Udfærdiget i medfør af §§ 3, 5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993.
Bygningsreglement for småhuse omfatter huse med en bolig til
helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller
delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse og lignende, dvs. hvor boligerne er adskilt ved lodret
lejlighedsskel), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse,
campinghytter, garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre
bygninger, der opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede
enfamiliehuse eller sommerhuse. Bygningsreglement for småhuse gælder også,
selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som
sædvanligvis kan udøves i forbindelse med boliger.
a. Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af
eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber,
der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner
og anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførelse.
b. Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer,
herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners
køreledningsanlæg.
c. Gadetelefonskabe og telefonbokse.
d. Læskærme ved stoppesteder og lignende.
e. Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet,
måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og
trykforøgeranlæg for vand- og afløbssystemer samt radio- og blokhytter og
relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 (m2) og en højde, der
ikke overstiger 3,0 m.
f. Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af
Beredskabsstyrelsen.
g. Hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m.
a. Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden
(matrikelbetegnelse og post- eller BBR-adresse, ejendomsnummer,
bygningsnummer, etageangivelse, side/dørnummer og ejerlejlighedsnummer).
b. Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet,
servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med.
Ansøgningen skal indeholde en begrundet ansøgning om de nødvendige
dispensationer eller tilladelser.
c. Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og
ændret benyttelse, oplysning om den hidtidige benyttelse.
d. Oplysning om, hvorvidt byggearbejdet er projekteret efter de
lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jf. 1.1, stk. 3. Ansøgningen
skal indeholde en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og
øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling.
e. Ved ansøgning om tilladelse til at give offentligheden adgang til en
mine og lignende anlæg skal ansøgningen indeholde en redegørelse for de
sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og
stabilitetsforhold, som gennemføres samt hvem, der forestår disse.
a. Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende
bygninger på højst 50 (m2).
b. Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede
terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50
(m2).
c. Vindmøller.
d. Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der
alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højst
150 (m2). Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en
udvidelse af arealet.
e. Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m.
f. Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- og
gartneriejendomme, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene
kræver tilladelse efter planlægningslovens § 36, stk. 2.
g. Nedrivning af bebyggelser.
a. Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 (m2.
b. Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.
c. F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til
stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.
d. Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og typegodkendte tag
antenner.
a. Når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og
ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en
terrænændring på egen grund.
b. Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-,
reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse
tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige,
byggekran, stillads, skærmtag eller lignende på nabogrund eller tilladelse
til at tilvejebringe adgang via nabogrund.
(1.10, stk. 1) Der henvises til byggelovens § 28, stk. 1.
(1.12, stk. 1) Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelser kan ske
til Statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til Bygge- og
Boligstyrelsen. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Fristen for at
klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
»§ 30. Med bøde straffes den, der
a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt
iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i
loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et
byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,
på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,
b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til
loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at
undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,
e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af
boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde,
påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse,
eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har
ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen
anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket
til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets
ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i
første punktum nævnte personer.
Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til
anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold
til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende
byggeri.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden
som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
Stk. 2. For overtrædelse af dette reglement gælder
desuden følgende:
a. Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette kapitel
undlader at anmelde et byggearbejde, undlader at færdigmelde et byggearbejde
eller undlader at søge om dispensation.
b. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i kapitel 1-13.
1.14 Ikrafttræden
Stk. 1. Bestemmelserne i reglementet træder i kraft den
1. april 1995, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat
en senere ikrafttrædelsesdato.
(1.14, stk. 1) Senere ikrafttrædelsesbestemmelser er fastsat i kap.
4.2.1, stk. 3 vedrørende elevatorinstallation og kap. 8.1, stk. 5 for så vidt
angår de skærpede varmeisoleringskrav. Der er for begge områder fastsat en
overgangsperiode på 1 år, således at disse bestemmelser træder i kraft den 1.
april 1996.
Stk. 2. Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves
bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982 med tilhørende tillæg
1 - 9. Kapitel 8 om varmeisolering kan dog fortsat anvendes som alternativ
til de nye bestemmelser indtil 1. april 1996.
Stk. 3. Bestemmelser, som er lempeligere end de
tilsvarende bestemmelser i bygningsreglement af 1. december 1982, finder
straks anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i
byggerier, som får tilladelse eller som anmeldes efter bestemmelsernes
ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse,
skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, der påbegyndes efter
bestemmelsernes ikrafttræden.
Kapitel 2. Grundens udnyttelse
2.1 Det ubebyggede areal
2.1.1 Generelt
Stk. 1. Ved en bebyggelse skal der udlægges
(reserveres) og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer og adgangsarealer.
(2.1.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til
bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er
udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.
Arealer til brandredning udlægges og anlægges efter bestemmelserne i
kap. 6.
Stk. 2. De foreskrevne arealer kan være fælles for
flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles
friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.
(2.1.1, stk. 2) Fælles adgangs- og parkeringsarealer for flere
ejendomme indebærer, at arealerne udlægges og anlægges som private
fællesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal godkendes i medfør
af privatvejslovens § 14 eller § 24.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en
lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det
pågældende forhold.
(2.1.1, stk. 3) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter,
deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v. samt om der er
registreret jordforurening, som kan få indflydelse på grundens udnyttelse.
2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer
Stk. 1. Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have
følgende størrelser:
(2.1.2, stk. 1) Bygningernes etageareal beregnes i overensstemmelse
med bestemmelserne i kap. 2.2.3.
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:
- 1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre
100 pct. af bygningernes etageareal,
- 2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst
udgøre 50 pct. af bygningernes etageareal, og
- 3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende
skal opholdsarealet mindst udgøre 15 pct. af bygningernes etageareal.
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men
højst 110:
- 1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre
50 pct. af bygningernes etageareal,
- 2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst
udgøre 25 pct. af bygningernes etageareal, og
- 3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende
skal opholdsarealet mindst udgøre 10 pct. af bygningernes etageareal.
c. På grunde, hvor den den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110:
- 1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre
30 pct. af bygningernes etageareal,
- 2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst
udgøre 15 pct. af bygningernes etageareal, og
- 3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende
skal opholdsarealet mindst udgøre 5 pct. af bygningernes etageareal.
Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan
dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et
tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.
Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af
opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være,
afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
(2.1.2, stk. 3) Sikkerhedskrav til lejepladsredskaber fremgår af kap.
5.2
Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist
for indretningen af opholdsarealer og legeområder.
(2.1.2, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan
inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder.
2.1.3 Bebyggelsens parkeringsarealer
Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige
parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i
bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler,
motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.
Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal
udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges,
fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et
passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer,
hvis bevægelsesevne er nedsat.
2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer
Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og
til en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være adgang og tilkørsel.
Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter
bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning.
Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være
udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og
orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede
arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.
Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og
ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på
mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge
sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med
gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes
passage og hvilereposer md en bredde af mindst 1,65 m.
(2.1.4, stk. 2) DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning
for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden«
indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at
give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.
Krav til ramper fremgår af kap. 4.2.2 og 4.2.4.
Krav til reposer fremgår af kap. 4.2.1, stk. 2.
Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i
henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde
på mindst 3,4 m.
Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i
henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke
have gulvet beliggende under eller over terræn.
2.2 Beregning af bebyggelsens omfang
2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent
Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets
procentvise andel af grundstykkets areal.
(2.2.1, stk. 1) Bebyggelsesprocentens størrelse fremgår af byggelovens
§ 6 B. Der er i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni
1990 fastsat supplerende bestemmelser om forhøjelse af bebyggelsesprocenten
for grunde med særlig beliggenhed og om dispensation fra § 6 B.
2.2.2 Beregning af grundstykkets areal
Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet
fast ejendom, der er angivet i matriklen.
(2.2.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af
udstykningslovens § 2.
Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes:
a. Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som
fælles friareal for flere ejendomme, jf. 2.1.1, stk. 2. Andelene i det
selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de
enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt
tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, og
b. Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette
er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i
overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.
(2.2.2, stk. 2 b) Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder
til at medregne vejareal til grundens areal opretholdes, uanset arealet er
afgivet til vejformål.
Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke:
a. Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den,
hvori der bygges, og
(2.2.2, stk. 3 a) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om
planlægning.
b. Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men
matrikulært har samme betegnelse som dette.
2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal
Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved
sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og
udnyttelige tagetager, med de begrænsninger og udvidelser, der fremgår af
stk. 2 - 4.
Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun
til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, altangange
og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
(2.2.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både ind- og udvendige
trapper.
Trappers og altanganges projektion på terræn medregnes ikke i
ejendommens etageareal.
Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper) kan holdes udenfor
arealberegningen.
Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke:
a. Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af
grundens areal, for grunde under 300 (m2) dog indtil 15 (m2),
(2.2.3, stk. 3 a) Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede
overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelses- eller erhvervsrum,
f.eks. altanlukninger, terrasseoverdækninger, udestuer, tribuneoverdækninger,
overdækkede gårde og forbindelsesgange, centre og lignende.
b. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m
under loftet i kælderen,
c. Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kap. 12.6, stk. 3,
d. Åbne altaner,
e. Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig
størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte,
(2.2.3, stk. 3 e) Om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum
henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskytelsesrum som ændret
ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for
indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober
1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum.
f. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 (m2), jf. kap. 3.7 og
g. Hemse med et areal på indtil 4,5 (m2.
Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure
og lignende bygninger gælder følgende regler:
a. Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel
beregnes et fradrag på 20 (m2) pr. bolig, og
(2.2.3, stk. 4 a) Fradraget på 20 (m2) beregnes pr. bolig uanset de
matrikulære forhold.
b. Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder eller gårdkælder ikke.
Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med
den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal.
Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af
overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med
følgende afvigelser:
a. I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5
m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens
udvendige side,
b. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som
bygningens ydervægge i øvrigt angiver,
c. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter
tagfladen, og
d. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit
etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge
placeret over skel måles til skellinien.
Kapitel 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold
3.1 Generelt
Stk. 1. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en
lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det
pågældende forhold.
(3.1, stk. 1) Det fremgår af byggelovens § 6 C, at en bebyggelse ikke
må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller
tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. Det fremgår
videre af byggelovens § 8, stk. 1, at bebyggelse ikke må opføres nærmere skel
mod anden grund eller sti end 2,5 m.
I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni 1990 om
supplerende bestemmelser er visse bygninger, konstruktioner og anlæg undtaget
fra de almindelige højdebestemmelser.
Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer
eller offentligretlige byggelinier m.v., som kan få indflydelse på
bebyggelsens højde og etageantal.
Afstandskravene gælder også ved udvendige trapper, altaner, hævede
terrasser, tagterrasser og lignende hævede opholdsarealer samt for
svømmebassiner.
Stk. 2. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For
bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles
fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen,
normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner
skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende
grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige
bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan
fastlægges flere niveauplaner for samme grund.
Stk. 3. Afstande måles vandret uden hensyn til
terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie
(vejlinie, naboskel) eller bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til
lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlange, at afstanden skal
måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og
modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund.
Stk. 4. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til
naboskel eller sti ses bort fra:
a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn og
b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende
mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m.
Stk. 5. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles
fra tagfladen.
Stk. 6. Ved beregning af bebyggelsens afstand til
vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over vejskel i det omfang,
som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med
nedennævnte lempelser og begrænsninger:
(3.1, stk. 6) Der henvises til § 10, stk. 1 i lov om offentlige
veje.
a. Mellem kørebane eller cykelsti og bygningsfremspring skal der altid
være en fri passage på mindst 1,3 m.
b. Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud
over vejskel.
c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under
terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vejskel.
d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet
mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller
cykelsti.
e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane
eller cykelsti og trappe.
3.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde
end:
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:
0,4 x afstanden til modstående vejlinie.
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men
højst 110:
0,6 x afstanden til modstående vejlinie.
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110:
0,8 x afstanden til modstående vejlinie.
Stk. 2. Er en del af et grundstykke tinglyst som
adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsen som vej, og
beregningen af højderne sker i forhold til grundens matrikulære skel.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold
til vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører til grunden og alene er
til brug for denne grunds bebyggelse.
3.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til naboskel og sti
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde
end:
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:
3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti.
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men
højst 110:
3 m + 0,65 x afstanden til naboskel og sti.
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110:
3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti.
Stk. 2. Ved karrebebyggelse beregnes randbebyggelsens
højde efter bestemmelserne i 3.5, uanset karreens eventuelle opdeling på
flere matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke eller kun i mindre
omfang findes bebyggelse i karreens indre.
3.4 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger nærmere
naboskel eller sti end 2,5 m
Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som
ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til
udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende
installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i
eller nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når betingelserne a - e er
opfyldt:
a. Det samlede areal må ikke være over 50 (m2 .
b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12
m. Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til
to skel, der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. Opføres
bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben),
medregnes kun en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 0,5 m
medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for
tagfladens begrænsning.
c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel
brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m
over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.
d. Der må ikke udføres vinduer imod skel.
e. Tagvand skal holdes inde på egen grund.
3.5 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til anden bebyggelse på
samme grund
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde
end:
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:
0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men
højst 110:
0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110:
0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.
Stk. 2. Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes
mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset
opførelsestidspunktet. Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af den
laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en
butiksbygning eller lignende bebyggelse uden beboelsesrum.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre
afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum,
køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til
beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får tilfredsstillende
lysadgang gennem andre vinduer.
3.6 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold
Stk. 1. Tagkviste, brandkamme, skorstenspiber,
ventilationsrør og antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over
tagfladen medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, såfremt de er
af sædvanligt omfang.
(3.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt
satellitantenner.
Stk. 2. Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg,
skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en
bygnings højde, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.
Stk. 3. Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af
gavltrekantens højde.
(3.6, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie bestemmes af facadernes
skæring med tagfladens overside.
Stk. 4. Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen,
fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå
højdegrænseplaner.
3.7 Småbygninger på højst 10 (m2)
Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil
2 småbygninger, når betingelserne a - c er opfyldt:
a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 (m2).
b. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst være
2,5 m.
c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m
over terræn. Stk. 2. Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden
i skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må
højden ikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m.
Kapitel 4. Bygningers indretning
4.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger skal udformes og indrettes, så der
under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn
til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt
renholdelse og vedligeholdelse.
(4.1, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 98 Boligbebyggelser for
alle og til DS/R 470 anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk og
NP-206 Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet.
DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og
indretning med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger
på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større
udafhængighed, bevægelsesfrihed - og sikkerhed.
I henhold til arbejdsmiljølovgivningen gælder ofte andre målkrav til
rum, gangbredder og indretning især i institutioner/boliger, hvor der skal
benyttes tekniske hjælpemidler.
4.2 Adgangsforhold
4.2.1 Generelt
Stk. 1. Til hver boligenhed og anden enhed (lejlighed
eller lokale) skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles
adgangsvej fra det fri.
(4.2.1, stk. 1) Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje,
henvises til kap. 6.5 og 6.8 - 6.17.
Fælles adgangsveje fører til to eller flere enheder og omfatter
vindfang, forrum, gange, ramper og trapper såvel i som uden på bygningen,
herunder udvendig adgangsareal til kælder.
Stk. 2. Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang
til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. Umiddelbart
uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau
som gulv. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra
dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m
langs bygningsfacaden. Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn
reguleres i adgangsarealet eller ved rampe.
(4.2.1, stk. 2) Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden
for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer.
Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen.
Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når
det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres
efter kap. 4.2.2.
Stk. 3. I bygninger med 2 etager og derover (bygninger
med 2 etager over stueplan) skal installeres mindst en elevator, der kan
betjene hver etage. Bestemmelsen træder i kraft den 1. april 1996.
Stk. 4. I bygninger, hvor der installeres elevator,
skal elevatoren udføres i overensstemmelse med DS 1125, Person-elevatorer,
Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630 elevatorer.
(4.2.1, stk. 4) Der henvises til Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevartorer, hejseværker,
rulletrapper, rullefortorve og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om
supplerende regler for indretning af elevatorer m.v.
Opmærksomheden henledes på kap. 12.7 om installation af
elevatoranlæg.
Stk. 5. Ved ombygning skal adgangsforholdene efter stk.
1-3 udføres under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og
orienteringsevne er nedsat.
(4.2.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
Stk. 6. Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan
måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.
(4.2.1, stk. 6) I kap. 4.2.2, stk. 1 og 4.2.3, stk. 1 er fastsat
mindstebredder af gange og trapper i fælles adgangsveje.
Der bør være plads til også at transportere gods ved brug af tekniske
hjælpemidler.
De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også
opfylde bestemmelserne i kap. 6 om flugtveje.
Stk. 7. Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde
på mindst 9 M, jf. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre. Åbner døren imod
personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens
hængselsside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm.
4.2.2 Gange og ramper
Stk. 1. Gange i fælles adgangsveje, herunder
altangange, luftsluser og forrum og plads foran elevatorer samt ramper og
reposer skal have en fri bredde på mindst 1,3 m.
(4.2.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i
visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige
transportmidler som f.eks. trucks.
Stk. 2. I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35
m udlignes med ramper.
Stk. 3. Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være
en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m. Ramper med en hældning
på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal
forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.
Stk. 4. Ramper må ikke udføres med større hældning end
1:20.
(4.2.2, stk. 4) Ved valg af rampehældning bør der tages hensyn til de
personer, der skal bruge ramperne.
Stk. 5. Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller
på anden betryggende måde og forsynes med håndlister.
(4.2.2, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4.
4.2.3 Trapper
Stk. 1. Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri
bredde på mindst 1,0 m. I tofamiliehuse kan fælles trapper udføres med en fri
bredde på mindst 0,9 m. Udvendig trapper, der fører til en boligenhed, kan
udføres med en fri bredde på mindst 0,9 m.
(4.2.3, stk. 1) Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller
- hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel eller
lignende og håndliste.
Stk. 2. Ved ombygning kan fælles trapper udføres med en
fri bredde, der er mindre end 1,0 m, dog ikke mindre end 0,9 m.
(4.2.3, stk. 2) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
Stk. 3. Den fri højde over trapper skal være mindst 2,0
m. Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være sådan, at trappen
er sikker at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm.
(4.2.3, stk. 3) Begreberne fri højde, ganglinje, grund og stigning
refererer til DS 1107 om terminologi for trapper. Højden måles over
ganglinjen.
Stk. 4. På ligeløbstrapper og kvart- og
halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I
beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre
end 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200
mm.
(4.2.3, stk. 4) Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde,
dog højst 0,5 m fra den indre håndliste.
Stk. 5. Trapper skal sikres med værn eller på anden
betryggende måde og forsynes med håndlister.
(4.2.3, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4.
4.2.4 Værn og håndlister m.v.
Stk. 1. Ved altangange og luftsluser skal højden af
værnet være mindst 1,2 m.
Stk. 2. Ved trapper og ramper skal højden af værnet
være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere
lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende.
(4.2.4, stk. 2) Højden af værnet måles over trinforkanter og ramper.
Stk. 3. Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så
der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en
højde af mindst 0,8 m over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og
glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes.
(4.2.4, stk. 3) Der henvises til DS/INSTA 154, bygningsglas,
sikkerhedsruder, modstandsklasser.
Stk. 4. Åbninger i værn skal udformes, så børn sikres
på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede.
Stk. 5. Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal
forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal
opdeles med håndlister med højst 2,0 m afstand. I beboelsesbygninger kan
trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten
og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m.
Stk. 6. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde
fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 m over ramper,
trinforkanter på trapper og reposer.
4.3 Beboelsesbygninger
4.3.1 Boligens indretning
Stk. 1. En beboelseslejlighed skal være udformet på en
sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både
lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til
den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at
kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.
Stk. 2. Beboelseslejligheder skal udover beboelsesrum
have køkken og bade- og wc-rum.
Stk. 3. Køkken kan enten udføres som et selvstændigt
rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder
under 50 (m2).
Stk. 4. I og uden for lejligheden skal der være
tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting,
cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj.
4.3.2 Beboelsesrum og køkkener
Stk. 1. Højden i beboelsesrum og køkken skal være
mindst 2,5 m.
(4.3.2, stk. 1) Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som
gennemsnitshøjden. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie
højder på 2,0 m og derover.
Stk. 2. I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der
være en rumhøjde på mindst 2,5 m over mindst 3,5 (m2) af gulvarealet.
Stk. 3. Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge
lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra
dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.
Stk. 4. Beboelsesrum og køkken i selvstændig rum skal
have vindue.
Stk. 5. I køkken skal der ud for arbejdspladser og
opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m. I rum med skråt loft
skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og
opbevaringspladser.
(4.3.2, stk. 5) For en hensigtsmæssig køkkenindretning for
bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for
bevægelseshæmmede.
Stk. 6. Ved ombygning kan køkkener indrettes, så den
fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end 1,1
m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen.
(4.3.2, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
Stk. 7. Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som
selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 (m2).
(4.3.2, stk. 7) Det er en betingelse, at den indskudte etage står i
åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes
kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.
4.3.3 Bade- og wc-rum
Stk. 1. I rum med wc skal der være håndvask.
Stk. 2. I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for
håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst 1,1
m.
(4.3.3, stk. 2) For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede
henvises til SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle.
Stk. 3. Ved ombygning kan rum med wc og bad udformes og
indrettes, så den fri afstand ud for håndvask, wc, badekar, bruseplads og
bidet bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under
hensyn til brugen.
(4.3.3, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
4.3.4 Dørbredder
Stk. 1. Udvendige døre, døre til vindfang, forstue,
gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum,
køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3, stk. 2 skal have
en bredde på mindst 9 M.
Stk. 2. I beboelseslejligheder i to etager kan døre til
rum i den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en bredde på mindst 8
M, hvis der i indgangsetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder
målene i 4.3.3, stk. 2.
