Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Gasreglementets afsnit B-41 Forskrifter for gasmotorinstallationer (* 1)


Gasreglementets afsnit B-41

Forskrifter for gasmotorinstallationer

Forord

Målsætningen med nærværende Gasreglementets afsnit B-41 er at opstille de nødvendige gastekniske og brandtekniske krav til installationer for anlæg med gasmotorer.

Forskrifterne omfatter endvidere anlæggets styrings- og sikkerhedsautomatik.

Der er ved de enkelte bestemmelsers udformning taget højde for de meget individuelt prægede anlægstyper, der må forventes, idet der er lagt op til, at bestemmelserne kan fraviges, såfremt det kan dokumenteres, at den valgte løsning opfylder de grundlæggende sikkerhedstekniske intentioner.

Forskrifterne er indplaceret i Gasreglementets afsnit B og benævnes B-41.

Det påhviler bygherren eller ejeren af anlægget at sørge for, at forskrifternes krav bliver opfyldt og bliver koordineret med kravene i Gasreglementets afsnit B-4.

Bygherre/ejer har det fulde ansvar for anlægget og dets sikkerhedsmæssige opbygning.

Indholdsfortegnelse

Afsnit

1. Gyldighedsområde

2. Terminologi

3. Opstillingsstedet

4. Gasfremføring

5. Gasarmaturgruppen

6. Forbrændingsluft og karburering

7. Ventilation af krumtaphuset

8. Udstødssystem, udstødsvarmevekslere m.v.

9. Styrings- og sikkerhedsautomatik

10. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

1. Gyldighedsområde

1.1 Disse forskrifter gælder for gasmotorinstallationer på land- jorden. De er fastlagt i medfør §§15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 og omfatter alle installationer på gas- sens vej fra stikledning til udmunding af skorsten eller ud- stødningsrør. Således er også eventuelle udstødningsvarmevekslere, udstøds- kedler og efterbrændere omfattet. Forskrifterne omfatter desuden gasmotorernes hjælpeudrustning samt styrings- og sikkerhedsautomatik.

1.2 Gasmotorinstallationer skal, foruden nærværende forskrifter, op- fylde Gasreglementets afsnit B-4, herunder de punkter der er henvist til i teksten. Hvor der måtte være uoverensstemmelse, er nærværende forskrifter gældende.

1.3 Forskrifterne gælder for såvel stationære gasmotorinstallationer som transportable installationer. Motorer, der installeres som fremdriftsmiddel i køretøjer eller transportable arbejdsmaskiner, er ikke omfattet.

1.4 Forskrifterne gælder kun for gasmotorer, der som brændsel an- vender gaskvaliteter, der opfylder Gasreglementets bestemmelser for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie samt for biogas, eller kombinationer af sådanne gasser og andre brændsler.

1.5 Forskrifterne gælder ikke for gasmotorer, der kobles til eller sammenbygges med pumper, kompressorer eller andet udstyr for brandfarlige medier. De gælder heller ikke for gasmotorer, der opstilles i områder, hvor brandfarlige væsker, gasser eller støv- fyldt atmosfære normalt håndteres.

1.6 Forskrifterne gælder ikke for gasmotorinstallationer der anvender højere tryk end 4 bar i opstillingsrummets gasinstallation.

1.7 I forbindelse med gasmotoranlæg, hvor DGP på forhånd har godkendt gasmotoren, inkl. en standardinstallationsvejeldning, kan der fastsættes mindre omfattende krav end anført i nærværende be- stemmelser.

1.8 Forskrifterne indeholder ikke krav til projekternes kvalitets- styring og til dokumentation. Der henvises til DGP's særlige retningslinier herom.

1.9 Overholdelse af nærværende forskrifter friholder ikke bygherren for at søge fornøden godkendelse hos andre myndigheder som f.eks. bygnings- og miljømyndigheder samt lokale brandmyndigheder og arbejdstilsynets stedlige tilsynskredse, og efterkomme krav, der måtte blive stillet fra disse myndigheders side, herunder krav til trykbeholdere, støjniveauer m.v.

