Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Gasreglementet Afsnit B-4 Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg


Gasreglementets afsnit B-4

Installationsforskrifter

for store gasfyrede anlæg.

Ministeriet for offentlige arbejder

Den 05. oktober 1984

Indhold:

1. Gyldighedsområde og terminologi

1.1 Gyldighedsområde

1.2 Klassifikation af installationstyper

1.3. Terminologi

2. Generelle bestemmelser

2.1. Bestemmelser vedrørende ejeren/brugeren af gasinstallationen

2.1.1 Projektudarbejdelse og godkendelse

2.1.2 Installationsrapport

2.1.3 Ibrugtagningstilladelse

2.1.4 Installationens tilgængelighed

2.1.5 Fejl ved installationen påpeget af gasleverandøren

2.1.6 Kontrol med installationens tilstand og vedligeholdelse

2.2. Bestemmelser vedrørende den autoriserede gasmester, komponentleverandøren og den eller de for indreguleringen ansvarlige personer

2.2.1 Udførelse af arbejder

2.2.2 Færdigmelding

2.2.3 Instruktion af ejeren/brugeren

2.3. Bestemmelser vedrørende gasleverandøren

2.3.1 Registrering hos DGP

2.3.2 Projektgodkendelse og ibrugtagningstilladelse

2.3.3 Afprøvning og kontrol af det færdige anlæg

2.3.4 Leveret gaskvalitet

2.3.5 Tilsyn med eksisterende installationer

2.3.6 Skift af gasleverandør

3. Forskrifter for ledningsanlæg

3.1. Generelle bestemmelser

3.1.1 Omfang

3.1.2 Udførelse af installationer

3.2. Gastryksreguleringsenhed og øvrige regulatorer på installationen

3.2.1 Generelt

3.2.2 Placering og installationsforhold

3.2.3 Bygningstekniske forhold

3.2.4 Sikkerhedsindretninger imod overtryk

3.2.5 Regulatorer og sikkerhedsindretninger imod overtryk samt øvrige komponenter

3.3. Ledninger i jord

3.3.1 Generelt

3.3.2 Materialekrav til rør og komponenter

3.3.3 Samlingsmetoder

3.3.4 Beskyttelse imod korrosion

3.3.5 Nedlægningsforhold

3.4. Overjordiske stikledninger

3.4.1 Generelt

3.4.2 Overfladebeskyttelse

3.4.3 Ledningsføring

3.5. Installationer for F-gas i væskefase

3.5.1 Generelt

3.5.2 Trykaflastende sikkerhedsventil

3.5.3 Rørledninger og rørføring

3.5.4 Pumper og kompressorer

3.5.5 Fordampere med tilhørende udstyr

3.6. Indføring af gasledning i bygning

3.6.1 Generelt

3.6.2 Indføring af gasledning over terræn

3.6.3 Indføring af gasledning under terræn

3.6.4 Murgennemføring

3.6.5 Hovedhane (afspærringsventil)

3.6.6 Isoleringsstykke

3.6.7 Målepunkter til kontrol af katodisk beskyttelsesanlæg

3.7. Ledninger i bygninger

3.7.1 Generelt

3.7.2 Materialekrav til rør og komponenter

3.7.3 Samlingsmetoder

3.7.4 Fleksible rørkomponenter

3.7.5 Ledningsbeskyttelse

3.7.6 Ledningsføring

3.7.7 Understøtning af ledninger

3.7.8 Afspærringsindretninger, gasmålere og regulatorer

3.8. Dimensionering af ledninger

3.8.1 Tilladt tryktab og maksimal gashastighed

3.8.2 Beregning af tryktab og gashastighed

4. Forskrifter for opstilling af gasforbrugende apparater, herunder gasbrændere med tilhørende udstyr

4.1. Generelt

4.1.1. Grundlæggende bestemmelser

4.1.2. Placering af brænderanlæg

4.1.3. Gastilslutning til brænderanlæg

4.2. Bygningstekniske forhold ved installation af brænderanlæg

4.2.1. Generelt

4.2.2. Opstillingsrummets konstruktion og klassificering

4.2.3. Supplerende bestemmelser ved opstilling af brænderanlæg på taget af en bygning

4.3. Ventilationsforhold i opstillingsrummet

4.3.1. Generelt

4.3.2. Naturlige ventilationsforhold

4.3.3. Mekaniske ventilationsanlæg

4.3.4. Ventilationsåbningernes udformning og placering på ydermur

4.3.5. Supplerende bestemmelser for opstillingsrum under terræn

4.3.6. Supplerende bestemmelser for opstillingsrum for brænderanlæg, beregnet til gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1

4.3.7. Bestemmelser vedrørende ventilatorer

4.4. Sikkerhedsbestemmelser for brænderanlægget med tilhørende udstyr

4.4.1. Generelle bestemmelser for sikkerhedssystemet

4.4.2. Kedelanlæg med gasblæseluftbrændere

4.4.3. Kedelanlæg med modulopbyggede gaskedler med atmosfæriske brændere

4.4.4. Industribrændere tilsluttet ovnanlæg

4.4.5. Opvarmningsanlæg med mekaniske varmluftsaggregater (kaloriferer og make-up heaters)

4.4.6. Opvarmningsanlæg med strålepaneler eller sorte rør

4.4.7. Gasmotorer og gasturbiner

4.4.8. Kombinationsbrændere til såvel gas- som oliefyring

4.4.9. Anvendelse af udstyr til iltregulering på kedelanlæg

4.4.10. Anvendelse af udstyr til spjældregulering på kedelanlæg

4.5. Supplerende sikringsforhold i opstillingsrummet

4.5.1. Generelt

4.5.2. Automatisk tæthedskontrol på de gasførende ledninger

4.5.3. Installering af automatiske gasalarmeringsanlæg

4.5.4. Anvendelse af mekaniske udsugningsanlæg

4.5.5. Anvendelse af eksplosionssikret elektrisk materiel

4.5.6. Installation af åbninger til eksplosionsaflastning

5. Forskrifter for aftræksanlægget

5.1 Generelle bestemmelser

5.2 Dimensionering af skorstene

5.2.1. Generelt

5.2.2. Beregning af skorstenshøjder

5.2.3. Bestemmelser om røghastighed

5.3 Dimensionering af aftrækssystemer

5.4 Materialer til aftræksrør

5.5 Aftrækshætter

6. Kontrol, afprøvning og ibrugtagning af gasinstallationer

6.1 Generelle bestemmelser

6.2 Kontrol af kvaliteten af det udførte arbejde og anvendte rør og komponenter

6.2.1. Generelt

6.2.2. Kontrol af materialedokumentation og udførte samlingsmetoder

6.2.3. Kontrol af overfladebeskyttelsen ved jordledninger

6.3 Trykprøvning

6.4 Tæthedsprøvning

6.5 Udskylning og ibrugtagning af ledningsanlægget

6.6 Indregulering af regulatorer og sikkerhedsindretninger

6.7 Indregulering af brænderanlæg

6.8 Afprøvning af evt. supplerende sikkerhedsindretninger

6.9 Kontrol af den overordnede sikkerhed ved gasinstallationen

7. Drift og vedligeholdelse

7.1 Generelle bestemmelser

7.2 Drifts- og vedligeholdelsesplan

7.3 Periodiske tilsynsforanstaltninger ved ledningsanlægget

7.3.1. Visuel inspektion

7.3.2. Tæthedsprøver

7.3.3. Inspektion af hovedhane, afspærringsventiler og forbrugerens gastryksreguleringsenhed. Inspektion af det katodiske beskyttelsesanlæg.

7.4 Periodiske tilsynsforanstaltninger ved brænderanlægget

7.4.1. Generelt

7.4.2. Visuel inspektion

7.4.3. Funktionsprøver

7.5. Nødplan

8. Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

8.1. Straffebestemmelser

8.2. Ikrafttrædelsesbestemmelser

8.3. Overgangsbestemmelser

Bilag:

1: »Sikkerhedsregler for arbejde på gasinstallationer«

2: »Krav til svejsecertifikater«

3: »Kurver over forholdet mellem gashastighed og gasflow«

4: »Beregning af minimal rørdiameter under hensyn til tilladeligt tryktab og gashastighed«

5: »Standard inspektionsrapport«

6: »Tæthedsprøve ved differenstrykmetode«

7: »Tæthedsprøve af ledninger i bygninger«

8: »Drifts- og vedligeholdelsesrapporter«

9: »Standard måleprocedure ved kontrol af forbrænding, røgtemperatur og røgtab fra gasfyrede kedler til opvarmningsformål«

1. Gyldighedsområde og terminologi

1.1. Gyldighedsområde

1.1.1 Nærværende installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg gælder for gasinstallationer, som er omfattet af Lov nr. 250 af 8. juni 1978, og som er opbygget af udstyr, hver med en maksimal indfyret effekt over 120 kW, udregnet efter nedre brændværdi (135 kW efter øvre brændværdi).

Hvis anlægget består af modulopbyggede systemer, hvor flere apparater indgår i samme installation, gælder nærværende regler tillige for anlæg med total indfyret effekt over 270 kW (øvre brændværdi 300 kW), uanset om det enkelte moduls maksimalt indfyrede effekt er mindre end eller lig 120 kW (135 kW efter øvre brændværdi).

1.1.2 Måler-og regulatorstationer samt gas/luftblandearrangementer i forbindelse med installationens forsyningsanlæg er omfattet af reglerne.

Ved F-gas er såvel anlæg for gasformig som anlæg for væskeformig gas omfattet. Anlæggene regnes fra tank- eller flaskeanlægget og omfatter således også fordampere.

1.1.3 Afsnittet om stikledninger og reguleringsanlæg gælder for anlæg med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 16 bar.

1.1.4 Bestemmelserne gælder for gaskvaliteter, fastsat i henhold til bilag 1A til Gasreglementets afsnit A. For kloak- og biogas gælder særlige bestemmelser.

1.1.5 For gasinstallationer, der er opbygget af apparater hver med en maksimal indfyret effekt op til 120 kW udregnet efter nedre brændværdi (135 kW efter øvre brændværdi), og hvis totale indfyrede effekt ikke overstiger 270 kW (øvre brændværdi 300 kW) henvises til Gasreglementets, afsnit A.

1.1.6 For stikledninger samt måle- og regulatorstationer med maksimalt tilladeligt driftstryk over 16 bar henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg.

1.1.7 Almindelige og specielle bestemmelser for godkendelse af gasmateriel og komponenter findes i Gasreglementet afsnit C.

1.1.8 For brandmæssige forhold i forbindelse med opstillingsrummet for det gasforbrugende udstyr henvises til Justitsministeriets bestemmelser.

1.1.9 For arbejdsmiljø- og personsikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med opstillingsrummet for det gasforbrugende udstyr henvises til Arbejdsministeriets bestemmelser.

1.1.10 For bygningsmæssige forhold i forbindelse med opstillingsrummet for det gasforbrugende udstyr henvises til bygningsreglementet.

1.1.11 Bestemmelser i reglementet, der angår gasinstallationens forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelse af gasinstallationer, men også ved udførelse og anbringelse af andre objekter i nærheden af bestående gasinstallationer.

1.1.12 DGP kan i konkrete tilfælde, der ikke er forudset i reglementets bestemmelser, stille særlige sikkerhedskrav, hvis forholdene nødvendiggør dette.

Sådanne krav kan indankes for Ministeriet for offentlige arbejder inden 8 dage efter at de er meddelt, men en sådan anke fritager dog ikke for foreløbigt at efterkomme stillede krav.

1.2. Klassifikation af installationstyper

Gasinstallationer i forbindelse med store gasfyrede anlæg klassificeres i henhold til det maksimale driftstryk for bygningens gasledninger og installationens totale indfyrede effekt, angivet ved øvre brændværdi

  

 Klassebetegnelse      driftstryk  

 klasse 0,1              6 mbar - 100 mbar  

   ,,     1            100 mbar -   1 bar  

   ,,     4              1 bar  -   4 bar  

   ,,    16              4 bar  -  16 bar  

 Gruppebetegnelse      Total indfyret effekt (øvre brændværdi)  

 Gruppe 1               135 kW -  300 kW  

   ,,   2               300 kW -  600 kW  

   ,,   3               600 kW - 2000 kW  

   ,,   4 større end   2000 kW -  

1.3. Terminologi

Med hensyn til den i nærværende bestemmelser anvendte terminologi henvises til pkt. 1.2. i Gasreglementet, afsnit A.

Som supplement og præcisering skal følgende fremhæves:

1.3.1 Generelt

Gasleverandør

Herved forstås en distributionsvirksomhed for gas, registreret af DGP til forsyning af den pågældende installation.

Komponentleverandør (godkendelsesindehaver)

Herved forstås firmaer, registreret af DGP, som markedsfører godkendt gasmateriel på det danske marked.

1.3.2 Gasmateriel

Ved gasmateriel forstås komponenter i gasinstallationer med indbygget gasteknisk funktion. Den gastekniske funktion omfatter dels regulering og styring af gasmængde dels forbrændingstekniske forhold i forbindelse med gasbrænderarrangementer og deres montering i forbrændingskamre.

1.3.3 Gaskarakteristik

Gasmængde (V) måles i m3

F-gas endvidere i kg.

Normaltilstand for en gas er tør gas ved 0 graderC

  • (273K) og 1013 mbar.

Rumfangsbetegnelse: m3n

Massefylde

Massefylde (rho) af en gas er massen pr. volumenenhed og angives i kg/m3n.

Relativ massefylde (d) er forholdet mellem massen af lige store rumfang gas og tør luft ved samme tryk og temperatur.

Nedre brændværdi (Hn) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding ved konstant tryk af en enhed gas (m3n eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 graderC, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 grader C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i luftformig tilstand.

Den nedre brændværdi angives i MJ/m3n eller MJ/kg (kcal/m3n, kcal/kg).

Øvre brændværdi (Hø) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m3n eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 graderC, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 graderC, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i flydende tilstand.

Den øvre brændværdi angives i MJ/m3n eller MJ/kg (kcal/m3n, kcal/kg).

Nedre wobbeindeks (Wn) er den nedre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wn angives i MJ/m3n (kcal/m3n).

Øvre wobbeindeks (Wø) er den øvre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wø angives i MJ/m3n (kcal/m3n).

Gasfamilier

Ved gasfamilier forstås grupper af gaskvaliteter med beslægtede forbrændingsegenskaber.

De opdeles i 1., 2. og 3. gasfamilie, idet kravene til gaskvaliteterne inden for de 3 gasfamilier er fastsat i de af DGP udfærdigede »Bestemmelser om gaskvaliteter«. Bilag 1A til Gasreglementets afsnit A.

1. Gasfamilie består af bygas, d.v.s. gas produceret af kul eller kulbrinter og kendetegnet ved højt indhold af hydrogen (brint).

Endvidere af visse erstatningsgasser, godkendt af DGP, jævnfør ovennævnte bestemmelser om gaskvaliteter.

2. Gasfamilie består af naturligt forekommende gas (naturgas) væsentligt bestående af kulbrinten metan. 2. gasfamilie gruppe H indeholder normalt 90-95 pct. metan, medens gruppe L normalt indeholder 80-85 pct. metan.

Endvidere af visse erstatningsgasser, godkendt af DGP, jævnfør ovennævnte bestemmelser om gaskvaliteter.

3. Gasfamilie består af kulbrinter, hovedsagelig propan og butan og benævnt F-gas (flaskegas, flydende gas eller LPG).

F-gas optræder ved sædvanlige temperaturer i væskefase ved gassernes damptryk.

Kloak eller biogas består af brændbare gasser, produceret af affald, gødning eller lignende.

1.3.4. Gastryk

Gastryk angives som overtryk i bar eller mbar

Driftstryk er det højeste gastryk, der forekommer under normal drift af en gasinstallation.

Maksimalt tilladeligt driftstryk er det største gastryk, der må forekomme i et ledningsanlæg under drift.

Forsyningstryk er gastrykket efter installationens gastryksreguleringsenhed.

Installationstryk er det forekommende driftstryk i de enkelte sektioner af forbrugerinstallationen.

Tilslutningstryk er driftstrykket umiddelbart før gasbrænderanlægget med tilhørende udstyr.

Prøvetryk er det tryk installationen udsættes for ved afprøvning.

1.3.5. Ledningsanlæg

Gastrykreguleringsenhed består af afspærrings-, regulerings- og sikkerhedsudstyr, beregnet til kontrol af mængde og/eller forsyningstryk til forbrugerinstallationen.

Kassestation er et overjordisk rum med et rumfang op til 15 m3, som indeholder gastrykreguleringsenheden.

Kasse eller skab er en kasse eller et skab anbragt på husfacade eller lign., som indeholder gastrykreguleringsenheden.

Regulator er en komponent, der reducerer gastrykket til det ønskede installationstryk.

Sikkerhedsafspærringsventil er en komponent,der automatisk afbryder gasforsyningen, når et forudindstillet tryk overskrides.

Trykaflastende sikkerhedsventil er en komponent, der forhindrer overskridelse af et forudstillet tryk ved afblæsning af gassen.

Overvågningsregulator er en regulator, der først træder i funktion, når et forudindstillet tryk overskrides.

Stikledning er en ledning, der forbinder forbrugerens installation med enten distributionssystemet eller F-gas tanken.

Jordhane er en hane eller ventil, der er indbygget under terræn f. eks. i en stikledning, og som kan betjenes gennem et hanedæksel og et spindelrør.

Brønd eller grube er en underjordisk konstruktion, man kan gå ned i, beregnet til at indeholde rør, rørkomponenter, ventiler eller trykregulatorer.

Gasinstallation i bygninger er installationen efter stikledningens indførelse i bygning, omfattende såvel rørledninger, komponenter, brænderanlæg med tilhørende udstyr samt ventilation og aftrækssystem.

1.3.6. Gasbrændere med tilhørende udstyr

Brænderbelastning er den tilførte energimængde pr. tidsenhed, beregnet som produktet af den forbrugte gasmængde pr. tidsenhed og gassens øvre brændværdi.

Indfyret effekt er lig brænderbelastningen, men kan dog angives ved såvel øvre som nedre brændværdi.

Modul er en enhed, bestående af en selvstændig brænder koblet til et forbrændingsrum, eksempelvis en centralvarmekedel.

Modulopbygget system er et system opbygget af selvstændige moduler, som er sammenhængende i en større gasinstallation.

Total indfyret effekt lig installationsbelastningen er den samlede indfyrede effekt i installationen angivet for hver gasinstallation og for hvert opstillingsrum. Den totale indfyrede effekt angives ved øvre brændværdi.

Maksimumbelastning er den maksimale effekt, der kan leveres til en brænder ved godkendt forbrændingskvalitet.

Minimumbelastning er den minimale effekt, der kan leveres til en brænder ved godkendt forbrændingskvalitet.

Driftsbelastning er en indreguleret belastning mellem den minimale og maksimale belastning.

Maksimal/minimal driftsbelastning er den største/mindste belastning, brænderen er indreguleret til i en installation.

Kedlens maksimalt tilladelige belastning er i henhold til Bygningsreglementet den maksimale indfyrede effekt, der svarer til en røgtemperatur ved kedlens røgafgang på 250 grader C under vedvarende belastning med renset kedel.

Frisklufttilførsel er tilførsel af luft til et rum, evt. via et rørsystem.

Forbrændingsluft er den luftmængde, der skal tilføres for at sikre en korrekt forbrænding af gassen.

Rumventilation er luftudskiftning i et rum, og omfatter frisklufttilførsel og rumaftræk.

Rumaftræk er bortledning af luft fra et rum, evt. via et rørsystem.

Gasblæseluftbrænder er en gasbrænder, hvis forbrændingsluft tilføres ved hjælp af en blæser.

Atmosfærisk brænder er en gasbrænder, hvis forbrændingsluft tilføres ved atmosfærisk tryk uden blæser.

Industribrænder er en gasbrænder, i princippet opbygget som en gasblæseluftbrænder eller en atmosfærisk brænder, og beregnet til montering på ovne eller lign. til procesformål.

Mekanisk varmluftsaggregat er et gasfyret opvarmningsanlæg med en fyringsenhed, hvor varm luft distribueres ved mekanisk ventilation.

Direkte fyret varmluftsaggregat er et varmluftsaggregat, hvor forbrændingsprodukter opblandet med varm luft sendes direkte ud i rummet.

Make-up-heaters er et direkte fyret varmluftsaggregat, hvor røggas fra brænderen og luft udefra blandes og indblæses til erstatning for en tilsvarende mængde luft, der ledes bort fra rummet.

Indirekte fyret varmluftsaggregat (kalorifer) er et varmluftsaggregat med en varmeveksler, hvor indblæst luft opvarmes.

Strålepaneler (infrarød-brænder) er en gasbrænder, hvor der sker en direkte forbrænding af gas/luftblandingen på panelets overflade, der bliver rødglødende og fortrinsvis udsender varme ved stråling.

Sorte rør (strålevarmerør) er rør, som fordeler forbrændingsprodukter i et forgreningssystem, til opvarmning af den omgivende luft. Gasbrænderen er monteret i røret.

Gasmangelsikring er en pressostat på gastilførslen, som udkobler gastilførslen, hvis gastrykket falder under en på forhånd indstillet værdi.

2. Generelle bestemmelser

2.1. Bestemmelser vedrørende ejeren/brugeren af gasinstallationen

Forpligtelserne i dette afsnit påhviler ejeren af gasinstallationen samt brugeren, såfremt denne er forskellig fra ejeren.

Bestemmelserne omfatter ikke nødvendige godkendelser fra andre myndigheder i henhold til gældende love og bestemmelser.

2.1.1. Projektudarbejdelse og godkendelse

2.1.1.1 I forbindelse med nyanlæg eller væsentlige ændringer af eksisterende gasinstallationer påhviler det ejeren (brugeren) evt. ved et rådgivende firma at lade et udførligt projekt udarbejde med angivelse af anvendte materialer og komponenter.

2.1.1.2 Gasleverandøren skal godkende projektet, før arbejdet igangsættes.

2.1.1.3 For anlæg af klasse 0,1 med indfyret effekt op til 300 kW i forbindelse med traditionelt centralvarmeanlæg kan ovennævnte projektudarbejdelse erstattes af gasmesterens forhåndsanmeldelse, jævnfør Gasreglementets afsnit A, såfremt gasleverandøren giver tilladelse hertil.

2.1.1.4 For mindre ændringer af eksisterende gasinstallationer aftales den nærmere sagsprocedure med gasleverandøren.

2.1.1.5 I tilfælde af uenighed mellem ejer (bruger) og gasleverandør forelægges spørgsmålet til afgørelse hos DGP.

2.1.2. Installationsrapport

2.1.2.1 Efter udførelse og afprøvning af gasinstallationen påhviler det ejeren (brugeren) evt. ved et rådgivende firma at udarbejde en samlet installationsrapport, omfattende:

1. Beskrivelse af installationen

2. Dokumentation for at de leverede materialer og komponenter opfylder gældende krav.

3. Registrering af de udførte kontrolprøver, herunder tryk- og tæthedsprøver.

4. Indreguleringsrapport for de indgående komponenter.

5. Drifts- og vedligeholdelsesplan for hele installationen, herunder drifts- og vedligeholdelsesvejledning for de indgående komponenter.

6. For kedelanlæg til boligopvarmning endvidere de nødvendige oplysninger til energimåling (bilag 9).

2.1.2.2 For anlæg af klasse 0,1 med indfyret effekt op til 300 kW i forbindelse med traditionelt centralvarmeanlæg kan ovennævnte installationsrapport erstattes af færdigmelding fra gasmesteren, jævnfør Gasreglementets afsnit A, såfremt gasleverandøren giver tilladelse hertil.

2.1.2.3 Det påhviler ejeren (brugeren) at opbevare installationsrapporten, som skal være tilgængelig for gasleverandøren.

2.1.3. Ibrugtagningstilladelse

2.1.3.1. Når gasinstallationen er blevet kontrolleret af gasleverandøren og eventuelle fejl og mangler rettet, udfærdiger gasleverandøren en ibrugtagningstilladelse.

2.1.3.2 I forbindelse med udfærdigelsen af ibrugtagningstilladelsen skal gasleverandøren påse, at ansvarsfordelingen mellem den autoriserede gasmester og den eller de personer, der har udført de krævede indreguleringsfunktioner, er klart beskrevet i installationsrapporten.

2.1.3.3. Gasinstallationen må normalt først tages i brug, når gasleverandørens ibrugtagningstilladelse foreligger.

I tilfælde, hvor gasleverandøren skønner det forsvarligt, kan anlæg dog tages i brug, før gasleverandøren har færdigbehandlet installationsrapporten, forudsat at alle afprøvninger jævnfør kap. 6 er gennemført.

2.1.4. Installationens tilgængelighed

Ejeren (brugeren) af en gasinstallation skal til enhver tid give gasleverandøren adgang til ved dertil bemyndigede personer uden retskendelse at tilse og undersøge enhver gasinstallation.

2.1.5. Fejl ved installationen påpeget af gasleverandøren

Såfremt der ved gasinstallationer forlanges ændringer for at opfylde de for installationen gældende krav, skal disse ændringer udføres inden for en af gasleverandøren fastsat frist. Gasleverandøren skal, såfremt det skønnes, at der foreligger fare, afbryde eller plombere gastilførslen til den del af gasinstallationen, der medfører faren, subsidiært afbryde (plombere) gasforsyningen, indtil de krævede ændringer er udført, og gasleverandøren har godkendt disse.

2.1.6. Kontrol med installationens tilstand og vedligeholdelse

2.1.6.1 Installationer i drift skal være i overensstemmelse med de på tidspunktet for udførelsen gældende bestemmelser i Gasreglementet.

2.1.6.2 DGP kan dog i konkrete tilfælde, såfremt det ifølge indvundne erfaringer skønnes påkrævet af sikkerhedsmæssige grunde, forlange installationer ændret inden for en vis rimelig frist, således at de opfylder kravene i de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet.

2.1.6.3 Sker der en ændring af et rums anvendelse eller karakter, således at en i rummet eksisterende installation under de nye forhold ikke svarer til bestemmelserne i dette reglement, skal ejeren (brugeren) træffe sådanne foranstaltninger, at disse bestemmelser opfyldes.

2.1.6.4 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal omgående lade konstaterede fejl og mangler afhjælpe.

Enhver ændring m.v. skal foretages af en autoriseret mester efter indhentet tilladelse af gasleverandøren, jævnfør pkt. 2.1.1.

2.1.6.5 Installationens drift og vedligeholdelse skal foregå i nøje overensstemmelse med den godkendte drifts- og vedligeholdelsesplan, idet alle operationer indføres i en driftsprotokol.

2.1.6.6 Konstaterer ejeren (brugeren) gaslugt, skal gasleverandøren øjeblikkelig underrettes, eller en autoriseret gasmester tilkaldes; evt. afbrydes gasforsyningen.

2.1.6.7 De af gasleverandøren på installationen anbragte plomber og segl må kun brydes af den pågældende gasleverandørs personale, eller efter særlig aftale med gasleverandøren.

2.2. Bestemmelser vedrørende den autoriserede gasmester, komponentleverandøren og den eller de for indreguleringen ansvarlige personer

2.2.1. Udførelse af arbejder

2.2.1.1 Installationsarbejder, herunder indreguleringsoperationer, skal udføres i overensstemmelse med Gasreglementets bestemmelser samt med det af gasleverandøren godkendte projekt.

2.2.1.2 Det påhviler den autoriserede gasmester og komponentleverandøren at levere rør, komponenter og gasmateriel med den fornødne dokumentation, som fastsat i Gasreglementets bestemmelser samt det af gasleverandøren godkendte projekt.

2.2.1.3 Alle arbejdsoperationer skal udføres af fagligt kvalificeret personale, jævnfør bestemmelserne i pkt. 3.1.2. og 6.1.5.

2.2.1.4. Arbejdet skal iøvrigt udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt efter de generelle retningslinier vedrørende installationsarbejdes udførelse, som angivet i pkt. 2.1.4. i Gasreglementets afsnit A.

I bilag 1 er der som vejledning angivet en nærmere beskrivelse af »Sikkerhedsregler for arbejde på gasinstallationer«.

2.2.2. Færdigmelding

2.2.2.1 Ved færdigmelding af installationsarbejdet indestår gasmesteren for at have udført og tæthedsprøvet gasinstallationen i henhold til Gasreglementets bestemmelser.

2.2.2.2. Ved færdigmelding af indreguleringsoperationer indestår den eller de for indreguleringen ansvarlige personer for at have udført arbejdet i henhold til Gasreglementets bestemmelser og det godkendte projekt.

2.2.2.3.Indreguleringen skal udføres efter aftale med gasleverandøren.

2.2.2.4.Før indregulering finder sted udleveres de fornødne brugervejledninger, herunder en beskrivelse af den fornødne vedligeholdelse til ejeren/brugeren.

2.2.3. Instruktion af ejeren/brugeren

Gasmesteren, komponentleverandøren og den eller de for indreguleringen ansvarlige personer skal efter arbejdets udførelse instruere det daglige driftspersonale hos ejeren (brugeren) i betjening af installationen og/eller brænderanlægget på basis af den godkendte drifts- og vedligeholdelsesplan.

2.3. Bestemmelser vedrørende gasleverandøren

2.3.1. Registrering hos DGP

Enhver gasleverandør skal være registreret hos DGP. En forudsætning for registreringen er som hovedregel, at gasleverandøren er i besiddelse af den organisation og de gastekniske kvalifikationer, som er en forudsætning for varetagelsen af de funktioner, som ifølge Gasreglementet påhviler gasleverandøren samt at gasleverandøren er i stand til at foretage en kvalitetssikring af de krævede aktiviteter.

Kommuner, olieselskaber og andre, som forestår distribution og salg af gas, men som ikke er i besiddelse af den nævnte organisation eller de nævnte kvalifikationer, kan dog med DGP's tilladelse registreres som gasleverandører, forudsat at der træffes aftale med en sagkyndig virksomhed om udførelsen af de pågældende funktioner. Sådanne aftaler skal godkendes af DGP.

2.3.2. Projektgodkendelse og ibrugtagningstilladelse

Det påhviler gasleverandøren at godkende projekter i henhold til pkt. 2.1.1., når en kontrol af projektet har vist, at bestemmelserne er opfyldt.

I tvivlstilfælde kan DGP's udtalelse indhentes.

2.3.3. Afprøvning og kontrol af det færdige anlæg

2.3.3.1. Før installationens ibrugtagning påhviler det gasleverandøren at overvære eller selv udføre en systematisk kontrol af gasinstallationen. Kontrollen skal omfatte installationens tæthed samt indreguleringsforhold for komponenter i forsynings- ogforbrændingsanlægget. Kontrollen skal udføres efter aftale med den autoriserede gasmester og den eller de, der er ansvarlig for indregulering af komponenterne.

2.3.3.2 Efter afprøvning og kontrol af det færdige anlæg udsteder gasleverandøren på grundlag af den i pkt. 2.1.2. omhandlede installationsrapport en ibrugtagningstilladelse.

Tilladelsen tilsendes ejeren (brugeren).

Anlægget må normalt ikke tages i brug, før denne ibrugtagningstilladelse foreligger, jfr. pkt. 2.1.3.3.

2.3.4. Leveret gaskvalitet

2.3.4.1 Det påhviler gasleverandøren at levere en gaskvalitet, som opfylder de i Gasreglementet fastsatte bestemmelser for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie, jævnfør bilag 1A til Gasreglementets afsnit A.

2.3.4.2. Gasleverandørerne kan dog under unormale driftsforhold levere gaskvaliteter, der overskrider de i Gasreglementet foreskrevne tolerancer, forudsat det ikke medfører sikkerhedsmæssigt farlige situationer ved anvendelse af de gasforbrugende apparater. Ved sådanne unormale driftstilstande skal DGP straks underrettes, idet DGP om fornødent kan foreskrive særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger gennemført.

2.3.5. Tilsyn med eksisterende installationer

2.3.5.1 Det påhviler gasleverandøren at udarbejde et kontrolprogram for sit tilsyn med alle gasinstallationer. Tilsynets omfang bestemmes af installationernes drift og vedligeholdelse.

Tilsynet skal omfatte kontrol med drift og vedligeholdelse i henhold til den godkendte vedligeholdelsesplan samt kontrol af gasinstallationernes generelle tilstand.

2.3.5.2 Gasleverandøren skal afhængigt af gasinstallationens størrelse og opbygning som led i ovennævnte kontrolprogram lade foretage sikkerhedseftersyn efter behov, dog mindst hvert 3. år.

