Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og boligforbedring

Herved bekendtgøres lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 418 af 1. juni 1994.


Kapitel I

Almindelige bestemmelser

§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelserne efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til,

  • 1) at der gennemføres fornyelse af utidssvarende byområder,
  • 2) at der udføres forbedringer i utidssvarende beboelsesejendomme,
  • 3) at sundheds- og brandfarlige forhold i bygninger fjernes, samt
  • 4) at ejere og lejere inddrages i planlægningen og i gennemførelsen.

§ 2. Et byområde er utidssvarende, uanset om dets beboelsesbygninger opfylder de i § 3 angivne normer, såfremt

  • 1) bygningernes indbyrdes placering eller bebyggelsestætheden hindrer rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller friarealer eller
  • 2) bebyggelsen er belastet af væsentlige ulemper i form af støj, røg eller uhensigtsmæssige trafikforhold m.v.

§ 3. En beboelsesbygning må for at være tidssvarende i det væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer:

  • 1) Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og gasinstallationer skal være i forsvarlig stand.
  • 2) Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være tætte og i god stand.
  • 3) Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget under hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealet omkring bygningen.
  • 4) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder, og energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende foranstaltninger.
  • 5) Bygningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet.
  • 6) Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom.(* 1)
  • 7) Boligerne skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning om gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1, såfremt sundheds- og brandfarlige forhold, jf. § 70, er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse hermed. Undtaget herfra er beslutninger om tilvejebringelse af nødvendige udendørs fællesarealer for en eller flere ejendomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 7, litra a.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i stk. 1 omhandlede overordnede kvalitetsnormer samt om en prioriteret rækkefølge for kvalitetsnormernes opfyldelse.

Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for normernes anvendelse med henblik på:

  • 1) Begrænsning af bygningens ressourceforbrug.
  • 2) Gennemførelse af miljøforanstaltninger.
  • 3) At gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap samt for andre personer med særlige sociale behov.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med handicap samt for andre personer med særlige sociale behov har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført foranstaltninger efter stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen, jf. dog § 14, stk. 3. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens tilladelse.

Stk. 6. Der kan ikke i henhold til kap. II eller III kræves gennemført videregående foranstaltninger end fastsat i de normer og bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 eller fastsat i medfør af stk. 3 og 4.

§ 4. Boliger og opholdsrum er sundheds- og brandfarlige, når de afviger fra et eller flere af de krav, der skal sikre, at benyttelsen ikke udsætter brugeren for fare, jf. nærmere § 70.

§ 5. Fornyelse af utidssvarende byområder med forbedringer af bebyggelsen og bygningernes og boligernes omgivelser, herunder ved nedrivninger, foretages efter reglerne i kap. II.

Stk. 2. Forbedringer af en enkelt ejendoms bygninger og boliger gennemføres efter reglerne i lovens kap. III.

Stk. 3. Sundheds- og brandfarlige forhold i bygninger fjernes efter reglerne i kap. VIII. Såfremt kommunalbestyrelsen i medfør af § 9, stk. 2, har offentliggjort et forslag til beslutning, der omfatter den pågældende ejendom, i medfør af § 12, stk. 3, har nedlagt forbud eller i medfør af § 33, stk. 2, har orienteret om en planlagt beslutning om boligforbedring, der omfatter den pågældende ejendom, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelserne i kap. VIII, såfremt fortsat beboelse eller ophold i de pågældende boliger eller lokaler frembyder nærliggende fare for brugerne, jf. § 73, stk. 2.

Stk. 4. Uanset stk. 3, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen anvende bestemmelserne i kap. VIII, såfremt der 3 år efter offentliggørelsen i medfør af § 9, stk. 1, orienteringen i medfør af § 33, stk. 2, eller 5 år efter et forbud i medfør af § 12, stk. 3, ikke er vedtaget en beslutning efter kap. II eller kap. III, der omfatter den omhandlede ejendom, og ejendommen ikke længere påregnes omfattet af en sådan beslutning.

§ 6. Bestemmelserne i kap. II og III kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov om planlægning. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at plangrundlaget er tilstrækkeligt til at foretage en helhedsvurdering og koordineret gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre hele området tidssvarende.

Kapitel II

Byfornyelse

§ 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af

  • 1) forbedring af utidssvarende beboelse, jf. § 3,
  • 2) ombygning af privat erhverv til beboelse i bygninger, der indeholder såvel utidssvarende beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en forringelse af områdets servicefunktioner. Det er en betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende beboelse, jf. § 3,
  • 3) ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt bygningen skønnes bevaringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme,
  • 4) forbedring af bygninger, herunder bygninger, der ikke indeholder beboelse, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart tilgrænsende beboelse. Foranstaltningerne kan sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det er en betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens eventuelle utidssvarende beboelse, jf. § 3,
  • 5) etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i bygninger, der overvejende indeholder utidssvarende beboelse. Det er en betingelse, at beslutningen tillige omfatter forbedring af bygningens utidssvarende beboelse, jf. § 3,
  • 6) nedrivning helt eller delvis af bebyggelse. Ved beslutning efter denne bestemmelse kan der foretages tilpasning af den resterende bebyggelse,
  • 7) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre beboelsen tidssvarende, såsom
  • a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for en eller flere ejendomme, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse,
  • b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på bygninger, der ikke indeholder beboelse, og som er offentligt ejede, samt private bygninger, der ikke indeholder beboelse, og hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Boligministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 som led i en byfornyelsesbeslutning godkende ombygning til beboelse samt nedrivning af bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelse og godkendelse af ombygning i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om opdeling af store beboelseslejligheder og indretning af mindre lejligheder, hvis gennemførelsen af foranstaltninger efter § 3 vil medføre, at lejligheden forbliver uhensigtsmæssig stor.

Stk. 6. Såfremt der i en lokalplan er optaget bestemmelser om lejlighedssammenlægninger, isolering mod støj, afhjælpning af andre ulemper eller særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske krav til udformningen af ombygnings- og forbedringsarbejder, kan kommunalbestyrelsen i en beslutning efter stk. 1 også forlange disse krav opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan tillige kræve lokalplanbestemmelser om de enkelte bygningers anvendelse opfyldt med henblik på fremskaffelse af egnede lokaler til erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner. Det samme gælder krav, som kommunalbestyrelsen ifølge gældende planer eller bestemmelser i medfør af lovgivningen i øvrigt har hjemmel til at forlange opfyldt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive

  • 1) de ejendomme eller dele af ejendomme, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over,
  • 2) de arbejder, der kan udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer,
  • 3) de arbejder, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under et, og om det efter forholdene skønnes påkrævet, at
  • a) de må udføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning, eller
  • b) de skal kunne gennemføres af de pågældende ejendommes ejere.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal angive rækkefølgen for gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger samt anføre, hvornår disse forventes afsluttet.

Stk. 9. Beslutningen skal være ledsaget af en redegørelse for de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger samt oplysning om, hvilke erhvervsvirksomheder der berøres af beslutningen, hvilke problemer dette medfører, f.eks. med hensyn til udflytning og behov for erstatningslokaler, samt hvorledes disse problemer kan tænkes løst.

§ 7 a. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen forlange, at grunde, bygninger eller rettigheder herover, der tilhører private, helt eller delvis skal afstås mod erstatning, såfremt:

  • 1) afståelsen sker med henblik på nedrivning af bebyggelsen,
  • 2) nedrivningen vil afhjælpe kondemnable forhold for anden bebyggelse i området,
  • 3) nedrivningen må forventes omfattet af en senere beslutning om byfornyelse efter § 7 og
  • 4) reglerne i § 74 ikke kan finde anvendelse.

Stk. 2. På et areal, som er overtaget af kommunalbestyrelsen efter stk. 1, må der ikke opføres ny bebyggelse, inden der træffes en beslutning om byfornyelse, der omfatter ejendommen.

Stk. 3. Inden der træffes beslutning om afståelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen orientere de ejere og lejere, der vil blive berørt af den planlagte nedrivning, herom, ledsaget af det materiale, der er nævnt i § 9, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4. Materialet efter stk. 3 skal endvidere indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 5. Er der fremsat indsigelser eller ændringsforslag inden for den frist, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, kan kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning om afståelse efter stk. 1 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Stk. 6. Ved beregningen af fristerne efter stk. 4 og 5 bortses fra juli måned.

Stk. 7. Frembyder en udsættelse af nedrivningen en nærliggende fare for beboerne eller andre, kan orientering efter stk. 3 undlades, ligesom kommunalbestyrelsen kan fastsætte kortere frister efter stk. 4 og 5.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen om afståelse tinglyse på de ejendomme, den vedrører.

§ 7 b. (Ophævet).

§ 8. I kommuner, hvor der findes områder med behov for byfornyelse efter § 7, skal kommunalbestyrelsen inden for de rammer for offentlig støtte, som kommunalbestyrelsen har til rådighed, jf. § 67, efter vurdering af behovet for fornyelse i disse områder i sammenhæng med behovet for forbedringer i andre områder, jf. kap. III, i almindelighed søge forbedring af byfornyelsesområderne gennemført forud for forbedringer efter kap. III. Kommunalbestyrelsen kan dog såvel i som uden for områder som angivet i § 2 beslutte at søge gennemført boligforbedringer efter kapitel III. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter 2. pkt., hvis den skønner, at beslutningen ikke vil stride mod en kommende byfornyelsesbeslutning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke lade en beslutning efter § 7, stk. 1, eller § 7 a, stk. 1, træde i kraft, medmindre den inden for sin ramme for offentlig støtte, jf. stk. 1, kan meddele tilsagn om ydelse af offentlig støtte til byfornyelsesarbejdernes gennemførelse efter reglerne i kap. VII.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan kommunalbestyrelsen efter indberetning til boligministeren lade en beslutning efter § 7, stk. 1, træde i kraft, såfremt kommunalbestyrelsen kan meddele tilsagn om kommunal støtte til byfornyelsesarbejdernes gennemførelse efter kap. VII og § 52, stk. 3, og kan yde garanti efter § 58 a.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan kommunalbestyrelsen lade en beslutning efter § 7, stk. 1, træde i kraft for ejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution, såfremt de godkendte forbedringsudgifter ved gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen for den pågældende ejendom vil udgøre mindst 100 pct. af ejendommens værdi før byfornyelsens gennemførelse og ejeren giver afkald på retten til offentlig støtte efter § 52, stk. 3, og kapitel VII.

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal, mindst 8 uger inden den offentliggør forslag til beslutning efter § 7, orientere de ejere og lejere, der inden for det pågældende område forventes at ville blive berørt af forslaget. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at kommunalbestyrelsen påtænker at udarbejde forslag til beslutning efter § 7, samt oplysning om, at der kan fremsættes forslag inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen efter udløbet af den i medfør af stk. 1 fastsatte frist har udarbejdet et forslag til beslutning efter § 7, skal den offentliggøre forslaget.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte materiale skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 5. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende det udarbejdede forslag til beslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan kræve, at kommunalbestyrelsen samtidig offentliggør og udsender, jf. stk. 3, det pågældende medlems afvigende mening og en af medlemmet affattet kort begrundelse herfor.

Stk. 6. Hvis der i henhold til den i stk. 4 fastsatte frist rettidigt er fremsat indsigelser eller ændringsforslag, kan kommunalbestyrelsen tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen træffe beslutning efter § 7. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 7, før de pågældende er underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe beslutning efter § 7 efter udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4 og 6.

Stk. 8. Ved beregningen af de efter stk. 4 og 6 fastsate frister bortses fra juli måned.

Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af det materiale, der skal offentliggøres efter stk. 1-3.

§ 10. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til § 7, stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres. Boligministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af det materiale, der skal bekendtgøres efter 1. pkt.

Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af hensyn til beslutningens gennemførelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen tinglyse på de ejendomme, den vedrører.

§ 11. Fremgår det af kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 7, stk. 7, at det er nødvendigt at råde over en ejendom, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart bekendtgørelse i henhold til § 10, stk. 1, har fundet sted.

Stk. 2. Fremgår det af kommunalbestyrelsens orientering i medfør af § 9, stk. 2, at det forventes at blive nødvendigt at råde over en ejendom, der overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart offentliggørelsen har fundet sted.

§ 12. Når der er foretaget bekendtgørelse i henhold til § 10, stk. 1, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommunalbestyrelsens beslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Stk. 2. Fra det i stk. 1 nævnte tidspunkt må de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, ikke prioriteres eller omprioriteres, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden det i stk. 1 nævnte tidspunkt nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en beslutning om byfornyelse efter § 7, stk. 1. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år og kan i særlige tilfælde, med tilladelse fra byfornyelsesnævnet, forlænges med yderligere 1 år. Kommunalbestyrelsen lader forbuddet tinglyse på ejendommen.

§ 13. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter den rækkefølge, der er angivet for byfornyelsen, jf. § 7, stk. 8, at træffe fornødne foranstaltninger til gennemførelsen.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens gennemførelse, jf. § 7, stk. 7, nr. 1. Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der i medfør af stk. 1, §§ 11, 22, 30 eller 52 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med ejeren har erhvervet en ejendom, der efter byfornyelsesarbejdernes gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne, jf. § 13, fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3 er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3 ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde lejerne i de i stk. 2 nævnte ejendomme at overtage denne på andelsbasis. Undtaget fra bestemmelsen er ejendomme, der indeholder under 6 boliger, og ejendomme, hvor over 1/3 af lejeindtægten efter byfornyelsesarbejdernes afslutning hidrører fra erhvervsarealer.

Stk. 5. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunen over for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme købesum, som svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom. Ud over købesummen overtager andelsboligforeningen eventuelle lån som følge af byfornyelsesarbejdernes gennemførelse, hvortil der ydes ydelsesstøtte efter § 62, stk. 2. Beboerne kan vælge at danne en privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i lov om boligbyggeri.

Stk. 6. Lejerne skal samtidig med tilbuddet have oplysning om størrelse af andelsindskud, boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen, jf. stk. 5, 7 og 8, og om, at dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jf. § 15.

Stk. 7. Købesummen berigtiges for så vidt angår en privat andelsboligforening ved, at 20 pct. erlægges kontant, og for så vidt angår en almennyttig boligforening ved, at 2 pct. erlægges kontant. Endvidere berigtiges købesummen ved, at andelsboligforeningen i muligt omfang overtager de i ejendommen indestående lån. Såfremt de af foreningen overtagne lån, eventuelt efter ydet kommunegaranti, ikke dækker henholdsvis 80 eller 98 pct. af købesummen, berigtiges resten ved et lån fra kommunen med sikkerhed i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan ikke forlange, at lånets løbetid skal være kortere end 20 år, og at lånet forrentes med en årlig rente, der på tidspunktet for lånets optagelse overstiger markedsrenten for sædvanlige lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i udlejningsejendomme.

