkeregistret. Entydigheden sikres dels ved fastsættelse og anvendelse af ensartede regler for adressebetegnelser, dels ved gennemførelsen af en række kontrolforanstaltninger.

7. Kommunen afholder udgifterne til bygnings- og boligregistrets oprettelse og drift. En del af udgifterne modsvares af besparelser som registrets anvendelse vil indebære dels vor vurderings- og ejendomsskatteopgaverne i kommunen dels vedrørende gennemførelsen af folke- og boligtællinger.

AFSNIT I

Registrets oplysninger.

oplysningerne og deres forhold til registrets struktur.

8. Bygnings- og boligregistret skal indeholde en række oplysninger om bygninger, lejligheder og lokaler.

Tilvejebringelsen af oplysninger til brug ved registrets oprettelse sker for den altovervejende del af landets ejendomme ved ejernes udfyldelse af spørgeskemaer i forbindelse med den almindelige ejendomsvurdering pr. 1. april 1977.

En nærmere beskrivelse af registrets oplysninger er anført i bilag 4 til cirkulæret: »Data i bygnings- og boligregistret«. I bilaget er således for den enkelte oplysning anført definitionsafgrænsning samt oplysningens placering i forhold til registrets øvrige oplysninger. Der er endvidere givet en beskrivelse af karakteristiske træk for forskellige typer af oplysninger.

Registrets opbygning og struktur knytter sig snævert til en opdeling af registrets oplysninger i følgende 3 niveauer:

1. Ejendomsniveau

2. Bygningsniveau

3. Niveau for bolig- og erhvervsenheder.

Afgrænsningen mellem de 3 niveauer er beskrevet i afsnit II, pkt. 14, 15 og 16. Registeroplysningerne er placeret på de tre niveauer som anført i pkt. 9, 10 og 11 nedenfor. Ved den tekniske udformning af BBR's EBD-system vil åbnes mulighed for registrering af visse oplysninger for de enkelte opgange i etagebebyggelse o.lign. Særlige forhold og undtagelsesbestemmelser i registreringen er anført i punkt 12.

Det bemærkes, at hensynet til registrets anvendelse som eet samlet landsdækkende register som eet samlet landsdækkende register gør det nødvendigt at en udvidelse af registreringens indhold kun må foregtages med boligministeriets tilladelse. Ved anvendelse af det oplysningsfelt i registret - notatfeltet - som er indføjet for hert af de tre niveauer til brug efter den enkelte kommunes nærmere bestemmelse skal til boligministeriet foretages en anmeldelse a indholdet i registrerede oplysninger.

Oplysninger registreret i BBR for ejendomme.

9. For hver enkelt ejendom registreres:

Ejendommens identifikation

Ejerforhold

Vandforsyning

Afløbsforhold

Olietank

Notater om ejendommen

Opdateringsdato for ejendommen.

Oplysninger registreret i BBR for bygninger.

10. For hver enkelt bygning registreres:

Bygningens identifikation

Bygningsbeliggenhed

Bygningens anvendelse

Adgangsforhold

Antal egentlige beboelseslejligheder

Antal enkeltværelser

Opførelsesår

Midlertidig oprettelse

Om- eller tilbygningsår

Konstruktionsforhold

Ydervæggenes materiale Tagdækningsmateriale

Garagemateriale

Udhusmateriale

Kilde til materialer

Salet bygningsareal

Samlet boligareal

Samlet erhvervsareal

Bebygget areal

Antal etager

Samlet areal af tagetage

Areal af udnyttet del af tagetage

Samlet kælderareal

Kælderareal med loft mindre end 1.26 m over terræn

Garageareal

Carportareal

Udhusareal

Kilde til bygningsarealer

Varmeinstallation

Opvarmningsmiddel

Elevator

Notater om bygningen

Opdateringsdato for bygningen.

Oplysninger registreret i BBR for bolig- og erhvervsenheder.

11. For hver enkelt bolig- og erhvervsenhed registreres:

Bolig- eller erhvervsenhedens identifikation Henvisningsnummer fra supplementsrum til moderlejlighed

Ejerlejlighedsregisternummer

bolig- eller erhvervsenhedens anvendelse

Boligtype

Kondemneret boligenhed

Oprettelsestato for enhedens identifikation

Samlet areal

Areal til beboelse

Areal til erhverv

Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden

Antal værelser til erhverv i enheden

Flytbare skillevægge

Kilde til enhedens arealer

Toiletforhold

Badeforhold

Køkkenforhold

Energiforsyning

Udlejningsforhold

Leje

Notater om bolig- eller erhvervsenheden

Opdateringsdato for bolig- eller erhvervsenheden.

Særlige forhold og undtagelser i registreringen for enkelte oplysninger.

12. For en række data foretages registreringen ikke på samme måde for alle bygninger og boliger. Den nærmere bestemmelser er for hver enkelt oplysning beskrevet i bilag 4 »Data i bygnings- og boligregistret«. Som eksempler på sådanne forhold kan nævnes, at adgangsforhold, elevator, udlejningsforhold m.m. kun registreres for udlejningsejendomme m.v.

Til de data, der vedrører olietank, flytbare skillevægge og energiforsyning, afsættes plads ved registrets oprettelse, men rigistrering vil ikke blive krævet i etableringsfasen. Det vil dog være muligt at indberette oplysninger om olietank fra eksisterende registreringer for de kommuner, der ønsker denne oplysning indeholde i BBR.

Afsnit II

Entydig betegnelse af registrets enheder (Beliggenhedsbetegnelsen).

Definitionsafgrænsninger vedrørende niveauinddelingen.

Generelt om niveauinddelingen.

13. Eftersom opfyldelsen af registrets hovedformål - vurdering, statistik og planlægning - nødvendiggør registreringen af en række oplysninger med varierende detailleringsgrad, er bygnings- og boligregistreret opdelt i nedenstående 3 nivauer:

Ejendom

Bygning

Bolig- eller erhvervsenhed.

For at opnå en ensartet landsdækkende registrering er det i pkt. 9-12 fastlagt, til hvilket niveau de enkelte oplysninger henføres. Nedenfor i pkt. 14-16 er givet retningslinier, der skal sikre en indbyrdes afgrænsning mellem de enkelte niveauer.

Ejendomme.

14.Som nævnt i punkt 4 etableres BBR i teknisk henseende i tilknytning til det kommunale ejendomsregister. Dette indebærer, at ejendomsbegrebet i BBR er identisk med ejendomsregistrets ejendomsbegreb, der knytter sig til den vurdeingsmæssige afgrænsning, dog således at ejensomsbegrebet i BBR er begrænset til at omfatte ejendomme, hvorpå der findes bygninger.

Ved en selvstændig ejendom i vurderingsmæssig forstand forstås dels arealer, som i matriklen er anført under eet matr. nr., eller som er anført under flere matr. nr., når de ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenet, jfr. udstykningslovens § 1, og dels arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed. Landbrugsejendomme, der drives sammen, jfr. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes her for sig. Endvidere kan der ved en ejendom forstås en bygning, der er opført på lejet grund. En undtagelse fra den anførte afgrænsning af en selvstændig ejendom i forhold til den vurderingsmæssige afgrænsning udgør ejerlejligheder. I BBR registreres ejerlejligheder, der er endel af en bygning eller ejendom. Ejerlejlighedens nummer i ejendomsregistret registreres som en særskilt oplysning, således at ejerlejligheden ved registrets anvendelse f.eks. til vurdeingsformål kan fremkomme som en seævstændig ejendom. Vedrørende den nærmere afgrænsning af, hvad der skal forstås ved selvstændig ejendomme i relation til vurderingen, henvises til vurderingslovens §§ 8 og 11, kfr. ministeriet for skatter og afgifters lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, og det i vurdeingsvejledningen side 73-81 herom anførte.

