Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om elektriske stærkstrømsanlæg.

Herved bekendtgøres lov om elektriske stærkstrømsanlæg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 356 af 30. juli 1949, som ændret ved lov nr. 196 af 7. juni 1958, lov nr. 247 af 9. juni 1967, lov nr. 175 af 30. april 1969, og lov nr. 56 af 25. februar 1976 og lov nr. 269 af 8. juni 1977. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra 1. februar 1978, jfr. § 2 i lov nr. 269 af 8. juni 1977.


Kapitel 1.

§ 1. Ved »stærkstrømsanlæg« forstås i denne lov anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet med så høj spænding eller så stor strømstyrke, at der kan opstå fare, samt alle tilsluttede elektriske installationer, brugsgenstande og lignende. Ved »elektrisk materiel« forstås maskiner, apparater og materiel af enhver art, der indgår i stærkstrømsanlæg.

2. Efter § 1 indsættes:

§ 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter bestemmelser om

  • 1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg,
  • 2) fremstilling, prøvning, godkendelse, forhandling og benyttelse af elektrisk materiel,
  • 3) udførelse og drift af andre anlæg i farlig nærhed af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg.

Stk. 2. Bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1, nr. 2, skal svare til det sikkerhedsniveau, der er gældende i De europæiske Fællesskaber, i det omfang der af Fællesskaberne er fastsat regler herom.

Stk. 3. Leverandører af elektricitet må ikke gøre tilslutning til nettet og forsyning til forbrugerne afhængig af strengere sikkerhedskrav til elektrisk materiel, end hvad der er fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan bemyndige elektricitetsrådet til på nærmere afgrænsede områder at fastsætte de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Ministeren fastsætter endvidere regler for meddelelse af dispensationer fra bestemmelserne.

Stk. 5. Ministeren kan bestemme, at visse former for stærkstrømsanlæg, herunder visse grupper af elektrisk materiel, ikke skal være omfattet af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

§ 2a. Tilsynet med overholdelsen af de i medfør af § 2, stk. 1, fastsatte bestemmelser udøves af elektricitetsrådet, jfr. § 3, og Danmarks elektriske materielkontrol (DEMKO) efter ministeren for offentlige arbejders nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Til gennemførelse af kontrollen med elektrisk materiel kan ministeren blandt andet fastsætte bestemmelser om:

  • 1) Krav om anmeldelse og registrering af elektrisk materiel, der sælges, udleveres eller installeres til brug i Danmark, samt om indlevering til DEMKO uden vederlag af et eller flere eksemplarer af vedkommende materieltype til prøvning.
  • 2) Krav om prøvning, godkendelse og mærkning af elektrisk materiel forud for salg, udlevering eller installation til brug i Danmark eller i andre af medlemsstaterne i De europæiske Fællesskaber.
  • 3) Prøvning, godkendelse og mærkning af elektrisk materiel efter begæring af fabrikanter, importører eller andre.
  • 4) Forbud mod salg, udlevering, installation samt benyttelse, herunder fortsat benyttelse, af materiel, der kan bringe sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom i fare.
  • 5) Oplysningspligt med hensyn til elektrisk materiel, hvis overensstemmelse med gældende konstruktionsforskrifter ikke er konstateret på tidspunktet for salg, udlevering eller installation af materiellet.
  • 6) Pligt for forhandlere af elektrisk materiel til at tilbagetage materiel omfattet af forbud nedlagt i medfør af bestemmelsen i nr. 4 samt til at tilbagekalde sådant materiel efter elektricitetsrådets eller DEMKOs nærmere bestemmelse.

§ 2b. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte regler om, at ejere og brugere af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter, importører og forhandlere af elektrisk materiel er forpligtet til at meddele alle oplysninger, som af elektricitetsrådet eller DEMKO anses nødvendige for udøvelsen af det i § 2 a, stk. 1, nævnte tilsyn.