Protokol over sikkerhedseftersynet skal tilsendes ejeren (brugeren) og skal indgå i driftsprotokollen, jfr. pkt. 2.1.6.5.

2.3.6. Skift af gasleverandør

2.3.6.1. I tilfælde, hvor ejeren og brugeren foreta- ger skift af gasleverandør, jævnfør pkt. 2.3.1., overtager den nye gasleverandør de forpligtelser, nærværende bestemmelser pålægger en gasleverandør.

2.3.6.2. Foretages der en konvertering i forbindelse med skift af gasleverandør, skal bestemmelserne i Gasreglementets, afsnit B-20 »Retningslinier for konvertering af gasinstallationer« tillige følges.

3. Forskrifter for ledningsanlæg

3.1. Generelle bestemmelser

3.1.1. Omfang

3.1.1.1 Dette afsnit indeholder forskrifter for udførelse af ledningsanlæg i de i pkt. 1.1.1. omhandlede gasinstallationer.

3.1.1.2 Gasinstallationers ledningsanlæg omfatter:

- stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 16 bar fra og med

enten tilslutning på hovedledningssystem

eller afgangsventilen på installationens gastrykreguleringsenhed, hvis denne forsynes fra et ledningssystem med maksimalt tilladeligt driftstryk større end 16 bar.

- installationens gastrykreguleringsenhed, hvis denne forsynes fra et ledningssystem med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 16 bar.

Ved F-gas tankanlæg regnes ledningsanlægget fra F-gas tankens afgangsventiler og ved F-gas flaskeanlæg fra flaskeventilerne, idet fordamperenheden tillige omfattes.

- gasledningssystemer fra indføring i bygning til det tilsluttede gasforbrugende udstyr.

3.1.1.3 Komponenter i gasinstallationen skal være godkendt eller anerkendt af DGP i henhold til dette reglement.

Der henvises til Gasreglementets afsnit C.

3.1.1.4 F-gas tanke og -flasker, komponenter i fordamper samtmåle- og regulatorstationer skal opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser om konstruktion og indretning udstedt af Arbejdsministeriet (Direktoratet for Arbejdstilsynet).

3.1.1.5 Opstilling af F-gastanke og -flasker, -fordampere samt måle- og regulatorstationer med maksimalt tilladeligt driftstryk større end 4 bar skal udføres efter de til enhver tid gældende bestemmelser udstedt af Justitsministeriet.

3.1.2. Udførelse af installationer

3.1.2.1 Gasinstallationer, herunder ændringer og re- parationer af sådanne må kun udføres af personer eller virksomheder, der i medfør af lov nr. 250 af 8. juni 1978 er autoriserede hertil.

3.1.2.2 Personer, der udfører svejsning af stålrør, skal have

- skærpet certifikat i henhold til DS 322 for lysbuesvejsning på grundlag af arbejdsprøve angivet i bilag 2, der opfattes som dækkende for alt installeringsarbejde, eller på grundlag af den konkrete arbejdsprøve efter standarden.

- certifikat i henhold til DS 320.5 for gassvejsning på grund af arbejdsprøve angivet i bilag 2.

- eller certifikat efter tilsvarende normgrundlag, godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

3.1.2.3 Personer, der udfører svejsning af PE-rørsystemer, skal være i besiddelse af godkendt certifikat for uddannelse i svejsning af PE-rør (jævnfør bilag 4 A til Gasreglementets, afsnit A).

3.1.2.4 Uanset bestemmelserne i Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 249 af 1979 om gas-, vand- og sanitetsmestervirksomhed kan gasmesteren lade arbejde, der er omfattet af pkt. 3.1.2.2. og 3.1.2.3., udføre af personer, der ikke er ansat og lønnet af gasmesteren.

3.1.2.5 Ved ændringer og udvidelse af eksisterende gasinstallationer skal de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet følges.

Ved væsentlige ændringer og udvidelser skal den samlede gasinstallation bringes i overens stemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet.

Ved konvertering af installationer fra andre gaskvaliteter henvises tillige til Gasreglementets afsnit B-20 »Retningslinier for konvertering af gasinstallationer«.

3.1.2.6 Uanset bestemmelsen i punkt 3.1.2.5. er det tilladt at foretage ændringer af eksisterende gasinstallationer, hvor omfanget og helheden i gasinstallationen bevares, således at installationen fortsat er i overensstemmelse med de bestemmelser i Gasreglementet, som var gældende på tidspunktet for udførelsen af den oprindelige installation.

Ved ændring i sikkerhedsarmaturerne inkl. styre- og sikkerhedsautomatikken skal gældende bestemmelse dog opfyldes, med mindre DGP har godkendt en anden løsning.

3.2. Gastrykreguleringsenhed og øvrige regulatorer på installationen

3.2.1. Generelt

3.2.1.1 I enhver gasinstallation, som forsynes fra en gasforsyning med højere gastryk end det maksimalt tilladelige driftstryk for den efterfølgende installation og for de tilsluttede brænderaggregater, skal der forefindes en gastrykreguleringsenhed.

3.2.1.2 Det maksimalt tilladelige driftstryk på ledningssystemer i bygninger er 4 bar, jævnfør dog pkt. 3.7.1.1.

Gasinstallationer med gasmotorer, gasturbiner og lignende aggregater, hvis funktion er afhængig af et højere tilslutningstryk end 4 bar, vil dog under skærpede installationsbestemmelser, som fastsættes af DGP, kunne forsynes med et driftstryk større end 4 bar.

3.2.1.3 Gasinstallationer, som forsynes fra et ledningssystem via en gastrykreguleringsenhed, skal være forsynet med overtrykssikring.

3.2.1.4 I den nødvendige komponentbestykning af gastrykreguleringsenheden skal indgå de under pkt. 3.2.4. nævnte sikkerhedsindretninger imod overtryk.

Gasmålere kan ligeledes installeres i forbindelse med gastrykreguleringsenheden.

3.2.1.5 I direkte forbindelse med gastrykreguleringsenheden skal der forefindes to afspærringsventiler, en ved tilgangen til og en ved afgangen fra reguleringsenheden.

Dersom afstanden fra reguleringsenheden til gasledningens indføring i bygning er under 5 m, kan afspærringsventilen ved afgangen udelades.

Dette gælder dog ikke, hvis reguleringsenheden placeres indendørs, jævnfør pkt. 3.2.2.5.

3.2.1.6 Foran enhver gastrykreguleringsenhed skal der forefindes et filter til beskyttelse af regulator og sikkerhedsindretning.

Filteret skal kunne renses uden demontering af hele komponenten.

3.2.1.7 Gastrykreguleringsenheden skal være forsynet med fornødent antal manometre og prøvestudse til brug for indregulering og inspektion.

3.2.1.8 Evt. bypass (omløb) i forbindelse med gastrykreguleringsenheden kræver særlig tilladelse fra gasleverandøren og skal forsynes med to afspærringsventiler i serie, som skal kunne aflåses i lukket stilling.

3.2.1.9 Gastrykreguleringsenheden skal i støjmæssig henseende opfylde Miljøministeriets bestemmelser for den pågældende lokalitet.

3.2.2. Placering og installationsforhold

3.2.2.1 Gastrykreguleringsenheden skal placeres på en sådan måde, at den er beskyttet imod skadelige mekaniske belastninger, og at indregulering, inspektion og vedligeholdelse let kan foretages.

3.2.2.2 Det er ikke tilladt at installere gastrykreguleringsenheden i gruber, brønde eller lignende konstruktioner under terræn, med mindre DGP har givet tilladelse hertil.

3.2.2.3 Ved stikledninger med maksimalt driftstryk større end 4 bar skal gastrykreguleringsenheden placeres i særskilt bygning eller kasse medmindre gastrykreguleringsenheden ved indhegning eller på anden måde sikres imod uvedkommende adgang.

I bygninger og kasser må der kun findes de tekniske installationer, der er nødvendige for funktionen af gastrykreguleringsenheden samt evt. gasmålere.

Fordampere for F-gas, bortset fra typer med åben flamme, må dog forefindes i samme rumsom gastrykreguleringsenheden, når den elektriske installation i rummet udføres i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for eksplosionsfarlige områder, der er klassificeret som zone 2.

3.2.2.4 Gastrykreguleringsenheden jfr. pkt. 3.2.2.3. kan placeres over terræn i

- fritliggende bygning, som alene er beregnet til dette formål,

- kassestation, enten fritliggende eller op til ydermur

- kasse eller skab direkte på ydermur, dog kun for enheder med maksimalt driftstryk mindre end eller lig med 4 bar og iøvrigt i overensstemmelse med vilkårene for installation fastsat af DGP i forbindelse med systemgodkendelsen.

3.2.2.5 Ved stikledninger med driftstryk mindre end eller lig 4 bar kan gastrykreguleringsenheden placeres i bygninger til andet formål under forudsætning af

- at reguleringsenheden er tilgængelig for inspektion og service

- at der placeres en lettilgængelig afspærringsventil uden for bygning i forbindelse med overjordisk indføring af gasledning eller som jordhane, jævnfør pkt. 3.6.5.

- at rummet, hvor reguleringsenheden placeres, er fornødent ventileret

enten som foreskrevet for kassestationer, jævnfør pkt. 3.2.3.2.

eller som foreskrevet for rum, hvori der opstilles brænderanlæg, jævnfør pkt. 4.3.

3.2.2.6 Det er ikke tilladt at installere gastryksreguleringsenheden på steder, hvor

- der er risiko for korrosion som følge af aggressiv atmosfære, eller

- der er risiko for brand og eksplosion som følge af industrielle processer eller tilstedeværelsen af oplag af brandfarlige væsker og letantændelige stoffer.

3.2.3. Bygningstekniske forhold

3.2.3.1 Placeres gastrykreguleringsenheden i en fritliggende bygning med rumfang større end 15 m3, skal denne udføres i overensstemmelse med de af Energistyrelsen udsendte fælles myndighedsbestemmelser for bygningsmæssige forhold ved gastrykregulator- og målerstationer for distributionssystemer for naturgas.

3.2.3.2 Anbringes gastrykreguleringsenheden i en kassestation med et rumfang mindre end 15 m3, skal følgende forhold opfyldes:

  • a) Kassestationen skal være funderet i henhold til Bygningsreglementets krav b) Kassestationen skal udføres af ubrændbare materialer.
  • c) Kassestationen må ikke forsynes med vinduer.
  • d) Kassestationen skal ventileres direkte til det fri med åbninger foroven og forneden på hver mindst 200 cm2 gennem spalter eller lignende af 1-2 cm's størrelse.
  • e) Kassestationen skal i fornødent omfang beskyttes imod påkørsel evt. ved opsætning af autoværn eller påkørselsstolper.
  • f) Kassestationen skal være aflåselig.
  • g) Ved placering af kassestationen op til ydermur skal der mindst være en vandret afstand på 1 m og en lodret afstand på 2 m til oplukkelige vinduer, åbninger og døre i bygningen. Afstandskravene gælder endvidere ved placering af kassestationen i en afstand fra ydermur op til 1 m.

3.2.3.3 Anbringes gastrykreguleringsenheden i en der til konstrueret kasse eller skab placeret på ydermur i forbindelse med gasledningens indføring i bygning, skal følgende forhold opfyldes:

  • a) Skabet skal være solidt fastgjort på muren eller funderet som en fritliggende kassestation, og der skal mindst være en vandret afstand på 1 m og en lodret afstand på 2 m til oplukkelige vinduer, åbninger og døre i bygning.
  • b) Skabet skal være udført af stål- eller aluminiumplade, armeret glasfiber eller lignende materiale, som er modstandsdygtigt imod vejrliget og mekaniske påvirkninger.
  • c) Skabet skal ventileres direkte til det fri med åbninger foroven og forneden på hver mindst 100 cm2 gennem spalter eller lignende af 1-2 cm størrelse.
  • d) Skabet skal være aflåseligt.

3.2.3.4. Placeres gastrykreguleringsenheden i et rum i en bygning, der også tjener andet formål, kan gasleverandøren kræve anvendelse af beskyttelseskasse eller -gitter omkring gastrykreguleringsenheden.

3.2.4. Sikkerhedsindretninger imod overtryk

3.2.4.1 Som sikkerhedsindretning imod overtryk, jfr. pkt. 3.2.1.3. kan anvendes

- sikkerhedsafspærringsventiler,

- overvågningsregulatorer,

- trykaflastende sikkerhedsventiler eller kombinationer heraf.

3.2.4.2 Enhver sikkerhedsindretning imod overtryk i gasinstallationen skal sikre, at det maksimalt tilladelige installationstryk ikke overskrides.

For ledningssystemer af klasse 1, 4 og 16 skal trykregulatorens lukketryk være mindre end eller lig det maksimalt tilladte driftstryk for den efterfølgende installation (se fig. 1).

For ledningssystemer af klasse 0,1 gælder specielt, at trykovergrænsen i regulatorens reguleringsområde skal være mindre end eller lig 100 mbar.

3.2.4.3 Som sikkerhed imod overtryk skal følgende krav være opfyldt (se fig. 2 og 3):

  • a) Ved maksimalt tilladeligt driftstryk over 4 bar før trykreguleringen kræves to af hinanden uafhængige sikkerhedsindretninger.

Disse to sikkerhedsindretninger må ikke begge være overvågningsregulatorer.

  • b) Ved maksimalt tilladeligt driftstryk mellem 100 mbar og 4 bar før trykreguleringen kræves en sikkerhedsindretning. Gasleverandøren kan dog for anlæg over 1 bar stille begrundede krav om to sikkerhedsindretninger.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

fig. 1

  • c) Ved maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 100 mbar før trykreguleringen, kræves en sikkerhedsindretning, hvis det maksimalt tilladelige tryk for brænderanlægget med tilhørende udstyr er mindre end fortrykket.

Trykregulering i to trin ved to uafhængige regulatorer kan erstatte kravet om sikkerhedsindretning imod overtryk ved installationer med maksimal kapacitet svarende til 50 m3/h naturgas.

3.2.4.4. Sikkerhedsindretningerne imod overtryk skal indstilles således, at aktivering sker ved et tryk, der ikke overskrider det maksimalt tilladelige driftstryk med mere end den i nedenstående tabel 4 viste maksimale overskridelse.

  

 klasse 16      10 pct  

 klasse  4       0,4 bar  

 klasse  1      40 pct  

 klasse  0,1    40 mbar  

Tabel 4

3.2.4.5 Ved anvendelse af ledningssystemer af klasse 16 med sikringer imod overtryk bestående af sikkerhedsafspærringsventiler eller trykaflastende sikkerhedsventiler skal den ene af de to krævede sikkerhedsindretninger indstilles til aktivering ved højst det maksimalt tilladelige driftstryk.

Ved anvendelse af en overvågningsregulator skal denne være indstillet således, at den øvre grænse for dens reguleringsområde ikke overstiger det maksimalt tilladelige driftstryk.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig 2

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 3. Eksempel på installationsopbygning af sikringer imod overtryk.

3.2.5. Regulatorer og sikkerhedsindretninger imod overtryk samt øvrige komponenter

3.2.5.1 Generelt

Alle regulatorer og sikkerhedsindretninger samt øvrige komponenter i gastrykreguleringsenheden skal være konstrueret til at kunne fungere tilfredsstillende ved de forekommende driftsforhold. Ved udendørs brug skal komponenterne være vejrbestandige.

Enhver komponent i gastrykreguleringsenheden skal være konstrueret i overensstemmelse med kravene til den klasse, der svarer til fortrykket for gastrykreguleringsenheden.

3.2.5.2 Trykregulatorer

Trykregulatorer skal være godkendt af DGP og have en reguleringsnøjagtighed, reguleringshastighed, lukketryk og kapacitet, der sikrer den korrekte funktion af den efterfølgende installation.

3.2.5.3. Overvågningsregulatorer

For overvågningsregulatorer gælder følgende

  • a) Overvågningsregulatoren skal placeres umiddelbart før trykregulatoren
  • b) Overvågningsregulatoren skal have en reguleringsnøjagtighed, reguleringshastighed, lukketryk og kapacitet på linie med kravene til trykregulatoren
  • c) Overvågningsregulatorer skal være godkendt af DGP.

3.2.5.4. Sikkerhedsafspærringsventiler

For sikkerhedsafspærringsventiler gælder følgende:

  • a) Sikkerhedsafspærringsventilen skal placeres umiddelbart før trykregulatoren og en eventuel overvågningsregulator.
  • b) Sikkerhedsafspærringsventilen skal automatisk lukke ved for højt tryk og må kun kunne åbnes manuelt.
  • c) Ventiler i impulsledninger er ikke tilladt, med mindre ventilerne er blokeret i åben stilling.
  • d) Sikkerhedsafspærringsventilen kan være sammenbygget med trykregulatoren under forudsætning af, at regulerings- og sikkerhedsfunktionen er uafhængig af hinanden.
  • e) Et system opbygget af en hurtigtvirkende magnetventil (konstrueret fail-safe) og en gaspressostat kan betragtes som ligestillet med en sikkerhedsafspærringsventil.
  • f) Sikkerhedsafspærringsventiler skal godkendes af DGP.

3.2.5.5. Trykaflastende sikkerhedsventiler

For trykaflastende sikkerhedsventiler gælder følgende:

  • a) Trykaflastende sikkerhedsventiler skal normalt placeres efter trykregulatoren
  • b) Ventilen skal tilsluttes en afblæsningsledning, jfr. pkt. 3.2.5.6.
  • c) Afspærringsventiler må ikke indbygges i tilgang eller afgang for den trykaflastende sikkerhedsventil
  • d) Sikkerhedsventilen kan være sammenbygget med trykregulatoren under forudsætning af, at regulerings- og sikkerhedsfunktionen er uafhængig af hinanden.
  • e) Trykaflastende sikkerhedsventiler opdeles i

- sikkerhedsventiler anvendt som hovedsikkerhedsudstyr og med fuld kapacitet, d.v.s. 100 % af regulatorenhedens kapacitet

- sikkerhedsventiler med lille kapacitet, normalt omkring 1-2 % af regulatorenhedens kapacitet, der anvendes til sikring af, at evt. lækage fra en utæt regulator eller sikkerhedsafspærringsventil ikke medfører utilladelig trykstigning.

  • f) Trykaflastende sikkerhedsventiler skal godkendes af DGP.

3.2.5.6. Afblæsningsledninger.

  • a) Fra enhver afblæsningsåbning på regulatorer, trykaflastende sikkerhedsventil m.m. skal der etableres afblæsningsmulighed di- rekte til det fri, med mindre gastryksregu- latorenheden opfylder alle følgende krav: - er placeret i udendørs kassestation eller kasse

- har en maksimal effekt svarende til 50 m3/time naturgas

- består af sikkerhedskomponenter, der kan aflaste op til 2 % af installationskapaciteten

  • b) Afblæsningsledninger skal udføres som stigende rørledninger og med så få samlinger som muligt og have en styrke, der svarer til installationens maksimale driftstryk.

Det er dog for klasse 0,1-4 tilladt at anvende rør efter DS 540 eller 541 med gevindsamlinger op til en diameter på 50 mm.

Rørdiameteren skal være mindst 15 mm, og afblæsningsledningernes udmunding skal være beskyttet imod sne- og isdannelser.

  • c) Afblæsningsledninger fra flere sikkerhedsventiler, der indgår i samme sikkerhedsudrustning til en gasbrænder, kan kombineres, idet samleledningens areal mindst skal udgøre 0,7 x summen af arealerne af de tilsluttede ledninger.

Afblæsningsledninger med store kapaciteter, beregnet til 100 % aflastning af installationsbelastningen skal dog tilsluttes eget system.

  • d) Afstanden mellem afblæsningspunkt og udledning til det fri skal gøres så kort som mulig.
  • e) Afblæsningsledninger skal udmunde på en sådan måde i forhold til bebyggelse m.v. (herunder døre, vinduer og andre ydervægsåbninger), at den udstrømmende gas giver mindst mulig risiko for omgivelserne.

Placering af afblæsningsledninger fra trykaflastende sikkerhedsventiler, der aflaster fuld ledningskapacitet, skal udføres som foreskrevet af brandmyndigheden og gasleverandøren.

Afblæsningsledninger fra andre dele af gastrykreguleringsenheden skal placeres således, at udledning sker til det fri i

- en afstand af mindst 2 m til enhver åbning i en bygning og

- en højde af mindst 2,5 m over terræn

  • f) Gasleverandøren kan i forbindelse med afblæsningsledninger kræve anvendelse af flammefælder.

3.2.5.7. Udluftningsledninger (åndehuller)

Udluftningsåbninger fra indendørs placerede regulatorer, gasmangelsikringer, sikkerhedsindretninger imod overtryk m.m., med diameter over 2 mm skal føres til det fri, med mindre der i opstillingsrummet efter gasleverandørens vurdering er en så stor ventilation, at en evt. membransprængning ikke resulterer i en sikkerhedsmæssigt farlig situation.

3.3. Ledninger i jord

3.3.1. Generelt

3.3.1.1 Bestemmelserne for ledninger i jord gælder, hvor intet andet er anført, for ledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk op til 16 bar.

3.3.1.2 Alle rør og komponenter i ledninger i jord skalvære egnet til formålet og leveres med fornøden dokumentation, således at alle konstruktionselementer kan identificeres, og materialer, dimensioner, maksimale driftstryk og fabrikations- ogtypenumre kan kontrolleres.

3.3.1.3 Hvor ledninger i jord eller dele heraf nedlægges på lokaliteter med forventede hyppige gravearbejder eller stortrafikbelastning, bør de omhandlede ledningsstrækninger fortrinsvis udføres af stålrør eller duktilt støbejernsrør.

3.3.1.4 Ved PE-ledninger i jord skal DIF-norm (DS 443) for gasledninger af PE i jord følges

3.3.1.5 Anvendelse af andre materialer og samlingsmetoder end anført i afsnit 3.3. er kun tilladt efter godkendelse fra DGP.

3.3.2. Materialekrav til rør og komponenter

Følgende materialer kan anvendes:

3.3.2.1 Stålrør

  • a) Stålrør for ledningssystemer produceret i henhold til en af følgende standarder angivet i nedenstående tabel 5, og med mindste godstykkelser som anført i tabel 6.
      
    
     Klasse  Normgrundlag            Særlige vilkår ved levering  
    
     0,1-16  API specifikation 5 L   Alle rør skal leveres  
    
             grade B                 med dokumentation for  
    
             svejste og sømløse rør  svejsbarheden, idet  
    
                                     kulstofindholdet skal  
    
                                     være mindre end 0,25 pct.  
    
     0,1-4   DIN 1626, blad 3  
    
             svejste rør af St. 37.2.  
    
             eller 42.2              Alle svejsesømme skal  
    
     16                              i deres fulde udstrækn.  
    
                                     af leverandøren  
    
                                     kontrolleres 100 pct. med  
    
                                     ultralyd  
    
     0,1-16  DIN 1626, blad 4  
    
             svejste rør af St.37.2.  
    
             eller st. 42.2.  
    
             DIN 1629, blad 3  
    
             sømløse rør af St.35  
    
             eller St. 45  
    
             DIN 17177  
    
             svejste rør af St. 37.8  
    
             eller St. 42.8.  
    
             DIN 17175  
    
             sømløse rør af  
    
             St. 35.8 eller St. 45.8  
    
     Tabel 5  
    
     Nominal        Mindste  
    
     rørdiameter    godstykkelse i mm  
    
     mm            *stålrør             duktile rør  
    
      25 mm         2,6 mm              -  
    
      50 -          2,9 -               -  
    
      80 -          3,2 -                4,7 mm  
    
     100 -          3,6 -                4,7 -  
    
     125 -          4,0 -                4,8 -  
    
     150 -          4,5 -                4,8 -  
    
     200 -          5,9 -                4,9 -  
    
     250 -          6,3 -                5,2 -  
    
     300 -          7,1 -                5,6 -  
    
     350 -          7,1 -                6,0 -  
    
     400 -          7,1 -                6,4 -  
    
     500 -          7,1 -                7,2 -  
    
     *Gælder kun for stålrør, beregnet til svejsning.  
    
    

Tabel 6

  • b) For ledningssystemer af klasse 0,1-4 skal stålrørene leveres med værksattest (certifikat 2.2 efter DIN 50049/1) og skal mærkes med langsgående gul stribe.

Rør leveret i henhold til API-specifikation skal dog leveres med certifikat, svarende til 3,1 B certifikat efter DIN 50049/1.

  • c) For ledningssystemer af klasse 16 skal stålrørene leveres med værkscertifikat (certifikat 3.1 B efter DIN 50049/1).

3.3.2.2 Rør af duktilt støbejern

For ledningssystemer op til klasse 4 kan anvendes centrifugalstøbte rør efter

- DIN 28600

- DIN 28610

med mindste godstykkelser, som anført i tabel 6

Rørene skal for klasse 1-4 leveres med værksattest for materialekvaliteten (certifikat 2.2 efter DIN 50049).

3.3.2.3 Plastrør

Rør og formstykker af PE efter DS 2131.2 og DS 2131.3 for ledningssystemer op til klasse 4.

3.3.2.4. Kobberrør

Plastbelagte kobberrør med materialespecifikationer efter DIN 1786 eller DS 2110.

Gasleverandørens tilladelse skal indhentes ved gas fra 1. gasfamilie.

3.3.2.5 Fittings og overgangsstykker

  • a) Stålfittings leveret som svejsefittings

- ANSI B. 16.9 eller 16.11 med dokumentation for svejsbarheden, idet kulstofindholdet skal være mindre end 0,25 pct.

- DIN 2605 bøjninger

- DIN 2615 T-stykker

- DIN 2616 reduktioner

- DIN 2617 endebunde

- DIN 2618 sadelafgrening

- DIN 2619 indsvejsningsbøjning

Det er ikke tilladt at foretage opsvejsning af fittings.

Materialekvaliteten for bøjninger, T-stykker og reduktioner af klasse 1-16 skal mindst svare til St. 35 efter DIN 1629, blad 2. For endebunde tilsvarende St. 37.2 efter DIN 17100.

Fittings af klasse 0,1-4 skal leveres med værksattest for materialekvaliteten (certifikat 2.2 efter DIN 50049) eller være forsynet med tydelig mærkning.

Fittings af klasse 16 skal leveres med værkscertifikat for materialekvaliteten (certifikat 3.1B efter 50049).

  • b) Fittings af duktilt støbejern produceret i henhold til DIN 28604-28607 DIN 28622-28630, 28632, 28634 og leveret med værkscertifikat for materialekvaliteten (certifikat 2.2 i henhold til DIN 50049).
  • c) Fittings af kobber eller messing til lodning af kobberrør for installationer af klasse 1 produceret i henhold til DIN 2856.
  • d) Mekaniske overgangsstykker til PE-rør skal udføres i overensstemmelse med DS 2199.0 til 2199.4.

Andre overgangsstykker skal være anerkendt af DGP.

3.3.2.6 Flanger

Flanger for stålrør skal opfylde følgende materialekrav:

- Tilsvejseflanger efter ANSI B. 16.5 eller DIN 2630-2635

- Påsvejseflanger efter ANSI B.16.5 eller DIN 2555-56

For flanger for duktilt støbejernsrør henvises til pkt. 3.3.2.5. b)

Flangerne skal for klasse 0,1-4 leveres med tydelig mærkning og for klasse 16 med certifikat for materialekvaliteten (certifikat 3.1B efter 50049).

3.3.2.7 Bolte

Bolte og møtrikker skal være produceret i henhold til DIN 267, DS/ISO 898, ASTM A 193, A 194, A 307, A 320, A 354 eller tilsvarende kvalitet, som er accepteret af DGP. For bolte og møtrikker, produceret i henhold til DS/ISO 898 og DIN 267 skal anvendes kvalitetsklasser i henhold til tabel 7.

For bolte og møtrikker produceret i henhold til ASTM-standards skal det dokumenteres, at boltematerialet for trykklasse 1,4 og 16 har en brudforlængelse over 15 pct. Alle bolte skal leveres med tydelig mærkning af kvalitetsklassen.

  

 Trykklasse    Bolt     Møtrik           Dokumentation  

               klasse   klasse           ved  

 0,1-16        4.6      4                Mærkning  

               5.6      5  

Tabel 7

3.3.2.8 Pakningsmaterialer

Pakningsmateriale skal være godkendt af DGP i henhold til Gasreglementets afsnit C-1014 »Forskrifter for paksalver og pakningsmaterialer«.

3.3.2.9 Armaturer

  • a) Stålarmaturer skal være udført i henhold til følgende normgrundlag:

- API-norm 6 D

- DIN 3537

Stålarmaturerne efter API-norm 6 D til indsvejsning skal leveres med dokumentation for svejsbarheden, idet kulstofindholdet skal være mindre end 0,25 pct.

Armaturer af klasse 0,1-4 bar skal være forsynet med tydelig mærkning.

Armaturer af klasse 16 skal leveres med værkscertifikat (certifikat 3.1B efter DIN 50049).

  • b) Ventiler af duktilt støbejern kan anvendes til ledninger af klasse 0,1-4 bar.

Ventilerne skal for klasse 0,1-4 være forsynet med tydelig mærkning.

  • c) Ventiler af PE med svejseender kan anvendes i ledningssystemer af klasse 0,1-4 under forudsætning af, at de er forenelige med PErør og formstykker efter DS 2131.2 og 3. efter standarden almindelige bestemmelser.
  • d) Armaturer skal være godkendt af DGP for metalliske armaturer på basis af Gasreglementets afsnit C-1013 »Forskrifter for haner og ventiler«.

3.3.3. Samlingsmetoder

3.3.3.1 Generelt

Ledninger i jord skal etableres med så få samlinger som muligt og fortrinsvis ved svejsning.

3.3.3.2 Samlinger af stålrør

  • a) Samling af stålrør skal foregå ved svejsning.

For lysbuesvejsning kræves skærpet certifikat efter DS 322, jævnfør pkt. 3.1.2.3. og bilag 2, og tilsatsmaterialet ved svejsning skal opfylde de i DS 317.1 eller i en tilsvarende af Arbejdstilsynet godkendt standard anførte kvalitetskrav for den pågældende anvendelse. Der skal ved lysbuesvejsning med beklædte elektroder være mindst to strenge svejsemetal i svejsesamlingerne, med mindre rørets godstykkelse er mindre end eller lig 3 mm. Ved gassvejsning kræves certifikat efter DS 320.5., jævnfør pkt. 3.1.2.3. og bilag 2 og tilsatsmaterialer efter DS 318.

Anvendelse af andre svejsemetoder kræver forudgående tilladelse fra gasleverandøren.

Ved enhver svejsning skal svejseenderne tildannes til omtrent samme godstykkelse. Med hensyn til kvaliteten af de udførte svejsninger, henvises til pkt. 6.2.2.1.

  • b) Uanset bestemmelse i a) er det dog, hvor forholdene gør det hensigtsmæssigt tilladt:

- at anvende flangesamlinger

- at anvende trækfaste kompressionssamlinger for ledninger med maksimalt driftstryk 4 bar og for dimensioner til og med 25 mm.

  • c) Det er ikke tilladt at anvende gevindsamlinger i jord.

3.3.3.3 Samlinger af kobberrør

  • a) Samlinger af kobberrør skal udføres ved lod- ning med sølvlod med mindst 45 pct sølv (L-Ag 55 Sn eller L-Ag 45 Sn) og flussmiddel efter DIN 8511 (F-SHI).
  • b) Uanset bestemmelsen i a) er det tilladt at anvende trækfaste kompressionssamlinger for ledninger med maksimalt driftstryk 4 bar og for dimensioner til og med 25 mm.

3.3.3.4 Samlinger af plastrør

PE-rør og formstykke skal samles ved svejsning, der skal udføres af personer med certifikat jfr. Gasreglementets afsnit A, bilag 4.

3.3.3.5 Samling af duktile støbejernsrør

Samling af duktile støbejernsrør til ledningssystemer med driftstryk op til 4 bar skal udføres med skruemuffe-, boltemuffe- eller flangesamling. Samlingerne skal udføres i henhold til DVGW G 461.

3.3.3.6 Samlinger ved hjælp af fittings eller specielle overgangsstykker

Samlinger af rør eller komponenter ved hjælp af fittings eller overgangsstykker kan foregå ved

- svejsning af stålrør, jfr. pkt. 3.3.3.2.

- svejsning af PE-rør, jfr. pkt. 3.3.3.4.

- lodning af kobberrør,jfr. pkt. 3.3.3.3.