2. Terminologi Den i forskrifterne anvendte terminologi svarer til i Gas- reglementets afsnit A, suppleret med følgende udtryk: DEFLEKTOR er et sæt ledeplader, der leder en gasstrøm i en ønsket retning. GASMOTOR er en stempelmotor der som brændsel anvender gas eller kombinationer af gas og andre brændsler. GASMOTORINSTALLATION er en gasmotor med arbejdsmaskine, hjælpe- udstyr, brændselssystem, indsugningssystem, udstødssystem og styrings- og sikkerhedssystem. INDKAPSLING er en mekanisk ventileret kappe, der omgiver dele af gasmotorinstallationen. INDSUGNINGSSYSTEM er det samlede system af rør, kanaler, blæsere og armaturer, der fører forbrændingsluft frem til gasmotorens cylindre, uanset om dele af systemet drives med positivt tryk i forhold til omgivelserne. LADELUFTBLÆSER er en blæser der tilfører motoren forbrændings- luft under tryk. NØDAFSPÆRRINGSVENTIL er en automatisk virkende hurtiglukkeventil i gasfremføringen uden for opstillingsrummet. Nødafspærrings- ventilen afbryder momentant gastilførslen til gasmotoren. NØDSTOP er en stoppeprocedure, hvor gastilførslen til motoren afbrydes ved hjælp af gaslukkeventilerne, så snart stopsignal gives. Nødstop må ikke afvente, at motorens belastning reduceres eller frakobles. OPSTILLINGSRUM er den del af en bygning, hvor gasmotoren er opstillet. UDSTØDSSYSTEM er det samlede system af rør, kanaler, apparater og armaturer, der fører røggas fra gasmotorens cylindre til udmunding i det fri. ZONE 1 er områder, hvor der lejlighedsvis under normale drifts- forhold kan forekomme eksplosiv atmosfære. ZONE 2 er områder, hvor der kun undtagelsesvis, og da kun i korte perioder, kan forekomme eksplosiv atmosfære.

3. Opstillingsstedet

3.1 Udendørs opstillede gasmotoraggregater Udendørs opstillede gasmotoraggregater, med en samlet indfyret effekt på mere end 600 kW, skal have en afstand af mindst 5 m til naboskel samt vej og stimidte, og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

3.1.2 Gasmotoraggregater skal placeres i en afstand til bygninger og brandfarlige oplag, som mindst svarer til 5 m plus den afstand som de pågældende bygninger og oplag skal have til naboskel.

3.1.3 Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers ydervægge, som vender mod gasmotoraggregatet er udført svarende til sektionsvægge (tung BS-60 konstruktion) uden åbninger inden for den krævede afstand.

3.2 Opstillingsrummet

3.2.1 Opstillingsrum for gasmotorer skal udgøre selvstændige brand- celler. Opstillingsrummet kan være fælles for flere motorag- gregater og kedler. Opstillingsrum skal opfylde Bygningsreglementets krav til op- stilling af store ildsteder, herunder:

- Opstillingsrum må ikke anvendes som arbejdsrum, eller til formål der kan medføre brandfare

- Vægge og etageadskillelser, der afgrænser opstillingsr um fra andre rum, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60 med døre, der for anlæg indtil 600 kW indfyret effekt er mindst som BD-dør 30, og for større anlæg er mindst som BD-dør 60.

- Døre skal åbne i flugtretningen

3.2.2 Opstillingsrummet skal udføres med henblik på at dæmpe støj fra gasmotorinstallationen, jfr. Arbejdstilsynets bekendtgørelser og publikationer herom.

Gasmotorer skal opstilles således, at overførsel af svin gninger til bygningens gulv dæmpes.

Opstilles der flere motorer i samme opstillingsrum, skal de kunne adskilles med ikke brændbare lydabsorberende skærme. Skærmene kan være transportable. De skal i givet fald opstilles omkring en motor, når der foretages længerevarende vedligeholdelsesarbejder på denne.

Hvis de lydabsorberende skærme udformes som en kasse omk ring motoren, skal kravene i pkt. 3.2.5 opfyldes. Ved længerevarende arbejder i opstillingsrummet må lydtrykket på arbejdsstedet ikke overskride 90 db(a) som gennemsnit for arbejdsdagen. Det skal tilstræbes, at gennemsnittet ikke over- skrider 85 db(a).

Arbejdstilsynets bekendtgørelser og publikationer vedrør ende anvendelse af høreværn er gældende for arbejder i opstillings- rummet.