Stk. 2. Med henblik på udøvelsen af det i § 2 a, stk. 1, nævnte tilsyn har repræsentanter for elektricitetsrådet og DEMKO uden retskendelse mod forevisning af behørig legitimation adgang til alle stærkstrømsanlæg samt til alle lokaler, hvori der fremstilles, forhandles, oplagres eller benyttes elektrisk materiel.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af elektricitetsrådet eller DEMKO i medfør af §§ 2 og 2 a, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 2c. Overtrædelse af § 2, stk. 3, straffes med bøde. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af §§ 2, 2 a og 2 b, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde for tilsidesættelse af forbud eller påbud udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.

§ 2d. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte afgifter for anmeldelse, prøvning og godkendelse af elektrisk materiel.

Stk. 2. Udgifterne ved elektricitetsrådets og DEMKOs virksomhed opkræves, i det omfang udgifterne ikke dækkes af de i stk. 1 nævnte afgifter, hos producenter og importører af elektricitet i forhold til deres kilowatttimeomsætning. Beløbenes størrelse og fordeling fastsættes på de årlige bevillingslove.

§ 3. Der oprettes et elektricitetsråd, der vil have dels at varetage de til samme i henhold til nærværende lov og reglementet for udførelse og drift af elektriske stærkstrømsanlæg henlagte forretninger, dels at bistå ministeriet for offentlige arbejder ved afgivelse af betænkning i det af ministeriet forelagte sager vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg.

Stk. 2. Rådet, der har sæde i København, men hvis virksomhedsområde omfatter hele landet, og som af formanden kan sammenkaldes til møde hvor som helst i landet, består af en af kongen udnævnt formand og 13 af ministeren for offentlige arbejder udnævnte medlemmer:

3 medlemmer med elektroteknisk uddannelse, hvoraf 1 med videnskabelig uddannelse, og i øvrigt repræsenterende sagkundskab med hensyn til driftsledelse, maskinelle spørgsmål, installationer og arbejderrisiko,

1 medlem med de kvalifikationer, der udkræves for at have sæde i en af landsretterne,

2 medlemmer som repræsentanter for hovedstadsværker og købstadsværker efter indstilling af henholdsvis Københavns kommunalbestyrelse og købstadsforeningen,

2 medlemmer som repræsentanter for landværkerne, hvoraf det ene som repræsentant for selskaberne for højspændingsforsyning og det andet som repræsentant for jævnstrømsværkerne inden for landværkerne, begge efter indstilling af »Danske Elektricitetsværkers Forening«,

3 medlemmer efter indstilling af henholdsvis Industrirådet, Landbrugsrådet og De samvirkende Sognerådsforeninger,

2 medlemmer, hvoraf den ene er elektroinstallatør, og den anden er i besiddelse af indsigt i fabrikationen af elektrisk materiel.

Stk. 3. Rådet indsender forslag til forretningsorden - herunder om nedsættelse af de fornødne forretningsudvalg til behandling af de forskellige sager - til ministeren for offentlige arbejder til dennes godkendelse.

Stk. 4. Samtlige medlemmers virketid bestemmes til 6 år ad gangen. De kan tillægges årligt vederlag og får godtgørelse for rejseudgifter til og fra mødestedet efter deres af formanden godkendte regning, hvorhos de medlemmer, der ikke oppebærer honorarer, erholder diæter i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler om vederlag til medlemmer af kommissioner, nævn m.m. Rådet antager fornøden medhjælp.

§ 4. Elektriske stærkstrømsanlæg må ikke udsætte driften af andre bestående virksomheder for forstyrrelse. Kan forstyrrelserne undgås ved iværksættelse af sikkerhedsforanstaltninger, bliver disse at udføre på bekostning af det anlægs ejer (bruger), ved hvis handlinger forstyrrelserne er opstået, dog skal de øvrige virksomheder kunne tilpligtes at bære en passende del af bekostningen, hvis foranstaltningernes iværksættelse tillige medfører væsentlige fordele for deres fremtidige udøvelse.