Stk. 8. Foreningen har ret til et tilskud, såfremt den samlede ydelse på overtagne lån, der ikke vedrører byfornyelsesarbejderne, samt på et eventuelt kommunalt lån efter stk. 7 overstiger det kapitalafkast, der før byfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med tillæg af det kapitalafkast, der skyldes en sådan forhøjelse af lejen, der i henhold til samme lovs § 27 kunne være gennemført for tidligere forbedringer af ejendommen. Tilskuddet udgør forskellen mellem de nævnte ydelser og det beregnede kapitalafkast.

Stk. 9. Til andelshavere, der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig efter § 38, kan kommunalbestyrelsen yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

§ 15. Efter udløbet af en i tilbuddet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger, skal kommunen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening, såfremt et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere.

Stk. 2. Såfremt et flertal af lejerne efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ønsker det, påhviler det kommunen at forestå dannelsen af en almennyttig andelsboligforening. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen.

Stk. 3. Såfremt der ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1 eller stk. 2, skal ejendommen fortsat være en udlejningsejendom. Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil 2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 14, stk. 4, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller større end den, der er tilbudt lejerne efter § 14, stk. 5.

Stk. 4. Et flertal af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller stk. 2, kan, så længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat andelsboligforening eller som almennyttig andelsboligforening til en købesum, der svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt, begæringen fremsættes. § 14, stk. 6-10, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud efter § 14, stk. 5.

§ 16. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan en kommune med foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening vedrørende boliger, der ikke er overdraget til andelshavere. Udlejede boliger, der tilhører kommunen som andelshaver, skal ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til. Kommunen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til andre medlemmer. De af kommunen tegnede andele medregnes ikke ved opgørelsen af andelshavere efter § 15.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber kan endvidere selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, der har til formål at opføre eller indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, og hvis vedtægter er godkendt af boligministeren i medfør af lov om boligbyggeri, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som andelshaver til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk. 2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige sociale behov.

Stk. 4. Boligministeren kan endvidere godkende, at andre institutioner, der har til formål at opføre eller indrette boliger til befolkningsgrupper med særligt boligbehov, får adgang til at anvende reglerne i stk. 2 og 3.

§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4, for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.

§ 17. Boligministeren kan bestemme, at bestemmelserne i § 14, stk. 4, ikke skal finde anvendelse på byfornyelsesforsøg, jf. § 69.

Stk. 2. Boligministeren kan endvidere bestemme, at §§ 14-16, bortset fra § 14, stk. 1, ikke finder anvendelse på byfornyelsesforsøg med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for boliger samt boliger for ældre og handicappede.

§ 18. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved kommunalbestyrelsens stiftelse af andelsboligforeninger, om overdragelse af boligerne, om frister for udøvelse af fortrinsret, om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, lån eller tilskud m.v.

§ 18 a. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov skal, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 14-18, søges afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en anden afhændelsesmåde.

§ 19. I det omfang de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsens beslutning omfatter, kan udføres af ejeren af en enkelt ejendom, skal kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist at fremkomme med et projekt til udførelse af foranstaltningerne. Meddelelsen skal ledsages af det materiale, der er nævnt i § 9, stk. 3. Ved udlejningsejendomme skal meddelelsen endvidere indeholde oplysning om reglerne i § 19, stk. 3-6, og ved andre ejendomme om reglerne i § 19 a og § 19 b.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

Stk. 3. Inden ejeren af en udlejningsejendom fremsender projektet til kommunalbestyrelsen, skal ejeren skriftligt orientere lejerne i ejendommen. Orienteringen skal indeholde en beskrivelse af arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansiering heraf og den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af foranstaltningernes gennemførelse. Orienteringen skal tillige indeholde oplysning om, at lejerne kan fremsætte indsigelse mod projektet inden for en frist på 6 uger.

Stk. 4. Er der i medfør af lejeloven valgt beboerrepræsentanter for ejendommen, skal orienteringen tillige gives dem, og de skal have adgang til at udtale sig over ejerens projekt til opfyldelse af kommunalbestyrelsens beslutning inden for en frist på 6 uger. Det påhviler beboerrepræsentanterne at fremsende eventuelle bemærkninger fra lejerne til ejeren sammen med beboerrepræsentanternes eventuelle bemærkninger.

Stk. 5. Ejeren skal underrette kommunalbestyrelsen om de skriftligt fremsatte indsigelser. Har et flertal af lejerne fremsat indsigelser imod projektet eller dele heraf, kan foranstaltningerne kun fremmes efter påbud fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens påbud kan herefter alene omfatte

  • 1) foranstaltninger til opfyldelse af de i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte normer om tidssvarende opvarmningsmuligheder,
  • 2) foranstaltninger til afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. § 70,
  • 3) foranstaltninger, der er af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens forbedring,
  • 4) foranstaltninger til sikring af bygningens senere forbedring i forbindelse med de øvrige forbedringsarbejder, og
  • 5) foranstaltninger, som et flertal af lejerne ikke har fremsat indsigelse imod.

Stk. 6. Har et mindretal af lejerne fremsat indsigelser imod projektet, og omfatter indsigelserne arbejder, der alene vedrører den enkelte lejlighed, anses indsigelserne som et krav fra den pågældende lejer om udsættelse af den del af arbejdet, der alene vedrører lejerens lejlighed, indtil lejligheden bliver ledig. Bestemmelsen i § 19 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 a. I ejendomme, der er omfattet af § 19, stk. 1, og hvor ingen af lejlighederne er udlejet, kan en beboer af en lejlighed forlange iværksættelse af en forbedring, der alene vedrører den pågældendes bolig, udsat, til beboeren fraflytter eller sælger boligen. Uanset om en beboer modsætter sig en sådan forbedring, kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at foranstaltninger efter § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, og eventuelt fornødne foranstaltninger til sikring af boligens senere forbedring gennemføres i forbindelse med de øvrige foranstaltninger i bygningen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere give påbud om inddragelse af fælles adgangsarealer eller om opførelse af en tilbygning med henblik på etablering af wc, bad eller køkken, når der foreligger tilslutning hertil fra mindst 60 pct. af beboerne.

Stk. 2. Krav efter stk. 1 skal fremsættes over for kommunen inden 6 uger efter, at den kompetente forsamling har vedtaget at efterkomme kommunens opfordring til at udarbejde projekt, jf. § 19, stk. 1.

§ 19 b. I ejendomme, der er omfattet af § 19, stk. 1, og hvor enkelte lejligheder er udlejet, finder § 19, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse på de udlejede lejligheder. § 19, stk. 5, finder dog kun anvendelse, såfremt et flertal af samtlige beboere skriftligt har fremsat indsigelse mod projektet.

Stk. 2. § 19, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på samtlige boliger i ejendommen.

§ 20. Har en ejer ikke fremsendt projekt efter § 19, stk. 1, inden for den frist, kommunalbestyrelsen har fastsat, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud. Påbuddet kan kun omfatte foranstaltninger som nævnt i § 19, stk. 5, nr. 1-4.

§ 21. Påbud efter § 19, stk. 5, og § 20 skal meddeles ejeren ved anbefalet brev. Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal underrettes om påbuddet.

Stk. 2. Samtidig med underretningen til ejere og panthavere efter stk. 1 skal lejerne i udlejningsejendomme underrettes om de meddelte påbud. Hvis et påbud indebærer, at boliger må rømmes, skal lejerne ligeledes orienteres om reglerne for at opnå erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v.

Stk. 3. Reglerne i § 19, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig med godkendelse af et projekt fremsendt efter § 19 eller § 20 en passende frist for at gennemføre foranstaltningerne. En trinvis gennemførelse af foranstaltningerne kan godkendes.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger udføre for ejerens regning, hvis disse ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist fremsendt projekt efter påbud, jf. § 20, kan kommunalbestyrelsen endvidere lade projekt udarbejde og udføre for ejerens regning.

Stk. 3. Gennemføres foranstaltningerne ikke inden for de fastsatte frister, kan kommunalbestyrelsen forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig betydning for gennemførelsen af foranstaltningerne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud i medfør af dette kapitel om ombygning eller forbedring af beboelsesejendomme med udlejningslejligheder eller andelslejligheder, såfremt det må antages, at ombygningen eller forbedringen vil medføre en forøgelse af bebyggelsens leje- og brugsværdi, der svarer til udgifterne ved den pågældende foranstaltning, eller kommunalbestyrelsen giver tilsagn om ydelsesstøtte efter reglerne i § 62. Ved beregningen af bebyggelsens leje- og brugsværdi skal der tages hensyn til den ydelsesstøtte eller det ydelsesbidrag, der kan opnås efter reglerne i kap. VII.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i almindelighed kun meddele påbud i medfør af dette kapitel om ombygning eller forbedring af ejerboliger og ejendomme, der ikke indeholder beboelse, såfremt det må antages, at ombygningen eller forbedringen vil medføre en forøgelse af bebyggelsens leje- og brugsværdi, der svarer til udgifterne ved den pågældende foranstaltning.

§ 23 a. Har en ejer af udlejede beboelseslejligheder gennemført et projekt efter §§ 19-23, kan forbedringer, ud over foranstaltninger efter § 19, stk. 5, nr. 1-4, først gennemføres efter lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene 5 år efter projektets færdiggørelse. Dette gælder dog ikke såfremt:

  • 1) Ejeren i medfør af anden lovgivning eller i øvrigt bliver forpligtet til gennemførelse af foranstaltninger.
  • 2) En lejer ønsker foranstaltninger som nævnt gennemført i den lejede bolig.
  • 3) Lejligheden bliver ledig.
  • 4) Et flertal af lejerne ønsker nævnte foranstaltninger, der ikke alene vedrører den enkelte lejlighed, gennemført. I ejendomme, hvor enkelte lejligheder er udlejet, jf. § 19 b, dog kun såfremt et flertal af beboerne ønsker nævnte foranstaltninger gennemført.

§ 24. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 7, 7 a, 12-13, 14, stk. 4-9, 19, stk. 3-6, 19 a, 19 b, 20, 22, stk. 1-2, og § 23 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af et forbedringsprojekt for en ejendom, som det efter en byfornyelsesbeslutning er nødvendigt at råde over, jf. § 7, stk. 7, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 14, stk. 2, kan af en tidligere beboer, der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-3 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages efter stk. 1-4. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist, jf. § 80, stk. 1.

§ 25. I det omfang de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsens beslutning omfatter, forudsætter fælles gennemførelse af flere ejere, jf. § 7, stk. 7, nr. 3) b), skal kommunalbestyrelsen opfordre ejerne til i fællesskab at udarbejde et forslag til gennemførelsesprojekt. Meddelelsen skal ledsages af det i § 9, stk. 3, nævnte materiale og indeholde oplysning om reglerne i stk. 3-6. Forslaget skal indsendes til kommunalbestyrelsen inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

Stk. 3. Forslaget skal indeholde bestemmelser om

  • 1) afgrænsning af de ejendomme, der er omfattet af projektet,
  • 2) en nærmere beskrivelse af byfornyelsesarbejderne, jf. § 7.

Stk. 4. Forslaget skal endvidere indeholde oplysninger om

  • 1) hvornår gennemførelsen agtes iværksat, og hvornår den skønnes tilendebragt,
  • 2) et overslag over udgifterne til arbejdernes gennemførelse fordelt på de enkelte ejendomme,
  • 3) finansiering af udgifterne og den forventede størrelse af de lejeforhøjelser, der er en følge af arbejdernes gennemførelse,
  • 4) en opgørelse af behovet for erstatningsboliger til personer, der må fraflytte deres boliger.

Stk. 5. Inden ejerne fremsender forslaget til kommunalbestyrelsen, skal de orientere lejerne og eventuelle beboerrepræsentanter som angivet i § 19, stk. 3, 1. og 3. pkt., og stk. 4.

§ 26. Såfremt ejerne ikke har indsendt et forslag til gennemførelsesprojekt inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf. § 25, stk. 1, udarbejder kommunalbestyrelsen forslaget. Det samme gælder, når de af kommunalbestyrelsens beslutning omfattede foranstaltninger skal gennemføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning, jf. § 7, stk. 7, nr. 3) a). Forslaget skal udarbejdes inden en passende frist.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere lejerne og eventuelle beboerrepræsentanter om forslaget som angivet i § 19, stk. 3, 1. og 3. pkt., og stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tillige give de ejere inden for området, der bliver berørt af projektet, skriftlig underretning om projektet samt om fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag og meddele dem, om der er mulighed for offentlig støtte til foranstaltningernes gennemførelse.

§ 27. Ejeres eller lejeres indsigelser mod og ændringsforslag til et forslag til gennemførelsesprojekt skal fremsættes inden udløbet af den frist, kommunalbestyrelsen har fastsat. Fristen skal være mindst 6 uger.

Stk. 2. Efter udløbet af den efter stk. 1 fastsatte frist kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig hermed en frist for arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3. De i §§ 26 og 27 nævnte ejere og lejere skal have meddelelse om forslagets vedtagelse og den fastsatte frist for arbejdernes gennemførelse.

§ 28. Et vedtaget gennemførelsesprojekt er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 29. Når et gennemførelsesprojekt er vedtaget, skal kommunalbestyrelsen pålægge private ejendomme, der omfattes af projektet, de som følge heraf nødvendige servitutter om udlæg af fællesarealer og indretning af fællesanlæg for områdets bebyggelse samt om gennemførelsen af den fremtidige vedligeholdelse og drift af de omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader servitutterne tinglyse på ejendommene.

Stk. 2. Servitutpålæg efter stk. 1 skal meddeles ejeren ved anbefalet brev. Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde underrettes herom. Meddelelsen til ejeren skal indeholde oplysning om bestemmelserne i § 52, stk. 2, 4 og 5.

§ 30. Såfremt ejerne ikke har udført de i gennemførelsesprojektet beskrevne arbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf. § 27, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen gennemføre dets bestemmelser for ejernes regning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig betydning for udførelsen af de i gennemførelsesprojektet beskrevne arbejder.