BBR skal omfatte samtlige bygninger og boliger, hvilket betyder, at registret også skal omfatte bebyggelser, der er undtaget fra vurdering såsom kirker, stations-, administrations- og værkstedsbygninger i forbindelse med jernbane- og havneanlæg m.m. Afgrænsningen af disse bebyggelser, herunder bebyggelser på umatrikulerede arealer, følger ligeledes som hovedregel de retningslinier, der lægges til grund ved fastlæggelsen af den vurderingsmæssige enhed. En del af disse ejendomme er allerede optaget i det kommunale ejendomsregister, f.eks. af hensyn til bidrags- og afgiftsopgaver.

Det afgørende for afgrænsningen af bebyggede ejendomme i BBR er således, at der opnås overensstemmelse mellem ejendomsbegrebet i ejendomsregistret og BBR. Det følger heraf, at for ejendomme, der allerede er optaget i det kommunale ejensomsregister, må ejendomsbegrebet i BBR følge ejendomsbegrebet i ejendomsregistret - for ejerlejligheder dog således at nummeret for moderejendommen til ejerlejlighedebn indgår som en del af identifikationen. For ejendomme, der registreres i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering må det påses, at entydigheden i registreringen tilvejebringes, herunder at ejendommen får tildelt et registernummer.

Bygninger.

15. Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse som er opført på en selvstændig ejendom og som i det væsentligste er opført af ensartede materialer og med omtrent samme antal etager. Endvidere skal bebyggelsen have ensartede adgangsforhold (f.eks. direkte adgang til vej eller indirekte dagang gennem port eller lignende).

Bebyggelse af midlertidig karakter eller af forholdsvis ringe værdi betragtes i forbindelse med bygningsregistreringen ikke som bygninger. Som eksempler herpå kan nævnes: udhuse, lysthuse, mindre drivhuse samt skure.

Det bemærkes, at kun tekniske forhold (bygningsændringer) kan ændre afgrænsningen af en bygning, hvorimod en ændret anvendelse ikke medfører en ændring af enheden.

Nedenfor er til uddybning af ovenfor anførte bygningsdefinition i forbindelse med bygningsregistreringen anført eksempler på hyppigt forekommende bebyggelser, der hver især udgør en bygning:

Parcelhus (enfamiliehus)

Række- eller kædehus (sammenhængende række- eller kædehusbebyggelse på ikke særskilt matrikulerede grunde betragtes dog som en bygning)

Flerfamiliehus (etageboligbebyggelse, terrassehus)

Bag- eller sidehus (i forbindelse med anden bebyggelse)

Produktionshal

Lagerhal

Garageanlæg (almindelig garage i forbindelse med parcelhus og lignende betragtes ikke som en særskilt bygning)

Idrætshal

Lade

Maskinhus.

I BBR registreres oplysninger om samtlige bygninger.

Boligenheder og erhvervsenheder.

16.Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås et sammenhængende areal i en bygning og hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse.

En boligenhed vil herefter i almindelighed være det samme som en beboelseslejlighed.

En erhvervsenhed vil i almindelighed være et erhvervslejemål, der omfatter eet afgrænset og sammenhængende areal af en bygning. Omfatter lejemålet flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestpende af flere bolig- og/eller erhvervsenheder, som registreres særskilt.

Anvendes ejeren selv sammenhængende arealer, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse, betragtes tillige disse som særskilte bolig- eller erhvervsenheder. Tilsvarende gælder hvis ejeren bortforpagter arealerne eller hvor disse ikke er udlejede.

Nedenfor er anført eksempler på hyppigt forekommende bolig- eller erhvervsenheder, hvortil der er tilføjet korte kommentarer:

Beboelseslejlighed

Kollegieværelse eller -lejlighed

Beskyttede boliger, kollektivlejligheder o.lign.

Plejehjem

Klublejelighed (har de enkelte blubværelser heri selvstændig adresse registreres de som særskilte enheder)

Enkeltværelser med selvstændig adresse, udlejet direkte af ejer eller administrator (fremlejede værelser i beboelseslejligheder registreres dermed ikke som særskilte enheder)

Supplementsrum til beboelseslejlighed. Dvs. et værelse som er adskilt fra moderlejligheden, men som har selvstændig adgang. Kælderrum, loftsrum og tilsvarende lokaler af ringere kvalitet regnes dog ikke som særskilte enheder.

Portnerbolig

Beboelseslejlighed med kontor, klinik eller lignende

Lokaler med forretning og beboelse

Lokaler med værksted og beboelse

Butik, forretning

Læge- eller tandlægeklinik

Frisørsalon

Møntvaskeri

Advokat

Tegnestue

Pengeinstitut

Restaurant

Biograf

Børnehave.

For bygninger anvendt udelukkende til beboelse foretages en fuldstændig opdeling af arealet på boligenheder.

For bygninger, der anvendes til både beboelse og erhverv foretages i almindelighed en fuldstændig opdeling på boligenheder og erhvervsenheder. For bygninger, hvor det samlede areal af boligenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal foretages en opdeling på enheder (lejligheder o.lign.) udelukkende anvendt til beboelse eller med blandet erhverv og beboelse, medens der for det resterende erhvervsareal ikke foretages en opdeling på erhvervsenheder. For sådanne bygninger som er inddelt i flere opgange foretages dog en fuldstændig opdeling af arealet på bolig- og erhvervsenheder i de opgange, der hovedsageligt anvendes til beboelse.

Identifikation af ejendomme, bygninger og bolig- og erhvervsenheder i BBR.

Generelt om identifikationen.

17. Identifikationerne består af eentydige betegnelser, der tilsammen så præcist som muligt angiver ejendommens, bygningens eller bolig- og erhvervsenhedens fysiske placering.

a. Identifikation af ejendomme.

Ejendomme betegnes i BBR med de allerede nu i de kommunale ejendomsregistre benyttede numre. Disse består af kommunekode samt et ejendomsnummer.

De ejendomme, der ikke allerede er optaget i ejendomsregistrene, jfr. afsnit V, tildeles ved indførelsen i BBR en ejendomsbetegnelse, svarende til ejendommens betegnelse i ejendomsregistert.

b. Identifikation af bygninger.

De af en ejendom omfattede bygninger tildeles som bygningsbetegnelse et fortløbende nummer. De største bygninger og bygninger af forholdsvis stor værdi tildeles de laveste numre; mindre betydende bygninger tildeles højere numre; bygninger som konstruktionsmæssigt er tiltænkt anvendelse som skur/udhus o.lign. holdes uden for nummersystemet. Garager tilknyttet parcelhuse holdes ligeledes uden for nummersystemet.

Bygningsnummeret tildeles ved etableringen af registret af ejendommens ejer.

c. Identifikation af bolig- og erhvervsenheder.

Den fremtidige anvendelse af registrets indhold hviler på, at bolig- og erhvervsenhederne opnår en betegnelse i registret, der muliggør en eentydig bestemmelse af enhedens fysiske placering. Dette sikres ved at benytte adressen som udgangspunkt for enhedsbetegnelsen.

For eenfamiliehuse, landbrugsejendomme o.lign. giver den eksisterende adressebetegnelse (vejnavn og husnummer) normalt tilstrækkelig identifikation. I etagebevægelser er den nuværende adressebetegnelse imidlertid ikke altid tilstrækkelig eentydig. Det har derfor været nødvendigt i disse ejendomme at fastlægge ensartede benævnelser for enhederne i ejendommen for at sikre sammehæng mellem betegnelserne for den enkelte enhed og de registrerede oplysninger om denne.

