Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven har til formål under hensyn til de tekniske muligheder, den samfundsmæssige udvikling, Danmarks internationale forpligtelser og ud fra en samfundsøkonomisk afvejning at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet.

Definitioner

§ 2. Ved stærkstrømsanlæg forstås: Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare.

Stk. 2. Ved elforsyningsanlæg forstås: Anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Stk. 3. Ved elmateriel forstås: Maskiner, apparater og materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i stærkstrømsanlæg.

Kapitel 2

Elektricitetsrådet

§ 3. Der nedsættes et elektricitetsråd til at bistå boligministeren ved lovens administration.

Stk. 2. Elektricitetsrådet har til opgave at følge den elsikkerhedsmæssige, tekniske og brugsmæssige udvikling og fastsætte regler og træffe beslutninger i sager, der i medfør af nærværende lov eller anden lovgivning er henlagt til rådet. Rådet skal endvidere inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, medvirke ved tilrettelæggelsen af markedskontrol, tilsyns- og kontrolopgaver i øvrigt og Danmarks deltagelse i det internationale norm- og standardiseringsarbejde. Rådet skal desuden forestå information om elsikkerhed.

Stk. 3. Rådet udarbejder selv sin forretningsorden, som godkendes af boligministeren. Rådet kan i forretningsordenen beslutte at nedsætte sagkyndige udvalg, og det kan delegere nærmere afgrænsede opgaver inden for rådets ressort til disse udvalg.

Stk. 4. Rådet kan indbyde sagkyndige eller repræsentanter for særligt berørte interesser til at deltage i behandlingen af enkelte spørgsmål.

Stk. 5. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.

§ 4. Elektricitetsrådet består af en formand og 17 medlemmer. Rådet skal sammensættes således, at det har et alsidigt kendskab til elsikkerhed og produktion, transmission og distribution af elektricitet samt til installationer og produktion, salg og brug af maskiner, elapparater og elmateriel. Rådets formand udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af boligministeren.

Stk. 2. Af de øvrige medlemmer udpeges 1) eet, der er elektroteknisk sagkyndig med en videnskabelig baggrund,

  • 2) eet, der har en juridisk baggrund,
  • 3) eet, der har samfundsøkonomisk indsigt,
  • 4) tre med særligt kendskab til henholdsvis produktion, transmission og distribution af elektricitet samt til installationsforhold efter indstilling af Danske Elværkers Forening,
  • 5) eet med særligt kendskab til installationer og installatørforhold efter indstilling af Elinstallatørernes Landsforening,
  • 6) eet med særligt kendskab til arbejdsforhold, herunder arbejdssikkerhed efter indstilling af Dansk El-Forbund,
  • 7) syv medlemmer med særligt kendskab til produktion af elmateriel samt handels- og forbrugerforhold efter indstilling af henholdsvis Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd, Dansk Industri, Landbrugsraadet, El-Branchens Leverandørforening, Elektronikindustrien og Det Danske Handelskammer,
  • 8) eet medlem efter indstilling af Kommunernes Landsforening,
  • 9) eet medlem efter fælles indstilling af Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3. Elektricitetsrådets medlemmer udnævnes for en periode af 4 år. Udtræder et medlem i løbet af perioden, udnævnes efterfølgeren for resten af perioden.

Stk. 4. Boligministeren kan inden udløbet af en udnævnelsesperiode, jf. stk. 3, fritage et medlem for hvervet efter anmodning fra den myndighed eller organisation, der har indstillet den pågældende, eller fra medlemmet selv.

§ 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed, jf. dog § 3, stk. 2-4, og § 7.

Stk. 2. Boligministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage Elektricitetsrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver, eller i sager, der har større principiel betydning.

Kapitel 3

Stærkstrømsbekendtgørelsen

§ 6. Boligministeren fastsætter efter indhentet udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet bestemmelser om

  • 1) lovens administration,
  • 2) tilsyn og kontrol med stærkstrømsanlæg og elmateriel,
  • 3) prøvning og certificering af elmateriel.