§ 30 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en ejendom, der er omfattet af en beslutning i henhold til § 7, § 7 a eller § 32, påbud om inden en fastsat frist at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt ejendommen er helt eller delvis rømmet efter § 36 eller i øvrigt ikke benyttes.

Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 kan bestå i midlertidig udlejning af lokalerne i ejendommen eller i forsvarlig afspærring. Såfremt der efter § 7 eller § 7 a er truffet beslutning om nedrivning af ejendommens bygninger, kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der straks iværksættes foranstaltninger med henblik på nedrivning.

Stk. 3. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning. Ved påbud om midlertidig udlejning finder § 48, stk. 3 og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene tilsvarende anvendelse.

§ 31. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om byfornyelsesbeslutningers indhold, tilvejebringelse og gennemførelse samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af dette kapitel og i medfør af regler udfærdiget i henhold til denne bestemmelse.

§ 31 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en byfornyelsesbeslutning helt eller delvis kan undtages fra reglerne i § 5, stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Byfornyelsesbeslutningen omfatter højst 20 boliger og højst et areal på 6000 m2, og
  • 2) ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af lejerne eller, i ejendomme efter § 19 b, mindst halvdelen af beboerne skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til byfornyelsesbeslutning.

§ 31 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en byfornyelsesbeslutning om fællesarealer for flere ejendomme kan undtages fra reglerne i § 5, stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 40, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4, når ejerne og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af lejerne eller i ejendomme efter § 19 b mindst halvdelen af beboerne skriftligt har tilkendegivet deres accept af forslaget til byfornyelsesbeslutning. Det er en betingelse herfor, at byfornyelsesbeslutningen alene omfatter omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn og plankeværker og nedrivning af bebyggelse, hvis værdi er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme, der omfattes af beslutningen, samt anlæg af nye fællesarealer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, jf. stk. 1, kan yderligere undtages fra reglerne i §§ 25-27 bortset fra § 25, stk. 3 og stk. 4, nr. 1-3, såfremt:

  • 1) accepten efter stk. 1 er ledsaget af et forslag til gennemførelsesprojekt, der indeholder de i § 25, stk. 3 og stk. 4, nr. 1-3, nævnte bestemmelser og oplysninger, og
  • 2) ejerne har underrettet kommunalbestyrelsen om eventuelle skriftligt fremsatte indsigelser mod projektet.

Kapitel III

Forbedring af utidssvarende boliger

§ 32. I områder, hvor der ikke er behov for at træffe beslutning om byfornyelse efter reglerne i kap. II, kan kommunalbestyrelsen for ejendomme med utidssvarende beboelse, som kommunalbestyrelsen påregner bevaret og anvendt helt eller delvis til beboelse i mindst 15 år, træffe beslutning om gennemførelse af boligforbedringer, således at de i § 3 nævnte normer for boligernes standard skal søges opfyldt inden for nærmere angivne områder i kommunen. Foranstaltninger for den del af bygningen, som ikke indeholder beboelse, kan, i det omfang foranstaltningen sker af hensyn til beboelsen, tage sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4. Beslutningen kan træffes, når de i § 8, stk. 1-3, nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 7, og § 7, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 33. Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 32 kan omfatte en enkelt ejendom, såfremt ejeren og mindst halvdelen af ejendommens lejere anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet forslag til beslutning efter § 32, stk. 1, skal den offentliggøre forslaget. Samtidig med offentliggørelsen efter 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om forsalget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser. Orienteringen skal være ledsaget af forslaget, oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af beslutningen, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje og boligindskud m.v. samt registreringsmateriale for den enkelte ejendom.

Stk. 3. Det materiale, der er nævnt i stk. 2, skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være på mindst 8 uger.

Stk. 4. Er der fremsat indsigelser eller ændringsforslag inden for den frist, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tidligst træffe beslutning efter § 32, stk. 1, 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 9, stk. 8, § 10, § 12 og §§ 19-24 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens beslutninger for enkelte ejendomme, jf. stk. 1, herunder regler om, at sådanne beslutninger helt eller delvis kan undtages fra bestemmelserne i stk. 2 - 5.

§ 34. Kommunalbestyrelsen kan forlange sammenlægning af beboelseslejligheder, hvis gennemførelse af forbedringer efter § 3 vil medføre, at en lejlighed bliver uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan forlange nedlæggelse af lejligheder og ændret anvendelse af lokaler med henblik på fremskaffelse af passende fællesrum for beboerne.

Stk. 3. Medfører påbud om nedlæggelse af lejligheder efter stk. 2 tab for ejeren, herunder i form af lavere lejeindtægt, har ejeren ret til erstatning.

§ 35. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tilvejebringelse og gennemførelse af beslutninger om boligforbedring. Boligministeren kan herunder fastsætte regler om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af dette kapitel og i medfør af regler udfærdiget i henhold til denne bestemmelse.

Kapitel IV

Erstatningsboliger m.v.

§ 36. Når en lejlighed eller et lokale skal rømmes efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, skal udlejeren opsige lejeren. Udlejerens opsigelse skal være skriftlig og indeholde oplysning om opsigelsesgrunden samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 3. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indholde oplysning om lejerens rettigheder efter lov om leje §§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2. Ved opsigelse af lejeaftaler om lejligheder, der ikke udelukkende anvendes til beboelse, skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod kommunalbestyrelsen. Ved sanering skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod den sanerende.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt.

Stk. 4. Opsigelse efter stk. 1 og 2 kan tidligst afgives 6 måneder, før rømningen påregnes iværksat. Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel uanset modstående aftale. Er der nærliggende fare for beboerne, jf. § 73, kan varslet være kortere end 3 måneder.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf. lov om offentlige veje.

Stk. 6. Klage til taksationsmyndighederne skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 37. En lejer, der driver erhverv fra lokaler, som skal rømmes efter § 36, har ret til godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

  • 1) tab på inventar og installationer,
  • 2) driftstab i flytteperioden,
  • 3) flytteudgifter og
  • 4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter lov om leje.

Stk. 4. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for erhvervsdrivende, som modtager støtte efter § 40, stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 1-4, såfremt modtageren kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-5 kan indbringes for taksationsmyndighederne.

Stk. 7. Klage til taksationsmyndighederne skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 38. Husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes efter § 36, har ret til en erstatningsbolig. Det samme gælder husstande, hvis boliger forbedres efter reglerne i denne lov eller lov om sanering, når forbedringen medfører for lejeres vedkommende en lejeforhøjelse, der - sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, og for ejeres og andelshaveres vedkommende en tilsvarende forhøjelse af nettoboligudgiften. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af nettoboligudgiften. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig dog under forudsætning af, at den tidligere bolig ikke var overbefolket.

Stk. 2. Til husstande, hvis boligudgift forøges som følge af forbedringer, der gennemføres efter reglerne i denne lov eller lov om sanering, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anvise en erstatningsbolig, såfremt forholdet mellem boligudgiften og husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt som følge af forbedringen.

Stk. 3. Ved anvisning af erstatningsbolig er der fortrinsret for husstande, der fraflytter en bolig i samme boligkvarter eller i et tilstødende kvarter.

Stk. 4. En husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter.

Stk. 5. Når der er truffet en beslutning efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, indtræder kommunalbestyrelsens pligt til at anvise en erstatningsbolig, således

  • 1) for lejere af beboelseslejligheder, når lejligheden skal rømmes efter § 36,
  • 2) for husstande, der er omfattet af § 38, stk. 1, 2. pkt., når kommunalbestyrelsen har godkendt et projekt for ejendommen efter denne lovs § 22 eller til gennemførelse af et påbud udstedt efter § 72 eller har meddelt tilsagn om støtte efter § 52, stk. 2, i lov om sanering, eller
  • 3) for ejere og andelshavere i private andelsboligforeninger, når boligen skal rømmes.

§ 39. Udlejes en beboelseslejlighed efter, at udlejeren er blevet gjort bekendt med, at lejligheden skal rømmes efter § 36, eller at § 38, stk. 1, 2. pkt., vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til en erstatningsbolig efter § 38, medmindre fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. Udlejeren skal skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange erstatning af udlejeren.

Stk. 3. Opsigelse af en lejeaftale efter stk. 1 og 2 kan ske med 1 måneds varsel uanset modstående aftale.

§ 40. Såfremt en husstand, inden kommunalbestyrelsens pligt til at anvise en erstatningsbolig indtræder, jf. § 38, stk. 5, tilbyder i stedet selv at skaffe sig anden bolig, kan kommunalbestyrelsen, ved sanering den sanerende, give tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 10, stk. 1, § 33, stk. 5, eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden passende bolig.

Stk. 2. Såfremt en lejer af erhvervslokaler, der skal rømmes efter § 36, selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages, forinden det fastsatte tidspunkt for rømningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen, ved sanering den sanerende, yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lejede lokaler for en periode fra fraflytningen til rømningstidspunktet. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 9, stk. 2, § 33, stk. 2, eller i lov om sanering § 9 a, nævnte tidpunkt for offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for andelshavere i private andelsboligforeninger, der driver erhverv fra andelen.

Stk. 4. Et saneringsselskabs afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning. Klage til kommunalbestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige efter stk. 2 og 3, skal overtages af kommunen eller af saneringsselskabet.

§ 41. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboliger efter § 38, yder erstatning efter § 36, stk. 2, og godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45. Ved sanering afholdes udgiften til erstatning efter § 36, stk. 2, godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45 og udgiften efter §§ 44 og 44 a af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter saneringslovens § 32, stk. 1. Det samme gælder eventuelle lejetab i forbindelse med tilvejebringelse af erstatningsboliger, jf. § 43, stk. 2, 2. pkt.

§ 42. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almennyttige boligselskaber, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til rådighed som erstatningsbolig efter § 38.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig efter § 38.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, såfremt den samtidig bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter § 38.

Stk. 4. Skønnes behovet for erstatningsboliger at kunne begrænses til en nærmere bestemt periode, kan kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1-3 tidsbegrænses. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtage nærmere fastlagte kvarterer eller områder i kommunen fra forpligtelsen i stk. 1-3, såfremt den skønner, der ikke vil være behov for at anvende lejligheder i sådanne områder som erstatningsboliger for de i medfør af § 38 berettigede husstande.

Stk. 5. Lejligheder, der er blevet ledige på en af nedennævnte måder, skal ved første udlejning efter at være blevet forbedret stilles til rådighed som erstatningsboliger efter § 38, medmindre de indgår i byfornyelsesforsøg efter § 17, stk. 2 eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4:

  • 1) Lejerne er blevet opsagt efter § 36.
  • 2) Husstanden har benyttet retten til at få anvist erstatningsbolig efter § 38, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der bliver ledige, inden de skal rømmes, overtages af kommunen eller den sanerende.

Stk. 7. Ved opgørelse efter stk. 1-3 ses der bort fra lejligheder, der overdrages til ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved bytning, eller som overdrages boligsøgende, der allerede har bolig i samme ejendom. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.

Stk. 8. Ved opgørelse efter stk. 2 ses der, ud over hvad der er angivet i stk. 7, ligeledes bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter § 38.

Stk. 9. Pligten til at stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter ovenstående regler gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter, men er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder.

Stk. 10. En ejer kan ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter ovenstående regler, hvis der på grund af den anviste lejers eller dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.

Stk. 11. Ejerens pligt i henhold til stk. 1 og 2 anses for opfyldt i det omfang, ejeren med kommunalbestyrelsen, et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af kommunen antaget rådgiver indgår aftale om, at kommunalbestyrelsen, byfornyelsesselskabet eller rådgiveren inden for en vis periode kan disponere over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der mindst svarer til det i stk. 1 og 2 anførte. Aftalen mellem ejeren og byfornyelsesselskabet eller rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.

Stk. 12. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter stk. 2 og stk. 7 beregnes for den samlede bebyggelse.

§ 43. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 42, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, og som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal udlejeren anmelde indtil hver 3. ledige lejlighed, jf. § 42, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 42, stk. 7-10, kan indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet som erstatningsbolig. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af kommunen.

Stk. 3. En udlejer kan frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til fra folkeregisteret at kræve sig tilstillet meddelelse om flytninger til, fra eller inden for kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer, hvis lejemål er indgået i strid med foranstående bestemmelser, udsætte af lejligheden.

§ 44. Er forbedringsarbejdet i en beboelseslejlighed så omfattende, at den vil være ubeboelig, medens arbejdet foregår, men arbejdet kan udføres og lejligheden på ny være beboelig inden for højst 6 måneder, kan udlejeren ikke opsige lejeaftalen, men forlange, at lejeren midlertidigt overtager en anden bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Boligen skal indeholde mindst 1 værelse for hver 2 personer i husstanden. Lejeren betaler samme leje som før fraflytningen i den hidtidige bolig, mens kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig.

Stk. 3. Som midlertidig bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen anvise ophold på hotel eller lignende. Med lejerens samtykke kan den midlertidige bolig være beliggende uden for kommunen.

§ 44 a. Er forbedringsarbejdet i en bolig, der bebos af en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, så omfattende, at boligen vil være ubeboelig, mens arbejdet foregår, men arbejdet kan udføres inden for højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at beboerne midlertidigt overtager en anden bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Boligen skal indeholde mindst 1 værelse for hver 2 personer i husstanden. Ejeren eller andelshaveren betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, mens kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig.

Stk. 3. Som midlertidig bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen anvise ophold på hotel eller lignende. Med andelshaverens eller ejerens samtykke kan den midlertidige bolig være beliggende uden for kommunen.

§ 45. Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. §§ 38, 44 og 44 a, har ret til godtgørelse af flytteudgifter, medmindre flytteudgifterne indgår i en erstatning ydet efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 3. Udgifterne efter stk. 1 afholdes af den hidtidige opholdskommune.

§ 46. (Ophævet).

§ 47. En lejer af et erhvervslokale, der skal rømmes efter bestemmelserne i denne lov eller lov om sanering, har ret til et tilskud svarende til 75 pct. af forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden flytter, og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der foretages fradrag i det omfang, de nye lokaler ved størrelse eller udformning indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de hidtidige lokaler.

Stk. 2. Tilskuddet nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan tidligst ydes fra det tidspunkt for offentliggørelse, der er nævnt i § 9, stk. 2, og § 33, stk. 2, i denne lov eller i § 9 a i lov om sanering, af en vedtaget saneringsplan.