Den videre anvendelse af BBR har en samkøring med personregistersystemet til forudsætnin. Dette medfører, at der må bruges det samme identifikationsgrundlag i de to registre samt, at identifikationen i begge registre opnår eentydighed.

Identifikationsgrundlaget i BBR.

18. Identifikationsgrundlaget for en enkelte enheder i BBR og adresseringssystemet i CPR skal af hensyn til den nævnte samkøring svare til hinanden.

Det identifikationsgrundlag, som herefter skal benyttes for adresseangivelsen i CPR og for de enkelte enheder i BBR angives nedenfor.

  

 Vej-      Vejkode      Husnummer      Etage      Side  

 eller                                 3)  

 lokali-                (incl. evt.               Dør-  

 tets-                  bogstav)                  num-  

 navn                   2)                        mer  

 1)                                               4)  

Identifikation af de enkelte enheder i BBR foretages på grundlag af

  • 1) Vej- eller gadenavn, plads eller anden lokalitet.

I PCR er registreret vejnavn, gadenavn og lignende og til hvert navn er knyttet en vejkode. Det er endvidere muligt at tildele vejkoder til særlige lokaliteter, således at lokalitetsbetegnelsen erstatter vejnavn og indgår i vejkoden. Som eksempel på sådanne lokaliteter kan nævnes haveforeninger, sommerhusområder uden vejnet, industriområder med mange bygninger, institutionsejendomme med mange bygninger, mindre øer uden egentligt vejnet, større idrætsanlæg etc., jfr. pkt. 19.

Den enkelte kommune må af hensyn til entydigheden i registreringen påse, at samme vejnavn indenfor kommunen ikke forekommer mere end een gang, og såfremt dette allerede er tilfældet, da at foretage de fornødne ændringer. Kommunen må endvidere påse, at der ved tildeling af nye vejnavne ikke forekommer for enslydende navne i kommunen. Den enkelte kommune må tillige sikre, at nye vejnavne tildeles i forbindelse med godkendelsen af udskykningsplaner og lignende.

  • 2) Husnummer (opgangsnummer).

Husnummeret, der er en del af adressen, udgøres af 4 tegn, hveraf de tre første anvendes til et nummer indtil 999. Hvor der er behov herfor, kan det fjerde tegn vælges som et bogstav - ellers står feltet blankt.

Bogstavet kan vælges fra A til Z, dog således at bogstaverne I, J og O ikke bør benyttes frmover, idet I og J ofte forveksles, og O kan læses som »nul«.

Om retningslinier for tildeling af husnumre, jfr. pkt. 19, 20 og 21.

  • 3) Etage.

Etagebetegnelsen består af to tegn.

Disse kan enten være blanke, hvilket vil være tilfældet for enfamiliehuse og lignende eller udfyldt for etagebebyggelse med den pågældende bolig- eller erhvervsenheds placeing i opgangen, f.eks. stuen, 1, 2, 3 etc.

Om retningslinier for tildeling af etagebetegnelser, jfr. pkt. 22.

  • 4) Sidebetegnelse eller dørnumre.

Denne betegnelse anvendes ikke, hvor der er tale om eenfamiliehuse o.lign. eller etageejendomme med kun een bolig- eller erhvervsenhed pr. etage.

I etageejendomme med 2 eller 3 enheder pr. etage anvendes en sidebetegnelse på 2 tegn. I ejendomme med fire eller flere enheder pr. etage anvendes et dørnummer med indtil 4 tegn.

Om anvendelse samt betegnelse eller dørnummer samt betegnelserne herfor, jfr. pkt. 23.

Generelle regler for husnummerering ved nybebyggelse.

19. Husnummereringen skal gennemføres således, at den bliver eentydig og hensigtsmæssig.

Nummereringen bør ske fortløbende, således at hver ny tilgang til afgrænsede enheder nummereres selvstændigt uden spring i nummerrækken.

Tildeling af husnumre skal være gennemført senest ved meddelelse af byggetilladelse for nybyggeriet.

Nummereringen foretages ved anvendelse af tal.

Nummerering ved tal med efterfølgende bogstav bør som udgangspunkt ikke anvendes, medmindre en bebyggelses særegne karakter eller andre særlige omstændigheder gør brugen af kombinationer med bogstaver nødvendig.

Anvendes sådanne kombinationer med bogstav dog undtagelsesvis, knyttes bogstav til tallet for alle kombinationer f.eks. således 2A, 2B, 2C . . . . . etc. (Der må således ikke forekomme et nummer 2, hvor nummer 2A eksisterer).

Har en bebyggelse flere indgange (opgange) til samme bolig- eller erhvervsenhed, identificeres disse opgange ved samme husnummer, således at der vælges en hovedindgangsdør, hvortil de øvrige indgange henviser. Findes der opgange i tilstødende gader, skiltes med hovedindgangsdørens betegnelse, dvs. hovedindgangsdørens vej og husnummer.

Husnummerering af et område med spredt nybebyggelse på givne vejarealer, hvor bebyggelsen sker successivt, f.eks. nyudstykninger og lignende, sker ligeledes fortløbende efter samme principper som nævnt ovenfor. Dette medfører, at også jordstykker, som er udstykket og kan bebygges, skal nummereres ind i den fortløbende husnummerrække.

Disse retningslinier skal følges ved udstykkde arealer, beliggende i byzone, mens de kun i et vist omfang er hensigtsmæssige ved nummerering af spredte bebyggelser, der er beliggende i landzone. Landbrugsarealer, hvor sandsynligheden for nybyggeri er ringe, skal som udgangspunkt ikke tildeles særlige numre.

Husnummerering af havekolonier, feriehyttebebyggelse, industriområder med mange bygninger, bebyggelser, på mindre øer uden egentligt vejnet sker ligeledes ved anvendelse af nummeriske benævnelser i så vid udstrækning som muligt.

Ved havekolonier og lignende, hvor kolonien er opdelt ved brug af interne vejnavne eller i kolonier uden vejnavne, nummereres de enkelte bebyggelser fortløbende, hvorefter lokalitetens navn (havekoloniens navn, øens navn etc.) indtræder på vejkodens plads, og husnummeret udgør herefter sammen med navnet på kolonien identifikationen af de enkelte bebyggelser.

Ved sådanne lokaliteter kan det være hensigtsmæssigt ikke at anvende de sædvanlige kriterier for lige og ulige numre, men at lade nummereringen være fortløbende fra 1 og opefter.

eksempler på husnummering i særlige bebyggelser.

20. Ved blokbebyggelse, som er beliggende på et område mellem to navngivne veje, uden at bebyggelsens interne tilgange er selvstændigt navngivne, og hvor der er adgang fra begge veje til de enkelte blokke, vælges den af vejene, hvortil blokkene knytter sig mest naturligt idet der især tages hensyn til, hvilken indkørsen, der giver den korteste adgangsvej. Nummereringen bør ske fortløbende og ind i den pågældende vejs husnummerrække.

Det kan ikke benyttes særlige blokbetegnelser som f.eks. bogstaver eller cifre, idet disse ikke kan indgå i identifikationsgrundlaget hverken i CPR eller BBR.

i altangangshuse eller korridorbebyggelser med opgang til etagerne i begge sider af bygningen, og hvor begge opgange giver adgang til samme boliger eller erhvervsenheder, identificeres begge opgange ved samme husnummer. Der vælges således en hovedindgangsdør, hvortil den anden indgangsdør henviser, f.eks. således »Til nr. 2.« Findes der opgange i tilstødende gader, skiltes med hovedindgangsdørens betegnelse dvs. hovedindgangsdørens vej og husnummer.

