Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Stærkstrømsreglementet, afd. B, afsnit 6 Lavspændingsinstallationer, 3. udgave (* 1)


Indledning. Ikrafttrædelse

Del 1

Almindelige bestemmelser og definitioner

§ 1 Gyldighedsområde

§ 2 Definitioner

Del 2

Grundlæggende principper

§ 3 Sikkerhedsforanstaltninger.

3.1 Driftsmæssig jordforbindelse

3.2 Ringforbindelser

3.3 Forhold over for andre objekter

§ 4 Valg af elektrisk materiel.

4.1 Almindeligt

§ 5 Udførelse og idriftsætning.

5.1 Udførelse

5.2 Idriftsætning

5.3 Omlægning, ændring eller reparation af installationer

Del 3

Ledninger

A: Almindelige bestemmelser

§ 6 Materiale, tværsnit, farvemærkning.

6.1 Materiale

6.2 Mindste ledertværsnit

6.3 Farvemærkning

6.4 Harmoniserede ledningstyper

§ 7 Strømværdi for ledninger.

7.1 Definitioner

7.2 Strømværdi

7.3 Varmeafledning og belastning

7.4 Tabeller

§ 8 Overstrømsbeskyttelse for ledninger.

8.1 Definitioner

8.2 Overbelastningsbeskyttelse

8.3 Tabeller for sikringer til overbelastningsbeskyttelse

8.4 Kortslutningsbeskyttelse

8.5 Fælles overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse

8.6 Mærkning

B: Installationens opbygning

§ 9 Stikledninger.

9.1 Definition

9.2 Overstrømsbeskyttelse

9.3 Afbrydere

9.4 Andre forhold

§ 10 Hovedledninger.

10.1 Definition

10.2 Overstrømsbeskyttelse

10.3 Afbrydere

10.4 Andre forhold

§ 11 Grupper og gruppeledninger.

11.1 Definition

11.2 Overstrømsbeskyttelse

11.3 Afbrydere

11.4 Gruppeantal

11.5 Andre forhold

§ 12 Tilslutningssteder.

12.1 Definition

12.2 Anvendelse

C: Ledninger i fast installation

§ 13 Installationsmåder.

13.1 Almindeligt

13.2 Tilladte installationsmåder

13.3 Særlige bestemmelser

§ 14 Installationskabler.

14.1 På bygningsdele

14.2 I rør

14.3 På bæretråd

14.4 På kabelplader, kabelstiger eller kabelbakker

14.5 I jord

§ 15 Rørtråd.

15.1 Almindeligt

§ 16 Installationsledninger i rør.

16.1 Rørenes dimension

16.2 Rørenes anbringelse

16.3 Rørsamlinger

16.4 Ledningers anbringelse i rør

16.5 Bøjelige rør af plastmateriale

16.6 Stive rør af plastmateriale

§ 17 Installationsledninger i klemlister.

17.1 Almindeligt

17.2 Særlige bestemmelser

§ 18 Ledningskanalsystemer.

18.1 Definition

18.2 Udførelse

18.3 Anbringelse

18.4 Ledningers samlinger m.m.

18.5 Andre forhold

§ 19 Kanalskinnesystemer.

19.1 Definition

19.2 Anbringelse

19.3 Tilslutning og afgrening

19.4 (Disponibel)

19.5 Mærkning

19.6 Andre forhold

§ 20 Kontaktskinner.

20.1 Definition

20.2 (Disponibel)

20.3 Anbringelse

20.4 Andre forhold

§ 21 Hængeledninger.

21.1 Definition

21.2 Almindeligt

§ 22 Ledninger på isolatorer

22.1 Almindeligt

22.2 Udførelse

22.3 Anbringelse

§ 23 Køreledninger.

23.1 Almindeligt

23.2 Anbringelse

23.3 Andre forhold

§ 24 Ledningers gennemføring.

24.1 Almindeligt

24.2 Gennemføring fra det fri

§ 25 Nærføring til svagstrømsinstallationer

D: Tilledninger

§ 26 Tilledninger.

26.1 Definition

26.2 Almindeligt

26.3 Tilslutning til fast installation

26.4 Farvemærkning

26.5 Andre forhold

Del 4

Monteringsmateriel

§ 27 Almindelige bestemmelser.

27.1 Definition

27.2 Almindeligt

27.3 Anbringelse

27.4 Andre forhold

§ 28 Samlings- og afgreningsmateriel.

28.1 Almindeligt

28.2 Anbringelse og montering

§ 29 Sikringsholdere og sikringer.

29.1 Gyldighedsområde

29.2 Anbringelse og montering

29.3 Andre forhold

§ 30 Adskillelse og afbrydning.

30.1 Adskillelse for brugsgenstande (herunder hjælpeapparater)

30.2 Afbrydning af brugsgenstande (herunder hjælpeapparater)

30.3 Manøvreindikering

30.4 Andre forhold vedrørende afbrydere

§ 31 Stikkontakter.

31.1 Almindeligt

31.2 Afbrydere

31.3 Antal lysstikkontakter

31.4 Andre forhold

Del 5

Tavler

§ 32 Almindelige bestemmelser.

32.1 Definition

§ 33 Opbygning.

33.1 Berøringsbeskyttelse

33.2 Tilgængelighed

33.3 Beskyttelse mod termiske påvirkninger

33.4 Andre forhold

§ 34 Belastning og kortslutningsbeskyttelse.

34.1 Almindeligt

34.2 Belastning

34.3 Kortslutningsbeskyttelse

§ 35 Mærkning.

35.1 Almindeligt

35.2 Mærkestrømme

35.3 Tilhørsforhold

35.4 Tavler, der forsynes gennem mere end een ledning

35.5 Tavler, der kan være under spænding efter frakobling af forsyningen

Del 6

Brugsgenstande og hjælpeapparater

§ 36 Almindelige bestemmelser.

36.1 Spænding

36.2 Strømart

36.3 Kapsling

36.4 (Disponibel)

36.5 (Disponibel)

36.6 Brugsgenstande, der forsynes gennem mere end en ledning

§ 37 Motorer.

37.1 Almindeligt

37.2 Tilslutning

37.3 Mærkning

37.4 Overbelastningsbeskyttelse

§ 38 Termiske apparater.

38.1 Almindeligt

38.2 Materiel

38.3 Elektrodegryder

§ 39 Hjælpeapparater.

39.1 Definition

39.2 Materiel

39.3 Kondensatorbatterier

Del 7

Sikkerhedsspænding

§ 40 Sikkerhedsspænding.

40.1 Definition

40.2 Almindeligt

40.3 Materiel

40.4 Overstrømsbeskyttelse

BILAG

1 Faste installationer over hængeloft, i loftsrum og lignende steder

2 Antal lysstikkontakter i boliger

3 Tilslutningssteder og tilledninger over nedhængte loftssystemer

4 Særlig automatsikring til spændingskredse for målere

5 Overspændingsbeskyttelse i installationer

6 Solafskærmningsanlæg med manuel eller automatisk igangsætning

Stikordsregister

Indledning

Afsnit 6, 3. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra 1. april 1979 og erstatter 2. udgave.

Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.

Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen »petit«.

Den 1. juli 1990 indeholder afsnittet følgende erstatningsblade:

  

     Side            Erstatningsblad  

   3  -   4           6.3. 67 - 1982  

   5  -   6           6.3.209 - 1990  

   7  -   8           6.3.204 - 1990  

   9  -  10           6.3.210 - 1990  

  10a -  10b          6.3.206 - 1990  

  11  -  12         B 6.3. 39 - 1980  

  13  -  14           6.3. 98 - 1983  

  14a -  14b          6.3. 99 - 1983  

  15  -  16         B 6.3. 27 - 1980  

  17  -  18           6.3.121 - 1983  

  19  -  20           6.3.174 - 1986  

  21  -  22           6.3.159 - 1985  

  23  -  24           6.3.175 - 1986  

  25  -  26           6.3. 65 - 1981  

  33  -  34           6.3.176 - 1986  

  35  -  36         B 6.3. 11 - 1979  

  39  -  40           6.3.100 - 1983  

  40a -  40b          6.3.152 - 1985  

  41  -  42           6.3.101 - 1983  

  43  -  44           6.3.165 - 1985  

  45  -  46           6.3.103 - 1983  

  47  -  48           6.3.166 - 1985  

  48a -  48b          6.3.183 - 1987  

  49  -  50           6.3.197 - 1987  

  51  -  52           6.3.184 - 1987  

  55  -  56           6.3.122 - 1983  

  57  -  58           6.3.123 - 1983  

  58a -  58b          6.3.124 - 1983  

  59  -  60           6.3.132 - 1984  

  61  -  62           6.3.211 - 1990  

  62a -  62b          6.3.212 - 1990  

  63  -  64           6.3.141 - 1984  

  67  -  68           6.3.185 - 1987  

  69  -  70           6.3.186 - 1987  

  70a -  70b          6.3  89 - 1983  

  71  -  72           6.3. 90 - 1983  

  73  -  74         B 6.3. 18 - 1979  

  75  -  76           6.3.177 - 1986  

  77  -  78           6.3.207 - 1990  

  78a -  78b          6.3.203 - 1988  

  79  -  80           6.3. 92 - 1983  

  81  -  82           6.3.198 - 1987  

  83  -  84           6.3.153 - 1985  

  85  -  86           6.3.154 - 1985  

  87  -  88           6.3.155 - 1985  

  89  -  90           6.3.146 - 1985  

  90a -  90b          6.3.178 - 1986  

  91  -  92           6.3.148 - 1985  

  93  -  94           6.3.169 - 1985  

  94a -  94b          6.3. 94 - 1983  

  94c -  94d          6.3. 95 - 1983  

  94e -  94f          6.3. 96 - 1983  

  94g -  94h          6.3.170 - 1985  

  94i -  94j          6.3.171 - 1985  

  94k -  941          6.3.187 - 1987  

  94m -  94n          6.3.188 - 1987  

  94o -  94p          6.3.189 - 1987  

  94q -  04r          6.3.208 - 1990  

  95  -  96           6.3.190 - 1987  

  97  -  98           6.3.191 - 1987  

  99  - 100           6.3.192 - 1987  

 101  - 102           6.3.199 - 1987  

 103  - 104           5.3.200 - 1987  

Lavspændingsinstallationer

Del 1: Almindelige bestemmelser og definitioner

§ 1

Gyldighedsområde

1.1 Afsnit 6 gælder for udførelse af lavspændingsinstallationer.

1.2 For udførelse og drift af lavspændingsinstallationer gælder tillige bestemmelserne i

- afsnit 1. Administrative bestemmelser,

- afsnit 7. Lavspændingsinstallationer i områder af forskellige kategorier,

1980-01-01

- afsnit 7A. Installationer i eksplosionsfarlige områder.

- afsnit 8. Installationer til særlige formål,

- afsnit 10. Ekstrabeskyttelse i installationer,

- afsnit 11. Idriftsætning, drift, eftersyn og vedligeholdelse af installationer.

Bestemmelserne for sekundære højspændingsinstallationer i afsnit 9 omfatter også visse bestemmelser for tilhørende lavspændingsinstallationer.

§ 2

Definitioner

2.1 Elførende del.

2.1.1 Elførende del:

Enhver leder eller ledende del, der er under spænding ved normal brug.

Elførende dele omfatter også nullederen og ledende dele, som er ledende forbundet med den, dog ikke beskyttelsesledere.

2.2 Grupper.

2.2.1 Gruppeledning:

Ledning i den faste installation mellem tavle og brugsgenstand eller tilslutningssted for brugsgenstand.

2.2.2 Gruppetavle:

Tavle eller del af tavle, hvorfra der udgår gruppeledninger.

2.2.3 Gruppe:

Del af gruppetavle med tilhørende gruppeledninger og tilslutningssteder.

2.3 Hjælpeapparat,

2.3.1 Hjælpeapparat:

Et apparat, der tjener til transformering, vekselretning, ensretning, frekvensomformning, regulering eller måling af den elektriske strøm.

Til hjælpeapparater henregnes transformere, ensrettere, modstande, fast installerede måleinstrumenter, kondensatorer, spoler, dæmpningsmidler mod radioforstyrrelser og lignende apparater til brug i installationer.

2.4 Høvedledning.

2.4.1 Hovedledning:

Ledning mellem stikledning og gruppeledning.

2.5 Hovedtavle.

2.5.1 Hovedtavle:

Tavle eller del af tavle, hvorfra der udgår hovedledninger.

2.6 Installation.

2.6.1 skjult installation:

Installation oplagt i bygningsdele e.l., og som i almindelighed kun er tilgængelig ved dåser og underlag.

2.6.2 synlig installation:

Installation, der normalt er let tilgængelig.

Installationøn kan være anbragt i bygningsdele, såfremt den er tilgængelig efter fjernelse af en liste, en plade e.l.

2.6.3 Tilslutningssted:

Et sted, hvortil brugsgenstande kan tilsluttes enten ved stikkontakt eller ved fast tilslutning.

2.7 Kanalskinne-, kontaktskinne- og ledningskanalsystemer.

2.7.1 Kanalskinnesystem:

Et fordelingssystem med ledere i langstrakte beskyttelseskasser og tilbehør, f. eks. afgangsbokse og afgreningsmateriel.

2.7.2 Kontaktskinne:

Et skinnesystem med tilhørende kontaktorganer for tilslutning af belysningsgenstande, kontormaskiner og lignende brugsgenstande.

2.7.3 Ledningskanalsystemer:

En sammenfattende betegnelse for ledningskanaler og tilbehør, f.eks. samlings- og tilslutningskomponenter. som tilsammen udgør en fabriksmæssig fremstillet helhed, og som er beregnet for indbygning eller udvendig montage.

Ledningskanalsystemer omfatter bl.a.

- listesystemer for udvendig montage, fortrinsvis på vægge. ved gulv. loft eller døre,

- gulvkanalsystemer for hel eller delvis indbygning i gulv, fortrinsvis for kabler,

- vindueskarmsystemer for montage på eller i væg fortrinsvis i vindueskarmniveau.

- hospitalspaneler til montage på eller i væg ved hospitalssenge o.l.

Til ledningskanalsystemer henregnes ikke kanalskinnesystemer eller kontaktskinnesystemer, kabelbakker o.l.

2.8 Ledninger.

2.8.1 Beskyttelsesleder:

Leder til ekstrabeskyttelse.

2.8.2 Installationskabel:

Isoleret ledning med kappe til anvendelse i fast installation.

2.8.3 Installationsledning:

Isoleret ledning uden kappe til anvendelse i fast installation.

2.8.4 Ledning:

Kabel, skinne, uisoleret leder, isoleret leder.

2.8.5 Tilledning:

Ledning mellem et tilslutningssted og en brugsgenstand.

Forlængerledning betragtes som tilledning.

1983-07-01

2.8.6 Luftkabel:

Isolerede lavspændingsledninger sammensnoet til een ledning med eller uden fælles kappe til ophængning fortrinsvis på master.

Kablet kan være ophængt ved eller uden brug af bæretov (bæretråd).

Bæretovet kan være indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe.

2.8.7 Hængeledning:

Luftkabel uden kappe og uden bæretov (bæretråd).

2.9 Monteringsmateriel.

2.9.1 Monteringsmateriel omfatter:

1. Samlings- og afgreningsmateriel.

Forbindelsesklemmer og -muffer samt dåser. rosetter m.m.

2. Montagegenstande.

Afbrydere (herunder f.eks. temperatur- og trykstyrede afbrydere). omskiftere, sikringer, stikkontakter m.m.

2.10 Omgivelsestemperatur for ledninger.

2.10.1 Omgivelsestemperatur for ledninger:

Temperaturen i umiddelbar nærhed af den ubelastede ledning.

2.11 Sekundære strømkredse.

2.11.1 Sekundære strømkredse:

Strømkredse, der forsynes fra en gruppe over en transformer, omformer eller ensretter.

2.12 Sikringsværdier.

2.12.1 For sikringsværdi:

Største mærkestrøm for den sikring (smelte- eller automatsikring), der må anvendes til kortslutningsbeskyttelse.

2.12.2 Sikringsværdi:

Største mærkestrøm for den sikring (smelte- eller automatsikring), der må anvendes til overbelastningsbeskyttelse.

1983-04-01

2.13 Brugsgenstande.

2.13.1 Transportabel brugsgenstand:

Brugsgenstand, som enten flyttes under brugen, eller som let kan flyttes fra det ene sted til det andet, mens den er tilsluttet.

2.13.2 Stationær brugsgenstand:

Brugsgenstand, som enten er fast monteret, eller som ikke let kan flyttes fra det ene sted til det andet.

2.14 Stikledning.

2.14.1 Stikledning:

Ledning mellem et forsyningsanlæg og en fast installation.

Stikledningen forbinder normalt sikringerne i mast, kabelskab eller transformerstation med første tavle eller første afgreningssted i installationen.

En ledning fra en afgreningsmuffe i forsyningsledningen til hovedsikringer (hovedbly) i installationen betragtes som stikledning.

Forsynes række- og kædehuse gennem fælles stikledning, betragtes ledningerne mellem husene som hovedledninger.

2.15 Strømme.

2.15.1 Kortslutningsstrøm:

Strøm, der skyldes en fejl med uvæsentlig impedans mellem punkter i en strømkreds.

2.15.2 Overbelastningsstrøm:

Overstrøm i en fejlfri strømkreds.

2.15.3 Overstrøm:

Enhver strøm, hvis værdi er større end mærkestrømmen.

En lednings strømværdi regnes for mærkestrøm.

2.15.4 Strømværdi:

Største strøm, som en ledning kan føre vedvarende uden at antage en for dens isolation skadelig temperatur.

2.16 Spændinger.

2.16.1 Højspændingsanlæg:

Stærkstrømsanlæg, ved hvilke den normale driftsspænding mellem en vilkårlig leder og jord overstiger 250 V.

2.16.2 Lavspændingsanlæg:

Stærkstrømsanlæg, ved hvilke den normale driftsspænding mellem en vilkårlig leder og jord ikke overstiger 250 V.

2.16.3 Sikkerhedsspænding:

Spænding, der ikke overstiger 50 V mellem lederne og mellem en leder og jord, og som leveres fra sikkerhedstranformer, omformer med adskilte viklinger eller separat strømkilde.

Ved sikkerhedstransformer forstås en transformer, som opfylder betingelserne i afdeling C for transformere, der tjener til spændingsnedsættelse af sikkerhedsmæssige grunde.

2.17 Tavle.

2.17.1 Tavle:

En sammenbygning omfattende apparatanlæg eller fordelingsanlæg til kobling, regulering, sikring eller måling af elektriske strømme, de elektriske forbindelser og deres underlag.

Del 2: Grundlæggende principper

§3

Sikkerhedsforanstaltninger

3.1 Driftsmæssig jordforbindelse.

3.1.1 I installationer må ingen elførende del forbindes til jord.

Undtagelser:

Installationer. som forsynes over skilletransformer eller generator.

Ekstrabeskyttelse i forbindelse med nulling.

Elektrodegryder med nulledertilsluttet stel.

1980-04-01

3.2 Ringforbindelser.

3.2.1 Ringforbindelser er ikke tilladt.

3.3 Forhold over for andre objekter.

3.3.1 Bestemmelser. der angår installationers forhold over for andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af installationer, men også ved udførelsen eller anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående installationer.

3.3.2 Elektrisk ledende genstande må ikke sættes i forbindelse med installationer på en sådan måde og under sådanne forhold, at de pågældende genstande derved kan medføre fare.

§4

Valg af elektrisk materiel

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Materiellet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling C for konstruktion af materiel af den pågældende art.

4.1.2 Bestemmelserne i afdeling C skal i den udstrækning. hvori de kan finde anvendelse, desuden overholdes for materiel, for hvilket der ikke foreligger særskilte bestemmelser.

4.1.3 Materiellet skal være registreret eller godkendt af Danmarks elektriske materielkontrol (DEMKO) og forsynet med godkendelsesmærke i det omfang, dette er krævet, se afsnit 1.

1982-07-01

4.1.4 Materiellet skal monteres, tilsluttes og anvendes i overensstemmelse med anvisninger af sikkerhedsmæssig betydning.

Anvisninger skal være affattet på dansk.

4.1.5 Materiellets udførelse skal svare til den mærkning, som findes på materiellet.

1981-04-01

4.1.6 Materiellets mærkestrøm skal mindst være lig med den største vedvarende strøm, materiellet kan blive udsat for.

Ved beregning af den største vedvarende strøm er det tilladt at anvende samtidighedsfaktorer.

§ 5

Udførelse og idriftsætning

5.1 Udførelse.

5.1.1 Ethvert installationsarbejde skal såvel i elektroteknisk som i håndværksmæssig henseende udføres forsvarligt og godt, og det anvendte materiel må ikke forringes eller beskadiges.

5.1.2 Alt elektrisk materiel skal installeres på en sådan måde, at de ved konstruktionen af materiellet forudsatte afkølingsforhold er til stede.

5.1.3 Uisolerede elførende dele skal være således anbragt eller beskyttet, at de ikke kan forårsage afledning og ikke kan berøres uagtsomt.

5.1.4 Elektrisk materiel må ikke anvendes ved større spænding og vedvarende strøm end materiellets mærkespænding og mærkestrøm.

1984-01-01

For smeltesikringer Er udgået.

5.1.5 Materiel, som har mærkning for strømart (vekselstrøm eller jævnstrøm), må kun anvendes ved den strømart eller de strømarter, som mærkningen angiver.

5.2 Idriftsætning.

5.2.1 Elektroinstallatøren skal drage omsorg for, at installationen efterses og afprøves, før den sættes i drift.

Vedrørende idriftsætning. drift, eftersyn og vedligeholdelse af installationer, se afsnit 11.

5.3 Omlægning, ændring eller reparation af installationer.

5.3.1 Ved hel eller delvis omlægning eller ved en ændring af en bestående installation skal den pågældende del bringes i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

5.3.2 I bestående installationer må defekt monteringsmateriel af forældet type, som ikke svarer til gældende bestemmelser i stærkstrømsreglementet, ikke repareres, men skal udskiftes.

Del 3

Ledninger

A. Almindelige bestemmelser

§ 6

Materiale, tværsnit, farvemærkning

6.1 Materiale.

6.1.1 Ledninger skal vælges således, at de har tilstrækkelig mekanisk styrke efter anbringelsesmåde og de foreliggende driftsforhold.

6.1.2 Ledere i ledninger skal bestå af kobber eller aluminium.

Undtagelse:

Ledere i tilledninger skal bestå af kobber.