Stk. 4. Tilskuddet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Kapitel V

Byfornyelsesselskaber

§ 48. Et byfornyelsesselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af boligministeren med det formål at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Et byfornyelsesselskabs navn og vedtægter skal godkendes af boligministeren for at være gyldige. Navn og vedtægter kan ikke ændres eller selskabet opløses, medmindre boligministeren meddeler tilladelse hertil.

Stk. 3. Betegnelsen byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed, er forbeholdt godkendte byfornyelsesselskaber. Boligministeren kan forbyde andre selskaber at anvende sådanne betegnelser.

Stk. 4. Boligministeren kan tillade, at et godkendt byfornyelsesselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i et andet land.

§ 49. Vedtægterne for et byfornyelsesselskab skal indeholde bestemmelser, der nærmere fastlægger selskabets formål og angiver den måde, hvorpå formålet skal søges virkeliggjort. Vedtægterne skal endvidere indeholde regler til sikring af en betryggende ledelse og forretningsførelse.

§ 50. Kommunalbestyrelsen kan overlade til et godkendt byfornyelsesselskab eller en af kommunen antaget rådgiver at varetage nærmere bestemte administrative opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter denne lov.

Kapitel VI

Fremgangsmåden ved ekspropriation m.v.

§ 51. En ekspropriationsbeslutning skal ved anbefalet brev meddeles til ejeren og andre, hvis rettigheder over ejendommen fremgår af tingbogen, eller som kommunalbestyrelsen er bekendt med. Er det ikke muligt at give meddelelse til vedkommende efter 1. pkt., skal ekspropriationsbeslutningen kundgøres mindst 2 gange i stedlige blade efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Meddelelsen eller kundgørelsen skal indeholde ejendommens nøjagtige betegnelse og beliggenhed, navnet på ejeren samt de rettighedshavere, der ikke har fået underretning, og oplysning om klageadgangen og klagefristen efter § 53. Ved ekspropriation af en del af en ejendom eller af rettigheder knyttet til en ejendom skal meddelelsen eller kundgørelsen tillige indeholde oplysning om bestemmelserne i § 52, stk. 1 og 4.

§ 52. Når der forlanges overtagelse af en del af en ejendom eller af rettigheder knyttet til denne, og den tilbageblivende del af ejendommen vil få en sådan form, beliggenhed eller beskaffenhed i øvrigt, at den ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Når der meddeles påbud eller servitutpålæg og ejendommen som følge heraf ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 3. Såfremt en foranstaltning, der er udført i henhold til en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, undtagelsesvis ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens leje- og brugsværdi, der svarer til de godkendte udgifter ved den pågældende foranstaltning, ydes der ejeren erstatning for tabet, medmindre ejeren er berettiget til ydelsesstøtte efter § 62.

Stk. 4. Krav i medfør af stk. 1 eller stk. 2 skal fremsættes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at ekspropriationsbeslutningen, påbuddet eller servitutpålægget er meddelt eller kundgjort for den pågældende, eller byfornyelsesnævnet har truffet afgørelse herom.

Stk. 5. Erstatningsfastsættelse efter stk. 3 kan af ejeren indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt ejeren.

§ 53. En ekspropriationsbeslutning kan af ejeren og andre rettighedshavere efter § 51 påklages til boligministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt den pågældende. I tilfælde, hvor kundgørelse har fundet sted, regnes klagefristen fra kundgørelsen, uanset tidspunktet for individuel underretning. Boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre boligministeren træffer bestemmelse derom.

§ 54. Søgsmål til prøvelse af ekspropriationsbeslutninger kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen til boligministeren er udnyttet. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at boligministerens afgørelse er meddelt den pågældende.

§ 55. Ved ekspropriation ydes fuld erstatning. Erstatningen fastsættes af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 2. Taksationsmyndighederne afgør spørgsmål om berettigelsen af krav efter § 52, stk. 1 og 2, og fastsætter erstatning for kommunens overtagelse af ejendomme. Endvidere fastsætter taksationsmyndighederne erstatning for tab, som følge af foranstaltninger, der ikke forøger ejendommens leje- eller brugsværdi, jf. § 52, stk. 3.

Stk. 3. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, §§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den pågældende.

Stk. 5. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov behandles i første instans ved landsret.

§ 56. Ejere af fast ejendom har ret til et særligt tilskud, såfremt kondemnerede ejendomme, der tilhører vedkommende, helt eller delvis afstås eller overtages af kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring. Tilskuddet opgøres som forskellen mellem erstatningen efter § 55 og det afståedes værdi opgjort efter reglerne i stk. 4-8.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt kondemneringen er foretaget på et tidspunkt, der ikke ligger længere tilbage end 2 år før

  • 1) der i medfør af § 9, stk. 2, er offentliggjort et forslag til beslutning, der omfatter den pågældende ejendom,
  • 2) der i medfør af § 12, stk. 3, er nedlagt forbud, eller
  • 3) der i medfør af § 33, stk. 2, er orienteret om en planlagt beslutning om boligforbedring, der omfatter den pågældende ejendom.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt grov misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for kondemneringen. Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået tilskud efter § 74 a.

Stk. 4. Tilhører det afståede en andelsboligforening, ansættes værdien efter reglerne i § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, idet der ses bort fra eventuelle kondemneringer, der er foretaget inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningers vedtægter fastsætter en lavere værdi af det afståede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 og stk. 4 efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt andelslejligheder i det afståede, der ikke er kondemneret, i det seneste år før afståelsen er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 4 fører til.

Stk. 6. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med afståelsen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 7. Ved opgørelsen af værdien for andre ejendomme ansættes værdien af det afståede til ejendomsværdien eller det afståedes forholdsmæssige værdi af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering eller omvurdering, før kondemneringen er foretaget, med fradrag af indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ejendomsværdien forhøjes med værdien af lovlige forbedringer, der er udført på det afståede efter vurderingen, og forhøjes eller nedsættes med et procenttillæg eller -fradrag for den ændring af værdierne, der har fundet sted siden vurderingen. Procenttillægget eller -fradraget fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.

Stk. 8. Såfremt ejendommen inden for de sidste 10 år før afståelsen er overdraget til en pris, der beregnet på kontantbasis efter reglerne i stk. 7 er lavere end værdien, beregnet efter samme stykke, skal tilskuddet udmåles på grundlag af den således regulerede pris.

Stk. 9. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan kommunalbestyrelsen dog lægge ejendommens faktiske prioriteringsforhold til grund ved opgørelsen af værdien.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning, beregning og udbetaling af tilskuddene.

§ 56 a. Skal kommunalbestyrelsen efter en beslutning efter denne lov råde over en ejendom, er ejeren af ejendommen berettiget til godtgørelse af afholdte rimelige udgifter til sikring af ejendommen efter § 30 a.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 udbetales af kommunen.

Kapitel VII

Offentlig støtte til finansiering af boligforbedring og byfornyelse

§ 57. Kommunalbestyrelsen afholder følgende udgifter efter denne lov:

  • 1) Erstatning og godtgørelse til ejere og lejere,
  • 2) udgifter til nedrivning,
  • 3) udgifter til ekspropriation,
  • 4) udgifter til etablering af friarealer,
  • 5) udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af boligudgiften i midlertidige erstatningsboliger,
  • 6) udgifter til orientering efter § 9, stk. 1,
  • 7) udgifter til dækning af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for kommunalbestyrelsen,
  • 8) særlige udgifter til beboermedvirken,
  • 9) tilskud efter § 14,
  • 10) tilskud efter § 47,
  • 11) tilskud efter § 56,
  • 12) bidrag til byggeskadefond, jf. § 69 d,
  • 13) kondemneringstilskud efter § 74 a,
  • 14) udgifter til andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om.

Stk. 2. Ved opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår værdien af overtagne ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse med byfornyelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Kommunen godtgør husstande som nævnt i § 38, stk. 1, 2. pkt., som har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales, den del af forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales.

§ 58. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbejder efter loven kan kommunalbestyrelsen yde garanti for byggelån samt yde garanti for senere lån som nævnt i § 59, stk. 3 og stk. 4, i det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et anpartsselskab el. lign., kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for de i § 59, stk. 4, nævnte lån.

Stk. 2. Garanti for byggelån efter stk. 1 ydes til de støtteberettigede udgifter til forbedringsarbejder, jf. § 59, stk. 2.

Stk. 3. Inden der meddeles en ejer tilsagn om offentlig støtte, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af garantien.

§ 58 a. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbejder efter loven yder staten garanti for lån som nævnt i § 59, stk. 6.

Stk. 2. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

Stk. 3. Garantien afgives over for det långivende realkreditinstitut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som træffer alle afgørelser i den efterfølgende administration.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 nævnte forhold.

§ 59. Kommunalbestyrelsen kan inden for en ramme, der fastsættes af boligministeren, jf. § 67, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til finansiering af forbedringsarbejder, der iværksættes i henhold til denne lov. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen og anvendes til bolig- eller erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen skal samtidig med meddelelse af påbud om forbedringsarbejder give tilsagn om støtte dertil. Det samme gælder forbedringsarbejder, der iværksættes i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning efter kap. II eller III.

Stk. 2. De støtteberettigede udgifter udgør de godkendte forbedringsudgifter med fradrag af

  • 1) støtte efter anden lovgivning,
  • 2) indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje, i det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af udgifterne,
  • 3) indestående på indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering,
  • 4) 34 pct. af de godkendte udgifter til byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter som nævnt i stk. 5 og 6, såfremt ejendommen ejes af et selskab m.v., der er indkomstskattepligtigt, og 44 pct. af de godkendte udgifter til byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter som nævnt i stk. 5 og 6, såfremt ejendommen ejes af en indkomstskattepligtig person.

Stk. 3. I ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er ejerboliger, kan den del af de støtteberettigede udgifter, der vedrører arbejder, der medfører en forøgelse af ejendommens værdi, efter ejerens valg finansieres med indekslån eller nominallån. Det samme gælder i ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til erhvervsformål. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte.

Stk. 4. I andre ejendomme end dem, der er nævnt i stk. 3, kan den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens brugsværdi, efter ejerens valg finansieres med indekslån eller nominallån, i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har godkendt en lavere boligudgift, end der kan beregnes efter § 60, stk. 3-5. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag.

Stk. 5. I ejendomme som nævnt i stk. 3 yder kommunalbestyrelsen erstatning til den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke er omfattet af stk. 3, jf. § 52, stk. 3.

Stk. 6. I andre ejendomme end dem, der er nævnt i stk. 5, finansieres den del af de støtteberettigede udgifter, der ikke er omfattet af stk. 4, med et særskilt indekslån. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte.

§ 59 a. Ydelsesstøtte til de i § 59, stk. 3 og 4, nævnte indekslån udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på lånene, som overstiger en grundydelse på 2,4 pct. pr. termin af den regulerede bogførte hovedstol.

Stk. 2. Ydelsesstøtte til de i § 59, stk. 6, nævnte indekslån udgør et beløb, der svarer til den samlede ydelse på lånene.

Stk. 3. Ydelsesstøtten ydes med virkning fra optagelsen af indekslånet, der skal optages snarest muligt efter forbedringsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Grundydelsen som nævnt i stk. 1 beregnes første gang ved lånets 2. terminsbetaling og reguleres herefter som afdraget på indekslån, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån. Grundydelsen kan ikke overstige et beløb, der svarer til den samlede ydelse på de optagne indekslån.

§ 59 b. Ydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på optagne nominallån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. af det kontante låneprovenu, jf. stk. 3.

Stk. 2. Ydelsesbidraget ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet, der skal optages snarest muligt efter forbedringsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Ydelsesbidraget som nævnt i stk. 1 aftrappes ved, at grundydelsen reguleres efter 2.-6. pkt. Reguleringen begynder på tidspunktet for nominallånets udbetaling. Grundydelsen forhøjes to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne opgjort efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den foregående maj henholdsvis november måned, forhøjes grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Falder timelønsindekset, reguleres grundydelsen efter dette indeks. Grundydelsen nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.

§ 59 c. Nominallån som nævnt i § 59, stk. 3 og 4, kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån.

Stk. 2. Efter en omprioritering videreføres ydelsesbidraget, jf. § 59 b, efter de hidtil gældende regler, således at ydelsesbidraget til omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den grundydelse, som er fastsat ved den senest foretagne regulering efter § 59 b for de indfriede lån.

Stk. 3. Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

§ 60. Det er et vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2. For udlejningsejendomme og private andelsboliger er det et vilkår for udbetaling af ydelsesstøtte eller ydelsesbidrag, at der tinglyses deklaration om, at kommunalbestyrelsen, i København magistraten, skal godkende den første fastsættelse af boligudgiften efter ombygningen. Deklarationen skal respekteres af ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 3. For lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som er beliggende i ejendomme, hvor mindst eet lejemål er udlejet, kan der på grundlag af de støtteberettigede udgifter efter § 59, stk. 2, kræves en lejeforhøjelse for de gennemførte forbedringsarbejder svarende til brugsværdiforøgelsen, idet der tages hensyn til finansieringen og den hertil ydede støtte. Lejen kan ikke overstige lejen i nyt almennyttigt boligbyggeri i området opført med støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen kan med boligministerens tilladelse godkende, at lejen fastsættes højere end dette niveau, såfremt ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, herunder med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi. Lejeforhøjelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og kan gennemføres, uanset om lejen herefter kommer til at overstige det lejedes værdi.

Stk. 4. For lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som er beliggende i ejendomme, hvor samtlige beboelseslejemål er uudlejede, eller hvor samtlige beboelseslejeaftaler er opsagt i forbindelse med en beslutning efter loven, kan lejen efter ombygningsarbejdernes gennemførelse fastsættes til det lejedes værdi, medmindre en lejeforhøjelse beregnet efter principperne i stk. 3 medfører en højere leje. Principperne om lejefastsættelse i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for erhverv, der ombygges til beboelse, samt for beboelse, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer.

Stk. 5. For lejemål, der ikke anvendes til beboelse, finder bestemmelserne i stk. 3 og 4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Hvis lejen efter stk. 3-5 kan fastsættes til 83 pct. af lejen i nyt almennyttigt boligbyggeri i området eller derover, kan byfornyelsesnævnet på den enkelte lejers eller udlejers eller på kommunalbestyrelsens anmodning fastsætte en leje, som er lavere end dette niveau. I ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, fastsættes den lavere leje af huslejenævnet. Byfornyelsesnævn og huslejenævn kan kun fastsætte en lavere leje end den i 1. pkt. anførte på grundlag af en vurdering af, om

  • a) arealudnyttelsen i den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyt almennyttigt boligbyggeri i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 3-5,
  • b) de nære opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 3-5, eller
  • c) den enkelte bolig er belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 3-5.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnenes adgang til at træffe afgørelse efter stk. 6 om en lavere leje, herunder frister for indbringelse for byfornyelsesnævn og huslejenævn.