I altangangshuse, hvor der er direkte adgang fra gaden til boligerne i stueetagen, nummereres de selvstændige indgange i stueetagen fortløbende uden brug af bogstavkombinationer, og nummerrækken fortsættes i opgangen til altangangen, hvorefter boliger i overliggende etager benævnes med opgangens husnummer, den af ejeren tildelte etagegbetegnelse samt side ellr dørnummer, jfr. punkterne 22 og 23.

Tværbebyggelse, foranstående bebyggelse og bebyggelser, hvortil der kun er adgang fra vejen via port eller lignende gennem foranstående bebyggelser nummereres ind i husrækken, hvortil de knytter sig naturligt, således at nummeriringen også i disse tilfælde fremtræder fortløbende.

Husnummerering som følge af nedlæggelse af feltet »husbetegnelse« i CPR og øvrige omnummereringer af eksisterende husnumre, samt tidspunktet for gennemførelsen heraf.

21. CPR har tidligere indeholdt et særligt felt benævnt »husbetegnelse«, som har været anvendt i de tilfælde, hvor benævnelserne sidehus, baghus, over gården og lignende, har været anvendt som led i en bebyggelses adresse. Dette særlige felt er nu nedlagt, hvorefter benævnelserne sidehus, forhus, over gården etc. ikke længere kan indgå ved adresseringen.

For sådanne adresser må der for fremtiden ske en egentlig husnummerering af de selvstændige opgange i bebyggelserne.

Denne husnummerering bør ske således, at de nye husnumre i sidehuse, baghuse og lignende indføjes i vejens eksisterende husnummerering, uden at omnummereringen af vejens eksisterende husnumre som udgangspunkt bliver nødvendigt.

For i videst muligt omfang at bevare eksisterende husnumre på vejen vil anvendelse af kombinationer med bogstav i denne situation blive aktuelt. Ved kombinationer med bogstav anvendes talangivelse + bogstav ved hver kombination.

Omnummereringen af eksisterende husnummereringer kan endvidere komme på tale ved havekolonier, feriehyttebebyggelse, industriområder, bebyggelser på mindre øer uden egentligt vejnet etc., hvor husnummereringen ikke følger de retningslinjer, som er nævnt i pkt. 19.

endvidere må det påses, at hver tilgang til selvstændige enheder får tildelt seævstændigt husnummer evt. som nævnt husnummer med bogstavkombination.

Den omnummerering, som herefter bliver nødvendig, skal i samtlige kommuner af hensyn til anvendelsen af BBR-vurderingsskemaerne, jfr. afsnit III være gennemført senest 1. marts 1977, ligesom kommunen inden dette tidspunkt skal have meddelt ejere og brugere af sådanne enheder hvilket husnummer, der herefter skal anvendes.

Anvendelse af etagebetegnelser i BBR og CPR.

22. I bygninger med flere etager angives etagebetegnelser som nævnt i pkt. 18 med indtil to tegn.

For at opnå eentydighed ved registreringen kan kun følgende etagebetegnelser anvendes:

KL benyttes for kælder

ST benyttes for stuen 1 benyttes for 1. sal 2 benyttes for 2. sa. 3 benyttes for 3. sal 4 benyttes for 4. sal

osv.

I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser med udgangspunkt i stueetagen:

KL benyttes for den kælderetage, der ligger nærmest stueetagen

K2 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under KL

K3 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under K~

osv.

Andre etagebetegnelser end de ovenfor nævnte kan ikke benyttes som identifikationsgrundlag i BBR og CPR.

Dette medfører, at tidligere etagebetegnelser som mezzanin, parterre, bell-etage, kvist etc. ikke længere kan benyttes.

Dette medfører tillige, at etagekoderne i CPR skal ændres, således at koderne MZ for mezzanin, PT for parterre, KV for kvist udgår.

I ejendomme, hvor disse betegnelser hidtil har været benyttet, bliver det således nødvendigt at erstatte disse betegnelser med de ovenfor beskrevne.

Følgende eksempler kan angives som illustration:

Eksepmel 1: I en bygning med 2 kælderetager, 1 stueetage samt yderligere 6 etager, hvor de hidtidige etagebetegnelser har været kældre, stur, mezzanin, 1. sal, 2. sal, 3. sal, 4. sal og kvist, erstattes disse betegnelser med K2, KL, ST, 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Mezzaninetagen benævnes således for fremtiden med 1, svarnde til 1. sal, hvorved de øvrige etager »rykker opefter« således at den hidtidige 1. sal bliver benævnt 2 etc.

Ekdempel 2: I en bygning med stueetage + yderligere 5 etager, hvor de hæidtidige etagebetegnelser har været 1, 2, 3, 4, 5 og 6, erstattes disse betegnelser med ST, 1, 2, 3, 4 og 5.

Anvendelse af sidebetegnelser eller dørnumre i BBR og CPR.

23. I bygninger med flere bolig- eller erhvervsenehder på hver etage må af hensyn til identifikationen af de enkelte enheder anvendes præciserede betegnelser, som tillige angiver enhedens placering på etagen.

De nedenfor nævnte betegnelser skal anvendes dels for enhederne i BBR, dels for enhederne i CPR's adresselister.

For bygninger med indtil tre enheder pr. etage i opgangen skal anvendes en sidebetegnelse, jfr. nedenfor under A, og for bygninger med fire eller flere enheder pr. etage skal benyttes et dørnummer, jfr. nedenfor under B.

For bygninger, hvor der på hver enheds indgangsdør som et led i en nummerering af lejlighederne med skilt eller lignende er anragt et særskilt nummer, eventuelt kombineret med bogstav på ikke over fire tegn i alt kan dette anvendes som dørnummer både i CPR og BBR.

A. opgange med indtil tre enheder pr. etage.

Sidebetegnelserne TV, MF og TH anvendes som identifikation for enhederne. Sidebetegnelserne præciseres således, at de angiver indgangsdørenes beliggenhed set fra trappens øverste trin før etageafsatsen.

Betegnelsen TV anvendes således for den bolig- eller erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den enhed, der ligger længst til højre.

På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de to andre enheder.

I opgange med indtil tre enheder pr. etage. anvendes således samme adressebetegnelse som hidtil anvendt i CPR, dog således at sidebetegnelserne er præciseret, og således at tidligere anvendte betegnelser som MV (midt for til venstre) og MH (midt for til højre) ikke kan anvendes.

Er der kun een dør på etagen, anføres sidebetegnelsen ikke.

B. Opgange med fire eller flere enheder pr. etage.

I opgange med fire eller flere bolig- og erhvervsenheder pr. etage benyttes et dørnummer i stedet for sidebetegnelse.

Enheden med indgangsdør længst til venstre, set fra trappens øverste trin før afsatsen får dørnummer 1 , enheden med indgangsdør til højre herfor får dørnummer 2, den følgende får nummer 3 osv.

Tildeling af BBR's etage- og sidebetegnelser m.m

24. Efter § 3, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre eentydighed i registreringen.

For at tilvejebringe den nødvendige eentydighed skal ejere af bygninger med flere bolig- og erhvervsenheder efter lovens § 3, stk. 2, medvirke ved tildeling af betegnelser til de enkelte enheder. Nærmere retningslinier for ejerens tildeling af disse betegnelser er givet i boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret.

Oplysning om betegnelser for den enkelte enhed vil som nævnt i afsnit III første gang fremgå af BBR-vurderingsskemaer besvaret af ejeren.