Stk. 2. Spørgsmål om:

a. hvorvidt et elektrisk stærkstrømsanlæg udsætter driften af en bestående virksomhed for forstyrrelse,

b. hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes for at udelukke sådan forstyrrelse,

c. hvem der skal bringe de pågældende foranstaltninger til udførelse, og

d. om og i hvilket omfang de øvrige virksomheder skal deltage i udgifterne herved,

afgøres, for så vidt der ikke kan opnås overenskomst herom, med endelig og forbindende virkning for parterne af et nævn, bestående af 3 medlemmer, hvoraf det ene, der fungerer som formand, udnævnes af ministeren for offentlige arbejder for 6 år ad gangen, medens de 2 andre medlemmer for hvert enkelt tilfælde udnævnes af elektricitetsrådet uden for dets egen midte.

Stk. 3. Nævnet kan bestemme, at stærkstrømsanlæggets udførelse eller drift ikke må påbegyndes, forinden de sikkerhedsforanstaltninger, som findes nødvendige, er truffet.

Stk. 4. Nævnet fastsætter i sin kendelse, hvem af parterne der skal bære omkostningerne ved dets behandling af sagen og med hvilket beløb. Spørgsmålet om omkostningernes størrelse kan dog indankes for ministeren for offentlige arbejder; sådan påankning skal finde sted inden 14 dage efter kendelsens forkyndelse.

§ 5. (Ophævet ved lov nr. 196 af 7. juni 1958 § 15).

Kapitel 2.

§ 6. Den, der driver et elektrisk stærkstrømsanlæg, er pligtig at erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at den skadelidende selv forsætlig eller ved uagtsomhed har hidført skaden, eller at denne ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, som driften af sådanne anlæg udkræves såvel i henseende til driftsmåden som til materiellet.

§ 7. Den skadelidende er berettiget til erstatning, ikke blot for den skade, som han umiddelbart lider, men også for deraf følgende udgifter, næringstab og ulempe. Foreligger legemsbeskadigelse, har han desuden krav på erstatning for deraf flydende lidelse, lyde og vansir.

Stk. 2. Såfremt nogens død forvoldes under de i § 6 anførte omstændigheder, skal der udredes erstatning for udgifter ved hans begravelse og for det tab, som lides af dem, over for hvem den pågældende, dengang ulykkestilfældet indtraf havde eller havde påtaget sig forsørgelsespligt.

§ 8. Kan skaden hidrøre fra flere stærkstrømsanlæg, hæfter alle de anlæg (jfr. § 6), for hvilke det ikke kan bevises, at skaden umuligt kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelidende. De til erstatning forpligtede anlæg hæfter i mangel af anden overenskomst lige.

Kapitel 3.

§ 9. Ledninger for elektriske stærkstrømsanlæg kan føres over og under gader, veje og jernbaner, når fremførelsen sker således, at færdslen på de pågældende steder ikke i nogen måde kan forulempes derved. Forinden anbringelsen af ledningen finder sted, skal der med 4 ugers varsel ske anmeldelse derom til vejens eller jernbanens ejer eller bestyrelse; denne kan da i løbet af 3 uger efter anmeldelse nedlægge protest mod ledningens fremførelse over for ministeriet for offentlige arbejder, der afgør, om og på hvilken måde ledningerne kan anbringes; for så vidt pæle eller standere ønskes anbragt på vejens eller jernbanens areal, eller for så vidt fremførelsen skønnes at ville medføre økonomisk tab for vejens eller jernbanens ejer, kan tilladelsen af ministeriet dog kun gives under iagttagelse af forskrifterne i § 10 ff.

§ 10. Når almenvellet kræver det, kan ministeren for offentlige arbejder tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom efter reglerne i denne paragraf, jfr. §§ 11-14, til fremførelse af under- eller overjordiske ledningsanlæg med tilhørende master, transformerstationer og lignende, når anlægget er beregnet for distribution af elektricitet for spændinger under 50 kV.

Stk. 2. Hvis ministeren ikke finder anledning til straks at afslå et om erhvervelse af sådan rettighed fremkommet andragende, afgives sagen til elektricitetsrådet til undersøgelse og erklæring.