Stk. 8. For lejemål som nævnt i stk. 3 og 4 fastsættes lejen efter den forhøjelse af lejen, som er en følge af gennemførelse af en beslutning efter loven, efter principperne i kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene bortset fra § 15 a. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi i forbindelse med sådanne lejeforhøjelser ses der bort fra arbejder, der er gennemført i overensstemmelse med byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutningen og lejeforhøjelse efter stk. 3 og 4. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, så længe der ydes eller kunne være ydet offentlig støtte til de lån, der er nævnt i § 59, stk. 4.

Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse på lejemål i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, eller af institutioner som nævnt i samme lovs kapitel 11 og 12.

Stk. 10. Lejen kan forhøjes som følge af reguleringen af grundydelsen efter §§ 59 a og 59 b. Stigninger i lejernes betaling som følge af denne regulering udlignes på lejligheder og lokaler i ejendommen efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 11. Lejen i udlejningsejendomme, der forbedres efter reglerne i denne lov, skal, selv om ejeren ikke ønsker at modtage ydelsesstøtte eller ydelsesbidrag, beregnes, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet. Deklaration som nævnt i stk. 2 skal lyses på ejendommen. Lejen i lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, kan dog ikke overstige den leje, som på ethvert tidspunkt ville kunne beregnes efter denne lov.

Stk. 12. I det omfang ydelsesstøtte og ydelsesbidrag bringes til ophør, jf. § 63 c, kan stigningen i lejernes betaling efter boligministerens nærmere bestemmelse helt eller delvis udlignes på lejlighederne og lokalerne i ejendommen efter reglerne i § 50 i lov om leje.

§ 60 a. Krav om lejeforhøjelse efter § 60 skal fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejefastsættelsen skal godkendes af kommunen, og om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 5 og 6, og § 60, stk. 6. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Endvidere skal senere krav om lejeforhøjelse efter § 60 indeholde oplysning om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 8.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er godkendt. Lejen skal reguleres efter det godkendte byggeregnskab, når det foreligger.

Stk. 3. Lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 4. Det første krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 og 2 og den første lejefastsættelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse kan, når lejen er godkendt af kommunalbestyrelsen, ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 2. og 3. pkt. og stk. 5 og 6 samt § 60, stk. 6. Kommunalbestyrelsens godkendelse af størrelsen af den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af brugsværdien, kan af enhver beboelseslejer i ejendommen indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er omfattet af bestemmelserne i kapital II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Indbringelse skal ske senest 6 uger efter, at det endelige krav om lejeforhøjelse er modtaget.

Stk. 5. Såfremt en beboelseslejer på grundlag af en syns- og skønsrapport kan godtgøre, at der er væsentlig forskel mellem det projekt, der har dannet grundlag for det offentlige udbud af ombygningsarbejderne, og de gennemførte arbejder, kan lejeren anmode byfornyelsesnævnet om at tage stilling til, om der foreligger en sådan forskel, at det skal pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, i hvilket omfang de gennemførte ombygningsarbejder kan danne grundlag for en lejeforhøjelse. I ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal anmodningen rettes til huslejenævnet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter ved meddelelsen af tilsagn om offentlig støtte til ejeren i forbindelse med godkendelsen af resultatet af det offentlige udbud af ombygningsarbejderne en forventet lejeforhøjelse for det enkelte lejemål som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse. Overstiger den endeligt godkendte lejeforhøjelse efter § 60, stk. 3, den i 1. pkt. nævnte lejeforhøjelse, kan den enkelte beboelseslejer indbringe spørgsmålet om den endelige lejes størrelse for byfornyelsesnævnet. I ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet kan ikke nedsætte lejen til et niveau, der er lavere end det i 1. pkt. nævnte.

Stk. 7. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 5 og 6 nævnte forhold, herunder frister for indbringelse for byfornyelsesnævn eller huslejenævn.

Stk. 8. Senere lejeforhøjelser kan af kommunalbestyrelsen samt af enhver lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, der er omfattet af kravet, indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er modtaget.

Stk. 9. (* 2) Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 60 b. Bestemmelserne i § 60, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for private andelsboliger.

§ 60 c. (Ophævet).

§ 61. Boligministeren fastsætter nærmere regler for optagelse af og støtte til lån til finansiering af forbedringsarbejder, der udføres i flere etaper.

§ 62. Overstiger de støtteberettigede udgifter til forbedringsarbejder, jf. § 59, stk. 2, de i § 59, stk. 3 og 4, nævnte lån, yder kommunalbestyrelsen ydelsesstøtte som nævnt i § 59 a, stk. 2, eller erstatning. Det samme gælder, hvis lejeforhøjelsen for de gennemførte forbedringer i udlejningsejendomme medfører, at lejen herved kommer til at overstige lejen i nyt almennyttigt boligbyggeri, jf. lov om boligbyggeri, i området, eller hvis boligafgiftsforhøjelsen for de gennemførte forbedringer i private andelsboliger medfører, at boligafgiften kommer til at overstige et tilsvarende niveau.

Stk. 2. Til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger ydes støtten i form af ydelsesstøtte, der udgør den samlede ydelse på de i § 59, stk. 6, nævnte indekslån. For private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af brugsværdien før forbedring bortse helt eller delvis fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 36 måneder før bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger lejeværdien for tilsvarende hus eller husrum. For boliger ejet af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af leje- og brugsværdien før forbedring bortse fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 36 måneder før bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, og som efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger den leje, der kan opkræves efter § 7 i lov om boligbyggeri. For private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, som led i udmålingen af den offentlige støtte indbringe lejeforhøjelser, som er gennemført indtil 36 måneder før bekendtgørelsen af beslutning efter § 10, stk. 1, for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. 4. pkt. gælder tilsvarende, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

Stk. 3. Til ejerboliger og ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til erhvervsformål, ydes den supplerende støtte som erstatning, jf. § 52, stk. 3.

§ 62 a. Kommunalbestyrelsen skal foretage endelig godkendelse af ejerens regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter senest 6 måneder efter fra ejeren at have modtaget fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen.

Stk. 2. Det tab, som ejeren bliver påført som følge af, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget regnskabsgodkendelsen inden for den i stk. 1 nævnte frist, erstattes ejeren af kommunalbestyrelsen efter de almindelige erstatningsregler. Kommunalbestyrelsens udgifter efter 1. pkt. refunderes ikke af staten.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens godkendelse af ombygningsregnskaber efter stk. 1.

§ 63. Er en bygning på tidspunktet for kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud eller af beslutning efter kap. II eller III opdelt i ejerlejligheder, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger til de ejerlejligheder,

  • a) som bebos af ejeren,
  • b) som er overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller
  • c) som er overdraget enkeltvis og omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, jf. § 84, i lov om leje.

Stk. 2. Til ejerlejligheder, der ikke er omfattet af stk. 1, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

Stk. 3. Ved enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte lejligheder bortfalder støtten, herunder eventuel garanti for lån, som kommunalbestyrelsen har ydet efter § 58, eller som staten har ydet efter § 58 a. Er lejligheden udlejet på salgstidspunktet, kan lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.

§ 63 a. I enfamiliehuse, som på tilsagnstidspunktet er udlejede, og i tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet bebor den ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme, jf. dog § 63 b.

§ 63 b. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år, eller livsarving ophører udbetaling af den støtte, som er nævnt i § 59, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Ved afhændelse af tofamilieshuse som nævnt i § 63 a til andre end medejer, ægtefælle, husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år, eller livsarving ophører den støtte, der er nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den del af ejendommen, som ejeren bebor.

Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 63 a selv helt eller delvis tager det udlejede i brug, ophører den støtte, der er nævnt i § 59, stk. 3 og 4, til den ibrugtagne del.

§ 63 c. Boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af ydelsesstøtte til den del af ydelsen på indekslånet, som ikke vedrører betaling af afdrag, og ydelsesbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres.

§ 64. For lokaler, som er omfattet af en byfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller efter kommunalbestyrelsens skøn er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse. Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.

Stk. 2. For den del af lokalernes værdi, som - med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringsarbejder på ejendommene og indretning af lokalerne til formålet - ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg af ydelsesstøtte eller ydelsesbidrag, jf. § 59, ydes erstatning, jf. § 52, stk. 3.

Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan boligministeren, når betingelserne i § 63 c, er opfyldt, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis med et tillæg, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum.

Stk. 4. Regulering af den fastsatte begyndelsesleje sker som anført i § 60, stk. 8 og 10.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tinglyser deklaration om bestemmelserne i stk. 3 og 4 på ejendommen.

§ 64 a. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 59, 60, 62, 63, 63 a-63 b og 64, stk. 1, kan af ejeren indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

§ 65. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for kommunalbestyrelsens ydelse af støtte og beføjelser i øvrigt efter reglerne i §§ 57-64.

§ 66. Udgifter til ydelsesstøtte afholdes af staten.

Stk. 2. Kommunen refunderer staten 6/7 af udgiften til afdrag på de i § 59, stk. 6, nævnte indekslån.

Stk. 3. De udgifter, som kommunen har afholdt til byfornyelse efter § 57, stk. 1 og 2, refunderes af staten med 50 pct. Tab på garantier for lån efter § 58 refunderes af staten med 75 pct. Boligministeren fastsætter dog nærmere regler om, hvilke udgifter til orientering af beboerne efter § 9, stk. 1, staten refunderer efter 1. pkt.

Stk. 4. Udgiften til ydelsesbidrag afholdes af staten.

Stk. 5. Har staten afholdt udgifter til ydelsesbidrag, som omfatter et beløb, der vedrører den del af ydelsen på det i § 59 b nævnte nominallån, der overstiger 8, men ikke 11 pct. af det kontante låneprovenu, kan staten forlange beløbet refunderet af Grundejernes Investeringsfond. Staten kan højst forlange refusion af udgifter til ydelsesbidrag til lån på op til 2,7 mia. kr., såfremt der er givet tilsagn om ydelsesbidrag inden udgangen af 1993. Refusionen nedsættes i samme omfang, som ydelsesbidraget aftrappes efter § 59 b, stk. 3. Ved omprioritering efter § 59 c nedsættes først den del af udgiften til ydelsesbidrag til de i § 59 b nævnte nominallån, der ikke kan forlanges refunderet efter 1. pkt.

Stk. 6. Statens udgifter efter stk. 1-4 afholdes efter boligministerens bestemmelse, jf. § 67.

Stk. 7. De i stk. 1-4 nævnte udgifter, der vedrører en kommunalbestyrelses beslutning efter § 8, stk. 3, afholdes endeligt af kommunen og kan ikke udlignes efter reglerne i § 68.

§ 67. Kommunalbestyrelser, der søger gennemført byfornyelse og boligforbedring efter lovens regler samt meddeler påbud efter § 72, stk. 1, skal hvert år fremsende et overslag over de beløb, der forventes at medgå til nærmere bestemte byfornyelses- og boligforbedringsarbejder i de følgende 4 år. Beløbet skal for hvert år omfatte udgifter til boligforbedringsarbejder, der ventes finansieret med indekslån med ydelsesstøtte, jf. § 59 a, stk. 1, med ydelsesstøtte, jf. § 59 a, stk. 2, med nominallån med ydelsesbidrag, jf. § 59 b, samt de kommunale udgifter, hvortil der ønskes statsrefusion efter § 66, stk. 3.

Stk. 2. Inden for beløbsrammer fastsat på de årlige finanslove kan boligministeren bevilge kommunalbestyrelsen refusion efter § 66, stk. 3, af udgifter til byfornyelses- og boligforbedringsarbejder samt bemyndige kommunalbestyrelsen til, inden for et nærmere angivet beløb, at give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til finansiering af forbedringsarbejder, i det omfang de nævnte arbejder er omfattet af en beslutning i henhold til kap. II, III eller VIII og arbejderne forventes iværksat inden for det pågældende år eller inden for de 3 følgende finansår og afsluttet inden for den nævnte periode. Den bevilgede refusion kan udbetales forskudsvis. Rente på 3 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto tilskrives forskudsvis udbetalte beløb fra udbetalingen, indtil beløbene anvendes af kommunen. De tilskrevne renter skal kommunen anvende til byfornyelsesformål, hvortil der ikke ydes refusion efter § 66, stk. 3.

Stk. 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen ved udgangen af hvert finansår at indberette til boligministeren, i hvilket omfang der inden for den fastsatte ramme er givet tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag. Kommunalbestyrelsen skal samtidig indberette, i hvilket omfang der i det forløbne finansår er iværksat byfornyelses- og boligforbedringsarbejder, hvortil udgifterne er refusionsberettigede efter bevilling efter stk. 2.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen inden for et finansår ikke har udnyttet rammen for tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag fuldt ud, kan boligministeren tillade, at den resterende del udnyttes i det følgende finansår. Er der i et finansår ikke iværksat byfornyelses- eller boligforbedringsarbejder, hvortil udgifterne er refusionsberettiget ifølge bevilling efter stk. 2 i det omfang, det var forudsat ved bevillingen, kan boligministeren tillade, at yderligere arbejder iværksættes efter bevillingen i det følgende finansår, eller nedsætte bevillingen og forlange forholdsmæssig tilbagebetaling af forskudsvis udbetalte beløb.

Stk. 5. Det påhviler kommunalbestyrelsen ved udgangen af hvert finansår at fremsende en opgørelse over refusionsberettigede beløb, der er afholdt i det forløbne finansår.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for beregningen af ydelsesstøtte og ydelsesbidrag og opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer for de udgifter, der kan medtages som godkendte forbedringsudgifter og ved refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og tidsfrister for endelig afregning.

§ 68. Halvdelen af kommunens udgifter til refusion efter § 66, stk. 2, og af de refusionsberettigede byfornyelsesudgifter, som i medfør af § 66, stk. 3, afholdes endeligt af kommunen, fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

§ 69. Boligministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning, forskning, rådgivning og planlægning vedrørende boligforbedring og byfornyelse.

Stk. 2. Boligministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om byfornyelsesforsøg og boligforbedringsforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder til byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt ydes statsstøtte til.