6.2 Mindste ledertværsnit.

6.2.1 Ledninger må ikke have mindre ledertværsnit end angivet i nedenstående tabel.

  

                                       Mindste ledertværsnit  

 Ledning                               Kobber      Aluminium  

                                        mm2          mm2  

 Uisoleret ledning                     10            16  

 1986-07-01  

 Styrekabler med mindst 3 stk.  

 flertrådede ledere og med mindst  

 samme lederisolation som for 1,5 mm2  

 installationsledninger                 0,75  

 Elevatorkabel                          0,75  

 Andre ledninger i den faste instal-  

 lation                                 1,5          16  

 Tilledninger1)                         0,75  

  • 1) For visse brugsgenstande tillades mindre tværsnit i tilledningerne i henhold til bestemmelserne herom i afdeling C.

6.2.2 I vekselstrømsledninger bestående af nulleder og to eller tre faseledere tillades anvendelse af nulleder med reduceret ledertværsnit, såfremt

- hver faseleders ledertværsnit er mindst 10 mm2 Cu eller 16 mm2 AI, og

- det vides, at strømmen i nullederen ikke vil overstige strømværdien i henhold til bestemmelserne i § 7.

Der skal dog vælges en nulleder. hvis strømværdi er mindst en trediedel af strømværdien for en faseleder.

1981-10-01

6.2.3 1 plastkabler Er udgået.

6.2.4 Parallelt forbundne ledere i 50 Hz vekselstrømsinstallationer skal hver især have et ledertværsnit på mindst 6 mm2.

6.3 Farvemærkning.

6.3.1 Isolationen på beskyttelsesledere skal over hele længden have farvekombinationen grøn/gul.

Bestemmelsen gælder også for beskyttelsesledninger, men ikke for beskyttelsesskinner, i tavler.

Undtagelser:

Der kræves ikke grøn/gul lederisolation på en beskyttelsesleder

- i kabel eller kappeledning med mere end 5 ledere, hvor isolationen på alle ledere har samme farve,

1982-10-01

- i kabel eller kappeledning med 3 eller 4 ledere og med beskyttelsesledertværsnit 50 mm2 og derover,

- i kabel med koncentrisk leder som beskyttelsesleder,

- i mineralisoleret ledning,

- af varmebestandig monteringsledning type H05SJ-K,

- hvor der ved omlægning eller ændring af faste installationer udført før 1. januar 1974 anvendes en eksisterende ledning som beskyttelsesleder,

forudsat, at lederen mærkes ved enderne med grøn/gul strømpe, selvklæbende isoleringstape e.l. Mærkningen skal være tydelig og holdbar. Mærkning med maling er ikke tilladt.

6.3.2 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes som beskyttelsesledninger.

Bestemmelsen gælder også for ledninger i tavler.

6.3.3 Nulleder.

Hvor der anvendes nulleder, bør farven lyseblå anvendes til nullederen.

6.4 Harmoniserede ledningstyper.

6.4.1 Tabel over de af CENELEC harmoniserede ledningstyper, som kan anvendes i stedet for de tidligere CEE og IEG typer.

  

                                             Betegnelse  

 Ledningstype                     CENELEC        CEE         IEC  

 Plastisolerede bøjelige  

 ledninger:  

 Tinselledning                    H03VH-Y    CEE (13) 41  227 IEC 41  

 Tvillingledning                  H03VH-H    CEE (13) 42  227 IEC 42  

 Flad let plastkappeledning       H03VVH2-F  CEE (13) 52  227 IEC 52  

 Rund let plastkappeledning       H03VV-F    CEE (13) 52  227 IEC 52  

 Flad almindelig plastkappe-  

 ledning                          H05VVH2-F  CEE (13) 53  227 IEC 53  

 Rund almindelig plastkappe-  

 ledning                          H05VV-F    CEE (13) 53  227 IEC 53  

 Gummiisolerede bøjelige ledninger:  

 Omflettet bøjelig ledning        H03RT-F    CEE  (2) 51  CEE (2) 55  

                                                          245 IEC 51  

 Almindelig gummikappeledning     H05RR-F    CEE  (2) 53  245 IEC 53  

 1985-10-01  

 Almindelig polychloroprene-  

 kappeledning                     H05RN-F    CEE  (2) 57  245 IEC 57  

 Svær polychloroprene-kappe-  

 ledning                          H07RN-F    CEE  (2) 65  CEE (2) 66  

                                                          245 IEC 66  

 Plastisolerede monteringsledninger:  

 Entrådet leder                   H05V-U     CEE (13) 05  227 IEC 05  

 Bøjelig leder                    H05V-K     CEE (13) 06  227 IEC 06  

 Plastisolerede enleder ledninger:  

 Installationsledning  

 - Entrådet leder                 H07V-U     CEE (13) 01  227 IEC 01  

 - Flertrådet leder               H07V-R     CEE (13) 01  227 IEC 01  

 1985-10-01  

 Bøjelig leder                    H07V-K                  227 IEC 02  

 Gummiisolerede monterings-  

 ledninger:  

 Varmebestandig siliconegum-  

 miisoleret monteringsledning     H05SJ-K    CEE  (2) 03  245 IEC 03  

§ 7

Strømværdi for ledninger

7.1 Definitioner.

7.1.1 Strømværdi:

Største strøm, som en ledning kan føre vedvarende uden at antage en for dens isolation skadelig temperatur.

7.1.2 Omgivelsestemperatur for ledninger:

Temperaturen i umiddelbar nærhed af den ubelastede ledning.

7.2 Strømværdi.

7.2.1 En ledning må højst belastes vedvarende med sin strømværdi. Hvis ledningen er overbelastningsbeskyttet med smelte- eller automatsikringer, må den vedvarende belastningsstrøm dog ikke være større end sikringens mærkestrøm.

Vedrørende kabler i jord, se § 7.3.4.

7.2.2 De i § 7.4.1 angivne strømværdier gælder ved en omgivelsestemperatur, der normalt er under 30 graderC.

Angående omgivelsestemperaturer på 30 graderC eller derover, se §§ 7.4.2 og 7.4.3.

Angående sideløbende ledere, se § 7.4.4.

7.3 Varmeafledning og belastning.

7.3.1 For de i § 7.4.1 angivne strømværdier skelnes der mellem installationer, som er oplagt i omgivelser med normale varmeafledningsforhold, og installationer, som er oplagt i omgivelser med mindre gode varmeafledningsforhold.

Til normale varmeafledningsforhold henregnes f. eks. installationer på væg, i puds, beton og teglsten. Endvidere i skakt, kanal, over hængeloft eller lignende steder, hvor luften kan cirkulere frit.

Til mindre gode varmeafledningsforhold henregnes f.eks. skjult oplagt installation i trævæg e.l.

7.3.2 Ledninger med ledertværsnit 6 mm2 eller derover må ikke anbringes helt omgivet af varmeisoleringsmåtter eller tilsvarende varmeisolerende materiale.

Undtagelser:

Bestemmelsen gælder ikke for ledninger. der føres gennem varmeisoleringsmåtter e.l. på en strækning af højst 20 cm.

Bestemmelsen gælder ikke for ledninger fra gruppetavler til sprinklerpumper, der tjener brandbestyttelsesformål.

7.3.3 Strømværdien for parallelt forbundne ledere er summen af de enkelte lederes strømværdi, om nødvendigt reduceret med en faktor i henhold til § 7.4.4.

Eksempel:

Som hovedledning er oplagt 2 parallelt forbundne kabler under normale varmeafledningsforhold og under forhold, hvor en reduktion af strømværdien ikke kræves.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Hovedledningens strømværdi kan med anvendelse af tabellen, § 7.4.1, beregnes til 2 x 250 A = 500 A.

Den foransiddende sikrings mærkestrøm må ifølge § 8.3.2 højst være 400 A.

7.3.4 Kabler i jord, som er ført op til en installation, må højst belastes efter § 7.4.1.

Bestemmelsen omfatter kabler, som fra jord føres op til monteringsmateriel. tavler, brugsgenstande og hjælpeapparater i installationer.

For kabler i jord i øvrigt stiller stærkstrømsreglementet ingen krav vedrørende belastning.

(Vejledende værdier er under overvejelse).

7.3.5 Ledninger med ledertværsnit 6 mm2 eller derover tillades belastet i overensstemmelse med

1986-07-01

IEC 364-5-523 Electrical installations of buildings

Part 5: Selection and erection of electrical equipment

Chapter 52: Wiring systems

Section 523: Current-carrying capacities (IEC Publication 364-5-523. First edition 1983)

Beregningerne skal på forlangende fremlægges for Elektricitetsrådet.

7.3.6 Ved intermitterende drift må en leder kortvarigt belastes højere end efter § 7.4, forudsat at ledningen ikke derved opvarmes mere end ved vedvarende belastning med ledningens strømværdi.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor forholdet mellem perioder med forskellig belastning eller mellem belastnings- og hvileperioder er tilstrækkelig kendt.

Ledninger til ikke automatiske svejseanlæg tillades belastet indtil 1,6 gange, og ledninger til kranmotorer tillades belastet indtil 2 gange de i § 7.4.1 anførte strømværdier.

7.4. Tabeller.

4.1 Strømværdi.

Tabellens værdier er baseret på en omgivelsestemperatur på normalt under 30 graderC og med til og med 3 samtidigt fuldt belastede sideløbende ledere.

En firleder tilsluttet tre faser og nul i et trefasesystem tælles kun som 3 ledere.

Reduktionsfaktor for omgivelsestemperatur § 7.4.2

§ 7. 4.3

Reduktionsfaktor for flere end 3 samtidigt

fuldt belastede sideløbende ledere § 7.4.4 Hvis en strømværdi skal nedsættes af flere grunde, dannes den totale reduktionsfaktor ved multiplikation af de enkelte reduktionsfaktorer.

  

             Ledning i fast installation  

                 kobber    aluminium  

 Leder-        varmeafledningsforhold  

 tværsnit           (jf. § 7.3.1)                Tilledning1)  

                                                    kobber  

            normale  mindre  normale  mindre  

                      gode             gode  

 mm2           A       A        A       A              A  

   0,75         8       8                             10  

   1           10      10                             10  

   1,5         14      14                             16  

   2,5         20      20                             25  

   4           26      26                             32  

   6           44      33                             40  

  10           51      45                             63  

  16           82      59       64      46            78  

  25          110      78       84      61           103  

  35          135      96      105      75           125  

  50          160     115      125      90           150  

  70          205     145      160     115           190  

  95          250     175      195     135           230  

 120          290     200      226     155           265  

 150          330     230      255     181           305  

 185          380     265      295     205  

 240          445     310      345     240  

 300          500     360      390     280  

 400          600     425      470     330  

  • 1) For nogle brugsgenstande gælder særlige bestemmelser, se afdeling C. 7.4.2 Reduktionsfaktorer for omgivelsestemperaturer, som normalt er 30 graderC eller derover, men mindre end 50 graderC.

Ved omgivelsestemperatur med en øvre grænsetemperatur, der normalt er 30 graderC eller derover, men mindre end 50 graderC, skal den i § 7.4.1 aflæste strømværdi nedsættes ved multiplikation med den tilsvarende reduktionsfaktor i følgende tabel.

  

 Normal øvre omgivelsestemperatur         Reduktionsfaktor  

 1981-10-01  

  Lig med          Mindre          Plastisolerede  Gummiisolerede  

   eller             end               ledere          ledere  

 større end  

  graderC          graderC  

     -                30                1,00            1,00  

    30                35                0,93            0,92  

    35                40                0,86            0,85  

    40                45                0,79            0,75  

    45                50                0,71            0,65  

7.4.3 Reduktionsfaktorer for omgivelsestemperaturer, som normalt er 50 graderC eller derover.

Ved omgivelsestemperaturer med en øvre grænsetemperatur, der normalt er 50 graderC og derover, skal der anvendes varmebestandig ledning, og den i § 7.4.1 aflæste strømværdi skal nedsættes med den tilsvarende reduktionsfaktor i nedenstående tabel.

Ledningerne skal anbringes således, at de ikke medfører skadelig opvarmning af omgivelserne.

  

        Varmebestandig ledning                  Reduktions-  

                                                  faktor  

 for højst 100 graderC  for højst 180  graderC  

      Normal øvre            Normal øvre  

 omgivelsestemperatur    omgivelsestemperatur  

 1981-10-01  

 Lig med      Mindre      Lig med      Mindre  

  eller        end         eller        end  

 større end              større end  

  graderC    graderC      graderC     graderC  

     -         65            -          145         1,00  

    65         70           145         150         0,92  

    70         75           150         155         0,85  

    75         80           155         160         0,75  

    80         85           160         165         0,65  

    85         90           165         170         0,53  

    90         95           170         175         0,38  

7.4.4 Reduktionsfaktor for flere end 3 samtidigt fuldt belastede sideløbende ledere.

Ved fuldt belastede ledere forstås i denne forbindelse, at lederne er belastede med mere end 3/4 af strømværdien. Hvis en leders belastning under normal drift ikke vides at være mindre end eller lig med 3/4 af strømværdien, skal den betragtes som fuldt belastet.

Ved sideløbende fremføring af flere end 3 samtidigt fuldt belastede ledere i samme rør/kabel eller i flere rør/kabler med indbyrdes afstand mindre end 2 gange største rør- eller kabeldiameter, skal den i § 7.4.1 aflæste strømværdi nedsættes ved multiplikation med den tilsvarende reduktionsfaktor i nedenstående tabel.

4 ledere tilsluttet tre faser og nul tælles kun som 3 ledere.

Undtagelser:

For sideløbende ledere til og med 10 mm2 ledertværsnit, der er overbelastningsbeskyttet med sikringer, skal der ikke foretages reduktion.

Ved sideløbende fremføring over en længde, der ikke overstiger 20 cm, skal der ikke foretages reduktion.

  

 Antal ledere      Reduktionsfaktor  

 til og med 3            1,00  

       4 -  6            0,87  

       7 -  9            0,80  

      10 - 12            0,76  

 over 12                 0,73  

Eksempel:

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ingen reduktion for sideløbende fremføring af 4 ledere tilsluttet tre faser og nul.

Hvis flere end 3 af lederne samtidig er belastet med mere end 3/4 af strømværdien, og afstanden a er mindre end 2 x d, skal der foretages reduktion.

§ 8

Overstrømsbeskyttelse for ledninger

8.1 Definitioner.

8.1.1 Overstrøm:

Enhver strøm, hvis værdi er større end mærkestrømmen.

En lednings strømværdi regnes for mærkestrøm.

8.1.2 Overbelastningsstrøm:

Overstrøm i en fejlfri strømkreds.

8.1.3 Kortslutningsstrøm:

Strøm, der skyldes en fejl med uvæsentlig impedans mellem punkter i en strømkreds.

8.1.4 Overstrømsbeskyttelse:

Overstrømsbeskyttelse omfatter overbelastningsbeskyttelse og kortslutningsbeskyttelse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Adskilt kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse.

2.5mm2 Cu 16A

Overbelastnings beskyttelse

63 A

Kortslutningsbeskyttelse 2,5 mm2 Cu 20 A

Overbelastningsbeskyttelse

Overbelastningsbeskyttelse, der samtidig tjener som kortslutningsbeskyttelse.

16A 2,6 mm2 Cu

Overbelastnings- og

kortslutningsbeskyttelse

8.2 Overbelastningsbeskyttelse.

8.2.1 Overbelastningsbeskyttelsen skal anbringes i alle ledere, der

ikke har driftsmæssig jordforbindelse.

Beskyttelsen skal bevirke, at strømmen afbrydes så hurtigt. at der ikke kan opstå skadelig opvarmning af en ledning eller dens omgivelser.

Undtagelse:

I sekundære strømkredse uden driftsmæssig jordforbindelse kan beskyttelsen udelades i en af lederne.

8.2.2 Som overbelastningsbeskyttelse kan anvendes sikringer (smeltesikringer eller automatsikringer) eller automatiske overstrømsafbrydere.

8.2.3 Ved overbelastningsbeskyttelse med automatiske overstrømsafbrydere må overbelastningsbeskyttelsen højst indstilles på ledningens strømværdi. Indstillingen må kun kunne foretages ved brug af værktøj.

8.2.4 Ved overbelastningsbeskyttelse med smelte- eller automatsikring må sikringens mærkestrøm ikke overstige de værdier, som fremgår af tabellerne i § 8.3.

8.2.5 En overbelastningsbeskyttelse, som ikke er omfattet af §§ 8.2.6-8.2.8. skal anbringes på det sted af en ledning, hvor der sker en formindskelse af strømværdien, f. eks. ved ændring af tværsnit, ledermateriale eller varmeafledningsforhold.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Ændring af ledertværsnit

(Normale varmeafledningsforhold)

200 A 95 mm2 Cu 160 A 70 mm2 Cu

Ændring af ledermateriale.

(Normale varmeafledningsforhold).

200 A 95 mm2 Cu 160 A 95 mm2 AI

Ændring af varmeafledningsforhold.

160 A 70 mm2 Cu 125 A 70 mm2 Cu

Normale Mindre gode

varmeafledningsforhold varmeafledningsforhold

8.2.6 En overbelastningsbeskyttelse kan anbringes

- et vilkårligt sted i den ledning, der skal beskyttes, eller

- i en eller flere strømkredse, der forsynes fra ledningen.

forudsat, at der ikke mellem ledningens udgangspunkt og overbelastningsbeskyttelsen findes afgreninger eller stikkontakter uden særskilt overbelastningsbeskyttelse.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for ledninger i mindre eller mere eksplosionsfarlige lokaliteter.

Angående stikledninger, se § 9.2.1.

Angående hovedledninger i beboelsesejendomme, se § 10.2.2.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Overbelastningsbeskyttelse anbragt et vilkårligt sted i ledningen.

(Normale varmeafledningsforhold).

1,5 mm2 Cu 10 A

Overbelastningsbeskyttelse

35 A

Kortslutningsbeskyttelse 20 A

2,5 mm2 Cu

Overbelastningsbeskyttelse

Overbelastningsbeskyttelse anbragt i flere strømkredse

der forsynes fra ledningen.

10 A

Overbelastningsbeskyttelse

100 A 16 mm2 Cu 20 A

Kortslutningsbeskyttelse

Overbelastnings-

beskyttelse

25 A

Overbelastningsbeskyttelse

8.2.7 Ledninger som er behørigt beskyttet ved en foransiddende overbelastningsbeskyttelse kræves ikke særskilt overbelastningsbeskyttet.

8.2.8 Er overbelastningsbeskyttelse anbragt i flere strømkredse, der forsynes fra en ledning, må summen af overbelastningsbeskyttelsernes mærkestrøm/udløsestrøm ikke være større end mærkestrømmen/udløsestrømmen for den overbelastningsbeskyttelse, som ville beskytte ledningen.

1. Hvis der udelukkende er anvendt smelte- eller automatsikringer, adderes disses mærkestrøm for en fase (pol), og summen må da ikke overstige ledningens sikringsværdi.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Hovedledning.

(Normale varmeafledningsforhold).

25 A

Overbelastningsbeskyttelse

100 A 16 mm2 Cu 10 A

Kortslutnings-beskyttelse Overbelastnings-beskyttelse 20 A Overbelastningsbeskyttelse

Hovedledningen er overbelastningsbeskyttet med sikringer i flere strømkredse.

Summen af mærkestrømmene for sikringerne pr. fase i de tre strømkredse er 55 A og overstiger således ikke hovedledningens sikringsværdi, 63 A.

2. Hvis der udelukkende er anvendt automatiske overstrømsafbrydere, adderes disses indstillede udløsestrøm og summen må da ikke overstige ledningens strømværdi.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Hovedledning.

(Normale varmeafledningsforhold).

16 A

Overbelastningsbeskyttelse

63 A 10 mm2 Cu 15 A

Kortslutningsbeskyttelse Overbelastningsbeskyttelse

16 A Overbelastningsbeskyttelse

Hovedledningen er overbelastningsbeskyttet med automatiske overstrømsafbrydere i flere strømkredse. Summen af de indstillede udløsestrømme pr. fase er 47 A og overstiger således ikke hovedledningens strømværdi. 61 A.

3. Hvis der både er anvendt sikringer og automatiske overstrømsafbrydere, skal de til sikringernes mærkestrømme svarende strømværdier findes af § 8.3.2, og disse adderes da for en fase (pol) og lægges sammen med summen af de automatiske overstrømsafbryderes indstillede udløsestrøm. Summen må herefter ikke overstige ledningens strømværdi.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Hovedledning.

(Normale varmeledningsforhold).

10 A

Overbelastningsbeskyttelse 16 A Overbelastningsbeskyttelse 125 A 25 mm2 Cu Kortslutningsbeskyttelse 44 A Overbelastningsbeskyttelse 33 A Overbelastningsbeskyttelse

Hovedledningen er overbelastningsbeskyttet med sikringer og automatiske overstrømsafbrydere i flere strømkredse. Ifølge tabellen, § 8,3.2, svarer 10 og 16 A sikringer til en strømværdi på henholdsvis 13 og 19 A. Summen af strømværdierne er 13 + 19 + 44 + 33 = 109 A og overstiger således ikke hovedledningens strømværdi, 110 A.

8.2.9 Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af ledninger, som forsynes fra en strømkilde, hvis strøm ikke kan blive større end ledningens strømværdi.

8.2.10 Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af ledninger, hvor en strømafbrydelse kan medføre fare.

Eksempler:

- Ledninger, der udelukkende forsyner sprinkleranlæg til brandslukning.

- Strømkredse til løftemagneter.

- Magnetiseringskredse for elektriske maskiner.

- Strømtransformeres sekundærkredse.

- Ledninger til luftværnssirener.

- Ledninger, der forsyner motorer til hurtiglukkeventiler i fjernvarmeanlæg.

8.3 Tabeller for sikringer til overbelastningsbeskyttelse.

8.3.1 Sikringsværdier, når strømværdien ikke kræves reduceret.

  

                 Ledning i fast installation  

                    kobber        aluminium  

  Leder-           varmeafledningsforhold       Tilledning  

 tværsnit               (jf. § 7.3.1)             kobber  

                normale  mindre  normale  mindre  

                          gode             gode  

   mm2             A       A        A       A        A  

   0,75              1)      1)                     16  

   1                 1)      1)                     16  

   1,5             10      10                       16  

   2,5             16      16                       20  

   4               20      20                       25  

   6               35      25                       35  

  10               50      35                       50  

  16               63      50       50      35      63  

  25               80      63       63      50      80  

  35              100      80       80      63     100  

  50              125     100      100      80     125  

  70              160     125      125     100     160  

  95              200     125      160     100     200  

 120              250     160      200     125     225  

 150              250     200      225     160     250  

 185              315     225      250     160  

 240              350     250      250     200  

 300              400     315      315     225  

 400              500     350      400     250  

 1) Styreledninger med ledertværsnit 0,75 mm2 må sikres med 10 A  

    sikring.  