4.3.5 Gangbredder
Stk. 1. Vindfang, forstuer, gange og lignende
adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m. Gange
uden døre i siderne, herunder skabsdøre kan udføres med en bredde på mindst
1,0 m.
Stk. 2. I beboelseslejligheder i to etager kan gange i
den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en fri bredde på 1,0 m,
hvis der i indgangsetagen er et bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3,
stk. 2.
Stk. 3. Ved ombygning kan bredden af vindfang,
forstuer, gange og lignende adgangsrum være 1,0 m.
(4.3.5, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
4.3.6 Altaner
Stk. 1. Altaner skal sikres med værn eller rækværk.
Højden på værn eller rækværk skal være mindst 1,0 m og åbninger i værnet skal
udføres i overensstemmelse med 4.2.4, stk. 4.
4.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger
4.4.1 Generelt
Stk. 1. I det omfang andre bygninger kan sidestilles
med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i 4.3 om beboelsesbygningers
indretning anvendelse på disse bygninger. Bestemmelserne i 4.3 finder også
anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som
må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.
Stk. 2. I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder,
som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i
overensstemmelse med kravene i 4.4.2, og der skal indrettes spiserum, wc-rum,
baderum og vaskeplads, omklædningsrum samt udenomsrum i overensstemmelse med
bestemmelserne i 4.4.3 - 4.4.6. Arbejdsstedet skal endvidere overholde
kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders
indretning vedrørende færdselsveje og -arealer, arbejdsrum, temperaturforhold
m.v., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt
velfærdsforanstaltninger (spiseplads, håndvaske, garderobe og omklædningsrum,
baderum, hvileplads og soveplads).
(4.4.1, stk. 2) Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163
af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter
af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden
Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I
tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række
vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises.
Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens §
22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i
henhold til byggeloven.
Stk. 3. Bygninger, som ikke er omfattet af
bestemmelserne i 4.3 eller af stk. 1 og 2, skal indrettes i overensstemmelse
med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert
enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.
Stk. 4. På de etager i en bygning, hvor der indrettes
wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer
end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have
adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.
Stk. 5. Ved ombygning skal wc-rum som nævnt i stk. 4
indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og
orienteringsevne er nedsat.
(4.4.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
4.4.2 Arbejdsrum
Stk. 1. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7
(m2), og rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at arbejdet kan foregå på
betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m.
(4.4.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum ethvert
rum, hvor der udføres arbejde. Bade- og wc-rum i f.eks. plejeboliger,
daginstitutioner m.v. kan således være arbejdsrum.
Stk. 2. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12
(m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et
arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede
i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal.
Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres
effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 (m3) pr. person.
Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have
et frit gulvareal på 3 (m2) pr. barn i vuggestuer og på 2 (m2) pr. barn i
børnehaver. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres
effektiv mekanisk ventilation, have et rumindhold på 6 (m3) pr. person.
(4.4.2, stk. 2) Vedrørende ventilation i dag- og døgninstitutioner og
normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 11.2.3, stk. 1-2.
Stk. 3. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de
dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette
arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om
rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede
genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet,
medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.
Stk. 4. Overflader på gulve, vægge og lofter i
arbejdsrum skal i nødvendigt omfang være afvisende overfor forurening, og de
skal kunne rengøres på forsvarlig måde. Gulvbelægningen skal være tilpasset
det arbejde, der skal udføres i arbejdsrummet, og skal have en under hensyn
til arbejdets art passende hårdhed og skridsikkerhed.
Stk. 5. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af
dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og
eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i
arbejdsrummene.
(4.4.2, stk. 5) Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når
vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved
ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet.
Stk. 6. Arbejdsrum skal forsynes med vindue, der er
anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om
dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for
virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.
Stk. 8. Velfærdsforanstaltninger for de ansatte må
normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er beskæftiget på
arbejdsstedet.
Stk. 9. Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner
og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke ligge lavere end terrænet
udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis
gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.
4.4.3 Spiserum
Stk. 1. Hvor spiserum skal indrettes på grund af
arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne.
(4.4.3, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i
almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3
ansatte samtidig.
Stk. 2. Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 (m2)
pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 (m2).
Stk. 3. Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I
spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m.
Stk. 4. Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent
omfang.
Stk. 5. Spiserum skal forsynes med vinduer, der er
anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.
Stk. 6. Spiserum skal forsynes med vask og
kogeindretning.
4.4.4 WC-rum
Stk. 1. Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske
gennem et forrum.
Stk. 2. Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum
eller forrum til wc-rum.
Stk. 3. Der skal indrettes særskilte wc for mænd og
kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum
uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Wc skal have
vandudskylning.
Stk. 4. Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15
beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes wc for
hver 20. mand. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20.
mand.
Stk. 5. I kontor- og administrationsbygninger skal på
de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have
adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.
Stk. 6. Ved ombygning skal wc-rum, som nævnt i stk. 5,
indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og
orienteringsevne er nedsat.
(4.4.4, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
Stk. 7. Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 (m2).
Stk. 8. Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I
rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved wc-skålen.
Stk. 9. WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med
håndvask.
4.4.5 Baderum og vaskeplads
Stk. 1. Hvor baderum skal indrettes på grund af
arbejdets art, skal der være mindst 1 brusebad for hver 10. beskæftigede.
(4.4.5, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd
enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet
hver for sig.
Stk. 2. Brusebade skal placeres i forbindelse med
omklædningsrum, men være afskærmet fra omklædningsrummet og skal forsynes med
forrum med plads til ophængning af tøj m.m.
Stk. 3. Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med
baderum.
Stk. 4. Rumhøjden skal være mindst 2,2 m. I rum med
skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af
vaskeindretninger.
Stk. 5. Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der
i en erhvervsvirksomhed være mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Ved
kontorarbejde skal der være mindst 1 håndvask for hver 10 beskæftigede.
Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes
ikke i antallet af håndvaske.
Stk. 6. Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst
0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på 1,2 m.
Stk. 7. I baderum og rum med vaskeplads skal der
udføres gulvafløb. Brusebade og håndvaske skal være forsynet med varmt og
koldt vand.
4.4.6 Omklædningsrum
Stk. 1. Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst 1
(m2) pr. person.
(4.4.6, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd
enten have adskilte omklædningsrum eller have mulighed for at benytte
omklædningsrummet hver for sig.
Stk. 2. Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2
m.
Stk. 3. I omklædningsrum med vaskeindretninger skal der
udføres gulvafløb.
4.4.7 Hoteller m.v.
Stk. 1. Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal
mindst 1/3 af værelsernes wc-rum være indrettet i overensstemmelse med 4.3.3,
stk. 2.
Stk. 2. Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i
stk. 1 skal have en dybde på mindst 1,3 m og have gulv i samme niveau som
gulv i værelse. Altandøre skal have en fri bredde på mindst 8 M.
Stk. 3. Ved ombygning skal rummene indrettes under
størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne
er nedsat.
(4.4.7, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,
hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.
Kapitel 5. Konstruktive bestemmerlser 5.1 Udførelse af
bygningskonstruktioner
5.1.1 Generelt
Stk. 1. Byggearbejder skal udføres på en teknisk og
håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare
og velegnede til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i
sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.
(5.1.1, stk. 1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden
sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også
sikring mod rotter og andre skadedyr.
Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden, hvor kollaps og
lignende skal forhindres.
Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttæt, se kap.
11.4.2 - 11.4.3.
Stk. 2. Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så
de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.
Stk. 3. Fundering skal ske til frostsikker dybde og
bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af
bevægelser i jordbunden. Underlag for kloak- og drænledninger,
fundamentskonstruktioner og lignende skal holdes frostsikker.
Stk. 4. Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der
opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.
Stk. 5. Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal
der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er
nødvendige for en forsvarlig udførelse.
5.1.2 Dimensionering af konstruktioner
Stk. 1. Ved dimensionering af bygningskonstruktioner
skal anvendes følgende normer for bygningskonstruktioner:
DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
DS 410 Last på konstruktioner
DS 411 Betonkonstruktioner
DS 412 Stålkonstruktioner
DS 413 Trækonstruktioner
DS 414 Murværk
DS 415 Fundering
DS 417 Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker
DS 419 Aluminiumskonstruktioner
DS 420 Letbeton
DS 446 Tyndpladekonstruktioner
DS 451 Kompositkonstruktioner,betonstål.
(5.1.2, stk. 1) Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986
fastlægger en række videregående specifikationer for materialer og udførelse
udover hvad, der er anført i normen for betonkonstruktioner.
Basisbetonbeskrivelsen er obligatorisk ved statsligt og statsstøttet byggeri,
jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af
beton.
Efter kap. 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange, at
beregninger vedrørende de bærende konstruktioner udarbejdes af en statiker,
der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1.
Stk. 2. Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne,
når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er
forsvarlig.
Stk. 3. Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres
og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold
mod personskader.
Stk. 4. Garager, carporte, overdækkede terrasser,
udhuse, drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 (m2) kan
udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning.
(5.1.2, stk. 4) Bygningerne er stadig omfattet af kap. 5.1.1.
5.2 Legepladsredskaber m.v.
Stk. 1. Legepladsredskaber og lignende skal udformes og
dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende
forhold mod personskader.
(5.2, stk. 1) Der henvises til DS 2342 - 1 til 5, Legepladsudstyr,
sikkerhed - generelle krav, gynger, rutschebaner, svævebaner og vipper - og
DS/INF 37 om valg af stødabsorberende underlag i relation til faldhøjder.
Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt
omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn
benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan
lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt
tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også klatrevægge,
skateboardbaner m.v.
5.3 Byggepladsen
Stk. 1. Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår
gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og
fortovsarealer. Indkørsel til byggepladser skal være befæstet på forsvarlig
måde og holdes i forsvarlig stand.
(5.3, stk. 1) Endvidere gælder Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende
arbejdssteder.
Stk. 2. På byggepladsen og under byggearbejdets
udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger.
(5.3, stk. 2) Der henvises bl.a. til Bygge- og Boligstyrelsens
cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for brandværnsforanstaltninger
under byggearbejder på fredede bygninger og Brandteknisk Instituts
brandtekniske vejledning nr. 10, varmt arbejde.
Kapitel 6. Brandforhold
6.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger skal udføres og indrettes, så der
opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre
bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder
for redning af personer og for slukningsarbejdet.
(6.1, stk. 1) Kravet anses for opfyldt, når en bygning udføres efter
de generelle regler i kap. 6.2 - 6.7 samt enten reglerne i kap. 6.8 - 6.18
for den pågældende bygningskategori eller de krav kommunalbestyrelsen
stiller, når bygningen ikke er omfattet af kap. 6.8 - 6.18.
Bygninger til brandfarlig virksomhed og bygninger, hvor mange
mennesker samles, er tillige omfattet af beredskabslovgivningens
bestemmelser.
Stk. 2. Bygninger, som med hensyn til personbelastning,
brandcelle- og brandsektionsstørrelser, brandbelastning, udgangsforhold,
slukningsmuligheder m.v. kan sidestilles med bygninger omfattet af 6.8 -
6.18, kan udføres efter disse bestemmelser. Andre bygninger skal udføres
efter de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen stiller.
(6.1, stk. 2) Som eksempel på bebyggelser, hvor de brandmæssige krav
må fastsættes af kommunalbestyrelsen, kan nævnes bygninger med
glasoverdækkede arealer. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens
vejledning om brandmæssige forhold i forbindelse med overdækkede gårde og
gader.
Stk. 3. Eksemplerne på brandteknisk anvendelige
bygningsdele og beklædninger m.v. i bilag 3 opfylder uden dokumentation de
brandtekniske krav i dette reglement.
6.2 Brandtekniske begreber
6.2.1 Brandceller og brandsektioner
Stk. 1. En brandcelle er et eller flere rum, som er
adskilt med mindst BD-bygningsdel 60 fra tilstødende rum eller bygninger, dog
med mindst BD-bygningdel 30 mod uudnyttelige tagrum. Brandcellen må højst
være i 2 etager. Etagearealet af en brandcelle i 2 etager må højst være 150
(m2).
(6.2.1, stk. 1) I brandmæssig henseende betragtes stueplanet som en
etage.
Stk. 2. En brandsektion er en eller flere brandceller,
som er adskilt med mindst BS-bygningsdel 60 fra tilstødende brandsektioner
eller bygninger.
6.2.2 Bygningsdele og materialer
Stk. 1. En røgtæt dør er en sidehængt dør, der har
fuger mellem dørplade og karm som foreskrevet i DS 1070, og hvor dørpladen
kan betegnes som tæt overfor kold røg.
Stk. 2. Et tagelement med kort kollapstid er et
tagelement, for hvilket gennembrændingstiden er mindre end 5 minutter.
Gennembrændingstiden er den tid, der ved prøvning efter DS 1051.1 forløber,
indtil den prøvede konstruktionsdel har åbnet sig mindst 75 pct.
Stk. 3. De brandtekniske betegnelser for
byggematerialer og bygningsdele refererer til følgende Danske standarder
vedrørende brandtekniske klassifikationer:
DS 1052.1 Bygningsdele eksklusive døre, modstandsevne mod brand.
DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand.
DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed.
DS 1063.1 Tagdækninger, klasse T tagdækninger.
DS 1063.2 Gulvbelægninger, klasse G gulvbelægninger.
DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer.
DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger.
6.2.3 Brandtekniske installationer
Stk. 1. En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der
er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk
Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 15, Vandfyldte
slangevinder, installation og eftersyn. Hvor forholdene tillader det, kan der
anvendes slangevinder udført i en konstruktion, der ikke er fastmonteret på
væg.
(6.2.3, stk. 1 og 2) Der henvises til kap. 12.4.
Stk. 2. Et Automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, der
er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med DS 431, norm
for automatiske sprinkleranlæg i bygninger og med Dansk Brandteknisk
Instituts forskrift 251, Automatiske sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres
med alarmafgivelse til redningsberedskabet.
Stk. 3. Et varslingsanlæg er et anlæg, der er udført,
kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk
Instituts brandtekniske vejledning nr. 24, Varslingsanlæg.
Stk. 4. Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, der
er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk
Brandteknisk Instituts forskrift 232, Automatiske brandalarmanlæg. Anlægget
skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.
Stk. 5. Et automatisk branddørlukningsanlæg er et
anlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med
Dansk Brandteknisk Instituts forskrift 231, Automatiske
branddørlukningsanlæg.
6.2.4 Stigrør til brandslukning
Stk. 1. Stigrør skal udføres af 80 mm stålrør med
Storzkoblinger, B-kobling ved tilslutning ved terræn og C-kobling ved
tilslutning på etagerne. Stigrør skal for hver etage forsynes med afgreninger
med afspærringsventiler. Ved B-kobling skal anbringes et tydeligt skilt med
påskrift »Stigrør«.
(6.2.4, stk. 1) Der henvises til kap. 12.4.
Stk. 2. Storzkoblingerne udføres som angivet i DS 752
om A-, B- og C-fastkoblinger med metallisk pakflade og dækslerne udføres som
angivet i DS 757 om A-, B- og C-slutdæksler med gummipakning. I alle dæksler
skal der være et 2 mm aflastningshul.
Stk. 3. Stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal
kunne tømmes for vand ved aftapning gennem B-koblingen eller en
bundaftapningsventil. Fra bundaftapningsventilen skal der føre en fast
rørledning til gulvafløb eller lignende.
Stk. 4. Skilte udføres i overensstemmelse med DS 734 om
sikkerhedsskilte med mindst 50 mm høje bogstaver.
(6.2.4, stk. 4) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form
for signalgivning.
6.2.5 Nødbelysning og panikbelysning
Stk. 1. Nødbelysning i flugtveje skal udføres med
belyste skilte efter DS 734 om sikkerhedsskilte over eller umiddelbart ved
udgangsdøre, suppleret i fornødent omfang med belyste skilte med
retningsangivelse, så der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan ses en
henvisning til udgang.
(6.2.5, stk. 1) Nødbelysning omfatter belyste skilte ved udgangsdøre i
flugtveje. Panikbelysning omfatter belysning af gulvarealer i flugtveje. Der
henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994
om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Stk. 2 Panikbelysning skal give mindst 1 lux på
gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Panikbelysning skal
træde i funktion umiddelbart efter en utilsigtet afbrydelse af
strømforsyningen til belysningen i flugtvejen og skal opretholdes i mindst 30
minutter.
Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter
stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser af maj 1993.
6.2.6 Brandventilation
Stk. 1. Brandventilation skal udføres kontrolleres og
vedligeholdes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts
brandtekniske vejledning nr. 27, Brandventilation.
(6.2.6, stk. 1) I et lokale med sprinklerinstallation, må
brandventilationens automatik først åbne for ventilationen, når
sprinkleranlægget er udløst.
Stk. 2. Brandventilationsåbninger skal udføres som:
- tagelement med kort kollapstid eller
- lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg
eller andet brandkendetegn som lokal detektering, eller
- lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg
el ler andet brandkendetegn som område detektering.
Stk. 3. Ved anvendelse af tagelement med kort
kollapstid eller lemme, som åbner automatisk ved detektering af
temperaturstigning, røg eller andet brandkendetegn som lokaldetektering skal
mindst 20 pct. af det frie åbningsareal være manuelt oplukkelige lemme.
Stk. 4. Brandventilationslemme kan med
kommunalbestyrelsens godkendelse udføres som lemme, som kun kan åbnes
manuelt.
Stk. 5. Brandsektioner med brandventilation skal
forsynes med røgskærme, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca.
1/3 af rumhøjden) i afsnit på højst 2.000 (m2) etageareal.
6.3 Afstandsforhold
Stk. 1. Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej-
eller stimidte end 2,5 m, skal udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller
sti.
(6.3, stk. 1 - 6) De angivne brandmæssige afstande er minimumskrav,
som altid skal respekteres, selvom bestemmelserne i kapitel 3 om bebyggelsens
højde- og afstandsforhold eventuelt giver mulighed for mindre afstande.
Brandmæssige afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle.
Afstandene er den mindste frie afstand mellem en bygning og naboskel, vej-
eller stimidte eller anden bebyggelse på samme grund.
Bestemmelserne om udførelse af brandvæg er angivet i kap. 6.4.
Stk. 2. Bygninger med udvendige overflader mindst som
klasse 1 beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel
samt vej- og stimidte.
Stk. 3. Bygninger med udvendige overflader, som er
ringere end klasse 1 beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra
naboskel samt vej- og stimidte.
(6.3, stk. 2 og 3) De i stk. 2 og 3 angivne afstande angår kun
bygningens ydervæg mod naboskel samt vej- og stimidte.Stk. 4. Bygninger, der
udføres med tag af strå eller andet materiale, som ikke er en brandmæssig
egnet tagdækning, klasse T tagdækning, skal holdes i en afstand af mindst 10
m fra naboskel samt vej- og stimidte.
Stk. 5. For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre,
gesimser og lignende mindre bygningsdele kan de i stk. 2, 3 og 4 angivne
afstande nedsættes med
0,5 m.
Stk. 6. Bygninger på samme grund betragtes som en
bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner, når
afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte
bygninger mindst skulle have til naboskel.
(6.3, stk. 6) Bestemmelsen medfører ingen supplerende krav til
konstruktioner i bygninger, som kan være omfattet af samme brandmæssige enhed
- brandcelle eller brandsektion.
6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge
6.4.1 Udførelse
Stk. 1. En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120,
og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
brandpåvirkes.
Stk. 2. En brandsektionsvæg skal udføres mindst som
BS-væg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken
side væggen brandpåvirkes.
(6.4.1, stk. 2) I Bygge- og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse af
17. april 1985 er nærmere forklaret kravet vedrørende stabilitet for
brandsektionsvægge.
Stk. 3. Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op
over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den
underliggende væg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen.
Murede brandkamme skal have vandrette skifter.
Stk. 4. Brandkam kan erstattes med en sikring af
tagkonstruktionen langs væggen. Sikringen skal udføres mindst som
BD-bygningsdel 60 i en bredde af mindst 1,0 m langs væggen
(Brandkamserstatning). Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og
fastgjort til væggen eller nærmeste spær. Væggen skal føres helt op og i tæt
forbindelse med tagdækningen (den yderste tagdækning).
(6.4.1, stk. 4) Brandkamserstatning udføres i 1 m bredde langs begge
sider af væggen. Der stilles ingen særlige krav til brandmodstandsevnen for
de konstruktioner, som bærer brandkamserstatningen. Over væggen må kun
placeres en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning.
Stk. 5. Brandkam efter stk. 3 og 4 kan udelades over
brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke
indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær.
Væggen skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste
tagdækning).
Stk. 6. Når taget på en bygning, der er nærmere
naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, har hældning mod dette, skal
brandkammen føres op til en sådan højde, at der opnås mindst 2,5 m afstand
fra dette til taget. Er brandvæggen uden brandkam, eller har denne ikke
tilstrækkelig højde, skal der udføres brandkamserstatning inden for en
afstand af mindst 2,5 m fra naboskellet.
(6.4.1, stk. 6) Brandkammens højde bestemmes ved måling af afstanden
til taget i et vandret plan gennem brandkammens øverste punkt. Udførelse af
taget som BD-bygningsdel 60 i 2,5 m's bredde omfatter også tagets bærende
konstruktion.
Stk. 7. Hvis taget på en bygning har hældning på mere
end 1:8 mod en brandsektionsvæg, skal brandkammen føres op i en sådan højde,
at der mellem brandkammen og tagfladen opnås en vandret afstand på mindst 2,5
m. I stedet for brandkam kan der udføres brandkamserstatning mindst som
BD-bygningsdel 60 langs begge sider af væggen indenfor en vandret afstand på
mindst 2,5 m fra brandsektionsvæggen.