Som nævnt er det pålagt kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der opnås eentydighed i registreringen. Kommunen bør således ved aftale med ejerne eller eventuelt på anden måde sikre den nødvendige identifikation af de enkelte lokaliteter i ejendommen. Det kan derfor anbefales, at kommunalbestyrelsen optager kontakt med ejere af bygninger, som ud fra et identifikationssynspunkt må anses for komplicerede; det vil som udgangspunkt sige etagebygninger med fire eller flere enheder pr. etage.

Det kan herved sikres, at identifikationen sker i overensstemmelse med de givne forskrifter, ligesom det kan anbefales, at kommunalbestyrelsen i disse tilfælde efter aftale med ejerne af sådanne komplicerede bygninger etablerer en skiltning af dørnummeret. Identifikationsgrundlaget for enhederne i etageejendomme samt retningslinjerne for tildeling af etage- og sidebetegnelsen samt dørnummer er endvidere nærmere beskrevet i BBR-vurderingsskemaerne samt vejledningerne hertil.

For at sikre, at ejere vil kunne sammenholde tidligere anvendte etage- og sidebetegnelser med de betegnelser, som skal anvendes for fremtiden, indeholder BBR-vurderingsskemaet for udlejningsejendomme (U-skemaet) en særlig kolonne for enhedernes hidtidige adresse, hvori lejerne kan påføre oplysninger om den hidtidige betegnelse, f.eks. en sidebetegnelse, som på grund af »spejlvending« i opgangen afviger fra den nu præciserede adressebetegnelse, etagebetegnelsen mezzanin, som ikke længere kan benyttes eller et administrationsnummer m.v. Herved er tilvejebragt en reference mellem ejers hidtidige betegnelse og den præciserede adressebetegnelse i form af vurderingsskemaet og ejers kopi heraf. Efterkommer ejeren opfordringen i vejledningen til at udfylde denne kolonne med lejemålets hidtidige etage- og sidebetegnelse vil der endvidere for kommunen foreligge en fortegnelse over »komplicerede ejendomme«, som kan danne grundlag for kommunens bistand til ejere af sådanne ejendomme ved tildeling af betegnelserne.

For ligeledes at sikre, at de præciserede adressebetegnelser for fremtiden bliver anvendt og anvendes korrekt, giver de af boligministeriet autoriserede lejekontrakter mulighed for at anføre den præciserede adressebetegnelse, idet der bl.a. er anført et særligt felt til dørnummer.

Anvendelse af BBR's etage- og sidebetegnelse ved anmeldelser af til- og fraflytninger til folkeregistrene.

25. De retningslinjer for etage- og sidebetegnelser, som er nævnt i punkterne 22 og 23 skal anvendes ved enhver fremtidig identifikation af bolig- og erhvervsenheder i bygninger med flere enheder.

Betegnelserne skal således også anvendes ved enhver anmeldelse til kommunernes folkeregistre om flytninger samt øvrige adresseændringer.

En vigtig opgave for kommunerne bliver således at sikre, at meddelelser af til- og fraflytninger sker ved anvendelse af den præciserede adressebetegnelse for bolig- eller erhvervsenheder, idet dette bl.a. vil være en forudsætning for BBR's sammenkøring med CPR.

Af hensyn hertil ændres flytningsanmeldelsesblanketten således, at blanketten bliver bragt i overensstemmelse med de her anførte retningslinjer.

På de nye blanketter består adressebetegnelsen af et felt til vej eller evt. lokalitetsnavn, husnummer (incl. evt. bogstav), et felt til etage samt et felt til side/dørnummer.

Adressebetegnelsen kan herefter enten indeholde en sidebetegnelse (TV, MF, TH) eller et dørnummer. I umiddelbar tilknytning til disse felter indeholder flytningsanmeldelsen en tekst, der forklarer, hvorledes etage- og sidebetegnelserne eller dørnummeret skal angives.

Disse nye blanketter vil snarest blive trykt. Januar 1977 skal disse nye blanketter være i brug i samtlige kommuner.

Det påhviler herefter de enkelte kommuners folkeregisteradministration at sikre, at flytningsanmeldelserne er korrekt udfyldt. Konstaterer folkeregistret ved en gennemgang af en flytningsanmeldelse, at der er anvendt forkert side- eller etageangivelse, at blanketten ikke er fuldstændigt udfyldt, eller at adressen i øvrigt er forkert, påhviler det folkeregistret at søge oplysningerne korrigeret enten ved hjælp af det materiale om adresser, som er tilgængeligt hos folkeregisteradministrationen eller ved en fornyet henvendelse til anmelderen.

Denne kontrol af flytningsanmeldelserne skal gennemføres i samtlige kommuner senest samtidigt med ibrugtagelsen af de nye flytningsanmeldelsesblanketter.

AFSNIT III

Registrets etableringsgrundlag.

Indsamling af oplysninger som grundlag for registrets etablering. 26. Oplysningerne om de enkelte ejendomme, bygninger og lejligheder og lokaler, som skal indgå i bygnings- og boligregistret ved registrets oprettelse, jfr. afsnit I, indsamles i forbindelse med den 16. almindelige ejendomsvurdering pr. 1. april 1977 samt ved den dertil knyttede forvurdering pr. 15. september 1976.

Til dette formål er udarbejdet skemaer om ejendoms-, bygnings- og boligoplysninger til brug dels ved gennemførelsen af ejendomsvurderingen og dels ved indsamling af oplysninger til bygnings- og boligregistret.

Koordinerede BBR-vurderingsskemaer er udarbejdet for følgende hovedtyper af ejendomme:

  • a) Skema P, der anvendes ved vurdering af enfamiliehuse, sommerhuse og ubebyggede arealer (bortset fra ubebyggede landbrugslodder).
  • b) Skema U, der anvendes ved vurderingen af beboelsesejendomme med mere end een lejlighed, beboelses- og forretningsejendomme, rene forretningsejendomme, samt kommunale ejendomme af nævnte karakter.
  • c) Skema E, der anvendes ved vurdering af ejerlejligheder uanset benyttelsen (men ikke til ejerlejlighedsmoderejendommen).
  • d) Skema L, der anvendes ved vurderingen af bebyggede og ubebyggede landbrugsejendomme samt særskilt vurderede skovbrugs- og plantageejendomme, frugtplantager, gartnerier og planteskoler.
  • e) Skema Ø, der anvendes ved vurderingen af industriejendomme, moderejendomme til ejerlejligheder, samt ved visse bebyggede statsejendomme, ejendomme under opførelse, sommerhuse på fremmed grund og andre bygninger på fremmed grund.

Til hver hovedtype af skemaer er udarbejdet en vejledning, som giver nærmere retningslinier for udfyldning af skemaet og som indeholder en orientering dels om gennemførelse af ejendomsvurderingen dels om bygnings- og boligregistrets oprettelse. Vejledningen til skemaet vedlægges ved udsendelsen af skemaet til de enkelte ejere, administratorer o.lign.

En lang række af de oplysninger om ejendoms- og bygningsforhold, som danner grundlag for gennemførelsen af ejendomsvurderingen skal som nævnt ligeledes indgå i registret. Det har derfor kun været nødvendigt at udbygge de tidligere ejendomsvurderingsskemaer med få yderligere oplysninger, som skal indgå i registret. Det har dog for visse oplysninger været nødvendigt at gøre de hidtil indsamlede oplysninger ved ejendomsvurderingerne mere specificerede.

For bygninger og anlæg, som efter § 7 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, er undtaget fra offentlig vurdering, tilvejebringes oplysningerne ved udsendelse af et særligt skema til ejerne af sådanne anlæg og bygninger. Disse skemaer svarer i indhold til BBR-vurderingsskemaerne, for så vidt angår de for BBR relevante oplysninger.