3.2.3 Opstillingsrummet skal have rumventilation, der beregnes og ud- føres som angivet i Gasreglementets afsnit B-4 pkt. 4.3 med følgende bemærkninger:

- Under motorens stilstandsperioder bortfalder krav om r umven- tilation, såfremt gasfremføringen gøres trykløs.

3.2.4 Ventilationen må ikke forstyrre eventuelle brændere i opstil- lingsrummet eller medføre uønsket indsugning af luft fra nabo- rum og omgivelser.

3.2.5 Gasmotorer kan forsynes med indkapsling, såfremt følgende krav opfyldes:

- Indkapslingen udføres af ikke brændbart materiale

- Indkapslingen ventileres mekanisk med mindst 20 luftsk ifter pr. time.

- Ventilatorens funktion overvåges som angivet i Gas- reglementets afsnit B-4 pkt. 4.3.7. Afbrydelse af ventilationen skal medføre automatisk afspærring af gas- tilførslen udenfor indkapslingen.

- Motorleverandørens angivelse af højeste temperatur for gasmotorinstallationen ikke overskrides

Dersom installationen opfylder følgende yderligere krav, bort- falder de i pkt. 3.2.3 angivne krav til opstillingsrummets ven- tilation, og for motorer med en indfyret effekt mindre end 600 kW bortfalder også de i pkt. 3.2.1 angivne krav til brandmæssig adskillelse af opstillingsrummet:

- Motorens gasrampe installeres indenfor indkapslingen

- Gasinstallationen mellem husindføringen og indkapsling en må kun indeholde svejste samlinger-Ventilationsafkastet skal ske til det fri. Ventilationen skal skabe undertryk i kapslingen.

- Start af motoren er blokeret, og el-udstyr under ind- kapslingen er spændingsløst, dersom det ikke opfylder kravene til zone 2, indtil indkapslingen er ventileret med mindst 10 luftskifter

- Ventilatoren for indkapslingen er i gnistfri udførsel. Elektriske dele i luftstrømmen skal opfylde kravene til zone 2.

3.2.6 Udluftningsrør, afblæsningsrør og ventilationsafkast, der kan føre brændbare gasser fra motor og gasinstallation, skal føres ud af bygningen som angivet i Gasreglementets afsnit B-4. Området omkring udmundingen af disse rør og kanaler kla- sificeres som zone 2 indtil en afstand af 3 m.

4. Gasfremføring

4.1 Dersom stikledningens maksimale driftstryk er højere end det tilladelige driftstryk for gasinstallationen eller for gas- motorens armaturgruppe, skal trykket reduceres ved hjælp af en gastryksreguleringsenhed. Gastryksreguleringsenheden skal opbygges af trykregulatorer og tryksikringer som angivet i Gasreglementets afsnit B-4.

4.2 Dersom stikledningens maksimale driftstryk er højere end 4 bar, skal den i pkt. 4.1 nævnte gastryksreguleringsenhed placeres uden for bygningen.

4.3 Ved dimensionering af gasforsyningssystemet og udvælgelse af komponenter for trykreduktionsstationen, skal det iagttages, at motorens gasforbrug kan veksle meget hurtigt. Det skal således blandt andet sikres, at trykket i gasinstallationen ikke over- skrider det maksimalt tilladelige driftstryk under et nødstop af motoren.

4.4 Motorleverandøren skal gøres bekendt med projektet for motorens gasforsyning. Han skal skriftligt bekræfte, at den planlagte gasinstallation er egnet for motoren og dens regulerings- og sikringsudstyr. Ved denne vurdering skal han tage hensyn til gaskvalitet, filtreringsgrad, samt variationer i gastrykket der kan opstå på grund af gasinstallationens dynamik og reaktions- tider.

4.5 Uden for bygningen skal der i stikledningen installeres en hovedhane, der opfylder kravene i Gasreglementets afsnit B-4. Hovedhanen kan erstattes af den i pkt. 4.6 nævnte automatiske afspærringsventil, såfremt denne ventil er egnet for manuel betjening og anbragt som angivet i Gasreglementets afsnit B-4. For motorer med indfyret effekt større end 600 kW placeres hovedhanen efter aftale med den lokale brandmyndighed.