(6.4.1, stk. 7) Hvis der udføres ensidig brandkamserstatning, hvor
brandsektionsvæggen f.eks. kun udføres på den ene af 2 adskilte bygninger,
omfatter kravet til konstruktionens brandmodstandsevne også tagets bærende
konstruktion.
Stk. 8. Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er
forskellig bygningshøjde, skal taget over den lavere del udføres mindst som
BD-bygningsdel 60 uden åbninger inden for en afstand af mindst 5,0 m fra den
højere del. Dette gælder dog ikke, når den højere del har BS-væg 60 uden
åbninger over taget på den lavere del af bygningen.
(6.4.1, stk. 8) Udførelse af taget som BD-bygningsdel 60 i 5,0 m
bredde omfatter også tagets bærende konstruktion.
Stk. 9. Brandvægge og brandsektionsvægge skal ved
ydervægge af BS-konstruktion sammenbygges med disse. Ved ydervægge af
BD-konstruktion skal brandvægge og brandsektionsvægge mindst føres frem til
indersiden af den udvendige beklædning.
Stk. 10. Bygningskonstruktioner, skorstene,
ventilationskanaler, slangeskabe, rør, kabler og lignende må ikke indbygges i
en brandvæg eller en brandsektionsvæg, så væggens brandmodstandsevne eller
stabilitet forringes. Taglægter kan føres ubrudt igennem brandvægge og
brandsektionsvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes
med ubrændbart materiale.
Stk. 11. Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er
mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge udføres som mindst BS-væg 60 uden
åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst
2,5 m fra sektionsafgrænsningen.
(6.4.1, stk. 11) Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses at være
til stede, hvor vinklen mellem facaderne er mindre end 135 grader. De angivne
2,5 m skal måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå over
hjørnet.
6.4.2 Sikring og markering
Stk. 1. Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det
sikres, at den ikke helt eller delvis fjernes af nogen af ejerne, og at der
ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige
herom. Betingelserne for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende
ejendomme.
Stk. 2. Fremgår en brandvægs- eller en
brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen
stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets
orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om
sikkerhedsskilte.
(6.4.2, stk. 2) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form
for signalgivning.
6.4.3 Gennembrydninger
Stk. 1. Gennemføringer for installationer i brandvægge
og brandsektionsvægge skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige
egenskaber ikke forringes.
Stk. 2. Åbninger i brandsektionsafgrænsende vægge og
etageadskillelser skal lukkes med dør, port eller lem mindst som BD-dør 60.
Stk. 3. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er
flugtveje, skal udføres med automatisk branddørlukningsanlæg. Døren skal
udføres mindst som F-dør 60.
6.5 Flugtveje
6.5.1 Generelt
Stk. 1. Flugtveje skal udformes på overskuelig måde som
gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe
sig i sikkerhed på terræn i det fri. Flugtveje må ikke indrettes til andre
formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører
væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som
flugtveje.
(6.5.1, stk. 1) Elevatorer, rullende trapper og rullende fortove kan
ikke betragtes som flugtveje.
Flugtveje skal også opfylde bestemmelserne i kap. 4.2 om
adgangsforhold.
Stk. 2. Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal
udføres mindst som klasse 1 beklædning. På vægge i gange kan der dog opsættes
klasse 2 beklædning til en højde af 1,2 m over gulv.
Stk. 3. Gulvbelægninger i flugtveje skal være
brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger.
(6.5.1, stk. 3) Bestemmelsen omfatter gulvbelægning såvel i gange som
på ramper og trapper.
Stk. 4. Port, gennemgang og tilsvarende passage, der er
flugtvej eller adgangsvej for redningsberedskabet, skal udgøre en selvstændig
brandsektion.
Stk. 5. Flugtvej for en bolig - eller erhvervsenhed må
ikke føres gennem anden bolig- eller erhvervsenhed.
(6.5.1, stk. 5) Kun flugtveje, der er fællesarealer, kan være
flugtveje for flere uafhængige enheder.
6.5.2 Flugtvejsforhold
Stk. 1. En brandcelle på indtil 150 (m2), beregnet for
højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører
til 2 af hinanden uafhængige udgange. Afstanden fra brandcellens dør til
nærmeste udgang må ikke overstige 25 m.
(6.5.2, stk. 1) Eksempler herpå er soverum i hoteller og
plejeinstitutioner, opholdsrum i daginstitutioner, undervisningslokaler samt
kontorlokaler.
Stk. 2. En brandcelle på over 150 (m2), beregnet for
højst 50 personer, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, som i
modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Dørene skal
være placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.
Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør til gang må
ikke overstige 25 m. Afstanden fra hver af brandcellens døre til nærmeste
udgang må ikke overstige 25 m.
(6.5.2, stk. 2) Eksempler herpå er store undervisningslokaler og
storrumskontorer.
Stk. 3. En brandcelle, beregnet for mere end 50
personer, skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt
til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens
modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til
nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt
flugtveje og døre i flugtveje skal have en samlet bredde på mindst 10 mm for
hver person, brandcellen er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal
fordeles ligeligt på de uafhængige flugtveje.
(6.5.2, stk. 3) Eksempler herpå er forsamlingslokaler, butikker og
storrumskontorer.
Døre til flugtveje fra brandceller, hvor flugtvejsforholdene er udført
efter bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, skal have en bredde på mindst 9 M
efter bestemmelserne i kap. 4.2 om døre i adgangsveje. Se også kap. 6.5.5,
stk. 3.
Stk. 4. En brandcelle skal have mindst 1 redningsåbning
for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen er beregnet til, bortset fra
en brandcelle med flugtveje som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2, 1. punktum samt
stk. 4, gælder ikke for brandceller med døre til terræn i det fri.
Stk. 6. Fra gårdareal (herunder atriumgård og lysgård),
som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst 2
af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets
modstående ender. Er den omgivende bebyggelse opdelt i brandceller og
brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger i 6.8, skal gårdarealet
have mindst 1 udgang.
Stk. 7. Udgang fra flugtvej skal være dør til terræn i
det fri, dør til trappe og dør til anden gang, der er flugtvej, hvis gangen
har dør til terræn i det fri eller til trappe.
(6.5.2, stk. 7) Trappe, som er flugtvej, skal have dør til terræn i
det fri, jf. kap. 6.5.4, stk. 1.
6.5.3 Gange
Stk. 1. Gang, der er flugtvej, skal udgøre en
selvstændig brandcelle. Dør mellem gang og de rum, den betjener, skal udføres
mindst som BD-dør 30-M, dog mindst som BD-dør 30 mod oplags- og depotrum. Dør
mellem gang og trappe, der er flugtvej, skal udføres mindst som F-dør 30.
Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af et
automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.5.3, stk. 1) Kravet omfatter ikke døre mellem gang og baderum,
wc-rum og lignende.
En BD-dør 30-M er en en-fløjet BD-dør 30, som ikke er forsynet med
lukkeanordning og derfor ikke er selvlukkende.
Stk. 2. Gang, der er flugtvej, skal opdeles med
selvlukkende, røgtætte døre med automatisk branddørlukningsanlæg, hvis
længden af gangen er større end 50 m.
6.5.4 Trapper, trapperum og elevatorskakte
Stk. 1. Trappe, der er flugtvej, skal - bortset fra
udvendige trapper i 2-etages bygninger - anbringes i trapperum, der har
direkte udgang til terræn i det fri. Et trapperum skal udgøre en selvstændig
brandsektion. Brandsektionsvægge omkring trapperum kan udføres uden brandkam,
men skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste
tagdækning).
(6.5.4, stk. 1) En udvendig trappe behøver ikke at være brandmæssigt
adskilt fra bygningen.
Udgang gennem et vindfang, der er adskilt fra andre rum i bygningen
som et trapperum, anses for at være udgang direkte til det fri fra
trapperum.
Der skal udføres en brandsektionsadskillende konstruktion mellem trapperum
og tagetage, hvis trapperummet ikke føres op gennem tagetagen.
Stk. 2. Trapper, der er flugtveje, skal udføres mindst
som BS-bygningsdel 30. I 2-etages bygninger kan trapper dog udføres mindst af
klasse B materialer.
(6.5.4, stk. 2) Trapper af klasse B materiale og uden krav til
brandmodstandsevnen i 2-etages bygninger omfatter såvel trapper i trapperum
som udvendige trapper.
Stk. 3. Afstanden mellem 2 trapper, som hører til samme
flugtvej, må højst være 50 m.
(6.5.4, stk. 3) Ved 2 trapper, der hører til samme flugtvej, forstås
trapper, til hvilke der skal være adgang efter bestemmelserne i kap. 6.5.2,
stk. 1 - 3.
Stk. 4. I en bygning, hvor underkant af redningsåbning
i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal adgang fra trapperum
til etage med kælderfunktion ske over det fri eller gennem luftsluse.
Stk. 5. I en bygning, hvor underkant af redningsåbning
i øverste etage ligger mere end 23 m over terræn, og i bygning, hvor
redningsåbninger ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, skal der være
adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal der installeres stigrør til
brandslukning. Ligger gulvet i øverste etage mere end 45 m over terræn, kan
kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger.
(6.5.4, stk. 5) Kravet om adgang til sikkerhedstrappe gælder for alle
etager i bygningen uanset højde i forhold til terræn.
Stk. 6. En sikkerhedstrappe er en trappe i selvstændigt
trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse. Dør mellem
trapperum og luftsluse skal være mindst BD-dør 30. Døren skal være
uaflåselig. Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra
håndlister.
Stk. 7. En luftsluse til sikkerhedstrappe er et rum,
der har mindst en side, der er helt åben til det fri i sin fulde bredde over
værnet. En luftsluses dybde fra facadelinien må højst være 2 gange slusens
bredde i facaden. En luftsluse til kælder skal enten være åben direkte til
det fri eller gennem en lys-kasse. Den fri åbning skal have et areal på
mindst 2 (m2) for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i
åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med
riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af
åbningsarealet. En luftsluse må ikke indeholde brændbart materiale bortset
fra håndlister.
Stk. 8. Elevatorskakte samt rum for drivmaskineri,
apparater og tovskiver skal udgøre selvstændige brandsektioner med døre og
lemme mindst som BD-dør 30. Brandsektionsvægge omkring elevatorskakte kan
udføres uden brandkam, men skal føres helt op og i tæt forbindelse med
tagdækningen (den yderste tagdækning). Tagfladen skal på undersiden udføres
mindst som klasse 1 beklædning. Elevatorskakte i trapperum kan udføres med
begrænsninger af tæt, ubrændbart materiale. Elevatordøre i fælles forrum skal
dog udføres mindst som BD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske
gennem forrum med døre mindst som BD-dør 30.
(6.5.4, stk. 8) Der henvises til kap. 12.7 om installation af
elevatoranlæg. Vedrørende fælles forrum henvises til kap. 6.8.2, stk. 4.
Stk. 9. Trapperum med sidelysvinduer skal for hver
etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue.
(6.5.4, stk. 9) Vinduerne bør have en højde og en bredde på mindst 0,5
m.
Stk. 10. Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på
følgende måde:
a. Trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri. Røglemmens
gennemstrømningsareal skal mindst være 1 (m2). Åbningsmekanismen skal til
enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb
anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig på skrift
»Røglem«. Lemmen skal iøvrigt udføres kontrolleres og vedligeholdes
i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning
nr. 27 som minimum med manuelt oplukkelige lemme.
(6.5.4, stk. 10a) Betjeningskassen for åbnemekanismen kan forsynes med
en aflåselig metallåge (uden glas) efter nærmere aftale med
redningsberedskabet.
b. Trappen skal enten udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller
der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning.
6.5.5 Døre i flugtveje
Stk. 1. Døre i flugtveje skal åbne i flugtretningen og
let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.
Stk. 2. To-fløjede døre skal forsynes med beslag, der
åbner begge dørfløje ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde
over gulv.
(6.5.5, stk. 2) Beslag som f.eks et trykgreb eller vandrette stænger,
der åbnerbegge dørfløje ved tryk mod døren, eller en paskvil, der enten
betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller ved et almindeligt
vandret dørhåndtag, er eksempler på beslag, der kan anvendes til to-fløjede
døre.
Hvor døre i flugtveje samtidig er branddøre, der ifølge DS 1070 skal
være selvlukkende, skal anvendes beslag, som ikke sætter lukkefunktionen ud
af drift, f.eks selvlukkende paskvil.
Stk. 3. Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er
indrettet til mere end 150 personer, skal have en fri bredde på mindst 1,0 m.
(6.5.5, stk. 3) 1 m fri dørbredde er et mindstekrav. Bestemmelserne i
kap. 6.5.2, stk. 3 kan medføre større dørbredder.
Stk. 4. Automatiske døre og porte samt skydedøre,
drejedøre og døre, der ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lignende
ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje.
6.6 Redningsforhold
6.6.1 Redningsåbninger
Stk. 1. En redningsåbning er et vindue, en lem eller en
dør i ydervæg og tagflade, som kan nås af redningsberedskabets stiger, og som
personer kan reddes ud igennem. Solafskærmninger og lignende må ikke
forhindre brugen af redningsåbninger. Redningsåbninger skal let og uhindret
kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som
udefra giver fri passage.
Stk. 2. Redningsåbninger skal have en fri åbning, som
har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst 1,5 m. Højden skal være
mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er underkant af redningsåbning højst
2,0 m over terræn, kan højden dog nedsættes til 0,5 m. I tagflader skal
redningsåbninger i åben stilling have en fri højde på mindst 0,8 m, når
underkant af redningsåbning er mere end 10,8 m over terræn.
Stk. 3. Er underkant af redningsåbninger i øverste
etage mere end 10,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i
bygningen, bortset fra redningsåbninger i tagfladen, udføres enten som dør
eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med
en fri åbning som angivet i stk. 2.
Stk. 4. Fra gulv til underkant af redningsåbninger må
der højst være 1,2 m.
Stk. 5. I tagrum, hvor gulvet ligger mere end 5,5 m
over terræn, skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) anbringes,
så den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er
større end 1,4 m. Er åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst
0,2 m bred trædeplade anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under
åbningens underkant.
6.6.2 Arealer til redning og slukning
Stk. 1. Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem
til enhver dør til det fri. Højst 40 m fra dørene målt i ganglinien skal der
være en mindst 2,8 m bred, befæstet kørevej.
Stk. 2. Redningsberedskabets bærbare stiger skal kunne
føres frem til redningsåbningerne. Hvor underkant af redningsåbninger er mere
end 10,8 m over terræn, skal der være et mindst 4,0 m bredt
brandredningsareal udformet, så redningsberedskabets kørbare stiger kan føres
frem til de krævede redningsåbninger.
(6.6.2, stk. 2) Ved udformning af brandredningsareal tages bl.a.
stilling til arealets befæstelse og hældning samt placering i forhold til
bygningen med henblik på at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for
redningsberedskabets kørbare stiger.
Et brandredningsareal skal fremtræde tydeligt som kørevej.
Stk. 3. Porte eller lignende anbragt i adgangsarealer
må kun forsynes med lås efter kommunalbestyrelsens tilladelse.
(6.6.2, stk. 3) Se også kap. 2.1.4, stk. 3 og 4 samt kap. 6.5.1, stk.
4.
6.7 Konstruktive forhold
6.7.1 Generelt
Stk. 1. Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede
konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for
de enkelte bygningsdele i konstruktionen.
6.7.2 Konstruktioner
Stk. 1. I bygninger med 1 etage skal bærende
konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 30 i bygninger med et
etageareal på højst 600 m2 og mindst som BD-bygningsdel 60 i bygninger med et
større etageareal.
(6.7.2, stk. 1 - 7) Bærende konstruktioner omfatter vægge, søjler,
bjælker samt etageadskillelser, altangange og altaner.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 stilles ingen
krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger i 1
etage med let tagkonstruktion, såfremt der i tagfladen findes jævnt fordelte
brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af
tagfladen. Dog skal bærende konstruktioner i bygninger med mere end 600 (m2)
etageareal udføres mindst som BD-bygningsdel 30, hvis konstruktionen bærer
mere end 200 (m2) tagkonstruktion, og mindst som BD-bygningsdel 60, hvis den
bærer mere end 600 (m2) tagkonstruktion.
(6.7.2, stk. 2) Det areal af tagkonstruktionen, som kan udløse særlige
krav til brandmodstandsevne for en bærende konstruktionsdel f.eks. en søjle,
bedømmes efter de sædvanlige regler for fordeling af last ved beregning af
bærende konstruktioner.
Stk. 3. I bygninger med 1 etage og kælder skal
etageadskillelsen over kælder samt de konstruktioner, der bærer
etageadskillelsen, udføres mindst som BS-bygningsdel 60.
(6.7.2, stk. 3) De bærende konstruktioner i stueetagen udføres mindst
som angivet i stk. 1 eller 2.
Stk. 4. I bygninger med mere end 1 etage, hvor gulv i
øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner
til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60.
Stk. 5. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere
end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner i bygningens øverste 12 m -
regnet fra gulv i øverste etage - udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De
bærende konstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere
beliggende etager, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 120.
Etageadskillelser, altangange og altaner samt konstruktioner, der kun bærer
en etageadskillelse, kan dog udføres mindst som BS-bygningsdel 60 uanset
beliggenhed over terræn.
(6.7.2, stk. 5) Etageadskillelser kan udføres som BS-bygningsdel 60,
uanset hvilken funktion etageadskillelsen har i bygningen.
Stk. 6. Bærende konstruktioner i bygningers øverste
etage samt adskillende væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum
skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.
(6.7.2, stk. 6) Spærkonstruktioner er også omfattet af bestemmelsen,
hvis der er risiko for progressivt kollaps, og når spærene har indflydelse på
andre bærende bygningsdeles stabilitet.
Stk. 7. En altan, der kun betjener en enkelt
brandcelle, kan udføres med bærende konstruktioner, der ikke er
BS-bygningsdel 60, på følgende betingelser:
a. Altanen skal fastgøres til BS-bygningsdele 60 med ubrændbare
materialer, som har et smeltepunkt på mindst 850 graderC,
b. Bærende altankonstruktioner skal udføres af ubrændbare materialer og
stabiliteten af den enkelte altan skal bevares, hvis der ved brand sker svigt
i konstruktionen i en vilkårlig af de øvrige altaner,
c. Rækværk og altanplade skal udføres som let konstruktion, og
d. Undersiden af altanplader af brændbart materiale skal udføres mindst
som klasse 1 beklædning.
Stk. 8. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som
BD-bygningsdel 30.
6.7.3 Tage
Stk. 1. Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede
tagdækninger, klasse T tagdækninger.
(6.7.3, stk. 1) Tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede klasse T
tagdækninger, kan benyttes på avls- og driftsbygninger, jf. kap. 6.18.2, stk.
6.
Stk. 2. Ovenlys af brændbart materiale må højst udgøre
15 pct. af tagfladens areal og det enkelte ovenlys må højst være 15 (m2).
Stk. 3. I bygninger med 1 etage kan tage udføres af
ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid.
6.7.4 Overflader
Stk. 1. Ydervægge i bygninger med 1 etage skal udføres
med udvendige overflader mindst som klasse 2 beklædning.
Stk. 2. Ydervægge i bygninger med mere end 1 etage skal
udføres med udvendige overflader mindst som klasse 1 beklædning. Uden på
væggen kan anbringes en regnskærm med bagved liggende ventileret hulrum.
Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale.
Stk. 3. Ydervægge i bygninger, hvor underkant af
redningsåbning i øverste etage højst er 23 m over terræn, kan udføres med
brystninger, ventilationslemme og tilsvarende mindre partier som klasse 2
beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af ydervæggens areal,
og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte etages
højde.
Stk. 4. Indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres
mindst som klasse 1 beklædning.
Stk. 5. Nedhængte lofter skal udføres af klasse A
materialer. Alle vægge skal føres igennem til undersiden af den overliggende
etageadskillelse eller tagkonstruktion.
(6.7.4, stk. 5) Kravet om klasse A materiale omfatter også
ophængningssystemet.
Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i
overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum.
En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft, såfremt der mellem
oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse
eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde
overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end
1 (m3).
Stk. 6. Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede
plader skal være godkendt af Boligministeriet og må kun anvendes efter
kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
6.7.5 Isoleringsmaterialer
Stk. 1. Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare.
Stk. 2. Isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare,
kan dog anvendes følgende steder:
a. I hule mure, i gulvkonstruktioner på BS-etageadskillelse 60, i
terrændæk og krybekælderdæk og i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende
konstruktion er udført mindst som BD-bygningsdel 30.
b. Til isolering af ydervægge i beboelsesbygninger og andre bygninger, der
kan opføres efter samme brandmæssige bestemmelser, når underkant af
redningsåbning i øverste udnyttede etage ikke er mere end 10,8 m over terræn.
Isoleringsmaterialet skal dækkes med mindst klasse 1 beklædning uden bagved
liggende hulrum og opdeles i felter af højst 50 (m2) samt ud for
etageadskillelser og brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal foretages
med mindst F-bygningssdel 30 i tæt forbindelse med beklædningen.
Stk. 3. Andre konstruktioner, der indeholder
isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare, skal godkendes af
Boligministeriet.
6.8 Etageboligbyggeri
6.8.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Hver boligenhed skal udgøre en brandcelle. Er
arealet af en boligenhed større end 150 (m2), skal den opdeles i flere
brandceller. Dør mellem boligenhed og trappe skal være mindst BD-dør 30-M.
(6.8.1, stk. 1) Udover disse regler gælder også de generelle krav i
kap. 6.3 - 6.7, idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af
bestemmelserne i kap. 6.8.