For at sikre, at etableringsgrundlaget for bygnings- og boligregistret bliver så korrekt som muligt, er det væsentligt, at kommunerne ved henvendelse fra ejere, administratorer og andre, som enten har problemer med udfyldning af skemaerne, eller som ønsker særlige spørgsmål belyst, giver bistand ved udfyldningen af skemaerne, og at kommunerne i øvrigt vejleder i det omfang, der er behov herfor.

Indsamling af oplysninger ved forvurderingen september 1976.

27. Som tilfældet har været ved de foregående almindelige ejendomsvurderinger er arbejdet ved 16. almindelige vurdering indledt med, at der af vurderingsrådene i samtlige vurderingsdistrikter er foretaget forvurdering af en række typiske ejendomme i de enkelte ejendomsgrupper.

De oplysninger om ejendomme, som er indkommet ved forvurderingen, skal ligelees benyttes ved etableringen af bygnings- og boligregistret, idet der ikke til de ejere, som har returneret forvurderingsskemaerne i udfyldt stand, vil blive fremsendt skemaer påny til april 1977.

Såfremt forvurderingsskemaet i udfyldt stand trods hensendelse til ejeren ikke er tilbagesendt, udtager vurderingsformændene i samråd med vurderingsmændene en ny ejendom til forvurdering, jfr. statsskattedirektoratets cirkulære af 24. maj 1976 om udtagelse af ejendomme til forvurdering ved 16. almindelige vurdering pr. 1. april 1977. Til den ejer, som således ikke har returneret forvurderingsskemaet, skal der ved den almindelige vurdering pr. 1. april 1977 fremsendes et nyt skema.

Sker der i tiden mellem forvurderingen september 1976 og den almindelige ejendomsvurdering april 1977 ændringer på ejendommene, må de afgivne oplysninger på forvurderingsskemaet korrigeres gennem den i afsnit IV nævnte ajourføringsprocedure.

Etableringsgrundlaget for bygnings- og boligregistret, som er indeholdt i forvurderingsskemaerne, skal således gemmes for senere indberetning til BBR. Det skal samtidig sikres, at indholdet om de forvurderede ejendomme, når dette indberettes, er korrekt og ajourført.

Oplysningerne i forvurderingsskemaerne skal endvidere underkastes den i punkt 29 nævnte kontrolprocedure.

Tilvejebringelse af registreringsgrundlaget 28. Hovedindsamlingen af registreringsgrundlaget for BBR sker som nævnt i forbindelse med gennemførelsen af 16. almindelige ejendomsvurdering pr. 1. april 1977.Samtidig udsendes det særlige skema til ejere af sådanne bygninger og anlæg, som efter § 7 i lov om vurdering af landets faste ejendomme er undtaget fra vurdering, men som skal indgå i bygnings- og boligregistret. Disse skemaer udsendes ved boligministeriets foranstaltning.

Registreringsgrundlaget skal efter tilvejebringelsen kontrolleres og revideres for eventuelle fejl og lignende.

Denne kontrol vil komme til at foregå i mindst fire faser.

I første fase foregår kontrollen af BBR-vurderingsskemaerne som nævnt i punkt 29 ved vurderingsrådets og vurderingssekretariatets gennemgang af de returnerede skemaer.

Anden kontrolfase finder sted, når skemamaterialet oversendes til bygnings- og boligregisteradministrationen med henblik på indberetning af oplysningerne.

Når materialet er registret i maskinlæsbar form, foretages som en tredje kontrolfase en vidtgående maskinel aftestning af dataindholdet.

Ved fremtidige opdateringer af registerindholdet åbnes mulighed for en fjerde kontrolfase .

Procedure for en første kontrol af registreringsgrundlaget.

29. Af hensyn til bygnings- og boligregistrets anvendelse dels som vurderingsgrundlag ved kommende ejendomsvurderinger, dels som grundlag for registerbaserede bygge- og boligstatistiske opgørelser, skal det sikres, at registreringen af bygnings- og boligdata påbegyndes på grundlag af fuldstændigt udfyldte BBR-vurderingsskemaer, hvor samtlige rubrikker er blevet besvaret og hvor svarene er underkastet en sandsynlighedskontrol.

Den første kontrol af registreringsgrundlaget skal gennemføres umiddelbart efter ejerens indsendelse af BBR-vurderingsskemaerne og foretages af vurderingsformande, vurderingsrådet og vurderingssekretariatet.

Det skal ved kontrollen påses

1. at samtlige BBR-vurderingsskemaer er returneret

2. at der ikke findes ubesvarede spørgsmål i skemaerne samt

3. at svarene ikke er fejlagtige eller ukorrekte, men forekommer sandsynlige.

ad 1. Ved konstatering af manglende returnering af skemaet efter svarfristens udløb iværksætter vurderingsformandens sekretariat sædvanlig automatisk rykkerprocedure.

Tilkendegiver ejeren, at skemaet ikke er returneret, fordi det er bortkommet, kombineres rykkerproceduren med fremsendelse af nyt skema til ejeren.

Indsendes skemaet ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, giver § 8 i lov om bygnings- og boligregistrering hjemmel til at ejeren kan retsforfølges og straffes med bøde og § 9 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til adminstrativt at pålægge ejeren en bøde, jfr. nærmere afsnit VI.

ad 2. Konstateres ubesvarede spørgsmål i skemaet, skal oplysningerne tilvejebringes af vurderingsrådet eller af sekretariatet, således at det til enhver tid sikres, at samtlige spørgsmål i skemaer er besvaret.

Oplysningerne indhentes enten gennem det materiale, der foreligger hos vurderingsrådet, f.eks. tidligere vurderingsskemaer, vurderingsrådenes egne kartoteksoplysninger etc. eller ved at benytte vurderingsmændenes særlige kendskab til vurderingsdistriktet, herunder ved besigtigelse af ejendommene.

Oplysningerne kan endvidere søges indhentet ved en fornyet henvendelse til ejeren enten telefonisk eller ved returnering af skemaet til ejeren til supplerende udfyldning.

Bestemmelserne i lovens §§ 8-9 om bøde finder tilsvarende anvendelse i denne situation, jfr. nærmere afsnit VI.

Anfører vurderingsrådet eller sekretariatet oplysningerne på det mangelfuldt ejerbesvarede skema, markeres det tydeligt, at ejeren ikke selv har besvaret disse spørgsmål enten ved at sagsbehandleren anfører sine initialer ved de påførte oplysninger eller ved at der tages en fotokopi af det ejerbesvarede skema, hvorefter sagsbehandleren anfører oplysningen på kopien.

Angivelser på løse ark bør undgås af hensyn til det senere kodnings- og hulningsarbejde, som skal finde sted på grundlag af skemaerne.

ad 3. Konstateres fejlagtige eller ukorrekte besvarelser skal oplysningerne verificeres gennem ovennævnte procedurer.

Oplysningerne i skemaerne underkastes endvidere en rimelighedskontrol, hvorved det påses, om oplysningerne forekommer sandsynlige.

Rimelighedskontrollen foretages af vurderingsrådet/sekretariatet i form af en efterkontrol af de indkomne oplysninger med henblik på en konstatering og rettelse af henblik på en konstatering og rettelse af åbenbart urigtigt besvarede spørgsmål. Dette sker navnlig ved en sammenligning med de bolig- og bygningsoplysninger, der i forvejen er til vurderingsrådets disposition fra tidligere vurderinger, vurderingsrådenes egne kartoteksoplysninger o. lign.

Opbevaring af registreringsgrundlaget

30. De skemaer, som er indkommet ved forvurderingen september 1976 skal som nævnt benyttes som registreringsgrundlag for bygnings- og boligregistret. Disse skemaer skal således opbevares i den mellemliggende periode på en sådan måde, at de kan lægges til grund for registreringen, når denne påbegyndes.