 8.3.2 Sammenhæng mellem strømværdier og sikringers mærkestrøm.  

 Tabellen gælder ikke for tilledninger med ledertværsnit  

 0,75-1.5 mm2.  

                 Sikrings-     Mindste tilladelige  

 Strømværdi     mærkestrøm         strømværdi  

     A               A                  A  

   2,5-   4           2                 2,5  

   5  -   7           4                 5  

   8  -  12           6                 8  

  13  -  18          10                13  

  19  -  23          16                19  

  24  -  29          20                24  

 1980-01-01  

  30  -  35          25                30  

  36  -  39          32                36  

  40  -  56          35                40  

  57  -  70          50                57  

  71  -  89          63                71  

  90  - 112          80                90  

 113  - 140         100               113  

 141  - 180         125               141  

 181  - 225         160               181  

 226  - 253         200               226  

 254  - 281         225               254  

 282  - 355         250               282  

 355  - 395         315               356  

 396  - 451         350               396  

 452  - 565         400               452  

 566  - 711         500               566  

 712  - 904         630               712  

 905  -1129         800               905  

 1130 -1409        1000              1130  

Når strømværdien kendes, kan sikringsstørrelsen findes, når man går fra venstre kolonne til midterste kolonne. Når sikringen kendes, skal der vælges en ledning, som mindst har en strømværdi svarende til tallet i højre kolonne.

8.4 Kortslutningsbeskyttelse.

8.4.1 Kortslutningsbeskyttelsen skal anbringes i alle ledere, der ikke har driftsmæssig jordforbindelse.

Beskyttelsen skal bevirke, at strømmen afbrydes så hurtigt, at der ikke kan opstå skadelig opvarmning af en ledning eller dens omgivelser.

Undtagelse:

I sekundære strømkredse uden driftsmæssig jordforbindelse kan beskyttelsen udelades i en af lederne.

8.4.2 Som kortslutningsbeskyttelse skal anvendes sikringer (smelte- eller automatsikringer) eller automatiske overstrømsafbrydere.

8.4.3 Kortslutningsbeskyttelsen skal udføres således, at brydeevnen for kortslutningsbeskyttelsen mindst svarer til den kortslutningsstrøm, som kan forekomme.

8.4.4 En kortslutningsbeskyttelse skal anbringes foran den ledning, som skal beskyttes.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempel:

Hovedledninger.

(Normale varmeafledningsforhold).

100 A 10 mm2 Cu 4 mm2 Cu

Kortslutningsbeskyttelse

De viste 100 A sikringer udgør konslutningsbeskyttelse

for begge hovedledninger.

Hovedledningerne skal desuden overbelastningsbeskyttes.

Hovedledningsafbryder for den 4 mm2 hovedledning er ikke krævet.

8.4.5 Ledninger, som er kortslutningsbeskyttet af stikledningssikringer, skal være således dimensioneret, at ledningernes for-sikringsværdi ikke er mindre end stikledningens sikringsværdi.

Se også § 10.2.2 angående overbelastningsbeskyttelse af hovedledninger.

8.4.6 Der kræves ikke kortslutningsbeskyttelse for ledninger, for hvilke en strømafbrydelse kan medføre fare.

Eksempler:

- Magnetiseringskredse for elektriske maskiner.

- Strømtransformeres sekundærkredse.

- Strømkredse til løftemagneter.

8.4.7 Der kræves ikke kortslutningsbeskyttelse for korte ledninger, der forbinder generatorer, transformere, ensrettere og akkumulatorbatterier med tilhørende tavleanlæg, når der ved ledningernes oplægning er truffet sådanne særlige foranstaltninger, at kortslutning og jordslutning kan anses for udelukket.

8.4.8 Der må ikke anvendes kortslutningsbeskyttelse med større mærkestrøm end angivet i følgende tabel. Angående automatisk overstrømsafbryder med kortslutningsudløser anvendt som kortslutningsbeskyttelse, se §§ 8.4.1 og 8.4.3.

  

 Ledertværsnit     For-sikringsværdi  

    kobber  

      mm2                   A  

     0,75                   25  

     1                      25  

     1,5                    35  

     2,5                    63  

     4                     100  

     6                     125  

    10                     200  

    16                     315  

Værdier for indstilling af automatisk overstrømsafbryders kortslutningsudløser er under overvejelse.

8.5 Fælles overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse.

8.5.1 En overbelastningsbeskyttelse kan samtidig tjene som kortslutningsbeskyttelse, såfremt den også opfylder bestemmelserne i § 8.4.

8.6 Mærkning.

8.6.1 Ved enhver overstrømsbeskyttelse for ledninger skal der findes en holdbar mærkning, der angiver en sikrings størst tilladte mærkestrøm, eller størst tilladte indstillingsstrøm af automatisk overstrømsafbryder.

Hvor en overstrømsbeskyttelse også tjener andre formål end ledningsbeskyttelse, som f. eks. motorbeskyttelse (§ 37.4) eller beskyttelse af montagegenstande (§ 11.2.1), skal mærkningen gælde den mindste af de tilladelige værdier.

B: Installationens opbygning

§ 9

Stikledninger

9.1 Definition.

9.1.1 Stikledning:

Ledning mellem et forsyningsanlæg og en fast installation.

Stikledningen forbinder normalt sikringerne i mast, kabelskab eller transformerstation med første tavle eller første afgreningssted i installationen.

En ledning fra en afgreningsmuffe i forsyningsledningen til hovedsikringer (hovedbly) i installationen betragtes som stikledning.

Forsynes række- og kædehuse gennem fælles stikledning, betragtes ledningerne mellem husene som hovedledninger.

Eksempel: Se side 39.

9.2 Overstrømsbeskyttelse.

9.2.1 Til kortslutningsbeskyttelse af stikledninger må kun anvendes smeltesikringer. Disse skal anbringes i stikledningens udgangspunkt.

Undtagelse:

Stikledninger, der udgår fra afgreningsmuffer på forsyningskabler til hovedsikringer (hovedbly), kræves ikke kortslutningsbeskyttet.

Til overbelastningsbeskyttelse af stikledninger må kun anvendes smeltesikringer, og der må til en stikledning kun anvendes eet sæt smeltesikringer. Disse må kun anbringes i stikledningen (et vilkårligt sted).

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Eksempler på stikledninger

  

 enfamilieshus     etageejendom      virksomhed      virksomhed  

    beboelse eller  

             virksomhed stik     stik      stik      stik      stik  

    ledning      ledning      ledning      ledning      ledning mast  

    eller      mast eller      mast eller      forsyningsledning  

    kabelskab      kabelskab      kabelskab afgreningsmuffe  

transformerstation Skitsen har alene til formål at vise, hvorfra og hvortil stikledningen går - jf. definitionen i §§ 2.14 og 9.1.1. Da målerplaceringen ikke har betydning for definitionen på stikledning, er der ikke vist nogen målere på skitsen, ligesom det heller ikke er anført, om stikledningen er udført i kabel eller i luftledning og kabel.

Undtagelse:

Stikledninger, der udgår fra afgreningsmuffer på forsyningskabler til hovedsikringer (hovedbly), kan overbelastningsbeskyttes med flere sæt smeltesikringer anbragt i en eller flere strømkredse, der forsynes fra ledningen.

Et sæt smeltesikringer omfatter en sikring i hver faseleder eller parallelt forbundne faseledere.

9.2.2 Hvor en stikledning udgår direkte fra en forsyningstransformer, der kun forsyner en enkelt installation, kan overstrømsbeskyttelsen findes på højspændingssiden.

Overstrømsbeskyttelsen kræves i dette tilfælde ikke udført med smeltesikringer.

9.3 Afbrydere.

9.3.1 Under forudsætning af, at udskiftning af stikledningssikringerne kun foretages ved elleverandørens foranstaltning eller af en autoriseret elektroinstallatør, kræves ingen afbryder i forbindelse med stikledningssikringerne.

Vedrørende disse sikringers anbringelse, se § 29.2.3.

9.3.2 Anbringes en afbryder i forbindelse med stikledningssikringerne, og skal den kunne betjenes af andre end de i § 9.3.1 nævnte, gælder for denne afbryder de samme bestemmelser som for hovedledningsafbrydere.

9.4 Andre forhold.

9.4.1 Alle elførende ledere i en stikledning skal på et givet punkt af ledningen have samme tværsnit.

Dette medfører ikke, at ledningen skal have samme ledertværsnit i hele sin længde.

Undtagelse:

En eventuel nulleder kan have mindre tværsnit end faselederne (se § 6.2.2).

1983-07-01

9.4.2 (Flyttet til § 14.5.3).

§ 10

Hovedledninger

10.1 Definition.

10.1.1 Hovedledning:

Ledning mellem stikledning og gruppeledning.

10.2 Overstrømsbeskyttelse.

1985-07-01

10.2.1 Automatsikringer må ikke Er udgået.

10.2.2 I beboelses-, forretnings-, kontor- og lagerejendomme skal overbelastningsbeskyttelsen for hovedledninger, der indeholder afgreninger til enkelte gruppetavler i boligen, forretningen, kontoret eller lageret, anbringes i (eller foran) ledningens udgangspunkt.

Eksempel:

Beboelsesejendom

  • (Kobberledere).

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

10 mm 10 mm 10 mm

16 mm 25 mm

10 mm 10 mm 10 mm

Gruppetavle 16 mm 25 mm

10 mm 16 mm 63 A 25 mm

80 A 25 mm2 25 mm2

Stikledning Hovedledninger

10.3 Afbrydere.

10.3.1 Ved udgangspunktet for en hovedledning skal der anbringes en hovedledningsafbryder, der kan bryde alle faseledere (ved jævnstrøm: yderledere).

Bestemmelsen medfører, at en hovedledningsafbryder ikke må være fælles for flere hovedledninger.

1980-07-01

Flere ledninger med fælles overstrømsbeskyttelse kan dog betragtes som en hovedledning.

Undtagelser:

Hvor der ikke findes særskilt overstrømsbeskyttelse af en hovedledning ved dennes udgangspunkt, kan hovedledningsafbryderen udelades.

For hovedledninger, der forsyner installationer i beboelses-, kontor- og forretningsejendomme, kræves ingen afbryder i forbindelse med hovedledningssikringerne, når udskiftning af disse kun foretages ved elleverandørens foranstaltning eller af en autoriseret elektroinstallatør.

Vedrørende disse sikringers anbringelse, se § 29.2.3.

Vedrørende dimensionering af hovedledningsafbrydere, se §§ 30.4.4 og 30.4.5

Vedrørende mærkning ved hovedledningsafbrydere, se § 35.3.

1983-07-01

10.3.2 Er udgået.

Se afsnit 8, § 15.

10.3.3 Hvor nulling anvendes i en installation, må der ikke være indskudt nogen afbryder, der kan bryde nullederen foran beskyttelseslederens tilslutning til nullederen.

1983-07-01

Angående generatoranlæg i lavspændingsinstallationer, se afsnit 8, § 15.

1981-04-01

Undtagelse: Er udgået.

10.3.4 For hovedledningsafbrydere uden nulbrydning skal nullederen let kunne frakobles ved hjælp af et skillestykke ved afbryderen eller inden for samme tavle. Skillestykket skal være således anbragt eller mærket, at der ikke kan være tvivl om tilhørsforholdet. Det skal give betryggende elektrisk forbindelse og samtidig muliggøre, at forbindelsen let kan brydes og sluttes ved anvendelse af værktøj.

1983-07-01

Undtagelse:

Hvor nulling er tilladt, kræves ikke skillestykke i nullederen.

10.3.5 Bestemmelserne i §§ 10.3.1, 10.3.3 og 10.3.4 skal være opfyldt også i eksisterende installationer, såfremt nulling etableres ved en til en hovedledning tilsluttet gruppe.

10.4 Andre forhold.

10.4.1 Alle elførende ledere i en hovedledning skal på et givet punkt af ledningen have samme tværsnit.

Bestemmelsen indebærer ikke, at ledningen skal have samme tværsnit i hele sin længde.

Angående reduceret tværsnit for beskyttelsesledere, se afsnit 10.

Undtagelse:

En eventuel nulleder kan have mindre tværsnit end faselederne, se § 6.2.2.

§ 11

Grupper og gruppeledninger

11.1 Definition.

11.1.1 Gruppeledning:

Ledning i den faste installation mellem tavle og brugsgenstand eller tilslutningssted for brugsgenstand.

Vedrørende gruppetavler, se § 2.2.2.

11.1.2 Gruppe:

Del af gruppetavle med tilhørende gruppeledninger og tilslutningssteder.

11.2 Overstrømsbeskyttelse.

1981-10-01

11.2.1 For gruppens fast installerede stikkontakter gælder den i følgende tabel anførte sammenhæng mellem mærkestrømmen og gruppens overbelastningsbeskyttelse.

  

                          Største tilladte  

 Stikkontaktens      mærkestrøm     indstilling af  

   mærkestrøm       for sikring 1)     automatisk  

                                   overstrømsafbryder  

       A                   A                A  

       6                  16               20  

      10                  16               20  

      16                  16               20  

      25                  25               30  

      32                  35               40  

      63                  63               80  

  • 1) Smelte- eller automatsikring.

1981-10-01

11.2.2 For lysgrupper i boliger gælder:

- Største tilladte mærkestrøm for gruppesikringer 16 A

- Største tilladte indstilling af en automatisk overstrømsafbryder 16 A

11.3 Afbrydere.

11.3.1 Enhver gruppe skal have sin egen gruppeafbryder anbragt ved gruppeledningens udgangspunkt og dimensioneret i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 30.4.4 og 30.4.5.

Undtagelse:

Gruppeafbryder kan udelades for en styrekreds, der hovedsagelig omfatter magnetbetjente afbrydere, forudsat at styrekredsen er sikret med højst 10 A. Er en styreledningssikring fælles for flere magnetbetjente afbrydere, skal det ved skiltning tydeligt markeres, hvor sikringen er anbragt, og hvilke afbrydere den omfatter. 1 styrekredsen kan der indgå fjernstyringsorganer, signallamper o.l.

Magnetbetjente gruppeafbrydere skal have betjeningsafbryder.

11.3.2 Enhver gruppeafbryder skal være let tilgængelig for brugeren af installationen.

I boliger må ingen del af gruppeafbrydere, sikringer o.l. være anbragt højere end 2,2 m over gulv, og udskiftelige sikringer skal være anbragt i mindst 1 m højde over gulv eller i aflåseligt skab.

Bestemmelsen indebærer, at gruppeafbrydere skal kunne betjenes uhindret uden anvendelse af transportable stiger e.l.

Ved fjernbetjente gruppeafbrydere gælder bestemmelsen kun for betjeningsafbryderen.

1986-01-01

11.3.3 Gruppeafbrydere eller betjeningsafbrydere. Er udgået.

11.3.4 1 beboelsesejendomme skal hver enkelt gruppeafbryder med eventuelle sikringer anbringes i den bolig, hvortil den hører.

11.3.5 En gruppeafbryder skal kunne afbryde alle faseledere (ved jævnstrøm: yderledere).

11.3.6 For gruppeafbrydere uden nulbrydning skal nullederen let kunne frakobles ved hjælp af et skillestykke ved afbryderen eller inden for samme tavle. Skillestykket skal være således anbragt eller mærket, at der ikke kan være tvivl om tilhørsforholdet. Det skal give betryggende elektrisk forbindelse og samtidig muliggøre, at forbindelsen let kan brydes og sluttes ved anvendelse af værktøj.

Undtagelser:

For gruppeafbrydere med mærkestrøm mindre end 25 A kræves ikke skillestykke, forudsat at nullederen let kan frakobles.

1983-07-01

Hvor nulling er tilladt, kræves ikke skillestykke i nullederen.

11.3.7 En gruppeafbryder, der anvendes til adskillelse for en eller flere brugsgenstande eller hjælpeapparater, skal opfylde bestemmelserne i § 30.1.

11.3.8 Afgrening fra en gruppe til andre grupper må kun foretages, når alle gruppeafbrydere er anbragt på samme tavle. Yderligere afgreninger fra disse andre grupper er ikke tilladt.

Undtagelser:

Bestemmelsen gælder ikke for styrekredse, der hovedsagelig omfatter magnetbetjente afbrydere, forudsat at styrekredsen er sikret med højst 10 A.

Fra en kraftgruppe til landbrugsdrift kan afgrening til andre grupper foretages andetsteds end på gruppetavler.

11.4 Gruppeantal.

11.4.1 I boliger, herunder fritidshuse, skal antallet af lysgrupper mindst være lig med boligens nettoareal i m2 divideret med 50.

1984-01-01

En eventuel to- eller trefaset gruppe tælles i denne forbindelse som een gruppe.

Hvor der installeres mere, end een lysgruppe, skal tilslutningsstederne fordeles så ligeligt som muligt på grupperne.

Ved nettoareal forstås hele arealet inden for de boligen begrænsende vægge uden fradrag for skillevægge.

I nettoarealet medregnes ikke arealet af udenomsrum.

Ved udenomsrum forstås rum, der er bestemt til kortvarigt ophold, og som normalt er beliggende uden for lejligheden i kælder, tagetage eller udhus, som f.eks. pulterrum, vaskerum, strygerum, tørrerum, cykelrum, barnevognsrum, fyrrum, brændselsrum og hobbyrum.

11.4.2 I ethvert lokale, hvor mange mennesker samles (således i fabrikslokaler, varehuse, teatre, biografteatre, restauranter, kirker, forsamlingslokaler m.m.), og hvor der er mere end 3 tilslutningssteder for lamper, skal disse fordeles på mindst 2 grupper. I denne forbindelse, kan en to- eller trefaset lysgruppe tælles som 2 eller 3 grupper, såfremt den er overstrømsbeskyttet med smeltesikringer alene.

Vedrørende anvendelse af fejlstrømsafbrydere på steder, hvor der er krav om fordeling af lamper på flere grupper, se afsnit 10, § 10.6.4.

Vedrørende antal lysgrupper i kølerum, se afsnit 7, bilag 5.

11.5 Andre forhold.

11.5.1 Elførende ledninger hørende til forskellige grupper må ikke forbindes indbyrdes.

11.5.2 En leder hørende til en gruppe må ikke være anbragt i samme installationsrør, spor i ledningskanalsystem, installationskabel eller rørtråd eller være indført i samme monteringsmateriel som en leder hørende til en hovedledning eller en anden gruppe.

Bestemmelsen gælder ikke for styre- eller signalledninger.

Undtagelser:

Det er tilladt at føre ledere fra flere grupper i samme dåse, forudsat

- at grupperne er tydeligt adskilt ved mærkning eller med skillestykker.

- at der findes fast anbragte klemmer i dåsen,

- at dåsen er mærket med oplysning om, at den indeholder flere grupper,

- at pladsforholdene tillader det.

Dåser og underlag for enkelte afbrydere og stikkontakter i boliger og almindelige rørdåser kan således ikke anvendes for ledninger hørende til forskellige grupper, idet pladsforholdene ikke tillader det.

For gruppeledninger til reklameskilte i det fri samt for ledninger til belysning med vekslende lampeindkobling i teatre o.l. kræves bestemmelsen ikke overholdt for gruppelederne.

Ved lysreguleringsanlæg kan flere grupper føres til samme kontaktor, når kontaktoren mærkes med oplysning om, at den indeholder flere grupper.

§ 12

Tilslutningssteder

12.1 Definition.

12.1.1 Tilslutningssted:

Et sted, hvortil brugsgenstande kan tilsluttes, enten ved stikkontakt eller ved fast tilslutning.

12.2 Anvendelse.

12.2.1 Tilslutningssteder for brugsgenstande må i en installation kun findes på grupper.

Undtagelse:

Elleverandøren kan tillade tilslutning på forsyningsnettet, f.eks. for spændingsgivere for elektriske hegn.

12.2.2 Ved tilslutningssteder skal den faste installation afsluttes i en dåse, roset, afbryder, stikkontakt eller i et lukket forbindelsesrum i fast monteret brugsgenstand.

Undtagelser:

En fast monteret brugsgenstand, som ikke er lukket mod bygningsdel, kan anvendes for afslutning af kun een ledning.

En dåse kan være uden dæksel, når en fast monteret brugsgenstand dækker dåsen.

12.2.3 Ved tilslutningssteder for ikke fast monterede belysningsgenstande i boliger, forretnings-, kontor- og lagerlokaler skal der findes fast anbragte klemmer af en sådan konstruktion, at tilslutningen af belysningsgenstanden kan foretages uden indgreb i klemstykkets forbindelse med den faste installations ledninger.

12.2.4 Tilslutningssteder skal anbringes i et sådant omfang og på sådanne steder. at anvendelse af tilledninger af unødvendig længde undgås.

Angående antal lysstikkontakter, se § 31.3.

1986-01-01

Angående placering af tilslutningssteder og tilledninger over nedhængte loftssystemer, se bilag 3.

C: Ledninger i fast installation

§ 13

Installationsmåder

13.1 Almindeligt.

13.1.1 1 fast lavspændingsinstallation tillades kun de i § 13.2 angivne installationsmåder og kun under iagttagelse af de nedenfor anførte generelle og i §§ 14-25 for den enkelte installationsmåde anførte specielle bestemmelser.

1983-04-01

Vedrørende installationer over hængeloft, i loftrum og lignende steder, se bilag 1.

13.1.2 Ledninger skal have en holdbarhed og isolation samt være oplagt og beskyttet på en måde, som svarer til de foreliggende driftsforhold.

Angående lederes farvemærkning, se § 6.3.

13.1.3 Hvor ledninger indføres i dåser, underlag m.m. skal ledningerne fastholdes på en sådan måde, at lederne ikke udsættes for skadelige træk- eller vridningspåvirkninger.

13.1.4 Bøjelige ledninger må ikke anvendes som fast installation.

Undtagelser:

Hvor driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, f.eks. på kraner, pontonbroer o.l.

I metalslangerør, hvor bevægelighed tilsigtes, tillades tillige anvendelse af monteringsledning, type H05V-K, eller varmebestandig monteringsledning, type H05SJ-K.

Det følger af ovenstående,

- at en bøjelig ledning ikke må videreføres, f.eks. fra en fast tilsluttet belysningsgenstand til en anden, og

1982-04-01

- at belysningsgenstande med indbyggede eller påbyggede stikkontakter og med påmonteret tilledning med stikprop ikke må sammenkobles til kæder ved hjælp af de påmonterede tilledninger og stikkontakter, således at disse kæder får karakter af fast installation.