BD-dør 30-M mellem boligenhed og fælles trapperum er en lempelse i
forhold til bestemmelserne i kap. 6.4.3, stk. 2. Lempelsen gælder ikke, hvor
boligenheder har adgang til sikkerhedstrappe via fælles forrum, jf. kap.
6.8.2, stk. 4.
Stk. 2. Brandcelleafgrænsende vægge skal udføres mindst
som BS-bygningsdel 60.
Stk. 3. I bygninger med højst 2 etager og kælder skal
bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 60.
(6.8.1, stk. 3) Bærende konstruktioner udført som BD-bygningsdel 60 er
en lempelse i forhold til de generelle krav til bærende konstruktioner i kap.
6.7.2, stk. 4.
Stk. 4. For hver 600 (m2) bebygget areal skal der
udføres brandsektionering.
Stk. 5. Overflader på lofter i bygninger, hvor
underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 6,3 m over
terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.(6.8.1, stk. 5 og 6)
Anvendelse af klasse 2 beklædning er en lempelse i forhold til de generelle
krav i kap. 6.7.4, stk. 4.
Stk. 6. Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor
underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 23 m over
terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.
6.8.2 Flugtveje
Stk. 1. Fra hver boligenhed skal der være adgang til
det fri eller til mindst en trappe, som fører til terræn i det fri.
(6.8.2, stk. 1) Dette er en lempelse i forhold til de generelle krav i
kap. 6.5.2.
Stk. 2. Til en trappe, der ikke er sikkerhedstrappe, må
der på hver etage højst være adgang til 4 boligenheder.
(6.8.2, stk. 2) Kravet gælder ikke, når adgang til trapper sker via
altangang.
Stk. 3. I boligenheder, der er i to etager, og hvor
underkant af redningsåbning i øverste etage er mere end 23 m over terræn,
skal der enten være en intern trappe i særskilt brandcelle med mindst BD-døre
30 til etagerne eller fra hver etage være adgang til trappe til terræn i det
fri.
Stk. 4. I bygninger med sikkerhedstrappe kan adgangen
til luftslusen ske gennem et forrum, som er fælles for flere boligenheder.
Det samlede areal af enhederne må ikke være større end 600 (m2). Det fælles
forrum skal have en bredde på mindst 1,5 m og en længde på højst 6,0 m. Der
må kun være adgang til forrummet fra boligenheder, luftsluse og elevatorer.
Dør mellem boligenhed og fælles forrum skal være mindst BD-dør 60.
(6.8.2, stk. 4) Der stilles ingen brandmæssige krav til døren mellem
det fælles forrum og luftslusen.
Stk. 5. I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i
øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, og hvor adgang til trappe
foregår ad altangang, må der højst være 25 m mellem entredøre til
boligenheder og døren til trappen. Der skal være mulighed for rejsning af
redningsberedskabets stiger til enderne af altangangen.
Stk. 6. I bygninger, hvor underkant af redningsåbning
ligger mere end 23 m over terræn, og hvor adgang til trappe foregår ad
altangang, skal der være adgang til trapper i modsatte retninger fra hver
boligenhed. Der må højst være 25 m fra en entredør til døren til nærmeste
trappe.
Stk. 7. I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i
øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, må der udføres dørforbindelse
mellem trapperum og kælder, når hver boligenhed over stueetagen har altan,
som vender mod brandredningsareal.
(6.8.2, stk. 7) Bestemmelsen er en lempelse af det generelle krav i
kap. 6.5.4, stk. 4.
6.8.3 Redningsforhold
Stk. 1. I boligenheder, der ikke har adgang til
sikkerhedstrappe, skal hvert beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum
forsynes med redningsåbning. Er underkant af redningsåbning mere end 10,8 m
over terræn, skal der i mindst et beboelsesrum i hver boligenhed være en
redningsåbning udført som angivet i 6.6.1, stk. 3.
(6.8.3, stk. 1) Hvis boligenheden er i 2 etager, skal der være
redningsåbninger som angivet i hver af boligenhedens etager. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.6.1.
Stk. 2. Redningsåbning kan udelades, når der gennem 2
døre fra rummet er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben
forbindelse med hinanden.
(6.8.3, stk. 2) I adskillelse mellem naborum, der ikke må være i åben
forbindelse med hinanden, må der gerne være en dør. Dør til trapperum, der er
flugtvej, kan sidestilles med naborum med redningsåbning.
Ved inddækning af altaner med glaspartier kan reglen i stk. 2 anvendes
til at sikre redningsmuligheder fra rum bag altan, som kun har vindue ud mod
denne.
6.9 Hoteller m.v.
6.9.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og
baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet
et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre
selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30-M mellem rummene.
(6.9.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.9 omfatter foruden hoteller også
kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder med
soverum.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgår af bestemmelserne i
kap. 6.9.
Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit med
fælles flugtveje som et afsnit.
Stk. 2. Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige
brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med
mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må
antallet af sovepladser ikke overstige 50.
(6.9.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum
med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til
det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for
personale.
Stk. 3. Overflader på lofter i soverum i bygninger,
hvor underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 6,3 m over terræn,
skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.
(6.9.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er en lempelse i
forhold til de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.
Stk. 4. Vægoverflader i soverum i bygninger, hvor
underkant a redningsåbning i øverste etage er højst 23 m over terræn skal
udføres mindst som klasse 2 beklædning.
6.9.2 Flugtveje
Stk. 1. Soverum, hvor underkant af redningsåbning er
højst 2,0 m over terræn, kan have dør til gang, som kun i en retning fører
til en udgang. Afstanden til udgangen fra det fjernest liggende soverums dør
må højst være 25 m.
(6.9.2, stk. 1) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle
krav om flugtvejsforhold i kap. 6.5.2.
Stk. 2. Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal
opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk
branddørlukningsanlæg.
(6.9.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i
kap. 6.5.3, stk. 2.
Stk. 3. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe
skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.9.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i
kap. 6.5.3, stk. 1.
Stk. 4. Døre i adgangsveje fra soverum til flugtvej
skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle, låsekort eller
særligt værktøj.
6.9.3 Installationer
Stk. 1. I soverumsafsnit med et etageareal på mere end
1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje,
medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.
Stk. 2. I soverumsafsnit med mere end 10 soverum skal
der installeres varslingsanlæg, medmindre alle soverum har dør til terræn i
det fri.
Stk. 3. I soverumsafsnit skal der installeres
vandfyldte slangevinder.
6.9.4 Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser
Stk. 1. Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser kan
indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri.
(6.9.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10
sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe.
6.10 Plejeinstitutioner
6.10.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og
baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet
et eller flere rum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum ud
(6.10.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.10 omfatter foruden
plejeinstitutioner også sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre
institutioner for plejekrævende personer samt sygehusafsnit med
sengestuer.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.10.
Ved anvendelsen af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit
med fælles flugtveje som et afsnit.
Stk. 2. Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige
brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med
mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må
antallet af sovepladser ikke overstige 50.
(6.10.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum
med tilhørende gange, vagtrum, opholdsstuer, depotrum og andre lokaler med
direkte tilknytning til det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også
soverum for personale.
6.10.2 Flugtveje
Stk. 1. Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal
opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk
branddørlukningsanlæg.
(6.10.2, stk. 1) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav om
røgopdeling af gange i kap. 6.5.3, stk. 2.
Stk. 2. Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og
skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres, så de giver
bekvem mulighed for båretransport.
Stk. 3. Adskillelse mellem vagtrum og gange, der er
flugtveje, kan udføres som F-bygningsdel 30 med dør mindst som F-dør 30.
(6.10.2, stk. 3) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de
generelle krav i kap. 6.5.3, stk. 1.
Glaspartier af trådglas eller andet specialglas med brandbeskyttende
egenskaber kan indgå i en F-adskillelse 30.
Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe
skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.10.2, stk. 4) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i
kap. 6.5.3, stk. 1.
Stk. 5. Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let
kunne betjenes af enhver person i institutionen.
6.10.3 Installationer
Stk. 1. I soverumsafsnit med et samlet etageareal på
mere end 1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i
flugtveje, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.
Stk. 2. I soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser
skal der installeres vandfyldte slangevinder.
Stk. 3. Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes
med automatisk brandalarmanlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i
flugtveje (gange og trapper). Påvirkning af 1 detektor skal medføre varsling
i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med
automatiske sprinkleranlæg kan opsætning af detektorer i soverum undlades.
Stk. 4. Bygninger med mere end 1 etage med
soverumsafsnit på tilsammen over 1.000 (m2) etageareal skal forsynes med
automatisk sprinkleranlæg. Anlægget skal varsle i alle vagtrum og
personaleboliger i institutionen. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil
2.000 (m2) etageareal.
6.10.4 Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser
Stk. 1. Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser kan
indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri.
(6.10.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10
sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe.
6.11 Forsamlingslokaler
6.11.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Et forsamlingslokale skal udgøre en selvstændig
brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30-M fra andre rum.
(6.11.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.11 gælder foruden
forsamlingslokaler, også indretning af teatre, biografer, restaurationer,
selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller,
kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.11.
Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere forsamlingslokaler
med fælles flugtveje som et forsamlingslokaleafsnit.
Stk. 2. Forsamlingslokaleafsnit skal udgøre
selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i
bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. Hvis et
forsamlingslokale i en 1-etages bygning er større end 2.000 (m2), skal det
udgøre en selvstændig brandsektion, som kan udføres uden automatisk
sprinkleranlæg, jf. dog stk. 3.
(6.11.1, stk. 2) Ved et forsamlingslokaleafsnit forstås et eller flere
forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre
lokaler med direkte tilknytning til det pågældende afsnit.
Stk. 3. For lokaler, der primært indrettes til brug for
udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare, kan
kommunalbestyrelsen forlange udført særlige foranstaltninger for at opnå den
brandsikkerhed, der er krævet i 6.1, stk. 1.
Stk. 4. Overflader på lofter og vægge i
forsamlingslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som
klasse 2 beklædning.
(6.11.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i
kap.6.7.4, stk. 4.
Stk. 5. Gulvbelægninger i forsamlingslokaler skal være
brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger.
6.11.2 Flugtveje
Stk. 1. Passage i forsamlingslokaler til udgange skal
ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for
hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til
udgangene.
Stk. 2. Antallet af personer i forsamlingslokaler skal
regnes til 2 personer pr. (m2) gulvareal. I forsamlingslokaler med
fastmonterede stole og i andre lokaler, som udelukkende benyttes i
overensstemmelse med pladsfordelingsplaner godkendt af brandmyndigheden,
regnes med det heraf følgende antal personer.
(6.11.2, stk. 2) Ved udarbejdelse af pladsfordelingsplaner anvendes
reglerne i Beredskabsstsyrelsens »Driftmæssige forskrifter for
forsamlingslokaler«.
Stk. 3. Udgangsdøre fra forsamlingslokaler skal udføres
som døre i flugtveje.
(6.11.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.
passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5.
6.11.3 Installationer
Stk. 1. I et forsamlingslokale til mere end 150
personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet til
mere end 150 personer, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning.
(6.11.3, stk. 1) Kravet gælder også, hvor flere mindre lokaler kan
slås sammen og anvendes som et lokale til mere end 150 personer.
Stk. 2. I et forsamlingslokale med et gulvareal på over
200 (m2), som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, kan
kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation.
(6.11.3, stk. 2) Hvis røgudluftningen ikke kan ske gennem vinduer
eller eventuelt gennem yderdøre fra lokalet, kan kommunalbestyrelsen forlange
andre udluftningsmuligheder f.eks. udført som brandventilationsåbninger som
angivet i kap. 6.2.6.
Stk. 3. I et forsamlingslokale til mere end 150
personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet for
mere end 150 personer, skal der installeres vandfyldte slangevinder.
6.11.4 Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50 personer
Stk. 1. Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50
personer kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri.
(6.11.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes forsamlingslokaler
beregnet for tilsammen højst 50 personer med adgang til samme trappe.
6.12 Undervisningslokaler
6.12.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Hvert undervisningslokale med tilhørende
grupperum m.v. skal udgøre en selvstændig brandcelle. Døre i adskillelser
mellem undervisningslokaler og andre rum skal udføres mindst som BD-dør 30-M.
(6.12.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.12 gælder foruden
undervisningslokaler også lokaler, som er nødvendige for eller naturligt
knytter sig til undervisningen som f.eks. biblioteksrum, spisestuer,
grupperum, specielklasser og gymnastiksale.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.12.
Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere
undervisningsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit.
Lokaler, der benyttes til mere end 50 personer, indrettes efter
bestemmelserne om forsamlingslokaler i kap. 6.11.
Stk. 2. Opdeles et undervisningslokale på over 150 (m2)
ved hjælp af skærmvægge, reoler eller lignende, skal afstanden mellem væggens
overkant og loft være mindst 1,0 m.
Stk. 3. Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige
brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med
mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger.
(6.12.1, stk. 3) Ved undervisningsafsnit forstås et eller flere
undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med
direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit.
Stk. 4. Overflader på lofter og vægge i
undervisningslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som
klasse 2 beklædning. Dette gælder ikke for undervisningslokaler, som
frembyder særlig fare for brand.
(6.12.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i
kap. 6.7.4, stk. 4. Eksempler på undervisningslokaler, der frembyder særlig
fare for brand, er fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt
skolekøkkener.
6.12.2 Flugtveje
Stk. 1. Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare
for brand, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, anbragt så langt fra
hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af
brand i lokalet.
Stk. 2. Flugtveje og døre i flugtveje skal have en
bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende
flugtvej for at komme til udgang.
Stk. 3. Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal
opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk
branddørslukningsanlæg.
(6.12.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i
kap. 6.5.3, stk. 2.
Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe
skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.12.2, stk. 4) Bestemmelserne er en skærpelse af det generelle krav
i kap. 6.5.3, stk. 1.
6.12.3 Installationer
Stk. 1. I flugtveje fra undervisningslokaler med
tilsammen mere end 150 elever skal der udføres nødbelysning og
panikbelysning, når lokalerne benyttes til aftenundervisning, medmindre alle
undervisningslokaler har dør til terræn i det fri.
Stk. 2. I undervisningsafsnit med mere end 150 elever
skal installeres varslingsanlæg, medmindre alle undervisningslokaler har dør
til terræn i det fri.
Stk. 3. I undervisningsafsnit med mere end 150 elever
skal der installeres vandfyldte slangevinder.
6.12.4 Undervisningslokaler med tilsammen højst 50 elever
Stk. 1. Undervisningslokaler med tilsammen højst 50
elever kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri.
(6.12.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes undervisningslokaler med
tilsammen højst 50 elever med adgang til samme trappe.
6.13 Daginstitutioner
6.13.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Hvert opholdsrum skal udgøre en selvstændig
brandcelle. Døre i adskillelser mellem opholdsrum og andre rum skal udføres
mindst som BD-dør 30-M.
(6.13.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.13 gælder for daginstitutioner,
hvilket bl.a. omfatter indretning af institutioner for alle alderstrin såsom
vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre, skolefritidsordninger og
andre institutioner med lignende formål.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.13.
Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere
daginstitutionsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit.
Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,
spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og
depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.
Stk. 2. Hvert daginstitutionsafsnit skal udgøre en
selvstændig brandsektion, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i
bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger.
(6.13.1, stk. 2) Ved daginstitutionsafsnit forstås et eller flere
opholdsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte
tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit.
6.13.2 Flugtveje
Stk. 1. Flugtveje og døre i flugtveje skal have en
bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende
flugtvej for at komme til en udgang.
Stk. 2. Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal
opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatiske
branddørlukningsanlæg.
(6.13.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle
krav i 6.5.3, stk. 2.
Stk. 3 Dør mellem gang, der er flugtvej og trappe skal
forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.13.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i
6.5.3, stk. 1.
6.13.3 Installationer
Stk. 1. I daginstitutionsafsnit skal der installeres
vandfyldte slangevinder.
6.13.4 Daginstitutioner med højst 50 personer eller højst 10
sovepladser
Stk. 1. Daginstitutioner med højst 50 personer eller
højst 10 sovepladser kan indrettes i bygninger, der er udført efter
bestemmelserne om etageboligbyggeri.
(6.13.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes daginstitutionsafsnit
med tilsammen højst 50 personer eller 10 sovepladser med adgang til samme
trappe.
6.14 Butikker og lignende salgslokaler
6.14.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. En butik skal udgøre en selvstændig
brandsektion.
(6.14.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.14 gælder foruden butikker også
salgslokaler tillige med servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og
lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder).
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.14.
Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere butikker med
fælles flugtvej som en butik.
Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,
spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og
depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.
Stk. 2. I butikker, der er større end 600 (m2), skal
servicerum på mere end 150 (m2) udgøre en selvstændig brandsektion.
Stk. 3. Brandsektioner, hvis etageareal overstiger
2.000 (m2) i enetages bygninger og 1.000 (m2) i bygninger med mere end 1
etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Sprinklede brandsektioner
kan udføres med et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden
efter 6.1, stk. 1 er sikret ved supplerende foranstaltninger. Uanset
bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum
udgøre en brandsektion.
(6.14.1, stk. 3) Supplerende foranstaltninger kan f.eks. være
automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmanlæg.
Stk. 4. Vægoverflader i butikker, hvis samlede
etageareal ikke overstiger 600 (m2), kan udføres mindst som klasse 2
beklædning.
(6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de
generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.
Stk. 5. Gulvbelægninger i butikker skal være
brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger.
6.14.2 Flugtveje
Stk. 1. Passage i en butik til udgange skal ske ad frie
gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for hver person,
der skal passere det pågældende gangareal for at komme til udgangene.
Stk. 2. Antallet af personer i salgslokaler skal regnes
til 1 person pr. 3 (m2) gulvareal - i serveringsområder dog 1 person pr. (m2)
gulvareal.
Stk. 3. Udgangsdøre fra butikker skal udføres som døre
i flugtveje.
(6.14.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.
passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5.
6.14.3 Installationer
Stk. 1. I brandsektioner med salgslokaler, der
tilsammen er over 1.000 (m2) etageareal, og i tilhørende flugtveje skal der
installeres nødbelysning- og panikbelysning.
Stk. 2. I brandsektioner med salgslokaler i en etage
med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når
salgslokalernes samlede etageareal er over 10.000 (m2). I andre
brandsektioner med salgslokaler skal der installeres varslingsanlæg, når
salgslokalernes samlede etageareal er over 1.000 (m2).
Stk. 3. I butikker med et etageareal på over 600 (m2)
skal der installeres vandfyldte slangevinder.
6.14.4 Butikker med et etageareal på tilsammen højst 150 (m2)
Stk. 1. Butikker med et etageareal på tilsammen højst
150 (m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri.
(6.14.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes butikker med et
samlet etageareal på 150 (m2) med adgang til samme trappe.
6.15 Kontorlokaler m.v.
6.15.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Kontorlokaler skal udgøre selvstændige
brandceller, der skal adskilles fra andre rum med mindst BD-dør 30-M. To
eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle. Et kontorlokale skal
have mindst 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som
kontorlokalet er beregnet til, bortset fra kontorlokaler med flugtveje, som
angivet i 6.5.2, stk. 3.
(6.15.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.15 gælder for indretning af
kontorlokaler m.v. i en selvstændig bygning eller som et særligt afsnit i
tilslutning til anden erhvervsvirksomhed, institution m.v. Kontorlokaler
omfatter foruden arbejdsrum tillige møderum, spisestuer m.v.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.15.
Stk. 2. Kontorafsnit skal udgøre selvstændige
brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i bygninger med
mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger.
(6.15.1, stk. 2) Ved kontorafsnit forstås et eller flere kontorlokaler
med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende med direkte tilknytning
til det pågældende afsnit.
Stk. 3. Overflader på lofter i brandceller på indtil
150 (m2) i bygninger med højst 2 etager skal udføres mindst som klasse 2
beklædning.
(6.15.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de
generelle krav i 6.7.4.
Stk. 4. Vægoverflader i brandceller på indtil 150 (m2)
i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste etage ligger højst 23
m over terræn, kan udføres mindst som klasse 2 beklædning.
6.15.2 Flugtveje
Stk. 1. Et kontorlokale med et etageareal mindre end
150 (m2) og beregnet for højst 50 personer kan have adgang til flugtvej
gennem et andet kontorlokale, der har flugtvej som angivet i 6.5.2, stk. 3.
Afstanden fra det fjerneste punkt i førnævnte kontorlokale til gang, der er
flugtvej, må højst være 25 m.
(6.15.2, stk. 1) Bestemmelsen giver mulighed for at indrette
kontorlokale med flugtvej gennem nabokontor eller andet fællesareal.
Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.5.2,
stk. 1.
Stk. 2. Brandcelle beregnet for højst 50 personer, hvor
underkant af redningsåbning ligger højst 2,0 m over terræn, kan have dør til
gang eller anden brandcelle, hvorfra der kun er udgang i en retning.
Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen må højst
være 25 m.
(6.15.2, stk. 2) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de
generelle krav om flugtvejsforhold i 6.5.2.
6.15.3 Installationer
Stk. 1. I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er
indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve
udført nødbelysning og panikbelysning.
6.15.4 Kontorafsnit med et etageareal på højst 150 (m2)
Stk. 1. Kontorafsnit med et etageareal på højst 150
(m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om
etageboligbyggeri. I bygninger med mere end 2 etager og kælder må der dog
højst udføres et sådant afsnit på hver etage i forbindelse med hver trappe.