De skemaer, som er indkommet ved en 16. almindelige ejendomsvurdering april 1977 overgives umiddelbart til registrering af bygnings- og boligdata i registret, jfr. afsnit V.

De særlige skemaer, som er indkommet fra ejere af ejendomme, som ikke er omfattet af den offentlige vurdering, overgives efter en kontrol af samme indhold som nævnt i punkt 29 til BBR-administrationen i kommunen.

Registreringsgrundlaget dvs. BBR-vurderingsskemaerne opbevares også efter at den første indrapportering af data til registret er tilendebragt.

Grundlaget for registrets oprettelse opbevares indtil tilsyneladende fejlfri registrering af bygnings- og boligdata er opnået, hvilket indebærer, at grundlaget bl.a. må være tilgængeligt i den periode, hvor systemet afrettes og underkastes maskinelle kontrolprocedurer.

Endvidere skal etableringsgrundlaget være tilgængeligt indtil første udskrift fra registret er afgivet til ejere af registrerede enheder, idet det skal være muligt at sammenholde evt. ejerkorrektioner til registrets indhold med selve registreringsgrundlaget.

AFSNIT IV

Ajourføring af oplysninger

indsamlet ved forvurderingen.

Bygningsmyndighedens og folkeregisteradministrationens medvirken.

31. Ved registrets førstegangsetablering skal registerindholdet beskrive bestanden af bygninger, lejligheder og lokaler, som den ser ud pr. 1. april 1977. Der må derfor i en vis udstrækning ske ajourføring af de oplysninger, der er indsamlet ved forvurderingen september 1976.

De ejendomme, der har været udvalgt til forvurdering, er typisk ejendomme, der ikke forventes at undergå ændringer af betydning for vurderingen eller bygnings- og boligregistreringen.

De til forvurdering udtagne ejendomme udgør mindre end 1 pct. af den totale ejendomsbestand, og på baggrund heraf forenkles ajourføringen af de ændringer, der kan forekomme til kun at omfatte følgende oplysninger:

1. Til- og ombygninger, nedrivninger, nyopførelser af bygninger på ejendommen og sammenlægninger af erhvervs- og/eller boligenheder.

2. Ændringen i bolig- eller erhvervsenhedbetegnelsen, f.eks. ændringer af en vejs husnummering eller vejkode, ændringer i etage- og sideangivelser.

Ajourføringen foretages af vurderingsrådet eller vurderingssekretariatet på forvurderingsskemaerne på grundlag af indrapporteringer fra kommunens bygningsmyndighed for så vidt angår de under 1 nævnte oplysninger og fra kommunens folkeregisteradministration for så vidt angår de under 2 nævnte oplysninger.

Til brug for indrapporteringen tilstilles bygningsmyndighed og folkeregister en fortegnelse over de i kommunen forvurderede ejendomme. Fortegnelsen udarbejdes af vurderingsrådet eller sekretariatet, der samtidig hermed vejleder bygningsmyndigheden og folkeregistret om indrapporteringen.

For så vidt angår de forvurderede ejendomme, for hvilke vurderingsgrundlaget ændres i en sådan grad, at § 2 i lov om vurdering af landets faste ejendomme ville have kunnet finde anvendelse, sker der dog en fuldstændig ajourføring af hele registreringsgrundlaget i og med at ejendommens ejer skal udfylde det ved 16. alm. ejendomsvurdering udsendte BBR-vurderingsskema. Sidstnævnte skema lægges herefter til grund ved bygnings- og boligregistreringen i stedet for forvurderingsskemaet.

AFSNIT V

Registrets etablering.

Registerførerens gennemgang af etableringsgrundlaget.

32. De af ejerne udfyldte BBR-vurderingsskemaer afleveres (eventuelt i form af en kopi af skemaet) efter den under pkt. 29 anførte kontrol og revision til BBR-registerføreren med henblik på oprettelse af registret. Afleveringen vil for hovedparten af skemaerne ske i perioden 15. juli til 15. august 1977 under hensyntagen til arbejdsgangen i forbindelse med den almindelige ejendomsvurdering. Den resterende del af skemaerne, hvor vurderingsrådets eller sekretariatets arbejde med afhjælpningen af konstaterede fejl i de af ejeren meddelte oplysninger har været af betydeligt omfang, skal være afleveret til registerføreren senest 15. september 1977.

33. Efter modtagelsen af det kontrollerede og reviderede skemamateriale gennemgår registerføreren materialet. Gennemgangen i denne fase foretages især med henblik på kontrol af identifikationsoplysningerne, hvorved det påses, at oplysningerne er i overensstemmelse med de i afsnit II fastsatte regler.

Hver ejendom skal således være forsynet med et ejendomsregisternummer, og hver bygning skal herudover være forsynet med et bygningsnummer samt eventuelt med en betegnelse for bygningsbeliggenhed. Hver lejlighed eller erhvervslokale i bygninger udelukkende anvendt til beboelse eller i bygninger med både erhverv og beboelse (men overvejende anvendt til beboelse) skal herudover være forsynet med et vejnavn (vejkode) og et husnummer. For bygninger af nævnte art med 2 eller flere lejligheder eller erhvervslokaler skal de enkelte lejligheder eller erhvervslokaler tillige være forsynet med etage- og/eller sidebetegnelse eller dørnummer.

For bygninger med 2 eller flere lejligheder underkaster registerføreren skemamaterialets identifikationsoplysninger en rimelighedskontrol, hvorved det påses, at oplysningerne forekommer sandsynlige.

Som eksempler på denne kontrol kan nævnes:

sammenligning af antal etager for bygninger med de i lejemålsbilaget oplyste etagebetegnelser.

konstatering af et nogenlunde regelmæssigt mønster i de anførte sidebetegnelser, herunder at de i afsnit II anførte regler er anvendt, og at der ikke forekommer gentagen anvendelse af samme sidebetegnelse inden for een etage.

Indberetning til EDB-systemet.

34. Efter gennemførelsen af de ovenfor anførte kontrolforanstaltninger er skemamaterialet klar til indberetning til EDB-systemet. Indberetningen kan herefter efter kommunens nærmere ønske foregå enten ved konvertering direkte fra skemamaterialet eller under anvendelse af konverteringsbilag. De nærmere retningslinjer herfor vil fremgå af den af Kommunernes Landsforening udsendte administrationsvejledning.

For ejendomme omfattet af forvurderingen, hvor ændringer er foretaget i perioden fra forvurderingen til 1. april 1977, foretages dog indberetning af oplysningerne fra BBR-vurderingsskemaer korrigeret for de i perioden foretagne bygningsændringer o. lign. ved anvendelsen af konverteringsbilag. Meddelelsen af ændringsoplysninger til registerføreren sker som anført i afsnit IV.

Indberetningen af oplysninger til EDB-systemet vil medføre, at bygnings- og boligregistret i første fase indeholder oplysninger om bygnings- og boligbestand m.v., således som tilstanden var pr. 1. april 1977.

Indberetningsvirksomheden kan tage sin begyndelse snarest efter 15. august 1977.