Stk. 3. Rådet giver ved anbefalet brev samtlige de grundejere, offentlige eller private, over hvis grunde der ønskes erhvervet rettigheder, og som har bekendt bopæl eller hjemsted her i landet, meddelelse om andragendets fremkomst med angivelse af, hvilke rettigheder der ønskes erhvervet, og med opfordring til inden 3 uger efter meddelelsens afsendelse at fremsætte de indsigelser, hvortil de måtte finde anledning. En lignende meddelelse gives bestyrelserne for de kommuner (amts- og primærkommuner), som berøres af anlægget.

Stk. 4. Rådet bekendtgør endvidere 2 gange efter hinanden i statstidende samt i et efter rådets skøn passende antal lokale blade, at sådant andragende er modtaget, og skal denne bekendtgørelse tillige indeholde opfordring til alle, som måtte have interesser i anledning af anlægget at varetage, og som ikke har modtaget særskilt meddelelse om det påtænkte anlæg, til inden 3 uger fra den sidste bekendtgørelse for rådet at fremsætte deres bemærkninger.

Stk. 5. Rådet er berettiget til af andrageren at forlange sig meddelt alle oplysninger om anlægget og dets drift, som skønnes nødvendige til bedømmelse af andragendet.

Stk. 6. Efter modtagen indstilling fra elektricitetsrådet kan ministeren for offentlige arbejder med tilslutning fra vedkommende amtsråd, for så vidt angår arealer i landzone, og med tilslutning fra kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune, for så vidt angår øvrige områder, imødekomme andragendet. Tilladelse til tvungen erhvervelse af adgang til at benytte offentlige gader og veje kan dog kun gives for et tidsrum af højst 40 år.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anvendelse med henblik på gennemførelse af anlæg, der er omhandlet i denne paragraf.

§ 11. Når ministeriet for offentlige arbejder har givet tilladelse til tvungen erhvervelse af rettigheder over fremmed ejendom, indkalder elektricitetsrådet såvel den eller dem, der har fået den ovennævnte tilladelse, som de pågældende grundejere (brugere) til et møde i den pågældende egn, hvortil tilsigelse gives med 8 dages varsel enten ved anbefalet brev eller ved stævningsmændene. Rådet afgør, hvor mødet skal afholdes, og hvilket antal af dets medlemmer der skal deltage deri.

Stk. 2. På mødet forhandler rådet den nærmere ordning med parterne. Opnås forlig ikke, eller udebliver vedkommende grundejer (bruger), fastsætter rådet med bindende virkning inden for de ved ministeriets tilladelse til tvangsafståelse givne grænser indholdet og omfanget af de rettigheder over hver enkelt ejendom, der skal erhverves, medens spørgsmålet om erstatningens størrelse henvises til fastsættelse ved en voldgiftsret. Den sikkerhed, der eventuelt bliver at stille for erlæggelsen af erstatningen, fastsættes af elektricitetsrådet og skal være deponeret i den bank, som parterne efter overenskomst måtte bestemme, eller, hvis overenskomst ikke foreligger, i nationalbanken, forinden arbejdet påbegyndes.

§ 12. Til den i § 11 nævnte voldgiftsret vælger den, som har fået tilladelsen ifølge § 10, og grundejeren (brugeren) hver sin voldgiftsmand. Dersom en af parterne ikke skriftlig har meddelt den anden part sit valg inden 8 dage efter, at denne sidste skriftlig har meddelt ham sit valg, mister den førstnævnte sin ret til at vælge, således at den anden part har ret til at vælge også den anden voldgiftsmand. Af hver af landsretterne udmeldes for et tidsrum af 5 år ad gangen 3 mænd, blandt hvilke ministeriet for offentlige arbejder beskikker en eller flere, til hver inden for sit af ministeriet fastsatte område at fungere som opmand for voldgiftsretterne. Såfremt der ikke opnås enighed imellem de 2 voldgiftsmænd, afgør opmanden inden for grænsen af de modstridende opfattelser de punkter, der er uenighed om. Voldgiftsrettens afgørelse meddeles begge parter skriftlig. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 13. De beløb, som af anlæggets ejer skal udbetales i erstatning, bliver at udbetale direkte til vedkommende grundejer (bruger). Anlæggets ejer er berettiget til, forinden erstatningsbeløbet betales, at forlange bevis for, at panthavere og andre vedkommende samtykker i udbetalingen, og indtil et sådant bevis foreligger, at deponere erstatningsbeløbet i den bank, som parterne efter overenskomst måtte bestemme, eller, hvis overenskomst ikke foreligger, i nationalbanken, og med den virkning, at beløbet med påløbende renter ikke kan hæves, forinden begge parters samtykke til udbetalingen foreligger.