4.6 Dersom rumventilationen forudsætter at gasinstallationen gøres trykløs ved motorstop eller ved ventilationssvigt j.fr. pkt. 3.2.5, skal der uden for bygningen installeres en automatisk afspærringsventil og en automatisk trykafblæsningsventil. I de nævnte tilfælde skal afspærringsventilen gå i lukket position, og trykafblæsningsventilen skal afblæse trykket mellem afspærringsventilen og gasmotorens armaturgruppe. Trykket skal herved kunne reduceres til højest 100 mbar inden forløbet af 1 minut.

4.7 Gasinstallationen skal dimensioneres, udføres og afprøves i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit B-4.

5. Gasarmaturgruppen

5.1 Gasmotorens gasarmaturgruppe skal placeres med henblik på, at begrænse rørvolumenet efter armaturgruppen. Gasarmaturgruppen skal være let tilgængelig for inspektion og vedligehold.

5.2 Gasarmaturgruppen skal mindst indeholde følgende komponenter:

- Manuel afspærringsventil

- Filter (jfr. 5.3)

- 2 gaslukkeventiler (jfr. 5.4)

- Trykafblæsning eller automatisk tæthedskontrol (jfr. 5.5 og 5.6)

- Trykovervågning (jfr. 5.7)

- Gastrykregulator (jfr. 5.8)

- Fleksibel forbindelse mellem gasinstallationen i bygningen og på motoren (jfr. 5.9)

Komponenterne i gasarmaturgruppen kan være mekanisk sammen- byggede, men deres funktioner skal være mekanisk uafhængige.

5.3 Filtret skal være tilstrækkeligt til at sikre en for armatur- gruppen og motoren nødvendig renhed af gassen.

5.4 Gaslukkeventilerne skal overholde følgende krav:

a. De 2 gaslukkeventiler anbringes i serie, og skal tilsammen sikre afspærring af gastilførslen til motoren.

b. Gaslukkeventilerne kobles til styresystemet således, at der opnås følgende funktioner:

- Ventilerne må først åbne, når det under startproceduren er kontrolleret, at Rumventilationen er tilstrækkelig for motorens drift Motoren er accelereret til et for starten sikkert omdrejningstal. For motorer der tænder ved indsprøjtning af flydende brændsel, skal der være opnået en stabil drift.

Gastrykket før armaturgruppen ligger inden for grænser der er sikre for motorens drift.

- Ventilerne skal afspærre gasstrømmen:

Under normale nedlukningsprocedurer inden motorens omdrejningstal bliver for lavt til at sikre en stabil drift. Dersom start af motoren ikke opnås. Ved begyndelsen af enhver nødstopprocedure

c. Gaslukkeventilernes tæthed skal kunne afprøves.

d. Gaslukkeventilerne skal være af typen »fejl lukke«. Mindst en af ventilerne skal have en lukketid, der er hurtigere end 2 sekunder.

Anvendes ventiler med pneumatisk eller hydraulisk aktuator, skal hver aktuator have separat styreledning og pilotventil.

5.5 Dersom gaslukkeventilerne ikke er forsynet med automatisk tæthedskontrol, skal gasvolumenet mellem de 2 gaslukkeventiler ved ethvert motorstop gøres trykfrit ved afblæsning. Trykafblæsningen skal ske ved en automatisk virkende ventil, der er koblet til styringen for gaslukkeventilerne. Ventilens funktion skal være »fejl åbne«. Udluftningsrøret fra trykafblæsningsventilen skal føres ud af bygningen. Ud- luftningsrøret må ikke forsynes med andre ventiler.

5.6 Automatisk tæthedskontrol af gaslukkeventilerne skal opfylde kravene i Gasreglementets afsnit C-1008 eller tilsvarende anerkendt normgrundlag. Trykket i gastilledningen skal overvåges af pressostater, der stopper motoren, dersom trykket under normal drift er uden for de for motoren sikre grænser.

5.8 Gastryksregulatoren skal under motorens drift kunne sikre hurtig og stabil regulering af gastilførslen i hele motorens belastningsområde. Gastrykregulatorens funktion skal sikres med en sikkerhedsafspærringsventil eller en tilsvarende over- trykssikring, dersom motorleverandøren ikke kan eftervise, at motoren kan fungere sikkert med fuld åben stilling af gastrykregulatoren.

5.9 Forbindelsen mellem gasinstallationen i bygningen og gasin- stallationen på motoren skal udføres som en fleksibel for- bindelse.

6. Forbrændingsluft og karburering

6.1 Forbrændingsluft må ikke indsuges fra områder der er klas- sificeret som eksplosionsfarlige.

6.2 Indsugningssystemet skal konstrueres således, at der ikke er fare for personskade som følge af en gaseksplosion i systemet.