- flangesamlinger med flanger, jfr.pkt. 3.3.2.6.

- kompressionssamlinger ved anvendelse af godkendte overgangsstykker jfr. pkt. 3.3.2.5.

3.3.4. Beskyttelse imod korrosion

3.3.4.1 Generelt

Jorddækkede ledninger (excl. PE-rør) skal sikres imod korrosion med:

- overfladebeskyttelse af rør og komponenter inkl. alle samlinger og armaturer, og

- elektrisk adskillelse af ledningssystemer i forbindelse med gasledningens indførelse.

- for stålrørs vedkommende desuden katodisk beskyttelse af anlæggene.

3.3.4.2. Overfladebeskyttelse

  • a) Jordledninger af stål, duktilt støbejern og kobber inkl. enkeltkomponenter i PE-systemer skal overfladebeskyttes på en af følgende måder:

- for stålrørs vedkommende PE-coating i henhold til DIN 30670 kombineret med anvendelse af bind ved samlinger

- for kobberrørs vedkommende beskyttelseslag af plast i henhold til DIN 1786 eller DS 2110 kombineret med anvendelse af PE-bind ved samlinger.

- for duktile rørs vedkommende beskyttelseslag af bitumen (asfalt) i henhold til DVGW GW 6 eller overfladebeskyttelse i henhold til DIN 30674, del 1 eller 3.

- anvendelse af bind af PE eller på bitumenbasis, idet pålægning foretages i henhold til DIN 30673 - 30675.

- anvendelse af tokomponent sprøjtemiddel godkendt af DGP

- anden af DGP godkendt overfladebeskyttelse.

  • b) Ved overfladebeskyttelse af svejsesamlinger, fittings og armaturer skal der anvendes den type bind, jfr. a, som er bedst forenelig med den aktuelle overfladebeskyttelse på rørene og først efter omhyggelig rengøring.

3.3.4.3 Elektrisk adskillelse af underjordiske og overjordiske dele

  • a) Hvor en jordledning går over til en overjordisk ledning, skal der forefindes en elektrisk adskillelse i form af isoleringsstykker eller ved isolerende flanger.
  • b) Uanset bestemmelsen i a) kan kravet om den elektriske adskillelse fraviges i overjordiske ventilskabe og under forudsætning af tilladelse fra gasleverandøren.

3.3.4.4 Katodisk beskyttelse

  • a) Jordledninger af stål skal tilsluttes et katodisk beskyttelsesanlæg i forbindelse med anlæggets etablering.
  • b) Det katodiske beskyttelsesanlæg skal opfylde de tekniske krav, angivet i de til enhver tid gældende »Regler for etablering og drift af anlæg til katodisk beskyttelse« udgivet af Korrosionsudvalget.
  • c) Uanset kravet i a) er det tilladt at installere korte strækninger af stålrør uden katodisk beskyttelse i forbindelse med gasledningens indføring i bygning under følgende forudsætninger.

- der anvendes fortrinsvis præfabrikerede enheder

- den samlede ledningsstrækning svarer til en vandret afstand til bygning på under 2 m

- der anvendes meget kraftig overfladebeskyttelse i kombination af PE-coating og anvendelse af to-komponent sprøjtemiddel jævnfør pkt. 3.3.4.2.

- gasleverandørens tilladelse foreligger

3.3.5. Nedlægningsforhold

3.3.5.1 Ledningsføring

  • a) Ledninger i jord må ikke nedlægges på lokaliteter, hvor der er potentiel risiko for skadelig påvirkning, med mindre der gennemføres foranstaltninger til beskyttelse mod disse påvirkninger.
  • b) Traceen for ledninger i jord skal vælges således, at der kan holdes en fornøden afstand til andre ledningskontruktioner i jord af hensyn til risikoen for dels beskadigelser i forbindelse med ledningsarbejder dels indsivning af gas i kanalkontruktioner som følge af ledningsbrud.
  • c) Ledninger i jord skal i hele deres længde være tilgængelige for opgravning, således at senere vedligeholdelse og kontrol uhindret kan finde sted.

3.3.5.2 Understøtning af ledninger

Jordhaner skal altid understøttes og fastgøres, således at betjening af hanen ikke medfører skadelige spændinger i rørledningen.

3.3.5.3 Krydsning og parallelføring af gasledninger med andre ledninger og bygninger

  • a) Afstanden mellem gasledninger i jord og andre ledningssystemer i jord skal mindst opfylde de i tabel 8 anførte krav.
      
    
     Krydsning eller          minimum afstand  
    
     parallelføring med              m  
    
     telefonkabler            0,3 m ved krydsning og  
    
     og elkabler for lav      parallelføring  
    
     spænding og højspæn-     0,5 m ved parallelføring  
    
     ding op til 20 kV        med PE-rør  
    
     elkabler for spæn-       0,3 m ved krydsning og  
    
     dinger over 20 kV        parallelføring  
    
                              1 m ved krydsning og  
    
                              parallelføring med PE-rør  
    
     kloakledninger, kabel-   0,3 m ved krydsning  
    
     kanaler eller nedlagte   1 m ved parallelføring  
    
     fjernvarmekanaler  
    
     *vandledninger           0,3 m ved krydsning og  
    
                              parallelføring  
    
     fjernvarmekanaler        ved krydsning:  
    
                              0,5 m ved metallisk gasrør  
    
                              1 m ved PE-rør  
    
                              Ved parallelføring:  
    
                              0,5 m ved metallisk gasrør  
    
                              2 m ved PE-rør  
    
     brønde og andre lig-     0,5 m  
    
     nende konstruktioner  
    
     bygningsfundamenter      0,5 m, for stålledning med  
    
                              svejste samlinger eller  
    
                              kobberrør med loddesamlinger  
    
                              1 m for PE-rør og duktile  
    
                              støbejernsrør samt stål- og  
    
                              kobberledninger med flange-  
    
                              eller kompressionssamlinger  
    
    

tabel 8

*Af hensyn til vandledninger bør der ved parallelføring mindst være en afstand på 0,5 m.

  • b) Minimumafstandene jævnfør a) kan dog nedsættes, dersom supplerende sikkerhedsforanstaltninger iværksættes.

Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan bestå i anvendelse af beskyttelsesrør af stål, PE, asbestcement eller lignende.

3.3.5.4 Jorddækning

  • a) Ledninger i jord skal mindst have en jorddækning på 0,8 m.

Mindre jorddækning, dog mindst 0,6 m, kan dog tillades på steder, hvor der efter gasleverandørens skøn ikke kan forventes hyppige opgravninger, tung trafikbelastning eller lignende.

  • b) Ovennævnte krav om jorddækning kan dog nedsættes med DGP's tilladelse, og under forudsætning af at der udføres supplerende sikkerhedsforanstaltninger bl.a. imod ydre mekaniske påvirkninger (for eksempel beskyttelsesrør eller fliselag).

3.3.5.5 Nedlægning

  • a) Nedlægning af ledning i jord må først finde sted, når alt grovere planeringsarbejde på pladsen er udført og kun efter indhentet tilladelse fra gasleverandøren.
  • b) Omkring røret skal der indtil en afstand af mindst 0,1 m være rent sand, grus eller kemisk neutralt, stenfrit materiale.

3.3.5.6 Markering af ledninger

Jordledninger skal markeres med et mindst 40 mm bredt, gult advarselsbånd, der anbringes ca. 0,4 m over ledningerne.

3.3.5.7 Brønde og gruber

  • a) Brønde og gruber bør så vidt muligt undgås. Hvor installation i brønde eller gruber er nødvendig, skal konstruktionen være let tilgængelig og af en sådan størrelse, at service og vedligeholdelse uhindret kan foregå. Alle rørindføringer skal udføres med beskyttelsesrør, og dækslet på brønden eller gruben skal være forsynet med en mærkning med påskrift »Gas«. Iøvrigt henvises til Arbejdstilsynets bestemmelser.
  • b) Anbringelse af ventiler i brønde og gruber er ikke tilladt ved F-gasledningsanlæg.

3.4. Overjordiske stikledninger

3.4.1. Generelt

Overjordiske stikledninger skal være udført af stålrør eller kobberrør, der samles og forsynes med komponenter i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 3.3.1. og 3.3.2. for disse rørtyper.

Det er dog tilladt at anvende trækfaste kompressionssamlinger, standardunioner og gevindsamlinger i overensstemmelse med bestemmelsen i pkt. 3.7.3.2. b).

3.4.2. Overfladebeskyttelse

3.4.2.1 Overjordiske stikledninger skal overfladebeskyttes på en sådan måde, at ledningssystemet er modstandsdygtigt imod vejliget og mulige aggressive atmosfærer.

3.4.2.2 Overfladebeskyttelsen skal godkendes af gasleverandøren og kan udføres på følgende måde:

- en forbehandling, bestående af rengøring, fjernelse af grater og rustdannelser

- anvendelse af rustbeskyttende grundmaling

- anvendelse af bestandig dækmaling.

3.4.2.3 Forbehandlingen kan bestå af sandblæsning eller brug af mekaniske rensebørster samt fjernelse af evt. oliefilm eller lignende.

3.4.2.4 Den rustbeskyttende grundmaling kan bestå af 2 lag (ca 60 m) maling på urethanalkydbasis.

3.4.2.5 Dækmalingen kan bestå af 2 lag (ca 60 m) alkydemaille og bør være af en farve i overensstemmelse med DS 134 (lysegrøn for gas).

3.4.2.6 Det skal påses, at overfladebeskyttelsen er intakt på steder i ledningssystemet, hvor der anbringesunderstøtninger eller foretages rørgennemføringer.

3.4.2.7 Ved ledningsanlæg i forbindelse med aggresiv atmosfæreeller på lokaliteter, hvor der f.eks. findes svovl eller klorforbindelser, kan gasleverandøren kræve anden overfladebeskyttelse.

3.4.3. Ledningsføring

3.4.3.1 Overjordiske stikledninger skal være umiddelbart tilgængelige og være forsynet med et fornødent antal afspærringsventiler til imødegåelse af udstrømning af store gasmængder i tilfælde af ledningsbrud.

3.4.3.2 Ledningerne skal overalt være beskyttet imod påkørsel eller anden mekanisk beskadigelse.

3.4.3.3 Overjordiske ledninger af stål skal understøttes med bæringer, der anbringes med afstande, der ikke overstiger de i tabel 9 angivne maksimalafstande.

I tabellen er der ikke taget højde for, at anbringelse af haner og ventiler stiller yderligere krav om understøtninger, således at betjening ikke medfører skadelige spændinger i rørledningen.

  

                        maksimal afstand mellem  

 rørdiameter             understøtningerne ved  

                                stålrør  

    25 mm                        1,5 m  

    40 mm                        3,0 m  

    50 mm                        4,0 m  

    65 mm                        4,5 m  

    80 mm                        5,0 m  

   100 mm                        6,0 m  

   150 mm                        8,5 m  

   200 mm                       10,0 m  

Tabel 9

3.4.3.4 Overjordiske ledninger af kobber skal understøttes med bæringer med en maksimal afstand på 20 gange kobberrørets ydre diameter.

3.4.3.5 Ved overjordiske ledninger skal der anbringes fornødne fleksible samlinger eller ekspansionsstykker, som varmeudvidelse af rørledningerne måtte nødvendiggøre.

3.4.3.6 Afstanden mellem overjordiske stikledninger og andre ledninger skal under alle forhold være sådan, at tilsyn og vedligeholdelse uhindret kan foretages.

3.5. Installationer for F-gas i væskefase

3.5.1. Generelt

3.5.1.1 Komponenter i installationer for F-gas i væskefase, herunder pakninger og tæthedsmidler skal være egnet til gas i væskefase og de forekommende trykforhold ved varierende driftstilstande, herunder varierende temperaturer.

3.5.1.2 F-gas beholdere (tanke og flasker inkl. tankventil og -armatur) skal være konstrueret og indrettet i henhold til de af Arbejdsministeriet (Direktoratet for Arbejdstilsynet) udfærdigede bestemmelser.

3.5.1.3 Opstilling af tankanlæg (eller oplag af gasflasker) skal udføres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om F-gas med tilhørende tekniske forskrifter.

3.5.1.4 Komponenter i installationer for F-gas i væskefase , herunder haner og ventiler, F-gas fordampere samt pumper og kompressorer skal være godkendt af DGP.

Der henvises til Gasreglementets afsnit C.

3.5.2. Trykaflastende sikkerhedsventil

3.5.2.1 Indenfor enhver ledningsstrækning for flydende F-gas, hvor den flydende gas kan isoleres mellem afspærringsventiler, skal der installeres en trykaflastende sikkerhedsventil.

3.5.2.2 Sikkerhedsventilen skal indstilles således, at aktivering sker ved et tryk på 25 bar.

3.5.3. Rørledninger og rørføring

3.5.3.1 Ledninger beregnet til flydende F-gas skal udføres af stål- eller kobberrør egnet til et maksimalt tryk på 30 bar.

Ved stålrør skal anvendes rør efter DIN 1626 blad 4 eller anden godkendt materialekvalitet med mindste godstykkelser, jævnfør nedenstående tabel 10.

  

 Nominel rørdiameter          Mindste godstykkelse  

        mm                            i mm  

       25 mm                         2,6 mm  

       50 -                          2,9 -  

       80 -                          3,2 -  

      100 -                          3,6 -  

Tabel 10

3.5.3.2 Komponenter til flydende gas skal udføres af stål eller andre materialekvaliteter anerkendt i Gasreglementets afsnit C-1013 »Forskrifter for haner og ventiler«.

Alle komponenter skal være egnet til et maksimalt tryk på 30 bar.

3.5.3.3.Pakningsmaterialer skal opfylde kravene i DIN 3535, del 4.

3.5.3.4 Samlinger skal udføres ved svejsning eller lodning i henhold til

- pkt. 3.3.3.2.a) for stålrør

- pkt. 3.3.3.3.a) for kobberrør.

Adskillelige samlinger skal udføres som flangesamlinger.

For påmontering af måleinstrumenter henvises tillige til pkt. 3.7.3.5.

3.5.3.5 Rørledninger og komponenter skal beskyttes imod korrosion jfr. bestemmelserne i pkt. 3.3.4.

3.5.3.6 Ud over kravene i afsnit 3.3.5. om nedlægningsforhold gælder specielt for rørledninger til F-gas i væske fase, at minimunafstandene for jordledninger til andre ledninger og bygninger er som angivet i nedenstående tabel 11

  

 krydsning eller               minimum afstand  

 parallelføring med                   m  

 el- og telefonkabler          0,5 m ved krydsning  

 vandledninger                 1 m ved parallelføring  

 kloakledning, kabel-  

 brønde eller kanaler          1 m ved krydsning  

 fjernvarmekanaler             2 m ved parallelføring  

 parallelføring med  

 bygningsfundament             1 m  

Tabel 11

3.5.3.7 For overjordiske ledninger gælder, at disse skal forsynes med beskyttelse imod påkørsel, hvis ledninger er placeret indenfor en afstand af 2 m fra veje eller kørearealer.

3.5.4. Pumper og kompressorer

3.5.4.1 Pumper og kompressorer til flydende gas skal være godkendt af DGP og konstrueret i henhold til Gasreglementets afsnit C-1026.

3.5.5. Fordampere med tilhørende armatur

3.5.5.1 De gasførende dele i fordampere til væskeformig gas med tilhørende tilgangs- og afgangsarmatur skal mindst være udført af St. 35, 37, 42 eller anden godkendt materialekvalitet, og alle dele skal leveres med værkscertifikat for materialekvaliteten. (Certifikat 3.1B efter DIN 50049).

3.5.5.2 I forbindelse med afgangsarmaturet fra fordamperen skal der forefindes en trykaflastende sikkerhedsventil med aktiveringstryk på højst 16 bar.

Regulatorarrangementet efter fordamperen skal være forsynet med 2 sikringer imod overtryk, jævnfør pkt. 3.2.4.3.

3.5.5.3 Fordampere skal iøvrigt være konstrueret i henhold til Gasreglementets afsnit C-1025.

3.6. Indføring af gasledning i bygning

3.6.1. Generelt

3.6.1.1 Indføring af gasledning i bygning skal fortrinsvis udføres med indføring over terræn, idet indføringen forsynes med hovedhane til afbrydelse af bygningens gasforsyning i tilfælde af ledningsbrud eller brand i bygningen.

3.6.1.2. Ledninger af PE i jord med diameter over 63 mm skal forsynes med overgangsstykke til stålrør i en afstand af mindst 2 m fra bygning.

3.6.1.3 For ledninger af PE i jord med diameter mindre end eller lig 63 mm kan indføring af gasledning udføres i overensstemmelse med pkt. 3.2.3.2. eller pkt. 3.2.3.4. i Gasreglementets afsnit A.

3.6.2. Indføring af gasledning over terræn

Indføring af gasledning over terræn skal som princip udføres i henhold til fig. 12

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

1. Korrosionsbeskyttet stikledning

2. Isolerende samling

3. Hovedhane (afspærringsventil)

4. Afblæsningsventil

5. Murgennemføring

3.6.3. Indføring af gasledning under terræn

3.6.3.1 Indføring af gasledning under terræn må kun foretages, når indføring over terræn vil være uhensigtsmæssig i sikkerhedsmæssig henseende eller praktisk vanskelig på grund af indføring fra gadearealer.

3.6.3.2 Indføring under terræn i bygning uden kælder skal som princip udføres i henhold til fig. 13, eller på anden af DGP godkendt måde. Gruben, i hvilken gasledningen indføres, skal være udført som f.eks. vist på figuren. Betonkassen skal være ventileret, tilstøbt eller fyldt op med sand.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 13

1. Hovedhane (afspærringsventil) udført enten som jordhane eller ventil med udendørs betjening.

2. Stikledning

3. Grube

4. Betonkasse

5. Afblæsningsventil

6. Murgennemføring

7. Isolerende samling

3.6.4. Murgennemføring

3.6.4.1. Murgennemføring af ledninger under terræn skal udføres med beskyttelsesrør, således at gennemføringener vandtæt og gastæt, eksempelvis som angivet i fig. 14.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 14

1. Korrosionsbeskyttet gasrør

2. Gummitætning

3. Centreringsanordning eller udfyldning med isolerende materiale

4. Beskyttelsesrør af PVC/CPE eller lign.

3.6.4.2 Murgennemføring af ledninger over terræn skal udføres med beskyttelsesrør således, at rummet mellem beskyttelsesrør og gasledning er beskyttet imod indsivning af vand, eksempelvis som angivet i fig. 15.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 15

1. Korrosionsbeskyttet gasledning

2. Tætningsmasse ved begge sider af muren

3. Beskyttelsesrør af PVC/CPE eller lign.

4. Gummimanchet.

3.6.5. Hovedhane (afspærringsventil)

3.6.5.1 Enhver gasledning, der indføres i en bygning, skal forsynes med en hovedhane, der skal kunne betjenes uden for bygningen.

3.6.5.2 Hovedhanen kan som type være

- en manuelt betjent ventil

- en fjernstyret ventil med aktivering fra kontrolrum og med mulighed for manuel betjening.

3.6.5.3 Hovedhanen skal placeres på følgende måde:

  • a) Manuel betjent jordhane

Jordhanen skal placeres højst 20 m fra bygning og ved driftstryk større end 100 mbar tillige mindst 5 m fra bygning.

Hvis dette afstandskrav ikke kan overholdes, skal jordhanen placeres efter nærmere aftale med den stedlige brandmyndighed.

Jordhanen skal være umiddelbart tilgængelig, idet spindelen skal være ført op til hanedækslet.

Spindelen skal kunne betjenes med almindeligt værktøj.

  • b) Overjordisk placeret afspærringsventil

Manuelt betjente eller fjernstyrede ventiler over jorden skal placeres således

- i forbindelse med indføring af gasledning, jævnfør pkt. 3.6.2. og pkt. 3.6.3., evt. placeret i særskilt kasse.

- i forbindelse med gastrykreguleringsenheden, når denne placeres på bygning eller i en afstand mindre end 20 m fra den bygning, hvor gasledning indføres.

- i forbindelse med særskilt ventilarrangement, der anbringes hensigtsmæssigt over terræn mindre end 20 m fra bygning, hvor gasledning indføres og efter nærmere aftale med den stedlige brandmyndighed.

Håndtaget på manuelt betjente afspærringsventiler skal enten være monteret på ventilen eller demonteret og fastgjort til ventilen.

3.6.5.4 Hovedhanen skal markeres tydeligt med skilt med påskriften »gas«.

Skiltet skal være godkendt af gasleverandøren.

Gasleverandøren skal underrette den stedlige brandmyndighed om hovedhanens placering.

3.6.6. Isoleringsstykke

Den elektriske isolering jfr. pkt. 3.3.4.3. skal være godkendt af DGP og skal hvis den udføres som isolerende flanger være placeret mindst 0,5 m over terræn. Isoleringsstykket skal være beskyttet imod indsivning af regnvand.

Hvor der anvendes katodisk beskyttelsesanlæg med påtrykt strøm, skal isoleringsstykket tillige være afskærmet imod kortslutning.

3.6.7. Målepunkter til kontrol af katodisk beskyttelsesanlæg

Målesteder til kontrol af det katodiske beskyttelsesanlæg skal installeres før og efter den elektriske adskillelse. Hvis den elektriske adskillelse er placeret inde i en bygning, skal målepunkterne føres uden for bygning ved hjælp af et isoleret kabel der afsluttes i en stænktæt måleboks i henhold til stærkstrømsreglementets bestemmelser.

Alle målepunkter med tilknyttede kabler skal være effektivt overfladebeskyttet.

3.7. Ledninger i bygninger

3.7.1. Generelt

3.7.1.1 I bygninger må det maksimalt tilladelige driftstryk i gasinstallationer, omfattet af nærværende reglement, ikke overstige 4 bar.

Ved gasinstallationer i etageejendomme, skoler, hospitaler o. lign. må det maksimalt tilladelige driftstryk dog ikke overstige 100 mbar. Gasleverandøren kan dog meddele tilladelse til, at højere tryk fremføres til centrale fyrrumsanlæg (kedelcentraler) i sådanne ejendomme, hvis dette ud fra en sikkerhedsteknisk betragtning er at foretrække.

3.7.1.2 Alle rør og komponenter i ledningerne skal være egnet til formålet og forsynet med fornøden dokumentation, jævnfør kravene i nærværende afsnit.

3.7.1.3 Rørledninger må ikke være en del af en bærende konstruktion eller benyttes til forstærkning af denne.

3.7.1.4 Ved ledningsføringen af gasledningen i bygninger skal der tages højde for følgende forhold:

- risikoen for mekaniske beskadigelser f. eks. fra produktionsudstyr eller internt transportsystem.

- mulige vibrationer og lokal opvarmning.

- risikoen for korrosionsangreb fra aggressiv atmosfære

- tilfredsstillende mulighed for ledningsunderstøtning.

- tilstrækkelige ekspansionsmuligheder til imødegåelse af temperaturforskelle

- tilfredsstillende rumventilation

- muligheden for visuel inspektion og reparation.

3.7.1.5 Anvendelse af andre materialer og samlingsmetoder end anført i dette afsnit 3.7. er kun tilladt efter godkendelse fra DGP.

3.7.2. Materialekrav til rør og komponenter

Rørledninger i bygningerne skal være udført af stål eller kobber.

3.7.2.1 Stålrør

  • a) Stålrør for ledningssystemer (inkl. impulsledninger) skal være produceret i henhold til en af følgende standarder angivet i tabel 16 og med mindste godstykkelser, der bortset fra præcisionsstålrør efter DIN 2391, blad 2 er i overensstemmelse med kravene angivet i tabel 6.
      
    
     Klasse   Normgrundlag                 Særlige vilkår ved  
    
                                           levering  
    
     0,1-16   API specifikation 5 L        Alle rør skal leveres  
    
              grade B                      med dokumentation for  
    
              svejste og sømløse rør       svejsbarheden, idet  
    
                                           kulstofindholdet skal  
    
                                           være mindre end 0,25 pct.  
    
     0,1-4  
    
              DIN 1626, blad 3  
    
              svejste rør af St. 37.2.  
    
              eller 42.2.                  Alle svejsesømme skal  
    
                                           i deres fulde udstræk-  
    
     16                                    ning af leverandøren  
    
                                           kontrolleres 100 pct. med  
    
                                           ultralyd  
    
     0,1-16   DIN 1626, blad 4  
    
              svejste rør af St.37.2.  
    
              eller St. 42.2.  
    
              DIN 1629, blad 3  
    
              sømløse rør af St.35  
    
              eller St. 45  
    
              DIN 17177  
    
              svejste rør af St. 37.8  
    
              eller St. 42.8.  
    
              DIN 17175  
    
              sømløse rør af  
    
              St. 35.8 eller St. 45.8  
    
     0,1 - 16 DIN 2391, blad 2             godstykkelse mindst 1  
    
              præcisionsstålrør            mm og med dimension  
    
                                           op til og med 50 mm  
    
     0,1 - 4  Gasreglementet, af-          kun for dimensioner  
    
              snit A pkt. 3.2.5.1.         op til og med 25 mm  
    
              og 3.2.5.2.  
    
     0,1                                   kun for dimensioner  
    
                                           op til og med 50 mm  
    
    

Tabel 16

  • b) For ledningssystemer af klasse 0,1-4 skal stålrørene leveres med værksattest (certifikat 2.2. efter DIN 50049/1) og skal mærkes med langsgående gul stribe.

Rør leveret i henhold til API-specifikation skal dog leveres med certifikat, svarende til 3,1 B certifikat efter DIN 50049/1.

  • c) For ledningssystemer af klasse 16 skal stålrørene leveres med værkscertifikat (certifikat 3.1B efter DIN 500491.)
  • d) For impulsledninger udført i henhold til DIN 2391, blad 2, vil korrekt mærkning være tilstrækkelig dokumentation for materialekvaliteter.

3.7.2.2 Kobberrør

Kobberrør skal være produceret efter DIN 1786 eller DS 2110 for ledningsstrækninger af klasse 0,1 og med dimensioner op til og med 35 mmø (ø 35 x 1,5).

Gasleverandørens tilladelse skal indhentes ved gas fra 1. gasfamilie.

3.7.2.3 Fittings

  • a) Stålfittings leveret som svejsefittings

- ANSI B. 16.9 eller 16.11 med dokumentation for svejsbarheden, idet kulstofindholdet skal være mindre end 0,25 pct.

- DIN 2605 bøjninger

- DIN 2615 T-stykker

- DIN 2616 reduktioner

- DIN 2617 endebunde

- DIN 2618 sadelafgrening

- DIN 2619 Indsvejsningsbøjning

Det er ikke tilladt at foretage opsvejsning af fittings.

Materialekvaliteten for bøjninger, T-stykker og reduktioner af klasse1-16 skal mindst svare til st. 35 efter DIN 1629, blad 3. For endebunde tilsvarende st. 37.2 efter DIN 17100.

Stålfittings skal leveres med dokumentation for svejsbarheden.

Svejsefittings af klasse 0,1-4 skal leveres med værksattest for materialekvaliteten (certifikat 2.2 efter DIN 50049) eller være forsynet med tydelig mærkning.

Svejsefittings af klasse 16 skal leveres med værkscertifikat for materialekvaliteten (certifikat 3.1B efter DIN 50049).

  • b) Fittings af kobber eller messing til lodning af kobberrør for installationer af klasse 1, skal være produceret i henhold til DIN 2856.

3.7.2.4 Flanger

Flanger for stålrør skal opfylde følgende materialekrav:

- Tilsvejseflanger efter ANSI B. 16.5 eller DIN 2630-2635

- Påsvejseflanger efter ANSI B. 16.05 eller DIN 2655-56,

- Gevindflanger efter DIN 2566.(op til og med 50 mm)

Svejseflangerne skal for klasse 0,1-4 leveres med tydelig mærkning og for klasse 16 endvidere med certifikat for materialekvaliteten (certifikat 3.1B efter 50049).

3.7.2.5 Bolte

Bolte og møtrikker skal være produceret i henhold til DIN 267, DS/ISO 898, ASTM A 193, A 194, A 307, A 320, A 354 eller tilsvarende kvalitet, som er accepteret af DGP.

For bolte og møtrikker, produceret i henhold til DS/ISO 898 og DIN 267 skal anvendes kvalitetsklasser i henhold til tabel 17.

For bolte og møtrikker produceret i henhold til ASTMstandards skal det dokumenteres, at boltematerialet for trykklasse 1,4 og 16 har en brudforlængelse over 15 pct.

Alle bolte skal leveres med tydelig mærkning af kvalitetsklassen.

  

 Trykklasse     Bolte     Møtrik     Dokumentation  

                klasse    klasse     ved  

 0,1-16         4.5       4          Mærkning  

                5.6       5  

Tabel 17

3.7.2.6 Pakningsmaterialer

Pakninger skal være godkendt af DGP på basis af Gasreglementets afsnit C-1014 »Forskrifter for paksalver og pakningsmaterialer«

3.7.2.7 Armaturer

a)Armaturer skal være godkendt af DGP på basis af Gasreglementets afsnit C-1013 »Forskrifter for haner og ventiler«.

b)Armaturer af klasse 0,1-4 bar skal være forsynet med tydelig mærkning, mens armaturer af klasse 16 skal leveres med værkscertifikat 3.1.B efter DIN 50049.

3.7.3. Samlingsmetoder

3.7.3.1 Generelt

Rørledninger og komponenter i bygninger skal etableres med så få samlinger som muligt.

3.7.3.2 Samlinger af stålrør

  • a) Samling af stålrør skal foregå ved svejsning.

For lysbuesvejsning kræves skærpet certifikat efter DS 322, jævnfør pkt. 3.1.2.3. og bilag 2, og tilsatsmaterialet ved svejsning skal opfylde de i DS 317.1 eller i en tilsvarende af Arbejdstilsynet godkendt standard anførte kvalitetskrav for den pågældende anvendelse. Der skal ved lysbuesvejsning med beklædte elektroder være mindst to strenge svejsemetal i svejsesamlingerne, med mindre rørets godstykkelse er mindre end eller lig 3 mm.

Ved gassvejsning kræves certifikat efter DS-320.5., jævnfør pkt. 3.1.2.3. og bilag 2, og tilsatsmaterialer efter DS 318.

Anvendelse af andre svejsemetoder kræver forudgående tilladelse fra gasleverandøren.

Ved enhver svejsning skal svejseenderne tildannes til omtrent samme godstykkelse.

Med hensyn til kvaliteten af de udførte svejsninger, henvises til pkt. 6.2.2.1.

  • b) Uanset bestemmelsen i a) er det tilladt at anvende flangesamlinger, hvor adskillelige samlinger er nødvendige, samt følgende samlingsmetoder med de i nedenstående tabel 18 angivne begrænsninger.

- trækfast kompressionssamlinger.

- standardunioner med konisk anlægsflade eller plan afdrejede anlægsflader med godkendte pakninger.

- gevindsamlinger ved stålrør med mindste godstykkelse efter tabel 19.

  

 Samlingsmetode        Trykklasse          dimensions-  

                                           begrænsning  

 Trækfast  

 kompressions-         0,1 - 16            -  

 samling  

 Standard-  

 unioner               0,1 - 4             op til og med 25 mm  

 eller  

 gevindsamlinger       0,1                 op til og med 50 mm  

Tabel 18

DGP kan dog i forbindelse med komponentgodkendelse eller lignende acceptere ovennævnte samlingsmetoder til højere trykniveau indtil 16 bar og større dimensioner under særligt angivne vilkår.

  

 Nominel rørdiameter           Mindste godstykkelse  

         mm                  i mm ved gevindsamlinger  

        8 mm                         2,9 mm  

       15 -                          3,2 -  

       20 -                          3,2 -  

       25 -                          4,0 -  

       32 -                          4,0 -  

       40 -                          4,0 -  

       50 -                          4,5 -  

Tabel 19

3.7.3.3 Samlinger af kobberrør

  • a) Samlinger af kobberrør må kun udføres ved ledningssystemer af klasse 0,1-1 og skal udføres ved lodning med sølvlod med mindst 45 pct. sølv (LAg 55 Sn eller L-Ag 45 Sn) og flussmiddel efter DIN 8511 (F-SHI).
  • b) Uanset bestemmelsen i a) er det tilladt at anvende trækfaste kompressionssamlinger for gasledninger af klasse 0,1.

3.7.3.4 Samlinger ved hjælp af fittings eller specielle overgangsstykker

Samlinger af rør eller komponenter ved hjælp af fittings eller overgangsstykker kan foregå ved

- svejsning af stålrør, jfr. pkt. 3.7.3.2.