§ 14. Til bevis for, at rettighed over anden mands grund er erhvervet, tjener en udskrift af det for elektricitetsrådet passerede, hvilken udskrift anlæggets ejer kan lade tinglyse som hæftelse på ejendommen.

§ 15. Når almenvellet kræver det, kan ministeren for offentlige arbejder efter indhentet udtalelse fra elektricitetsrådet tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan ske til nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen, til nødvendige supplerende foranstaltninger, samt af hensyn til udnyttelse, betjening, sikker funktion og hensigtsmæssig drift af nævnte anlæg, herunder f.eks. til kraftværker, transformerstationer, omformerstationer, lagerpladser, affaldspladser samt over- og underjordiske ledningsanlæg med tilhørende master og andet tilbehør. Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan også ske til de anlæg, der er nævnt i § 10, stk. 1.

Stk. 3. Det kan i en aftale om afståelse af rettigheder over fast ejendom til anlæg, der ikke er omfattet af § 10, stk. 1, bestemmes, at den i § 12 nævnte voldgiftsret fastsætter erstatning for afståelsen. Voldgiftsrettens afgørelse kan i så fald indbringes for vedkommende taksationskommission i henhold til § 19 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, dog således, at voldgiftsrettens opmand træder i stedet for kommissarius. § 26 i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Til alle udfærdigelser, indkaldelser og beskrivelser, der er en følge af de i nærværende lov indeholdte bestemmelser, benyttes ustemplet papir.

§ 17. Alle omkostninger ved de i §§ 10-16 omhandlede forretninger m.m. bæres af anlæggets ejer, derunder udgifterne til fri befordring og diæter i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler om vederlag til medlemmer af kommissioner, nævn m.m. for de i § 12 omhandlede voldgiftsmænd.

§ 18. (Ophævet ved lov nr. 56 af 25. februar 1976 § 1).

Kapitel 4.

§ 19. Ministeren for offentlige arbejder kan på rådets indstilling overdrage tilsynet med kommunale anlæg til de pågældende kommuner selv.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan endvidere på rådets indstilling helt eller delvis overdrage tilsynet med installationer til ejeren eller brugeren af de anlæg, hvorfra vedkommende installationer forsynes, idet ejeren eller brugeren da er berettiget til for dette tilsyn at opkræve afgifter, der er godkendt af rådet.

Stk. 2. Overdragelse af tilsyn kan dog tilbagetages, ifald rådet efter foretagne undersøgelser finder, at tilsynet ikke foretages på tilfredsstillende måde.

Stk. 4. For de staten tilhørende anlægs vedkommende påhviler det de myndigheder, under hvilke de henhører, og for de anlæg, som tilhører de private jernbaneselskaber og telefonselskaberne, påhviler det statens tilsyn henholdsvis med privatbanerne og med de koncessionerede telefonselskaber at påse, at de opfylder bestemmelserne i denne lov og i de anordninger, som i medfør af samme udstedes.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft også for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

21. Samtidig med denne lovs ikrafttræden bortfalder lov nr. 7 7 af 19. april 1907 om elektriske stærkstrømsanlæg og lov nr. 146 af 20. april 1928 om ændring i denne.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 28. december 1977.

Kjeld Olesen.

/Ebbe Nielsen.

Officielle noter

Ingen