1987-04-01

I gartneriers væksthuse er det tilladt at kædekoble indtil fire plantebestrålingsarmaturer med bøjelig ledning.

Ledninger til hængestikkontakter, pæretryk o.l. følger reglerne for tilledninger.

Angående midlertidige installationer, se afsnit 8.

Bøjelige kappeledninger kan i kontorlandskaber o.l. anvendes som forbindelse til stikkontaktarrangementer, som skal kunne opsættes og fjernes efter behov.

Stikkontakter i den faste installation for tilslutning af sådanne stikkontaktarrangementer skal være af en sådan udformning, at der sikres faseret forbindelse af stikkontakterne i selve arrangementet.

1981-01-01

Forbindelser mellem særlige afbrydere (termostater, pressostater o.l.) og en dåse i den faste installation kan udføres med en kort bøjelig ledning.

Ledninger til særlige afbrydere følger reglerne for tilledninger.

13.1.5 Hvor ledere i vekselstrømsinstallationer er omgivet af en armering, et rør e.l. af stål eller jern, skal alle til samme strømkreds hørende ledere ligge inden for samme armering eller rør.

Undtagelse:

Ved udvidelse af eksisterende installation gælder bestemmelsen ikke, når ledningen belastes med højst 63 A.

13.2 Tilladte installationsmåder.

13.2.1 Kun følgende installationsmåder tillades anvendt i fast installation:

Installationskabler § 14

1. Plastinstallations- og plastjordkabler.

2. Plastblykabler.

3. Armerede plastinstallationskabler.

4. Armerede plastblykabler.

5. Armerede gummiblykabler.

6. Plastkabler med koncentrisk leder.

7. Mineralisolerede kabler.

1979-07-01

Let kappekabel Er udgået.

Rørtråd § 15

Installationsledninger i rør § 16

Hvor der kræves varmebestandig ledning, tillades varmebestandig monteringsledning, type H05SJ-K i rør.

Installationsledninger i klemlister § 17

Ledningskanalsystemer § 18

Kanalskinnesystemer § 19

Kontaktskinner § 20

Hængeledninger § 21

Ledninger på isolatorer § 22

Køreledninger § 23

Varmekabler og -bændler betragtes som brugsgenstande.

13.3 Særlige bestemmelser.

13.3.1 I plastkabler med koncentrisk leder kan denne benyttes som nulleder, såfremt bestemmelsen i § 6.2.2 er opfyldt.

13.3.2 Fastgørelse ved limning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Elektricitetsrådet i hvert enkelt tilfælde.

1982-04-01

13.3.3 Ledninger må ikke fastgøres til rørsystemer, ventilationskanaler o.l., som er de elektriske installationer uvedkommende.

§ 14

Installationskabler

14.1 På bygningsdele.

14.1.1 Hvor installationskabler anbringes på bygningsdele, skal de slutte sig til bygningsdelene eller oplægges i dertil bestemte afstandsbøjler.

1981-07-01

14.1.2 Kabler i synlig installation skal fastgøres solidt med bøjler, klemmer eller kabelbindere, der er fremstillet til og egnet til formålet. Disse såvel som deres fastgørelsesmidler (skruer, søm e.l.) skal være korrosionsfaste eller korrosionsbeskyttede.

Undtagelse:

For installationskablers fastgørelse på kabelplader, kabelstiger eller kabelbakker gælder bestemmelsen i § 14.4.1.

14.1.3 Installationskabler må kun ved gennemføringer indmures eller indstøbes direkte - se endvidere § 24.1.2.

14.1.4 For kabler i skjult installation, f.eks. i hulmur, kanaler, krybekældre, rum over faste lofter eller lignende vanskeligt tilgængelige bygningsmæssige hulrum, som ikke kan anvendes til oplagring af genstande, stilles ingen krav til fastgørelsen.

Undtagelse:

For kabler i lodrette skakter eller lignende hulrum skal der træffes foranstaltninger til at hindre, at kablerne ødelægges ved deres egenvægt.

14.1.5 Installationskabler, der er anbragt mindre end 50 mm over gulv eller er særlig udsat for overlast, skal beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l.

1987-07-01

14.1.6 Installationskabler, der anvendes på steder, hvor der kan forventes gnaverangreb, skal være armerede eller beskyttet på tilsvarende måde. Armering af jern skal være varmeforzinket.

Dette gælder f.eks. landbrugets driftsbygninger, frørenserier, møllerier, korn- og foderstoflagre.

14.2 I rør.

14.2.1 Anbringes installationskabler i rør, skal disses lysning være så stor, at kablerne let kan trækkes ind i rørene.

Uarmerede blykabler i stålrør skal have en kappe af plast e.l.

1979-07-01

Let kappekabel Er udgået.

14.3 På bæretråd.

14.3.1 Bæretråden skal være korrosionsbeskyttet eller af korrosionsfast materiale, stramt udspændt og solidt fastgjort.

14.3.2 Mineralisolerede kabler må ikke anvendes på bæretråd.

14.3.3 Hvor plastinstallationskabler er ophængt på uisoleret bæretråd i det fri, skal dennes fastgørelse til brændbare bygningsdele ske over en isolator.

1981-07-01

14.3.4 Installationskablerne kan fastgøres til bæretråden med kabelbindere, der er fremstillet til og egnet til formålet.

14.4 På kabelplader, kabelstiger eller kabelbakker.

1981-07-01

14.4.1 Kabelplader, kabelstiger og kabelbakker skal udføres af bestandigt materiale med fornøden stivhed og fastgøres til tilstrækkeligt solide bygningsdele e.l. Installationskablet skal lægges, så det slutter sig til kabelpladen, -stigen eller -bakken, om fornødent fastgjort med bøjler, klemmer eller kabelbindere, der er fremstillet til og egnet til formålet.

Kabelplader kan f.eks. udføres som perforerede stål- eller plastplader med 20 mm ombukkede kanter eller underlagslister af træ med tværsnit på mindst 13 x 50 mm.

Kabelbakker kan f.eks. udføres af stålplade med ombukkede kanter på 50 mm.

14.5 I jord.

14.5.1 I jord må kun anvendes installationskabler.

1979-07-01

Undtagelse:

Let kappekabel Er udgået.

14.5.2 Rør, U-profiler, plader og markeringsbånd, der i §§ 14.5.4-14.5.6 kræves anvendt til beskyttelse og markering af kabler i jord, skal opfylde konstruktionsbestemmelserne i afsnit 35.

14.5.3 Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn.

1983-07-01

Vedrørende stikledninger Er udgået.

Elleverandøren kan dog stille særlige krav vedrørende trace og nedlægningsdybde for ledninger, der fører umålt strøm.

14.5.4 Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, U-profiler eller plader med fornøden mekanisk styrke.

Materiel til kabelbeskyttelse kan være af plast, beton, forzinket jern, stål, trykimprægneret træ o.l.

Dimensioner:

Beskyttelsesrør af plastmateriale skal have en indvendig diameter på mindst 2 x kablets ydre diameter.

U-profiler skal indvendig have en højde og en bredde på mindst 1,5 x kablets ydre diameter og en udvendig bredde på mindst 0,1 m.

Plader skal have en bredde på mindst 0,1 m.

Plader skal anbringes ca. 0,1 m over kablet, se § 14.5.9.

U-profiler skal anbringes ned over kablet, se § 14.5.9.

14.5.5 Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse (se dog § 14.5.6), når der ca. 0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd.

Ved lægning af flere sideløbende kabler i samme kabelgrav kræves kun anbragt eet markeringsbånd midt over kablerne såfremt afstanden mellem de yderste kabler er højst 0,2 m.

Er afstanden mellem de yderste kabler større end 0,2 m, skal der anbringes markeringsbånd over hvert af de yderste kabler og i øvrigt i et sådant omfang, at den indbyrdes afstand mellem båndene er højst 0,2 m, se § 14.5.9.

1987-04-01

14.5.6 Ved krydsning af kørebane. eller hvor opgravning for eventuel kabelreparation vil forårsage større ulemper for offentligheden, skal kablerne fremføres i rør i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn.

1982-04-01

Ved kørebane forstås den del af en offentlig vej eller af en privat fællesvej, der er beregnet til kørende trafik, dog ikke cykelstier.

Kørebanen omfatter således ikke fortove, rabatter, indkørsler og parkeringspladser.

14.5.7 Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fornøden udstrækning beskyttes mod mekanisk beskadigelse såvel over som under jordoverfladen.

Til beskyttelse af kabler ved opføring fra jord til det fri kan der anvendes forzinkede jernrør, stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyætylen efter DS 719 for et arbejdstryk på mindst 0,6 MPa (6 kp/cm2).

14.5.8 Samlinger og afgreninger af kabler i jord skal foretages med dertil beregnet materiel.

Det bemærkes, at almindelige installationsdåser ikke er beregnet til formålet, uanset om de tilstøbes.

14.5.9 Eksempler på anbringelse af kabler i jord.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

plade ca 0.1 0.35 0.70

kabel rør u-profil

kabel kabel markeringsbånd ca. 0.2 ca. 0.2 ca. 0.2 kabler

Mål i m § 14.5

Til venstre kabler med mekanisk beskyttelse i 0,35 til 0,7 m dybde under færdigt terræn.

Til højre kabler uden beskyttelse i 0,7 m eller større dybde under færdigt terræn markeret med markeringsbånd.

§ 15

Rørtråd

15.1 Almindeligt.

15.1.1 Hvor rørtråd anbringes på bygningsdele, skal den slutte sig til bygningsdelene eller oplægges i dertil bestemte afstandsbøjler.

15.1.2 Rørtråd i synlig installation skal fastgøres solidt med bøjler eller klemmer. Disse såvel som deres fastgørelsesmidler (skruer, søm el.lign.) skal være korrosionsfaste eller korrosionsbeskyttede.

15.1.3 Rørtråd må kun ved gennemføringer indmures eller indstøbes direkte - se endvidere § 24.1.2.

15.1.4 For rørtråd i skjult installation, f. eks. i hulmur, kanaler, krybekældre, rum over faste lofter eller lignende vanskeligt tilgængelige bygningsmæssige hulrum, som ikke kan anvendes til oplagring af genstande, stilles ingen krav til fastgørelsen.

15.1.5 Rørtråd, der er særlig udsat for overlast, skal beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør el. lign.

Rørtråd må ikke lægges på gulvflade og må kun ved etagegennemføringer komme gulvflade nærmere end 50 mm, og skal da - på denne strækning - beskyttes som anført ovenfor.

§ 16

Installationsledninger i rør

16.1 Rørenes dimension.

16.1.1 Rørenes dimension skal under hensyn til ledningernes antal og tværsnit og rørstrækningens længde være så stor, at ledningerne let kan indtrækkes, uden at isolationen beskadiges.

16.2 Rørenes anbringelse.

16.2.1 Synlig rørinstallation skal lægges således, at den slutter sig til bygningsdele, underlag, maskindele el.lign.

Undtagelser:

I Rør kan ligge frit på kortere strækninger, hvor de ikke udsættes for mekanisk beskadigelse.

2 Stålrør kan uden underlag føres på tværs af jerndragere, loftsbjælker, spær e.l. forudsat

- at rummets højde er højst 1 m,

- at den fritliggende del af rørene intetsteds er længere end 1 m,

- at alle rørsamlinger anbringes ved understøtninger.

3. Stålrør kan uden underlag føres frem til maskiner i fabriks- og værkstedslokaler, når de

- ikke er udsat for mekanisk påvirkning,

- fastgøres solidt,

- er uden samlinger på den fritliggende del.

4. Slangerør kan oplægges frit på korte strækninger mellem loft eller væg og maskiner e.l. eller mellem maskindele indbyrdes, for så vidt der ikke er fare for mekanisk beskadigelse af rørene eller - som følge af hyppige bevægelser - af de deri anbragte ledninger.

Hvor bevægelighed tilsigtes, skal der anvendes dertil egnede slangerør og bøjelige ledninger.

Angående bøjelige ledninger, se undtagelsen til § 13.1.4.

16.2.2 Rør i synlig installation skal fastgøres solidt med bøjler eller holdere.

16.2.3 Hvor stålrør indmures, må der ikke anvendes kalkmørtel til dækning af rørene.

16.2.4 Ved fremføring gennem områder med forskellig temperatur skal der træffes foranstaltninger mod dannelse af kondensvand i rørene.

16.2.5 I mindre end 50 mm højde over gulvflade må synlige stålrørs- og plastrørsinstallationer kun anbringes ved etagegennemføringer på steder, hvor de ikke er udsat for skadelig påvirkning. Synlige slangerørsinstallationer må ikke anbringes i mindre end 50 mm højde over gulvflade.

16.3 Rørsamlinger.

16.3.1 Samlinger af rør skal udføres med fittings eller dåser. Såfremt disse dele ikke fastgøres til underlaget, skal rørene fastgøres i delenes umiddelbare nærhed med bøjler eller holdere.

16.3.2 Muffer, der anvendes ved skjult rørinstallation, skal være godkendt specielt til sådan anvendelse.

16.4 Ledningers anbringelse i rør.

16.4.1 Rørender skal, forinden ledningerne anbringes i rørene, omhyggeligt renses for grater og skarpe kanter.

16.5 Bøjelige rør af plastmateriale.

16.5.1 Rør, der er mærket -25 (type 25), må kun transporteres ved temperaturer, der ikke er under -25 graderC og må kun installeres ved temperaturer, der ikke er under -15 graderC.

16.5.2 Rør, der er mærket +90 (type 90), må kun transporteres ved temperaturer, der ikke er under -5 graderC. De kan under installationen midlertidigt udsættes for temperaturer op til +90 graderC. Rør af type 90 må kun anvendes i præfabrikerede bygningselementer, i hvilke rørene monteres under fabrikationen.

16.5.3 Rør af ikke-selvslukkende materiale er orangefarvede og må kun anvendes til indstøbning i ikke brændbart materiale.

1984-01-01

16.6 Stive rør af plastmateriale.

16.6.1 Der må kun anvendes rør mærket -25 (type B).

§ 17

Installationsledninger i klemlister

17.1 Almindeligt.

17.1.1 Der skal anvendes listeklemmer af en dimension og udførelse, som gør dem egnet til at optage og fastholde de anvendte ledninger.

17.1.2 Klemmerne skal anbringes i en klemliste med låg og med en indbyrdes afstand, der sikrer, at ledningerne fastholdes forsvarligt og stramt.

17.2 Særlige bestemmelser.

17.2.1 Klemlisten skal være solid og have fornøden plads til klemmer og afgreningsmateriel.

17.2.2 Ledninger og samlinger i klemlisten skal være tilgængelige, således at det er muligt at foretage udvidelser og ændringer af installationen uden beskadigelse af bygningsdele.

17.2.3 Afgreninger skal udføres med afgreningsklemmer eller samlemuffer. Ved afgreningssteder skal der drages omsorg for, at hverken ledninger eller ledningsforbindelser kan blive udsat for trækpåvirkning.

17.2.4 Klemlister må ikke lægges på gulvflade og må kun ved etagegennemføringer komme gulvflade nærmere end 50 mm.

17.2.5 Særskilt rør- eller kabelinstallation kan fremføres i klemliste sammen med ledninger på klemmer, forudsat at bestemmelserne for rør- eller kabelinstallation overholdes.

Ledningssamlinger og -afgreninger på en rør- eller kabelinstallation i en klemliste skal således udføres med anvendelse af dåser.

1984-01-01

Undtagelse:

Når eksisterende hovedledninger (f.eks. stigeledninger) ændres ved at erstatte installationsledningerne med installationskabler, tillades det, at ledningssamlinger og -afgreninger udføres i klemlisten uden anvendelse af dåse, forudsat

- at afgreninger udføres uden overklipning af gennemgående ledninger,

- at der anvendes afgreningsklemmer, som er egnet til formålet.

§ 18

Ledningskanalsystemer

18.1 Definition.

18.1.1 Ledningskanalsystemer:

En sammenfattende betegnelse for ledningskanaler og tilbehør, f.eks. samlings- og tilslutningskomponenter, som tilsammen udgør en fabriksmæssig fremstillet helhed, og som er beregnet for indbygning eller udvendig montage.

Ledningskanalsystemer omfatter bl. a:

- Listesystemer for udvendig montage, fortrinsvis på vægge, ved gulv, loft eller døre.

- Gulvkanalsystemer for hel eller delvis indbygning i gulv, fortrinsvis for kabler.

- Vindueskarmsystemer for montage på eller i væg, fortrinsvis i vindueskarmniveau.

- Hospitalspaneler til montage på eller i væg ved hospitalssenge o.l.

Til ledningskanalsystemer henregnes ikke kanalskinnesystemer eller kontaktskinnesystemer, kabelbakker o.l.

18.2 Udførelse.

18.2.1 Hvor der i ledningskanalsystemer anvendes ledninger, kun med driftsisolation, skal ledningskanalsystemets dele, hvis de er af metal, være forsynet med en indvendig isolationsbeklædning.

18.2.2 Ledningskanalsystemerne skal være således udført, at ledningerne ikke kan beskadiges af ujævnheder eller skarpe kanter, og at de sikrer nødvendig beskyttelse af de indlagte ledninger. Ved største tilladte spænding og belastning skal de have tilstrækkelig mekanisk, termisk og elektrisk holdbarhed, og de skal kunne modstå den behandling, de kan blive udsat for under transport, montage og normal anvendelse. Dæksler i systemer for kabler må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj, medmindre kablerne ved deres placering eller på anden pålidelig måde er sikret mod mekanisk påvirkning.

Ledninger i loftslister anses som sikret mod mekanisk påvirkning ved deres placering.

18.2.3 I ledningskanalsystemer må ikke anbringes uvedkommende rørledninger.

Undtagelse:

I hospitalspaneler m.v. kan der anbringes rørledninger for luftarter, hvis de anbringes adskilt fra elektriske ledninger, apparater o.l.

18.2.4 Ledningskanalsystemer kan også indeholde kanaler og rum for svagstrømsledninger.

Anbringelse af telefonledninger og andre svagstrømsledninger kan medføre særlige krav med hensyn til plads for sådanne ledninger og med hensyn til forstyrrelser, f.eks. fra tyristorreguleringer.

18.2.5 Uisolerede og driftsisolerede elførende dele skal være beskyttet mod berøring efter brugsfærdig montering af ledningskanalsystemet. Dæksler til beskyttelse for uisolerede og driftsisolerede elførende dele må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj.

18.2.6 Uisolerede elførende dele skal være beskyttet mod berøring, selv efter at et eventuelt rum for svagstrømsledninger er åbnet, f.eks. for installation eller kontrol.

18.3 Anbringelse.

18.3.1 Ledningskanalsystemer skal fastgøres solidt. Befæstelsen skal være således udført og anbragt, at systemerne og de deri anbragte ledninger ikke beskadiges.

De i systemerne anbragte ledninger skal være dækket også ved tilslutningssteder, ledningssamlinger, gennemføringer o.l. samt ved afbrydere, stikkontakter o.l. i systemet.

Kabler eller installationsledninger skal indføres i ledningskanalsystemer på en sådan måde, at der opnås beskyttelse mod skader på ledninger eller systemer.

Ledninger indlagt i systemer skal ved monteringsmateriel o.l. være således monteret, at lederne ikke udsættes for skadelige træk- eller vridningspåvirkninger.

18.4 Ledningers samlinger m.m.

18.4.1 Ledningsforbindelser skal udføres ved skrueforbindelser eller på anden lige så pålidelig måde og skal have lige så god isolation som ledningen. Forbindelsesrum eller dåser for apparater eller samlinger og afgreninger skal være rummelige og egnet til formålet. Ledningssamlinger må kun foretages i dertil beregnede forbindelsesrum eller dåser.

Den sidstnævnte bestemmelse forhindrer ikke, at ledningsforbindelser udføres under særskilt dæksel, f.eks. ved hjørnestykker.

18.4.2 Installationsledninger tilhørende forskellige gruppe- eller hovedledninger må ikke ligge i samme ledningsrum eller i samme forbindelsesrum e.l.

Undtagelser:

1984-07-01

Det er tilladt at føre ledere fra flere grupper i samme forbindelsesrum e.l forudsat at grupperne er tydeligt adskilt med skillevægge e.l.

Bestemmelsen gælder ikke for manøvre- eller signalledninger.

Eventuelle rum incl. forbindelsesrum for svagstrømsledninger skal være adskilt fra rum for uisolerede eller driftsisolerede elførende dele og skal være tilgængelige uden indgreb i stærkstrømsinstallationen.

Rumadskillelsen kan ske med skillevægge e.l.

18.4.3 Beskyttelsesledere og nulledere i listesystemer for usiolerede ledere skal være kendetegnet ved tydelig mærkning.

Mærkning skal udføres således:

- For beskyttelsesledere jordtegn

- For nulledere N

18.5 Andre forhold.

18.5.1 I installationer med listesystemer skal der findes skilt med oplysning om faren ved gennemsømning samt med forbud mod ophængning af genstande i listesystemet.

Nævnte skilt bør opsættes ved gruppetavlen.

§ 19

Kanalskinnesystemer

19.1 Definition.

19.1.1 Ved kanalskinnesystemer forstås fordelingssystemer med ledere i langstrakte beskyttelseskasser og tilbehør, f.eks. afgangsbokse og afgreningsmateriel.

Kanalskinnesystemer omfatter ikke

- ledningskanalsystemer,

- kontaktskinner,

- klemlisteinstallationer,

- køreledninger.

19.2 Anbringelse.

19.2.1 Skinnekasserne skal oplægges eller ophænges solidt og i øvrigt i overensstemmelse med eventuelle monteringsanvisninger.

19.2.2 Det er i forbindelse med kanalskinnesystemer tilladt at anbringe sikringer og automatiske overstrømsafbrydere ved afgrenings- og tilslutningssteder, selv om disse er uden for normal rækkevidde.

Angående placering af gruppeafbrydere, se § 11. 19.2.3 Den afbryder, der kræves i forbindelse med sikringer for at gøre disse strømløse (se § 29), kan anbringes på et let tilgængeligt sted, som ikke er i sikringernes umiddelbare nærhed. Dette forudsætter, at sikringerne er monteret ved afgrenings- eller tilslutningssteder på kanalskinnesystemet.

19.2.4 Hvis flere afbrydere skal betjenes for at gøre en fra kanalskinnesystemet udgående ledning strømløs, skal disse afbrydere være samlet på eet sted (samme tavle, maskine e.l.).