Sikkerheden kan f.eks opnås ved:

- dimensionering af alle dele i systemet for eksplosions- trykket

- overtryksventiler

- flammefælder

Indsuges forbrændingsluften fra det fri eller fra opstillings- rummet gennem en kanal, er hele systemet omfattet af ovennævnte krav.

Overtryksventiler kan afblæse til opstillingsrummet såfremt:

- de er forsynet med deflektorer, der hindrer skade på personer og indstallationer

- de er af en pålidelig konstruktion, der sikrer, at ventilen igen lukker tæt efter aktivering

- de er placeret således, at deres tæthed nemt kan kontrolleres Flammefælder skal være dokumenteret egnede til drifts- forholdene.

6.3 Karbureringsarrangementet må ikke kunne skades af tilbage- brænding eller eksplosion i forbrændingsluftmanifolden.

6.4 Tilbagebrænding og eksplosion i forbrændingsluftmanifolden skal kunne detekteres, og skal medføre nødstop af motoren.

6.5 Sker karburering af forbrændingsluften på ladeluftblæserens sugeside, skal blæseren udføres af gnistfri materialer, og lejekonstruktionen skal sikre, at gassen ikke kan antændes i tilfælde af varmløbning.

6.6 Det skal sikres, at forbrændingsluft ikke kan trænge ind i gas- systemet ved svigtende gastryk.

6.7 Det skal sikres, at karbureret forbrændingsluft eller gas ikke kan trænge fra forbrændingsluftssystemet til opstillingsrummet efter motorstop. Motorer med gnisttænding skal stoppes ved at afbryde gas- tilførslen. Tændingssystemet må ikke afbrydes før motorens rotation er ophørt. For motorer der tænder ved indsprøjtning af flydende brændsel skal normal stopprocedure indledes med afbrydelse af gas- forsyningen. Når forbrændingsluftsystemet er frit for gas, kan brændselsindsprøjtningen afbrydes. Ved nødstopprocedure skal såvel gastilførslen som brændstofindsprøjtning afbrydes ved stopprocedurens indledning. Dersom forbrændingsluftsmanifolden ikke med sikkerhed kan tømmes for gas under stopproceduren, skal forbrændingslufts- systemet ventileres mekanisk efter hvert motorstop. Afkastet fra ventilatoren skal føres til det fri.

7. Ventilation af krumtaphuset

7.1 Det skal hindres, at lækager fra forbrændingsluftssystemet eller langs motorens stempler kan føre til brand eller eksplosion i motorens krumtaphus. Dersom dette ikke er hindret gennem motorens konstruktion (f.eks krydshovedmotorer med tæt stempelstangspakdåse), skal krumtaphuset ventileres.

7.2 For motorer med et krumtaphusvolumen indtil 0,8 m 3 kan venti- lationen etableres ved udsugning til motorens forbrændings- luftsystem. For motorer med større krumtaphusvolumen skal der gøres rede for, hvorledes risiko for brand/eksplosion i krumtaphuset er håndteret.

7.3 Er krumtaphusets volumen større end 0,6 m 3, skal det sikres mod eksplosionstryk med mindst en overtryksventil. Overtryks- ventilen kan afblæse til opstillingsrummet, men skal forsynes med en deflektor, der hindrer skade på personer og instal- lationer.

8. Udstødssystem, udstødsvarevekslere og udstødskedler

8.1 Udstødssystemet, inklusiv eventuelle udstødsvarmevekslere og udstødskedler, skal være tæt under alle driftsforhold. Det skal være konstrueret således, at det er egnet til de fore- kommende temperaturer og temperaturskift under start, drift og stop af motoren. Ved valg af materialer til systemet skal der tages hensyn til korrosionsrisiko, der kan opstå ved røg- gassens afkøling i udstødsvarmevekslere og udstødskedler. Det skal under den daglige drift nøje overvåges, at modtrykket i udstødssystemet ikke overskrider den af motorleverandøren fastsatte maksimale værdi.

8.2 Skorstensdimensioneringen, konstruktion og emissionsberegninger udføres som beskrevet i Gasreglementets afsnit B-4. Kobling af gasmotorer til skorstensløb fælles med kedler, kræver accept fra gasleverandøren.