Stk. 3. Boligministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde støtte til programudarbejdelse vedrørende forsøg efter stk. 2 og til mindre byggetekniske forsøg, samt erfaringsformidling vedrørende byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 4. Boligministeren kan for forsøg efter stk. 2 og 3 tillade, at en beslutning om forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme alene vedrører en enkelt ejendom og omfatter andre punkter end de, der er nævnt i § 3.

Stk. 5. Boligministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af statens andel af byfornyelsesudgifter, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunerne, inden arbejdernes iværksættelse.

Stk. 6. Boligministeren kan for byfornyelsesforsøg og boligforbedringsforsøg efter stk. 2 og 3 forhøje refusionen efter § 66, stk. 3, fra 50 pct. og indtil 100 pct. for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 7. Efter boligministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til byfornyelsesforsøg, boligforbedringsforsøg og mindre byggetekniske forsøg med byfornyelse omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter § 66, stk. 3.

Kapitel VII a

Byggeskadefonden vedrørende byfornyelsesforanstaltninger

69 a. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring af skader, der har årsag i forhold ved ombygningen.

Stk. 2. Fondens dækningsområde omfatter:

  • 1) Ombygningsarbejder efter denne lov gennemført med offentlig støtte i henhold til reglerne i kap. VII.
  • 2) Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Fondens dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.

Stk. 4. Fonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af byggeskader. I fondens støtte fragår eventuelle beløb, som ejeren har krav på at få dækket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Stk. 5. Støtte fra fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra ombygningsarbejdernes aflevering.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 2-5 nævnte forhold.

§ 69 b. Bygherren skal foranledige, at der foretages en registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen påbegyndes.

Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen. Ejer skal udarbejde og følge en plan for drift og vedligehold for de gennemførte ombygningsarbejder samt holde det ombyggede forsvarligt ved lige. Ejer skal på lejerens forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå den i 2. pkt. nævnte plan på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3. Uenighed om bygningsejerens opfyldelse af den i stk. 2 nævnte plan kan af mindst 1/4 af lejerne og i ejendomme med beboerrepræsentation efter lejeloven af beboerrepræsentanterne i den pågældende ejendom indbringes for byfornyelsesnævnet, medmindre ejendommen er omfattet af bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. I så fald skal indbringelse ske for huslejenævnet. Nævnet kan pålægge ejeren at lade bestemte foranstaltninger udføre og fastsætte nærmere vilkår herfor, herunder fastsætte en tidsfrist for den enkelte foranstaltnings gennemførelse. Har ejeren ikke inden for den fastsatte frist gennemført foranstaltningerne, kan Grundejernes Investeringsfond lade disse gennemføre for ejerens regning.

Stk. 4. Bestrider ejeren, at Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre foranstaltningerne, eller udgifternes rimelighed, kan ejeren deponere beløbet eller efter aftale med investeringsfonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 5. Forrentning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om investeringsfondens adgang til at kræve gebyr for administrationen i forbindelse med foranstaltningernes udførelse fastsættes af boligministeren.

Stk. 6. Såfremt ejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 4, kan Grundejernes Investeringsfond til dækning af udgifterne ved foranstaltningernes gennemførelse yde ejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af investeringsfonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentningen efter stk. 5. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for investeringsfondens beslutning efter stk. 3, 4. pkt. Investeringsfonden skal på begæring af en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.

Stk. 7. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.

Stk. 8. Såfremt investeringsfonden efter stk. 7 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejere efter påkrav herom betale til fonden, som refunderer ejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har frigørende virkning.

Stk. 9. Fonden skal med henblik på at vurdere ejendommens tilstand og registrere eventuelle skader inden udløbet af en periode på 5 år efter ombygningsarbejdets aflevering forestå og afholde udgiften ved gennemførelse af et eftersyn (5-års-eftersyn).

Stk. 10. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1, 2 og 11 nævnte forhold.

Stk. 11. Ejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

§ 69 c. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af boligministeren på grundlag af indstillinger fra de i stk. 2 nævnte organisationer og myndigheder.

Stk. 2. Kommunernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation, Lejernes Landsorganisation og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation indstiller hver eet medlem til fondens bestyrelse. Københavns og Frederiksberg Kommuner indstiller i fællesskab eet medlem.

Stk. 3. Der udpeges og indstilles stedfortrædere efter reglerne i stk. 1 og 2. Udpegning af bestyrelsen og stedfortrædere sker for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Boligministeren godkender fondens vedtægter og fastsætter nærmere regler om fondens administration, regnskaber og revision heraf.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om sin virksomhed.

§ 69 d. Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte ombygningsudgifter. Bidraget indbetales af kommunen til fonden, når ombygningsregnskabet er godkendt.

Stk. 2. Der betales ikke bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 69 a, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Fonden kan, såfremt det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter og efter boligministerens nærmere bestemmelse herom, opkræve et ekstraordinært bidrag fra samtlige ejendomme omfattet af fondens dækningsområde.

Stk. 4. Såfremt indbetaling af bidrag efter stk. 3 ikke sker rettidigt, påløber der fra forfaldsdagen renter, der udgør den rente, der fastsættes efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Der tillægges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og renter.

§ 69 e. Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af indeksregulerede realkreditlån med pant i den pågældende ejendom. I de i § 59, stk. 4, nævnte ejendomme kan låneoptagelse efter ejerens valg i stedet ske med nominallån. Fonden afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne realkreditlån, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder garanti for låneoptagelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Fonden godtgør kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for fondens regresret ved senere overdragelse af byfornyede ejendomme.

§ 69 f. Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter

  • 1) yde lån til Byggeskadefondens etableringsudgifter, indtil udgifterne kan afholdes af de i § 69 d indbetalte bidrag. Lån forrentes med 6 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto;
  • 2) stille garanti for Byggeskadefondens udgifter til dækning af skader omfattet af § 69 a. En eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og Byggeskadefonden skal godkendes af boligministeren.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden.

Kapitel VIII

Kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og

opholdsrum

§ 70. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det må befrygtes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2. Ved skønnet over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav i stk. 3 og stk. 4.

Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal

  • 1) yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
  • 2) have fyldestgørende adgang for dagslys,
  • 3) have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri og
  • 4) have mulighed for tilstrækkelig opvarmning.

Stk. 4. Enhver lejlighed skal

  • 1) have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,
  • 2) have behørigt afløb for spildevand og
  • 3) have tilfredsstillende adgang til wc eller, hvor wc-indlæg ikke er påbudt, til forsvarligt indrettet klosetrum.

Stk. 5. Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

§ 71. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.

Stk. 2. En boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:

  • 1) 1 formand samt 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen (i København borgerrepræsentationen eller magistraten).
  • 2) 1 medlem, der er læge.
  • 3) 1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab.
  • 4) 1 medlem, der er bygningssagkyndig.
  • 5) 1 medlem, der har bestået juridisk kandidateksamen.
  • 6) 1 medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen.
  • 7) 1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen.

Stk. 3. Findes der ikke større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en ejer, der tillige er udlejer.

Stk. 4. De i stk. 2, nr. 2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af kommunalbestyrelsen (i København borgerrepræsentationen eller magistraten).

Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, jf. lov om boligbyggeri, erstattes det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligselskaber i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almennyttige boligselskaber i kommunen.

Stk. 6. Samtidig med valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt een eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 7. Boligkommissionens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen fastsætter et regulativ for boligkommissionens virksomhed.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen stiller den fornødne medhjælp til rådighed for boligkommissionen, og udgifterne ved dennes virksomhed, herunder eventuelle vederlag til formand og medlemmer efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, afholdes af kommunen.

§ 72. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 70, stk. 1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud herom. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter stk. 1, såfremt den enten yder offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet efter reglerne i kap. VII og § 52, stk. 3, eller kommunal støtte efter § 8, stk. 3. Tilsagn om offentlig støtte kan gives samtidig med godkendelse af projekt for de påbudte foranstaltninger.

Stk. 3. Påbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76, og om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet, skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af påbuddet.

Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte efter stk. 2.

§ 73. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 70, stk. 1-5, men vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke være rimeligt at påbyde foranstaltninger, der afhjælper faren, jf. § 72, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker efter udløbet af en samtidig fastsat frist for fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum (kondemnering).

Stk. 2. Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død, såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af en bebyggelse eller den eneste brugsenhed i bebyggelsen.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 74 a, skal kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 74 a.

Stk. 4. Skrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 75.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud, af hvilket ejeren skal have genpart, skal indeholde oplysning om, at prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk. 7-9.

Stk. 6. Forbud i medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7. En ejendom, på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.

Stk. 8. Stk. 7 kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,

  • 1) såfremt kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller
  • 2) såfremt der foreligger et godkendt forbedringsforslag, jf. § 75.

Stk. 9. Stk. 7 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om sanering eller efter reglerne i denne lov.

Stk. 10. For ejendomme, der er undergivet forbud i medfør af stk. 1, skal der ved førstkommende årsvurdering efter kondemneringsbeslutningen foretages ansættelse til ejendomsværdi og grundværdi under hensyntagen til den ved kondemneringen skete indskrænkning i ejendommens udnyttelsesmulighed, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ansættelsen foretages uden udgift for ejeren.

Stk. 11. Har ejeren ikke foretaget rydning af kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.

§ 74. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes.

Stk. 2. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får nedrivningspåbud først virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbuddets ikrafttræden ikke har ladet det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Stk. 3. Påbud om afspærring eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål er omfattet af påbuddet. Påbud om nedrivning skal tillige skriftligt meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Påbuddet skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76.

Stk. 4. Kondemnering efter § 73 medfører ikke adgang til erstatning. Ved påbud om nedrivning har ejeren ret til erstatning efter § 55 og tilskud efter § 56 samt til at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden.

Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter på naboejendomme, som ejeren af en ejendom, der er påbudt nedrevet, ikke er pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter § 57. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.

Stk. 6. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre. Nedrivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, samt afspærringer, udføres for ejerens regning.

§ 74 a. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kap. II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold efter § 73 eller efter § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.

Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter forbudet og værdien før forbudet. Værdien før forbudet opgøres efter reglerne i § 56, stk. 7-9.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af ejerlejligheder, der efter § 63, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamiliehuse, der er udlejet, på betingelse af, at lejligheden eller - for tofamiliehuse - mindst den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kap. II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt., har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt ikke kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før forbudet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 5 fører til.

Stk. 7. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kap. III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente der udgør Nationalbankens diskonto på tidspunktet for kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6 måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 73. Såfremt forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs § 75 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt et forbedringsforslag er fremsat, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til at indbringe forbudet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Såfremt forbudet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan der ikke ske udbetaling af tilskud, forinden byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder bestemmelserne i § 55, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., og § 56, stk. 11, tilsvarende anvendelse.

§ 75. Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag over for kommunalbestyrelsen. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en frist herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige tilfælde overstige 12 måneder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis et forslag skønnes at ville komme til at stride mod en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring efter denne lovs kap. II eller III eller ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i bygningslovgivningen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder, inden for hvilken forslaget skal være gennemført.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76. Beslutning efter stk. 3 skal tillige meddeles lejerne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med bygningslovgivningen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af boligtilsynsloven.

§ 75 a. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år. Forbuddet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 72 eller forbud efter § 73 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til at træffe beslutning efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen lader forbuddet tinglyse på ejendommen.

Stk. 2. Når der er meddelt påbud om nedrivning efter § 74, stk. 2, eller boligtilsynsloven, må der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 76.

§ 76. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kondemneringer og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i ejendommen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Kapitel VIII a

Midlertidige boliger til unge

§ 76 a. Boligministeren bemyndiges til at oprette en fond med det formål at iværksætte forsøg med at tilvejebringe og formidle midlertidige boliger for unge inden for de økonomiske rammer, der stilles til rådighed for fonden.

Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af boligministeren. Bestyrelsen kan antage bistand til at forestå den daglige ledelse.

Stk. 3. Fondens vedtægter godkendes af boligministeren.

Stk. 4. Fonden er underlagt revision efter lov om revision af statens regnskaber.

§ 76 b. Staten indskyder i finansåret 1987 5 mill. kr. i fonden. Bestyrelsen for fonden skal søge at tilvejebringe yderligere økonomiske bidrag til fonden.

§ 76 c. Fonden kan tilvejebringe midlertidige boliger til unge i egnede ejendomme, som fonden lejer, låner eller køber.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte ejendomme er kondemnerede efter § 73 og ubeboede, kan fonden fremsætte et forbedringsforslag over for kommunalbestyrelsen. Har fonden lejet eller lånt en sådan ejendom, kan forbedringsforslag kun fremsættes efter ejerens forudgående tiltræden.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, såfremt den skønner, at sundheds- og brandfare herved afhjælpes i et sådant omfang, at midlertidig benyttelse som boliger for unge er forsvarlig. Bestemmelsen i § 75, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis ejendommen eller en del af denne også efter forslagets gennemførelse ville vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i bygningslovgivningen, finder ikke anvendelse.

§ 76 d. Bestemmelserne i §§ 4, 5, 7, 46 a, 47-53, 58-68, 70, 73-74, 87, 100-105 og 113 a-b i lov om leje og bestemmelserne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der er omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Såfremt en beboer har indgået en tidsbestemt aftale med fonden om benyttelse af en beboelseslejlighed eller et enkeltværelse, kan tidsbegrænsningen ikke tilsidesættes.

Stk. 3. Beboere af midlertidige boliger for unge har ikke ret til en erstatningsbolig efter bestemmelserne i denne lovs kapitel IV.

§ 76 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af forsøg efter bestemmelserne i dette kapitel.

Kapitel IX

Byfornyelsesnævn

§ 77. I hver amtskommune samt i Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand, der skal være dommer, 2 bygningskyndige, en grundejer og en boliglejer. Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af sager, hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kap. VIII tiltrædes nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig sagkundskab, det andet skal være en læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden beskikkes af boligministeren. De 2 bygningskyndige medlemmer og medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab beskikkes af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningskyndige medlemmer må have særlig tilknytning til grundejer-, private andelsbolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Stk. 3. De medlemmer, der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og erhvervslejer, beskikkes af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger.

Stk. 4. Der beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5. Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 78. Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere ved en boligret, jf. § 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder tilsvarende anvendelse.

§ 79. Amtsrådet henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Amtskommunen henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af staten. Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog af kommunen.

§ 80. Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt inden 6 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Stk. 2. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet kommunalbestyrelsen og, hvis klagen vedrører ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at eventuelle ytringer i sagen må fremsættes inden 4 uger. Denne frist kan forlænges, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 81. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 82. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder kommunalbestyrelsen, skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget.

Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

§ 83. Byfornyelsesnævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 80, stk. 3, eller efter § 81, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet anse tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 3. Nævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til § 80, stk. 3, har fået underretning om sagens indbringelse for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen efter § 84 til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 6. Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring eller et påbud, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 84 ikke har opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

§ 83 a. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets virksomhed, herunder regler om nævnets kompetence samt om, at nævnsformanden alene uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer træffer afgørelse i formalitetsspørgsmål.

§ 84. Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven. Afgørelser efter § 24, stk. 1-3, § 43, stk. 1, § 64 a, stk. 1, og § 76, stk. 1 og 2, samt afgørelser efter bestemmelser fastsat i medfør af §§ 31 og 35 kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.

Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen. Angår sagen lejens størrelse, finder lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Byfornyelsesnævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.

Stk. 5. Har byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 83, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de begrænsninger, som følger af stk. 1 uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom. Med hensyn til byfornyelsesnævnets afgørelse efter § 36 kan boligretten dog ikke træffe bestemmelse om opsættende virkning.

Kapitel X

Forskellige bestemmelser

§ 85. Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes af boligministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fra kommuner og byfornyelsesselskaber indkalde oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i denne lov. Boligministeren kan i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.

Stk. 3. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. (Hypotekbanken). Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.

§ 85 a. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 86. Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på begæring af kommunalbestyrelsen eller boligkommissionen at afgive oplysninger til brug for boligforbedrings- og byfornyelsesvirksomheden, herunder tilvejebringelse af erstatningsboliger og kondemnering m.v. i medfør af denne lov.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan uden retskendelse forlange adgang til fast ejendom for at udøve den i stk. 1 nævnte virksomhed. Legitimation skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Politiet yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige et byfornyelsesselskab eller en af kommunen antaget rådgiver til på kommunalbestyrelsens vegne at fordre de i stk. 1 nævnte oplysninger afgivet eller at forlange den i stk. 2 nævnte adgang til fast ejendom.

Stk. 5. Spørgsmål om, hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2 kan kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.

§ 87. Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 22, stk. 2, § 30, stk. 1, § 30 a, § 33, stk. 5, jf. § 22, § 72, stk. 4, § 73, stk. 11, og § 74, stk. 6, 2. pkt., har udredet forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet beslutning om at lade arbejderne udføre.

§ 88. Med bøde straffes den, som

  • 1) ikke orienterer lejerne og eventuelle beboerrepræsentanter som angivet i § 19, stk. 3 og 4, § 25, stk. 5, og § 33, stk. 5,
  • 2) ikke underretter kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som angivet i § 19, stk. 5, og § 33, stk. 5,
  • 3) undlader at foretage anmeldelse af en ledig eller ubeboet lejlighed, jf. § 43,
  • 4) i strid med § 43 undlader at udleje til en person, der er anvist af kommunen,
  • 5) i strid med § 43 udlejer til en anden lejlighedssøgende,
  • 6) lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en anden lejlighedssøgende,
  • 7) opkræver højere leje end den, der er fastsat efter § 60,
  • 8) i strid med et forbud efter § 48, stk. 3, 2. pkt., anvender betegnelsen byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed,
  • 9) undlader at efterkomme et i medfør af § 30 a, § 72, stk. 1, § 73, stk. 1, eller § 74, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,
  • 10) overtræder en i medfør af § 75, stk. 4, tinglyst deklaration,
  • 11) undlader at afgive begærede oplysninger, jf. § 86, stk. 1.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter efter § 85 a, stk. 3.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Stk. 4. Såfremt en udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 3-5, og de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen, kan det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes. Reglerne i straffelovens § 79, stk. 1, 3. pkt., samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er der sket frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende, som anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Ved dom for de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf ikke idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt for lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender en anden ordning.

§ 89. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 90. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1983. Samtidig ophæves lov om boligtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. juli 1974.

Stk. 2. For de beslutninger, der er truffet i medfør af lov nr. 212 af 31. maj 1939 om boligtilsyn og sanering af usunde bydele kap. III og lov nr. 185 af 5. juni 1959 om boligtilsyn med senere ændringer, gælder dog disse love. De i medfør af lov nr. 53 af 25. februar 1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. med senere ændringer gældende bestemmelser i boligtilsynsloven bevarer deres gyldighed i samme omfang.

Stk. 3. Kommunalbestyrelser, boligkommissioner og boligtilsynsråd færdigbehandler de sager, der i henhold til lov nr. 185 af 5. juni 1959 om boligtilsyn med senere ændringer er indbragt for dem inden denne lovs ikrafttræden.

Stk. 4. Lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983, ophæves den 31. december 1984. Loven bevarer dog, med undtagelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., § 20 a, stk. 5, 6 og 7, § 52 a, stk. 1 og 2, §§ 55-64 b og § 66, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 3-5, sin gyldighed for så vidt angår saneringsplaner, der er vedtaget inden denne dato og senere ændringer i eller tillæg til disse planer.

Stk. 5. Samtidig med bekendtgørelse af en af boligministeren godkendt saneringsplan, jf. § 13 i lov om sanering, skal den sanerende underrette ejere af ejendomme med lejligheder, der skal rømmes af hensyn til saneringens gennemførelse, om bestemmelserne i denne lovs §§ 36, 38, stk. 1, 39 og 42, stk. 5.

Stk. 6. Til andelshavere, der efter § 20 a i lov om sanering indtræder som andelshavere og har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig efter denne lovs § 38, kan kommunalbestyrelsen yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor.

Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a, stk. 3, i lov om sanering kan beboerne vælge at danne en privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i lov om boligbyggeri. § 14, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 9. Efter anmodning fra en kommunalbestyrelse kan boligministeren bemyndige kommunalbestyrelsen til at ændre sin vedtagelse i medfør af saneringslovens § 9 til en beslutning i medfør af denne lovs § 7, stk. 1. Tilsvarende gælder, når kommunalbestyrelsen i medfør af saneringslovens § 9 a, stk. 1, jf. § 12, har taget endelig stilling til en af et saneringsselskab vedtaget saneringsplan og planen af saneringsselskabet og kommunalbestyrelsen ønskes ændret til en byfornyelsesbeslutning. Beslutningen efter § 7, stk. 1, kan i så fald træffes af kommunalbestyrelsen uden iagttagelse af bestemmelserne i § 9. Som vilkår herfor kan boligministeren kræve beløb udbetalt efter saneringslovens regler tilbagebetalt og pålægge kommunalbestyrelsen at refundere saneringsselskabet eventuelle lån efter saneringslovens § 47.

Stk. 10. Efter anmodning fra en kommunalbestyrelse kan boligministeren godkende, at der opføres ny bebyggelse på ejendomme, overtaget af kommunalbestyrelsen efter § 16 i lov om sanering, uanset at der ikke er godkendt en saneringsplan, der omfatter ejendommen. Bestemmelserne i stk. 9, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Uanset bestemmelserne i § 8, stk. 1, og § 33, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse søge boligforbedringer efter kap. III gennemført på ejendomme, der tidligere har været omfattet af vedtagne saneringsplaner, eller hvortil der efter § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om sanering, er ydet lån. Såfremt ejendommene ejes af kommunen eller af et sanerings- eller byfornyelsesselskab, og boligforbedring af disse ejendomme ikke skønnes rimelig, kan kommunalbestyrelsen med boligministerens godkendelse beslutte at nedrive bygningerne. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter 1. eller 2. pkt., kan den efter § 66, stk. 3, jf. § 57, under udgifterne medtage eventuelle tab på de pågældende bygninger i højst 10 år efter saneringsplanens vedtagelse.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til dækning af tab ved afhændelse af ejendomme, hvortil der efter § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om sanering er ydet lån, og kan medtage sådanne udgifter i udgifterne til byfornyelse, jf. § 57. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan boligministeren endvidere godkende, at bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på tab ved afhændelse af ejendomme som nævnt i § 47, stk. 1, nr. 3, i lov om sanering og på de i § 47, stk. 1, nr. 4, i samme lov nævnte udgifter, samt på udgifter til undersøgelse og afhjælpning af jordforurening vedrørende ejendomme erhvervet med lån ydet i henhold til §§ 47-49 i lov om sanering i det omfang disse foranstaltninger vil medføre tab for den sanerende. Stk. 11, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere godtgøre udgifter, afholdt af godkendte sanerings- eller byfornyelsesselskaber til forberedelse af sanering eller byfornyelse, vedrørende områder, hvor kommunalbestyrelsen vedtager en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning, og medtage disse udgifter i udgifterne til byfornyelse, jf. § 57.

Stk. 13. Er de arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i saneringsplaner, som er vedtaget 1. juli 1983 eller senere eller bestemt i senere ændringer i eller tillæg til disse planer, finder §§ 58 a, 59 og 62 tilsvarende anvendelse.

Stk. 14. Er der meddelt tilsagn om rentesikring til de arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 1, i lov om sanering, bestemt i en saneringsplan vedtaget før 1. juli 1983 eller bestemt i ændringer i eller tillæg til disse planer, kan ejeren, indtil den offentlige støtte er endeligt fastsat, vælge, om støtten skal ydes efter reglerne i §§ 21 og 32 og kap. X i lov om sanering eller efter reglerne i denne lovs kap. VII.

Stk. 15. Den godtgørelse, der er nævnt i § 57, stk. 3, indgår ikke i de udgifter, hvortil staten yder støtte efter kapitel X i lov om sanering.

Stk. 16. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af lov om sanering skal, medmindre afhændelse sker i medfør af samme lovs §§ 20 a-20 e, søges afhændet ved offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en anden afhændelsesmåde.

Stk. 17. Er en ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, helt eller delvis rømmet, finder § 30 a, § 56 a, § 87, stk. 1, og § 88, stk. 1, nr. 9, tilsvarende anvendelse. Udgifterne til godtgørelse efter § 56 a afholdes af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Stk. 18. Udbetaling af rentesikring efter § 52 i lov om sanering ophører ikke, hvis en ejerbolig, hvortil der er ydet rentesikring, afhændes til en medejer eller et husstandsmedlem, som husstandsfællesskab har bestået med i de sidste 5 år.

Stk. 19. Boligministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at færdiggøre saneringsplaner, jf. stk. 4, 2. pkt., og herunder godkende eller endeligt vedtage tillæg til saneringsplaner samt berigtige endelige saneringsregnskaber. Boligministeren kan endvidere fastsætte en endelig frist for afslutning af saneringer og berigtigelse af endelige regnskaber, herunder regler om nedsættelse eller bortfald af statsstøtten, hvis disse frister overskrides.

Stk. 20. Lån ydet til ejendomme, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering, kan omprioriteres. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Efter en omprioritering videreføres rentesikringen, jf. § 52 i lov om sanering, efter de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån. Efter en omprioritering overføres den kommunale garanti til omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i 1.-6. pkt.

Stk. 21. Er det beregnede rentesikringsbeløb efter § 52 i lov om sanering mindre end 1.000 kr. årligt, kommer det ikke til udbetaling.

Stk. 22. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån omfattet af § 47 a, stk. 1, i lov om sanering kan rykke for lån til finansiering af ejerens udgifter til finansiering af statsstøtten i perioden fra ombygningens afslutning til støttens udbetaling, idet omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens tilladelse, at det i 1. pkt. nævnte lån til finansiering af statsstøtten forrentes med en årlig rente, der på tidspunktet for lånets optagelse ikke overstiger markedsrenten for sædvanlige lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i udlejningsejendomme.

Stk. 23. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om acontoudbetaling af rentesikring efter lov om sanering.

§ 91. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 92. (Ophævet). § 2 i lov nr. 136 af 13. april 1983 er sålydende:

Loven(* 3) træder i kraft den 15. april 1983. § 1, nr. 19 og 20,(* 4) træder dog først i kraft den 1. juli 1983.

§ 2 i lov nr. 246 af 6. juni 1985 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 5) træder i kraft 1. juli 1985.

Stk. 2. § 33, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, træder først i kraft 1. januar 1986.

Stk. 3. § 60 a, stk. 6, i lov om byfornyelse og boligforbedring, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 89, finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter den 1. juli 1985.

§ 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 299 af 4. juni 1986 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 6) træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr. 1, 2, 6, 10, 11, 23, 25, 31, 33, 36, 37, 38, 41 og 42, i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring, bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves.

§ 5 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 7) træder i kraft den 1. juli 1987.

Stk. 2. For ejendomme, hvor der før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om rentebidrag, kan ejeren, medmindre indekslånet er udbetalt, vælge finansiering med ydelsesbidrag, såfremt ejendommen er omfattet af enten § 59, stk. 4, eller § 90, stk. 12, i lov om byfornyelse og boligforbedring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 37. Kommunalbestyrelsen skal senest 1. november 1987 underrette ejeren om de nye finansieringsregler og samtidig fastsætte en frist på mindst 6 uger for ejeren til at ansøge om ydelsesbidrag. Ansøgning skal dog være indgivet senest 31. december 1987.

Stk. 3. Er der før denne lovs ikrafttræden truffet beslutninger i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, men ikke givet tilsagn om rentebidrag til ejere af ejendomme omfattet af § 59, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, skal kommunalbestyrelsen underrette de berørte ejere og lejere om de nye finansieringsregler. Dette gælder også, såfremt der ikke før denne lovs ikrafttræden er givet tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om sanering til ejere af ejendomme omfattet af en senest 31. december 1984 vedtaget saneringsplan, og omfattet af § 90, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3.

§ 7, stk. 1, i lov nr. 379 af 10. juni 1987 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 8) træder i kraft den 1. juli 1987, dog træder § 1, nr. 6 og 9, først i kraft den 1. januar 1988.

§ 32 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 er sålydende:

Loven(* 9) træder i kraft den 1. januar 1990. § 10 træder dog i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5 i lov nr. 322 af 24. maj 1989 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 10) træder i kraft den 1. juli 1989, dog har § 1, nr. 77(* 11), virkning fra 1. januar 1989, og § 1, nr. 78(* 12), træder først i kraft den 1. januar 1990. Indtil den 1. januar 1990 betales eventuelt vederlag til de i § 1, nr. 78, nævnte medlemmer af byfornyelsesnævnene af amtskommunen, i hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1, vedrørende kravene til boligens indretning. Indtil da gælder § 3, stk. 1, nr. 7 og 8(* 13), i lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 om byfornyelse og boligforbedring.

§§ 5 og 8 i lov nr. 843 af 20. december 1989 er sålydende:

§ 5

Loven(* 14) træder i kraft den 1. januar 1990, jf. dog §§ 6-9.