19.3 Tilslutning og afgrening.

19.3.1 Tilslutning til en kanalskinne skal udføres med materiel konstrueret for det pågældende kanalskinnesystem.

19.3.2 Ledningsforbindelser kan ved tilslutningssteder ske gennem fjederbelastede kontakter.

Montering af tilslutningsmateriel med fjederbelastede kontakter, der er berøringssikkert under arbejdets udførelse, kan foretages af lægmand.

Montering af tilslutningsmateriel med fjederbelastede kontakter, der ikke er berøringssikkert under arbejdets udførelse, skal udføres af en sagkyndig person.

Montering af tilslutningsmateriel uden fjederbelastede kontakter betragtes som arbejde, der er omfattet af installatørloven.

19.3.3 Tilslutningssteder på et kanalskinnesystem kan benyttes for tilslutning af apparater og brugsgenstande ved hjælp af tilledning eller for afgrening til en fast ledningsinstallation. En fast ledningsinstallation kan forsynes fra en afgangsboks på kanalskinnesystemet med en kort bøjelig ledning.

19.3.4 Til et enkelt tilslutningssted må der ikke føres flere ledninger, end tilslutningsmateriellet er indrettet for.

19.4 (Disponibel).

19.5 Mærkning.

19.5.1 På et monteret kanalskinnesystem skal der på skinnekasser, tilgangs- og afgangsbokse findes følgende mærkning:

1. Mærkespænding

2. Mærkestrøm

3. Typebetegnelse

4. Kapslingsklasse

5. Fabriks- eller forhandlermærke.

19.5.2 Hvis der ikke findes en afbryder umiddelbart ved en afgangs- eller sikringsboks med mærkestrøm på over 25 A, skal boksen mærkes:

Må ikke betjenes, før belastningsstrømmen er afbrudt.

Hvis det ikke umiddelbart fremgår, med hvilken eller hvilke afbrydere belastningsstrømmen kan afbrydes, skal boksen endvidere mærkes med oplysninger herom.

19.6 Andre forhold.

19.6.1 Foran sikringsholdere, automatsikringer og automatiske overstrømsafbrydere med kortslutningsudløsning skal der, når dette materiels mærkestrøm er 63 A eller derunder, findes en kortslutningsbeskyttelse med mærkestrøm (udløsestrøm for automatisk overstrømsafbryders kortslutningsudløsning) for højst 400 A.

Dette gælder uanset bestemmelsen i § 34.3.2 om overstrømsbeskyttelse af materiel i tavler.

1983-07-01

19.6.2 Ophængte stikkontakter og forlængerled skal opfylde bestemmelserne for stikkontakter i § 31.

§ 20

Kontaktskinner

20.1 Definition.

20.1.1 Kontaktskinner er et skinnesystem med tilhørende kontaktorganer for tilslutning af belysningsarmaturer, kontormaskiner og lignende brugsgenstande.

1990-07-01

20.2 (Disponibel).

20.3 Anbringelse.

1985-10-01

20.3.1 Kontaktskinner skal være Er udgået.

20.3.2 Kontaktskinner skal monteres i følgende højder:

a. Kontaktskinner i kapslingsklasse IP2X skal placeres mindst 2,2 m over gulv.

b. Kontaktskinner i kapslingsklasse IP4X skal placeres mindst 1,7 m over gulv.

Undtagelse:

Inden for et område, som er afskærmet eller afspærret for offentligheden, f.eks. inden for et således indrettet udstillingsvindue eller en således indrettet montre, skal skinnen både ved vandret og lodret montering være anbragt i mindst 5 cm højde over gulv.

20.3.3 Kontaktskinner i udførelse b Er udgået.

20.3.4 Ved vandret montering må kontaktskinnen ikke placeres med åbningen opad.

20.4 Andre forhold.

20.4.1 (Disponibel).

1990-07-01

20.4.2 Kontaktskinnen skal monteres, som anført i en medfølgende vejledning.

20.4.3 (Disponibel).

20.4.4 Det er ikke tilladt at videreføre den faste installation fra en kontaktskinne til anden fast installation bortset fra ledningsforbindelser mellem kontaktskinner indbyrdes.

20.4.5 Ophængte stikkontakter og forlængerled skal opfylde bestemmelserne for stikkontakter i § 31.

§ 21

Hængeledninger

1983-07-01

21.1 Definition.

21.1.1 Hængeledning:

Luftkabel uden kappe og uden bæretov (bæretråd).

21.2 Almindeligt.

21.2.1 For hængeledninger gælder bestemmelserne for luftkabler i afsnit 3, §§ 33 og 35-40. Hængeledninger må dog kun anvendes i det fri og må ikke indføres i bygninger.

§ 22

Ledninger på isolatorer

22.1 Almindeligt.

22.1.1 For ledninger på isolatorer i det fri gælder bestemmelserne for luftledninger i afsnit 3.

1985-01-01

Undtagelse:

Luftledninger, bortset fra stikledninger, tillades udført med kobberledere med et ledertværsnit på mindst 10 mm2.

22.1.2 Indendørs må ledninger på isolatorer kun anvendes i områder med ætsende stoffer, f.eks. i salterier, galvaniseringsanstalter m.fl. ved vekselstrøm højst 50 V, se afsnit 7, § 10.2.2.

1985-01-01

Sådanne installationer skal udføres og anbringes efter bestemmelserne i §§ 22.2 og 22.3.

22.2 Udførelse.

22.2.1 Isolatorer skal være af porcelæn eller af et i mekanisk og elektrisk henseende lige så godt materiale.

22.2.2 Der skal anvendes endetræksisolatorer i

- endepunkter, såfremt ledertværsnittet er større end 10 mm2, eller spændvidden er større end 30 m, og

- vinkelpunkter, såfremt ledertværsnittet er større end 10 mm2, og trækket er rettet bort fra fastgørelsesstedet.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke, hvor der anvendes skinner som ledere.

22.2.3 Beslag, bolte m.m. for fastgørelse af isolatorer skal være korrosionsbeskyttet.

22.2.4 Ledertværsnittet skal være mindst 6 mm2.

22.3 Anbringelse.

22.3.1 Isolatorbeslag, bærekonstruktioner, isolatorer og ledninger skal dimensioneres og fastgøres således, at materiellet kan modstå de under driften og under kortslutning optrædende mekaniske og termiske påvirkninger.

Der skal således bl.a. vælges en afstand mellem ladningernes fastholdelsespunkter, så egensvingninger undgås.

22.3.2 Isolerede ledninger skal anbringes i mindst 2,2 m højde og i mindst 50 mm afstand indbyrdes og fra bygningsdele o.l.

Uisolerede ledninger skal anbringes i mindst 2,5 m højde og uden for rækkevidde. Den indbyrdes afstand og afstanden til bygningsdele o.l. skal være mindst 100 mm.

§ 23

Køreledninger

23.1 Almindeligt.

23.1.1 Køreledninger som ledninger på isolatorer skal for indendørs anlæg tillige opfylde bestemmelserne i § 22 og for udendørs anlæg bestemmelserne for luftledninger i afsnit 3.

23.2 Anbringelse.

23.2.1 Køreledninger skal, såfremt der ikke anvendes sikkerhedsspænding, anbringes i mindst

4,5 m højde over terræn i det fri,

3,5 m højde over gulv indendørs,

og ledningerne skal være uden for rækkevidde fra trapper, gallerier, platforme og lignende steder, hvor mennesker kan færdes uden brug af særlige hjælpemidler (f.eks. transportable stiger m.m.).

Undtagelser:

De angivne mindstehøjder kan nedsættes til 2,2 m, når køreledninger er forsynet med en isolationskappe med åbning (spalte) for strømaftagerne, og som giver beskyttelse mod uagtsom berøring.

Hvor køreledningerne er beskyttet, f.eks. ved at være omgivet af en beskyttelseskasse, således at uagtsom berøring af ledningerne (skinnerne) er udelukket, gælder de angivne højdebestemmelser ikke.

23.3 Andre forhold.

23.3.1 På passende steder i køreledningernes nærhed skal der, såfremt der ikke anvendes sikkerhedsspænding, anbringes skilte med påskrift:

Berøring af ledningerne livsfarlig.

Ved opgangen til kranbro skal der anbringes et skilt med påskrift:

Adgang forbudt for uvedkommende.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for køreledninger, som er fuldt berøringsbeskyttede (se § 23.2.1, undtagelsens stk. 2).

§ 24

Ledningers gennemføring

24.1 Almindeligt.

24.1.1 Ved gennemføringer gælder udover bestemmelserne for den pågældende installationsmåde tillige bestemmelserne i denne paragraf.

24.1.2 Ved ledningers gennemføring gennem væg, loft, gulv o. lign. skal de om fornødent beskyttes mod mekanisk og kemisk beskadigelse.

24.2 Gennemføring fra det fri.

24.2.1 Ved gennemføring fra det fri skal der skabes sikkerhed mod indtrængen af vand, herunder kondensvand i installationen.

Ved indendørs anbragte dåser skal der tilvejebringes lufttæt adskillelse mellem installationen i det fri og installationen indendørs.

24.2.2 Ved gennemføringer skal der anvendes en dåse.

Undtagelser:

Hvor et udendørs kabel er ført igennem og fortsætter som indendørs installation.

Hvor en indendørs installation er ført ud i en brugsgenstand.

24.2.3 Ved gennemføring fra luftledninger i det fri til en indendørs installation skal der anvendes en til formålet konstrueret indføringsdåse med klemmer.

Anbringes indføringsdåsen i det fri, skal den enten tilstøbes eller være stænktæt og have afløb for kondensvand.

24.2.4 Ved gennemføring fra det fri skal luftledninger og usiolerede elførende dele være fjernet mindst 50 mm fra alle andre dele end isolatorer og gennemføringsmateriel.

24.2.5 Ved indføring i samme bygning skal afstanden mellem svagstrømluftledninger og elførende lavspændingsluftledninger være mindst 0,7 m.

24.2.6 Gennemføring gennem stråtag er forbudt.

§ 25

Nærføring til svagstrømsinstallationer

25.1 Oplægning af installationsledninger nær telefonledninger, ringeledninger, antenneledninger o. lign. bl. a. ved gennemføringer skal udføres således, at direkte berøring mellem de to installationer udelukkes, f. eks. ved anbringelse af et afstandsstykke af isolermateriale.

Undtagelse:

Bestemmelsen kræves dog ikke overholdt for stærkstrømsledninger i plastrør eller for stærkstrømskabler med plastkappe.

25.2 Svagstrømsinstallationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elektroinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation.

E: Tilledninger

§ 26

Tilledninger

26.1 Definition.

26.1.1 Tilledning:

Ledning, der forbinder en brugsgenstand med den faste installation.

Forlængerledning betragtes som tilledning.

26.1.2 Ledningstyper1):

  • 1) For visse brugsgenstande stilles særlige krav til ledningstypen i henhold til bestemmelserne herom i afdeling C.

Plastisolerede bøjelige ledninger:

  

 Tinselledning                             H03VH-Y  

 Tvillingledning                           H03VH-H  

 Flad let plastkappeledning                H03VVH2-F  

 Rund let plastkappeledning                H03VV-F  

 Flad almindelig plastkappeledning         H05VVH2-F  

 Rund almindeiig plastkappeledning         H05VV-F  

 Gummiisolerede bøjelige ledninger:  

 Omflettet bøjelig ledning                 H03RT-F  

 Almindelig gummikappeledning              H05RR-F  

 Almindelig polychloroprene-kappeledning   H05RN-F  

 Svær polychloroprene-kappeledning         H07RN-F  

Polycholoroprenekappe er olie- og vejrbestandig og almindeligvis kendetegnet ved langsgående dobbeltribbe eller gul stribe.

Varmebestandig tekstilomflettet ledning. Varmebestandig let plastkappeledning. Varmebestandig almindelig plastkappeledning.

Øvre temperaturgrænse for varmebestandig ledning varierer for de forskellige ledningstyper.

Endvidere tillades

- monteringsledning, type H05V-K i metalslangerør, - varmebestandig monteringsledning, type H05SJ-K i metalslangerør.

26.2 Almindeligt.

26.2.1 Tilledninger skal være bøjelige ledninger.

26.2.2 Alle til en strømkreds hørende ledere og den eventuelle beskyttelsesleder skal danne een ledning (snoet ledning, flad plastisoleret ledning, kappeledning e.l.). Alle ledere skal på et givet punkt af ledningen have samme tværsnit (uanset bestemmelsen i § 6.2.2).

26.2.3 Hvor tilledninger kan blive udsat for grov behandling, f.eks. på byggepladser og lignende steder, skal der anvendes kappeledninger af typen svær.

Undtagelse:

Fast monterede tilledninger på transportable brugsgenstande kan være af lettere type, såfremt ledningen tillades anvendt i henhold til konstruktionsbestemmelserne for den pågældende brugsgenstand.

26.2.4 En tilledning skal normalt sluttes til den faste installation i det rum (resp. i det fri), hvor brugsgenstanden anvendes.

Undtagelser:

For kortvarig anvendelse kan en tilledning føres til et andet rum, men skal fjernes straks efter anvendelsen.

Hvis ledningen føres til et andet rum, skal eventuelle krav om ekstrabeskyttelse opfyldes, se afsnit 10.

1987-04-01

Tilledninger for dykpumper må føres gennem et beskyttende rør frem til en stikkontakt eller tavle, som er placeret i et andet rum.

Tilledningen for motorer til udendørs anbragte solafskærmninger må føres gennem et installationsrør til en dåse indvendig i bygningen.

26.2.5 Kontaktstederne for tilledninger skal ved begge ledningsender være aflastet for træk, og ledningsenderne skal være sikret mod vridning ved kontaktstederne på betryggende måde.

26.2.6 Tilledninger skal anbringes på en sådan måde, at de ikke udsættes for mekanisk, termisk, kemisk eller anden beskadigelse. De må ikke fastgøres direkte med søm, kroge e.l. Ønskes de fastgjort eller ophængt, skal dette ske ved hjælp af dertil egnet materiel.

26.2.7 Hvor slangerør anvendes til beskyttelse af tilledninger, skal der ved enderne anvendes egnet materiel, som sikrer rørenes forsvarlige fastholdelse og sikrer ledningerne mod beskadigelse ved rørmundingen.

Er rørene videreført på bygnings- eller maskindele, kan også de i rørene anbragte bøjelige ledninger videreføres til nærmeste montage- eller brugsgenstand.

26.2.8 Tilledninger må kun samles med materiel, der er godkendt til formålet.

26.2.9 En forlængerledning må ikke have stikprop i begge ender.

26.2.10 Fra en stikprop eller et forlængerled må kun udgå een ledning.

26.3 Tilslutning til fast installation.

26.3.1 Tilledninger skal forbindes til den faste installation enten ved en fast forbindelse til en dåse, afbryder e.l. eller ved stikkontakttilslutning.

26.4 Farvemærkning.

26.4.1 Angående farvemærkning, se § 6.3.

26.5 Andre forhold.

26.5.1 Kappe og lederisolation på tilledninger skal være modstandsdygtige over for de varmepåvirkninger, som de udsættes for under normal brug.

Angående tilledninger til termiske apparater, se afdeling C.

26.5.2 De samlede nominelle tværsnit af ledere i bøjelige ledninger, hvori hængearmaturer er ophængt, skal være af en sådan størrelse, at trækspændingen i lederne ikke overstiger:

- For let plastkappeledning 8 MPa (ca. 0,8 kg/mm2)

- For andre ledninger 15 MPa (ca. 1,5 kg/mm2)

Ved beregning af trækspændingen regnes kun med lederne (kobberkernerne).

  

 Eksempel:                        Største vægt  

 Let plastkappeledning  

 2x0,75 mm2                           1,2 kg  

 3x0,75 mm2                           1,8 kg  

 Andre ledninger  

 2x0,75 mm2                           2,2 kg  

 3x0,75 mm2                           3,4 kg  

 2x1 mm2                              3   kg  

 3x1 mm2                              4,5 kg  

26.5.3 Tinlodning af tilledningers ledningsender er ikke tilladt,

1980-10-01

- hvor lederen er udsat for kontakttryk, medmindre der ved klemmernes konstruktion er taget hensyn til risikoen for dårlig kontakt på grund af koldflydning af tinnet,

- på steder, hvor der er risiko for vibration.

Vibration kan forekomme ved hårdhændet behandling af materiel, f.eks. stikpropper, der tabes på gulvet.

Del 4

Monteringsmateriel

§ 27

Almindelige bestemmelser

27.1 Definition.

27.1.1 Monteringsmateriel omfatter:

1. Samlings- og afgreningsmateriel.

Forbindelsesklemmer og -muffer samt dåser (herunder rosetter m.m.).

2. Montagegenstande.

Afbrydere (herunder f.eks. temparatur- og trykstyrede afbrydere), omskiftere, sikringer, stikkontakter m.m.

27.2 Almindeligt.

27.2.1 I monteringsmateriel skal der findes fornødne studse eller åbninger til ledningernes forsvarlige indføring.

Se også afsnit 1, § 13.3.

27.2.2 For at muliggøre en forsvarlig afslutning af ledningerne skal der anvendes underlag eller dåse, medmindre monteringsmateriellets konstruktion er sådan, at elførende dele er beliggende i en tætsluttende kasse eller dåse.

27.3 Anbringelse.

27.3.1 Materiel til fast montering skal fastgøres solidt. Udvendigt (ikke indfældet) materiel skal fastgøres ved hjælp af skruer eller bolte.

27.3.2 Materiel til fast montering må ikke anbringes i mindre højde over gulv end 50 mm.

Undtagelse:

Dette gælder ikke for gulvstikkontakter. Det gælder heller ikke for dåser, der på passende måde er beskyttet mod mekanisk overlast.

27.4 Andre forhold.

27.4.1 Indføring af mere end eet rør, eet kabel eller een rørtråd gennem samme studs eller åbning er ikke tilladt.

Undtagelse:

Det er tilladt i almindelige tørre lokaliteter at tilslutte indtil to tilledninger i en udløbsroset e.l. når det under hensyn til pladsforholdene kan ske på forsvarlig måde.

§ 28

Samlings- og afgreningsmateriel

28.1 Almindeligt.

28.1.1 Ledningssamlinger skal foretages i samlings- og afgreningsmateriel. Ledningssamlinger kan endvidere foretages i fast monterede montage- og brugsgenstande samt hjælpeapparater, hvis pladsforholdene tillader det.

28.1.2 Ledningsforbindelser skal udføres ved skrueforbindelser e.l.

Bestemmelsen hindrer ikke anvendelse af preskabelsko. Ved muffer for tilstøbning og ved krympemuffer tillades samling med presforbindelser.

Ledningerne skal fastholdes på en sådan måde, at lederne i dåser, underlag m.m. ikke udsættes for skadelige træk- eller vridningspåvirkninger.

28.1.3 Forbindelse af ledninger med tværsnit over 10 mm2 skal ske ved kabelsko, ved bøsningskontakter eller ved anden lige så betryggende kontaktindretning.

28.1.4 Ved ledningsforbindelser skal der drages omsorg for, at afisolerede ledningsender ikke kan forårsage afledning til materiellets eventuelle metaldele.

28.1.5 Ved plastkabler med koncentrisk leder, der benyttes som nulleder eller beskyttelsesleder, skal den koncentriske leder afsluttes i en normal tilslutnings- eller forbindelsesklemme, efter at trådene er sammensnoede og forsynet med isolation frem til klemmen.

28.1.6 Muffe for tilstøbning må over jord kun anvendes til samling (ikke afgrening) af kabler i den faste installation.

28.1.7 Krympemuffer må anvendes til samling (ikke afgrening) af

- installationskabler (dog ikke mineralisolerede kabler) i faste installationer.

1980-01-01

- plastinstallationskabler og kappeledninger i midlertidige installationer,

1980-01-01

- tilledninger med mindst 4 mm2 ledertværsnit.

1983-04-01

Åbne krympemuffer (lynlåsmuffer) må anvendes til reparation af kappen på ovennævnte ledninger.

Det er herved forudsat, at samlingerne og reparationerne i elektrisk henseende mindst svarer til de anvendte ledninger, hvilket gør det nødvendigt, at mufferne er ledsaget af en tydelig monteringsvejledning.

28.2 Anbringelse og montering.

28.2.1 Dåser og rosetter skal fastgøres til den væg e.l hvorpå de anbringes.

Undtagelser:

Bestemmelsen gælder ikke for

- rørdåser i forbindelse med plast- eller stålrør (dog ikke slangerør), og

- dåser i kabelbakker,

forudsat at ledningerne fastholdes på en sådan måde, at lederne i dåser, underlag m.m. ikke udsættes for skadelige træk- eller vridningspåvirkninger.

28.2.2 I dåser og underlag må der kun indføres og samles så mange ledere, at montage kan udføres uden vanskelighed, og således, at delene herunder ikke udsættes for beskadigelse.

28.2.3 Dåser skal anbringes således, at dækslerne let kan fjernes, f.eks. for eftersyn eller ved eventuel udskiftning af ledninger, og anbringes igen uden beskadigelse.

Dette indebærer f.eks at dåser kun må anbringes over nedhængte lofter, hvis disse let kan fjernes, eller hvis de har åbninger, hvorigennem dåserne er let tilgængelige.

Undtagelse:

Det er tilladt at indstøbe eller indmure dåser helt, når disse anvendes som afslutning for varmekabler og er tilstøbt.

28.2.4 Ved plastklædte installationskabler skal plastkappen føres med ind i dåser, montage- og brugsgenstande.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for plastklædte blykabler.

28.2.5 Hvor plastisolerede kabler, ledninger eller plastrør indføres i dåser, montage- eller brugsgenstande, må varm tilstøbning ikke anvendes, men tæthed skal, hvor sådan kræves, opnås på anden betryggende måde.

Forbudet gælder ikke for gummiisolerede kabler, selv om de har plastkappe.

28.2.6 Hvor der anvendes nedføringsmast (luftledningsmast), skal installationskablet foroven på masten afsluttes i en overgangsdåse, hætte (med eller uden klemmer) eller ved bøjning af såvel kabel- som lederende, så regnvand ikke trænger ind i kablet. Installationskabler må ikke udsættes for beskadigelse ved mastens bevægelser. Hvor kabelindføringen sker over jordoverfladen, skal masten derfor fastholdes til muren på betryggende måde. Nedføringsmaster skal anbringes i mindst 0,2 m afstand fra stråtag.

§ 29

Sikringsholdere og sikringer

29.1 Gyldighedsområde.

29.1.1 Bestemmelserne gælder for sikringsholdere og sikringer, som er anbragt i en fast installation.

29.2 Anbringelse og montering.

29.2.1 Sikringer skal anbringes på et let tilgængeligt sted.

Undtagelse:

Luftledningssikringer og sikringer på kanalskinnesystemer.