6.16 Industri- og lagerbygninger i 1 etage
6.16.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Bygninger på over 1.000 (m2) etageareal skal
opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandrisikoforhold kommer til
at udgøre selvstændige brandceller og/eller brandsektioner. Opdelingen skal
udføres med brandsektionsafgrænsende konstruktioner i bygninger med mere end
2.000 (m2) etageareal. Døre i adskillelser skal udføres mindst som BS-døre
60. I bygninger eller brandsektioner på højst 2.000 (m2) etageareal skal
opdelingen udføres med brandcelleafgrænsende konstruktioner. Døre i
adskillelser skal udføres mindst som BD-døre 60.
(6.16.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.16 gælder for industri- og
lagerbygninger i 1 etage.
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.16.
Bygninger med virksomhed eller oplag af en sådan art og størrelse, at
de kan klassificeres som brandfarlige, er yderligere undergivet bestemmelser
i brandlovgivningen.
Ved vurderingen af forskelle i brandrisikoforholdene i bygningen skal
der såvel tages hensyn til antændelsesmuligheder som til brandbelastningen.
Der vil typisk være forskel i brandrisikoforhold mellem produktionsområder og
lagerområder med emballerede produkter i brændbar emballage.
Bygninger større end 1.000 (m2) skal ikke opdeles, hvis der ikke er
forskel i brandrisikoforholdene i bygningen, sålænge den maksimale
sektionsstørrelse efter stk. 2 ikke er overskredet.
Stk. 2. Brandsektioner, hvis etageareal overstiger
5.000 (m2), skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Brandsektioner med
stor brandbelastning skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, hvor
etagearealet overstiger 2.000 (m2). Sprinklede brandsektioner kan udføres med
et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden efter 6.1, stk. 1
er sikret eventuelt ved supplerende foranstaltninger. Bygninger med
automatisk sprinkleranlæg er undtaget fra bestemmelserne om opdeling i
brandceller og brandsektioner efter stk. 1.
(6.16.1, stk. 2) Brandsektion med stor brandbelastning er f.eks. lager
af produkter i brændbar emballage.
Stk. 3. I brandsektioner, hvis etageareal overstiger
2.000 (m2), og som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen stille krav om automatisk brandalarmanlæg.
Stk. 4. Bygninger med mindre end 200 (m2) etageareal
kan udføres uden krav til brandmodstandsevne for de bærende konstruktioner.
(6.16.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det
generelle krav i 6.7.2, stk. 1.
Stk. 5. En partiel, indskudt etageadskillelse samt
konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60,
når etageadskillelsen er større end 150 (m2) og er ubrudt og tæt
(sammenhængende). I brandsektion med brandventilation må størrelsen af en
etageadskillelser dog ikke overstige 150 (m2).
(6.16.1, stk. 5) Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en
tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 pct. af den
pågældende brandsektions areal. En etageadskillelse af »risteværk«
må ikke udnyttes på en sådan måde, f.eks. til oplagring af varer, at den i
praksis er tæt.
Stk. 6. Ikke-bærende ydervægge kan udføres uden krav
til brandmodstandsevne.
(6.16.1, stk. 6) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det
generelle krav i kap. 6.7.2, stk. 8.
Stk. 7. Uanset bestemmelserne i stk. 8 og 9 samt
bestemmelserne i 6.7.4, stk. 1, kan ydervægge i uopvarmede lagerbygninger
udføres mindst som klasse A materiale.
Stk. 8. Overflader på lofter og vægge i bygning eller
brandsektion på indtil 1.000 (m2) etageareal kan udføres mindst som klasse 2
beklædning.
(6.16.1, stk. 8 og 9) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de
generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.
Stk. 9. I bygning eller brandsektion på over 1.000 (m2)
etageareal kan vægoverflader op til en højde på 2,5 m udføres mindst som
klasse 2 beklædning.
6.16.2 Flugtveje
Stk. 1. Fra hver brandcelle skal der mindst være 2
flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri og med
udgange placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.
Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke
overstige 25 m.
(6.16.2, stk. 1) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle krav i
kap. 6.5.2, stk. 1 - 3.
Flugtvejsprincippet anvendes også for lokaler, som er adskilt udfra
f.eks. støjmæssige eller forureningsmæssige hensyn, selvom lokalerne ikke
udgør selvstændige brandceller.
Som udgang regnes dør til terræn i det fri og dør til anden
brandcelle, hvorfra der er dør til terræn i det fri.
Stk. 2. Brandsektion på over 2.000 (m2) etageareal skal
have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan af
hensyn til slukningsindsatsen stille krav om yderligere døre til det fri.
6.16.3 Installationer
Stk. 1. I industri- og lagerbygninger med et etageareal
på mere end 1.000 (m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder.
Stk. 2. I brandceller og brandsektioner på over 1.000
(m2) etageareal skal der udføres brandventilation med et frit åbningsareal på
mindst 3 pct. af etagearealet.
(6.16.3, stk. 2) Hvis der er udført brandventilation efter
bestemmelserne i kap. 6.7.2, stk. 2 er behovet for brandventilation efter
bestemmelserne i dette stk. også dækket.
6.17 Garageanlæg
6.17.1 Brandceller og brandsektioner m.v.
Stk. 1. Et garageanlæg skal udgøre en selvstændig
brandsektion, adskilt med mindst BS-dør 60 fra andre rum, herunder
elevatorskakt. Et garageanlæg, der er forsynet med et automatisk
sprinkleranlæg, kan dog adskilles med BD-dør 60 eller F-dør 60 fra anden
brandsektion, der er forsynet med et automatisk sprinkleranlæg.
(6.17.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.17 gælder for indretning af
garageanlæg til parkering af biler i en bygning eller en del af en bygning
med et etageareal på mere end 100 (m2).
Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,
idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i
kap. 6.17.
Garageanlæg til parkering af dieseldrevne lastvogne, busser og
lignende erhvervskøretøjer indrettes efter bestemmelserne i kap. 6.16.
BS-dør 60 til andre rum er en skærpelse i forhold til bestemmelsen i
kap. 6.4.3 og gælder, uanset garageanlægget er sprinklet eller ej. BD-dør 60
eller F-dør 60 anvendes kun i adskillelse mellem sektioner, der begge er
sprinklet.
Stk. 2. Garageanlæg med et etageareal på over 600 (m2)
skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.
Stk. 3. 1-etages garageanlæg med gulv i eller over
terræn skal dog først forsynes med automatisk sprinkleranlæg, når
etagearealet er over 2.000 (m2).
Stk. 4. Sprinkling kan undlades, hvis der udføres
ventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af
etagearealet. Åbningerne skal være jævnt fordelt og må ikke kunne lukkes. Der
må intet sted i garageanlægget være mere end 12 m vandret afstand til
nærmeste åbning.
Stk. 5. Ved døre til anden brandsektion, trapper og
elevatorer samt ved rækværk, facadebrystninger og ramper skal der træffes
foranstaltninger imod, at udflydt væske (f.eks. benzin) kan brede sig til
andre lokaler og til underliggende etage.
6.17.2 Flugtveje
Stk. 1. Garageanlæg på over 600 (m2) etageareal skal
have mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det
fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved garageanlæggets
modstående ender.
(6.17.2, stk. 1 og 2) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle
krav i kap. 6.5.2, stk. 1 - 3. Tilkørselsrampe kan anerkendes som flugtvej
fra et garageanlæg.
Stk. 2. Fra et vilkårligt punkt i et garageanlæg må der
højst være 25 m til nærmeste udgang. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til
flugtvejsforhold og slukningsindsats stille krav om yderligere udgange.
6.17.3 Installationer
Stk. 1. I garageanlæg med et etageareal på over 600
(m2), som ikke har dagslys, skal der udføres nødbelysning med belyste skilte
ved udgange suppleret i fornødent omfang med henvisningsskilte. Er
etagearealet mere end 2.000 (m2) kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve
panikbelysning.
Stk. 2. I garageanlæg med et etageareal på over 600
(m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder.
6.17.4 Ventilation
Stk. 1. Garageanlæg skal forsynes med selvstændigt
ventilationsanlæg, der skal kunne fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe.
Anlægget skal dimensioneres, så det tillige er i stand til at fjerne farlige
mængder af kulilte.
(6.17.4, stk. 1) Ventilationsanlæg udføres i øvrigt efter
bestemmelserne i kap. 12.3.
For garageanlæg med et etageareal på indtil 1.000 (m2) med gulv i
eller over terræn kan kravet anses for opfyldt, hvis garageanlægget
ventileres gennem åbninger ved gulv til det fri i modstående sider.
Åbningerne bør have et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. For
andre garageanlæg kan kravet anses for opfyldt, hvis der tillige udføres
ventilationsåbninger som angivet i kap. 6.17.1, stk. 4.
I garageanlæg, der ikke kan ventileres gennem åbninger til det fri,
udføres mekanisk ventilationsanlæg.
Revisionsgrave bør ventileres separat.
Stk. 2. Afkastningsluft fra anden brandsektion kan
benyttes til opvarmning af garageanlægget, hvis der træffes foranstaltninger
til sikring mod brand- og røgspredning gennem afkastningsåbningerne.
(6.17.4, stk. 2) Der henvises til DS 428, norm for brandtekniske
foranstaltninger ved ventilationsanlæg.
6.18 Avls- ogdriftsbygninger
6.18.1 Generelt
Stk. 1. Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger
bortset fra væksthuse ved gartnerier skal alene udføres efter bestemmelserne
i 6.18 samt opfylde kravene i 6.3 og 6.4.
(6.18.1, stk. 1) Kravene kan for visse avls- og driftsbygninger
normalt anses opfyldt, når bygningerne dimensioneres og opføres som beskrevet
i Landbrugets Byggeblade udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter,
Landskontoret for bygninger og maskiner.
6.18.2 Brandceller og brandsektioner
Stk. 1. Avls- og driftsbygninger på 600 (m2) og derover
skal opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandbelastninger eller
brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal udføres
brandsektioner for hver 2.000 (m2) bebygget areal.
Stk. 2. Rum, der indrettes til hensætning af traktorer
eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra
stalde, rum med let antændeligt oplag og fra stråtage ved konstruktioner uden
åbning mindst svarende til BD-bygningsdel 60 med indvendige overflader mindst
som klasse 1 beklædning.
Stk. 3. Etageadskillelser i staldbygninger med
udnytteligt tagrum skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.
Stk. 4. Indvendige væg- og loftsoverflader i
staldbygninger skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.
Stk. 5. Brændbare isoleringsmaterialer må kun opsættes
på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst klasse 1
beklædning.
Stk. 6. Tage kan udføres af strå eller andet materiale,
som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tagdækning. Over døre og andre
redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde
sikres mod nedskridning.
6.18.3 Flugtveje
Stk. 1. I staldrum skal udgangsforholdene være således,
at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri.
(6.18.3, stk. 1) Kravet i stk. 1 kan normalt anses opfyldt, når der
findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved
rummets modstående ender, og når der i ganglinien fra et vilkårligt punkt i
rummet er højst 25 m til nærmeste udgang til det fri.
Som udgang til det fri regnes dør til det fri eller dør til anden
brandcelle, hvorfra der er dør til det fri. Udgang til en lukket gård kan
ikke betragtes som udgang til det fri.
Stk. 2. I staldrum over 600 (m2) med let antændeligt
strømateriale til mere end en uges forbrug, må der fra et vilkårligt punkt i
staldrummet højst være 25 m til nærmeste udgang til det fri.
Kapitel 7. Fugtisolering
7.1 Generelt
Stk. 1. Konstruktioner skal udføres på en sådan måde,
at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt,
kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugtskader og
fugtgener.
(7.1, stk. 1) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er
nærmere beskrevet, hvorledes en række bygningsdele udføres fugtteknisk
korrekt. Der er endvidere givet en udførlig omtale af den grundlæggende viden
om fugt og fugtbevægelser.
7.2 Overfladevand og dræning
Stk. 1. Terræn skal have tilstrækkeligt fald bort fra
bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af
overfladevand.
(7.2, stk. 1) Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være dræning omkring
bygninger eller befæstelse af overfladen, så overfladevand ledes til afløb.
Af miljømæssige grunde (hensyn til grundvandsressourcerne eller
rensningsanlægs funktion) bør overfladevand, hvor det er forsvarligt og kan
godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg.
Stk. 2. Der skal i nødvendigt omfang drænes under og
omkring bygninger. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436 norm
for dræning af bygværker.
7.3 Klimaskærm
Stk. 1. Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og
kryberum, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod
akkumulering af skadelig kondensfugt.
(7.3, stk. 1) Sikringen kan f.eks. ske ved passende ventilering af
konstruktionen eller anvendelse af diffusionsåbne overflader.
Stk. 2. Terrændæk skal konstrueres, så der ikke kan ske
fugtopsugning fra det underliggende terræn, og så der ikke kan forekomme
skadelig fugtophobning som følge af fugttransport fra indeluften.
Stk. 3. Tage skal være udført af sådanne materialer og
på en sådan måde, at der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand og
sne.
(7.3, stk. 3) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er
anført principper for fugtteknisk korrekt udførelse af forskellige typer af
tagkonstruktioner, illustreret med konkrete eksempler.
Stk. 4. Tage skal have en sådan hældning, at regn og
smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af.
(7.3, stk. 4) Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på
tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m.
Stk. 5. Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender,
nedløbsrør eller indvendige afløb. Tagrender kan dog udelades ved bygninger
med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse og lignende mindre
bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger
andet.
Stk. 6. Tagvand skal ledes væk fra bygningen og må ikke
afledes til gene for vejareal eller nabogrund.
Stk. 7. Overgangen mellem opvarmede rum og
tagkonstruktioner af træ skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår
skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres.
(7.3, stk. 7) Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre
luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod
det opvarmede rum. Dampspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former
for gennembrydninger i loftsfladen.
7.4 Vådrum
Stk. 1. Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum
skal opfylde følgende krav:
a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de
mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.
b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger,
rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte.
c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbelastede del af rummet have
fald mod afløbet.
d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer
i gulvet.
e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger,
rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af
rummet.
(7.4, stk. 1) I SBI-anvisning 169 om gulve og vægge i vådrum er ved en
række eksempler beskrevet, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres.
Endvidere fremgår af SBI-anvisning 180: Badeværelser. Eksempler på
planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle
boliger.
Stk. 2. Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og
vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal
flisesystemer og fugefri belægningssystemer, som påføres i flydende form,
udføres i overensstemmelse med vilkårene i Boligministeriets godkendelse af
de enkelte fabrikater.
Kapitel 8. Varmeisolering
8.1 enerelt
Stk. 1. Bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt
energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende
sundhedsmæssige forhold.
8.1, stk. 1) Varmeisoleringen kan udføres efter en af de 3 metoder,
der fremgår af kap. 8.2, 8.3 eller kap. 8.4. Der er valgfrihed mellem disse
metoder. Stk. 2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må
af hensyn til kondensrisikoen kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.
Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af
transmissionskoefficenten U for de enkelte bygningsdele.
Stk. 3. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og
døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt,
blæst eller utilsigtet luftgennemgang.
(8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler
og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang.
Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt
materiale.
Stk. 4. Bygninger opvarmet til mindst 5 grader C skal
overholde U-værdier for de enkelte bygningsdele i 8.5.
Stk. 5. Bygningsdele, som begrænser rum, der får
tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, eller som ikke
eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 grader C, skal varmeisoleres
svarende til anvendelsen.
Stk. 6. Ved beregning af U-værdierne anvendes DS 418,
beregning af bygningernes varmetab.
Stk. 7. Bestemmelserne i 8.2 - 8.5 træder i kraft den
1. april 1996.
8.2 U-værdier for bygningsdele
Stk. 1. Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes
til mindst 18 grader C, skal udføres med en transmissionskoefficient U, der
højst er følgende:
(8.2, stk. 1) Ved beregning af vægten af ydervægge medregnes kun den
del af ydervægskonstruktionen, som ligger indenfor et eventuelt hulrum, der
er ventileret.
Ydervægge med vægt under 100
kg/(m2). 0.20
Ydervægge med vægt over 100
kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.30
Skillevægge mod rum, der er
uopvarmede eller opvarmet til
en temperatur, der er mere end
8 grader C lavere end
temperaturen i det aktuelle rum. 0.40
Etageadskillelser mod rum, der
er uopvarmede eller opvarmet
til en temperatur, der er mere
end 8 grader C lavere end
temperaturen i det aktuelle rum. 0.30
Terrændæk, kældergulve mod jord
og etageadskillelser over det fri
eller ventileret kryberum. 0.20
Loft- og tagkonstruktioner,
herunder skunkvægge. 0.15
Flade tage og skråvægge direkte
mod tag. 0.20
Vinduer og yderdøre, herunder
ovenlys, glasvægge, porte og
lemme mod det fri eller mod rum,
der er uopvarmede eller opvarmet
til en temperatur, der er
mere end 8 grader C lavere end
temperaturen i det aktuelle rum. 1.80
Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af de
nævnte U-værdier, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder
ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af bygningens
opvarmede etageareal. Ved beregningen medregnes etagearealet og arealet af
vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen ikke.
(8.2, stk. 2) Ved det opvarmede etageareal forstås her det samlede
etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede incl. eventuelle
glasrum, kældre og overdækkede rum, der er opvarmet til mindst 18 grader
C.
Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som
vinduet eller yderdøren indbygges i.
8.3 Varmetabsramme
Stk. 1. U-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v.
forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis
kravene i 8.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres
svarende til U-værdierne nævnt i 8.5.
8.4 Energirammer
8.4.1 Generelt
Stk. 1. For en bygning opvarmet til mindst 18 graderC
kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier ændres, hvis bygningens samlede
varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen i
henholdsvis 8.4.2 eller 8.4.3.
Stk. 2. De enkelte bygningsdele skal dog mindst
isoleres svarende til værdierne i 8.5.
8.4.2 Energirammen for boliger
Stk. 1. Bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning
og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal må højst være 160 MJ/(m2) pr. år,
tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet må ikke
overstige 250 MJ/(m2) pr. år.
(8.4.2, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til
solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.
Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der
anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på
grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gælder
også boliger med balanceret mekanisk ventilation.
Det bebyggede areal er det opvarmede etageareal projiceret ned på
vandret plan.
For boliger udtrykkes energirammen således:
110
160+ ---------- M.MJ/(m2) pr. år
e
dog maks. 250MJ/(m2) pr. år
Det opvarmede etageareal
hvor etagearealet = -------------------------
Det bebyggede areal
Stk. 2. I bygninger, hvor kravet i 11.2.2, stk. 3 om
mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken kan føre til, at luftskiftet
overstiger 0.5 gange i timen, og afkastluftens overskud af varme ikke kan
nyttiggøres, forøges energirammen svarende til varmebehovet til opvarmning af
den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte på 0.5 gange i timen.
(8.4.2, stk. 2) Tillæg til energirammen:
400 (qvm -0,3) MJ/(m2) pr. år
hvor
qvm er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i varmesæsonen i l/s, pr.
(m2) opvarmet etageareal.
8.4.3 Energiramme for andre bygninger
Stk. 1. For andre bygninger end boliger må det samlede
varmebehov til rumopvarmning og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal
højst være 110 MJ/(m2) pr. år, tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med
etageantallet og tillagt 5.000 MJ pr. år divideret med det bebyggede areal.
Varmebehovet må ikke overstige 250 MJ/(m2) pr. år.
(8.4.3, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til
solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.
Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der
anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på
grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Energirammen for andre
bygninger:
5.000 110
110 ----- + ---- MJ/(m2) pr. år
Abyg e
Stk. 2. I bygninger med mekanisk ventilation med et
udeluftskifte, der overstiger to gange i timen i varmesæsonen, forøges
energirammen for den del af bygningen, ventilationsanlægget dækker, med 40
pct. af varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et
luftskifte på to gange i timen.
(8.4.3, stk. 2) Ventilationsanlæg skal normalt forsynes med
energigenvindingsaggregater, jf. 12.3. stk. 6. Tillæg til energirammen:
1,0 x Tdx (qvm -1,2) MJ/(m2) pr. år
hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen,
qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,
pr. (m2) opvarmet etageareal.
Stk. 3. For bygninger, hvor det af hensyn til sikkerhed
eller sundhed ikke er muligt at etablere varmegenvinding i forbindelse med
den mekaniske ventilation, eller hvor afkastluftens varmeindhold ikke på
rimelig måde kan nyttiggøres, kan energirammen i stedet forøges med
varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte
på en gang i timen.
(8.4.3, stk. 3) Tillæg til energirammen, hvor der ikke er
varmegenvinding:
2,4 x Td x(qvm -0,6)MJ/(m2) pr. år
hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen,
qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,
pr. (m2) opvarmet etageareal.
8.5 Mindstevarmeisolering
Stk. 1. Benyttes energirammen i 8.4 eller
varmetabsrammen i 8.3, skal de enkelte bygningsdele mindst isoleres svarende
til U-værdier i nedenstående tabel. Tilsvarende skal bygningsdele omkring
rum, der opvarmes til mindst 5 graderC, udføres med en
transmissionskoefficient U, der højest er følgende:
(8.5, stk. 1) Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele
omkring rum, der opvarmes til mindst 5 grader C. For at undgå gener i form af
kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte
bygningsdele også ved beregning efter kap. 8.3, og kap. 8.4 opfylde kravene
til mindste varmeisolering.
W/(m2) graderC
Ydervægge med vægt under 100
kg/(m2). 0.30
Ydervægge med vægt over 100
kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.40
Skillevægge mod rum, der er
uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 8 graderC
lavere end temperaturen i det
aktuelle rum. 0.60
Etageadskillelser mod rum, der er
uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 8 graderC
lavere end temperaturen i det
aktuelle rum. 0.40
Terrændæk, kældergulve mod jord og
etageadskillelser over det fri
eller ventileret kryberum. 0.30
Industrigulve, beregnet for tung
belastning 0.60
Loft- og tagkonstruktioner herunder
skunkvægge. 0.25
Flade tage og skråvægge direkte
mod tag. 0.25
Vinduer, yderdøre, ovenlys,
glasvægge, porte og lemme mod det fri
eller mod rum, der er uopvarmede
eller opvarmet til en temperatur,
der er mere end 8 graderC lavere end
temperaturen i det aktuelle rum. 2.90
Kapitel 9. Lydforhold
9.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger skal udføres og indrettes, så
brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.