§ 8

De hidtil gældende regler i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987, som ændret ved lov nr. 322 af 24. maj 1989, og § 52 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering bevarer deres gyldighed for indekslån i ejendomme, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte før den 1. januar 1990.

§ 3 i lov nr. 269 af 2. maj 1990 er sålydende:

Stk. 1. Loven(* 15) træder i kraft den 1. juli 1990. Dog træder § 1, nr. 2(* 16) og 3(* 17), i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende(* 18).

Stk. 2. § 1, nr. 16(* 19), finder anvendelse på ombygningsarbejder, der udbydes den 1. juli 1990 eller senere, og til hvilke der den 1. juli 1990 eller senere ydes tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 3. For de ombygningsarbejder, der er udbudt inden den 1. juli 1990, og hvor tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring er ydet den 1. juli 1990 eller senere, kan § 1, nr. 16, finde anvendelse, såfremt arbejderne er gennemført under iagttagelse af de i Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder fastsatte bestemmelser, og såfremt der er foretaget en registrering, der efter Byggeskadefondens vurdering opfylder kravene i § 69 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.

§ 3 i lov nr. 274 af 8. maj 1991 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Loven(* 20) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for ejere af ejendomme, hvor forbud mod beboelse eller ophold er meddelt den 1. januar 1983 eller senere i medfør af § 73 eller i medfør af § 12 i boligtilsynsloven.

Stk. 3. For ejere af ejendomme, der har fået meddelelse om forbud inden denne lovs ikrafttræden, er det dog en betingelse for at opnå tilskud efter § 74 a, at ansøgning herom er indgivet inden 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft. Såfremt forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for meddelelse af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 4. Lovens § 73, stk. 3, bevarer sin gyldighed for så vidt angår forbud, der er nedlagt før denne lovs ikrafttræden.

§ 33 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 er sålydende:

§ 33

Loven(* 21) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

§ 3 i lov nr. 1044 af 23. december 1992 er sålydende:

§ 3

Loven(* 22) træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 2 i lov nr. 438 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 2

Stk. 1. Loven(* 23) træder i kraft den 1. oktober 1993. Dog træder § 90, stk. 22 og 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55, i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Ud over den regulering, der er nævnt i lov om byfornyelse og boligforbedring § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, reguleres grundydelsen den 1. januar 1994 med et beløb, der svarer til forskellen mellem grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3 og 4, og grundydelsen reguleret efter § 59 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41.

§ 5 i lov nr. 441 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 5

Stk. 1. Loven(* 24) træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6 i lov nr. 418 af 1. juni 1994 er sålydende:

§ 6

Stk. 1. Loven(* 25) træder i kraft 1. januar 1995. Dog træder § 1, nr. 14, 15, 17, 35, 36 og 38 i kraft 1. juli 1994.

Stk. 2. For beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der inden udgangen af 1994 er meddelt bindende tilsagn, jf. samme lovs § 67, stk. 2, finder de hidtil gældende bestemmelser i samme lovs kapitel VII, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat anvendelse, jf. dog stk. 3-5. For ejendomme omfattet af beslutninger som nævnt i 1. pkt. finder dog bestemmelserne i § 59 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, og § 66, stk. 5, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 36, anvendelse.

Stk. 3. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning som nævnt i stk. 2, og hvor der før 1. juli 1994 er meddelt ejeren tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 59 a, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ejeren, medmindre indekslånet er helt eller delvis udbetalt, enten vælge finansiering med nominallån, såfremt ejendommen er omfattet af samme lovs § 59, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, eller af samme lovs § 90, stk. 13, eller vælge finansiering med nominallån med ydelsesbidrag, såfremt ejendommen er omfattet af § 59, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, eller samme lovs § 90, stk. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden behandling af en ejers anmodning om acontoudbetaling af indekslån og senest den 1. oktober 1994 underrette ejerne af de berørte ejendomme om de nye finansieringsregler og samtidig fastsætte en frist på mindst 6 uger for ejeren til at ansøge om ændring af det meddelte tilsagn.

Stk. 4. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning som nævnt i stk. 2, og hvortil der ikke før 1. juli 1994 er meddelt ejeren tilsagn om offentlig støtte, finder bestemmelserne i § 59, stk. 3-6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, anvendelse uanset stk. 2.

Stk. 5. For ejendomme som nævnt i stk. 4 finder bestemmelserne i § 59, stk. 2, og § 66, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14 og 35, anvendelse uanset stk. 2.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, finder kun anvendelse på lejeforhøjelser, lejefastsættelser ved genudlejning samt boligafgiftsforhøjelser, der træder i kraft efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 7. Boligministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at bestemmelserne i samme lovs kapitel VII, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, om fastsættelsen af lejen efter byfornyelsen fortsat finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen før den 14. april 1994 for et større sammenhængende utidssvarende byområde, jf. § 2, har vedtaget en samlet overordnet plan, såfremt der i planen er angivet

  • 1) de enkelte ejendomme, der forventes at blive omfattet af beslutninger efter loven,
  • 2) en tidsfølge for gennemførelse af beslutningerne,
  • 3) en overordnet målsætning og strategi for gennemførelse af beslutningerne, herunder en angivelse af det forventede fremtidige lejeniveau,
  • 4) retningslinjer for samarbejde med ejere og lejere inden for de pågældende områder.

Stk. 8. Boligministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at bestemmelserne i samme lovs kapitel VII, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, om fastsættelsen af lejen efter byfornyelsen fortsat finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen før den 14. april 1994 har truffet en beslutning efter kapitel II, III eller VIII i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 9. Boligministeren kan endvidere efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillade, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder anvendelse i byområder og ejendomme, hvor der hos beboerne før den 14. april 1994 er skabt berettigede forventninger om et konkret tilkendegivet lavere lejeniveau efter byfornyelsen.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsens anmodning efter stk. 7-9 skal være kommet frem til boligministeren senest den 15. januar 1995.

Stk. 11. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 7-10 omhandlede forhold.

Stk. 12. § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for lejere i ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 7-10, såfremt boligministeren har tilladt, at bestemmelserne i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, om fastsættelse af lejen fortsat finder anvendelse på ejendommene.

Boligministeriet, den 15. september 1994

Flemming Kofod-Svendsen

/ Inge Schouby Andersen

Officielle noter

(* 1) Bestemmelsen træder først i kraft ved boligministerens bekendtgørelse herom, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 322 af 24. maj 1989.

(* 2) Bestemmelsen finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter den 1. juli 1985, jf. lov nr. 246 af 6. juni 1985, § 2, stk. 3.

(* 3) Lovændringen vedrører § 15, stk. 1 og 2, § 23, § 24, § 31, § 33, stk. 3 og 4, § 35, § 39, § 41, stk. 2, § 42, stk. 1, 2, 4, 8 og 12, § 43, stk. 1 og 5, § 46, stk. 3-5, § 60, stk. 3, § 77, stk. 1 og 3, og § 90, stk. 5.

(* 4) Vedrører § 77, stk. 1 og 3.

(* 5) Lovændringerne vedrører § 3, stk. 1 og 3, § 7, stk. 1 og 5, § 7 a, § 8, stk. 2 og 3, § 9, stk. 1 og 4, § 10, stk. 2, § 14, stk. 2, 4, 5 og 9, § 17, § 19, stk. 1 og 3-6, § 19 a, § 19 b, § 20, § 21, stk. 1, 2 og 4, § 22, § 23, § 23 a, § 24, § 25, stk. 1, § 29, stk. 2, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2-6, § 34, stk. 3, § 36, § 37, § 38, stk. 1, 2 og 5, § 39, § 40, § 41, stk. 1, § 42, stk. 4-6 og 11, § 43, stk. 1 og 2, § 44, stk. 1, § 44 a, § 45, stk. 1-3 og 5, § 46, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, § 47, § 51, § 52, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 2 og 4, § 57, stk. 1, § 58, § 59, § 60, stk. 2, 3 og 5, § 60 a, § 60 b, § 60 c, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 3, § 64 a, § 66, § 67, stk. 1-3 og 6, § 68, § 69, stk. 2-7, § 72, stk. 1, 2 og 4, § 73, stk. 1, 2, 4 og 11, § 74, § 75, stk. 1, § 75 a, § 77, stk. 1 og 4, § 83 a, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1, § 88, stk. 1, 2 og 5, § 90, stk. 4-11, § 92 og § 93.

(* 6) Lovændringerne vedrører § 36, stk. 2, § 40, stk. 1 og 4, § 41, stk. 1 og 2, § 45, § 46, § 60 b og § 69, stk. 3.

(* 7) Lovændringerne vedrører § 7 a, stk. 8, § 8, stk. 3 og 4, § 14, stk. 6, 7 og 8, § 15, stk. 4, § 23, stk. 1, § 32, stk. 1, § 39, stk. 3, § 40, stk. 4, § 53, § 57, stk. 3, § 58, stk. 1, § 58 a, § 59, stk. 1, 3, 4 og 5, §§ 59 a-b, § 60, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 2, § 64 a, § 66, stk. 3-7, § 67, stk. 1-4 og 6, §§ 76 a-e, § 85, stk. 2 og § 90, stk. 12 og 13.

(* 8) Lovændringerne vedrører § 3, stk. 3, 4 og 5, § 7, stk. 1, nr. 3, § 14, stk. 2, § 15, stk. 3 og § 32, stk. 1.

(* 9) Lovændringerne vedrører § 41, § 77, stk. 1-3, og § 79.

(* 10) Lovændringerne vedrører § 3, stk. 1-6, § 5, stk. 1 og 4, § 7, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, og stk. 4, § 7 a, stk. 4 og 5, § 7 b, § 9, stk. 2, 6 og 7, § 13, § 14, stk. 2, 3, 6, 8, 9 og 11, § 15, stk. 4, § 17, stk. 1, § 18 a, § 19, stk. 5, nr. 1, § 24, stk. 1-5, § 30 a, § 31, § 31 a, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 3 og 4, § 36, stk. 1, 3 og 5, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, § 44 a, stk. 1, § 56, stk. 8 og 9, § 56 a, § 57, stk. 3, § 58, stk. 1 og 2, § 58 a, stk. 1, § 59, stk. 3-5, § 60, stk. 2-5, § 60 a, stk. 4 og 5, § 60 c, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 3, §§ 63 a-63 b, § 64, stk. 3, § 64 a, stk. 1 og 2, § 69, stk. 2, 6 og 7, § 71, stk. 5, § 73, stk. 3, 5, 6, 9 og 10, § 74, stk. 5, § 75, stk. 4, 5 og 7, § 76, stk. 1-3, § 79, § 83 a, § 84, stk. 1 og 5, § 87, stk. 1, § 88, stk. 1, nr. 9 og 10, § 90, stk. 4, 7, 10, 12, 13, 14 og 16-19, og § 92.

(* 11) Vedrører § 79, 3. pkt.

(* 12) Vedrører § 79, 4. pkt.

(* 13) § 3, stk. 1, nr. 7 og 8 er sålydende: 7) Hver lejlighed skal indeholde mindst eet opholdsrum på normalt mindst 18 m2 eller to opholdsrum af en rimelig størrelse. Lejlighedens gulv må ikke ligge under det omgivende terræn, medmindre dette er tilladt efter reglerne i byggelovgivningen. 8) Hver lejlighed skal indeholde et køkken af en efter forholdene rimelig størrelse og kvalitet. Køkkenet skal normalt mindst være 6 m2, når lejligheden har mere end eet beboelsesrum.

(* 14) Lovændringerne vedrører § 23, stk. 1, § 52, stk. 3, § 59, stk.1, 3, 4 og 5, § 59 a, § 60, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 3, § 63 b, stk. 1-4, § 64, stk. 2, § 66, stk. 1 og 2, § 67, stk. 1-4 og 6, § 68 og § 90, stk. 4.

(* 15) Lovændringerne vedrører § 3, stk. 2, § 7 b, § 8, stk. 1, § 14, stk. 5, § 25, § 26, stk. 2, § 31 a, nr. 2, § 31 b, § 42, stk. 11, § 50, § 57, stk. 1, § 63 b, stk. 4, § 65, § 66, stk. 3, § 67, stk. 1, §§ 69 a-69 f, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 1 og 4.

(* 16) Vedrører § 7 b.

(* 17) Vedrører § 8, stk. 1, 2. pkt.

(* 18) Loven blev bekendtgjort den 3. maj 1990.

(* 19) Vedrører §§ 69 a-69 f.

(* 20) Lovændringerne vedrører § 56, stk. 3, § 66, stk. 3, § 73, stk. 2, 4, 5, 6, 9 og 10, og § 74 a.

(* 21) Lovændringerne vedrører § 85, stk. 3, § 85 a og § 88, stk. 2-6.

(* 22) Lovændringen vedrører § 66, stk. 5.

(* 23) Lovændringerne vedrører § 2, § 3, stk. 1, 2 og 4, § 5, stk. 1 og 3, § 6, § 7, stk. 1-9, § 7 a, stk. 3, § 7 b, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 2, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, § 31 b, stk. 1-3, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 2 og 5, § 40, stk. 2, § 47, stk. 3, § 48, stk. 4, § 56, stk. 2, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1 og 3, § 59, stk. 1, § 59 b, stk. 3 og 4, § 66, stk. 3, § 69 b, stk. 2-11, § 69 d, stk. 1, § 72, stk. 3, § 73, stk. 3, § 75, stk. 5, § 77, stk. 1-3, § 85, stk. 4, § 87, stk. 1, § 90, stk. 12 og 20-23.

(* 24) Lovændringerne vedrører § 3, stk. 4 og 5, § 14, stk. 3, § 16, stk. 3 og 4, § 16 a og § 42, stk. 5.

(* 25) Lovændringerne vedrører § 14, stk. 9-11, § 15, stk. 4, § 19 a, stk. 1, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 47, stk. 4-6, § 56, stk. 10, § 57, stk. 1, § 58, stk. 3 og 4, § 58 a, stk. 1, 3 og 4, § 59, stk. 2-6, § 59 a, stk. 2, § 59 c, § 60, stk. 2-12, § 60 a, stk. 1, 2 og 4-9, § 60 b, § 62, stk. 1-3, § 62 a, § 63, stk. 3, § 63 b, stk. 4, § 63 c, § 64, stk. 3 og 4, § 66, stk. 2, 3 og 5, § 74 a, stk. 10, § 76 c, stk. 1 og § 90, stk. 7.