29.2.2 Sikringer skal være let tilgængelige for brugeren af installationen. (Bestemmelsen hindrer ikke anbringelse bag lukke med nøglebetjening)

Undtagelser:

- Stikledningssikringer.

- Hovedledningssikringer ifølge § 29.2.3.

- Styreledningssikringer

- Knivsikringer.

1980-01-01

- Sikringer i kanalskinnesystemers afgangsbokse.

Vedrørende placering af gruppesikringer, se også § 11.3.4.

29.2.3 Stikledningssikringer, med undtagelse af luftledningssikringer, og hovedledningssikringer, som jfr. § 9.3.1 henholdsvis § 10.3.1 kun må udskiftes ved elleverandørens foranstaltning eller af en autoriseret elektroinstallatør, skal anbringes bag dæksler, som kun kan åbnes ved brug af værktøj.

29.2.4 Knivsikringer skal anbringes bag påhængslede dæksler, som kun kan åbnes ved brug af værktøj. Åbning uden brug af værktøj er dog tilladt, hvis sikringerne kun er tilgængelige, når de er spændingsløse.

29.2.5 Sikringsholdere og sikringer skal anbringes således, at de ikke kan medføre brandfare.

Dette medfører, at sikringsholdere på over 63 A ikke må monteres direkte på træ eller andet brændbart underlag

29.2.6 Sikringer må ikke anbringes i jordforbundne ledere.

29.2.7 Smeltesikringer skal let kunne udskiftes uden fare for berøring af elførende dele.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for luftledningssikringer.

Om udskiftning af knivsikringer i spændingsførende tilstand, se afsnit 11. § 4.1.2.

29.2.8 Smeltesikringer skal kunne gøres strømløse ved hjælp af en eller flere afbrydere, som er anbragt i nærheden af sikringerne.

Undtagelser:

Bestemmelserne gælder ikke for styreledningssikringer.

Angående stikledningssikringer, se § 9.3.1.

Angående hovedledningssikringer, se § 10.3.1.

Angående sikringer på kanalskinnesystemer, se § 19.2.3. Hvor der er tale om magnetbetjente afbrydere, anses bestemmelsen for opfyldt, når betjeningsafbryderen er anbragt som foreskrevet, eller hvor der på stedet er mulighed for at udtage styreledningssikringer og herved afbryde belastningsstrømmen.

En afbryder (en styreledningssikring) kan være fælles for flere sæt for-sikringer.

29.2.9 I sikringsholdere med gevind skal den ledning, der kommer fra strømkilden, forbindes med bundkontakten.

Undtagelse:

Hvor sikringsholderen er sammenbygget med en afbryder, hvormed en i holderen anbragt sikring kan gøres spændingsløs, kan denne regel fraviges.

29.2.10 Sikringsholdere for knivsikringer skal indrettes eller anbringes således, at der ikke er fare for kortslutning mellem sikringerne eller for stelslutning under indsætning og udtagning af sikringerne eller efter indsætning af sikringerne.

Bestemmelsen kan opfyldes ved anbringelse af passende isolation (plader el. lign.) mellem holderne indbyrdes (herunder en eventuel nulklemme) og mellem holderne og ledende steldele.

29.3 Andre forhold.

29.3.1 I sikringsholdere efter længde- og diametersystemet skal der f. eks. ved valg af bundkontakt træffes foranstaltninger til at forebygge uagtsom anbringelse af sikringspropper med større mærkestrøm end tilladt i det pågældende tilfælde.

29.3.2 Smeltesikringer skal i konstruktion og udførelse svare til de holdere (med tilhørende bundkontakter), hvori de anvendes.

Angående mærkning ved sikringsholdere, se § 35.2.

29.3.3 I sikringsholdere må der ikke anbringes andre genstande end dertil bestemte sikringer.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for blændpropper eller lignende spærreindretninger.

1984-01-01

29.3.4 Smeltesikringer med Er udgået.

29.3.5 Sikringer (herunder knivsikringer) mærket gII må ikke anvendes i installationer.

§ 30

1983-07-01

Adskillelse og afbrydning

30.1 Adskillelse for brugsgenstande (herunder hjælpeapparater).

30.1.1 Enhver brugsgenstand skal kunne adskilles fra alle elførende ledere.

Adskillelsen har til formål at beskytte personer, der skal udføre arbejde på eller i nærheden af elførende dele i brugsgenstanden.

Adskillelsen kan være fælles for flere brugsgenstande.

Undtagelse:

Hvor nulling er tilladt, kræves ikke adskillelsesmulighed i nullederen.

30.1.2 Adskillelsen skal kunne foretages

- enten et vilkårligt sted i gruppen,

- eller i tilledningen,

- eller i brugsgenstanden.

Foretages adskillelsen i brugsgenstanden, må elførende dele foran skillestedet ikke være tilgængelige for utilsigtet berøring efter åbning af brugsgenstandens kapsling.

30.1.3 I strømkredse med ledertværsnit mindre end eller lig med 2,5 mm2 skal en adskillelse ske i alle elførende ledere i een manøvre.

Undtagelse:

Hvor nulling er tilladt, kræves ikke adskillelsesmulighed i nullederen.

30.1.4 Efter adskillelse skal skillestrækningen være mindst 3 mm i hver pol.

30.1.5 Til adskillelse kan anvendes følgende materiel, forudsat at det opfylder de øvrige bestemmelser i § 30.1:

- Adskillere, der opfylder HD 422 (IEC 408), Low-voltage air-break switches, air-break disconnectors, air-break switch-disconnectors and fuse-combination units.

- Mekaniske afbrydere.

- Stikpropper og stikkontakter.

- Sikringer.

- Skillestykker.

- Særlige klemmer, der ikke kræver fjernelse af en ledning.

30.2 Afbrydning af brugsgenstande (herunder hjælpeapparater).

30.2.1 Strømforsyningen til enhver fast tilsluttet brugsgenstand skal kunne afbrydes ved hjælp af en afbryder.

1983-07-01

Mekaniske afbrydere skal have en kontaktbrydeafstand på mindst 3 mm.

1982-04-01

Mekaniske afbrydere med mindre brydeafstand end 3 mm (mikrogabafbrydere), som kan være kendetegnet ved mærkningen Q (my), må således ikke anvendes som det eneste middel til afbrydelse af strømforsyningen til en brugsgenstand.

Kontaktløse afbrydere for fast installation kan anvendes som den krævede afbryder foran belysningsgenstande, når anvendelsen i øvrigt er i overensstemmelse med § 30.4.8.

Undtagelser:

1981-01-01

For elektriske ure, sikkerhedslamper i nødbelysningsanlæg, barbermaskinetransformere, ringetransformere og fast installerede måleinstrumenter kræves ingen afbryder.

1. Afbryderen må kun betjene een brugsgenstand eller funktionsmæssigt sammenhørende brugsgenstande.

Til funktionsmæssigt sammenhørende brugsgenstande henregnes f.eks. lamper.

Varmeelementer til rumopvarmningsanlæg kan ligeledes have fælles afbrydere, selv om varmeelementerne under brugen ikke fungerer samtidigt.

Vedrørende afbrydere på maskiner og maskinanlæg, se afsnit 15-1.

2. Afbryderen skal anbringes let tilgængelig for betjening.

Tilgængeligheden for betjening anses for opfyldt, selv om afbryderen for at imødegå uønsket betjening (f.eks. på skoler og hoteller, i forretninger og lignende steder) er anbragt i aflåst skab, såfremt den er let tilgængelig for brugeren af installationen.

1983-04-01

Arbejdstilsynet stiller i visse tilfælde særlige krav til udførelse og placering af afbrydere for motordrevne apparater og om tilladeligheden af at anvende automatisk genindkobling. Sådanne krav findes f.eks. for udmugningsanlæg og visse andre maskiner og maskinanlæg.

Yderligere 6 bestemmelser for solafskærmningsanlæg med manuel eller automatisk igangsætning er anført i bilag 6.

1990-04-01

3. Afbryderen skal være således placeret, mærket eller på anden måde kendetegnet, at der ikke kan herske tvivl om, til hvilken brugsgenstand den hører.

Undtagelse:

En sådan placering eller mærkning kræves ikke ved afbrydere for lamper.

1984-04-01

4. Afbryderen kan for stationære brugsgenstande være en afbryder på selve brugsgenstanden, forudsat at den opfylder de øvrige bestemmelser i denne paragraf.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for belysningsgenstande.

5. Enhver motor skal kunne standses og hindres i at gå i gang ved håndbetjening af en afbryder eller et mekanisk eller elektrisk fjernstyringsorgan, med hvilket man kan sikre sig mod genindkobling.

1983-07-01

6. Afbryderen skal bryde alle faser samtidig.

Undtagelser ... Er udgået.

7. Afbryderen foran en brugsgenstand kan være gruppeafbryderen, hvis den opfylder de øvrige bestemmelser i denne paragraf.

1983-07-01

8. Anvendes afbryderen til adskillelse, skal den opfylde bestemmelserne i § 30.1.

30.3 Manøvreindikering.

30.3.1 Håndbetjente afbrydere, som ikke har synligt brydested, skal være forsynet med manøvreindikering.

Undtagelse:

Dette gælder ikke for enpolede afbrydere med højst 250 V mærkespænding.

Angående manøvreafbrydere, se § 30.3.2.

30.3.2 For fjernstyrede afbrydere (f.eks. kontaktorer) skal indikeringen findes på eller ved manøvreapparaterne.

Undtagelser:

Manøvreapparater for fjernstyrede afbrydere i belysningsanlæg er undtaget fra kravet om manøvreindikering.

Undtagelsen tager sigte på trappeautomater, impulsrelæer (skridtrelæer) o.l.

Manøvreindikering kan udføres ved mærkning: Ind-Ud. I, O e.l. Hvis ind- eller udkobling foretages med særskilte trykknapper med farvemærkning som indikering, skal trykknappen for udkobling mærkes med rød farve.

En trykknap må kun være rød, hvis den benyttes som stopknap.

1983-07-01

30.4 Andre forhold vedrørende afbrydere.

30.4.1 Enpolede afbrydere og omskiftere må ikke anbringes i jordforbundne driftsledninger (nulledere). Ved toleder jævnstrømsanlæg uden jordforbundet polaritet skal afbrydere anbringes i den positive pol.

Undtagelse:

1981-07-01

I styrekredse for temperaturregulering i elektriske rumopvarmningsanlæg kan enpolede afbrydere anbringes i jordforbundne driftsledninger (nulledere).

30.4.2 Afbrydere i styrekredse hørende til fjernbetjente afbrydere kan være enpolede.

30.4.3 Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til ledningsbeskyttelse, må ikke kunne foretage automatisk genindkobling.

30.4.4 Hovedlednings- og gruppeafbrydere uden overstrømsudløsning skal have en mærkestrøm på mindst 16 A.

30.4.5 Hovedlednings- og gruppeafbrydere med overstrømsudløsning skal have en mærkestrøm på mindst 6 A.

Automatsikringer for iskruning i en sikringsholder må ikke anvendes som afbrydere.

30.4.6 Ved stænktætte og stråletætte afbrydere skal sprængning ved indvendigt overtryk modvirkes

- enten ved, at den nærmest foran afbryderen siddende sikring er en smeltesikring (kan være stikledningssikring) med mærkestrøm højst 225 A for sandfyldte (hurtige eller træge) og 63 A for åbne sikringer,

- eller ved hjælp af ventiler.

30.4.7 Tilbagestillingsknapper på automatiske overstrømsafbrydere, prøveknapper på fejlstrømsafbrydere og lignende betjeningsorganer skal være let tilgængelige for brugeren af installationen.

30.4.8 Kontaktløse afbrydere må kun anvendes som enpolede afbrydere i belysningsanlæg i almindelige tørre områder.

30.4.9 Magnetbetjente afbrydere skal anbringes således, at de på stedet normalt forekommende vibrationer, stød eller slag ikke kan medføre utilsigtede indkoblinger.

§ 31

Stikkontakter

31.1 Almindeligt.

31.1.1 Ved enhver stikkontaktforbindelse skal stikkontakten omfatte samtlige for tilslutningen nødvendige kontaktbøsninger, og stikproppen skal omfatte samtlige kontaktben.

Undtagelse:

Enpolede stikpropper kan anvendes til særlige formål (f.eks. illuminationskæder), når konstruktionen ikke medfører berøringsfare.

31.1.2 Ved enhver samling mellem stikkontakt og stikprop skal stikkontakten være nærmest strømkilden.

31.1.3 Jordkontakten i 250 V stikkontakter efter særlige danske systemer (lysstikkontakter) skal være virksom, medmindre stikkontakten har anden forskriftsmæssig ekstrabeskyttelse, hvor beskyttelsesleder ikke er krævet.

1984-10-01

31.1.4 I strømkredse, hvor spændingen mellem lederne ikke overstiger 50 V, skal der anvendes stikpropper, som ikke kan indsættes i stikkontakter eller apparatkontakter med mærkespænding over 50 V.

31.2 Afbrydere.

1983-07-01

31.2.1 Umiddelbart foran enhver stikkontakt skal der anbringes en afbryder med mindst samme mærkestrøm som stikkontakten. Afbryderen må ikke kunne betjene andet end den pågældende stikkontakt, og den skal bryde alle faser samtidig.

Afbryderen kan være sammenbygget med stikkontakten.

Undtagelser:

1984-04-01

1983-07-01

Afbryderen kan udelades foran følgende stikkontakter med mærkestrøm højst 16 A, dog 63 A for industristikkontakter efter afsnit 117:

- Industristikkontakter efter afsnit 117.

1984-10-01

- Stikkontakter med en mærkespænding på højst 50 V.

1988-07-01

- Berøringssikre EDB-stikkontakter.

1983-07-01

- Stikkontakter anbragt i større højde end 2 m over gulv.

- Gulvstikkontakter.

- Stikkontakter anbragt under hævede gulve eller i kanaler i gulve, og som er berøringssikre under indsætning af stikprop.

- Ophængte stikkontakter og forlængeried, som er anbragt i mindre højde end 2 m over gulv, og som er berøringssikre under indsætning af stikprop.

Vedrørende gulvstikkontakter, se også § 31.4.1.

31.3 Antal lysstikkontakter.

31.3.1 Antallet af lysstikkontakter i

- helårsboliger,

- fritidshuse,

- hotelværelser og hotellejligheder, herunder også i moteller o.l.

skal mindst være som følger:

  

      Lokalitet             Antal stikkontakter  

 Beboelsesrum samt  

 entreer, gange,         1 for hver påbegyndt 4 m2  

 grovkøkkener,           gulvareal. Der kræves dog  

 bryggerser og hobbyrum  ikke mere end 8 pr. rum.  

 Køkkener                            3  

 Kogenicher                          1  

1983-04-01

Vedrørende beregning af antal lysstikkontakter i boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, se bilag 2.

Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i kravene i ovennævnte tabel.

En dobbelt stikkontakt regnes for een stikkontakt.

Ved lysstikkontakter forstås 250 V stikkontakter.

Vedrørende ekstrabeskyttelse, se afsnit 10.

Til beboelsesrum henregnes opholdsrum, soverum. spiserum og lignende rum, herunder gildestuer.

1982-04-01

I fritidshuse kan mindre køkkener og køkkener, der er en del af et opholdsrum, henregnes til kogenicher, medmindre byggemyndighederne stiller krav om, at disse køkkener udføres og indrettes efter bestemmelserne for køkkener i helårsboliger.

Undtagat fra kravet om lysstikkontakter er visse birum, f.eks. vindfang, garderoberum, wc- og baderum samt visse udenomsrum, f.eks. pulterrum, vaskerum, cykelrum, barnevognsrum, fyrrum, skure og mindre udhuse.

31.3.2 Lysstikkontakter skal anbringes med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt.

1981-07-01

31.3.3 Eventuelle stikkontakter i møbler og brugsgenstande kan ikke medregnes i det i henhold til § 31.3.1 krævede antal stikkontakter.

31.4 Andre forhold.

31.4.1 Stikkontakter i fast installation, der anbringes i gulv eller hævet over dette indtil 50 mm målt fra gulvet til frontpladens laveste punkt, skal være godkendt som gulvstikkontakter. Gulvstikkontakter må ikke anbringes i gulve med afløb. Gulvstikkontakter skal være stråletætte på steder, hvor de kan ventes at blive udsat for fugt-og snavs.

31.4.2 Stikpropper og forlængerled for en mærkestrøm på 16 A og derunder, der anvendes på steder, hvor materiellet kan ventes at blive udsat for grov behandling, f.eks. byggepladser, skibsværfter, smedeværksteder, træbearbejdningsværksteder og landbrugets driftsbygninger, skal være af stor mekanisk styrke.

Del 5

Tavler

§ 32

Almindelige bestemmelser

32.1 Definition.

32.1.1 Tavle:

En sammenbygning omfattende apparatanlæg eller fordelingsanlæg til kobling, regulering, sikring eller måling af elektriske strømme, de elektriske forbindelser og deres underlag.

§ 33

Opbygning

33.1. Berøringsbeskyttelse.

33.1.1 Tavler skal udføres således, at uagtsom berøring af uisolerede elførende dele og ubeskyttede isolerede ledninger er udelukket under normal drift.

33.1.2 De til beskyttelse mod uagtsom berøring anbragte dæksler, skærmplader, rammer o.l. må kun kunne fjernes (åbnes) ved brug af værktøj, herunder trekantnøgle e.l.

33.1.3 Påhængslede skabsdøre og dæksler kan have lukke for finger- eller nøglebetjening, såfremt der efter åbning ikke er fare for berøring af uisolerede elførende dele.

Bestemmelsen kan opfyldes ved, at enhver uisoleret elførende del bag skabsdøre og dæksler

- enten er beskyttet med skærmplade e.l.,

- eller er placeret således, at den ikke uagtsomt kan berøres, og der findes en efter åbningen iøjnefaldende påskrift:

Berøringsfare

- eller automatisk (ved at elektrisk eller mekanisk arrangement) bliver spændingsløs ved åbning af skabsdør eller dæksler og ikke uagtsomt kan sættes under spænding, så længe tavlen er åben.

Ved nøglebetiening forstås anvendelsen af almindelige nøgler, til cylinderlåse, kamlåse e.l. og ikke nøgler, der må betegnes som værktøj (f.eks. skruenøgler, trekantnøgler o.l.).

1983-04-01

Bestemmelsen medfører, at afbrydere, signallamper, instrumenter m.m. der monteres i nævnte skabsdøre og dæksler, skal monteres med dåse eller anden form for afskærmning.

1987-07-01

33.1.4 Er udgået.

33.1.5 Hvor der under en måler med eventuelle tilhørende klemrækker findes uisolerede elførende dele, skal der mellem disse dele og måleren findes afskærmning for eventuelt nedfaldende metalgenstande.

33.1.6 Knivsikringer skal anbringes bag påhængslede dæksler, som kun kan åbnes ved brug af værktøj. Åbning uden brug af værktøj er dog tilladt, hvis sikringerne kun er tilgængelige, når de er spændingsløse.

33.2 Tilgængelighed.

33.2.1 Tavler skal anbringes og opbygges således, at de er let tilgængelige for udførelse af ændringer, reparationer og eventuelt udvidelser. Dette krav anses umiddelbart for opfyldt.

1. såfremt tavlens udstrækning er højst 0,5 x 0,7 m, og dens afstand fra væg bag tavlen er mindst 15 cm,

2. eller tavlen er sålødes udført, at ingen elektriske samlinger findes bag tavlen,

3. eller tavlen som helhed eller sektionsvis er bevægelig, f.eks. drejelig om hængsler,

4. eller tavlen er indfældet i en væggennembrydning og tilgængelig fra rummet bag væggen,

5. eller tavlen er fritstående, og der bag tavlen er fornøden fri højde og en fri afstand fra elførende dele til væg på mindst 1 m.

I de under pkt. 4 og 5 nævnte tilfælde kræves ikke beskyttelse for de enkelte dele bag tavlen, såfremt rummet bag tavlen i øvrigt er ubenyttet og er lukket med dæksler, dør e.l som kun kan åbnes ved hjælp af værktøj.

33.2.2 Tavler skal anbringes og opbygges således, at de er let tilgængelige for betjening. Er tavlens udstrækning mere end 1 m i vandret eller lodret retning, skal der foran tavlen i hele dennes udstrækning være mindst 0,8 m fri plads regnet vinkelret på tavlen fra gulv til dennes overkant, dog mindst 2 m over gulv.

Bestemmelsen skal forstås således, at der overalt foran nævnte tavler skal være 0,8 m fri plads, også i tilfælde hvor kun en enkelt tavlekomponent har større fremspring end den øvrige del af en tavle. Ved placering af tavler ved siden af hinanden men mindre indbyrdes afstand end 0,8 m regnes disse i denne forbindelse som een samlet tavle.

33.2.3 Ved udformning af tavleanlæg skal der skabes sådanne muligheder for afbrydning (eventuelt sektionsvis), at bestemmelserne i afsnit 11, § 6.3, om arbejder på tavleanlæg i spændingsløs tilstand kan overholdes, uden at dette nødvendiggør omfattende driftsstandsninger. I denne forbindelse kræves nullederen ikke afbrudt.

Tavler eller tavlesektioner kan gøres spændingsløse ved betjening af afbrydere, skillestykker eller ved udtagning af sikringer i strømløs stand.

33.3 Beskyttelse mod termiske påvirkninger.

33.3.1 Underlag, hvorpå tavlemateriel sammenbygges, skal være af ildsikkert eller selvslukkende materiale, som er formfast ved temperaturer indtil 125 graderC.

Undtagelser:

1980-10-01

Til tavler, der forsynes gennem et ledertværsnit, der maksimalt er

16 mm2 for kobberledere,

25 mm2 for aluminiumledere, kan som underlag anvendes egnede træsorter.

På sådanne tavler af træ må elførende metaldele ikke føres uisoleret igennem underlaget. Montagegenstande skal være af en konstruktion, hvor elførende dele er monteret på et ildsikkert og isolerende underlag.

Angående prøver for selvslukkende og ildsikkert materiale, se afdeling C.

Plader af bakeliseret papir kan anvendes.

Kravet om formfasthed skal forstås således, at materialet ikke inden for den angivne temperaturgrænse må undergå sådanne forandringer, at det kan afstedkomme skader (kortslutninger o.l.) på tavleanlæg.