For ejendomme, hvor årsomvurdering påregnes at skulle finde sted pr. 1. april 1978, vil det være nødvendigt, at førstegangsindberetningen afsluttes pr. 1. februar 1978. Det påhviler hver enkelt kommune at sørge for, at registret vil kunne anvendes ved årsomvurderingen pr. 1. april 1978. Hvor en kommune således skønner, at indberetningen af oplysninger for samtlige kommunens ejendomme, bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt afhjælpning af fejl og mangler i tilknytning hertil (jfr. nedenfor) ikke kan være afsluttet inden 1. marts 1978, må kommunen forlods behandle de ejendomme, der omfattes af årsomvurderingen, således at arbejdet er tilendebragt inden ovennævnte dato. Vælger kommunen sidstnævnte fremgangsmåde, foretages førstegangsindberetningen af oplysninger om ejendomme til årsomvurdering senest pr. 1. februar 1978. For de ejendomme, som er omfattet af årsomvurderingen i 1978, hvor der ikke er foretaget førstegangsindberetning inden nævnte dato, tilvejebringes oplysninger til vurderingen manuelt med udgangspunkt i BBR's registreringsgrundlag for disse ejendomme.

I tilknytning til førstegangsindberetningen foretages en lang række maskinelle kontrolforanstaltninger af de indberettede oplysninger. I umiddelbar følge af oplysningernes registrering i EDB-systemet gennemføres således dels en kontrol, der tager sigte på logiske fejl og mangler, dels en maskinel rimelighedskontrol. Sidstnævnte tager sigte på at supplere og udbygge rimelighedskontrollen gennemført af vurderingsrådet, vurderingssekretariatet samt registerføreren. Afhjælpningen af de maskinelle kontrolforanstaltninger foretages på grundlag af en registerudskrift af konstaterede fejl og mangler m.v.

For ejendomme, hvor årsomvurderingen påregnes at finde sted pr. 1. april 1978, og hvor førstegangsindberetningen er afsluttet pr. 1. februar 1978, afhjælpes fejl og mangler, som konstateres ved de maskinelle kontrolforanstaltninger umiddelbart herefter, og i fortsættelse heraf foretages ajourføring af oplysningerne, således at registrets indhold for sådanne ejendomme første gang kan benyttes til årsomvurderingsopgaver pr. 1. april 1978.

For ejendomme, som ikke omfattes af årsomvurderingen, skal afhjælpningen af fejl og mangler, som konstateres ved de maskinelle kontrolforanstaltninger, foretages snarest efter registerudskriften af konstaterede fejl og mangler, således at BBR for alle kommunens ejendomme, bygninger, bolig- og erhvervsenheder er oprettet senest den 15. juni 1978.

Ajourføring efter førstegangsetableringen.

35. Efter førstegangsindberetningen og afhjælpningen af fejl og mangler kan den egentlige ajourføring af bygnings- og boligregistret foretages. I første omgang indberettes de ændringer foretaget på ejendommene i tidsrummet fra 1. april 1977 til registrets oprettelsesfase er afsluttet. Denne del af ajourføringen påbegyndes snarest og skal være afsluttet inden 15. juli 1978. De nærmere retningslinjer herfor vil blive fastlagt i et cirkulære om ajourføring af bygnings- og boligregistrering, som påregnes udsendt fra boligministeriet i begyndelsen af 1977.

AFSNIT VI

Bødebestemmelser.

Hvilke overtrædelser kan straffes.

36. Følgende overtrædelser kan straffes med bøde.

1. Undladelse af tildeling af identifikationsbetegnelse til enheder i bygninger med flere bolig- og erhvervsenheder efter lovens § 3, stk. 2.

2. Undladelse af rettidigt at meddele oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift efter lovens § 4.

3. Afgivelse af urigtige oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift efter lovens § 4.

4. Overtrædelse af §§ 1-3 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976, jfr. bilag 2, om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret.

I forbindelse med registrets etablering vil det herefter især være ejerens undladelse af at besvare BBR-vurderingsskemaet, ejerens forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige oplysninger på BBR-vurderingsskemaerne, ejers undladelse af at medvirke ved tildeling af de i afsnit II og §§ 2-3 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret, angivne identifikationsbetegnelser af enheder i bygninger med flere boliger- og erhvervsenheder, som vil kunne straffes med bøde.

Sag rejses ved indgivelse af politianmeldelse mod den pågældende ejer eller som nævnt i pkt. 38 ved kommunens administrative pålæggelse af bøder.

Selskabers og foreningens strafansvar.

37. Ejes udlejningsejendomme, erhvervsvirksomheder, ejerlejligheder etc. af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende kollektive enheder, indeholder lovens § 8, stk. 4, regler om bødeansvar for kollektive enheder på samme måde, som det er tilfældet på en række andre områder inden for særlovgivningen.

Bestemmelsen skal sikre, at også sådanne ejere medvirker ved afgivelse af oplysninger til registrets oprettelse og drift.

Regler om bødeansvar for kollektive enheder udelukker ikke, at også den person, der måtte være personligt ansvarlig for en overtrædelse af lovens bestemmelse, tiltales og straffes.

Administrative bødetilkendegivelser.

38. Efter lovens § 9 kan øde pålægges administrativt ved overtrædelser af samme beskaffenhed som nævnt i pkt. 36.

I stedet for at rejse politisag ved domstolene kan kommunen forelægge den sigtede bøden.

Bestemmelsen gælder kun bøder på 2.000 kr. og derunder og er kun anvendelig, hvis sigtede efter at have modtaget tilkendegivelsen, hvori den foseelse, han sigtes for, er beskrevet, og den anvendelige lovbestemmelse angivet, dels erkender sig skyldig, dels indgår på sagens udenretlige afgørelse i vedtagelsesformen.

Erklærer sigtede at ville betale bøden, må denne erklæring som udgangspunkt anses for bindende.

Tilkendegivelsen, som kommunen kan forelægge den sigtede til vedtagelse, skal opfylde de samme krav, som retsplejelovens § 930 stiller til indhold af anklageskrift i politisager.

Tilkendegivelsen skal herefter indeholde sigtedes navn, eller hvad der ellers er nødvendigt for hans nøjagtige betegnelse, og forseelsen skal betegnes med sådan angivelse af tid, sted og andre nærmere omstændigheder, som måtte udkræves til forholdets tilstrækkelige og tydelige betegnelse og med anførelse af de bestemmelser i lov og bekendtgørelse, som antages at være overtrådt, og i henhold til hvilke bøde antages ifalden.

Som bilag 3 til dette cirkulære er optaget et standardkoncept til brug ved kommunens ekspedition af administrative bødetilkendegivelser.

Bødetilkendegivelsen skal sendes til den pågældende, således at det sikres, at den kommer ham i hænde, f.eks. ved anbefalet brev eller lignende.

Størrelsen af den bøde, som kommunen kan fastlægge, bør gradueres efter forseelsens grovhed, f.eks. fuldstændig undladelse af at besvare BBR-vurderingsskemaet eller returnering af skemaet fuldstændigt ubesvaret. Ved manglende besvarelse af oplysninger i skemaet bør tillige indgå i vurderingen oplysningernes væsentlighed for registreringen, herunder oplysninger om betegnelsen af bolig- og erhvervsenheden, som omhandlet i pkt. 22-25 samt §§ 2-3 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976.

Den bøde, som inddrives efter lovens § 9, tilfalder statskassen.

Såfremt den administrative bøde ikke opfylder sit hovedformål, nemlig at tilvejebringe de ønskede oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift, kan kommunen som nævnt vælge at ovedrage sagen til politiet ved indgivelse af politianmeldelse mod den pågældende. I forbindelse med denne sag kan det i dommen fastsættes, at den pågældende skal meddele de afkrævede oplysninger til registret, og en sådan dom kan efter retsplejelovens § 997, stk. 3, fuldbyrdes ved som tvangsmiddel at fastsætte en fortløbende bøde (tvangsbøde).

Boligministeriet, den 6. januar 1977.

Helge Nielsen.

/J. Brigsted.

Officielle noter

Ingen