§ 7. Elektricitetsrådet fastsætter i en stærkstrømsbekendtgørelse bestemmelser om elsikkerhed for

  • 1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, herunder produktion, transmission og distribution af elektricitet,
  • 2) elinstallationer og elmateriel,
  • 3) udførelse og drift af andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan Elektricitetsrådet dispensere fra bestemmelserne i stærkstrømsbekendtgørelsen.

Stk. 3. Elektricitetsrådet kan i tilfælde, hvor forholdene gør det nødvendigt, stille særlige sikkerhedskrav, som afviger fra eller går ud over, hvad der er bestemt i stærkstrømsbekendtgørelsen, eller stille krav om særlig mærkning eller særlig vejledning vedrørende stærkstrømsanlæg og elmateriel.

Stk. 4. Elektricitetsrådet kan undtage visse grupper af stærkstrømsanlæg og elmateriel fra stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

§ 8. Bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen, der medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer for større befolkningsgruppers forhold med hensyn til brug af elektricitet, skal godkendes af boligministeren.

§ 9. I stærkstrømsbekendtgørelsen fastsættes endvidere bestemmelser med henblik på gennemførelse af EF-regler om elmateriel.

Kapitel 4

Kontrol og tilsyn

§ 10. Boligministeren varetager kontrol og tilsyn med stærkstrømsanlæg og elmateriel for at sikre opfyldelsen af stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Ministeren kan fastsætte særlige bestemmelser for offentligt ejede anlæg.

§ 11. Boligministeren kan give påbud til en ejer eller en bruger af et stærkstrømsanlæg om på egen bekostning at lade foretage eftersyn af anlægget og kan herunder fastsætte en frist for udbedring af fejl eller mangler ved anlægget.

Stk. 2. Boligministeren kan nedlægge forbud mod brugen af et stærkstrømsanlæg, der ikke opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Boligministeren kan lade elforsyningen til den pågældende installation afbryde eller give påbud til vedkommende elforsyningsvirksomhed om at foretage afbrydelse, såfremt ministeren finder det nødvendigt for at sikre overholdelsen af forbudet.

§ 12. Boligministeren kan til brug for gennemførelse af kontrollen med elmateriel fastsætte bestemmelser om oplysning, når elmateriellet markedsføres, udleveres eller installeres.

Stk. 2. Boligministeren kan nedlægge forbud mod salg, udlevering, installation eller brug af elmateriel, der ikke opfylder stærkstrømsbe-kendtgørelsens bestemmelser. Hvis udlevering eller salg af materiellet er påbegyndt, kan boligministeren om fornødent forlange forbudet offentliggjort.

Stk. 3. Boligministeren kan påbyde forhandlere af elmateriel at tilbagetage materiel omfattet af forbud efter stk. 2 samt at tilbagekalde sådant materiel.

Stk. 4. Boligministeren kan afkræve forhandlere, producenter og importører af elmateriel de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om materiellet på tidspunktet for salg, udlevering eller installation er i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser eller andre bestemmelser.

§ 13. Ejere og brugere af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter og forhandlere af elmateriel skal meddele alle oplysninger, som boligministeren anser for nødvendige for udøvelsen af de tilsynsopgaver, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Boligministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har mod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelse til enhver tid adgang til alle stærkstrømsanlæg samt alle lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles, oplagres eller benyttes elmateriel.

§ 14. Boligministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger forbundet med tilsyn og kontrol efter §§ 11-13.

Kapitel 5

Drift af stærkstrømsanlæg

§ 15. Ejeren eller brugeren af et stærkstrømsanlæg skal sørge for, at anlægget opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

§ 16. Virksomheder, der driver elforsyningsanlæg, må ikke gøre tilslutning til forsyningsnettet og forsyning til forbrugerne afhængig af strengere sikkerhedskrav end dem, der er fastsat i stærkstrømsbekendtgørelsen eller i en anden af boligministeren med hjemmel i denne lov fastsat bestemmelse.

Kapitel 6

Erstatningsansvar

§ 17. Den, der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.

Stk. 2. Kan skaden skyldes flere elforsyningsanlæg, hæfter alle, der driver anlæg, for hvilke det ikke kan bevises, at skaden ikke kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelidte. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af anden overenskomst lige for betaling af erstatning.