33.4 Andre forhold.

33.4.1 Ledninger (herunder skinner) i tavler skal fastholdes forsvarligt og anbringes så overskueligt som muligt. Ledninger, som ikke er selvbærende, skal fastholdes i deres stilling ved bøjler, bånd, besnøring, rør e.l.

Ved tavler eller tavlesektioner, der er bevægelige af driftsmæssige hensyn (såsom sikringsudskiftning o.l.), skal de ledninger, der forbinder den bevægelige og den faste del, være bøjelige, og de skal på begge disse dele fastgøres således, at bevægelsen ikke udsætter ledningerne for mekanisk beskadigelse.

Af stk. 2 fremgår, at dersom tavledelen kun er bevægelig for opfyldelse af bestemmelsen om tilgængelighed for udførelse af arbejder (altså ikke af driftsmæssige hensyn), er bøjelige ledninger ikke påkrævet, men forbindelsen til den bevægelige del kan udføres med almindelige installationsledninger.

33.4.2 Klemmer for tilslutning af til- og afgående ledninger skal anbringes således, at ledninger let kan tilsluttes på en overskuelig måde.

§ 34

Belastning og kortslutningsbeskyttelse

34.1 Almindeligt.

34.1.1 Ledninger (herunder skinner) med tilbehør (såsom isolatorer, understøtninger, samlinger m.m.) skal dimensioneres og fastgøres således, at anlægget kan modstå de under driften og under kortslutning og jordslutning optrædende termiske og mekaniske påvirkninger.

1985-07-01

34.1.2 Sikringer og Er udgået.

34.2 Belastning.

34.2.1 Interne ledninger i tavler må ved den største samtidige belastning, som ledningerne bliver udsat for, ikke antage temperaturer, der kan være farlige for anlægget eller dets omgivelser.

Ovenstående krav anses for opfyldt, når strømmen i ledningerne i tavler ikke overstiger strømværdierne i § 7 eller de strømværdier, som ledningsfabrikanten angiver.

Den største belastning af en intern ledning bestemmes ved summen af mærkestrømmene for de afgående ledninger til effektkredse, som forsynes af den pågældende ledning, multipliceret med den samtidighedsfaktor, som gælder i det foreliggende tilfælde.

Mærkestrømmen for afgående ledninger er i disse bestemmelsers betydning den strømstyrke, som mærkningen for overbelastningsbeskyttelsen angiver, se § 8.6.1.

Mærkestrømmen for hjælpeapparater i tavler, som bidrager væsentligt til belastningen af interne ledninger, skal medregnes.

Hvis samtidighedsfaktoren ikke kendes, kan værdierne i følgende tabel anvendes for boliginstallationer og en del industriinstallationer.

  

 Antal afgående ledninger     Samtidighedsfaktor  

  2     og     3                       0,9  

  4     og     5                       0,8  

  6 til og med 9                       0,7  

 10     og derover                     0,6  

34.3 Kortslutningsbeskyttelse.

1985-07-01

34.3.1 Tavler skal være kortslutningsbeskyttede. Kortslutningsbeskyttelsen skal enten være indbygget i tavlens indgang eller være anbragt foran tavlen, f.eks. ved udgangspunktet af den ledning (stikledning eller hovedledning), der forsyner tavlen.

Kortslutningsbeskyttelsen skal have en brydeevne, der mindst svarer til den største kortslutningsstrøm. som kan forekomme, hvor tavlen er installeret.

34.3.2 Kortslutningsbeskyttelse kan f.eks. udføres med smeltesikringer, automatsikringer eller automatiske overstrømsafbrydere med kortslutningsudløsning.

Automatiske overstrømsafbrydere skal have den krævede brydeevne ved kortslutningskategori P-2 ifølge IEC 157-1.

Ved valg og eventuel indstilling af udstyr til kortslutningsbeskyttelse af hele tavlen, af tavlesektioner og af interne eller afgående kredse bør der tilstræbes størst mulig selektivitet. For eksempel bør en kortslutning i en afgående kreds udkobles af kortslutningsbeskyttelsen for denne kreds, uden at andre afgående kredse påvirkes.

34.3.3 Ledninger bortset fra skinner skal kortslutningsbeskyttes som angivet i § 8.

Undtagelse:

Særskilt kortslutningsbeskyttelse kræves ikke for ledninger, der forbinder samleskinner med målere, instrumenter eller (eventuelt gennem en afbryder) med apparater til overstrømsbeskyttelse af afgående eller interne ledninger, forudsat at

- der er truffet sådanne særlige foranstaltninger ved ledningernes forbindelser, placering og oplægning, at skadelig opvarmning samt kortslutning og jordslutning anses for udelukket.

Kortslutning og jordslutning anses for udelukket, når følgende betingelser er opfyldt:

- Ledningsforbindelser er foretaget således, at de ikke løsner sig ved opvarmning eller ved vibrationer.

- De enkelte ledere er forsynet med en ekstra isolation udover driftsisolationen, eller er oplagt ekstra isoleret i forhold til hinanden og til stel.

- Ledningerne er placeret eller beskyttet således, at de ikke er udsat for mekanisk beskadigelse.

1985-07-01

- eller at mærkestrømmen for den foransiddende kortslutningsbeskyttelse (i tavlen eller i dens forsyningsledninger) ikke overstiger følgende-værdier:

  

                     Største mærkestrøm  

 Ledertværsnit  Sandfyldte sikringer     Åbne  

    kobber      --------------------     luft-  

                hurtige        træge   lednings-  

                                       sikringer  

      mm2          A             A         A  

      0,75        100            80        35  

      1           100            80        35  

      1,5         100            80        35  

      2,5         160           100        50  

      4           225           160        63  

      6           315           225       100  

     10           400           315       160  

     16           630           400       200  

1985-07-01

Anvendes automatiske overstrømsafbrydere må kortslutningsudløsningen højst indstilles på ti gange de værdier, der er anført for sandfyldte hurtige sikringer.

Automatsikringer kan i denne forbindelse sidestilles med sandfyldte sikringer.

Smeltesikringer med karakteristik gl og aM efter lIC 269 betragtes i denne forbindelse som sandfyldte hurtige sikringer.

34.3.4 Komponenter i tavler bør fortrinsvis vælges, så de har tilstrækkelig kortslutningsholdbarhed og/eller brydeevne til at modstå de påvirkninger, der kan optræde, hvor de installeres.

Komponenter som ikke har tilstrækkelig kortslutningsholdbarhed og/eller brydeevne, skal beskyttes af en foransiddende kortslutningsbeskyttelse. For materiel med brydefunktion (bl.a. afbrydere, fejlstrømsafbrydere, kontaktorer, automatsikringer osv.) må de værdier, som fabrikanten af det pågældende materiel opgiver, at det kan tåle, ikke overskrides.

§ 35

Mærkning

35.1 Almindeligt.

1980-10-01

35.1.1 Enhver tavle, der forsynes gennem et ledertværsnit, der er større end

16 mm2 for kobberledere,

25 mm2 for aluminiumledere,

1985-07-01

skal være forsynet med en mærkning, der angiver de nødvendige data for den kortslutningsbeskyttelse, som skal forefindes foran tavlen, for at denne er kortslutningsbeskyttet.

Hvis der i tavlens indgang er indbygget en kortslutningsbeskyttelse, skal mærkningen angive den største tilladelige kortslutningstrøm ved tavlens indgangsklemmer.

35.2 Mærkestrømme.

35.2.1 Ved holdere for eventuelle indgangssikringer, sektionssikringer og sikringer for hovedledninger og grupper skal der findes en mærkning, der angiver sikringernes størst tilladte mærkestrøm, jf. § 8.6.1.

35.3 Tilhørsforhold.

35.3.1 Ved sektionssikringer og ved afbrydere for tavlesektioner, hovedledninger og grupper skal der, medmindre forveksling er udelukket, findes en mærkning, der angiver, til hvilke tavlesektioner henholdsvis hovedledninger eller grupper de hører.

35.4 Tavler, der forsynes gennem mere end een ledning.

35.4.1 Hvor en tavle forsynes gennem mere end een ledning, skal der på tavlen findes tydelig og holdbar mærkning herom.

1985-04-01

35.5 Tavler, der kan være under spænding efter frakobling af forsyningen.

35.5.1 Hvis en tavle (eller tavlesektion) indeholder dele, som fortsat kan være under spænding efter frakobling af forsyningen, skal der på tavlen findes en tydelig og holdbar mærkning herom.

Som eksempler kan nævnes tavler,

- der tilsluttes nødforsyningsanlæg eller vindmøller,

- der tilsluttes fremmede strømkredse, f.eks. styre- og signalkredse,

- der indeholder kondensatorer, som ikke aflades automatisk ved frakobling af forsyningen.

Undtagelse:

Mærkning kræves ikke for tavler eller tavlesektioner, som efter frakobling af forsyningen kun indeholder strømkredse med sikkerhedsspænding og/eller kondensatorer, hvis spænding efter 5 sekunders forløb ikke overstiger 50 V.

35.5.2 Mærkningen skal placeres således:

1. Hvis en tavle indeholder dele, som fortsat kan være under spænding efter frakobling af hovedforsyningen til tavlen, skal mærkningen placeres nær tavlens indgang, f.eks. ved en eventuel indgangsafbryder eller ved eventuelle indgangssikringer.

2. Hvis en tavlesektion indeholder dele, som fortsat kan være under spænding efter frakobling af forsyningen til den pågældende sektion, skal mærkningen placeres ved sektionsafbryderen eller sektionssikringerne.

3. Hvis en tavlesektion indeholder dele, som fortsat kan være under spænding selv efter frakobling af hovedforsyningen til tavlen, skal begge de i pkt. 1 og 2 angivne mærkninger udføres.

Del 6

Brugsgenstande og hjælpeapparater

§ 36

Almindelige bestemmelser

36.1 Spænding.

36.1.1 Brugsgenstande og hjælpeapparater må ikke tilsluttes højere spænding end deres mærkespænding.

36.2 Strømart.

36.2.1 Brugsgenstande og hjælpeapparater, som har mærkning for strømart, må kun anvendes ved den strømart, som mærkningen angiver.

36.3 Kapsling.

36.3.1 Brugsgenstande og hjælpeapparater skal være anbragt eller beskyttet, således at der under brugen ikke sker nogen skadelig opvarmning af genstandene eller af omgivelserne.

36.4 (Disponibel).

36.5 (Disponibel).

36.6 Brugsgenstande, der forsynes gennem mere end een ledning.

36.6.1 Hvor en brugsgenstand forsynes gennem mere end een ledning, skal der på brugsgenstanden findes tydelig og holdbar mærkning herom.

1985-04-01

36.7 Er udgået.

§ 37

Motorer

1980-04-01

Bestemmelserne gælder tillige for generatorer i den udstrækning, hvori de med rimelighed kan finde anvendelse.

37.1 Almindeligt.

37.1.1 Bestemmelserne gælder ikke for motorer, der er omfattet af bestemmelserne i afsnit 110, Motordrevne apparater til husholdningsbrug o.l. eller afsnit 134, Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l.

37.2 Tilslutning.

37.2.1 Motorer skal være udstyret med fastsiddende klemkasser, der omslutter fastsiddende klemmer for de tilsluttede ledninger (herunder en eventuel beskyttelsesleder) og for ledninger mellem motor og igangsætter.

Undtagelse:

Motorer, der er en fast bestanddel af en maskine eller et apparat, behøver ingen klemmer og klemkasse, når de fra fabrikantens side er monteret med en ledning, som er ført direkte ind i motorens indre, og denne ledning sluttes direkte til et tilslutningssted på maskinen (apparatet) eller i den faste installation.

37.2.2 Tilledninger på transportable motorer skal aflastes for træk og sikres mod vridning.

37.3 Mærkning.

37.3.1 Motorer skal være tydeligt mærket med:

1. Effekt.

2. Fuldlaststrøm.

3. Spænding.

4. Omdrejningstal.

5. Firmamærke.

6. Fabrikationsnummer eller kodebetegnelse.

7. Frekvens (ved vekselstrøm).

8. Fasetal (ved vekselstrøm).

9. Startstrøm (for enfasede motorer med startstrøm over 20 A og for trefasede motorer med startstrøm over 60 A).

10. Effektfaktor. cos p (for trefasede motorer over 0,5 kW).

11. Rotorstrøm og rotorspænding (for kontaktringsmotorer).

Motorers klemmer skal være forsynet med passende mærkning for de tilsluttede ledninger.

Hvis en motor er overbelastningsbeskyttet efter § 37.4.2, pkt. 1 og 2, skal dette fremgå af en mærkning på motoren.

37.4 Overbelastningsbeskyttelse.

37.4.1 Motorer, der starter eller er i drift uden tilsyn, skal være overbelastningsbeskyttet. Motorer i eksplosionsfarlige områder skal overbelastningsbeskyttes efter reglerne herom i afsnit 7 A.

37.4.2 Hvis overbelastningsbeskyttelse af en motor er krævet, skal den være udført på en af nedennnævnte måder:

1. Motoren skal være således konstrueret, at motorviklingernes temperatur ved overbelastningen ikke overstiger de i afsnit 134-1, § 19.6, angivne værdier.

2. Motoren skal være forsynet med termofølere (temperaturfølsomme afbrydere eller temperaturfølere), der direkte eller gennem forbindelse med en kontaktor bevirker, at motorstrømmen afbrydes ved overbelastning, således at motorviklingens temperatur ikke overstiger de i afsnit 134-1, § 19.6, angivne værdier.

3. Motoren skal strømforsynes gennem en i den pågældende brugsgenstand indbygget overstrømsafbryder, der er registreret eller godkendt til formålet af DEMKO.

4. Motoren skal strømforsynes gennem et motorværn (motorbeskyttelsesafbryder) justeret efter motorens fuldlaststrøm.

Beskyttelse efter reglerne i pkt. 1 eller pkt. 2 må kun anvendes, såfremt motoren er mærket med oplysning om, at den opfylder de krævede betingelser herfor.

37.4.3 Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af motorer, der har en sådan sikkerhedsmæssig funktion, at strømafbrydelse kan medføre fare.

Eksempler:

- Sprinklermotorer til brandslukning.

- Motorer til luftværnssirener.

- Motorer til hurtiglukkeventiler i fjernvarmeanlæg.

§ 38

Termiske apparater

38.1 Almindeligt.

38.1.1 Termiske apparater skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke kan bevirke nogen brandfarlig opvarmning af omgivelserne.

38.1.2 Ved kogenicher, der indbygges i skabe, skal skabsdørene i lukket stilling automatisk afbryde strømmen til de termiske apparater.

38.2 Materiel.

38.2.1 På håndbetjente reguleringsomskiftere for termiske apparater skal de forskellige stillinger være angivet på let forståelig måde, således at stillingen til enhver tid kan iagttages. Sker angivelsen ved tal, skal det største tal svare til den stærkeste varme. Dette gælder også ved trinløs regulering.

Installation af varmeplader til rumopvarmning, se afsnit 8.

38.2.2 H-mærkede apparater skal monteres i en højde på mindst 1,7 m over gulv og skal tilsluttes fast.

Apparater, der er mærket med bogstavet H, kan have en temperaturstigning på tilgængelige overflader, der overstiger 125 graderC.

1984-10-01

38.2.3 Varmeovne til nedfældning i gulve skal monteres således,

- at der opnås stænktæthed (IP 34),

- at temperaturen på varmelegemers overflade, hvor støv o.l. kan lægge sig, ikke overstiger 175 graderC under normal brug.

Bestemmelserne opfyldes ved at følge fabrikantens monteringsanvisning.

38.3 Elektrodegryder.

38.3.1 Det er tilladt at tilslutte nullederen til et berøringstilgængeligt stel på en elektrodegryde, forudsat

- at apparatets effekt ved fuld belastning er mindst 6 kW,

- at belastningen er ligeligt fordelt på alle tre faser,

- at steldelene er forskriftsmæssigt ekstrabeskyttet,

- at apparatet er fast tilsluttet.

§ 39

Hjælpeapparater

39.1 Definition.

39.1.1 Hjælpeapparat:

Et apparat, der tjener til transformering, veksel- og ensretning, frekvensomformning, regulering eller måling af den elektriske strøm.

Til hjælpeapparater henregnes transformere, ensrettere, igangsættere, modstande, fast installerede måleinstrumenter, kondensatorer, spoler, dæmpningsmidler mod radioforstyrrelser og lignende apparater til brug i installationer.

39.2 Materiel.

39.2.1 Hvor en igangsætter selv kan bryde alle elførende ledere, eller hvor det drejer sig om en rotorigangsætter, kræves der ikke afbryder foran igangsætteren.

39.2.2 Modstande må ikke anbringes på brændbare bygningsdele.

39.2.3 Enhver transformer, omformer eller ensretter skal være kortslutningssikker, eller der skal på primær- eller sekundærsiden findes sikringer, der bryder strømmen ved kortslutning på sekundærsiden.

39.3 Kondensatorbatterier.

39.3.1 For kondensatorer på over 0,5 QF skal der ved passende tilslutning eller på anden måde træffes foranstaltninger til, at der samtidig med afbrydningen af strømtilførslen sker en afladning af kondensatoren til højst 50 V i løbet af 1 minut efter afbrydningen.

39.3.2 Umiddelbart ved og i serie med kondensatorer til dæmpning af radioforstyrrelser, og som er forbundet til en spændingsførende leder, skal der mellem denne og kondensatoren anbringes en sikring for højst 2 A.

39.3.3 For et kondensatorbatteri, der ikke tilsluttes over samme afbryder som en brugsgenstand, skal der anbringes en afbryder med en mærkestrøm på mindst 2 gange kondensatorbatteriets mærkestrøm. Desuden skal der anbringes smeltesikringer i alle spændingsførende ledere. Sikringernes mærkestrøm må ikke være over 2 gange kondensatorbatteriets mærkestrøm.

Undtagelse:

Hvis det af afbryderfabrikantens oplysninger fremgår, at afbryderen kan slutte og bryde strømmen til kondensatorbatteriet, kan afbryderen have en mærkestrøm, der er mindre end 2 gange kondensatorbatteriets mærkestrøm.

39.3.4 Korte ledninger, der kun fører en del af den samlede batteristrøm, kan uden særskilt overbelastningsbeskyttelse have mindre ledertværsnit end ledningen til batteriet. Dog skal ledertværsnittets for-sikringsværdi mindst være lig med de i § 39.3.3 nævnte sikringers mærkestrøm.

39.3.5 For kondensatorbatterier, der tilsluttes over samme afbryder som en brugsgenstand, skal tilledningen have et ledertværsnit, hvis strømværdi mindst er lig med batteristrømmen, og hvis for-sikringsværdi mindst er lig med en foransiddende sikrings mærkestrøm.

Del 7

Sikkerhedsspænding

§ 40

Sikkerhedsspænding

40.1 Definition.

40.1.1 Sikkerhedsspænding:

Spænding, der ikke overstiger 50 V mellem lederne og mellem en leder og jord, og som leveres fra sikkerhedstransformer, omformer med adskilte viklinger eller separat strømkilde.

Ved sikkerhedstransformer forstås en transformer, som opfylder betingelserne i afdeling C for transformere, som tjener til spændingsnedsættelse af sikkerhedsmæssige grunde.

40.2 Almindeligt.

40.2.1 Bestemmelserne i denne paragraf gælder for kredse med sikkerhedsspænding. De tillades også anvendt for manøvre- og signalkredse, hvor den maksimale spænding ikke overstiger 65 V, og for højttalerkredse og telefonringeanlæg, hvor den maksimale spænding ikke overstiger 130 V.

40.3 Materiel.

40.3.1 Stærkstrømsreglementets almindelige bestemmelser er ikke gældende for udførelse og installation af materiel i kredse for sikkerhedsspænding, medmindre materiellet

- enten er anbragt i eksplosionsfarlige områder, der er klassificeret som zone 0, 1 eller 10,

- eller indgår i et nød- eller panikbelysningsanlæg.

Materiellet skal dog være vel udført og således konstrueret og dimensioneret, at der ved brugen hverken kan opstå fare for omgivelserne eller skadelig påvirkning af materiellet.

1986-01-01

Strømkredse for sikkerhedsspænding skal være adskilt fra strømkredse for højere spænding, f.eks. i installationer med kiprelæer. Adskillelsen kan udføres enten ved isolerende skillevægge eller ved anbringelse i passende afstand (min. 8 mm), eller ved anvendelse af isolation svarende til forstærket isolation mellem de to systemer.

For eksempel vil to ledninger, begge med driftsisolation for den højeste spænding, opfylde kravet til forstærket isolation.

40.3.2 Elførende dele skal være isoleret eller beskyttet mod berøring, hvis spændingen i kredsen overstiger 24 V.

Undtagelser:

Dele af kredse for svejsning, svinebedøvelse, opladning af akkumulatorer, galvanisering o.l. samt prøveanlæg.

1984-04-01

I snævre ledende rum skal der, uanset mærkespændingens størrelse, findes en beskyttelse mod direkte berøring af spændingsførende dele

- enten ved anvendelse af kapsling mindst svarende til IP 2X,

- eller ved anvendelse af isolation, der kan modstå en prøvespænding på 500 V i 1 minut.

1984-04-01

40.3.3 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes som beskyttelsesledninger.

Bestemmelsen gælder også for ledninger i tavler.

1984-10-01

40.3.4 Ved stikkontaktforbindelser skal der anvendes stikpropper, som ikke kan indsættes i stikkontakter eller apparatkontakter med mærkespænding over 50 V.

40.4 Overstrømsbeskyttelse.

Ledninger skal overstrømsbeskyttes på en af følgende måder:

1. Efter reglerne herom i § 8.

2. Ved overstrømsbeskyttelse på primærsiden af en eventuel transformer e.l., der forsyner kredsen, således at der sikres en lige så god beskyttelse som i pkt. 1 både mod kortslutning og mod overbelastning.

3. Den transformer e.l., der eventuelt forsyner kredsen for sikkerhedsspænding, skal være således konstrueret, at den sekundære strøm er begrænset til en værdi, der er mindre end de sekundære ledningers strømværdi.

1983-04-01

Bilag 1

Faste installationer over hængeloft, i loftsrum og lignende steder

En installation over et hængeloft e.l., som er let tilgængelig efter fjernelse af plader, eller en installation i et loftsrum, f.eks. i et enfamilieshus, betragtes principielt som synlig installation, se afsnit 6, § 2.6.2.

Sådanne steder tillades det dog, at ledningerne ligger frit på strækninger, hvor de ikke er udsat for mekanisk overlast, ligesom der ikke stilles krav til fastgørelse med bestemte mellemrum, forudsat at ledningerne holdes fri af de områder, hvor andre håndværkere skal have adgang for arbejde på ventilationssystemer, varmesystemer e.l., eller hvor der er mulighed for opbevaring af genstande.