- lodning af kobberrør, jfr. pkt. 3.7.3.3.

- flangesamlinger med flanger, jfr. pkt. 3.7.2.4.

- kompressionssamlinger ved anvendelse af godkendte overgangsstykker jfr. pkt. 3.7.3.2.

- gevindsamlinger for ledningssystemer, jfr. pkt. 3.7.3.2.

3.7.3.5 Samlinger for impulsledninger, afblæsningsledninger og i forbindelse med påmonterede målingsinstrumenter

Uanset ovennævnte begrænsninger i samlingsmetoder og/eller trykniveauer for samling af gasførende rørkomponenter og fittings, kan udførelse af impulsledninger, afblæsningsledninger og rørtilslutninger til måleinstrumenter, hvor dette er hensigtsmæssigt, udføres med kompressionssamlinger, med unioner eller som gevindsamlinger i små dimensioner og op til maksimalt tilladeligt driftstryk 16 bar. Det er dog en forudsætning, at DGP's godkendelse foreligger i forbindelse med komponentgodkendelsen eller at gasleverandørens tilladelse kan opnås.

3.7.4. Fleksible rørkomponenter

Hvor der er risiko for udvidelser af ledningssystemet på grund af temperaturvariationer, kan gasleverandøren kræve, at der anvendes godkendte ekspansionsstykker eller fleksible forbindelser, jfr. pkt. 4.1.3.2.

3.7.5. Ledningsbeskyttelse

3.7.5.1 Ledninger i bygninger skal overfladebeskyttes på en sådan måde, at ledningssystemet er modstandsdygtigt over for påvirkninger fra støv, fugt, evt. kondens og mulige aggressive atmosfærer.

3.7.5.2 Overfladebeskyttelsen kan bestå af følgende elementer:

- en forbehandling, bestående af rengøring, fjernelse af grater og rustdannelser

- anvendelse af rustbeskyttende grundmaling

- anvendelse af bestandig dækmaling

Anvendelse af galvaniserende rør til gevindsamlinger, jfr. pkt. 3.7.3.2., anses for at opfylde kravet til overfladebeskyttelse.

3.7.5.3 Forbehandling kan bestå af sandblæsning eller brug af mekaniske rensebørster samt fjernelse af evt. oliefilm eller lignende.

3.7.5.4 Den rustbeskyttende grundmaling kan bestå i 1 lag (ca 30 m) maling på urethanalkydbasis.

3.7.5.5 Dækmalingen kan udføres af 1 lag (ca 30 m) alkydemaille og bør være af en farve i overensstemmelse med DS 134 (lysegrøn for gas).

3.7.5.6.Ved ledningsanlæg, hvor der forefindes aggressiv atmosfære, eksempelvis med fugtighed, støvformationer, svovl- eller klorforbindelser, kan gasleverandøren af hensyn til risikoen for korrosion kræve anden overfladebeskyttelse.

3.7.6. Ledningsføring

3.7.6.1 Gasledninger i bygninger må ikke placeres eller fremføres, hvor der er potentiel risiko for skadelig påvirkning, med mindre foranstaltninger udføres til beskyttelse mod disse påvirkninger.

3.7.6.2 Gasledninger må ikke føres i eller igennem

- sikringsrum, eller

- lokaler, hvor der anvendes eller oplagres brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer, se dog pkt. 4.1.2.5.

3.7.6.3 Rørledningerne skal være lettilgængelige og må ikke placeres i lofter, gulve, søjler, bjælker, afløbskanaler, ventilationskanaler eller lign., bortset fra dertil indrettede rørkanaler.

3.7.6.4 I ingeniørgange, krybekældre eller lignende, hvor der er utilstrækkelig ventilation, må rørledninger kun placeres under et af de under 1), 2), 3) og 4) nævnte vilkår.

  • 1) - Ledningen udføres af stål med svejste samlinger og uden armaturer, og ledningen er tilgængelig for inspektion.
  • 2) - Der installeres mekanisk udsugning, idet ventilationsriste placeres således, at døde hjørner undgås.

Den mekaniske ventilation skal for at give en rimelig sikkerhedsfaktor svare til et luftskifte på mindst 4 gange i timen.

Ventilator i udsugningen skal være koblet til en automatisk gasafspærring, som træder i funktion ved ventilatorsvigt, jævnfør pkt.4.3.3.

  • 3) - Der installeres et automatisk gasalarmeringsanlæg, koblet til en automatisk gasafspærring.
  • 4) - Der installeres automatisk tæthedskontrol på ledningsstrækningen hen til brænderens armaturgruppe, jævnfør pkt. 4.5.2.

3.7.6.5 Gasledninger skal fortrinsvis føres langs permanente lofter og vægge, og således at der overalt er en tilstrækkelig afstand til andre ledningsanlæg.

3.7.6.6 Dele af gasledningen, som kræver jævnlig vedligeholdelse, skal placeres således, at de er let tilgængelige.

Om nødvendigt skal ekstrakonstruktioner i bygninger f. eks. platforme etableres.

3.7.6.7 Gasledninger, der forsyner brænderanlæg på loftet eller taget af en bygning, kan fremføres uden på bygning eller i dertil indrettet kanal i bygningens ydermur. Røret skal være beskyttet imod korrosion jævnfør pkt. 3.4.2.

3.7.7. Understøtning af ledninger

3.7.7.1 Alle ledninger skal være understøttet med bæringer, der anbringes med maksimalafstande, jfr. tabel 9.

I tabellen er der ikke taget højde for belastningerne fra haner eller ventiler.

3.7.7.2 Rørledninger med komponenter skal understøttes på en sådan måde, at skadelige vibrationer undgås. Om nødvendigt må der installeres fleksible samlinger eller ekspansionsstykker.

Der skal specielt tages højde for mulige spændinger i rørene som følge af temperaturforskelle eller sætninger.

3.7.7.3 Understøtningerne skal placeres således, at man ved normale vedligeholdelsesarbejder, eksempelvis ved udskiftning af ventiler ikke påfører rørsystemet skadelige spændinger, og på en sådan måde, at der ikke er forøget risiko for korrosion på røret.

3.7.7.4 Eventuel påsvejsning af understøtninger til rørledningssystemet bør undgås.

Hvor dette dog er nødvendigt, skal den udføres med stålbøjle eller stålplade af et stålmateriale af tilsvarende kvalitet som rørmaterialet.

3.7.8. Afspærringsventiler, gasmålere og regulatorer

3.7.8.1 Afspærringsventiler

  • a) På ledningsanlægget efter installationens gastryksreguleringsenhed skal der forefindes et fornødent antal afspærringsventiler til sikring af hurtig og effektiv afspærring af de enkelte ledningssektioner.
  • b) Enhver ledningsafgrening, hvor afgreningen er mere end 10 m lang, skal forsynes med en afspærringsventil.
  • c) Foran hver gasmåler og foran hvert tilsluttet brænderanlæg skal der forefindes en afspærringsventil.

I tilfælde af modulopbyggede brænderanlæg til industriovne kan gasleverandøren foreskrive det fornødne antal afspærringsventiler.

3.7.8.2.Gasmålere

  • a) Gasinstallationer skal opfylde de krav, som er fastsat i Gasreglementets afsnit C-1028 »Forskrifter for gasmålere med maksimalt tilladeligt driftstryk 16 bar«.
  • b) Der skal være mulighed for, eksempelvis ved installering af gasmålere til indreguleringsformål at kunne foretage den i pkt. 6.3.5. nævnte indregulering af brænderanlæg.

3.7.8.3.Regulatorer på ledningsanlægget a) Anvendelse af regulatorer på ledningsanlægget skal være kombineret med sikkerhedsindretninger imod overtryk i henhold til bestemmelserne i pkt. 3.2.4.

  • b) Afblæsnings- og udluftningsledninger fra regulatorer skal udføres i henhold til bestemmelser i pkt. 3.2.5.5. og 3.2.5.6.

3.8. Dimensionering af ledninger

3.8.1. Tilladt tryktab og maksimal gashastighed

3.8.1.1 Grundlaget for dimensionering af ledninger beregnet til større gasfyrede anlæg er, at installationens gastryksreguleringsenhed samt tilsluttede gasforbrugende udstyr skal kunne fungere tilfredsstillende under de forekommende driftsforhold.

Der må endvidere ikke optræde for store gashastigheder i rørene at hensyn til slid på anlæggene, risikoen for driftsstop samt støjemmissionen.

3.8.1.2 Det tilladte tryktab fra hovedledning frem til installationens gastryksreguleringsanlæg fastsættes af gasleverandøren ud fra hovedledningens driftstryksområde.

Normalt kan tryktabene for stikledninger angivet i nedenstående tabel 20 accepteres.

  

 Hovedledningens  

 trykniveau                 Tryktab frem til gas-  

 klasse                     trykreguleringsenhed  

        4 -  16 bar         10 pct. af min. driftstryk  

        1 -   4 bar                0,4 bar  

 100 mbar -   1 bar                 50 mbar  

  50 mbar - 100 mbar                 5 mbar  

  18 mbar -  26 mbar        3mbar frem til apparaterne  

Tabel 20

3.8.1.3 Det tilladte tryktab fra gastryksreguleringsenheden frem til evt. regulatorer på ledningssystemet og de tilsluttede gasbrænderes armatur er afhængig af

- regulatorernes driftstryksområde

- brænderarrangementets nominelle driftstryk

Normalt vil værdierne i tabel 20 kunne anvendes tilsvarende.

3.8.1.4 Gashastigheden må aldrig overstige 50 m/sek. og bør ikke overstige følgende værdier:

- 25 m/sek ved jorddækkede ledninger

- 20 m/sek ved ledninger over terræn

- 15 m/sek ved ledninger i bygninger

Kurver over forholdet mellem gashastighed og gasflow er angivet i bilag 3.

3.8.2. Beregning af tryktab og gashastighed

3.8.2.1 Tryktabet i en ledningsstrækning kan beregnes ud fra

- tryktab i rørledninger

- tryktab i enkeltmodstande (fittings og armaturer)

- evt. korrektion for højdeforskelle

I bilag 4 er angivet en simplificeret beregnings- metode.

3.8.2.2 Gashastigheden ved strømning i rør kan beregnes ud fra formelen angivet i bilag 4.

4. Forskrifter for opstilling af gasforbrugende apparater, herunder gasbrændere med tilhørende udstyr

4.1. Generelt

4.1.1. Grundlæggende bestemmelser

4.1.1.1 Gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr skal være godkendt af DGP til installationsformålet og den distribuerede gas. Godkendelsen omfatter tillige fabrikantens installationsanvisninger, som skal følges.

4.1.1.2 Gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr skal installeres på en sådan måde, at der er mindst mulig fare for forgiftning, eksplosion eller brand som følge af udsivendegas eller ved anvendelsen af de gasforbrugende apparater.

4.1.1.3 Gasforbrugende apparater,herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr skal være varmeisoleret i en sådan grad, at overfladetemperaturen på omgivende brændbart materiale ikke kan overstige 80 graderC.

4.1.2. Placering af brænderanlæg

4.1.2.1 Brænderanlæg med tilhørende udstyr må ikke opstilles i rum, hvor andre objekter eller ydre forhold kan modvirke apparaternes eller brændernes korrekte funktion.

4.1.2.2 Gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr må kun installeres, hvor frisklufttilførsel og rumaftræk kan sikre korrekt forbrænding og bortledning afforbrændingsprodukter.

4.1.2.3 Alle dele af de gasforbrugende apparater, herunder armaturer og ventiler, brændere, regulerings og sikkerhedsautomatik samt evt. aftræksspjæld skal installeres med fornødent friareal, således at betjening og kontrol kan ske bekvemt og farefrit, og at udskiftning og fornøden service kan udføres nemt og korrekt.

4.1.2.4 Hvor det er nødvendigt at placere gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr tæt ved transportkorridorer for trucks og kraner, skal der udføres fornøden afskærmning ved anvendelse af stolper, rækværk eller lignende.

4.1.2.5 Gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr, må ikke uden supplerende godkendelse fra den stedlige brandmyndighed installeres i et rum, hvor der anvendes eller oplagres brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer.

4.1.2.6 Gasforbrugende udstyr, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr, må ikke opstilles i kedelrum, hvor der er installeret ventilationsanlæg med indblæsning til andre lokaler. Gasleverandøren kan dog i konkrete tilfælde tillade en sådan opstilling under forudsætning af, at der ikke er risiko for indtagning af gas i ventilationssystemet.

Det er endvidere ikke tilladt at suge ventilationsluft fra et kedelrum med installerede gasforbrugende udstyr til andre lokaler.

4.1.2.7 Der henvises tillige til Arbejdstilsynets meddelelser om arbejdsrum, udgangsforhold samt om rum med varme- eller dampkedler.

4.1.3. Gastilslutning til brænderanlæg

4.1.3.1 Gasforbrugende apparater, herunder brænderanlæg med tilhørende udstyr, tilsluttes på en sådan måde, at mekaniske spændinger undgås.

Tilslutning skal ske ved hjælp af fast rørforbindelse, med mindre udstyret

- kræver mobilitet i forbindelse med funktionen, eller

- er udsat for skadelige vibrationer, eller

- er beregnet til brug på mere end et arbejdssted.

4.1.3.2 Hvor fleksible gastilslutninger anvendes, jævnfør pkt. 4.1.3.1., skal anvendes godkendte slanger med fabriksmonterede koblinger. Slangerne skal være så korte som muligt og være beskyttet imod såvel fysiske som termiske beskadigelser.

4.1.3.3 Slangeforbindelser skal være synlige i hele deres længde og må ikke føres gennem døråbninger, vægge, lofter eller lignende. Den fremførte gasledning skal så nær som muligt ved slangeforbindelsen, forsynes med en afspærringsventil. Afspærringsventilen skal være let tilgængelig.

4.1.3.4 Godkendte, fleksible overgange, såsom kompensatorer regnes som faste rørforbindelser. Fleksible overgange bør anvendes ved gastilslutning til brænderanlæg, der er udsat for udvidelse som følge af temperaturpåvirkninger.

4.2. Bygningstekniske forhold ved installation af brænderanlæg

4.2.1. Generelt

4.2.1.1 Bestemmelser i dette afsnit er udformet som en sammenfatning af

- bygningstekniske bestemmelser i henhold til byggeloven og Bygningsreglementet

- brandmæssige forhold i henhold til brandloven og tilhørende tekniske forskrifter

- arbejdsmiljømæssige bestemmelser i henhold til arbejdsmiljøloven

- sikkerhedstekniske krav til gasinstallationer i medfør af lov om gasinstallationer.

4.2.1.2 Ved installering af gasforbrugende apparater, herunder gasbrændere med tilhørende udstyr skal opstillingsrummets opbygning og karakter vurderes.

Følgende forhold skal indgå i vurderingen:

- mulighed for hensigtsmæssig fremføring af gasledninger

- opstillingsrummets konstruktion og placering i bygningen

- risiko for brand i forbindelse med installationen og konsekvenserne af en udefra kommende brand

- muligheden for etablering af den fornødne ventilation

- opstillingsrummets tilgængelighed

- den fysiske aktivitet i opstillingsrummet, herunder det daglige tilsyn med anlægget.

4.2.2. Opstillingsrummets konstruktion og klassificering

4.2.2.1 Opstillingsrum for gasbrænderanlæg opdeles i følgende hovedgrupper:

- kedelrum, hvor der er installation med gasblæseluftbrændere monteret på kedler eller gaskedler med atmosfæriske brændere.

- Rum i virksomheder, omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af brandlovens § 40, eksempelvis rum for gasmotorer eller gasturbiner eller industrilokaler med brandfarlig virksomhed

- Øvrige rum

4.2.2.2 Alle opstillingsrum skal udføres i henhold til Bygningsreglementets bestemmelser for selvstændige brandceller.

Et rum med flere brænderanlæg, betragtes som en brandcelle.

Vægge og etageadskillelser, der afgrænser brandcellen fra andre rum, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 med døre, der for anlæg indtil 600 kW er mindst som BD-dør 30 og for anlæg over 600 kW er mindst som BD-dør 60. Eksisterende fyrrum, hvor et kedelanlæg konverteres til gasfyring, kan dog fortsat anvendes under den hidtil gældende brandbeskyttelse.

4.2.2.3 Rørgennemføringer o. lign. i sektionsafgrænsende bygningsdele skal være udført tæt, således at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

Kanaler til frisklufttilførsel, der tages fra naborum, skal være forsynet med et F-60 spjæld.

4.2.2.4 Alle opstillingsrum for gasbrænderanlæg skal være således afgrænset fra rørkanaler og ingeniørgange, at ventilationskravene i pkt. 4.3. ikke giver risiko for, at små gasudslip kan udbredes gennem bygninger.

4.2.2.5 Rum, hvor gasinstallationer etableres og hvor det omgivende miljø ikke er til direkte fare for gasinstallationer, betragtes normalt som ikke eksplosionsfarligt område.

4.2.2.6 Ved opstillingsrum i virksomheder, omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af brandlovens § 40 skal opstillingsrummet bedømmes af gasleverandøren i samarbejde med den stedlige brandmyndighed ud fra følgende grundlag:

a)Rummet betragtes som ikke eksplosionsfarligt område, jfr. Brandteknisk vejledning nr. 19, hvis det godtgøres, at ventilationsforholdene i rummet, jævnfør pkt. 4.3. og sikkerhedsautomatikken ved brænderanlæggene,jævnfør pkt. 4.4.,tager højde for mulige udslip fra gasinstallationen, inkl. brændernes armaturgrupper.

b)Hvis de konkrete ventilationsforhold ikke er tilfredsstillende, jævnfør pkt. 4.3., skal en eller flere af følgende foranstaltninger iværksættes:

- der installeres et automatisk gasalarmeringsanlæg der afbryder for gastilførslen (pkt.4.5.3.)

- der installeres mekanisk udsugningsanlæg, (pkt. 4.5.4.), evt. styret af et gasalarmeringsanlæg, der samtidigt afbryder for gastilførslen.

- der installeres automatisk tæthedskontrol til overvågning af hele gasinstallationen, (pkt. 4.5.2.)

således at rummet kan betragtes som ikke eksplosionsfarligt område.

4.2.2.7 Fra opstillingsrum for gasbrænderanlæg skal der normalt være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, idet der henvises til Arbejdstilsynets meddelelser om arbejdsrum og udgangsforhold.

Ved eksisterende fyrrum, hvor et kedelanlæg konverteres til gasfyring, anses de eksisterende udgangsforhold normalt for acceptable, hvis de opfylder de på anlægstidspunktet gældende bestemmelser fra Arbejdstilsynet.

4.2.3. Supplerende bestemmelser ved opstilling af brænderanlæg i et tagrum eller på taget af en bygning

4.2.3.1 Brænderanlæg, der placeres i et tagrum eller på taget af en større bygning skal være placeret i et særskilt rum, idet de brandmæssige forhold, jævnfør pkt. 4.2.2.2. under alle forhold skal være opfyldt.

4.2.3.2 Taget, hvorpå brænderanlægget monteres, skal være af fornøden styrke til at kunne modstå de supplerende belastninger.

4.3. Ventilationsforhold i opstillingsrummet

4.3.1. Generelt

4.3.1.1 I opstillingsrum for brænderanlæg, hvor forbrændingsprodukterne via aftrækssystem ledes til det fri, kræves frisklufttilførsel og ventilation til

- forbrændingen

- generel rumventilation

- evt. til fjernelse af overskudsvarme.

4.3.1.2 Ventilationsforholdene i opstillingsrummet for brænderanlæg skal

- sikre tilførsel af den fornødne mængde forbrændingsluft til gasbrænderen på mindst 0,9 m3/h pr. kW indfyret effekt. Effekten beregnes som brændernes driftsbelastning og angives ved øvre brændværdi.

- sikre en fornøden rumventilation, også ved stilstand af brænderne af en størrelsesorden, der svarer til et luftskifte på ca. 4 gange i timen for et traditionelt opbygget kedelrum. De i tabel 21 angivne værdier for rumaftræk i m3/h kan som funktion af den sam- lede installerede effekt i kW sikre det fornødne luftskifte.

  

 *Samlet installeret               Rumaftræk m3/h  

     effekt i kW  

        135 kW                           30 m3/h  

        200 -                            60 -  

        300 -                           100 -  

        600 -                           200 -  

        800 -                           360 -  

      1.000 -                           450 -  

      2.000 -                           900 -  

      3.000 -                         1.000 -  

      5.000 -                         1.400 -  

     10.000 -                         2.000 -  

     20.000 -                         2.800 -  

     50.000 -                         4.400 -  

    100.000 -                         6.000 -  

Hermed menes summen af driftsbelastninger for de gasanlæg, der er opstillet i rummet.

Tabel 21

4.3.1.3 Hvor forbrændingsluften tilføres via et rørsystem fra det fri, skal brænderens forbrændingsluftblæser kunne overvinde evt. trykfald til sikring af gasbrænderens korrekte funktion.

4.3.1.4 Ventilationsåbningerne i opstillingsrummet skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det installerede brænderanlæg, således at krydsventilation opnås i så høj grad som mulig. Rumaftræk bør så vidt muligt ledes over tag.

4.3.1.5 Under forudsætning af gasleverandørens tilladelse, er det tilladt for gaskvaliteter med relativ massefylde mindre end 1 at indregne ventilation gennem en ved loft anbragt særskilt trækstabilisator i de stillede krav til rumventilation.

4.3.1.6 For brænderanlæg, hvor forbrændingsprodukterne ikke ledes til det fri, men derimod direkte anvendes til opvarmningsformål, henvises til specielle ventilationskrav, angivet under pkt. 4.4.5., 4.4.6. eller under særligt udarbejdede installationsforskrifter.

4.3.2. Naturlige ventilationsforhold

4.3.2.1. Generelt

Ved opstilling af brænderanlæg i virksomheder, der af andre årsager har en kraftig ventilation, skal gasleverandøren vurdere behovet for installation af åbninger for frisk luft og rumaftræk på basis af de generelle krav i pkt. 4.3.1.2.

4.3.2.2. Friskluftsåbningers størrelse og placering

  • a) Den nødvendige friskluftåbning til sikring af den korrekte luft til forbrændingen kan anses for opfyldt, når åbningerne beregnes på grundlag af den aktuelle indfyrede effekt lig tabel 22.
      
    
                               Friskluftsåbning  
    
                                      Ai  
    
     Atmosfæriske  
    
     brændere                      2,7 x BF  
    
     Brændere med  
    
     forbrændingsluft              0,9 x BF  
    
     blæser  
    
    

tabel 22

  

 hvor Ai = friskluftåbning til forbrænding i cm2  

      BF = den aktuelle indfyrede effekt.  

  • b) I opstillingsrum, hvor der findes både gasbrændere og andre brændere, som ikke benytter gas som brændsel, skal der ved beregning af Ai optages bidrag fra det alternative brændsel, omregnet til indfyret effekt ved øvre brændværdi.
  • c) Hvor det ved stilstand af brænder anses for nødvendigt at afspærre Ai, skal der installeres et system således, at brænderanlæggene ikke kan startes op, når åbningerne er spærret.

Sådanne overvågningssystemer skal være godkendt af DGP:

  • d) Friskluftåbninger skal så vidt muligt placeres 30 cm over udvendigt niveau, og samtidig under et niveau, der svarer til 1/3 af opstillingsrummets højde, se fig. 23.

Såfremt friskluftåbningen ikke kan placeres som beskrevet, skal luften tvangsstyres, jævnfør fig. 24, medmindre de installerede gasbrændere er forsynet med forbrændingsluftblæsere.

4.3.2.3. Krav til rumventilation

  • a) Til opfyldelse af kravet til rumventilation, jævnfør pkt. 4.3.1.2., skal der etableres mindst to åbninger, som sikrer krydsventilation med de luftmængder, som er anført i tabel 21, ved naturlig opdrift som følge af overtemperatur i opstillingsrummet.

For kedelrum er der angivet vejledende minimumsåbninger i tabel 25.

Gasleverandøren kan dog tillade mindre åbninger under forudsætning af, at rumaftræk, jævnfør tabel 21, kan dokumenteres.

  • b) Åbningerne til rumventilation skal placeres hensigtsmæssigt for at opnå ventilation af hele rummet som antydet på fig. 23 og pkt. 4.3.4., idet gasleverandøren dog kan godkende en anden placering under forudsætning af, at de generelle ventilationskrav i pkt. 4.3.1.2. bliver opfyldt for alle områder i opstillingsrummet, og at der ikke findes uventilerede områder.

Forholdet mellem sidelængderne for rektangulære åbninger bør ikke overstige 2:1.

  

 Samlet installeret   Størrelse af åbning    Kvadratside  

  effekt i kW         for rumventilation          cm  

                           cm2 (Ar)  

      135 kW                 120 cm2             11  

      200 -                  240 -               15,5  

      300 -                  400 -               20  

      600 -                  800 -               28  

      800 -                1.500 -               38  

    1.000 -                1.800 -               42  

    2.000 -                3.600 -               60  

    3.000 -                4.000 -               63  

    5.000 -                5.800 -               75  

   10.000 -                8.000 -               90  

   20.000 -               11.000 -              106  

   50.000 -               17.600 -              133  

  100.000 -               24.000 -              155  

Tabel 25

c)Ved nedlukning af samtlige i rummet værende brænderanlæg, skal gasforsyningen til gasbrænderne afspærres ved hovedhanen.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 23

Ar = Åbning til rumaftræk og rumventilation

Ai = Friskluftåbning til forbrænding i cm2

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 24

Tvangsstyring af frisklufttilførslen

4.3.3. Mekanisk ventilationsanlæg

Ved mekaniske ventilationsanlæg kan ventilatoren anbringes enten i friskluftledning eller i rumaftræk. Hvor der er risiko for skadelig undertryk i opstillingsrummet bør ventilatoren anbringes i friskluftledningen.

4.3.3.1. Ventilator i friskluftsledning

  • a) Ventilatorens kapacitet Vi beregnes direkte ud fra pkt. 4.3.1.2. som

enten Vi = ViF + ViR

eller Vi = ViF (og selvstændig åbning for rumventilation)

hvor

ViF = 0,9 m3/h pr. kW aktuel indfyret effekt

ViR = rumventilation, beregnet ud fra tabel 21.

  • b) Åbninger til rumventilation beregnes ud fra pkt. 4.3.2.3.

Er ventilatorens kapacitet ViF, skal der være 2 åbninger, mens en åbning er tilstrækkelig, hvis ventilatorens kapacitet er ViF + ViR, (fig. 26).

  • c) Ventilatoren skal være koblet til gasbrænderens sikkerhedsautomatik, jævnfør pkt. 4.3.7.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 26

Ar = Åbninger til rumventilation.

4.3.3.2. Ventilator i rumaftræk

  • a) Friskluftåbningen til forbrændingen beregnes i overensstemmelse med pkt. 4.3.2.2., idet åbningen kan placeres på hele ydermuren fra gulv til loft.
  • b) Åbninger til rumventilation placeres, jævnfør fig. 27, så der opnås tværventilation. Ved gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1, skal udsugningen foregå ved gulv.

Åbningernes areal skal beregnes således, at der ikke opstår undertryk i opstillingsrummet, som modvirker brænderens korrekte funktion. Lufthastigheden skal for gasblæseluftbrændere regnes til maksimalt 3 m/s og for atmosfæriske brændere til maksimalt 1 m/s, hvorved arealet kan beregnes ud fra følgende:

  

                        Ar (cm2)  

 Atmosfæriske           2,7 x rumaftræk  

 brændere               i m3/h  

 Brændere med for-      0,9 x rumaftræk  

 brændingsluftblæser    i m3/h  

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 27

  • c) Ventilatorens kapacitet Vu beregnes ud fra tabel 21.
  • d) Såfremt ventilatorens kapacitet er væsentligt større end krævet i b) skal friskluftåbningerne tilsvarende øges, således at der ikke opstår større undertryk i opstillingsrummet.
  • e) Ventilatoren skal være koblet til gasbrænderens sikkerhedsautomatik, jævnfør pkt. 4.3.7.

4.3.4. Ventilationsåbningernes udformning og placering

Åbninger for frisklufttilførsel

4.3.4.1 Ventilationsåbningerne kan være udformet som riste med spalter mellem 1 og 2 cm.

4.3.4.2.Ventilationsåbningerne skal placeres således, at der er en afstand på mindst 1 m fra regulatorskabe.

4.3.4.3 Ventilationsåbninger i ydermure skal placeres på en sådan måde, at der er frie strømningsforhold omkring åbningerne, og at der ikke er risiko for tildækning af åbningerne som følge af tilsmudsning, snedannelse eller lignende.

Åbninger for rumaftræk

4.3.4.4 Åbninger for rumaftræk skal så vidt muligt føres i kanal fra opstillingsrum til udmunding over tag i dertil konstruerede aftrækshætter.

4.3.4.5 Ved placering af åbninger for rumaftræk på ydermur, skal der mindst være en afstand på 1 m fra oplukkelige vinduer, lemme samt regulatorskabe, ligesom der skal tages hensyn til evt. støjgener fra åbninger i forbindelse med mekaniske udsugningsanlæg.

4.3.5. Supplerende bestemmelser for opstillingsrum under terræn

4.3.5.1 Ved installation af brænderanlæg mere end 1 m under terræn kræves anvendelse af supplerende sikkerhedsforhold, jævnfør pkt. 4.5., medmindre der anvendes mekanisk ventilationsanlæg med ventilator i rumaftræk, jævnfør pkt. 4.3.3.2.

4.3.5.2 For brænderanlæg med gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1 henvises tillige til pkt. 4.3.6.

4.3.6. Supplerende bestemmelser for opstillingsrum for brænderanlæg, beregnet til gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1

4.3.6.1. Opstillingsrummet placeret over terræn

  • a) Ved placering af brænderanlæg, beregnet til gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1, i rum over terræn, skal det påses, at der ikke er risiko for, at gasudslip fra opstillingsrummet kan trænge ned i lavere liggende lokaliteter.

Der skal således være en afstand fra lavt placerede ventilationsåbninger til oplukkelige vinduer og døre til andre rum på mindst 1 m.

  • b) Hvis der er risiko herfor, skal der installeres mekanisk udsugningsanlæg fra disse lokaliteter som angivet i tabel 21.

4.3.6.2 Opstillingsrummet placeret under terræn

  • a) Gasbrænderananlæg opstillet i rum mere end 1 m under terræn, beregnet til gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1 er kun tilladt ved anlæg med indfyret effekt op til 2500 kW. (svarende til en ydelse på 2000 kW, angivet ved nedre brændværdi).
  • b) Fra opstillingsrummets gulv skal der etableres tvungen udsugning med en kapacitet svarende til kravene i pkt. 4.3.3.2., og friskluftåbningerne skal beregnes ud fra pkt. 4.2.2.2. (fig. 28)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 28

  • c) Ventilatoren i rumudsugning skal være koblet til gasbrænderens sikkerhedsautomatik, jævnfør pkt. 4.3.7.

4.3.7. Bestemmelser vedrørende ventilatorer

4.3.7.1 Ventilatorens funktion skal kontrolleres, således at man har sikkerhed for, at den korrekte ventilation opnås i henhold til afsnit 4.3.3. og pkt. 4.3.6.2.

4.3.7.2 Ventilatoren skal være forsynet med en kontrolanordning, bestående af

- en trykkontrol, eller

- en kontrol på faseforskydning på strømforsyning til ventilator, eller

- en flowswitch med fane

- andre af DGP godkendte anordninger.

4.3.7.3 Ventilatoren skal være koblet til gasbrænderen på en sådan måde,

- at brænderen kun kan starte ved korrekt funktion af ventilatoren.

- at fejl ved gasbrænderen eller dens automatik ikke medfører udkobling af ventilator.

- at fejl ved ventilatoren medfører afspærring af gasforsyning til brænderen.

I tilfælde af overvågning fra kontrolrum kan alarmfunktion tillades at træde i stedet for umiddelbar gasafbrydelse.

4.4. Sikkerhedsbestemmelser for brænderanlægget med tilhørende udstyr

4.4.1. Generelle bestemmelser for sikkerhedssystemet

4.4.1.1 Sikkerhedssystemet i forbindelse med brænderanlæg og tilhørende udstyr omfatter dels det anvendte sikkerhedsudstyr, dels procedurer for drift og vedligeholdelse.

4.4.1.2 Ved bestemmelse af sikkerhedssystemet for et brænderanlæg skal følgende faktorer vurderes:

- placering og funktion af gasbrænderen

- nødvendigheden af at udkoble dele af sikkerhedsudstyret under driftsperioder.