Kapitel 7

Ekspropriation og erstatning

§ 18. Når almenvellet kræver det, kan boligministeren tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

§ 19. En virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, kan med vedkommende rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution af elektricitet. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om rettighedserhvervelsen til anlægget afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anvendelse.

§ 20. Ved fremføring af ledninger til transmission eller distribution af elektricitet over, under eller langs med vej- eller jernbanearealer skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller vej- eller jernbanebestyrelse underrettes senest 4 uger inden arbejdets begyndelse. Reglerne i lov om offentlige veje finder i øvrigt anvendelse.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 21. Boligministeren kan efter indhentet udtalelse fra Elektricitetsrådet bemyndige Elektricitetsrådet eller andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige statslige og kommunale myndigheder eller private foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udføre tilsyns- og kontrolopgaver efter kapitel 4.

Stk. 3. Boligministeren kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndigheder, foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udstede påbud eller forbud.

§ 22. Myndigheder, private foretagender, elforsyningsvirksomheder og personer, der varetager opgaver efter reglerne i kapitlerne 3 og 4 og efter § 21, samt enhver, der yder bistand hertil, har tavshedspligt efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 f.

Stk. 2. Ingen, der varetager opgaver efter kapitel 4, må oplyse ejeren eller brugeren af en elinstallation om, hvorvidt et tilsynsbesøg sker som følge af en klage. Tilsvarende gælder i forbindelse med kontrol hos forhandlere eller producenter af elmateriel samt ved tilsyn på elforsyningsanlæg.

§ 23. Boligministeren kan i bestemmelser om tilsyn og kontrol med stærkstrømsanlæg og elmateriel, jf. § 6, nr. 2, foreskrive, at udførende myndigheder, private foretagender eller elforsyningsvirksomheder skal være akkrediteret til inspektion.

Stk. 2. Boligministeren kan i bestemmelser om prøvning og certificering af elmateriel, jf. § 6, nr. 3, foreskrive brug af akkrediteret prøvning og certificering.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger forbundet med påkrævet prøvning eller certificering.

§ 24. Med bøde straffes den, der

  • 1) overtræder § 15,
  • 2) tilsidesætter vilkår for dispensationer i medfør af loven eller i henhold til bestemmelser udstedt i medfør af loven eller
  • 3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til bestemmelser udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. I bestemmelser, der udstedes i medfør af loven, kan boligministeren fastsætte straf af bøde for overtrædelse af regler i bestemmelserne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.

Stk. 5. Ved overtrædelse af bestemmelser, der udstedes efter § 12, stk. 1, kan boligministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. Med hensyn til den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Betales den i stk. 5 nævnte bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 25. Udgifterne til Elektricitetsrådets virksomhed dækkes efter regler fastsat af boligministeren af afgifter, som opkræves hos producenter, importører og distributører af elektricitet, i det omfang gebyrer og indtægter i øvrigt ikke dækker udgifterne. Beløbenes størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

§ 27. Lov nr. 169 af 11. januar 1935 om elektriske stærkstrømsanlæg med senere ændringslove ophæves.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. Kontrol med elmateriel efter § 12 og deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde varetages dog fortsat af Danmarks Elektriske Materielkontrol til og med den 31. december 1993.

Stk. 5. § 2 d i den hidtil gældende lov om udgifterne ved Elektricitetsrådets og Danmarks Elektriske Materielkontrols virksomhed forbliver i kraft til og med den 31. december 1993.

§ 28. Udgifterne ved Danmarks Elektriske Materielkontrols virksomhed fra og med 1. januar 1994 til og med 31. december 1996 kan, i det omfang de ikke dækkes af indtægter ved markedskontrol, prøvning og godkendelse af elmateriel samt deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde eller indtægter i øvrigt, dækkes efter regler fastsat af boligministeren af afgifter, som opkræves hos producenter, importører og distributører af elektricitet. Beløbenes størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. maj 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Flemming Kofod-Svendsen

Officielle noter

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 73/23/EØF, EF-Tidende 1973 L77/29.