(9.1, stk. 1) De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel,
er luftlydisolation R'w, trinlydniveau L'n,w, efterklangstid T, støjniveau
LAeq,T og lydabsorptionsareal A. De er nærmere defineret i DS 2186 Akustik.
Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996 Akustikmåling. Beskrivelse af ekstern
støj og DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, måleenheder og symboler Akustik.
Der henvises endvidere til SBI-anvisning 172, Bygningers lydisolering,
nyere bygninger og SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre
bygninger, hvori bl.a. er angivet eksempler på forskellige bygningsdeles
lydisolation.
For arbejdsrum- og pladser gælder endvidere Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladser og
Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1, december 1991 om akustik i
arbejdsrum.
Stk. 2. Lydmålinger skal udføres som angivet i bilag 4.
(9.1, stk. 2) Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav
om, at der foretagets målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at
de lydmæssige krav er opfyldt, jf. kap. 1.4, stk. 3.
9.2 Beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v.
9.2.1 Luftlydisolation
Stk. 1. Mellem boligenheder samt mellem boligenheder og
fællesrum skal luftlydisolationen horisontalt være mindst 52 dB og vertikalt
være mindst 53 dB.
(9.2.1, stk. 1) Kap. 9.2 omfatter beboelsesbygninger, hoteller,
kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem,
plejeboliger, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende
formål.
Ved fællesrum forstås f.eks. opholdsrum fælles for flere boligenheder,
trapperum og fællesgange. for vægge med før gælder kravet kun den omgivende
væg.
Stk. 2. Mellem rum i boligenheder og fællesrum skal
anvendes døre med luftlydisolation på mindst 32 dB.
Stk. 3. Mellem boligenheder og rum med særligt
generende støj skal luftlydisolationen være mindst 60 dB.
(9.2.1, stk. 3) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der
anvendes til fælles service eller erhvervsmæssigt virksomhed (varmecentraler,
vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,
restauranter og lignende.)
9.2.2 Trinlydniveau
Stk. 1. Gulve og dæk i boligenheder, tagterrasser,
altangange, trapper og fælles gange skal udføres, så trinlydniveauet højst er
58 dB i beboelsesrum og køkkener i omliggende boligenheder samt i fælles
opholdsrum. Altangange kan udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i
køkken beliggende med facaden mod altangangen.
Stk. 2. Altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum kan dog
udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i beboelsesrum og køkkener i
omliggende boligenheder samt i fælles opholdsrum.
Stk. 3. Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum og
andre rum med gulvareal mindre end 2,5 (m2) omfattes ikke af kravene i stk. 1
- 2.
Stk. 4. Gulve og dæk i rum med særligt generende støj
skal udføres, så trinlydniveauet højst er 48 dB i beboelsesrum og køkkener i
omliggende boligenheder.
(9.2.2, stk. 4) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der
anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler,
vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,
restauranter og lignende).
9.2.3 Efterklangstid
Stk. 1. I trapperum med adgang til mere end 4
boligenheder skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i
frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke overstiger 1,3 sekund.
Stk. 2. I gange med adgang til mere end 2 boligenheder
skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500
- 3.150 Hz ikke overstiger 0,9 sekund.
9.2.4 Støjniveau
Stk. 1. Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en
trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 dB ved den
enkelte bygning, skal der isoleres mod den udefra kommende støj, så det
indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB.
Stk. 2. Tekniske installationer må ikke give et
støjniveau i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB.
(9.2.4, stk. 2) Ved tekniske installationer forstås bl.a.
afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer,
ventilationsanlæg, varmeanlæg, afløbskværn m.m. samt installationer i fælles
servicerum f.eks. vaskerum, køkkener og lignende.
Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del af
brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligen, er ikke omfattet.
Stk. 3. Tekniske installationer må ikke give et
støjniveau på mere end 40 dB umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på
rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende.
(9.2.4, stk. 3) Sådanne installationer kan f.eks. være anlæg til
opvarmning og ventilation, mekaniske renovationsanlæg og lignende.
Stk. 4. Installationer i erhvervsenheder i
beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. må ikke give et
støjniveau på mere end 30 dB i omliggende beboelsesrum.
(9.2.4, stk. 4) Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om
ekstern støj fra virksomheder.
9.3 Bygninger til undervisningsformål
(9.3) Kap. 9.3 omfatter bygninger til normal undervisning, f.eks.
skoler og gymnasier. Afsnittet gælder endvidere for bygninger til
undervisningsformål, der kan sidestilles hermed, f.eks. højere læreanstalter,
efteruddannelsesinstitutioner m.v. Grupperum fælles for flere klasser
betragtes som undervisningsrum.
9.3.1 Luftlydisolation
Stk. 1. Mellem undervisningsrum samt mellem
undervisningsrum og fællesrum skal der være en luftlydisolation, som
horisontalt er mindst 48 dB og vertikalt er mindst 51 dB.
(9.3.1, stk. 1) For vægge med dør gælder kravet kun den omgivende
væg.
Stk. 2. Mellem undervisningsrum og fællesrum, herunder
gange skal døre have en luftlydisolation på mindst 27 dB.
Stk. 3. Mellem undervisningsrum bortset fra rum til
sang, musik og sløjd skal døre have en luftlydisolation på mindst 37 dB.
Stk. 4. Mellem undervisningsrum til sang, musik og
sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum skal luftlydisolationen være
mindst 60 dB.
9.3.2 Trinlydniveau
Stk. 1. Gulve og dæk samt trapper skal udføres, så
trinlydniveauet højst er 63 dB i undervisningsrum.
Stk. 2. Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang
og sløjd skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 dB i omliggende
undervisningsrum.
9.3.3 Efterklangstid
Stk. 1. I trapperum og fællesgange skal der være en
efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke
overstiger henholdsvis 1,3 sekund og 0,9 sekund.
Stk. 2. I klasserum bortset fra rum til sang og musik
skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125
- 2.000 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må
ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund.
Stk. 3. I klasserum for særundervisning skal der være
en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke
overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget
frekvensinterval overstige 0,2 sekund.
Stk. 4. I gymnastiksale med et rumfang indtil 3.500
(m3) og i svømmehaller med et rumfang indtil 1.500 (m3) til undervisningsbrug
skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125
- 2.000 Hz ikke overstiger henholdsvis 1,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser
fra gennemsnitsværdien må ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund.
Stk. 5. I undervisningsområder beregnet til
undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og
vægflader udføres af materialer med et lydabsorptionsareal, hvis
gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2.000 Hz er mindst 0,9 x
gulvarealet. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget
frekvensinterval overstige 0,2 x gulvarealet.
9.3.4 Støjniveau
Stk. 1. Støjniveauet fra tekniske installationer må i
undervisningsrum ikke overstige 35 dB.
9.4 Daginstitutioner
Stk. 1. I opholdsrum i daginstitutioner skal der være
en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke
overstiger 0,6 sekund.
(9.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter børnehaver, vuggestuer,
fritidshjem, skolefritidsordninger, daghjem for ældre og lignende.
Kapitel 10. Ildsteder og skorstene
10.1 Generelle krav til ildsteder Stk. 1. Centralvarmekedler,
brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke
opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.
10.1, stk. 1) Centralvarmeanlæg med kedler skal opfylde Direktoratet
for Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg, AT-publikation
nr. 42/1980, 3. udgave 1988.
Stk. 2. Der skal anvendes materialer, der er
modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.
Stk. 3. Ildsteder skal indrettes og opstilles, så de
uden hindringer kan renses.
Stk. 4. Ildstedet skal være tæt og indrettes, så god
forbrænding opnås.
Stk. 5. Ildstedet skal kunne få tilstrækkelig tilførsel
af luft til forbrændingen.
(10.1, stk. 5) Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at
ildstedet installeres i et rum, der er forsynet med oplukkeligt vindue med
reguleringsbeslag eller regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres
forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri. For anlæg forsynet med
en blåflammebrænder for olie bør der enten være en åbning eller en kanal til
det fri.
For gasfyrede ildsteder henvises til gasreglementets afsnit A-4 og
B-4.
Stk. 6. Ildstedet skal installeres, så der ikke opstår
højere temperatur end 80 graderC på brændbare materialer.
(10.1, stk. 6) For centralvarmekedler anses kravet for opfyldt, når
afstanden fra den udvendige side af kedlen til brændbart materiale er mindst
150 mm. Centralvarmekedler, der er godkendt af Boligministeriet, kan
opstilles i den mindre afstand, der fremgår af godkendelsen.
Stk. 7. Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller rum
med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse.
(10.1, stk. 7) En brandmæssig akskillelse kan f.eks. udføres med vægge
og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60 og med døre mindst som
BD-dør 30.
10.2 Særlige krav til pejse og brændeovne
Stk. 1. Kravet i 10.1, stk. 6 anses for opfyldt, når
afstanden fra den udvendige side af pejsen eller brændeovnen til brændbart
materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Pejse og brændeovne, der er udført
i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de
mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket.
Stk. 2. Gulvet under brændeovne og pejse skal være
ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. Det ubrændbare
materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 mm
foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver
side for ildstedets åbning.
Stk. 3. Brændeovne kan forsynes med håndbetjente
røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på
mindst 20 (cm2).
Stk. 4. Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke
sluttes til lukkede centralvarmeanlæg.
(10.2, stk. 4) Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med
sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder.
Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i
pejse og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede
kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare for
eksplosion i anlægget.
Stk. 5. Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk
fra gasfyrede kedel- og varmtluftsanlæg.
10.3 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.
Stk. 1. Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en
olie- eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad.
(10.3, stk. 1) Kravet om tilfredsstillende virkningsgrad anses for
opfyldt, når anlægget opfylder Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.
488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der
anvender flydende eller luftformigt brændsel.
Stk. 2. Ved installation af centralvarmekedler med
oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Røgtabet
må under drift ikke overstige 12 pct. Sodtallet må ikke overstige 2.
Røggassens carbonmonoxid (kulilte) må for blåflammebrændere ikke overstige
0,05 pct. Indregulering af brænderen skal også ske ved udskiftning af såvel
brænder som kedel.
(10.3, stk. 2) Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere
henvises til gasreglementet.
Stk. 3. Oliefyrede varmluftsaggregater til
bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187
om oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft. Oliefyrede
varmluftsaggregater med indfyret effekt under 120 kW skal godkendes af
Boligministeriet.
10.4 Særlige krav til store centralvarmekedler
Stk. 1. Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så
overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende
ikke overstiger 35 graderC ved en rumtemperatur på 20 graderC.
(10.4, stk. 1) Store centralvarmekedler er kedler, hvis maksimale
indfyrede effekt overstiger 60 kW. Den maksimale indfyrede effekt vil for de
fleste ildsteder kunne oplyses af fabrikanten.
Stk. 2. For store olie- eller gasfyrede
centralvarmekedler med en nominel effekt på mere end 400 kW, må den indfyrede
effekt ikke overstige, hvad der svarer til en røggastemperatur ved afgang fra
kedlen på 250 graderC under vedvarende belastning med renset kedel.
Stk. 3. Store oliefyrede eller gasfyrede
centralvarmekedler skal ud over kedelvandstermometer forsynes med
røgtermometer og hensigtsmæssigt anbragt udtag til røggasanalyse. Olie- eller
gasbrændere med et eller flere trin skal forsynes med timetæller på hvert
driftstrin.
(10.4, stk. 3) Røgtermometer og udtag til røggasanalyse kan også
placeres på røgrøret.
Stk. 4. Store centralvarmekedler skal opstilles i rum,
der udgør en selvstændig brandcelle. Brandcellen må ikke have dør direkte til
fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der
kan medføre brandfare. Ved anlæg over 600 kW skal der være let og uhindret
adgang direkte til det fri. Brandcellen skal mod andre rum udføres med vægge
og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60. Døre til brandcellen kan
udføres mindst som BD-dør 30 for anlæg indtil 600 kW og mindst som BD-dør 60
for anlæg over 600 kW.
Stk. 5. For olie- og gasfyrede varmluftaggregater
indtil 600 kW, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for ildsteder,
der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan kommunalbestyrelsen
tillade, at kravet i stk. 4 fraviges.
Stk. 6. Centralvarmekedler over 120 kW, der er
indrettet til overtryksforbrænding, må kun installeres i rum, som er forsynet
med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.
(10.4, stk. 6) For gasfyrede centralvarmekedler henvises til
gasreglementets afsnit B-4.
10.5 Særlige krav til halmfyringsanlæg
Stk. 1. Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600 kW
skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk
Instituts brandtekniske vejledning nr. 22 Halmfyringsanlæg, opstilling,
indretning samt drift og vedligehold.
10.6 Særlige krav til ildsteder til erhvervsmæssig brug
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til
ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt.
(10.6, stk. 1) For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder,
røgeanlæg og varmolieanlæg kan henvises til Dansk Brandteknisk Instituts
brandtekniske vejledninger, henholdsvis nr. 8, 14 og 20.
For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementets afsnit B-4.
10.7 Tilslutning til skorsten
Stk. 1. Lysningsarealet i en skorsten skal svare til
den indfyrede effekt. Lysningsarealet skal dog mindst være 50 (cm2) (80 mm
diameter) for oliefyrede ildsteder og mindst 175 (cm2) (150 mm diameter) for
ildsteder til fast brændsel.
(10.7, stk. 1) Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten,
beregnes lysningsarealet i forhold til ildstedernes samlede effekt.
For gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser.
Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede
ildsteder til skorstene, hvortil der er sluttet andre ildsteder.
Stk. 2. Åbne ildsteder (pejse) må kun tilsluttes egen
selvstændig skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lysningsarealet i
skorsten og røgrør skal være mindst 300 (cm2). Hvis pejsens frie åbning ikke
er større end 2.500 (cm2), kan lysningsarealet nedsættes til 175 (cm2).
10.8 Krav til skorstene og røgrør
Stk. 1. Skorstene og røgrør skal udføres og opsættes,
så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning
og sundhedsmæssige gener.
Stk. 2. Der skal anvendes materialer, der er
modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion.
Stk. 3. Skorstene og røgrør skal udføres og opsættes,
så der ikke opstår højere temperatur end 80 graderC på brændbare materialer.
Stk. 4. Skorstene og røgrør skal have en sådan
udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende
trækforhold og røgafkast.
(10.8, stk.4) Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener
for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed
for at kræve, at ildsteder og skorstene eller fyringen ændres, så generne
ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde
anvendelse af anlægget.
For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementets afsnit A og til
afsnit B-4.
Stk. 5. Der skal være mulighed for rensning af
skorstene og røgrør. Renselemmes størrelse skal mindst svare til skorstenens
lysningsareal.
(10.8. stk. 5) Lige og korte røgrør vil normalt kunne renses uhindret,
uden at der monteres renselem på røret. Ved andre udformninger af røgrøret
vil montering af renselem være nødvendig.
Der henvises til DS 1073 - Aftræksforbindelser, ovne og kedler for
fast og flydende brændsel samt gas ved gasblæseluftbrænder.
Stk. 6. Skorstene skal være tilgængelige for udvendigt
eftersyn.
Stk. 7. Hvis skorstene er indrettet til at renses fra
toppen, skal der være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige
adgangsmuligheder til skorstenen.
Stk. 8. Små stålskorstene, skorstenselementer og
skorstensforinger til små skorstene for olie eller fast brændsel skal være
godkendt af Boligministeriet.
(10.8, stk. 8) Ved små skorstene forstås skorstene af enhver art, der
modtager aftræk fra et eller flere ildsteder, for hvilke den samlede
indfyrede effekt er højst 120 kW.
Stk. 9. Brændbart materiale skal mindst holdes i
følgende afstande fra små skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme
- stålskorstene og
murede skorstene 100 mm
- røgrør 300 mm
- renselemme 200 mm
Afstandene måles til den udvendige side.
Stk. 10. Når vangerne i en muret skorsten er mindst 228
mm tykke, eller skorstenen er udført i en tilsvarende isoleret konstruktion,
kan bjælker, spær og trappevanger dog anbringes direkte op ad
skorstensvangerne. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm
tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene og 50 mm fra
stålskorstene.
(10.8, stk. 10) Eksempler på tilsvarende konstruktioner:
- elementskorstene med mindst 108 mm skalmuring
- muret skorsten med 108 mm vanger og skorstens foring og isoleret fra
træværket med mindst 20 mm mineraluld.
Stk. 11. I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan
klassificeres som klasse T tagdækning, skal skorstene udføres og opsættes på
en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.
(10.8, stk. 11) Klasse T tagdækninger er klassificeret i DS 1063.1
Tagdækninger.
Kapitel 11. Indeklima
11.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der under normal
brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt
tilfredsstillende indeklima.
(11.1, stk. 1) Den bygningsmæssige del af indeklimaet er først og
fremmest fastlagt ud fra den anvendte ventilation og forureningerne
indendørs, herunder fugtproduktionen. Der bør altid benyttes byggematerialer
med den lavest mulige afgivelse af forureninger. Sundhedsmæssigt
tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Der
henvises til SBI-anvisning 182, Indeklimahåndbogen.
11.2 Ventilation
11.2.1 Generelt
Stk. 1. Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes,
så de i benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der er anført i 11.2.2 eller
11.2.3.
(11.2.1, stk. 1) Boligenheder anses normalt for at være benyttet
døgnet rundt. For ventilation af rum med ildsteder henvises også til
bestemmelserne i kapitel 10 samt til gasreglementet, afsnit A. Bestemmelserne
om ventilation i arbejdsrum varetager alene de almene ventilationsbehov, mens
eventuelle yderligere krav vedrørende ventilationsbehov forårsaget af selve
arbejdets art og udførelse, herunder behov for procesventilation, stilles i
medfør af arbejdsmiljølovgivningen.
Der henvises til DS 447, norm for ventilationsanlæg, DS/ISO 7730,
Termisk miljø, moderate omgivelser vedrørende placering af luftindtag og
-afkast, filtrering af luft, lufthastigheder i opholdszonen og forskel i
vertikal lufttemperatur, og AT-meddelelse nr. 1.01.8 December 1993,
Ventilation på faste arbejdssteder.
Ventilationsanlæg udføres i henhold til kap. 12.3.
Stk. 2. Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem
åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg.
Stk. 3. Ved tilførsel af luft og ved bortskaffelse af
luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid, sikres, at der
ikke i opvarmningssæsonen optræder træk i opholdszonen.
(11.2.1, stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen
højst være 0,15 m/s.
Stk. 4. Luftoverføring, herunder recirkulation mellem
rum må kun ske fra mindre til mere luftforurenet rum. I erhvervsbyggeri er
recirkulation kun tilladt, hvis der ikke finder forurening sted.
(11.2.1, stk. 4) I boliger vil de luftforurenede rum være køkkener,
baderum og wc-rum.
Stk. 5. Ventilationsanlæg og udeluftventiler skal være
konstrueret og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer,
herunder mikroorganismer, som gør indeklimaet sundhedsmæssigt
utilfredsstillende.
11.2.2. Beboelsesbygninger
Stk. 1. I ethvert beboelsesrum såvel som i boligenheden
totalt skal der være et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen,
svarende til en volumenstrøm på 0,35 l/s pr. (m2) ved en rumhøjde på 2,5 m.
Stk. 2. Boligenheder skal ventileres med et
ventilationsanlæg, der enten skal være et udsugningsanlæg kombineret med
udeluftventiler eller et indblæsnings- og udsugningsanlæg. Anlægget skal
dimensioneres, så udelufttilførslen mindst svarer til den største af følgende
2 ydelser:
- den udsugning (volumenstrøm), der er angivet i stk. 3, eller
- et luftskifte, for boligenheden totalt, på 0,5 gang i timen, svarende
til en volumenstrøm på 0,35 l/s pr. (m2) ved en rumhøjde på 2,5 m, fordelt
forholdsmæssigt på udsugning fra køkken, bade- og wc-rum ud fra
volumenstrømmene angivet i stk. 3.
Stk. 3. Kravene til ventilation i rum med normal
rumhøjde anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres
som angivet nedenfor. Størrelsen af udsugningen er angivet som en
volumenstrøm i l/s.
(11.2.2, stk. 3) En udeluftventil bør i fornødent omfang kunne
filtrere den indkomne luft og bør placeres, så den indkomne luft bliver
mindst muligt forurenet. Udeluftventilen bør kunne reguleres, og den bør
kunne betjenes fra gulv. Vedrørende træk se kap. 11.2.1 stk. 3. Vedrørende
støjisolering se kap. 9.2.4 stk. 1. Der henvises i øvrigt til SBI-rapport
196, Udeluftventiler.
Beboelsesrum
Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør samt en eller
flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 30 (cm2) pr. 25 (m2)
gulvareal. Udeluftventilarealet kan subsidiært bestemmes ud fra en
ventilationsteknisk beregning.
Køkkener (særskilte rum eller som del af beboelsesrum eller
køkken/kogeniche i boliger under 50 (m2))
Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør eller
udeluftventil.
Udsugning: Volumenstrøm 20 l/s. Udsugning skal ske gennem emhætte.
Bade- og wc-rum
Tilførsel af luft: Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil, og/eller
åbning mod adgangsrummet. Udsugning: Volumenstrøm 15 l/s.
Særskilt wc-rum
Tilførsel af luft: Som ved baderum.