- muligheden for at holde kontrol og reguleringsfunktioner adskilt fra sikkerhedsudstyrets funktion

- entydigheden af signal- og alarmfunktioner fra sikkerhedsudstyret.

- kvalitetssikringen af komponenterne i sikkerhedssystemet

- tilgængeligheden af og sikkerheden i den tilknyttede elektriske, pneumatiske eller hydrauliske styring.

- følsomheden i sikkerhedsudstyret over for mulige ydre og indre forstyrrelser, eksempelvis indre fejl, fugt, støv eller vibrationer.

- muligheden for kontrol af funktionen af sikkerhedssystemet under driftsforhold.

4.4.1.3 Sikkerhedsudstyret ved gasbrændere med tilhørende udstyr, der monteres på kedler, ovne eller lignende, skal udføres på en sådan måde, at forbrændingen af gassen forløber sikkerhedsmæssigt forsvarligt under alle forekommende driftsbetingelser.

Sikkerhedsudstyret skal sikre følgende:

- rettidig og sikker antændelse af den gas- eller gas/luftblanding, som frigives fra brænderen

- effektiv afspærring for utilsigtet udstrømning af uforbrændt gas i forbrændingsrum og i brænderens opstillingsrum.

- afspærring af enhver gastilførsel til brænderen ved driftsstop eller fejl, med mindre der i sikkerhedssystemet specielt er taget hensyn til disse hændelser.

- af luft ikke trænger ind i gasledninger eller gas ind i luftledningen.

- Beskyttelse imod tilbageslag fra flammen.

4.4.1.4 Driftsforholdene for flerbrændersystemer skal være i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit B-24 »Retningslinier for drift af flerbrændersystemer«.

4.4.1.5 Med hensyn til generelle og specielle bestemmelser vedrørende brænderanlæg og sikkerhedsudstyret samt de tilknyttede godkendelser henvises til Gasreglementets afsnit C.

4.4.1.6 For bestemmelser vedrørende fyrede varmvandskedler, dampkedler, ovne, kaloriferer, henvises til Direktoratet for Arbejdstilsynets særlige forskrifter.

4.4.2. Kedelanlæg med gasblæseluftbrændere

4.4.2.1 Gasblæseluftbrændere med tilhørende armatur og sikkerhedsautomatik skal være udført i henhold til »Forskrifter for gasblæseluftbrændere med belastninger over 120 kW« (GR-C-1008) og skal være systemgodkendt af DGP.

4.4.2.2 Gasblæseluftbrændere med belastninger mindre end 120 kW, der monteres på modulopbyggede kedelsystemer, skal være udført i henhold til »Forskrifter for gasblæseluftbrændere med belastninger mindre end eller lig 120 kW« (GR-C-1007) og skal være typegodkendt af DGP.

4.4.2.3 Installationen af gasblæseluftbrænderen skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsanvisning.

4.4.2.4 Ved anvendelse af fleksibel gastilslutning, jævnfør pkt. 4.1.3. skal gasblæseluftbrændere tilsluttes med godkendt metallisk slange.

Hvor gasblæseluftbrændere skal være forsynet med automatisk tæthedskontrol, skal magnetventilerne på brænderens armaturgruppe monteres således at slangen omfattes af den automatiske tæthedskontrol.

4.4.2.5 Ved montering af gasblæseluftbrændere på eksisterende kedler skal der gennemføres en vurdering af kedlens egnethed til gasfyring.

Vurderingen bør omfatte

- kedelkonstruktion og beregningsforudsætninger

- kedlens hidtidige funktion, herunder inspektions- og vedligeholdelsesaktiviteter.

- brug af spjæld og lignende

- kedlens tæthed og dermed mulighed for overtryksfyring

- kapaciteten af røggassugere.

- kedelens sikkerhedsudstyr.

Vurderingen skal udføres af kedelleverandøren eller anden sagkyndig virksomhed, idet vilkårene for anvendelse til gasfyring skal godkendes af gasleverandøren.

I forbindelse med konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring bør kedlens røgside renses.

4.4.2.6 For damp- og hedvandskedler, som er registreret hos Arbejdstilsynet, skal der i tilfælde af forøget belastning af kedlens enkelte dele ud over, hvad der er forudsat i den oprindelige konstruktionsgodkendelse, indhentes fornyet godkendelse hos Direktoratet for arbejdstilsynet.

Endvidere skal Arbejdstilsynets stedlige tilsynskreds have meddelelse om ændring af fyringsmetoden.

4.4.2.7 Som led i vilkårene jævnfør pkt. 4.4.2.5. skal det på kedler, der ikke kan karakteriseres som gastætte, sikres, at gasblæseluftbrænderen fejludkobles ved overtryk i fyrboksen.

4.4.2.8 Ved mulighed for kontinuert fyring i perioder over 24 timer, herunder drift af grundbelastningskedler, skal flammekontrollen være af selvovervågende type eller gasblæseluftbrænderen tvangsudkobles en gang i døgnet.

4.4.2.9 I de tilfælde, hvor kedelfunktionen kræver luftskiftet ved forskylning nedsat fra de normalt krævede 5 til 3 gange fyrboksens volumen, skal gasblæseluftbrænderen i alle tilfælde udstyres med automatisk tæthedskontrol ved start og/eller stop.

4.4.3. Kedelanlæg med modulopbyggede gaskedler med atmosfæriske brændere

4.4.3.1 Atmosfæriske brændere monteret i kedelmoduler opbygget af moduler større end 120 kW skal være udført i henhold til »Forskrifter for atmosfæriske gasbrændere med belastninger over 120 kW« (GR-C-1010).

4.4.3.2 Moduler med gaskedler med atmosfæriske brændere mindre end 120 kW skal være udført i henhold til »Forskrifter for gaskedler med atmosfæriske brændere op til 120 kW« (GR-C-1009).

4.4.3.3 Kedelmodulerne under 120 kW skal være typegodkendt og moduler over 120 kW systemgodkendt af DGP.

4.4.3.4 Installation af kedelanlæg med modulopbyggede gaskedler med atmosfæriske brændere skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning.

4.4.4. Industribrændere tilsluttet ovnanlæg

4.4.4.1 Industribrændere med tilhørende armatur og sikkerhedsautomatik skal være udført i henhold til »Forskrifter for industribrændere« (GR-C-1020) og skal være enten typegodkendt eller systemgodkendt af DGP.

4.4.4.2 Installationen af industribrænderne skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsanvisning.

4.4.4.3 Ved anvendelse af fleksibel gastilslutning, jævnfør pkt. 4.1.3., skal industribrændere tilsluttes med godkendt slange.

4.4.4.4 Hvor industribrænderen skal være forsynet med automatisk tæthedskontrol, skal magnetventilerne på brænderens armaturgruppe monteres således, at slangen så vidt muligt omfattes af den automatiske tæthedskontrol.

4.4.4.5 Hvor industribrænderen ikke er forsynet med automatisk tæthedskontrol, skal der umiddelbart før slangetilslutning være monteret en manuel afspærringsventil. Det skal endvidere være muligt at afbryde gastilførslen til sektioner af industribrændere ved en afspærringsventil anbragt på ledningssektionen i en sikker afstand fra disse. Denne afspærringsventil kan være manuelt betjent eller fjernstyret.

4.4.4.6 Gasledninger fra gasarmaturrampen til selve industribrænderne skal være udført således, at de nemt kan udluftes, tømmes for gas og gennemblæses eller renses på anden måde.

4.4.4.7. Samlingsmetoder og pakningsmaterialer skal være i overensstemmelse med kravene i pkt. 3.7.3. eller være godkendt af DGP i forbindelse med komponentgodkendelsen og derudover være bestandige over for de temperaturpåvirkninger, de bliver udsat for.

4.4.4.8 Hvis der installeres længere ledningsstrækninger med brændbare gas/luftblandinger, skal rørledningerne sikres mod tilbageslag ved hjælp af flammefælder eller tilsvarende foranstaltninger.

4.4.4.9 Gas- og luftforsyningsledninger skal tydeligt mærkes.

4.4.4.10 Alle nødvendige måle- og reguleringsanordninger skal placeres tilgængeligt på steder, hvor de er beskyttet mod skadelige påvirkninger.

Indstillingskomponenter for gas- og lufttilførsel skal være udformet således, at åben og lukket indstilling er markeret.

4.4.4.11 Automatikudstyr for større anlæg skal kunne betjenes på stedet og bør kunne fjernbetjenes fra en kontrolpult.

4.4.4.12 Gasbrændernes sikkerhedsudstyr skal opbygges i overensstemmelse med »Forskrifter for industribrændere« (GR-C-1020) og skal monteres i ovnanlæg på en sådan måde

- at sikkerhedsudstyret fungerer korrekt for hver ovnbrænder i hele belastningsområdet og ved kontinuert drift

- at sikkerhedsudstyret er tilgængeligt og sikret imod beskadigelser, specielt under hensyn til de høje temperaturer i forbindelse med ovnanlægget

- at sikkerhedsudstyret kan afprøves med jævne mellemrum jævnfør pkt. 7.4. og kun kan sættes ud af funktion ved specielt operatørindgreb.

4.4.4.13 Ved ovne med arbejdstemperatur under 650 graderC skal hver brænder være forsynet med separat flammekontrol, med mindre

- der sker umiddelbar gentænding fra naboflamme(r) i tilfælde af flammesvigt, og

- gas/luftblandingens brændbarhed er sikret i hele belastningsområdet, og

- ovnens drift er kontinuert (ikke intermitterende).

Mindst en af brænderne skal have konstant virkende og overvåget tændingsudstyr, således at samtlige brændere kobles ud i tilfælde af flammesvigt

4.4.4.14. Uanset bestemmelsen i pkt. 4.4.4.13. kan det af driftsmæssige eller procestekniske grunde ved ovne med mange brændere tillades

- at flammekontrollen varetages af andet automatisk udstyr

- at flammekontrollen i særlige tilfælde erstattes af overvågning af kvalificeret personale i forbindelse med tydelige lyd- og lyssignaler.

Ovennævnte forhold er betinget af godkendelse fra såvel gasleverandøren som DGP.

4.4.4.15 Ved ovne med arbejdstemperaturer over 650 graderC kræves kun flammekontrol i forbindelse med opvarmningsprocessen samt ved midlertidig drift under 650 graderC.

Flammekontrollen skal enten ske ved automatisk udstyr i henhold til (GR-C-1020) »Forskrifter for industribrændere« eller ved overvågning af kvalificeret personale i henhold til en af gasleverandøren på forhånd godkendt driftsprocedure.

4.4.5. Opvarmningsanlæg med mekaniske varmluftsaggregater (kaloriferer og make-up-heaters)

4.4.5.1.Varmluftsaggregater (kaloriferer og make-up- heaters) med tilhørende armatur og sikkerhedsautomatik skal være udført i henhold til »Forskrifter for mekaniske varmluftsaggregater (GR-C-1024) og skal enten være typegodkendt eller systemgodkendt af DGP.

4.4.5.2 Installationen af mekaniske varmluftsaggregater skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsanvisning.

4.4.5.3 Indirekte fyrede mekaniske varmluftsaggregater skal være forsynet med aftræk til det fri, jævnfør bestemmelse i pkt. 5, og skal ved installation i industrilokaler eller lignende, hvor der kan forekomme brændbare luftarter være installeret med friskluftsforsyning direkte fra det fri.

4.4.5.4 Indirekte fyrede mekaniske varmluftsaggregater må ikke installeres i lokaliteter, der er zoneklassificeret som eksplosionsfarlige, men må gerne forsyne varmluft til sådanne områder.

4.4.5.5 Direkte fyrede mekaniske varmluftsaggregater må kun installeres i velventilerede lokaliteter på en sådan måde, at forbrændingsprodukterne ikke yder skadelige påvirkninger på personer, der opholder sig i lokaliteterne, idet der skal udarbejdes en vurdering af samtlige skadelige påvirkninger på stedet efter Arbejdstilsynets acceptindeks.

4.4.5.6 Under de værst tænkelige driftsforhold skal bidraget til det samlede acceptindeks fra de i nedenstående tabel 29 angivne luftarter samt evt. andre luftarter kunne accepteres af Arbejdstilsynet.

  

       Hygiejnisk grænseværdi          Bidrag til  

                HGV                    forurening  

 CO2          5000 ppm                     S1  

 CO             35 ppm                     S2  

 NO2             5 ppm                     S3  

 NO             25 ppm                     S4  

 Acceptindeks Sigma  S  

                    ---   mindre end 1  

                    HGV  

tabel 29

4.4.5.7 Installation og afprøvning af direkte fyrede mekaniske opvarmningsanlæg skal iøvrigt udføres i overensstemmelse med bestemmelsen i Gasreglementets, afsnit B-5 »Installationsforskrifter for direkte fyrede varmluftsanlæg.«

4.4.6. Opvarmningsanlæg med strålepaneler eller sorte rør

4.4.6.1 Strålepaneler skal være udført i henhold til »Forskrifter for strålepaneler« (GR-C-1022) med maksimal belastning op til 35 kW og være typegodkendt af DGP.

4.4.6.2 Installation af strålepaneler skal udføres i henhold til den godkendte installationsvejledning samt bestemmelser i Gasreglementet, afsnit B-6 »Installationsforskrifter for strålepaneler«.

4.4.6.3 Installation af opvarmningsanlæg med sorte rør, inkl. opbygning af brænderanlæg skal udføres i henhold til bestemmelser i Gasreglementets afsnit B-7 »Installationsforskrifter for opvarmningsanlæg med sorte rør«.

De indgående komponenter skal godkendes af DGP i det omfang, som er krævet i installationsforskrifterne.

4.4.7. Gasmotorer og gasturbiner

4.4.7.1 Gasmotorer med tilhørende armatur og sikkerhedsautomatik skal være udført i henhold til »Forskrifter for gasmotorer« (GR-C-1027) og skal være enten typegodkendt eller systemgodkendt af DGP.

4.4.7.2 Installationer med gasmotorer skal udføres i overensstemmelse med DGP's særlige forskrifter.

4.4.7.3 Installationer med gasturbiner skal udføres i overensstemmelse med DGP's særlige forskrifter.

4.4.8. Kombinationsbrændere til såvel gas som oliefyring

4.4.8.1 Kombinationsbrændere til såvel gas som oliefyring skal være udført i henhold til »Forskrifter for kombinationsbrændere« (GR-C-1028) og skal være systemgodkendte af DGP til gasfyring.

4.4.8.2 Ved skiftende fyring med et-rørs brænder skal der forefindes en automatisk kontrol til sikring af, at der kun fyres med et brændsel af gangen.

4.4.8.3 Ved simultanfyring med et-rørs brænder skal der træffes særlige forholdsregler for at sikre den korrekte lufttilførsel i hele belastningsområdet og for at sikre forbrændingskvaliteten.

4.4.8.4 Driftsforholdene for varierende typer kombinationsbrændere skal være i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit B-21 »Retningslinier for drift af kombinationsbrændere«.

4.4.9. Anvendelse af udstyr til iltregulering på kedelanlæg

4.4.9.1. Udstyr til regulering af iltindholdet i røggassen ved korrektion af luft eller gastilførslen til brænderen må kun virke som finregulering på gas/luft-blandingen.

4.4.9.2 I værste fejltilfælde, hvor udstyret utilsigtet lukker helt for det (ilt-)regulerende luftspjæld, henholdsvis åbner helt for det (ilt-)regulerende gasspjæld, skal lufttilførslen til brænderen stadig være tilstrækkelig til, at CO-indholdet i røggassenikke overstiger 0,2 pct.

Fejlen skal udløse en alarm.

4.4.9.3 I værste fejltilfælde, hvor udstyret åbner helt for det (ilt-)regulerende luftspjæld, helholdsvis lukker helt for det (ilt-)regulerende gasspjæld, må luftoverskuddet normalt ikke overstige 20 pct.

4.4.9.4 Udstyret til iltregulering må ikke have indflydelse på gasbrænderens sikkerhedsautomatik.

4.4.9.5 I forbindelse med udstyrets etablering skal der forefindes en tydelig indikation af iltindholdet i røggassen.

4.4.9.6 Iltreguleringsudstyret skal accepteres anvendt af brænderleverandøren og være systemgodkendt af DGP.

4.4.10. Anvendelse af udstyr til spjældregulering på kedelanlæg

4.4.10.1 Udstyr til automatisk regulering af luft- og røgspjæld skal fungere under tilsvarende vilkår som for iltreguleringsudstyr med kontrol af drift i værste fejltilfælde, jævnfør afsnit 4.4.9.

4.4.10.2 Udstyr for styring og regulering af luft- og røgspjæld med total lukning for spjæld i stilstandsperioder skal sikres specielt efter retningslinier i pkt. 4.4.10.3.-4.4.10.10.

4.4.10.3 Brænderen skal være udstyret med 2 gaslukkeventiler (klasse A).

4.4.10.4 Spjældet skal kunne åbne helt af hensyn til forskylning. Denne spjældstilling skal sikres med endestopkontakt og kontrolleret kontaktskift. Funktionsfejl skal medføre udkobling af brænderen.

4.4.10.5 I fejltilfælde, hvor udstyret utilsigtet lukker spjældet, skal brænderen fejludkobles ved hjælp af en kontaktanordning for spjældets minimale åbning under drift. Den minimale spjældåbning under drift skal indstilles således, at CO- indholdet i røggassen ved maksimalt tilladeligt fyrbokstryk ikke overstiger 0,2 pct ved maksimal brænderbelastning. Brænderen skal fejludkobles ved denne spjældstilling.

4.4.10.6 Ved fejltilfælde, hvor udstyret utilsigtet åbner helt for spjældet må luftoverskuddet ved minimalt forekommende fyrbokstryk og alle brænderbelastninger ikke overstige 20 pct. Fejlen skal medføre alarm.

4.4.10.7 Fyrbokstrykket skal overvåges uafhængigt af spjældreguleringsudstyret og overskridelse af det maksimalt tilladelige tryk (min. træk) skal medføre fejludkobling af brænderen.

4.4.10.8 Spjæld, motordrev og kontaktanordning skal være mekanisk sammenkoblet og monteret på en sådan måde, at der under ingen omstændigheder kan forekomme utilsigtede spjældstillinger.

4.4.10.9 Udstyret skal omfatte et måleinstrument, der viser de regulerede trykforhold.

4.4.10.10 Udstyret skal accepteres anvendt af brænderleverandøren og systemgodkendes af DGP.

4.4.10.11 Udstyr for manuel regulering af spjæld skal være sikret i den indregulerede stilling.

4.5. Supplerende sikringsforhold i opstillingsrummet

4.5.1. Generelt

4.5.1.1 Ved opstillingsrum for brænderanlæg, hvor den generelle sikkerhedsvurdering efter pkt. 4.2.1.2. medfører behov for anvendelse af supplerende sikringsforanstaltninger, kan brandmyndigheden og gasleverandøren foreskrive anvendelse af et eller flere af følgende foranstaltninger:

- installation af automatisk tæthedskontrol på de gasførende ledninger

- installation af automatiske gasalarmeringsanlæg

- anvendelse af mekanisk udsugningsanlæg

- anvendelse af eksplosionssikret el-materiel

- installation af åbninger til eksplosionsaflastning.

4.5.1.2 Ved installering af brænderanlæg i opstillingsrum, der udgør en del af en bygning på en sådan måde, at selv en lille gaseksplosion (forpufning) vil bringe bygningsstabiliteten i fare, skal der installeres et eller flere af de i pkt. 4.5.1.1. nævnte supplerende sikringsanlæg. Gasleverandøren kan foreskrive konkret valg.

4.5.1.3 Ved installering af brænderanlæg mere end 1 m under terræn skal der mindst anvendes et af de i pkt. 4.5.1.1. angivne supplerende sikringsforanstaltninger samt to i tilfælde af brænderanlæg beregnet til gaskvaliteter med relativ massefylde større end 1, hvoraf mekanisk udsugningsanlæg udgør det ene jævnfør pkt. 4.3.6.2.

4.5.2. Automatisk tæthedskontrol på de gasførende ledninger

4.5.2.1 Den automatiske tæthedskontrol skal bestå af mindst to magnetventiler, klasse A i henhold til »Forskrifter for magnetventiler« (GR-C-1016) samt pumpearrangement og skal være systemgodkendt af DGP.

4.5.2.2 Den ene magnetventil skal anbringes ved gasledningens indføring i opstillingsrummet eller evt. før på gasledningen, mens den anden magnetventil anbringes umiddelbart før brænderanlægget eller evt. i kombination med armaturgruppen til gasbrænderen, hvorved funktionen kan overtages af armaturgruppens 2. magnetventil.

4.5.2.3 Tæthedskontrollen skal være koblet til brænders sikkerhedsautomatik, således at ledningsstrækningens tæthed afprøves mindst 2 gange i døgnet.

4.5.3. Installering af automatiske gasalarmeringsanlæg

4.5.3.1 Automatiske gasalarmeringsanlæg skal vælges og sammensættes ud fra den konkrete anvendelse. Selve detektorerne skal være kalibreret efter den pågældende gaskvalitet og skal indstilles til aktivering svarende til en målt koncentration mellem 10 og 20 pct. af gaskvalitetens nedre eksplosionsgrænse.

4.5.3.2 Detektorerne skal placeres under hensyntagen til gaskvaliteten, enten ved loft eller gulv og fortrinsvis i nærheden af gasinstallationer med mange samlinger.

4.5.3.3.Det automatiske gasalarmeringsanlæg skal være koblet til en magnetventil af klasse A i henhold til »Forskrifter for magnetventiler« (GR-C-1016) placeret ved gasledningens indføring i opstillingsrummet eller evt. før på ledningen.

4.5.3.4.Ved brænderanlæg uden overvågning skal aktivering af gasalarmeringsanlægget medføre afbrydelse af gasforsyningen via den i pkt. 4.5.3.3. nævnte magnetventil.

4.5.3.5 Ved brænderanlæg med kontinuerlig overvågning kan det tillades, at aktivering af gasalarmeringsanlægget ved 10 pct. af nedre eksplosionsgrænse medfører varsel til kontrolrum. Yderligere stigning i gaskoncentrationer til over 25 pct. skal dog medføre gasafbrydelse.

4.5.3.6.Aktivering af automatiske gasalarmeringsanlæg kan i kombination med andre supplerende sikringsforanstaltninger

- starte mekaniske udsugningsanlæg eller

- afbryde ikke eksplosionssikre elektriske installationer.

I sidstnævnte tilfælde skal sensorerne dog være udført eksplosionssikre.

4.5.4. Anvendelse af mekaniske udsugningsanlæg

4.5.4.1 I tilfælde af vanskelige ventilationsforhold til opstillingsrummet for brænderanlægget kan der som supplerende sikringsforanstaltninger anvendes mekaniske udsugningsanlæg.

4.5.4.2 De mekaniske udsugningsanlæg skal udføres til det fri og være konstrueret således, at kravet i pkt. 4.1.2.2. stadig er opfyldt.

4.5.5. Anvendelse af eksplosionssikret elektrisk materiel

4.5.5.1 I særlige tilfælde vil anvendelse af eksplosionssikret elektrisk materiel være en egnet supplerende sikring, uanset dette ikke kræves jævnfør lokalets klassificering.

4.5.5.2 Det eksplosionssikre materiel skal være udført i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

4.5.6. Installation af åbninger til eksplosionsaflastning

4.5.6.1 I særlige tilfælde, hvor den overordnede sikkerhed ved anlægget ikke kan tilfredsstilles alene ved forhold beskrevet i pkt. 4.5.2.-4.5.5., må der udføres en beregning og vurdering af konsekvenserne af en indtruffen mindre gaseksplosion (forpufning).

4.5.6.2 Viser beregning og vurdering efter pkt. 4.5.6.1., at den omgivende bygnings stabilitet bringes i alvorlig fare ved selv en mindre gaseksplosion, kan gasleverandøren foreskrive installering af åbninger til eksplosionsaflastning.

4.5.6.3 Åbningerne til eksplosionsaflastning skal monteres i ydermur eller tag og kan bestå af vinduer, hængslede lemme eller lignende.

5. Forskrifter for udførelse af aftrækssystemer

5.1. Generelle bestemmelser

5.1.1 Aftrækssystemet fra gasbrænderanlæg, monteret på kedler, ovne eller lignende skal udføres på en sådan måde, at forbrændingsprodukterne under alle normale driftsforhold udledes til det fri. Der må ikke kunne trænge forbrændingsprodukter ud i opstillingsrummet.

For så vidt angår påvirkning af det omgivende miljø henvises til Miljøstyrelsens rapport om »Kvælstofoxider fra fyringsanlæg« samt følgende af Miljøstyrelsens udgivne vejledninger

- nr. 7/1974 om »Begrænsning af luftforurening for virksomheder«.

- nr. 3/1976 om »Begrænsning af luftforurening fra oliefyrede anlæg« (specielt af hensyn til nomogrammer til skorstensberegning).

5.1.2 Aftrækssystemet fra gasbrænderanlæg, monteret på kedler, bør opbygges, således at de enkelte kedler har seperate røgrør.

5.1.3 Aftrækssystemer fra gasbrænderanlæg må kun føres til fælles aftrækssystem fra flere brændselstyper under forudsætning af forudgående accept fra gasleverandøren, der kan knytte specielle vilkår til en sådan godkendelse i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit B-22 »Retningslinier for aftrækssystemer for større gasfyrede anlæg«.

5.1.4 Olie- og gasfyrede varmeværker med indfyret effekt på 5 MW (nedre brændværdi) og derover skal godkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Fyringsanlæg, der installeres på virksomheder, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, skal imidlertid godkendes uanset størrelse.

5.1.5 Varierende trækforhold i aftrækssystemet eller i skorstenen må ikke have skadelig indflydelse på gasbrænderanlægget eller det tilsluttede procesudstyr.

5.1.6 Aftrækssystemer fra kondenserende anlæg skal opfylde kravene i Gasreglementets afsnit B-8 »Installationsforskrifter for kondenserende gasfyrede anlæg«.

5.2. Dimensionering af skorstene

5.2.1. Generelt

5.2.1.1 Nærværende dimensionering af skorstene og aftrækssystemer bygger på følgende fremgangsmåde

- bestemmelse af den minimale skorstenshøjde ud fra forureningsmæssige hensyn

- beregning af dimensionen af aftrækssystemet og skorstenen ud fra ønsket om fornødent træk og afpasset efter mulige røghastigheder.

- valg af materialer til aftræksrør og bestemmelse af aftræksrørenes ledningsføring til skorstenstilslutning.

5.2.1.2 Ved beregning af skorstenshøjder for gasfyrede anlæg vil den samlede emission af kvælstofoxider normalt være dimensionerende.

Som maksimalt tilladelige imissionskoncentrationsbidrag (S x Ks) for NO (beregnet som NO2) angiver den i pkt. 5.1.1. nævnte rapport fra Miljøstyrelsen om kvælstofoxider fra fyringsanlæg følgende værdier afhængig af anlæggets placering:

Frit beliggende virksomheder 0,20 mg/m3

Byområders centrale dele 0,12 mg/m3

Alle andre tilfælde 0,16 mg/m3

5.2.1.3 Konvertering af et kul- eller oliefyret anlæg til gasfyring, anses generelt ikke at medføre øget forurening, og en sådan omlægning vil derfor normalt ikke kræve miljøgodkendelse.

5.2.2. Beregning af skorstenshøjder

Den i pkt. 5.1.1. nævnte rapport fra Miljøstyrelsen om kvælstofoxider fra fyringsanlæg angiver de i tabel 30 angivne principper for beregning af skorstenshøjder fra fyringsanlæg.

  

 Indfyret effekt                           Skorstenshøjden  

 Mindre end E mindre eller lig 120 kW      Aftrækssystem og skor-  

                                           stenshøjde som angivet i  

                                           bygningsreglementet og  

                                           Gasreglementet afsnit A  

 120 kW mindre end E mindre eller lig 5MW  Skorstenshøjden skal være  

                                           mindst 1,25 x højdefor-  

                                           skellen mellem skorstens-  

                                           foden og tagryggen på en-  

                                           hver bygning inden for en  

                                           afstand af 100 m.  

 * 5 MW mindre end E mindre eller lig      Anvendelse af miljø-  

 300 MW                                    styrelsens vejledning nr.  

                                           7/1974 og nr. 3/1976.  

                                           For de mindste anlæg for-  

                                           ventes træktabsberegnin-  

                                           gen at blive dimensione-  

                                           rende.  

 E større end 300 MW                       Spredningsmeteorologisk  

   eller                                   beregning.  

   Hs større end 80 meter.  

Tabel 30

* I forbindelse med konkrete sager, bør emissionsgarantier fra brænderfabrikanter lægges til grund for beregningen.

5.2.3. Bestemmelser om røghastighed

Skorstene skal dimensioneres,således at der sikres fornøden røghastighed ved skorstenens udmunding, således at de generelle bestemmelser i pkt. 5.1. efterleves.

Der gøres opmærksom på, at den i pkt. 5.1.1. nævnte rapport fra Miljøstyrelsen om kvælstofoxider fra fyringsanlæg som hovedregel anfører, at røghastigheden ved laveste normale belastning ikke kommer under 8 m/s.

5.3. Dimensionering af aftrækssystemer

Dimensionering af aftrækssystemer fra brænderanlæg til udledning i det fri skal udføres i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit B-22 »Retningslinier for aftrækssystemer for større gasfyrede varmeanlæg«.

5.4. Materialer til aftræksrør

5.4.1 Materialer til aftrækssystemer for større gasfyrede anlæg skal kunne modstå de forekommende temperaturforhold og være beskyttet imod korrosion evt. i forbindelse med risiko for kondensdannelse.

5.4.1 Som materialer til aftræksrør kan følgende anvendes:

  

                        Temperaturbegrænsning  

 stålplade                 450 graderC  

 rustfri stålplade         500-750 graderC  

 aluminium                 300 graderC  

 støbejern                 500 graderC  

5.4.2 Aftrækssystemer, hvor røgtab skal minimeres, eller hvor der er risiko for kondensdannelse,skal være isoleret i fornødent omfang, eksempelvis med præfabrikerede aftrækssystemer, bestående af dobbelte rør med luftmellemrum eller med udfyldt mellemrum af isoleringsmateriale.

5.5. Aftrækshætter

Aftrækssystemer fra anlæg med atmosfæriske brændere beregnet til naturligt aftræk skal være forsynet med aftrækshætter til beskyttelse imod nedslag eller indtrængen af vand eller andre bestanddele.

6. Kontrol, afprøvning og ibrugtagning af gasinstallationer

6.1. Generelle bestemmelser

6.1.1 Efter udførelse eller ændring af en gasinstallation skal denne kontrolleres, afprøves og indreguleres, idet følgende aktiviteter skal udføres:

- Kontrol af kvaliteten af det udførte arbejde og anvendte rør og komponenter (pkt. 6.2.)

- Tæthedsprøvning og evt. trykprøvning (pkt. 6.4. og 6.3.)

- Udskylning og ibrugtagning af ledningsanlæg (pkt. 6.5.)

- Afprøvning og indregulering af regulatorer og sikkerhedsindretninger på forbrugerens forsyningsinstallation (pkt. 6.6.)

- Afprøvning og indregulering af gasbrænderen med tilhørende sikkerheds- og reguleringsautomatik (pkt. 6.7.)

- Afprøvning af evt. supplerende sikkerhedsforanstaltninger (pkt. 6.8.)

- Kontrol med den overordnede sikkerhed ved gasinstallationer, herunder ventilations- og aftræksforhold (pkt. 6.9.)

6.1.2 Gasleverandøren skal påse, at den i pkt. 6.1.1. nævnte kontrol, afprøvning og indregulering er udført.

6.1.3 Kontrollen med kvaliteten af det udførte arbejde og anvendte rør og komponenter påhviler den autoriserede VVS-installatør og komponentleverandøren, medmindre tilsynsfunktionen ved indgået kontrakt helt eller delvis er overladt til en for bygherren rådgivende virksomhed.

6.1.4 Tryk- og tæthedsprøvning af gasinstallationen udføres af den autoriserede VVS-installatør efter nærmere aftale med gasleverandøren.

6.1.5 Udskylning af ledningsanlæg og fremføring af gas til brænderanlæggene skal udføres af gasleverandøren, medmindre det drejer sig om mindre ledningsstrækninger, hvor gasleverandøren helt eller delvist har uddelegeret arbejdet til den autoriserede VVS-installatør.