8.3 Motorens udstødsmanifold kan sikres mod høje eksplosionstryk ved overtryksventiler. Overtryksventilerne kan afblæse til opstillingsrummet såfremt:

- De er forsynet med deflektorer, der hindrer skade på personer og installationer

- De er af en pålidelig konstruktion, der sikrer, at ventilen igen lukker tæt efter aktivering

- De placeres således, at deres tæthed nemt kan kontrolleres.

Den øvrige del af udstødssystemet, inklusiv varmevekslere og kedler, skal enten være konstrueret således, at det kan modstå den maksimale gaseksplosion, der kan ske på grund af manglende tænding på en eller flere cylindre, eller på anden måde være sikret for tændingssvigt.

8.4 Eksplosionklapper må kun etableres efter særlig godkendelse af Arbejdstilsynet.

8.5 Udstødsvarmevekslere og udstødskedler skal betragtes som direkte fyrede kedler. De skal opfylde Arbejdstilsynets bekendtgørelser og forskrifter vedrørende kedelanlæg.

8.6 Udstødvarmeveksleres og udstødskedlers drifts- og sikkerheds- automatik skal indgå i styringen af brændstoftilførslen til motoren.

8.7 Lækager fra udstødskedlens vandside må ikke kunne medføre uønsket overtryk i udstødssystemet. Anlægget skal derfor forsynes med et detekteringssystem for vandlækage til udstødssystemet eller trykovervågning af dette. Sikringen skal kobles til anlæggets sikkerhedsautomatik, således at anlægget stoppes, inden der opstår en kritisk driftstilstand.

9. Styrings- og sikkerhedsautomatik

9.1 Gasmotorinstallationer skal omfatte automatiske systemer for styring og sikkerhedsovervågning af installationen.

For de automatiske systemer skal der foreligge en beskrivelse af systemernes sikkerhedstekniske idegrundlag og en funktionsspecifikation, som gør rede for systemernes evne til at håndtere kritiske fejl og driftssituationer. Be- skrivelsen skal bl.a omfatte:

- For styringsautomatikken: Et logikdiagram for styrings- funktionerne vedrørende start- og stopprocedurer,

- for sikkerhedsautomatikken: Et »årsag/virkning« skema.

9.2 Styrings- og sikkerhedsautomatikken skal omfatte en automatisk nødstopprocedure, som er fælles for motoraggregatet, evt. ud- stødskedler eller udstødsvarmevekslere samt udstyr koblet til kraftudtag. Nødstopautomatikken skal dokumenteres med be- skrivelse og logikdiagram eller - skema for samtlige sikkerhedsfunktioner.

9.3 Sikkerhedsautomatikken skal omfatte overvågning af alle parametre med sikkerhedsteknisk betydning, afhængigt af anlæggets konstruktion og bemandingsforhold, f.eks.

- tændingskontrol

- skylletider før start/genstart

- kritiske temperaturer/tryk

- omløbstal

- spjældstillinger

- ventilation af indkapsling/krumtaphus

- gas-, brand- og lækagedetektering og skal udløse hurtig- lukning/nødstop, inden en kritisk situation opstår.

9.4 Styrings- og sikkerhedsautomatikken skal være konstrueret således, at mulige enkeltfejl i automatikken, evt. i for- bindelse med passive fejl (ikke-detekterede fejl), ikke fører til en kritisk situation.

Der henvises til f.eks DIN-VDE 0116 eller tilsvarende.

10. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

10.1 Disse forskrifter træder i kraft den 1. setpember 1991.

10.2 DGP kan fastsætte fornødne overgangsbestemmelser for anlæg, der efter 1. september 1991 allerede er projekteret og/eller under udførelse.

Redaktionel note
  • (* 1)Gasreglementet består af i alt tre hovedafsnit, afsnit A, B, og C. Afsnit A omhandler almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger. Afsnit B omhandler installationsfor- skrifter for særlige typer af installationer, og det bliver ud- bygget i takt med behovet. Afsnit C omhandler generelle og specielle bestemmelser vedrørende DGPs afprøvning og godkendelse af gasmateriel, herunder DGPs prøvningsregler for varierende typer gasmateriel. De specielle bestemmelser vil blive udbyg- get med prøvningsregler i takt med behovet. Af afsnit C er alene (generelle bestemmelser) indlagt i Retsinformation.