Udsugning: Volumenstrøm 10 l/s.
Bryggers eller skabsrum i boligenhed
Tilførsel af luft: Som ved baderum.
Udsugning: Volumenstrøm 10 l/s, hvis luften tilføres gennem adgangsrummet,
ellers ingen særskilt mekanisk udsugning.
Trapperum eller fælles forrum med direkte adgang til boligenheder
Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, udeluftventil eller luftsluse.
Tilførslen af udeluft skal ske forneden i rummet.
Stk. 4. For andre rum end de i stk. 3 nævnte skal
ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn
til rummets størrelse og anvendelse.
(11.2.2, stk. 4) Det gælder f.eks. vaske- og tørrerum. Vedrørende
ventilation i affaldsrum og elevatorer, se kap. 12.6 og 12.7. Vedrørende
ventilation i garageanlæg, se kap. 6.17.4.
11.2.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger
Stk. 1. Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner skal
ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg
som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal være
mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,4 l/s pr. (m2) gulv.
(11.2.3, stk. 1) Det gælder f.eks. for institutioner for pasning af
børn som vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem,
dagcentre og andre institutioner med lignende formål. Ventilationsraten for
bygningen er under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende
byggematerialer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap. 4.4.2, stk.
2.
Stk. 2. Undervisningsrum i skoler og lignende skal
ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg
som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i
normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,4 l/s pr. m2 gulv. Ved
benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som f.eks. større rumvoluminer
pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for
tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under
forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende
indeklima.
(11.2.3, stk. 2) Ventilationsraten for bygningen er under den
forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med kap. 4.4.2, stk. 2.
Stk. 3. For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal
ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn
til rummets størrelse og anvendelse.
(11.2.3, stk. 3) Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventilation i
visse tilfælde kan dække behovet, i andre tilfælde bør der stilles krav om
mekanisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigt tilfredsstillende
indeklima. Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation,
kan f.eks. være kontorrum til en eller få personer, hotelværelser og visse
typer forretningslokaler. Rum, der kan kræve mekanisk ventilation, kan f.eks
være kontorrum til mange personer, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter
og rum på hospitaler. Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlægges på
grundlag af DS 447, norm for ventilationsanlæg, afsnit 2.2. Vedrørende
ventilation i affaldsrum og i elevatorer, se kap. 12.6 og 12.7. Vedrørende
ventilation i garageanlæg, se kap. 6.17.4.
11.3. Forureninger fra byggematerialer
11.3.1 Generelt
Stk. 1. Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe,
partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til
utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold.
(11.3.1, stk. 1) Der henvises vedrørende forurening fra
byggematerialer generelt til f.eks. Indeklimamærkning af byggevarer - Del 1:
Beskrivelse af en prototypeordning, SBI-rapport nr. 232, og Indeklimamærkning
af byggevarer - Del 2: Faglig og teknisk dokumentation af en
prototypeordning, SBI-rapport 233.
11.3.2 Formaldehyd
Stk. 1. Spånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og
lignende plader, der indeholder en formaldehydafgivende lim, må kun anvendes,
såfremt de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af
Boligministeriet.
(11.3.2, stk. 1) Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre,
at formaldehydkoncentrationen i luft, svarende til rumluft under realistisk
brug af de pågældende byggematerialer og fastlagte ventilationsforhold,
temperaturforhold og luftfugtighedforhold, ikke overstiger 0,15 mg/(m3).
Bestemmelsen omfatter kun plader, der indeholder formaldehydafspaltende lim,
og således ikke plader, der er limet med f.eks. fenol-, resorcinol- eller
isocyanatlim uden tilsætning af ureaformaldehyd.
Der er etableret en godkendt kontrolordning under Træpladekontrollen.
Metoder og fastlagte prøvningsbetingelser er specificeret i
Træpladekontrollens godkendelses- og kontrolregler. Stk. 2.
Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og
formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der
er godkendt af Boligministeriet. Materialerne må kun anvendes til isolering
af ydervægskonstruktioner.
(11.3.2, stk. 2) Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre,
at formaldehydkoncentrationen i luft, svarende til rumluft under realistisk
brug af de pågældende byggematerialer og fastlagte ventilationsforhold,
temperaturforhold og luftfugtighedforhold, ikke overstiger 0,15 mg/(m3).
11.3.3 Asbest
Stk. 1. Asbestholdige materialer må ikke anvendes
indendørs.
(11.3.3, stk. 1) Brug af asbest er generelt forbudt i henhold til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med ændring
af 11. december 1992 om asbest.
11.3.4 Mineraluld
Stk. 1. Mineraluldholdige materialer skal være
overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, indkapslede eller
forseglede på overfladen mod indeklimaet. Mineraluldsplader i nedhængte
lofter skal være overfladebehandlede på alle sider og kanter.
(11.3.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter produkter af mineraluld, dvs.
produkter der har en uldet konsistens fabrikeret af smeltet sten, slagger
eller glas. Bestemmelsen omfatter f.eks. akustiklofter, indblæsningskanaler
og lyddæmpere i indblæsningsanlæg. Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i
direkte forbindelse med indeklimaet, er ikke omfattet af bestemmelsen.
11.3.5 Flyveaske og slagger fra kulfyring
Stk. 1. Flyveaske og slagger fra kulfyring anvendt som
underlag for byggeri skal dækkes af et gruslag på mindst 0,20 m.
(11.3.5, stk. 1) Affaldet fra kulfyring, f.eks fra kraftværker, kan
indeholde radioaktive stoffer fra kullene, som udsender gammastråling.
Strålingsbidraget herfra kan reduceres, såfremt underlaget dækkes af et
gruslag. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledningsskrivelse af
21. februar 1992 om brug af flyveaskeunderlag ved byggeri.
11.4 Forureninger i øvrigt
11.4.1 Kvælstofilter
Stk. 1. Kvælstofilter afgivet til indeklimaet fra
forbrændinger i komfurer, centralvarmekedler og lignende skal begrænses ved
bortførsel af røggasserne.
(11.4.1, stk. 1) For køkkener er kravet opfyldt med udsugning gennem
emhætte jf. kap. 11.2.2, stk. 3. Der henvises i øvrigt til Bygge- og
Boligstyrelsens pjece »Kvælstofilte fra gaskomfurer - Sådan kan den
mindskes«.
11.4.2 Radon
Stk. 1. Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal
udføres lufttæt.
(11.4.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv gas og kommer især fra
undergrunden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre
fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved
f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der
opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør-
og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til pjecen
»Radon i boliger«, Bygge- og Boligstyrelsen og Statens
Byggeforskningsinstitut, og Bygge- og Boligstyrelsens »Vejledning om
Radon og nybyggeri«.
11.4.3 Anden forurening fra undergrund
Stk. 1. Forurening fra tidligere lossepladser,
gasværker, forurenede industrigrunde og lignende må ikke give anledning til
sundheds- eller sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.
Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres såvel lufttæt som
diffusionstæt, såfremt grunden bebygges, uden at forureningen i jorden er
fuldstændig oprenset. I særlige tilfælde, hvor grunden inden bebyggelse ikke
oprenses delvis af hensyn til beskyttelse af grundvand og de øvre jordlag,
kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav.
(11.4.3, stk. 1) Der henvises til lov om affaldsdepoter og lov om
miljøbeskyttelse og til kap. 1.8. De mulige jordforureninger kan trænge op i
bygninger især ved konvektion og diffusion gennem fundamenter, terrændæk,
gulve, kældergulve og kælderydervægge. Konvektionen forhindres ved at gøre
konstruktionen lufttæt, f.eks. ved at udføre konstruktionerne i beton med
omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion.
Diffusionen reduceres ved at gøre konstruktionen diffusionstæt, f.eks. ved at
udføre betonkvaliteten som moderat miljøklasse med indhold af op til 5 %
porøse partikler. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om
Radon og nybyggeri og DS 411, norm for betonkonstruktioner.
11.5 Temperatur
Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der under normal
brug af bygningerne i de rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid, kan
opretholdes sundhedsmæssigt tilfredstillende temperaturer under hensyn til
den menneskelige aktivitet i rummene.
(11.5, stk. 1) Funktionskrav og metoder til specifikation,
verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474, norm for
specifikation af termisk indeklima.
Stk. 2. Ved planlægning af byggeri og ved valg af
materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at
der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold også i sommerperioden, og at
gener ved direkte solstråling kan undgås.
Kapitel 12. Installationer 12.1 Generelt
Stk. 1 Installationer skal udføres, så de ikke giver
anledning til skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til
bygningen.
12.1, stk. 1) Med hensyn til udgravning for installationer henvises
til DS 415 om fundering, jf. kap. 5.1.2, stk. 1. Der henvises endvidere til
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere
og rørsystemer under tryk. Stk. 2. Installationer skal udføres, så de
ikke medfører brandfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der
træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg
og lugt. Overfladetemperaturen på brændbart materiale må ikke overstige 80
graderC. Når dette ikke godtgøres, skal installationer med en temperatur
mellem 100 graderC og 120 graderC holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet
brændbart materiale. Med en temperatur mellem 120 graderC og 150 graderC skal
afstanden være mindst 50 mm.
Stk. 3. Installationer skal udføres, så de medfører
sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.
12.1, stk. 3) Dette indebærer bl.a. sikring mod rotter og andre
skadedyr. Der henvises endvidere til kap. 11.4.3, stk. 1 om radon og kap.
11.4.3, stk. 1 om anden forurening fra undergrund.
Stk. 4. Installationer skal beskyttes mod
frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.
Stk. 5. Installationer skal udføres, så unødvendigt
energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i
overensstemmelse med DS 452, norm for termisk isolering af tekniske
installationer.
(12.1, stk. 5) Ledninger og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så
varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode.
Stk. 6. Tekniske installationer m.v., der kræver
betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så der er en fri
passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanal
med aftagelig dæk.
(12.1, stk. 6) Bestemmelsen indebærer, at installationer som
hovedregel anbringes enten i ingeniørgange eller i kanaler med aftagelige
dæk.
12.2 Varme-, varmtvands- og køleanlæg
Stk. 1. Varme-, varmtvands- og køleanlæg skal
dimensioneres og udføres, så de ikke medfører brand- og eksplosionsfare.
(12.2, stk. 1) Der henvises til Direktoratet for Arbejdstilsynets
forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg 42/1980 og for ufyrede varmtvandsanlæg
58/1975.
Stk. 2. Varmeanlæg skal udføres efter DS 469, norm for
varmeanlæg med vand som varmebærende medium.
(12.2, stk. 2) Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres
styring og regulering. Herudover indeholder normen funktionskrav til
indregulering af varmeanlæg og krav til vejledninger for brug, drift og
vedligehold.
Stk. 3. El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal forsynes
med automatisk regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet.
Anlægget skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring, så
varmetilførslen til rummene kan afbrydes eller reduceres i perioder uden
benyttelse.
Stk. 4. Køleanlæg skal forsynes med automatisk
regulering, så køleydelsen kan tilpasses kølebehovet. Køleanlæg skal forsynes
med tids- og temperaturstyring, så køleydelsen til rummene kan afbrydes eller
reduceres i perioder uden benyttelse.
(12.2, stk. 4) Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
539 af 30. december 1950 om indretning og brugen af køleanlæg.
Stk. 5. Varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme,
dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 graderC og en
afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 graderC ved -12 graderC
udetemperatur.
(12.2, stk. 5) For varmeanlæg, der forsynes direkte med fjernvarme,
dimensioneres varmeafgiverne for en fremløbstemperatur på 70 graderC. For
varmeanlæg, der tilsluttes via en varmeveksler, må der ved dimensionering af
varmeafgivere tages hensyn til temperaturfaldet i varmeveksleren.
Stk. 6. Brugsvandsanlæg dimensioneres for en
fjernvarmefremløbstemperatur på 60 graderC og en afkøling på mindst 20
graderC.
(12.2, stk. 6) Brugsvandsanlæg dimensioneres for sommerforhold af
hensyn til fjernvarmeværkets mulighed for at sænke fremløbstemperaturen efter
udeklimaet.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 5 og 6 træder i kraft,
når den kommunale varmeforsyningsplanlægning efter varmeforsyningsloven
dokumenterer, at overgang til lavtemperaturdrift kan ske i
varmeforsyningsområdet.
Stk. 8. Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt under
eller lig 120 kW samt anlæg med varmepumper skal dimensioneres og udføres, så
energiøkonomisk drift opnås. Komponenternes type, størrelse og funktion skal
passe sammen og skal tilpasses bygningens dimensionerende varmetab og
forbrugets variation over året. Varmeafgivere dimensioneres for en
middeltemperatur på vandsiden på maksimalt 55 graderC ved en udetemperatur på
-12 graderC.
Stk. 9. For varmeanlæg med indfyret effekt over 120 kW
fyret med olie, gas eller fast brændsel dimensioneres rørnet og varmeafgivere
for en fremløbstemperatur på maksimalt 70 graderC og en returtemperatur på
højst 40 graderC ved -12 graderC udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres
efter stk. 6.
12.3 Ventilationsanlæg
Stk. 1. Ventilationsanlæg skal udføres forsvarligt ud
fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn.
(12.3, stk. 1) De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelser fremgår af
-25kap. 11.2.
Stk. 2. Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at
funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende
installationer, og så unødvendigt energiforbrug undgås. Tilførsel af udeluft
skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er
reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af
udeluft kunne tilpasses belastningen.
(12.3, stk. 2) Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og
oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe og
lignende.
Stk. 3. Ventilationsanlæg skal udføres i
overensstemmelse med DS 447, norm for ventilationsanlæg.
Stk. 4. Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke
medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm
for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer.
Stk. 5. Ventilationsanlæg skal udføres, så anlæg og
kanaler kan renses og vedligeholdes.
Stk. 6. Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes,
så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.
Stk. 7. Ventilationsanlæg skal forsynes med
måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og
energiforbrug.
Stk. 8. Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive
energigenvindingsaggregater. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens
overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes.
Stk. 9. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse
må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/(m3) udeluft. For
anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige
3.200 J/(m3) udeluft ved maksimal luftydelse. Bestemmelsen gælder ikke for
ventilationsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel, for anlæg knyttet til
industriprocesser og lignende samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til
lufttransport er mindre en 2,5 GJ (700 kWh).
(12.3, stk. 9) Ved elforbruget til lufttransport forstås her det
samlede elforbrug pr. (m3) flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.
Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel
luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan
reguleres med manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget
reduceres væsentligt. Elforbruget til lufttransport kan beregnes for det
enkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg i en bygning.
Stk. 10. Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må
kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige,
bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor.
Stk. 11. Anlæg for køling af indblæsningsluft må kun
installeres, når tilfredsstillende indeklimaforhold herved opnås
energiøkonomisk hensigtsmæssigt. Installation af køling forudsætter, at andre
foranstaltninger, herunder solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling
direkte fra maskiner, belysning m.v. ikke er tilstrækkelige til opretholdelse
af tilfredsstillende forhold.
(12.3, stk. 11) Vedrørende køleanlægs regulering henvises til kap.
12.2, stk. 4.
12.4 Vandinstallationer
Stk. 1. Installationer for vand skal udføres i
overensstemmelse med DS 439, norm for vandinstallationer.
(12.4, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 118 om
vandinstallationer, der mere detaljeret beskriver, hvordan sådanne
installationer kan udføres på grundlag af normen.
12.5 Afløbsinstallationer
Stk. 1. Installationer for afløb skal udføres i
overensstemmelse med DS 432, norm for afløbsinstallationer.
(12.5, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 96 om
afløbsinstallationer, der mere detaljeret beskriver, hvordan sådanne
installationer kan udføres på grundlag af normen.
12.6 Renovationsanlæg
Stk. 1. Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt og med størst mulig hensyntagen til
genbrugsfremmende affaldssystemer.
Stk. 2. Ved enhver bebyggelse skal der sikres mulighed
for, at håndtering, sortering, opbevaring, bortskaffelse og transport af
affald kan ske forsvarligt. Omfanget af beholdere, bokse m.v. og omfanget af
nødvendig plads til affald sorteret i flere fraktioner fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
(12.6, stk. 2) Der henvises til Arbejdstilsynets anvisning nr.
4.1.0.1/93 om manuel håndtering og transport af dagrenovation og til
Arbejdstilsynets cirkulære nr. 10/90 om konstruktion af renovationssystemer
m.v.
Stk. 3. Affaldsbeholdere, bokse m.v. skal være placeret
i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen eller så affaldet
nemt kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.
Stk. 4. Indrettes rum til opbevaring af affald i
bygningen, skal gulv, vægge og loft udføres mindst som BS-bygningsdel 60 og
ventilationskanaler mindst som BS-bygningsdel 30 eller F-bygningsdel 60.
Adgangdør skal være til det fri. Rummet skal ventileres med et
ventilationsanlæg, der enten skal være et udsugningsanlæg kombineret med
åbninger til det fri eller et indblæsnings- og udsugningsanlæg. Kravene til
ventilationen er:
Tilførsel af udeluft: Rist eller anden åbning til det fri ved gulv.
Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede
volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste
volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm.
Udsugning: Volumenstrøm 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s.
Stk. 5. I beboelsesbygninger, hvor gulvet i øverste
boligenhed ligger mere end 5,5 m over terræn, skal indrettes affaldsskakt for
hver opgang.
Stk. 6. Affaldsskakter skal udføres med væg mindst som
BS-bygningsdel 60 og ventilationskanaler mindst som BS-bygningsdel 30 eller
F-bygningsdel 60. Indkastningslåger skal være af ubrændbart materiale og må
ikke anbringes i beboelseslejligheden. Affaldsskakter skal ventileres med et
udsugningsanlæg kombineret med åbninger til det fri i skarnboksene. Kravene
til ventilationen er:
Tilførsel af udeluft: Åbning til det fri ved gulv med et areal på 25 (cm2)
pr. skarnboks.
Udsugning: Volumenstrøm 80 l/s, når en indkastningslåge eller dør til
skarnboks er åben.
Stk. 7. Affaldsskakter skal udføres med mulighed for
sortering af affald i flere fraktioner efter kommunalbestyrelsens nærmere
bestemmelse.
12.7 Elevatorer
Stk. 1. Elevatoranlæg skal udføres sikkerhedsmæssigt
forsvarligt.
(12.7, stk. 1) Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper,
rullefortove og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende
regler for indretning af elevatorer m.v.
Opmærksomheden henledes på kap. 4.2.1, stk. 4.
Stk. 2. Der skal være udsugning fra elevatorskakte med
naturlig ventilation. Udsugningskanalen skal have et areal på 1 pct. af
skakttværsnittet. Maskinrum skal ventileres.
12.8 Antenner
Stk. 1. Antenner skal fastgøres forsvarligt og på en
sådan måde, at de ikke kan beskadige de bygningsdele, som de opsættes på.
12.9 Belysningsanlæg m.v.
Stk. 1. Ved udførelse af belysningsanlæg søges
energiforbrug og effektbehov begrænset mest muligt under hensyntagen til
rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og
driftstid.
(12.9, stk. 1) Begrænsning af energiforbruget kan f.eks. ske ved at
følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning 184:
Bygningers energibehov.
Stk. 2. Belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med
mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter.
(12.9, stk. 2) Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse
brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer
nær vinduer kan udgøre en zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan
udgøre en eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at
montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.
Stk. 3. Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af DS
700-serien »Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler«.
(12.9, stk. 3) I DS 700-serien findes endvidere:
DS 703 Retningslinier for belysning i sygehuse
DS 704 Lysteknisk terminologi
DS 705 Kunstig belysning i tandlægeklinikker
DS 707 Idrætsbelysning (707.1-17 for 17 forskellige idrætsgrene).
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 gælder ikke for
kirker, museer, restauranter og beboelsesbygninger.
Stk. 5. Anlæg til belysning af fælles adgangsveje og
udendørsarealer, herunder trapper, gange, stier samt indendørs og udendørs
parkeringsanlæg, skal forsynes med automatisk styring efter dagslysforhold og
brugstid, med mindre særlige forhold gør sig gældende, f.eks.
sikkerhedshensyn.
(12.9, stk. 5) Bestemmelsen gælder også fælles adgangsveje i
bygninger.
Kapitel 13. Avls- og driftsbygninger og vindmøller
13.1 Generelt
Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde bestemmelserne i
13.2 - 13.5. I avls- og driftsbygninger, hvor der indrettes arbejdssteder,
som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsstedet indrettes i
overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste
arbejdssteders indretning.
(13.1, stk. 1) Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163
af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter
af erhvervsbyggerier, der skal behandles af kommunalbestyrelsen uden
Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I
tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række
vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises.
Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens §
22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i
henhold til byggeloven.
13.2 Bygningshøjder - og afstande
Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og
afstandskrav, der fremgår af 3.1 - 3.3 og 3.5. Kravene gælder dog ikke for
siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har et tværsnit
på højst 20 (m2).
(13.2, stk. 1) I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af
29. juni 1990 om supplerende bestemmelser er der for en række bygninger,
konstruktioner og anlæg fastsat undtagelser fra de almindelige
højdebestemmelser.
13.3 Bygningskonstruktioner
Stk. 1. Bygninger skal overholde bestemmelserne i 5.1.1
og 5.1.2 om udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner.
(13.3, stk. 1) Bygninger kan projekteres og udføres på grundlag af de
af Landbrugets Rådgivningscenter udgivne »Landbrugets
byggeblade«.
Stk. 2. For væksthuse ved gartnerier gælder stk. 1 med
den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct.
(13.3, stk. 2) Væksthuse kan projekteres og udføres på grundlag af de
af Dansk Erhvervsgartnerforening udarbejdede typetegninger for væksthuse.