6.1.6 Afprøvning og indregulering af regulatorer og sikkerhedsindretninger på ledningsanlægget, herunder evt supplerende sikkerhedsforanstaltninger påhviler komponentleverandøren. Indregulering foretages efter nærmere aftale med gasleverandøren.

6.1.7.Indregulering af brænderanlæg i forbindelse med førstegangsibrugtagning eller ved senere drift og vedligeholdelse, skal udføres af personer med autorisation i henhold til den af ministeriet for offentlige arbejder udsendte bekendtgørelse om prøve vedrørende regulering af større gasfyrede anlæg.

Indregulering af brænderanlæg skal foretages efter aftale med gasleverandøren.

Driftspersonale, der til daglig fører tilsyn med brænderanlæg på blokcentraler, fjernvarmecentraler eller i industri må dog udføre de arbejdsfunktioner, der fremgår af de i bilag 8 angivne drifts- og vedligeholdelsesplaner.

Ved specielle anlæg, primært ved procesanlæg i industrien kan personer, der over for gasleverandøren kan dokumentere at være i besiddelse af den fornødne viden, i enkelte tilfælde foretage indreguleringsoperation under forudsætning af gasleverandørens tilstedeværelse.

6.1.8.Kontrollen med den overordnede sikkerhed ved gasinstallationen, herunder ventilations- og aftræksforhold skal udføres af gasleverandøren.

6.1.9.Gasleverandøren kan, når specifikke forhold taler herfor, foreskrive større omfang af kontrol og afprøvningsforanstaltninger end fastsat i nærværende kapitel.

For så vidt det er muligt skal gasleverandøren i forbindelse med projektbehandlingen gøre opmærksom på sådanne supplerende kontrolforanstaltninger.

6.1.10. Alle resultater af kontrolfunktioner samt afprøvning og indregulering skal protokolleres i installationsrapporten, jævnfør pkt. 2.1.2.1.

I bilag 5 er vist et eksempel på en checkliste.

6.2. Kontrol af kvaliteten af det udførte arbejde og anvendte rør og komponenter

6.2.1. Generelt

6.2.1.1 Kontrollen med kvaliteten af det udførte arbejde og anvendte rør og komponenter omfatter:

- kontrol af materialedokumentation

- kontrol af anvendt samlingsmetode

- kontrol af overfladebeskyttelsen

6.2.1.2 Kontrollen med stik- og jordledninger udføres efter samme retningslinier, som gælder for distributionssystemer.

6.2.1.3 Det skal meddeles gasleverandøren, hvilke kontrolforanstaltninger der er gennemgørt.

Resultatet af kontrollen skal indføres i installationsrapporten.

6.2.2. Kontrol af materialedokumentation og udførte samlingsmetoder

6.2.2.1 Stålrør med svejste samlinger

  • a) Før arbejdet påbegyndes, skal de krævede certifikater, jævnfør pkt. 3.3.2.1. eller 3.7.2.1. kontrolleres

Gasleverandøren kan anmode om særlig undersøgelse af materialekvaliteten.

  • b) Til vurdering af korrekt udførte svejsesamlinger skal alle svejsninger bedømmes i henhold til tabel 31.
      
    
     ledningstrækning                  Visuel inspek-  
    
     af klasse 0,1-4 bar               tion af alle  
    
                                       samlinger  
    
     ledningstrækning                  Visuel inspek-  
    
     af klasse 16 bar                  tion af alle  
    
                                       samlinger og 10 pct.  
    
                                       røntgenkontrol  
    
    

tabel 31

Gasleverandøren kan dog i forbindelse med projektgodkendelsen kræve et større kontrolomfang.

  • c) Den svejsekontrol, der ud over den visuelle inspektion udføres ved en ikke-destruktiv metode (fortrinsvis røntgenkontrol), skal omfatte et repræsentativt udsnit af de udførte svejsninger med hensyn til type, rørdiameter og placering.
  • d) Acceptkriteriet for svejsningskvalitet fremgår af nedenstående tabel 32.
      
    
                         IIW's skala  
    
     klasse 0,1 - 4      karakter 3  
    
     klasse 16           karakter 4  
    
    

Tabel 32

  • e) Ikke-destruktiv kontrol (fortrinsvis røntgenkontrol) af svejsningerne ud over visuel inspektion skal udføres af et autoriseret prøvningsinstitut.
  • f) Såfremt der konstateres uacceptable svejsninger, skal der udføres supplerende kontrol efter bestemmelserne i DS 320.
  • g) Enhver ikke acceptabel svejsning skal repareres.

Efter reparation skal disse svejsninger alle undersøges ved en af gasleverandøren fastsat ikke-destruktiv kontrol.

6.2.2.2. PE-rør med svejste samlinger

Krav om prøvesvejsninger, tilsyn og kontrol for PE-rør med svejste samlinger skal udføres i henhold til særlige bestemmelser fastsat af Direktoratet for Arbejdstilsynet

6.2.2.3. Kobberrør med loddede samlinger

  • a) Før arbejdet påbegyndes, skal de leverede materialer inspiceres, og det skal kontrolleres, at loddemidlet opfylder bestemmelserne i pkt.3.3.3.3. eller pkt. 3.7.3.3.
  • b) Forud for udførelse af loddearbejde skal der for gasinstallationer for dimensioner større end eller lig 22 mm udføres arbejdsprøver svarende til mindst 2 pr. type lodning i afhængighed af art og dimension, dog mindst 3 ialt.

Arbejdsprøverne skal udføres af den eller de personer, som skal udføre selve installationsarbejdet. Der må ikke være hengået mere end 3 mdr. mellem tilsvarende installationsarbejder for de pågældende personer. I modsat fald skal arbejdsprøverne udføres påny.

  • c) Arbejdsprøverne vurderes med en ikke-destruktiv metode og opskæres til vurdering af korrekt gennemlodning.

Resultatet meddeles gasleverandøren, som tillige afgør evt. tvivlstilfælde om acceptkriteriet for lodningen.

  • d) Efter installationsarbejdets udførelse skal samtlige udførte samlinger inspiceres.

6.2.2.4. Rørledninger med gevind-, flange eller kompressionssamlinger

  • a) Før arbejdet påbegyndes, skal de leverede rørmaterialer inkl. overgangs- eller kompressionsstykker vurderes, lige som det skal kontrolleres, at de krævede certifikater eller mærkning efter pkt. 3.3.2. og 3.7.2. er til stede.
  • b) Ved gevindsamlinger skal det visuelt kontrolleres, at samlingerne er korrekt udført.
  • c) Efter installationsarbejdets udførelse skal tilsynet inspicere samtlige udførte samlinger.

6.2.2.5. Leverede komponenter og armaturer

Før arbejdet med montering af komponenter og armaturer påbegyndes, skal alle dele kontrolleres og sammenholdes med de medfølgende godkendelser og certifikater.

I forbindelse med montering af komponenter og armaturer skal disses placering i installationen noteres på tegning eller diagram over installationen.

6.2.3. Kontrol af overfladebeskyttelsen ved jordledninger

6.2.3.1 Overfladebeskyttelsen på jordledninger skal konkontrolleres ved hjælp af prøve for elektrisk gennemslag.

Den anvendte prøvespænding skal være 15.000 Volt.

Gennemslag må ikke forekomme.

6.2.3.2 Kontrollen udføres inden tildækning af ledningssystemet.

6.3. Trykprøvning

6.3.1. Generelt

  • a) Enhver ledningsstrækning af klasse 16 skal trykprøves samlet i henhold til bestemmelser i dette afsnit.

Den samlede trykprøve kan dog udelades såfremt,

- det er dokumenteret, at alle enkeltkomponenter, inkl. rørledningsstykker, på forhånd er trykprøvet op til 1,5 gange driftstrykket og

- alle montagesvejsninger er røntgenkontrolleret og fundet i orden jævnfør pkt. 6.2.2.1.

  • b) Trykprøvning af installationer skal udføres med væske og skal være overvåget af gasleverandøren.
  • c) Trykprøvning skal gennemføres med minimum risiko for person- og materielskade.

Kun personer, som er nødvendige ved prøvens gennemførelse, må være til stede i prøveområdet.

  • d) Ventiler og haner skal være i halv åben position.
  • e) Trykprøve må ikke foretages op mod et gasfyldt system med kun en ventil som afspærring.
  • f) Følsomt måleudstyr kan afbrydes under prøven under forudsætning af, at det er dokumenteret, at de trykbærende dele opfylder prøvekravet. Impuls- eller måleledninger skal dog i alle tilfælde trykprøves.
  • g) For at beskytte den korrekte funktion og fabriksindstilling kan trykregulatorer og kontrolventiler m.m. udelades fra trykprøvning ved demontering eller afblænding under forudsætning af, at det er dokumenteret, at tilsvarende trykprøvning er udført som produktionskontrol.

I modsat fald må komponenterne prøves individuelt.

6.3.2. Prøvetryk

  • a) For stikledninger frem til forbrugerens gastryksreguleringsenhed skal trykprøven udføres i henhold til gældende bestemmelser for distributionssystemer.

b)For ledningssystemer efter en gastryksreguleringsenhed på installationen skal prøvetrykket udgøre mindst 1,5 x det højeste indstillingstryk af sikkerhedsindretningerne imod overtryk. Gasleverandøren kan dog kræve højere prøvetryk.

6.3.3. Prøvetid

  • a) Prøvetiden skal mindst udgøre 1 time, idet gasleverandøren kan kræve længere prøvetid.
  • b) Trykprøven afsluttes først efter aftale med gasleverandørens personale på stedet.

6.3.4. Prøvemetode

  • a) Prøvemetoden inkl. prøveapparater skal være forhåndsgodkendt af gasleverandøren og være baseret på registrering af eventuelle tryktab.

Prøvetrykket skal aflæses ved start og afslutning af prøvetiden og indføres i prøveprotokollen.

Højdeforskellen i installationen skal iagttages, idet trykmåling foretages ved det højeste punkt.

  • b) Under prøven må der ikke registreres trykfald over de tolerancer, som prøveudstyret betinger.
  • c) Efter afprøvning skal gasledningssystemet omhyggeligt tørres.

6.4. Tæthedsprøvning

6.4.1. Generelt

  • a) Enhver ledninsstrækning skal inden ibrugtagning tæthedsprøves jævnfør bestemmelser i dette afsnit.
  • b) Tæthedsprøven skal udføres med kvælstof eller tør luft og skal overvåges af gasleverandøren.

I forbindelse med mindre reparationsarbejder kan korte ledningsstrækninger samt brænderens armaturgruppe dog tæthedsprøves med gas ved det forekomne driftstryk.

  • c) Inden prøven skal rørsystemet være gennemgået for evt. løse samlinger o. lign., og der skal være foretaget en effektiv afspærring mod tilgrænsede installationer, der ikke omfattes af tæthedsprøven.

Ved tæthedsprøvning skal alt følsomt udstyr, som er blevet fjernet ved trykprøvning genmonteres.

  • d) Ledninger i jord, bortset fra samlinger, skal være tildækket.
  • e) Konstaterede lækager skal udbedres, hvorefter ny tæthedsprøve skal foretages.

6.4.2. Ledninger i jord og over terræn samt gastrykreguleringsenheden

  • a) Ledninger i jord frem til gastrykreguleringsenheden skal tæthedsprøves med et tryk på 1,1 gange det maksimalt tilladelige driftstryk.

Gasleverandøren kan dog foreskrive højere tryk.

  • b) Prøvemetoden skal bestå af en kombination af vurdering af eventuelle trykfald og opsøgning af utætheder med sæbevand eller lignende ved overpensling af alle samlinger.
  • c) Prøvetiden skal udgøre en så lang periode i relation til prøveudstyrets udformning, at korrekt inspektion kan gennemføres efter stabilisering af prøven.
  • d) Under prøven må der ikke forekomme trykfald over de ved prøven fastsatte tolerancer, ligesom en nøje visuel kontrol med de overpenslede samlinger ikke må afsløre tegn på lækage.
  • e) Den i bilag 6 angivne differenstrykmetode kan anvendes ved jordledninger.
  • f) For gasledninger af PE henvises tillige til DS 443 »Gasledninger af PE i jord«.
  • g) Ledninger over terræn og gastrykreguleringsenheden skal tæthedsprøves i forbindelse med tæthedsprøvning af jordledninger, eller ved særskilte prøver.

I sidstnævnte tilfælde skal prøvetrykket udgøre 1,1 gange det maksimalt tilladelige driftstryk.

Alle tilgængelige samlinger over jord skal overpensles med sæbevand eller lignende.

6.4.3. Ledninger i bygninger

  • a) Ledninger i bygninger frem til armaturgruppen ved brænderanlægget skal tæthedsprøves med et tryk på 1,1 gange det maksimalt tilladelige driftstryk dog mindst 150 mbar.

Gasleverandøren kan dog tillade et prøvetryk ned til 50 mbar, hvis konkrete forhold taler herfor.

  • b) Prøvemetoden skal bestå af en vurdering af evt. trykfald, samt opsøgning af utætheder med sæbevand eller lignende ved overpensling af alle tilgængelige samlinger og steder med risiko for utætheder.
  • c) Prøvetiden skal udgøre en så lang periode, at korrekt inspektion kan gennemføres.
  • d) Under prøven må der ikke registreres trykfald over de tolerancer, som prøveudstyret betinger, ligesom en nøje visuel kontrol med de overpenslede samlinger ikke må afsløre tegn på lækage.
  • e) Den i bilag 8 angivne prøveprocedure kan anvendes ved større ledningsstrækninger.
  • f) Ved tæthedsprøvning af evt. regulatorer på ledningssystemet skal prøvetrykket afpasses efter aktiveringstrykket for de monterede sikkerhedsindretninger imod overtryk.

6.4.4. Brænderanlægget

  • a) Armaturgruppen ved brænderanlæg skal tæthedsprøves med 1,1 gange det maksimale driftstryk, dog mindst 150 mbar, så langt frem imod brænderåbning som muligt. Der skal under prøven monteres en blindflange eller anden afblænding umiddelbart før indgang til brænderen.

Efter demontering af afblændingen skal monteringssamlingen tæthedsprøves.

  • b) De gasførende dele i selve gasbrænderen skal være tæthedsprøvet af fabrikanten, idet gasleverandøren i tilfælde af manglende dokumentation for denne prøve kan kræve prøven udført i forbindelse med installation.

Prøven for ydre tæthed udføres ved overpensling af alle samlinger med sæbevand eller ved anvendelse af lækagesøger.

Under prøven må der ikke forekomme tegn på utætheder.

Prøve for indre tæthed udføres i forbindelse med indreguleringen som anført i pkt. 6.7.2.

  • c) For brændere og ledningsanlæg med automatisk tæthedskontrol skal der foretages afprøvning af systemets funktion.

6.5. Udskylning og ibrugtagning af ledningsanlægget

6.5.1. Generelt

  • a) Ved ibrugtagning af ledningsanlæg inkl. forbrugerens gastrykreguleringsenhed, skal det sikres, at fremføring af gas til de tilsluttede brænderanlæg sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gasleverandørens anvisninger.
  • b) Ved selve arbejdsoperationen må der på intet tidspunkt optræde risiko for brand eller eksplosion.

Udskylning af systemet skal ske til det fri.

6.5.2. Udskylning af ledningsanlægget

Udskylning af ledningsstrækninger skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ved større ledningsstrækninger skal der tilsættes kvælstof eller anden inaktiv gas til hel eller delvis udskylning af luft, før der tilsættes gas.

Hvor der kan optræde eksplosive gas/luftblandinger i rørsystemet skal der sikres en gashastighed ved udskylningspunktet, som umuliggør evt. flammetilbageslag.

Proceduren ved udskylning af større ledningsstrækninger skal godkendes af gasleverandøren.

6.6. Indregulering af regulatorer og sikkerhedsindretninger

Gastryksreguleringsenheden, herunder specielt driftsregulatoren og sikringskomponenterne imod overtryk skal indreguleres i overensstemmelse med projektgodkendelsen.

Aktiveringstrykket for overtrykssikringer skal fastsættes således, at pkt. 3.2.4.4. og 3.2.4.5. opfyldes.

6.7. Indregulering af brænderanlæg

6.7.1. Generelt

  • a) Brænderanlæg med tilhørende armaturgruppe skal afprøves for tæthed og korrekt funktion, således at det kontrolleres,

- at forbrændingen er acceptabel inden for det af sikkerhedskomponenterne fastsatte variationsområde

- at brænderanlæggets sikkerhedsautomatik fungerer tilfredsstillende.

  • b) Ud over kravene i nærværende pkt. henvises til afprøvningskravene i de specielle bestemmelser for brænderanlæg under Gasreglementets, afsnit C.

6.7.2. Indre tæthed

  • a) For anlæg uden automatisk tæthedskontrol tæthedsprøves armaturrækken fra afspærringsventil til den sidste gasventil før brænderen med 150 mbar ved klasse 0,1 og 1,5 bar ved klasse 1.

Efter 5 minutters stabilisering må der ikke konstateres tryktab i en efterfølgende 5 minutters periode.

  • b) For anlæg med automatisk tæthedskontrol kræves ikke særskilt afprøvning for indre tæthed ud over afprøvning af funktionen af den automatiske tæthedskontrol.

6.7.3. Styre-og sikkerhedsautomatik

  • a) Enhver funktion i styre- og sikkerhedsautomatikken på det enkelte brænderanlæg og/eller kombinerede brænderanlæg afprøves ved start og ved de forekomne driftsforhold.
  • b) Indgående termo- eller pressostater, samt gastryks- og lufttrykssikringer afprøves og indreguleres således, at forbrændingsforholdene, jævnfør pkt. 6.7.5. er tilfredsstillende inden for rammerne af de indstillede aktiveringstryk.
  • c) Sikkerhedsautomatikkens funktion ved strømsvigt kontrolleres, lige som sikkerhedstiderne ved flammeudfald i start- eller driftsfasen kontrolleres i overensstemmelse med de opgivne specifikationer.

6.7.4. Indregulering af anlæggets nominelle belastning

  • a) Driftsbelastningen af anlægget bestemmes ud fra den målte gennemstrømning V (m3/h) og øvre brændværdi Hø i normaltilstanden (MJ/m3) ved

Q = f x V x Ho

hvor

  

     Bo + Pg    273  

 f = -------   -----  

       1013    273 + tg  

Bo = barometerstanden (mbar)

Pg = gastryk ved målingen (mbar)

tg = gastemperaturen ved måleren ( graderC)

  • b) Det kontrolleres, at den målte belastning svarer til projektets angivelser, og at brænderens belastning ikke overskrider den maksimalt tilladelige belastning for tilsluttede kedler eller ovne.

6.7.5. Forbrænding

  • a) Hvor industrielle processer ikke kræver specielle forbrændingsforhold, skal forbrændingen forløbe fuldstændig, således at CO-indholdet i den ufortyndede røggas ikke overstiger 0,05 pct. ved det foreskrevne luftoverskud ved alle belastningstrin, idet
      
    
     COufortyndet = COmålt x CO2 max  
    
                             --------  
    
                             CO2 målt  
    
    
  • b) Forbrændingen skal under alle forhold være sodfri.
  • c) Ved antændelse og drift skal forbrændingen forløbe jævnt og stabilt uden skadelige eller unormale trykstød og uden pulsationer.

6.7.6. Måling af røgtemperatur og røgtab fra gasfyrede kedler til opvarmningsformål

  • a) Ved gasfyrede kedelanlæg til opvarmningsformål skal røgtabet beregnes ud fra bilag 9.

Målingerne af røggassen skal foretages ved det i bilag 9 viste standardiserede målepunkt.

  • b) I henhold til Bygningsreglementet må røgtemperaturen ikke overstige 250 graderC og røgtabet skal være mindre end 12 pct.

6.8. Afprøvning af evt. supplerende sikkerhedsforanstaltninger

Ved montering af automatisk tæthedskontrol, automatisk gasalarmeringsanlæg eller forøget mekanisk udsugning som supplerende sikkerhedsforanstaltning, jævnfør pkt. 4.5.1., skal disse afprøves for korrekt funktion, jævnfør bestemmelserne i pkt. 4.5.2., 4.5.3. og 4.5.4.

6.9. Kontrol af den overordnede sikkerhed ved gasinstallationer

6.9.1 Umiddelbart efter færdiggørelse af installationsarbejdet, og eventuelt i flere etaper, skal gasleverandøren ved besigtigelse af installationen generelt vurdere kvaliteten af det udførte arbejde, og om installationen er udført i henhold til nærværende regelsæt og gasleverandørens instrukser i forbindelse med den udfærdigede projektgodkendelse.

6.2.9 For ledningsanlægget skal gasleverandøren kontrollere

- om gasinstallationen er udført i overensstemmelse med de godkendte tegninger

- om rør og komponenter er leveret i overensstemmelse med projektgodkendelsen

- omfanget og udførelsen af understøtningerne

- omfanget og anvendelsen af supplerende sikringsforanstaltninger imod mekaniske påvirkninger

- udførelsen og placeringen af afblæsningsledninger

- tilstrækkelig afstand til andre ledningskonstruktioner

- konklusionen på de udførte kontroloperationer, jævnfør pkt. 6.2.2. og 6.2.3.

- den fornødne jorddækning ved stikledninger eller andre jordledninger.

6.9.3 For brænderanlægget skal gasleverandøren kontrollere

- om der forefindes det korrekte sikkerhedsudstyr på selve gasbrænderen

- om ventilationsforholdene i opstillingsrummet er korrekte

- om funktionen af aftræksforholdene er konstateret i orden

- om der findes fornødne prøverapporter til dokumentation af brænderanlæggenes korrekte funktion, inkl. afprøvning af samtlige sikkerhedskomponenter samt evt. supplerende sikkerhedsforanstaltninger.

6.9.4 For den samlede installation skal gasleverandøren kontrollere, om driftspersonalet har modtaget den fornødne instruktion om anlægget i henhold til den godkendte drifts- og vedligeholdelsesplan.

7. Drift og vedligeholdelse

7.1. Generelle bestemmelser

7.1.1 Ejeren (brugeren) af en gasinstallation er ansvarlig for, at gasinstallationen drives og vedligeholdes i henhold til kravene i nærværende kapitel.

7.1.2 Eftersyn af en gasinstallation skal normalt gentages med intervaller, som angivet i tabel 34.

I drifts- og vedligeholdelsesplanen for de enkelte anlæg skal de konkrete eftersynsintervaller angives.

  

 Anlægstype                                       Antal  

                                                  eftersyn om året  

 Kedelanlæg  

 Belastninger  

          135- 300 kW                                     1  

          300-1000 kW                                     2  

 større end   1000 kW                                     2-4*  

 Andre varmeanlæg  

 i industri eller erhverv                                 2  

 Procesanlæg i industrien                                 2-4  

*Afhængig af det omgivende miljø, produktionstid, anlæggets kompleksitet m.m.

Tabel 34

7.1.3 Arbejde på gasledninger, inkl. gasfyldte ledninger skal udføres i henhold til Arbejdstilsynets forskrifter. I bilag 1 er der som vejledning angivet en nærmere beskrivelse af »Sikkerhedsregler for forbrugerinstallationer«.

7.1.4 Ved gasinstallationer, der forsynes med ikke-odoriseret gas, skal omfanget af de nødvendige tilsynsforanstaltninger skærpes i overensstemmelse med specielle retningslinier, udarbejdet af DGP.

7.1.5 Alle resultater fra inspektioner og vedligeholdelse iøvrigt skal protokolleres i installationsrapporten, jævnfør pkt. 2.1.2.

7.2. Drifts- og vedligeholdelsesplan

7.2.1 Enhver gasinstallation skal drives og inspiceres i henhold til en udarbejdet drifts- og vedligeholdelsesplan, der skal godkendes af gasleverandøren.

7.2.2 Klare instruktioner for drift og vedligeholdelse samt den i pkt. 2.1.2. omhandlede installationsrapport skal være tilgængelige for det ansvarlige personale.

7.2.3 Den periodiske vedligeholdelse af komponenter skal fortrinsvis bygge på

- indhøstede erfaringer

- fabrikantens anvisninger

- regelmæssig inspektion.

Vedligeholdelsen skal foregå såvel i drifts- som i stilstandsperioder.

7.2.4 Enhver kontrol og inspektion skal protokolleres og indgå i installationsrapporten.

7.3. Periodiske tilsynsforanstaltninger ved ledningsanlægget

7.3.1. Visuel inspektion

7.3.1.1 Visuel inspektion af ledningsanlægget skal udføres ved hvert tilsyn og specielt være rettet imod følgende forhold:

- Lækager ved stik- og jordledninger

- Stikkets indføring i bygning og forbrugerens gastryksreguleringsenhed.

- Tilstanden af beskyttelsen imod korrosion

- Mekaniske beskadigelser eller risikoen for sådanne

- Tilgængeligheden af hovedhanen og andre afspærringsventiler

- Afgangstrykket fra de i installationen indgående regulatorer

- Tilstanden af fleksible forbindelser og gastilslutningen til brænderanlægget

- Ledningsmarkeringers tydelighed

7.3.1.2 Den visuelle inspektion bør foretages i tilknytning til evt. nedlukninger af gasinstallationen, således at evt. reparationer kan foretages umiddelbart efter.

7.3.2. Tæthedsprøver

7.3.2.1 Tæthedsprøver skal normalt foretages en gang om året ved anvendelse af lækagesøger eller ved afsæbning af kritiske samlinger eller samlinger placeret på vanskeligt tilgængelige steder, såsom ingeniørgange, brønde o. lign.

7.3.2.2 Ledninger i bygninger inkl. evt. regulatorer skal i forbindelse med hovedeftersyn af anlæg eller efter længere varende driftsstop tæthedsprøves i henhold til pkt. 6.3.2. inden opstart af anlæg.

7.3.3. Inspektion af hovedhane, afspærringsventiler og forbrugerens gastrykreguleringsenhed

7.3.3.1 Hovedhanen og samtlige afspærringsventiler skal inspiceres mindst en gang om året, idet funktionen afprøves ved hel eller delvis lukning i afhængighed af mulighederne og konsekvenserne for gasafbrydelse.

7.3.3.2 Gastryksreguleringsenheden skal inspiceres mindst en gang om året, idet de indgående komponenter underkastes de prøver, som komponentleverandøren foreskriver.

Følgende operationer skal mindst udføres:

  • a) Indreguleringskontrol

Funktionsprøver udføres på linie med indreguleringsoperationer ved ibrugtagning til sikring af korrekte indstillings- og aktiveringstryk.

  • b) Kontrol af indre tæthed

Følgende komponenter skal undersøges for tæthed:

- trykregulatorer (speciel opmærksomhed skal henledes på lukketrykket)

- overvågningsregulatorer

- sikkerhedsafspærrings- og sikkerhedsaflastningsventiler

  • c) Kontrol af filtre og væskeudskillere

Kontrol af filtre og væskeudskillere bør ligeledes udføres efter ca. 1 måneds drift af nye anlæg.

7.3.4. Inspektion af det katodiske beskyttelsesanlæg

Det katodiske beskyttelsesanlæg skal inspiceres en gang om året, idet den beskyttelsesstrøm og -spændingkontrolleres.

7.4. Periodiske tilsynsforanstaltninger ved brænderanlægget

7.4.1. Generelt

7.4.1.1 Brænderanlægget med tilhørende armaturgruppe skal visuelt inspiceres med periodiske intervaller, jævnfør tabel 29.

7.4.1.2 Armaturgruppen skal visuelt inspiceres og tæthedsprøves ved hvert eftersyn.

7.4.2. Visuel inspektion

7.4.2.1 Visuel inspektion af brænderanlægget skal specielt være rettet imod følgende forhold

- selve gasbrænderens og hvis muligt flammebilledet

- reguleringsarrangementet for gas/luft volumenforholdet ved gas/luftbrændere

- ventilations- og aftrækssystemet, herunder trækstabiliteten og røgspjæld.

7.4.2.2 Den visuelle inspektion bør foretages i tilknytning til evt. nedlukninger af gasinstallationen, således at evt. reparationer kan foretages umiddelbart efter.

7.4.3. Funktionsprøver

7.4.3.1 Følgende korrekte funktionstilstande skal kontrolleres ved hvert andet eftersyn:

- tændingssystemet

- forbrændingskvalitet

- trykvagter

- sikkerhedsafblæsningsventiler

- tilsluttede begrænserorganer

- evt. supplerende trykvagter i røgtrækket eller i fyrboksen

- signallamper

7.4.3.2 Følgende korrekte funktionstilstande skal kontrolleres ved hvert eftersyn:

- flammekontrollen

- tæthedskontrollen

- sikkerhedstiderne ved automatikken.

7.4.3.3 Funktionsprøverne i henhold til pkt. 7.4.3.1. og 7.4.3.2. skal tilrettelægges i samarbejde med ejer/bruger, således at der tages hensyn til aktuelle driftsforhold.

7.5. Nødplan

7.5.1 For gasinstallationer med belastninger over 1 MW skal der udarbejdes en nødplan, der skal fremsendes til de lokale brandmyndigheder og være kendt af det ansvarlige driftspersonale.

7.5.2 Nødplanen skal mindst indeholde informationer om

- placering af gastryksreguleringsenheder, hovedhaner og afspærringsmuligheder iøvrigt

- placering af håndildslukkere og evt. overrislingsanlæg

- navne og telefonnumre på de ansvarlige ledere samt lokale myndigheder.

8. Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

8.1. Straffebestemmelser

8.1.1. Overtrædelse af bestemmelserne i dette Gasreglement afsnit B-4 straffes med bøde.

8.1.2 For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar, jfr. § 19, stk. 3 i Lov nr. 250 af 8. juni 1978.

8.1.3 Forældelsesfristen for strafansvar er 10 år, jfr. § 19, stk. 4 i Lov nr. 250 af 8. juni 1978.

8.2. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Dette Gasreglement, afsnit B-4 træder i kraft den 1. december 1984 med de modifikationer, der fremgår af pkt. 8.3.

8.3. Overgangsbestemmelser

8.3.1 I det omfang der i dette reglement refereres til specielle bestemmelser i Gasreglementets afsnit B og C, som endnu ikke er trådt i kraft, træder de nævnte bestemmelser i dette reglement i kraft på ikrafttrædelsestidspunktet for de pågældende specielle bestemmelser.

8.3.2 Ikrafttrædelsen af bestemmelsen i pkt. 6.1.5. om særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg fastsættes senere ved bekendtgørelse fra Ministeriet for offentlige arbejder.

8.3.3 For eksisterende F-gasanlæg skal bestemmelserne om sikkerhedsindretninger imod overtryk i pkt. 3.2. være opfyldt før 1. januar 1990.

8.3.4 For alle eksisterende anlæg, omfattet af gyldighedsområdet for dette reglement, skal gasleverandøren inden 1. december 1987 udarbejde en sikkerhedsvurdering af anlægget på basis af bestemmelserne i reglementet og foranledige installationerne ændret efter nærmere anvisning fra DGP.

8.3.5 For alle eksisterende anlæg, skal ejeren (brugeren) inden 1. december 1985 fremsende en drifts- og vedligeholdelsesplan i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 7 til gasleverandørens godkendelse.

Gasleverandørens godkendelse skal foreligge inden 1. januar 1986.

Bilag 1: Sikkerhedsregler for arbejde med gasinstallationer

Som vejledning henvises til de af Dansk Gasteknisk Forening udarbejdede sikkerhedsregler, der forventes publiceret i 1985.

Bilag 2: Krav til svejsecertifikater

Krav til svejsecertifikater

1. Lysbuesvejsning

Skærpet certifikat i hjenhold til DS 322, udfærdiget på basis af udførte arbejdsprøver, som beskrevet ved følgende i henhold til standarden.

Svejsemetode: Lysbuesvejsning med beklædte elektroder. Evt. andre metoder skal aftales særskilt med gasleverandøren.

Svejsefuge: V-fuge, fuldt gennemsvejset fra een side.

Prøveemner: Godstykkelse 5 mm.

Rørdiameter: 100-150 mm.

Type og svejsestilling: 2/5R eller 6R

Materialegruppe: Ulegeret stål eller legeret stål.

2. Gassvejsning

Certifikat i henhold til DS 320.5, udfærdiget på basis af udførte arbejdsprøver, som beskrevet ved følgende i henhold til standarden.

Svejsemetode: Autogensvejsning til særlig rørsvejseprøve.

Svejsestilling: Vanskelig tilgængelig.

Da der i henhold til dette reglements afsnit 6.2.2.1. stilles krav om, at svejsearbejdet skal overholde røntgenkarakter 3-4 i henhold til IIW-skala, tilrådes det udover prøverne under DS 320.5 at lade arbejdsprøvernes kvalitet kontrollere ved en røntgenanalyse af svejsesømmene.

Bilag 3: Kurver over forholdet mellem gashastighed og gasflow

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 4: Beregning af minimal rørdiameter under hensyn til tilladeligt tryktab og gashastighed

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 5: Eksempler på checkliste ved kontrol, afprøvning og ibrugtagning af gasinstallationer

Note under udarbejdelse

Bilag 6: Tæthedsprøve ved differenstrykmetode

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 7: Tæthedsprøve af rørledninger i bygninger

Note under udarbejdelse

Bilag 8: Drifts- og vedligelsesrapporter

En drifts- og vedligeholdelsesplan skal udformes individuelt til den konkrete installation og skal omfatte følgende forhold:

- Beskrivelse af driftsoperationerne, herunder afklaring af de fornødne personalekvalifikationer

- Periodiske tilsynsforanstaltninger ved ledningsanlægget.

- Periodiske tilsynsforanstaltninger ved brænderanlægget.

En beskrivelse af driftsoperationerne ved en gasinstallation, herunder hvilke personer, der betjener gasbrænderanlægget, samt i hvilket omfang disse personer kan forestå de krævede tilsynsforanstaltninger, vil afhænge af den konkrete anlægstype samt personalets gastekniske viden.

Med hensyn til driftspersonalets gastekniske viden skelnes mellem 5 niveauer:

Niveau 1: Personer med autorisation til indregulering af brænderanlæg, jfr. Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 94 af 13. marts 1985.

Niveau 2: Uddannede kedelpassere og varmemestre med relevant faglig baggrund, som har gennemgået en af DGP godkendt udvidet gasteknisk efteruddannelse.

Niveau 3: Uddannede kedelpassere og varmemestre, der har gennemgået en af DGP godkendt gasteknisk efteruddannelse.

Niveau 4: Personer, der udfører driftsoperationer og tilsynsopgaver ved brænderanlæg med en generel gasteknisk efteruddannelse eller en gasteknisk viden, der er opnået ved intern uddannelse.

Niveau 5: Personer, f.eks. viceværter og pedeller, uden gasteknisk viden.

Vedlagte 6 vejledninger over drifts- og vedligeholdelsesplaner er udformet til brug ved udarbejdelse af de konkrete drifts- og vedligeholdelsesplaner.

Vejledningerne illustrerer dels omfanget af tilsynsforanstaltninger ved brænderanlægget, dels de arbejdsoperationer, som driftspersonalet i afhængighed af den uddannelsesmæssige kompetance kan udføre.

En skematisk oversigt er tillige angivet i følgende skema:

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 1:

Gasblæseluftbrænder på kedelanlæg, hvor driftspersonalet består af en vicevært, pedel eller lignende uden nogen uddannelse vedrørende gasfyring, der regelmæssigt tilser anlægget.

Det forudsættes, at der er tilkaldeservice til en brænderleverandør eller et servicefirma, der har en person ansat med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør).

Indhold:

1. Driftspersonalets rutiner

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af anlægget af autoriseret montør

1. Driftspersonalets rutiner

1.1. Generelt

Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved overvågning af anlægget, idet følgende rutiner indgår:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

- start af anlæg, der er indreguleret

- omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

- visuelt eftersyn af kedlen

1.2. Aflæsning af gasforbrug, timetæller og gastryk

Normalt en gang hver uge, hvor anlægget er i drift, eller mindst en gang om måneden ved varierende drift, skal viceværten aflæse gasforbruget, evt. timetælleren og gastrykket på aflæsningstidspunktet under drift.

Ifald gastrykket er højere eller lavere end det tilladelige, skal en autoriseret montør kontaktes.

Ethvert indgreb i installationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Dog kan en autoriseret montør foretage udskiftning af komponenter i forbindelse med armaturgruppen med tilsvarende komponenter.

1.3. Visuel gennemgang af installationen

I forbindelse med sit daglige arbejde og mindst en gang om ugen skal viceværten visuelt bedømme gasinstallationen, herunder specielt notere opståede beskadigelser på ledninger eller armaturer, funktionen af friskluftåbninger, evt. supplerende sikkerhedsudstyr samt at forbrændingsprodukter ikke trænger ud i opstillingsrummet.

Viceværten skal foranledige evt. defekter og afvigelser udbedret, idet autoriseret VVS-installatør skal tilkaldes i tilfælde af beskadigelser på ledningssystemet frem til brænderen.

Det forudsættes, at viceværten holder opstillingsrummet tilstrækkeligt rent således, at urenheder i forbrændingsluften ikke foranlediger fejlfunktioner.

1.4. Visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

I forbindelse med sit daglige arbejde og mindst en gang om-ugen skal viceværten bedømme gasbrænderens flammebillede, herunder brænderens stabilitet ved de forekommende driftsforhold samt under start.

Forekommer meget lysende flammer med tegn på soddannelse eller pulseringer i forbindelse med gasbrænderens start og drift eller tegn på dårligt virkende aftræk, skal en autoriseret montør øjeblikkeligt kontaktes.

1.5. Start af brænderanlæg, der er indreguleret

Alle brænderanlæg, der er indreguleret, kan umiddelbart startes og stoppes af viceværten.

Hvis der sker mere end en fejludkobling på brænderanlæg i forbindelse med opstarten, skal en autoriseret montør tilkaldes.

1.6. Omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

1.6.1. På kombinationsbrændere, hvor omskiftningen mellem et brændsel til et andet (eksempelvis olie til gas eller fra en gaskvalitet til en anden) er overvåget af automatikken, og hvor gasbrænderen er indreguleret, kan viceværten umiddelbart foretage omskiftninger, dog under hensyntagen til driftsforholdene.

Ved lange driftstider på olie bør kedlen samt blandeindretning på kombibrænderen renses af autoriseret montør.

1.6.2. Hvis der i forbindelse med omskiftninger konstateres driftsproblemer eller et behov for rensning af brænderhoved, skal en autoriseret montør tilkaldes.

1.7. Visuelt eftersyn af kedlen

Med regelmæssige mellemrum, bestemt af driftstiden, skal der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje samt forbrændingskammeret.

Dette kontrolarbejde må kun udføres af driftspersonalet, hvis der ikke sker indgreb ved gasbrænderen.

1.8. Driftsskema

Udførelse af aktiviteterne skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet skema.

1.9. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt i opstillingsrummet skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkeligt afbrydes og gasleverandøren eller en autoriseret VVS-installatør tilkaldes.

Hvis gasbrænderen er fejludkoblet ved indikation af rød lampe, kan viceværten prøve en genstart ved manuel genindkobling. Resulterer denne aktivitet i, at brænderen igen fejludkobler, skal en autoriseret montør tilkaldes.

Det er ikke tilladt at foretage indgreb i automatikken eller i indreguleringen.

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af anlægget af en autoriseret montør

2.1. Generelt

2.1.1. Den autoriserede montør skal udføre følgende arbejdsfunktioner:

- systematisk indregulering af brænderanlægget

- fejlfinding på anlægget

- eftersyn af gasinstallationer

- eftersyn af kedelanlæg, inkl. brænderens armaturgruppe

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- instruktion af driftspersonale

2.1.2. Indregulering samt eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 6 og kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4, idet eftersynsintervallerne for anlægget fastsættes til mindst een gang om året.

2.1.3. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

2.1.4. Den autoriserede montør må kun anvende korrekt justerede måleinstrumenter, eksempelvis trykmåler, temperaturmåler, O2-, CO2- og CO-målere.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

2.2. Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med anlæggets førstegangsibrugtagning samt efter udskiftning af vitale komponenter i brænderen eller i dennes styre- og sikkerhedsautomatik, skal der foretages en systematisk indregulering og opstart.

2.3. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelse på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik fejludkobler, eller hvor forbrændingen bliver meget ustabil, skal anlæggets funktion nøje gennemgås for at finde fejlbehæftede komponenter eller fejljusteringer.

2.4. Eftersyn af gasinstallationen inkl. regulatorarrangement

2.4.1. Visuel inspektion af installationen

Hele gasinstallationen, fra den udendørs anbragte gastryksreguleringsenhed eller ledningens indføring i bygning frem til brænderanlægget, gennemgås.

Evt. beskadigelser eller forringelser af gasinstallationen skal foranlediges udbedret.

2.4.2. Der foretages en tæthedsprøve af gasinstallationen ved driftstrykket ved overpensling af samlinger med skumdannende middel eller anvendelse af gasindikator.

Evt. utætheder foranlediges udbedret.

2.4.3. Der foretages en måling af installationstrykket og tilslutningstrykket for brænderens armaturgruppe.

Evt. uregelmæssigheder med installationstrykket meddeles gasleverandøren.

2.4.4. Afspærringsindretninger på installationen undersøges for korrekt funktion ved betjening fra åben til delvis lukket stilling.

Evt. foretages smøring af ventilen.

2.5. Eftersyn af kedelanlæg samt gasbrænderen, inkl. dennes armaturgruppe og sikkerhedsautomatik

2.5.1. Der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje, forbrændingskammeret samt røgkanaler og skorsten. Kedlens indre tæthed kontrolleres.

Evt. foranlediges fornøden rensning.

2.5.2. Gasbrænderen inspiceres og evt. adskilles, og tilstanden af brænderhoved, hvirvelskive og elektroder vurderes.

Luftkanalerne til brænderen inkl. forbrændingsluftblæser renses i fornødent omfang.

2.5.3. Der foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

2.5.4. Der foretages en tryktabsmåling over gasfiltret, og hvis der konstateres større tryktab over filtret end tilladeligt, demonteres dette og renses, hvorefter ny tæthedsprøve foretages.

2.5.5. Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere trykfald ved gasafbrydelse.

2.5.6. Gasmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.5.7. Luftmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.5.8. Der foretages kontrol af forskylletiden ved start og tændingsforløbets korrekte forløb.

2.5.9. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

2.5.10. Der foretages kontrol af sikkerhedstiden ved opstart og under drift.

2.5.11. For installationer med automatisk tæthedskontrol kontrolleres denne for korrekt funktion.

2.5.12. Der foretages kontrol og justering af gasmængden og evt. justering af lufttilførslen således, at forbrændingsforholdene og anlæggets fyringsøkonomi er i orden.

Røgtemperaturen, CO- og CO2-indholdet i røggassen noteres, og røgtabet udregnes.

2.6. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

2.6.1. Der foretages et eftersyn af friskluftåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretning i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsnings- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens korrekte funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

2.6.2. Fyrbokstrykket kontrolleres under hensyntagen til brænderbelastning.

Der foretages eller formidles fornøden rensning af kedlen.

2.7. Eftersynsskema

Udførelse af aktiviteterne skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet eftersynsskema.

2.8. Instruktion af driftspersonalet

Efter afsluttet tilsynsbesøg skal den autoriserede montør i fornødent omfang instruere viceværten eller pedellen om anlæggets korrekte funktion, samt om hvornår der skal tages kontakt til denne autoriserede montør ved uregelmæssigheder i driften.

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 2:

Gasblæseluftbrænder på større kedelanlæg, hvor driftspersonalet består af en uddannet kedelpasser eller varmemester (i det følgende betegnet »varmemesteren«), der har kursusbevis for at have gennemgået en af DGP godkendt efteruddannelse vedrørende gasfyring på større kedelanlæg.

Det forudsættes, at der er tilkaldeservice til brænderleverandør eller servicefirma, der har en person ansat med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør).

Indhold:

1. Driftspersonalets rutiner

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af autoriseret montør

1. Driftspersonalets rutiner

1.1. Generelt

1.1.1. Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved overvågning og styring af anlæggets drift samt udførelse af en række af de i Gasreglementets afsnit B-4 krævede eftersynsforanstaltninger.

Arbejdet omfatter følgende rutiner:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

- måling af røgtemperatur CO2 og CO og evt. justering af lufttilførslen

- start af anlæg, der er indreguleret

- omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

- visuelt eftersyn af kedlen

- kontrol af brænderanlæggets tæthed

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatik

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- rensning af filter og udskiftning af manometer

1.1.2. Alle grundlæggende indreguleringsfunktioner samt fejlfinding på anlægget skal udføres af en autoriseret montør.

Ethvert indgreb i installationen samt udskiftning af komponenter i brænderens armaturgruppe ud over rensning af filter og udskiftning af manometer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør i overensstemmelse med gasinstallationsrapporten.

Dog kan en autoriseret montør foretage udskiftning af komponenter i forbindelse med armaturgruppen med tilsvarende komponenter.

1.1.3. De under pkt. 1.1.1. nævnte eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4.

1.1.4. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

1.2. Aflæsning af gasforbruget, timetæller og gastrykket

Gasforbruget og evt. timetælleren og gastrykket aflæses i overensstemmelse med anlæggets driftsplan, normalt mindst en gang om ugen.

1.3. Visuelt tilsyn med gasinstallationen

I forbindelse med sit arbejde skal varmemesteren visuelt bedømme hele gasinstallationen, herunder specielt tegn på beskadigelser eller fejl i komponenterne, eller tilhørende udstyr.

Ventilations- og aftræksforholdene, herunder specielt friskluftsåbninger og tilstedeværelsen af kondens i skorsten eller kedelanlæg skal vurderes.

Det forudsættes, at driftspersonalet holder opstillingsrummet tilstrækkeligt rent således, at urenheder i forbrændingsluften ikke foranlediger fejlfunktioner.

1.4. Visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

Varmemesteren skal, som led i sit daglige arbejde, løbende bedømme gasbrænderens flammebillede, herunder brænderens stabilitet under start og ved de forekommende driftsforhold.

Forekommer pulsationer ved gasbrænderen eller voldsomt lysende flammer, skal en autoriseret montør tilkaldes.

Denne skal endvidere tilkaldes, såfremt der hersker tvivl om indstillingen af brænderen.

1.5. Beregning af luftoverskuddet og evt. justering af lufttilførslen til brænderen

Varmemesteren skal beregne luftoverskuddet på basis af CO2- eller O2-måling, samt ud fra oplysninger fra gasleverandøren om den maksimale CO2-pct. i røggassen.

Med udgangspunkt i et korrekt indreguleret anlæg, jfr. indreguleringsrapporten, kan varmemesteren foretage små justeringer af lufttilførslen.

Varmemesteren skal herved være i stand til at udføre en CO-måling og udregne det korrigerede CO-indhold i de tørre ufortyndede forbrændingsprodukter.

Det er en forudsætning, at varmemesteren har de fornødne korrekt justerede måleinstrumenter til måling af O2 eller CO2, CO og røgtemperatur.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

1.6. Start af brænderanlæg, der er indreguleret

Alle brænderanlæg, der er indreguleret af en autoriseret montør, kan umiddelbart startes og stoppes af varmemesteren.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget i forbindelse med starten, kan varmemesteren foretage genstartsforsøg, idet den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken overvåges.

1.7. Omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

1.7.1. På kombinationsbrændere, hvor omskiftningen mellem et brændsel til et andet (eksempelvis olie til gas eller fra en gaskvalitet til en anden) er overvåget af automatikken, og hvor gasbrænderen er indreguleret, kan varmemesteren umiddelbart foretage omskiftninger.

1.7.2. Ved overgang fra olie- til gasfyring eller mellem to gaskvaliteter skal der normalt efterfølgende foretages en kontrol af CO og CO2/O2, jfr. pkt. 1.5.

Hvis der i forbindelse med overgangen til gasfyring, eksempelvis efter lang brugstid på olie, konstateres et behov for rensning af brænderhoved, skal en autoriseret montør tilkaldes.

1.8. Visuelt eftersyn af kedlen

Med regelmæssige mellemrum, bestemt af driftstiden, skal der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje samt forbrændingskammeret.

Inspektion kan foretages i forbindelse med hovedeftersyn, hvor gasbrænderen er demonteret.

Det er ikke tilladt for varmemesteren selv at demontere gasbrænderen.

1.9. Kontrol af brænderanlæggets tæthed

Mindst hvert halve år skal der på gasarmaturrampen foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere trykfald ved gasafbrydelse.

1.10. Kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken

Mindst en gang hvert halve år skal varmemesteren udføre en systematisk kontrol, omfattende følgende:

1.10.1. Der foretages kontrol af forskylletiden ved opstart og tændingsforløbets korrekte gennemløb.

1.10.2. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles, hvis dette kan lade sig gøre uden indgreb i installationen.

1.10.3. Luftmangelsikringens og gasmangelsikringens funktion kontrolleres. For luftmangelsikringens vedkommende kun på de anlæg, hvor funktionskontrol kan lade sig gøre uden indgreb i installationen.

1.11. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

1.11.1. Der foretages eftersyn af friskluftåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretninger i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsnings- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

1.11.2. Trykket i fyrboksen kontrolleres under hensyntagen til brænderbelastningen.

Evt. foretages eller formidles fornøden rensning af kedlen.

1.12. Rensning af filter og udskiftning af manometre

Ifald tryktabet over filteret til brænderen er over det tilladelige, kan varmemesteren foretage en adskillelse af filtertoppen og udskifte filterindsatsen.

Hvis der er mistanke om ukorrekt manometervisning, kan varmemesteren udskifte dette under forudsætning af, at manometret er tilsluttet med selvlukkende afspærringshane.

Efter udskiftning af filterindsats eller manometre, skal der udføres en tæthedsprøve.

1.13. Drifts- og eftersynsskema

Til brug ved den løbende drift af anlægget samt de omhandlede eftersynsforanstaltninger, skal aktiviteterne protokolleres på et til anlægget udarbejdet skema.

1.14. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt eller aktivering af automatisk gasalarmeringssystemer skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkeligt lukkes og gasleverandøren eller autoriseret VVS-installatør tilkaldes.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget, kan varmemesteren foretage et genstartsforsøg.

Om fornødent må en autoriseret montør tilkaldes.

Det er ikke tilladt for varmemesteren at gribe ind i gasbrænderens styre- eller sikkerhedsautomatik.

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af autoriseret montør

2.1. Generelt

2.1.1. Den autoriserede montør skal udføre følgende arbejdsfunktioner:

- systematisk indregulering af brænderanlæg

- fejlfinding på brænderanlægget

- eftersyn af brænderanlæg

- kontrol og rensning af en kombinationsbrænder

- instruktion af varmemester

2.1.2. Indregulering samt eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 6 og kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4.

2.1.3. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

2.1.4. Den autoriserede montør må kun anvende korrekt justerede måleinstrumenter, eksempelvis trykmåler, temperaturmåler, O2-, CO2- og CO-målere.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

2.2. Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med anlæggets førstegangsibrugtagning samt efter udskiftning af vitale komponenter i brænderen eller i dennes styre- eller sikkerhedsautomatik, skal der foretages en systematisk indregulering og opstart.

2.3. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelser på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik udkobler, eller hvor forbrændingen bliver ustabil, skal anlæggets funktioner nøje gennemgås for at finde fejlbehæftede komponenter eller fejljusteringer.

2.4. Eftersyn af brænderanlæg

2.4.1. Mindst en gang hvert halve år skal en autoriseret montør foretage et systematisk eftersyn af brænderanlægget, herunder vurdere de af varmemesteren udførte eftersynsforanstaltninger vedrørende:

- kontrol af brænderanlæggets tæthed

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatik

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

2.4.2. Der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje, forbrændingskammeret samt røgkanaler og skorsten.

Kedlens tæthed kontrolleres.

Evt. foranlediges fornøden rensning.

2.4.3. Gasbrænderen inspiceres og evt. adskilles, og tilstanden af brænderhoved, hvirvelskive og elektroder vurderes.

Luftkanalerne til brænderen inkl. forbrændingsluftblæser renses i fornødent omfang.

2.4.4. Der foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

2.4.5. Der foretages en tryktabsmåling over gasfilteret, og hvis der konstateres større tryktab over filteret end tilladeligt, demonteres dette og renses, hvorefter ny tæthedsprøve foretages.

2.4.6. Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere trykfald ved gasafbrydelse.

2.4.7. Gasmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.4.8. Luftmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.4.9. Der foretages kontrol af forskylletiden ved start og tændingsforløbets korrekte forløb.

2.4.10. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

2.4.11. Der foretages kontrol af sikkerhedstiden ved start og under drift.

2.4.12. For installationer med automatisk tæthedskontrol kontrolleres denne for korrekt funktion.

2.4.13. Der foretages kontrol og justering af gasmængden og evt. justering af lufttilførslen således, at forbrændingsforholdene og anlæggets fyringsøkonomi er i orden.

Røgtemperaturen, CO- og CO2-indholdet i røggassen noteres, og røgtabet udregnes.

2.5. Kontrol og rensning af en kombinationsbrænder

Hvor der opstår behov for kontrol og rensning af en kombinationsbrænder, eksempelvis ved overgang til gasfyring, skal der efterfølgende foretages en systematisk indregulering af brænderanlægget.

2.6. Eftersynsskema

Udførelse af aktiviteterne skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet eftersynsskema.

2.7. Instruktion af varmemester

Den autoriserede montør skal i forbindelse med førstegangsibrugtagning og ved alle andre besøg instruere varmemesteren i drifts- og vedligeholdelsesplanens omtalte driftsrutiner, herunder hvornår der skal tages kontakt til en autoriseret montør.

»Sikkerhedsregler for arbejde med gasinstallationer« skal udleveres til varmemesteren, der yderligere skal instrueres i nedlukning af installationen i tilfælde af gaslugt.

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 3:

Gasblæseluftbrænder på kedelanlæg, hvor det forudsættes, at driftspersonalet består af en faguddannet kedelpasser, der har kursusbevis for at have gennemgået en af DGP godkendt efteruddannelse vedrørende gasfyring på større kedelanlæg.

Det forudsættes, at der er tilkaldeservice til en brænderleverandør eller servicefirma, der har personer ansat med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør).

Indhold:

1. Driftspersonalets rutiner

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af autoriseret montør

1. Driftspersonalets rutiner

1.1. Generelt

1.1.1. Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved overvågning og styring af anlæggets drift samt udførelse af en række af de i Gasreglementets afsnit B-4 krævede eftersynsforanstaltninger.

Arbejdet omfatter følgende rutiner:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

- måling af røgtemperaturer CO2 og CO og evt. justering af lufttilførselen

- start af anlæg, der er indreguleret

- omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

- visuelt eftersyn af kedlen

- kontrol og rensning af luftkanaler samt forbrændingsluftblæser

- kontrol og rensning af brænderen

- kontrol af brænderanlæggets tæthed

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatik

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- rensning af filter og udskiftning af manometer

1.1.2. Alle grundlæggende indreguleringsfunktioner samt fejlfinding på anlægget skal udføres af en autoriseret montør.

Ethvert indgreb i installationen samt udskiftning af komponenter i brænderens armaturgruppe bortset fra de ovenfor nævnte renseoperationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør i overensstemmelse med gasinstallationsrapporten.

Dog kan en autoriseret montør foretage udskiftning af komponenter i forbindelse med armaturgruppen med tilsvarende komponenter.

1.1.3. De under pkt. 1.1.1. nævnte eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4.

1.1.4. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

1.2. Aflæsning af gasforbruget, timetæller og gastrykket

Gasforbruget og evt. timetælleren og gastrykket aflæses i overensstemmelse med anlæggets driftsplan, normalt mindst en gang om ugen.

1.3. Visuelt tilsyn med gasinstallationen

I forbindelse med sit arbejde, skal kedelpasseren visuelt bedømme hele gasinstallationen, herunder specielt tegn på beskadigelser eller fejl i komponenterne, eller tilhørende udstyr.

Ventilations- og aftræksforholdene, herunder specielt friskluftsåbninger kontrolleres.

Skorsten eller kedelanlæg skal undersøges for evt. tilstedeværelse af kondens.

Det forventes, at driftspersonalet holder opstillingsrummet tilstrækkeligt rent, således at urenheder i forbrændingsluften ikke foranlediger fejlfunktioner.

1.4. Visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

Kedelpasseren skal, som led i sit daglige arbejde, løbende bedømme gasbrænderens flammebillede, herunder brænderens stabilitet under opstart og ved de forekommende driftsforhold.

Forekommer pulsationer ved gasbrænderen eller unormalt lysende flammer, skal en autoriseret montør tilkaldes.

Denne skal endvidere tilkaldes, såfremt der hersker tvivl om indstillingen af brænderen.

1.5. Beregning af luftoverskuddet og evt. justering af lufttilførselen til brænderen

Kedelpasseren skal beregne luftoverskuddet på basis af CO2- eller O2-måling, samt ud fra oplysninger fra gasleverandøren om den maksimale CO2-pct.i røggassen.

Med udgangspunkt i et korrekt indreguleret anlæg, jævnfør indreguleringsrapporten, kan kedelpasseren foretage små justeringer af lufttilførselen.

Kedelpasseren skal være i stand til at udføre en COmåling og udregne det korrigerede CO-indhold i de tørre ufortyndede forbrændingsprodukter.

Det er en forudsætning, at kedelpasseren har de fornødne korrekt justerede måleinstrumenter til måling af O2 eller CO2, CO og røgtemperatur.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

1.6. Start af brænderanlæg, der er indreguleret

Alle brænderanlæg, der er indreguleret af autoriseret montør, kan umiddelbart startes og stoppes af kedelpasseren.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget i forbindelse med starten, må kedelpasseren foretage genstartsforsøg, idet den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken overvåges.

1.7. Omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

1.7.1. På kombinationsbrændere, hvor omskiftningen fra et brændsel til et andet (eksempelvis olie til gas eller fra en gaskvalitet til en anden) er overvåget af automatikken, og hvor gasbrænderen er indreguleret, kan kedelpasseren umiddelbart foretage omskiftninger.

1.7.2. Ved overgang fra olie til gasfyring eller mellem to gaskvaliteter skal der normalt efterfølgende foretages en kontrol af CO og CO2/O2 , jævnfør pkt. 1.5.

1.8. Visuelt eftersyn af kedlen

Med regelmæssige mellemrum, bestemt af driftstiden, skal der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje samt forbrændingskammeret.

Inspektion kan foretages i forbindelse med hovedeftersyn, hvor gasbrænderen er demonteret.

1.9. Kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingen

Med periodiske intervaller og mindst en gang hvert halve år, eksempelvis ved hovedeftersyn, skal luftkanaler og forbrændingsluftblæser tilses og renses.

Efter rensningen skal der udføres en kontrol af lufttilførselen, herunder funktionen af luftmangelsikringen, og evt. foretages en justering af forbrændingsluften, kombineret med en måling af CO og CO2 i forbrændingsprodukter, jævnfør pkt. 1.5.

1.10. Kontrol af brænderanlæggets tæthed

Mindst hvert halve år skal der på gasarmaturrampen foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende midler.

Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere evt. trykfald ved gasafbrydelse.

1.11. Kontrol og rensning af brænderen

Hvis der er behov for rensning af brænderen, specielt ved drift af en kombinationsbrænder på skiftevis olie og gas, kan kedelpasseren foretage renseoperationer på selve brænderhovedet, inkl. hvirvelskive og elektroder efter behov.

1.12. Kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken

Mindst en gang hvert halve år, skal kedelpasseren udføre en systematisk kontrol, omfattende følgende:

1.12.1. Der foretages kontrol af forskylletiden ved opstart og tændingsforløbets korrekte gennemløb.

1.12.2. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

1.12.3. Luftmangelsikringens og gasmangelsikringens funktion kontrolleres.

1.13. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

1.13.1. Der foretages et eftersyn af den korrekte funktion af friskluftsåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretning i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsnings- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens korrekte funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

1.13.2. Trykket i fyrboksen kontrolleres under hensyntagen til brænderbelastningen.

Der foretages eller formidles fornøden rensning af kedlen.

1.14. Drifts- og eftersynsskema

Aktiviteterne ved den løbende drift af anlægget samt de omhandlede eftersynsforanstaltninger, skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet skema.

1.15. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt eller aktivering af automatisk gasalarmeringssystemer skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkelig lukkes og gasleverandøren eller autoriseret VVS-installatør tilkaldes.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget, må kedelpasseren foretage genstartsforsøg.

Om fornødent må en autoriseret montør tilkaldes.

Det er ikke tilladt for kedelpasseren at gribe ind i gasbrænderens styre- eller sikkerhedsautomatik.

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af autoriseret montør

2.1. Generelt

2.1.1. Den autoriserede montør skal udføre følgende arbejdsfunktioner:

- systematisk indregulering af brænderanlæg

- fejlfinding på brænderanlægget

- eftersyn af brænderanlæg

- instruktion af kedelpasser.

2.1.2. Indregulering samt eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 6 og kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4.

2.1.3. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

2.1.4. Den autoriserede montør må kun anvende korrekt justerede måleinstrumenter, eksempelvis trykmåler, temperaturmåler, O2-, CO2- og CO-målere.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

2.2. Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med anlæggets førstegangsibrugtagning samt efter udskiftning af vitale komponenter i brænderen eller i dennes styre- og sikkerhedsautomatik, skal der foretages en systematisk indregulering og opstart.

2.3. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelser på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik fejludkobler, eller hvor forbrændingen bliver ustabil skal anlæggets funktioner nøje gennemgås for at finde fejlbehæftede komponenter eller fejljusteringer.

2.4. Eftersyn af brænderanlæg

2.4.1. Mindst en gang hvert halve år skal en autoriseret montør foretage et systematisk eftersyn af brænderanlægget, herunder vurdere de af kedelpasseren udførte eftersynsforanstaltninger vedrørende:

- visuelt eftersyn af kedlen

- kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingen

- kontrol af brænderens tæthed

- kontrol og rensning af brænderen

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatik

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold.

2.4.2. Eftersynet skal indeholde vurdering af tætheden, samt den korrekte sikkerhedstekniske funktion af anlægget.

2.5. Instruktion af kedelpasser

Den autoriserede montør skal i forbindelse med førstegangsibrugtagning og ved alle andre besøg i fornødent omfang instruere kedelpasseren i drifts- og vedligeholdelsesplanens driftsrutiner, herunder hvornår der skal tages kontakt til en autoriseret montør.

»Sikkerhedsregler for arbejde med gasinstallationer« skal udleveres til kedelpasseren, der yderligere skal instrueres i nedlukning af installationen i tilfælde af gaslugt.

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 4:

Gasblæseluftbrænder på kedelanlæg, hvor der blandt driftspersonalet på stedet mindst er en person med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør), og hvor denne person optræder som ansvarlig tilsynsførende ved gasanlægget for det øvrige driftspersonale.

Indhold:

1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder

2. Driftspersonalets rutiner

1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder

1.1. Generelt

1.1.1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder er karakteriseret ved følgende:

- planlægning af driftsforhold og tilsynsforanstaltninger

- uddelegering og instruktion af arbejdsopgaver

- overvågning af driftspersonalets rutiner

- udførelse af systematiske indreguleringsarbejder, fejlfinding og eftersyn på brænderanlæg

1.1.2. Den ansvarlige tilsynsførende kan vælge at lade alle indreguleringer, fejlfinding og systematisk eftersyn af brænderanlæg udføre af brænderleverandører, der har autoriserede montører ansat.

1.2. Planlægning af driftsforhold og tilsynsforanstaltninger

Den ansvarlige tilsynsførende skal udarbejde en konkret arbejdsplan i overensstemmelse med anlæggets drifts- og vedligeholdelsesplan, der beskriver driftsforholdene samt hvilke medarbejdere, der kan udføre de i pkt. 2 beskrevne rutiner.

Arbejdsplanen skal endvidere redegøre for, hvornår den ansvarlige tilsynsførende skal tilkaldes.

Beskrivelsen af tilsynsforanstaltningerne skal være i overensstemmelse med kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4 og skal bygge på de konkrete vejledninger for eftersyn for de i installationen indgående komponenter.

1.3. Uddelegering og instruktion af arbejdsopgaver

Den ansvarlige tilsynsførende kan uddelegere de i kap. 2 angivne arbejdsoperationer, idet de enkelte arbejdsopgaver kan tillægges de personer blandt driftspersonalet, der har en relevant gasteknisk uddannelse.

Der kan henvises til intern uddannelse og de gastekniske efteruddannelser for varmemestre og kedelpassere, idet den ansvarlige tilsynsførende uden overvågning kan uddelegere de arbejdsopgaver, som de pågældende varmemestres og kedelpasseres uddannelsesmæssige kompetance omfatter.