Stk. 3. Mindre tilbygninger på indtil 200 (m2)
etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne
i stk. 1, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning.
Stk. 4. For vindmøller kan kravet i stk. 1 anses for
opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den typegodkendelse,
der er meddelt i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse om
certificering af vindmøller.
13.4 Brandforhold
Stk. 1. Bebyggelsen skal overholde de i 6.3 fastsatte
brandmæssige afstandskrav, de i 6.4 fastsatte krav til brandvægge og de i
6.18 fastsatte brandkrav til avls- og driftsbygninger. Kravene gælder dog
ikke for væksthuse ved gartnerier.
Stk. 2. For ildsteder og skorstene gælder
bestemmelserne i kap. 10.
13.5 Afløbsforhold
Stk. 1. Afløb fra bygninger med dertil knyttede
afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432, norm for
afløbsinstallationer.
Ingeniørforeningen i Danmark's regler om anerkendelsesordning for
statikere.
De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v.
tilfredsstiller umiddelbart - uden prøvning eller anden dokumentation - de
brandtekniske krav, der fremgår af reglementet. De nævnte konstruktioner
forudsættes at være beregnet (eksklusive lastkombination 4, brand) og udført
i overensstemmelse med konstruktionsnormerne. Dette indebærer, at der ofte ud
fra styrke- og stivhedshensyn skal anvendes større dimensioner end angivet i
eksemplerne.
Hvor intet andet er anført, er de angivne dimensioner mindste tilladte
mål, udtrykt som basismål (foreskrevne mål, ud fra hvilke tilladte afvigelser
i henhold til danske normer og standarder kan accepteres).
De angivne dimensioner for træ er målene for nåletræ i henhold til DS
1002, Høvlet nåletræ. Tværsnitsmål.
Hvor der foreskrives fastholdt mineraluld i pladeform, skal
mineraluldpladerne være indbygget i konstruktionen på en sådan måde, at de
spænder stramt mod de tilgrænsende konstruktionsdele (stolper, bjælker osv.),
og så de under brandpåvirkning ikke løsgøres, men forbliver på plads i hele
klassifikationstiden. For vandrette og lodrette konstruktioner kan
fastholdelse udføres med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm: ståltråden skal være
fastholdt, så den ikke løsgøres indenfor klassifikationstiden. For vandrette
og lodrette konstruktioner med en brandmodstandsevne på 30 minutter kan
fastholdelse udføres med spredt forskalling af 19 mm brædder med højst 300 mm
fra midte til midte. For lodrette konstruktioner kan fastholdelse udføres med
søm pr. højst 300 mm, såfremt sømmene når mindst 35 mm ind i mineralulden og
mindst 30 mm ind i træet.
Beklædninger skal fastholdes, så de ikke løsgøres som følge af de under
brand forekommende deformationer.
Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i
beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden mellemliggende
hulrum er fastholdt på en sådan måde, at de ikke adskilles under
brandpåvirkning. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med
udfyldende vandfast lim, tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm
afstand eller lignende.
Væg af 168 mm murværk i højde op til 3,8 m.
Væg af 150 mm murværk af blokke i højde op til 3,8 m.
Væg af 150 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,8 m.
Væg af 150 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt
placeret armering i højde op til 3,8 m.
Søjle af armeret beton med tværsnit 360 mm x 360 mm i højde op til 3,8 m,
såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til
brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må
være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden
overstiger 2 pct., svarer det til, at højst 80 pct. af bæreevnen i den
ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet.
Søjle af armeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m,
såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til
brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må
være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden
overstiger 2 pct., svarer det til, at højst 60 pct. af bæreevnen i den
ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet.
Søjle af uarmeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m.
Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med
teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne.
Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton
(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med
svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra
overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke
udstøbes.
Væg af 108 mm murværk i højde op til 2,6 m.
Væg af 100 mm murværk af blokke i højde op til 2,6 m.
Væg af 100 mm letbetonvægelementer i højde op til 2,6 m.
Væg af 120 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt
placeret armering i højde op til 3,0 m.
Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra
midte til midte, på begge sider beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning,
hvert lag mindst 12 mm tykt, de skjulte beklædninger i pladeform. Afstand
mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt
mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld med densitet mindst 30
kg/(m3).
Søjle af murværk med tværsnit 228 mm x 228 mm i højde op til 3,0 m.
Søjle af armeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m.
De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til
brandpåvirket overflade på mindst 35 mm. Højst halvdelen af armeringen må
være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden
overstiger 2 pct. svarer det til, at højst 85 pct. af bæreevnen i den
ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet.
Søjle af uarmeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m.
Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med
teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne.
Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm stråltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med
mineraluld i hulrum mellem flangerne.
Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton
(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m2, eller med
svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra
overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke
udstøbes.
Søjle af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform med
en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2
beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 235 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m,
såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 280 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m,
såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 320 mm x 400 mm i højde op til 3,0 m.
Væg af mindst 45 mm x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra
midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning
med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 70 mm og
hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform.
Søjle af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform med
en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2
beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 140 mm x 200 mm i højde op til 3,0 m,
såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 160 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m,
såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Søjle af limtræ L40 med tværsnit 185 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m.
Bjælke med 3-sidet brandpåvirkning, for hvilken højst 80 pct. af bæreevnen
i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet, fremstillet af:
- slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde
(b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til
brandpåvirket overflade:
- forspændt beton med følgende sammenhørende vær- dier af bjælkebredde (b)
og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til
brandpåvirket overflade:
Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med
teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne.
Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton
(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med
svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra
overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke
udstøbes.
Etageadskillelse af 80 mm massiv, armeret betonplade med mindst 30 mm fra
betonpladens underste overflade til hovedarmeringens centrum.
Etageadskillelse af 100 mm massive, armerede letbetondækelementer med
mindst 30 mm fra dækelementernes underste overflade til hovedarmeringens
centrum.
Træbjælkelag med mindst 21 mm gulvbrædder, 50 mm indskud af
træbetonplader, ler, mineraluld eller tilsvarende materiale oplagt på 19 mm
indskudsbrædder, undersiden beklædt enten med 19 mm forskalling samt rør og
12 mm kalkpuds eller med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, den skjulte
beklædning i pladeform.
Etageadskillelse af mindst 95 mm x 170 mm træbjælker i en afstand af højst
600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder
og på undersiden beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, hvert lag
mindst 12 mm tykt, den skjulte beklædning i pladeform. Mellem bjælkerne
mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld
med densitet mindst 30 kg/(m3). For eksempllet gælder, at der i stedet for 21
mm gulvbrædder kan anvendes spånplade eller krydsfiner-plade med tykkelse
mindst 18 mm.
- slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde
(b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til
brandpåvirket overflade:
- forspændt beton med følgende sammenhørende vær- dier af bjælkebredde (b)
og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til
brandpåvirket overflade:
Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med
teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne.
Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med
strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100
mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med
mineraluld i hulrum mellem flangerne.
Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton
(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med
svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra
overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke
udstøbes.
Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform
med en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst
klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 185 mm x 200 mm,
såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 210 mm x 300 mm,
såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 235 mm x 433 mm.
For de 3 ovennævnte eksempler gælder, at bjælkens længde mindst er 12 x
bjælkens højde.
Etageadskillelse af mindst 45 mm x 95 mm træbjælker i en afstand af højst
600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder
og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse
mindst 12 mm. Mellem bjælkerne mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform.
For ovennævnte eksempel gælder, at der i stedet for 21 mm gulvbrædder kan
anvendes spånplade eller krydsfinerplade med tykkelse mindst 18 mm.
Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform
med en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst
klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 90 mm x 133 mm,
såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 115 mm x 133 mm,
såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er
udnyttet.
Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 140 mm x 167 mm.
For de 3 ovennævnte eksempler gælder, at bjælkens længde mindst er 12 x
bjælkens højde.
Væg af 90 mm murværk af blokke i højde op til 3,0 m.
Væg af 75 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,0 m.
Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra
midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning
med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og
hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden
skal være stenuld med densitet mindst 30 kg/(m3).
Væg af 1 lag mindst 32 mm og 1 lag mindst 19 mm krydslagte, tætliggende
brædder, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning i
pladeform eller med rør og 12 mm kalkpuds.
Væg af mindst 45 mm x 45 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra
midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning
med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 45 mm og
hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform.
Trækonstruktion udfyldt med mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform,
på oversiden afdækket med spånplade eller krydsfinerplade mindst 12 mm tykt
og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse
mindst 12 mm.
DS 1064.1.
DS 1064.2.
DS 1064.3.
DS 1064.6.
F-døre 30, sidehængte døre, træ udført i henhold til DS 1064.10.
F-døre 30, sidehængte døre, stål udført i henhold til DS 1064.11.
De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af
beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende
bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse - jf. foranstående
eksempler.
Beklædningerne skal fastgøres med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis
indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1.000 mm for
bræddebeklædninger.
9 mm gipskartonplader.
9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af
Boligministeriet som klasse A materiale.
21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af
Boligministeriet som klasse A materiale.
De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af
beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende
bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse - jf. foranstående
eksempler.
Beklædningerne skal fastgøres med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis
indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1.000 mm for
bræddebeklædninger.
15 mm sammenpløjede brædder med højst 25 mm bagved liggende hulrum.
9 mm spånplader med densitet mindst 600 kg/(m3).
9 mm træfiberplader med densitet mindst 600 kg/(m3).
9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/(m3).
a. de anvendte materialer skal mindst være klasse B materialer,
b. mindst 1 lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt,
c. lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse,
d. beklædningen skal være mindst 15 mm tyk. Ved opsætning uden bagved
liggende hulrum kan tykkelsen dog nedsættes til 9 mm.
a. beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges
til mere end 125 pct. af det plane areal,
b. beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted
reduceres til mindre end:
15 mm for bræddebeklædninger med bagved liggende hulrum.
9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved liggende hulrum.
c. den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end angivet i 1 og 4
må ikke overstige 20 pct. af beklædningens plane areal.
Belægning af ubrændbart materiale, f.eks beton og terrazzo.
Linoleum med tykkelse højst 6 mm.
PVC (polyvinylchlorid)-belægning, kompakt med tykkelse højst 4 mm.
Støbeasfalt med et bitumenindhold på højst 12 pct.
Tæppebelægning, som er godkendt af Boligministeriet.
21 mm sammenpløjede gulvbrædder.
Belægning af træ i brandteknisk fast forbindelse med ubrændbart underlag.
Tagdækning af ubrændbart materiale, f.eks tagsten af tegl eller beton og
metalplader, på lægter af træ eller metal.
- ubrændbart underlag, f.eks beton eller letbeton.
- underlag af mineraluld.
- underlag af sammenpløjede brædder eller kryds finerplader.
Ved tagpap forstås i denne sammenhæng en tagdækning af et eller to lag
tagpap baseret på oxideret bitumen eller SBS (styren butadien
styrencopolymer) modificeret bitumen.
De angivne fladevægte er den samlede vægt af alle lag i tagelementerne
regnet pr. (m2) i tagfladens plan.
-Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PVC
(polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/(m2).
- Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PC (polycarbonat)
med en fladevægt på højst 6 kg/(m2).
- Tagelement (ovenlys) af almindeligt, plant glas med en fladevægt på
højst 20 kg/(m2). Glasset må ikke være trådglas, lamineret eller hærdet.
Når de nævnte eksempler anvendes som brandventilationsåbninger, jf.
kapitel 6.2.6, må ingen enkelt åbning være mindre end 1 (m2), og ingen side
må være mindre end 0,5 m.
Udstyr, som anvendes til målinger, skal overholde de krav, der er
specificeret i de anførte standarder med målemetoder. Det bør regelmæssigt og
sporbart dokumenteres, at det benyttede måleudstyr overholder standardernes
krav.
Luftlydisolationen R' i bygninger måles ved anvendelse af målemetoden i
DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer, Del 4: Måling af luftlydisolation mellem rum i bygninger.
Der anvendes filtre, hvis båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra
100 Hz til 3150 Hz.
Ved måling af luftlydisolation for entredøre kan placering af højttalere
og mikrofoner fastlægges ud fra retningslinierne i NT ACOU 069, Doors in
buildings: Airborne sound insulation.
Måleresultaterne for luftlydisolation R' vurderes efter DS 2186, Akustik,
Vurdering af lydisolation, Del 1: Luftlydisolation i bygninger og af
bygningsdele. Den fremkomne vurderingsværdi betegnes R'w.
Ved bestemmelse af R' anvendes det aktuelle fælles areal, og hvor et
sådant ikke findes, sættes arealet til 10 (m2). For døre benyttes arealet af
åbningen, hvori døren er monteret.
Som fælles skillefladeareal benyttes generelt det totale areal af den
fælles skilleflade, uanset at der på denne eventuelt er placeret garderobe-
og køkkenskabe o.lign. Ved beregning af modtagerummets volumen fraregnes
derimod volumen af garderobe- og køkkenskabe o.lign.
Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummene skal være lukkede under
måling.
Kravet til luftlydisolation for vægge med dør mellem boligenheder og
fællesrum (9.2.1, stk. 1) samt mellem undervisningsrum og fællesrum (9.3.1,
stk. 1) gælder kun den omgivende væg. Under måling skal døren derfor være
afdækket for at forhindre lydtransmission gennem døren.
Ved måling i horisontal retning tilstræbes, at det mindste og geometrisk
mest regulære rum vælges som modtagerum. Ved måling i vertikal retning vælges
det nederste rum normalt som senderum.
Hvor der forekommer sammenhængende rum (f.eks. et køkken og et
beboelsesrum, som kun er delvist adskilt af en væg), kan måleresultaterne
påvirkes af, om rummene anses for at være et eller to rum. Sammenhængende rum
kan som hovedregel betragtes som to separate rum, såfremt arealet af åbningen
mellem dem er mindre end 1/3 af det totale areal af åbning og fælles væg.
Betragtningen kan have indflydelse på valg af måleretning og af højttaler- og
mikrofonpositioner samt på størrelse af skillefladeareal og
modtagerumsvolumen, der indgår i beregningerne.
Døre mærket 40, 35 og 30 dB i overensstemmelse med DS 1082, Døre,
Lydisolation, Klassifikation, kan forventes at opfylde
luftlydisolationskravene på henholdsvis 37, 32 og 27 dB. Hvad angår døres
lydisolation og mærkningsklasser henvises i øvrigt til SBI-anvisning 172,
Bygningers lydisolation, Nyere bygninger.
Trinlydniveauet L'n i bygninger måles ved anvendelse af målemetoden i
DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer, Del 7: Måling af trinlydniveau i bygninger. Der anvendes
filtre, hvis båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150
Hz. Den anvendte bankemaskine skal have slagflader af stål.
Måleresultaterne for trinlydniveau L'n vurderes efter DS 2186, Akustik,
Vurdering af lydisolation, Del 2: Trinlydniveau. Den fremkomne
vurderingsværdi betegnes L'n,w.
Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummene skal være lukkede under
måling.
Løse tæpper skal fjernes inden trinlydmåling. Ved måling på faste tæpper
skal det anføres i målerapporten, at målingen er udført med tæppe, og tæppets
type angives.
Såfremt der i det samme rum er flere forskellige gulvbelægninger, f.eks. i
et kombineret beboelsesrum og køkken, udføres en komplet måling af hver type
gulvbelægning.
Ved måling af trinlydniveau fra trapper udføres en komplet måling fra både
reposer og trappeløb.
Efterklangstiden T måles pr. 1/3 oktav efter de i NT ACOU 053, Rooms:
Reverberation time, angivne retningslinier. Der anvendes filtre, hvis
båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150 Hz.
Som lydkilde anvendes fortrinsvis en højttaler, og der benyttes excitation
med afbrudt støj. Andre metoder kan dog anvendes, hvis det kan dokumenteres,
at der opnås samme resultater som med afbrudt støj. Såfremt der anvendes
impulsexcitering, hvilket også kan opnås med en pistol, er det ikke
tilstrækkeligt at vurdere efterklangstiden på grundlag af en simpel
registrering af impulssvaret.
Ved bestemmelse af efterklangstiden benyttes et 20 dB vurderingsområde.
Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummet skal være lukkede under
måling.
Efterklangstiden i trapperum, gange, gymnastiksale og svømmehaller måles i
færdige rum uden brugere.
Efterklangstiden i undervisningsrum og i daginstitutioners opholdsrum
måles i møblerede rum uden brugere.
Sammenhængende rum måles som et rum.
Beregning af ækvivalent lydabsorptionsareal A for undervisningsområder
(9.3.3, stk. 5) foretages på grundlag af absorptionskoefficienter pr. 1/1
oktav.
Måling af støjniveau LAeq udføres med en integrerende lydtrykmåler eller
andet analyseudstyr, som opfylder specifikationerne for type 1 instrumenter
defineret i IEC 804, Integrating-averaging sound level meters. Såfremt støjen
er stationær, kan der anvendes en lydtrykmåler, som opfylder kravene til en
type 1 lydtrykmåler i henhold til IEC 651, Sound level meters, og der
benyttes midlingstid »slow«.
Før en måling foretages, kalibreres lydtrykmåleren med en kalibrator, der
opfylder kravene til en type 1 kalibrator i henhold til IEC 942, Sound
calibrators.
Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummet skal være lukkede under
måling.
Krav til støjniveau gælder de enkelte installationer, der således skal
måles separat. Vandinstallationer, ventilations- og varmeanlæg skal være
korrekt justerede før måling.
Måletidsrummet, der normalt ikke bør være kortere end 2 minutter, afpasses
efter installationen, således at driftstidsrummet er længere end det valgte
måletidsrum. Støj fra installationer måles generelt i den mest støjende
driftstilstand.
En emhætte indstilles i position »kontrolventilation« (laveste
indstilling på emhættens betjeningspanel) ved måling af støjniveau i boligen,
hvor den er monteret. Ved måling i omliggende boligenheder indstilles
emhætten i den position, hvor den støjer mest.
Støjniveau fra toilet bestemmes som LAeq over en periode omfattende
udskylning og fyldning af cisterne.
Såfremt støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, adderes 5
dB til måleresultatet. Retningslinier for vurdering af toneindhold findes i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984, Måling af ekstern støj fra
virksomheder. Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser gives alene på
grundlag af en subjektiv vurdering.
Kravet til støjniveau i beboelsesrum og køkkener (9.2.4, stk. 2 og 4)
gælder for umøblerede rum. Måles i møblerede rum, adderes 3 dB til
måleresultatet. Støjniveauet måles i 2-3 positioner omkring rummidten.
Såfremt rummets dimensioner tillader det, bør afstanden mellem positionerne
være mindst 1,5 m. Afstanden til omgivende rumoverflader skal være mindst 1
m. Mikrofonhøjden skal varieres inden for intervallet 1,2-1,5 m over gulv. De
målte niveauer midles på energibasis.
Kravet til støjniveau i undervisningsrum (9.3.4, stk. 1) gælder for
møblerede rum uden brugere. Støjniveauet fra installationer i rummet (f.eks.
indblæsnings- og udsugningsarmaturer) måles i en position 1 m fra
installationen, og fra installationer uden for rummet i 2-3 positioner
omkring rummidten. Såfremt rummets dimensioner tillader det, bør afstanden
mellem positionerne være mindst 1,5 m. Afstanden til omgivende rumoverflader
skal være mindst 1 m. Mikrofonhøjden skal varieres inden for intervallet
1,2-1,5 m over gulv. De målte niveauer midles på energibasis.
Grænseværdierne for trafikstøj (9.2.4, stk. 1) er døgnækvivalente
lydtrykniveauer, LAeq,24h. Det udendørs støjniveau ved en bygning refererer
til frit felt. Det indendørs støjniveau gælder for møblerede rum og med
udeluftventiler i åben stilling.
Det udvendige støjniveau bestemmes på grundlag af de stedlige
miljømyndigheders oplysninger eller beregnes på grundlag af
trafikintensiteten. Målinger kan også indgå i beregningsgrundlaget.
Beregninger foretages f.eks. efter Vejdirektoratets rapport nr. 93,
Beregningsmodel for vejtrafikstøj, eller Miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1985, Beregning af støj fra jernbaner.
En kontrol af, at støjniveauet indendørs overholder kravet, kan foretages
ved måling af indendørs niveau eller med udgangspunkt i et beregnet
udestøjniveau og måling af niveaudifferensen for bygningens facade. Måling af
vejtrafikstøj udføres efter Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens rapport,
Måling af vejtrafikstøj. Heri beskrives bl.a., hvorledes LAeq,24h bestemmes
på grundlag af målinger udført over et kortere tidsrum. Måling af
jernbanestøj udføres i henhold til Miljøstyrelsens »Støj og vibrationer
fra jernbaner«. Niveaudifferensen kan også bestemmes i henhold til
DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af
bygningselementer, Del 5: Måling af facadeelementers luftlydisolation i
bygninger. Såfremt støjniveaumålingen indendørs foretages i umøbleret rum,
korrigeres støjniveauet til møbleret rumtilstand ved at subtrahere 3 dB.
Alternativt udføres en måling af efterklangstiden, og der korrigeres svarende
til efterklangstiden 0,5 sekunder.
Døre og vinduer i målerummet skal være lukkede under måling,
udeluftventiler skal være åbne.
Med udgangspunkt i det udvendige støjniveau LAeq,24h kan den nødvendige
lydisolationsklasse for vinduer findes i SBI-anvisning 172, Bygningers
lydisolation, Nyere bygninger. Alternativt kan en detaljeret projektering
foretages ud fra facadekomponenternes laboratoriemålte reduktionstal pr. 1/3
oktav, idet det som data for vinduer og udeluftventiler anbefales at benytte
laboratorieværdier reduceret med 3 dB.