For de arbejdsoperationer, der derudover kræver autorisation, forudsættes nærmere kontrol og overvågning fra den ansvarlige tilsynsførende.

Det forudsættes, at uddannelserne suppleres med omhyggelig instruktion af de konkrete arbejdsoperationer.

»Sikkerhedsregler for arbejde på gasinstallationer« skal udleveres til driftspersonalet og gennemgås i relevante afsnit.

Driftspersonalet skal i øvrigt være instrueret i nedlukning af gasinstallationer.

1.4. Overvågning af driftspersonalets rutiner

Den ansvarlige tilsynsførende skal løbende assistere og overvåge driftspersonalets rutiner samt vurdere resultaterne af alle eftersynsforanstaltninger.

Den tilsynsførende skal jævnligt kontrollere de i driften anvendte instrumenter til overvågning af forbrændingskvaliteten.

1.5. Udførelse af systematiske indreguleringsarbejder, fejlfinding og eftersyn på brænderanlæg

1.5.1. Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med førstegangsibrugtagning af brænderanlæg samt efter udskiftning af vitale komponenter i brænderen eller dennes styre- og sikkerhedsautomatik skal der foretages en systematisk indregulering og opstart af den ansvarlige tilsynsførende.

1.5.2. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelser på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik fejludkobler, eller hvor anlæggets funktion bliver meget ustabil, skal brænderanlæggets funktion nøje gennemgås af den ansvarlige tilsynsførende.

1.5.3. Systematisk eftersyn af brænderanlægget

Mindst to gange om året skal den ansvarlige tilsynsførende foretage et systematisk eftersyn af brænderanlægget, herunder vurdere de af driftspersonalet udførte eftersynsforanstaltninger.

Eftersynet skal indeholde vurdering af tætheden samt den korrekte sikkerhedstekniske funktion af anlægget.

2. Driftspersonalets rutiner

2.1. Generelt

Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved overvågning og styring af anlæggets drift samt udførelse af en række eftersynsforanstaltninger.

Arbejdet omfatter følgende rutiner:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

- beregning af luftoverskuddet ud fra en CO2-måling (O2-måling) og evt. justering af lufttilførselen

- opstart af anlæg, der er indreguleret

- omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

- visuelt eftersyn af kedlen

- kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingsluften

- kontrol og rensning af en kombinationsbrænder

- kontrol af brænderanlæggets tæthed

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatik

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- udskiftning af enkeltkomponenter i brænderens armaturgruppe

2.2. Aflæsning af gasforbruget, timetæller og gastrykket

Gasforbruget og timetælleren og gastrykket aflæses i overensstemmelse med anlæggets driftsplan, normalt mindst en gang om ugen.

2.3. Visuelt tilsyn med gasinstallationen

I forbindelse med sit daglige arbejde skal driftspersonalet visuelt bedømme hele gasinstallationen, herunder specielt tegn på beskadigelser eller fejl i komponenterne eller tilhørende udstyr.

Ventilations- og aftræksforholdene, herunder specielt friskluftsåbninger og tilstedeværelsen af kondens i skorsten eller kedelanlæg skal vurderes.

Det forudsættes, at driftspersonalet holder opstillingsrummet tilstrækkeligt rent således, at urenheder i forbrændingsluften ikke foranlediger fejlfunktioner.

2.4. Visuel bedømmelse af gasbrænderens funktion

Driftspersonalet skal som led i sit daglige arbejde løbende bedømme gasbrænderens flammebillede, herunder brænderens stabilitet under start og ved de forekommende driftsforhold.

Forekommer pulsationer ved gasbrænderen eller unormalt lysende flammer, skal den ansvarlige tilsynsførende eller brænderleverandøren tilkaldes.

2.5. Beregning af luftoverskuddet og evt. justering af lufttilførselen til brænderen

Det skal være muligt for driftspersonalet umiddelbart at beregne luftoverskuddet på basis af CO2- eller O2måling samt ud fra oplysninger fra gasleverandøren om den maksimale CO2-pct. i røggassen.

Med udgangspunkt i et korrekt indreguleret anlæg, jfr. indreguleringsrapporten, kan driftspersonalet foretage små justeringer af lufttilførselen.

Driftspersonalet skal herved være i stand til at udføre en CO-måling og til at udregne det korrigerede CO-indhold i de tørre ufortyndede forbrændingsprodukter. Det er ikke tilladt at foretage systematiske justeringer der medfører for lav sikkerhedsfaktor imod ufuldstændig forbrænding.

Det er en forudsætning, at de fornødne korrekt justerede måleinstrumenter til måling af O2 eller CO2, CO og røgtemperatur er til stede.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

2.6. Start af brænderanlæg, der er forhåndsindstillet

Alle brænderanlæg, der er forhåndsindstillet, kan umiddelbart startes og stoppes af driftspersonalet.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget i forbindelse med opstarten, må driftspersonalet foretage genstartsforsøg, idet den korrekte funktion af styreog sikkerhedsautomatikken om fornødent kontrolleres.

2.7. Omskiftning af brændsel i en kombinationsbrænder

2.7.1. På kombinationsbrændere, hvor omskiftningen fra et brændsel til et andet (eksempelvis olie til gas eller fra en gaskvalitet til en anden) er overvåget af automatikken, og hvor gasbrænderen er forudindstillet, kan driftspersonalet umiddelbart foretage omskiftninger.

2.7.2. Ved overgang fra olie til gasfyring eller mellem to gaskvaliteter skal der normalt efterfølgende foretages en kontrol af CO og CO2/O2, jfr. pkt. 2.5.

2.8. Visuelt eftersyn af kedlen

Med regelmæssige mellemrum, bestemt af driftstiden, skal der foretages en visuel inspektion af kedlens indre røggasveje samt forbrændingskammeret. Inspektion kan foretages i forbindelse med hovedeftersyn, hvor gasbrænderen er demonteret.

2.9. Kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingen

Med periodiske intervaller og mindst en gang hvert halve år skal driftspersonalet tilse og evt. rense luftkanaler og forbrændingsluftblæser.

Efter rensningen skal der udføres en kontrol af lufttilførselen, herunder funktionen af luftmangelsikringen, og evt. foretages en justering af forbrændingsluften med en måling af CO2 og CO i forbrændingsprodukterne, jfr. pkt. 2.5.

2.10. Kontrol og rensning af gasbrændere, specielt kombinationsbrændere

Hvis der er behov for rensning af brænderen, specielt i forbindelse med drift af en kombinationsbrænder på skiftevis olie og gas, skal driftspersonalet foretage renseoperationer på selve brænderhovedet, inkl. hvirvelskive og elektroder efter behov.

2.11. Kontrol af brænderanlæggets tæthed

Mindst hvert halve år skal der på gasarmaturrampen foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere evt. trykfald ved gasafbrydelse.

2.12. Kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken

Mindst en gang hvert halve år skal driftspersonalet udføre en systematisk kontrol, omfattende følgende:

2.12.1. Der foretages kontrol af forskylletiden ved start og tændingsforløbets korrekte forløb.

2.12.2. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

2.12.3. Luftmangelsikringens og gasmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.13. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

2.13.1. Der foretages eftersyn af friskluftåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretning i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsnings- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens korrekte funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

2.13.2. Trykket i fyrboksen kontrolleres under hensyntagen til brænderbelastningen.

Der foretages eller formidles fornøden rensning af kedlen.

2.14. Udskiftning af enkeltkomponenter i brænderens armaturgruppe

Afsløres fejl i enkeltkomponenter i armaturgruppen, kan driftspersonalet udskifte disse med tilsvarende komponenter, under forudsætning af overvågning fra den ansvarlige tilsynsførende.

2.15. Drifts- og eftersynsskema

Aktiviteterne ved den løbende drift af anlægget samt de omhandlede eftersynsforanstaltninger skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet skema.

2.16. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt eller aktivering af automatisk gasalarmeringssystemer skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkeligt lukkes og gasleverandøren eller den ansvarlige tilsynsførende tilkaldes.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget, kan driftspersonalet foretage et genstartsforsøg.

Det er ikke tilladt for driftspersonalet at gribe ind i gasbrænderens styre- eller sikkerhedsautomatik.

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 5:

Industribrændere, monteret på ovne, procesmaskiner eller lignende, hvor den daglige drift varetages af håndværkere eller driftspersonale i industrien efter fornøden instruktion.

Det forudsættes, at der er tilkaldeservice til brænderleverandør eller servicefirma, der har person ansat med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør).

Indhold:

1. Driftspersonalets rutiner

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af anlægget af autoriseret montør

1. Driftspersonalets rutiner

1.1. Generelt

Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved en overvågning og driftsstyring af anlægget, idet følgende rutiner indgår:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- start og belastningsregulering af brænder

- overvågning og styring af gasbrænderen

- udskiftning eller flytning af brænderstave (brænderflanger).

Alle indreguleringsfunktioner samt alle systematiske tilsynsforanstaltninger skal udøves af personer med indreguleringsautorisation, efter en af brænderleverandøren udarbejdet vejledning.

Det er en forudsætning, at driftspersonalet på forhånd har gennemgået en gasteknisk uddannelse, som evt. kan erhverves internt i virksomheden.

Uddannelsen skal suppleres med instruktion fra brænderleverandøren eller servicefirmaet.

1.2. Aflæsning af gasforbrug og gastryk

Med regelmæssige mellemrum skal driftspersonalet kontrollere gastrykket og gasforbruget til brænderne.

1.3. Visuel gennemgang af installationen

I forbindelse med sit daglige arbejde og mindst en gang om ugen, skal driftspersonalet visuelt bedømme gasinstallationen, herunder specielt notere opståede beskadigelser på ledninger og armaturer, funktion af friskluftåbninger, samt at forbrændingsprodukter fra ovnrummet ikke trænger ud i opstillingsrummet.

I tilfælde af beskadigelser eller dårligt virkende aftræk skal en autoriseret montør tilkaldes.

1.4. Start og belastningsregulering af brænderanlæg

Ibrugtagning af gasbrænder skal foregå i nøje overensstemmelse med brænderleverandørens brugsanvisning, ide tænding først må foregå efter udskylning af ovnrummet.

Hvor der er tale om håndbetjente eller halvautomatiske brændere, skal tænding foregå i henhold til en på forhånd fastlagt checkliste.

Ved enhver uregelmæssighed i tændingsproceduren skal udskylning af ovnrummet foretages, hvorefter ny opstartsprocedure kan foregå.

Ved førstegangsibrugtagning eller ved enhver uregelmæssighed af de indkoblede automatiske sikkerhedsorganer skal en autoriseret montør tilkaldes.

1.5. Overvågning og styring af gasbrænderen

Under ovnens drift skal funktionen af gasbrænderen og ovnen overvåges, idet ethvert tegn på ustabilitet i gasbrænderens funktion skal medføre gasafbrydelse. Forekommer gentagne problemer med gasbrænderens funktion, skal en autoriseret montør tilkaldes.

Under driften kan brænderbelastningen på ovnen og lufttilførselen til forbrændingen justeres i henhold til fabrikantens instruktioner og drifts- og vedligeholdelsesplanen, således at ovnatmosfæren antager de kvaliteter, som processen måtte nødvendiggøre.

1.6. Udskiftning eller flytning af brændere (brænderflanger)

Hvor ovnprocessen indebærer risiko for gennembrænding af brænderstave, kan disse udskiftes eller flyttes af driftspersonalet under forudsætning af, at det sker i henhold til en nøje instruks, og at der ikke sker indgreb i gasrampen til brænderen eller det tilhørende sikkerhedsudstyr.

1.7. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt i opstillingsrummet skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkeligt afbrydes og gasleverandøren eller autoriseret VVS-installatør tilkaldes.

Hvis gasbrænderens sikkerhedsautomatik er fejludkoblet, skal en autoriseret montør tilkaldes.

Dog er en enkelt genstart tilladt.

Det er ikke tilladt at foretage indgreb i automatikken.

2. Indregulering, fejlfinding og eftersyn af anlægget af en autoriseret montør

2.1. Generelt

2.1.1. Den autoriserede montør skal udføre følgende arbejdsfunktioner:

- systematisk indregulering af brænderanlægget

- fejlfinding på anlægget

- eftersyn af gasinstallationen

- eftersyn af gasbrænderen

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- instruktion af driftspersonalet

2.1.2. Indregulering samt eftersynsforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med kap. 6 og kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4, idet eftersynsintervallerne for anlægget fastsættes til mindst en gang om året.

2.1.3. Der henvises i øvrigt til anlæggets drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

2.1.4. Den autoriserede montør må kun anvende korrekt justerede måleinstrumenter, eksempelvis trykmåler, temperaturmåler O2-, CO2- og CO-målere.

Der henvises til mulighederne for kontrol af måleinstrumenter på et autoriseret laboratorium.

2.2. Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med anlæggets førstegangsibrugtagning efter ombygningen af brænderen eller i dennes styre- og sikkerhedsautomatik skal der foretages en systematisk indregulering og opstart.

2.3. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelse på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik fejludkobler, eller hvor

forbrændingen bliver ustabil, skal anlæggets funktion nøje gennemgås for at finde fejlbehæftede komponenter eller fejljusteringer.

2.4. Eftersyn af gasinstallationen inkl. regulatorarrangement

2.4.1. Visuel inspektion af gasinstallationen

Hele gasinstallationen, fra den udendørs anbragte gastryksreguleringsenhed eller ledningens indføring i bygning frem til brænderanlægget, gennemgås.

Evt. beskadigelser eller forringelser af gasinstallationen skal udbedres.

2.4.2. Der foretages en tæthedsprøve af gasinstallationen ved driftstrykket ved overpensling af samlinger med skumdannende middel eller anvendelse af gasindikator.

Evt. utætheder udbedres.

2.4.3. Der foretages en måling af installationstrykket og tilslutningstrykket for brænderens armaturgruppe.

Evt. uregelmæssigheder med installationstrykket meddeles gasleverandøren.

2.4.4. Afspærringsindretninger på installationen undersøges for korrekt funktion ved betjening fra åben til delvis lukket stilling.

Evt. foretages en smøring af ventilen.

2.5. Eftersyn af gasbrænderen, inkl. dennes armaturgruppe og sikkerhedsautomatik

2.5.1. Gasbrænderen inspiceres og evt. adskilles, og tilstanden af brænderhoved, hvirvelskive, elektroder m.m. vurderes.

Luftkanaler til brænderen inkl. forbrændingsluftblæseren renses i fornødent omfang.

2.5.2. Der foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

2.5.3. Der foretages en tryktabsmåling over gasfilteret, og hvis der konstateres større trykfald over filteret end tilladeligt, demonteres dette og renses, hvorefter ny tæthedsprøve foretages.

2.5.4. Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere trykstigninger efter gasafbrydelse.

2.5.5. Luftmangelsikringens og gasmangelsikringens funktion kontrolleres.

2.5.6. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

2.5.7. Der foretages kontrol af forskylletiden ved opstart og tændingsforløbets korrekte forløb.

2.5.8. Der foretages kontrol af sikkerhedstiden ved opstart og under drift ved demontering af den elektriske forbindelse til flammekontrollen.

2.5.9. Der foretages kontrolmåling af gasmængden, og med varierende luftindstillinger måles CO2 og CO og røgtemperaturen i ovnkammeret.

2.6. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

2.6.1. Der foretages et eftersyn af friskluftåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretning i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsnings- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens korrekte funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

2.6.2. Skorstenstrækket måles ved naturlige aftrækssystemer. Der foretages eller formidles fornøden rensning.

2.7. Eftersynsskema

Udførelse af aktiviteterne skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet eftersynsskema.

2.8. Instruktion af driftspersonale

Efter afsluttet tilsynsbesøg skal brænderleverandøren i fornødent omfang instruere driftspersonalet om anlæggets korrekte funktion, samt om hvornår der skal tages kontakt til denne ved uregelmæssigheder i driften.

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Vejledning nr. 6:

Industribrændere til procesformål, hvor der blandt driftspersonalet på stedet mindst er en person med særlig autorisation til indregulering af større gasfyrede anlæg (autoriseret montør), og hvor denne person optræder som ansvarlig tilsynsførende ved gasanlægget for det øvrige driftspersonale.

Indhold:

1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder

2. Driftspersonalets rutiner

1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder

1.1. Generelt

1.1.1. Den ansvarlige tilsynsførendes arbejdsområder er karakteriseret ved følgende:.

- planlægning af driftsforhold og tilsynsforanstaltninger

- uddelegering og instruktion af arbejdsopgaver

- overvågning af driftspersonalets rutiner

- udførelse af systematiske indreguleringsarbejder, fejlfinding og eftersyn på brænderanlæg efter en af brænderleverandøren udarbejdet vejledning

1.1.2. Den ansvarlige tilsynsførende kan vælge at lade alle indreguleringer, fejlfinding og systematisk eftersyn af brænderanlæg udføre af brænderleverandøren, der har autoriserede montører ansat.

1.2. Planlægning af driftsforhold og tilsynsforanstaltninger

Den ansvarlige tilsynsførende skal udarbejde en konkret arbejdsplan i overensstemmelse med anlæggets drifts- og vedligeholdelsesplan, der beskriver driftsforholdene samt hvilke medarbejdere, der kan udføre de i pkt. 2 beskrevne rutiner.

Arbejdsplanen skal endvidere redegøre for, hvornår den ansvarlige tilsynsførende skal tilkaldes.

Beskrivelsen af tilsynsforanstaltningerne skal være i overensstemmelse med kap. 7 i Gasreglementets afsnit B-4 og skal bygge på de konkrete vejledninger for eftersyn for de i installationen indgående komponenter.

1.3. Uddelegering og instruktion af arbejdsopgaver

Den ansvarlige tilsynsførende kan uddelegere de i kap. 2 angivne arbejdsoperationer, idet de enkelte arbejdsopgaver kan tillægges de personer blandt driftspersonalet, der har en relevant gasteknisk uddannelse.

Der kan henvises til de gastekniske efteruddannelser af varmemestre og kedelpassere.

Endvidere vil den gastekniske uddannelse kunne erhverves internt i virksomheden.

Det er en forudsætning, at uddannelsen suppleres med omhyggelig instruktion af de konkrete arbejdsoperationer.

»Sikkerhedsregler for arbejde på gasinstallationer« skal udleveres til driftspersonalet og gennemgås i relevante afsnit.

Driftspersonalet skal i øvrigt være instrueret i nedlukning af gasinstallationer.

1.4. Overvågning af driftspersonalets rutiner

Den ansvarlige tilsynsførende skal løbende assistere og overvåge driftspersonalets rutiner samt vurdere resultaterne af alle eftersynsforanstaltninger.

1.5. Udførelse af systematiske indreguleringsarbejder, fejlfinding og eftersyn på brænderanlæg

1.5.1- Systematisk indregulering af brænderanlæg

I forbindelse med førstegangsibrugtagning af brænderanlæg efter ombygning, samt efter udskiftning af vitale komponenter i brænderen eller i dennes styre- og sikkerhedsautomatik, skal der foretages en systematisk indregulering og opstart af den ansvarlige tilsynsførende.

1.5.2. Fejlfinding

I forbindelse med driftsforstyrrelser på anlægget, hvor brænderens sikkerhedsautomatik fejludkobler, eller hvor anlæggets funktion bliver meget ustabil, skal brænderanlæggets funktion nøje gennemgås af den ansvarlige tilsynsførende.

1.5.3- Systematisk eftersyn af brænderanlægget

Mindst en gang hvert halve år skal den ansvarlige tilsynsførende foretage et systematisk eftersyn af brænderanlægget, herunder vurdere de af driftspersonalet udførte eftersynsforanstaltninger.

Eftersynet skal indeholde vurdering af tætheden samt den korrekte sikkerhedstekniske funktion af anlægget.

2. Driftspersonalets rutiner

2.1. Generelt

Driftspersonalets arbejdsfunktioner er karakteriseret ved overvågning, driftsstyring af anlægget samt udførelse af en række eftersynsforanstaltninger.

Arbejdet omfagger følgende rutiner:

- aflæsning af gasforbrug og gastryk

- visuel gennemgang af gasinstallationen

- start af brænderanlæg, der er forudindstillet

- overvågning og styring af gasbrænderen

- udskiftning af brænderstave (brænderflanger)

- kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingen

- kontrol af brænderanlæggets tæthed

- kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken

- eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

- udskiftning af enkeltkomponenter i brænderens armaturgruppe

2.2. Aflæsning af gasforbrug og gastryk

Med regelmæssige mellemrum skal driftspersonalet kontrollere gastrykket og gasforbruget til brænderne.

2.3. Visuel gennemgang af installationen

I forbindelse med sit daglige arbejde og mindst en gang om ugen skal driftspersonalet visuelt bedømme gasinstallationen, herunder specielt notere opståede beskadigelser på ledninger og armaturer, friskluftsåbninger samt at forbrændingsprodukter fra ovnrummet ikke trænger ud i opstillingsrummet.

I tilfælde af beskadigelser eller dårligt virkende aftræk skal den ansvarlige tilsynsførende tilkaldes.

2.4. Start af brænderanlæg, der er forhåndsindstillet

Ibrugtagning af gasbrænder skal foregå i nøje overensstemmelse med brænderleverandørens brugsanvisning, idet tænding først må foregå efter udskylning af ovnrummet.

Hvor der er tale om håndbetjente eller halvautomatiske brændere, skal tænding foregå i henhold til en på forhånd fastlagt checkliste.

Ved enhver uregelmæssighed i tændingsproceduren skal udskylning af ovnrummet foretages, hvorefter ny opstartsprocedure kan foregå.

Ved førstegangsibrugtagning eller ved enhver uregelmæssighed af de indkoblede automatiske sikkerhedsorganer skal den ansvarlige tilsynsførende tilkaldes.

2.5. Overvågning og styring af gasbrænderen

Under ovnens drift skal funktionen af gasbrænderen og ovnen overvåges, idet ethvert tegn på ustabilitet i gasbrænderens funktion skal medføre gasafbrydelse.

Forekommer gentagne problemer med gasbrænderens funktion, skal brænderleverandøren tilkaldes.

Under driften kan brænderbelastningen på ovnen og lufttilførselen til forbrændingen justeres i henhold til fabrikantens instruktioner således, at ovnatmosfæren antager de kvaliteter, som processen måtte nødvendiggøre.

2.6. Udskiftning af brænderstave (brænderflanger)

Hvor ovnprocessen indebærer jævnlig risiko for gennembrænding af brænderstave, kan disse udskiftes af driftspersonalet under forudsætning af, at det sker i henhold til en nøje instruks, og at der ikke sker indgreb i gasrampen frem til brænderen.

2.7. Kontrol og rensning af luftkanaler til forbrændingen

Med periodiske intervaller og mindst en gang hvert halve år skal driftspersonalet tilse og evt. rense luftkanaler og forbrændingsluftblæser efter adskillelse.

Efter rensningen skal der udføres en kontrol af ovnatmosfæren.

2.8. Kontrol af brænderanlæggets tæthed

Mindst hvert halve år skal der på gasarmaturrampen foretages en tæthedsprøve ved overpensling med sæbevand eller godkendt skumdannende middel.

Den indre tæthed af armaturrækkens regulator og magnetventil kontrolleres ved at vurdere evt. trykfald ved gasafbrydelse.

2.9. Kontrol af den korrekte funktion af styre- og sikkerhedsautomatikken

Mindst en gang hvert halve år skal driftspersonalet udføre en systematisk kontrol, omfattende følgende:.

2.9.1. Der foretages kontrol af startproceduren og tændingsforløbets korrekte forløb.

2.9.2. Luftmangelsikringens og gasmangelsikringens korrekte funktion kontrolleres.

2.9.3. Flammeovervågningsstrøm kontrolmåles.

2.10. Eftersyn af ventilations- og aftræksforhold

2.10.1. Der foretages et eftersyn af friskluftsåbninger og rumaftræk ved opstillingsrum med naturlige ventilationsforhold.

Evt. supplerende sikkerhedsindretninger i opstillingsrummet kontrolleres.

Hvor der findes mekaniske indblæsning- eller udsugningsanlæg, kontrolleres ventilatorens korrekte funktion samt sikkerhedskoblingen til gasbrænderens automatik.

Der foretages fornøden rensning.

2.10.2. Trykket i fyrboksen kontrolleres.

Der foretages eller formidles fornøden rensning af kedlen.

2.11. Udskiftning af enkeltkomponenter i brænderens armaturgruppe

Afsløres fejl i enkeltkomponenter i armaturgruppen, kan driftspersonalet udskifte disse med tilsvarende komponenter under forudsætning af overvågning fra den ansvarlige tilsynsførende.

2.12. Drifts- og eftersynsskema

Aktiviteter ved løbende drift af anlægget samt de omhandlede eftersynsforanstaltninger skal protokolleres på et til anlægget udarbejdet skema.

2.13. Opståede fejl ved anlægget

I tilfælde af gaslugt eller aktivering af automatisk gasalarmeringssystemer skal gasinstallationens hovedhane øjeblikkeligt lukkes og gasleverandøren eller den ansvarlige tilsynsførende tilkaldes.

Hvis der sker fejludkobling på brænderanlægget, kan driftspersonalet foretage et genstartsforsøg.

Det er ikke tilladt for driftspersonalet at gribe ind i gasbrænderens styre- eller sikkerhedsautomatik.

Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 94 af 13. marts 1985

Bekendtgørelse om prøve vedrørende indregulering af større gasfyrede anlæg

I henhold til § 2, stk. 3, § 14 og § 19, stk. 2, i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, herefter betegnet som »loven«, fastsættes følgende:

Afgrænsning

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter gasfyrede varmeanlæg og procesanlæg, der er opbygget af apparater hver med en maksimal indfyret effekt over 120 kw, udregnet efter nedre brændværdi (135 kw efter ovre). Bekendtgørelsen omfatter endvidere tilsvarende modulopbyggede anlæg, hvis total indfyrede effekt er større end 270 kw, udregnet efter nedre brændværdi (300 kw efter øvre), uanset om det enkelte moduls maksimalt indfyrede effekt er mindre end eller lig 120 kw.

Autorisation

§ 2. Indregulering af de i § 1 nævnte anlæg er undtaget fra det i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastsatte krav om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte arbejder må kun udføres af personer, der efter beståelse af en særlig prøve, jfr. §§ 3-7 har opnået en særlig autorisation til at udføre de pågældende indreguleringsarbejder. Den nærmere afgrænsning af de arbejdsoperationer, der kan udføres af henholdsvis den autoriserede person og driftspersonalet i den virksomhed, hvor anlægget er opstillet, fastlægges i en drifts- og vedligeholdelsesplan, som godkendes af vedkommende gasleverandør efter retningslinier, som fastsættes i Gasreglementets afsnit B-4. I disse retningslinier kan der fastsættes bestemmelser om en særlig uddannelse som betingelse for udførelse af driftspersonalets arbejdsoperationer. I Gasreglementets afsnit B-4 kan der endvidere fastsættes særlige bestemmelser for specielle anlæg.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte autorisation udstedes af Danmarks Gasmateriel Prøvning efter indsendelse af dokumentaton for bestået prøve.

Stk. 4. For de i stk. 2 nævnte særlige autorisationer gælder i øvrigt bestemmelserne i lovens § 4, stk. 1, nr. 5, samt §§ 5, 9, 10, 11 og 12.

Prøve

§ 3. For at opnå autorisation til indregulering af de i § 1 nævnte anlæg skal ansøgeren have bestået en særlig prøve.

Stk. 2. Prøven afholdes på de skoler eller institutioner, som ministeriet for offentlige arbejder har givet tilladelse dertil. Ansøgning om tilladelse til prøvens afholdelse indsendes til ministeriet. Tilladelsen gives indtil videre og kan tilbagekaldes.

§ 4. Prøven består af en skriftlig prøve samt en fejlfindings- og indreguleringsprøve.

Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består af en række spørgsmål med særligt sigte på forståelsen af det teoretiske grundlag for det pågældende område, herunder gældende bestemmelser, forbrændingstekniske forhold, opbygning og funktion af brændere, armaturer og aftræks- og ventilationssystemer, indregulering og prøvning af anlæggene samt ibrugtagning og brugervejledning.

Stk. 3. Fejlfindings- og indreguleringsprøven omfatter indregulering af forskellige typer af store gasfyrede anlæg samt påvisning og afhjælpning af fejl, der er påført anlægget, således at installationen ved opgavens aflevering er udført korrekt, og at den funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og energiøkonomisk er i overensstemmelse med Gasreglementets bestemmelser. Eksaminanden skal endvidere være istand til at give fornøden brugervejledning vedrørende installationer.

Stk. 4. Prøven afholdes i øvrigt i overensstemmelse med de retningslinier, som ministeriet for offentlige arbejder fastsætter og meddeler de godkendte skoler. I disse retningslinier fastsættes prøvens nærmere indhold samt bestemmelser om vurdering af eksaminandernes udførelse af prøven.

Stk. 5. De enkelte prøver afholdes under kontrol af den af ministeriet for offentlige arbejder i henhold til lovens § 14 nedsatte eksamenskommission for gas-, vand- og sanitetsmesterprøven. Eksamenskommissionen udarbejder spørgsmål og opgaver og udpeger censorer til prøverne.

Censorerne kan udpeges blandt de personer, som ministeriet for offentlige arbejder har beskikket dertil.

§ 5. Adgang til prøven skal af de godkendte skoler og institutioner gives til:

1. Personer der med tilfredsstillende resultat har gennemført

  • a) enten det af VVS-branchens Uddannelsesnævn og Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg udarbejdede kursus: Gasfyring over 120 kw
  • b) eller det af udvalget for naturgasteknisk efteruddannelse for autoriserede gasmestre (NEM-udvalget) udarbejdede kursus i Gasteknik trin III
  • c) eller andre af Danmarks Gasmateriel Prøvning godkendte uddannelser og derefter inden for det sidste år før prøven med tilfredsstillende resultat har gennemført et af ministeriet for offentlige arbejder godkendt kursus i indregulering og funktionsprøvning af større gasfyrede anlæg. Kursusbevis for dette kursus kan af ministeriet for offentlige arbejder godkendes som grundlag for udstedelse af autørisation.

2. Personer, som godtgør, at de inden for det sidste år før prøven har gennemgået den af undervisningsministeriet godkendte overbygningsuddannelse i gasteknik til VVS-teknikeruddannelsen.

3. Personer, som over for Danmarks Gasmateriel Prøvning godtgør, at de er i besiddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles med de foran omtalte, og som derefter har opnået Danmarks Gasmateriel Prøvnings tilladelse til at indstille sig til prøven.

Stk. 2. Ingen kan uden ministeriet for offentlige arbejders tilladelse få adgang til at indstille sig mere end 3 gange til prøven.

§ 6. De i medfør af § 3, stk. 2, godkendte skoler og institutioner fører protokoller over de afholdte prøver. Protokollerne autoriseres af eksamenskommissionen.

Stk. 2. I protokollerne indføres samtlige eksaminander med oplysning om, hvorvidt en prøve er bestået eller ej. Protokollen underskrives af en censor.

Stk. 3. Når en eksaminand har bestået prøven, udfærdiger skolen eller institutionen et bevis for bestået prøve for den pågældende. Beviset underskrives af en censor.

§ 7. For deltagelse i prøven betaler hver eksaminand et gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med afholdelse af prøverne. Gebyret fastsættes af ministeriet for offentlige arbejder.

Straf og ikrafttræden

§ 8. Overtrædelse af § 2, stk. 2, i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1985. § 2, stk. 2 og § 8 træder dog først i kraft den 1. januar 1986. Danmarks Gasmateriel Prøvning kan bemyndiges til efter dette tidspunkt at dispensere fra kravet i § 2, stk. 2.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 13. marts 1985

ARNE MELCHIOR

/ Erling Christensen

Bilag 9: Standard måleprocedure ved kontrol af forbrænding, røgtemperatur og røgtab fra gasfyrede kedler til opvarmningsformål

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Officielle noter

Særlig note:

Gasreglementet består af i alt tre hovedafsnit, afsnit A, B og C. Afsnit A omhandler almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger. Afsnit B omhandler installationsforskrifter for særlige typer af installationer, og det bliver udbygget i takt med behovet. Afsnit C omhandler generelle og specielle bestemmelser vedrørende DGPs afprøvning og godkendelse af gasmateriel, herunder DGPs prøvningsregler for varierende typer gasmateriel. De specielle bestemmelser vil blive udbygget med prøvningsregler i takt med behovet. Af afsnit C er alene C-1 til C-5 (generelle bestemmelser) indlagt i Retsinformation.