Loftsrum i f.eks. enfamilieshuse anvendes ofte til opbevaring af forskellige effekter, og bestemmelserne for synlig installation må derfor nøje overholdes, når ledninger og dåser placeres i områder (f.eks. ved gangbroer), der kan bruges til opbevaring.

Anbringes ledninger under varmeisoleringsmåtter o.l. kan ledningerne fremføres løst på bygningsdelene.

Dåser o.l. skal altid fastgøres solidt, og ledningerne skal fastholdes på en sådan måde, at lederne i dåser, underlag m.m. ikke udsættes for skadelige træk- eller vridningspåvirkninger, se afsnit 6, §§ 27.3.1 og 28.1.2.

1983-04-01

Bilag 2

Antal lysstikkontakter i boliger

I boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, f.eks. i forbindelse med grovkøkken, alrum eller stue, er det ved beregning af antal lysstikkontakter nødvendigt at fastlægge, hvilket gulvareal der hører til køkkenet, og hvilket der hører til resten af rummet.

De forskellige rum med køkkener kan inddeles i 3 kategorier.

En kategori, der omhandler alle de »normale« køkkener, dvs. de rum, hvor der ikke er tvivl om, at hele rummet er et køkken.

En anden kategori, hvor køkkenskabe, køkkenborde e.l. danner en naturlig afgrænsning af den del af rummet, der hører til køkkenregionen.

En tredie kategori er de tilfælde, hvor der ikke er nogen naturlig afgrænsning af køkkenregionen. Her defineres køkkenregionen til at være 7 m2 (incl. køkkenborde og køkkenskabe) ved beregningen af antallet af stikkontakter.

Til belysning af forholdet er der i det følgende vist en række eksempler.

Det skraverede på figurerne er det, som skal medregnes til køkkenet, og her skal der være mindst 3 disponible lysstikkontakter med virksom beskyttelseskontakt. I den ikke skraverede del af rummet skal der være mindst een disponibel lysstikkontakt for hver påbegyndt 4 m2 gulvareal, dog kræves ikke over 8.

I fig. 1 er vist et eksempel, hvor der ikke er tvivl om, at hele rummet er et køkken.

Fig. 2, 3 og 4 er eksempler, hvor køkkenborde eller køkkenskabe danner en naturlig afgrænsning af køkkenregionen.

Fig. 5 er et tilfælde, hvor køkkenregionen ikke så let lader sig afgrænse på naturlig måde. Mellem køkken og spisestue er der en naturlig grænse ved køkkenskabet, men mellem køkken og grovkøkken findes der ingen adskillelse. Arealet, der skal anvendes ved bestemmelse af antallet af stikkontakter i grovkøkkenet, bestemmes ved at trække 7 m2 fra det samlede areal af køkken og grovkøkken.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Bilag 3

1986-01-01

Tilslutningssteder og tilledninger over nedhængte loftssystemer

Ved nedhængte loftssystemer, der f.eks. kan være udformet som hængelofter, tremmelofter eller kanalsystemer, er det tilladt at benytte tilslutningssteder og tilledninger over lofterne til at forsyne belysningsarmaturer i eller på loftssystemet, under forudsætning af, at samtlige betingelser a-d er opfyldt.

a. Tilslutningssteder og tilledninger skal være let tilgængelige, f.eks. ved at loftet er udformet således, at det

- enten let kan nedtages,

- eller har tilstrækkelig store åbninger for adgang til ledninger og dåser (f.eks. som tremmeloft).

b. Hvert tilslutningssted skal være anbragt tæt ved belysningsarmaturet eller tæt ved gennemføringsstedet i det nedhængte loft, således at tilledninger af unødvendig længde undgås.

c. Tilledninger må normalt ikke ligge på det nedhængte loft, dele deraf, rørsystemer e.l. Hvis loftssystemet består af kanaler til fremføring af ledninger i installationen, kan tilledninger på en kort strækning anbringes i disse kanaler. Tilledningerne må ikke ligge på skarpe kanter e.l.

d. Såfremt det nedhængte loft er af ledende materiale, skal eventuelle gennemføringer udføres med solide isolerende bøsninger.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

1986-01-01

Bilag 4

Særlig automatisering til spændingskredse for målere

Til sikring af spændingskredsen i målere, hvis strømkredse tilsluttes via strømtransformere, kan anvendes en trepolet automatsikring i en speciel udførelse.

For at undgå målemæssige problemer ved udfald af en enkelt fase skal automatsikringen være indrettet således, at automatisk udkobling sker for alle tre faser på een gang. Det skal desuden være muligt at ind og udkoble hver enkelt fase manuelt for at kunne afprøve hver spændingskreds for sig, f.eks. ved måleropsætning.

En sådan trepolet automatsikring må anvendes til dette særlige formal, uanset at den ikke opfylder bestemmelsen vedrørende samtidig kobling af alle kontakter i flerpolede automatsikringer i stærkstrømsreglementets afsnit 119. Det er dog en forudsætning, at automatsikringen er dækket af et plomberet dæksel.

1987-04-01

Bilag 5

Overspændingsbeskyttelse i installationer

1. Indledning.

Med den stigende anvendelse af elektronik er der opstået et behov for overspændingsbeskyttelse i selve installationerne, en beskyttelse der tidligere næsten udelukkende har været anvendt i forsyningsnet eller i forbindelse med stikledninger udført som luftledninger.

Formålet med at anvende overspændingsbeskyttelse i selve installationen kan dels være at beskytte det elektriske materiel mod at blive ødelagt af overspændinger, dels at forebygge, at overspændinger fører til fejlfunktion f.eks. af elektroniske styringer.

De overspændinger, man ønsker beskyttelse imod, kan være udefra kommende overspændinger opstået ved kobling i forsyningsnettet eller ved lynnedslag, eller det kan være overspændinger opstået i samme installation, f.eks. ved udkobling af induktive belastninger.

Til beskyttelse mod overspændinger anvendes bl.a. forskellige former for filtre og spændingsstabilisatorer samt overspændingsafledere. Som overspændingsafledere anvendes f.eks. ventilafledere, varistorer, gnistgab og dioder.

Overspændingsbeskyttelsens udformning kan bl.a. afhænge af hvilke typer overspændinger, der kan optræde i den enkelte installation. Det kan således i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at anbringe overspændingsafledere mellem de elførende ledere (fase-fase og fase-nul), mens det i andre tilfælde er nødvendigt at udføre funktionsmæssig jordforbindelse af overspændingsafledere, der tilsluttes de elførende ledere.

Hvor i installationen, overspændingsbeskyttelsen anbringes, kan dels afhænge af, om overspændingerne kommer udefra eller opstår internt i installationen, dels af den grad af beskyttelse man ønsker at opnå. Således kan overspændingsafledere anbragt umiddelbart før eller efter måleren yde beskyttelse for hele installationen mod udefra kommende overspændinger, mens det ved overspændinger, der opstår internt i installationen, kan være nødvendigt at overspændingsbeskytte enten de grupper, som forsyner særlig følsomt udstyr, eller de enkelte apparater. I visse tilfælde kan endog en kombination af foranstående være nødvendig for at opnå en tilstrækkelig grad af beskyttelse.

2. Generelle krav.

Der findes ikke særlige bestemmelser for konstruktion eller installation af overspændingsbeskyttelse, men de generelle krav om, at materiel og installationer skal være sikkert og forsvarligt udført, gælder naturligvis også, når der anvendes overspændingsbeskyttelse.

Overspændingsbeskyttelsen skal derfor være således udført

- at der ikke kan opstå farlig berøringsspænding på ydre steldele eller på fremmede ledende dele,

- at der ikke kan opstå fare for personer eller risiko for beskadigelse af fremmed materiel ved eventuel eksplosion af komponenter,

- at der ikke kan opstå brand.

Ovenstående skal være opfyldt både under normal drift og ved normal funktion af overspændingsbeskyttelsen samt i tilfælde af fejl i komponenter, på interne ledninger o.l. hørende til overspændingsbeskyttelsen.

3. Udførelse.

3.1 Almindeligt.

Hvordan de generelle krav kan opfyldes vil afhænge af, om overspændingsbeskyttelsen

- er udført som en integreret del af elektrisk materiel, som f.eks. en tavle, en maskine eller en brugsgenstand, allerede under fremstillingen,

- bliver indbygget i det nævnte materiel under eller efter installation af dette, eller

- udføres som et selvstændigt apparat, der enten kan opsættes som en del af den faste installation eller indskydes i tilledningen til det materiel, som ønskes overspændingsbeskyttet.

I første tilfælde skal fabrikanten af materiellet gennem konstruktion og ved valg af komponenter og materialer sikre, at kravene er opfyldt samtidig med, at stærkstrømsreglementets bestemmelser for materiellet er overholdt.

I andet tilfælde skal det ved valg af komponenter og ved selve indbygningen sikres, at kravene er opfyldt. Indbygningen skal i øvrigt foretages på en sådan måde, at materiellets sikkerhed ikke forringes, og at det fortsat er i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. I registreret eller godkendt materiel må indbygning af overspændingsbeskyttelse kun foretages efter aftale med DEMKO.

I sidste tilfælde, hvor overspændingsbeskyttelsen udføres som et selvstændigt apparat, skal kravene opfyldes ved, at komponenterne til overspændingsbeskyttelsen monteres i en helt lukket kapsling, som

- enten består helt af selvslukkende isolermateriale, i hvilket tilfælde udvendige overflader skal være adskilt fra de elførende dele ved isolation og krybe- og luftafstande svarende til kravene til dobbeltisolerede apparater,

- eller er udført af metal og opfylder kravene til klasse I apparater, hvilket bl.a. indebærer, at elførende dele skal være adskilt fra de udvendige metaldele ved isolation og krybe- og luftafstande, som mindst svarer til driftsisolation, og at alle udvendige metaldele er forbundet til en særskilt klemme for tilslutning af beskyttelsesleder.

3.2 Ekstrabeskyttelse.

Hvor overspændingsbeskyttelsen er udført som et selvstændigt apparat, skal dette altid ekstrabeskyttes. Et apparat med kapsling helt af isolermateriale og udført som angivet i pkt. 3.1 anses for ekstrabeskyttet ved ekstra isolation, også selv om der udføres funktionsmæssig jordforbindelse. Et apparat med metalkapsling skal ekstrabeskyttes ved nulling, jording, fejlspændingsafbryder, fejlstrømsafbryder eller sekundær strømkreds i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets afsnit 10.

Hvor overspændingsbeskyttelsen er indbygget i eller udgør en integreret del af andet udstyr, som f.eks. en brugsgenstand eller et hjælpeapparat, behøver ekstrabeskyttelse kun at udføres i det omfang, dette kræves ifølge stærkstrømsreglementets afsnit 10, §§ 17 og 18. Opmærksomheden henledes specielt på bestemmelsen i § 18.1.2, ifølge hvilken brugsgenstande og hjælpeapparåter, der tilsluttes funktionsmæssig jordforbindelse, ubetinget kræves ekstrabeskyttet.

3.3 Eventuel funktionsmæssig jordforbindelse.

Uanset om overspændingsbeskyttelsen er udført som et selvstændigt apparat eller indgår i andet udstyr, og uanset om der er udført ekstrabeskyttelse, og hvordan denne eventuelt er udført, så kan en eventuel funktionsmæssig jordforbindelse af overspændingsbeskyttelsen udføres,

- enten ved tilslutning til en beskyttelsesleder anvendt til ekstrabeskyttelse ved nulling, jording, fejlspændingsafbryder eller fejlstrømsafbryder og omfattende den gruppe1), der forsyner overspændingsbeskyttelsen.

  • 1) Hvis nulling er tilladt, kan overspændingsbeskyttelsen også sluttes direkte til stik- eller hovedledning eller til samleskinnerne i en tavle, og den funktionsmæssige jordforbindelse kan tilsluttes den tilhørende beskyttelsesleder eller kombinerede beskyttelses- og nulleder.

- eller ved forbindelse til en separat jordelektrode, der ikke anvendes som led i en ekstrabeskyttelse, men udelukkende tjener funktionsmæssige formål,

- eller ved kombination af ovenstående.

Udføres funktionsmæssig jordforbindelse ved tilslutning til en beskyttelsesleder - eventuelt kombineret med forbindelse til en separat jordelektrode - skal den ledning, der tilsluttes beskyttelseslederen

- enten selv være en grøn/gul beskyttelsesleder, der opfylder bestemmelserne i stærkstrømsreglementets afsnit 10, § 15,

- eller opfylde de krav, der gælder for forbindelseslederen til en separat jordelektrode, se nedenstående.

Anvendes separat jordelektrode - eventuelt kombineret med tilslutning til en beskyttelsesleder - skal forbindelseslederen til den separate jordelektrode være driftsisoleret, og den må ikke have grøn/gul farvemærkning. Ledertværsnittet skal vælges, så forbindelseslederen kan tåle de påvirkninger, der kan opstå under normal funktion af overspændingsbeskyttelsen samt ved en eventuel fejl i denne. Forbindelseslederen kan enten fremføres separat eller i samme kabel, rør eller tilledning som de øvrige ledere til apparatet.

3.4 Eventuel overstrømsbeskyttelse.

Såfremt fabrikanten af de enkelte komponenter, hvoraf overspændingsbeskyttelsen opbygges, kræver eller anbefaler, at komponenterne overstrømsbeskyttes - hvilket f.eks. er tilfældet for visse varistorer og gnisttab - skal en sådan overstrømsbeskyttelse monteres sammen med overspændingsbeskyttelsen, medmindre en eventuel foransiddende overstrømsbeskyttelse kan yde den ønskede beskyttelse.

3.5 Vejledning.

Fabrikanten eller leverandøren af en overspændingsbeskyttelse, der enten er beregnet for indbygning eller leveres som et selvstændigt apparat, skal i en vejledning, der vedlægges materiellet, anvise, hvordan installationen skal udføres, for at kravene i de foregående punkter er opfyldt. Vejledningen skal desuden indeholde alle andre krav, som nødvendigvis skal opfyldes, for at overspændingsbeskyttelsen kan virke efter hensigten (f.eks. krav om separat fremføring af forbindelsesleder til jordelektrode, krav til overgangsmodstand til jord osv.).

Vejledningen skal være affattet på dansk.

Stikordsregister

Adskillelse § 30.1

Afbrydning af brugsgenstande (herunder hjælpeapparater § 30.2

Afgangsbokse § 19.1.1

Afkølingsforhold § 5.1.2

Almindelig gummikappeledning § 26.1.2

Almindelig plastkappeledning § 26.1.2

Almindelig polychloroprene-kappeledning § 26.1.2

Antal lysstikkontakter i boliger § 31.3 Bilag 2

Armerede gummiblykabler § 13.2.1 § 14

Armerede plastblykabler § 13.2.1 § 14

Armerede plastinstallationskabler § 13.2.1 § 14

Automatiske overstrømsafbrydere § 8.2.2 § 34.3.2 § 34.3.3

Automatsikringer § 8.2.2 § 34.3.2 § 34.3.3

Automatsikringer til spændingskredse for målere Bilag 4

Belastning og kortslutningsbeskyttelse, tavler § 34

Belastning, tavler § 34.2

Beskyttelsesledere § 2.8.1

Biografteatre, gruppeantal § 11.4.2

Brugsgenstande § 36 § 37

Bryggerser § 31.3.1

Byggepladser § 31.4.2

Bæretråd § 14.3

Bøjelige rør af plastmateriale § 16.5

Diametersystemet § 29.3.1

Driftsmæssig jordforbindelse § 3.1

Dæmpningsmidler mod radioforstyrrelser § 39.1.1

Elektriske hegn § 12.2.1

Elektrodegryder § 3.1.1 § 38.3

Elevatorkabel § 6.2.1

Elførende del § 2.1

Elleverandøren § 14.5.3

Ensrettere § 39.1.1

Fabrikslokaler, gruppeantal § 11.4.2

Farvemærkning § 6.3 § 26.4

Fasevendere på byggepladser § 7.6.5

Faste installationer over hængeloft i loftsrum og lignende steder § 13.1.1 Bilag 1

Fjernstyringsorganer § 11.3.1

Forlængerled § 19.6.2 § 20.4.5 § 26.2.10 § 31.2.1

Forlængerledning § 26.1.1 § 26.2.9

Forsamlingslokaler, gruppeantal § 11.4.2

For-sikringsværdi § 2.12.1 § 8.4.8

Fritidshuse § 11.4.1

Frørenserier § 14.1.6

Fælles overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse § 8.1.4 § 8.5

Gennemføring, ledningers § 24

Gnaverangreb § 14.1.6

Grovkøkkener § 31.3.1

Gruppe § 2.2.3 § 11.1.2

Gruppeantal § 11.4

Gruppeledning § 2.2.1 §11.1.1

Gruppetavle § 2.2.2

Gulvkanalsystemer § 2.7.3 § 18.1.1

Harmoniserede ledningstyper § 6.4

Hjælpeapparater § 2.3 § 39

H-mærkede apparater § 38.2.2

Hospitalspaneler § 2.7.3 § 18.1.1

Hovedbly § 9.2.1

Hovedledning § 2.4 § 10

Hovedtavle § 2.5

Hulmur, kabler i § 14.1.4

Hængeledning § 2.8.7 § 13.2.1 § 21

Hængeloft, faste installationer over § 13.1.1 Bilag 1

Hø- og halmlofter § 14.1.6

Højspændingsanlæg § 2.16.1

Højttalerkredse § 40.2.1

Idriftsætning § 5.2

Igangsættere § 39.1.1

Impulsrelæer § 30.3.2

Indmuring, installationskabler § 14.1.3

Indmuring, rørtråd § 15.1.3

Indstøbning, installationskabler § 14.1.3

Indstøbning, rørtråd § 15.1.3

Installationskabel § 2.8.2

Installationsledning § 2.8.3

Installationsledninger i klemlister § 13.2.1 § 17

Installationsledninger i rør § 13.2.1 § 16

Installationsmåder § 13

Intermitterende drift § 7.3.6

Jord, kabler i § 14.5

Kabelbakker § 14.4

Kabelplader § 14.4

Kabelstiger § 14.4

Kabler i jord § 7.3.4 § 14.5

Kablers opføring fra jord § 14.5.4

Kanalskinnesystemer § 2.7.1 § 13.2.1 § 19

Kirker, gruppeantal § 11.4.2

Klemlister § 17

Kogenicher § 31.3.1 § 38.1.2

Koncentrisk leder § 6.2.3

Kondensatorbatterier § 39.3.5

Kondensatorer § 39.1.1 § 39.2.1

Kontaktløse afbrydere § 30.4.8

Kontaktskinner § 2.7.2 § 13.2.1 § 20

Kontorlandskaber § 13.1.4

Korn- og foderstoflagre § 14.1.6

Kortslutningsbeskyttelse § 8.4

Kortslutningsbeskyttelse, tavler § 34 § 34.3

Kortslutningsstrøm § 2.15.1 § 8.1.3

Krybekældre, kabler i § 14.1.4

Kværnrum § 14.1.6

Køkkener § 31.3.1 Bilag 2

Kørebane § 14.5.6

Køreledninger § 13.2.1 § 23

Lader § 14.1.6

Landbrugets driftsbygninger § 31.4.2

Lavspændingsanlæg § 2.16.2

Lavspændingsinstallationer § 1.1 § 1.2

Ledertværsnit § 6.2

Ledning § 2.8.4

Ledninger, der fører umålt strøm § 14.5.3

Ledninger på isolatorer § 13.2.1 § 22

Ledningskanalsystemer § 2.7.3 § 13.2.1 §18

Let plastkappeledning § 26.1.2

Limning § 13.3.2

Listeklemmer § 17.1.1

Listesystemer § 18.1.1

Loftsrum, faste installationer over hængeloft i loftsrum og lignende steder § 13.1.1 Bilag 1

Luftkabel § 2.8.6 § 22.2.1

Luftledningssikringer § 29.2.1 § 29.2.3

Lynlåsmuffer § 28.1.7

Lysreguleringsanlæg § 11.5.2

Lysstikkontakter i boliger § 31.3 Bilag 2

Længdesystemet § 29.3.1

Løftemagneter § 8.4.5

Magnetbetjente afbrydere, utilsigtet indkobling af § 30.4.9

Manøvreindikering § 30.3

Materiale, for ledninger § 6.1

Mikrogabafbryder § 30.2.1

Mindre gode varmeafledningsforhold § 7.3.1

Mineralisolerede kabler § 13.2.1 § 14

Modstande § 39.1.1 § 39.2.2

Montagegenstande § 2.9.1

Monteringsmateriel § 2.9.1 § 27

Motorer § 37

Muffer for tilstøbning § 28.1.2 § 28.1.6

Muffer til rørinstallation § 16.3.2

Mærkning § 8.6 § 19.5 § 35 § 37.3

Møllerier § 14.1.6

Måleinstrumenter, fast installerede § 39.1.1

Nedhængte loftssystemer § 12 Bilag 3

Normale varmeafledningsforhold § 7.3.1

Nulling § 10.3.3 § 30.1.1 § 30.1.3

Nærføring til svagstrømsinstallationer § 25

Nødforsyningsanlæg § 10.3.2

Nøglebetjening, definition § 33.1.3

Nøglebetjening. sikringer § 29.2.2

Omflettet bøjelig ledning § 26.1.2

Omgivelsestemperatur for ledninger § 2.10 § 7.1.2

Omlægning af installationer § 5.3

Opføring af kabler fra jord § 14.5.4

Ophængte stikkontakter § 19.6.2 § 20.4.5 § 31.2.1

Overbelastningsbeskyttelse § 8.2

Overbelastningsbeskyttelse af motorer § 37.4

Overbelastningsstrøm § 2.15.2 § 8.1.2

Overspændingsbeskyttelse Bilag 5

Overstrøm § 2.15.3 § 8.1.1

Overstrømsbeskyttelse § 8.1.4 § 9.2

Overstrømsbeskyttelse for ledninger § 8

Parallelt forbundne ledere § 6.2.4

Plantebestrålingsarmaturer § 13.1.4

Plastblykabler § 13.2.1 § 14

Plastinstallationskabler § 13.2.1 § 14

Plastkabler med koncentrisk leder § 13.2.1 § 14

Preskabelsko § 28.1.2

Reduktionsfaktorer § 7.4.2 § 7.4.3 § 7.4.4

Reklameskilte § 11.5.2

Reparation af installationer § 5.3

Restauranter, gruppeantal § 11.4.2

Ringeledningstransformere § 30.2.1

Rør af plastmateriale, bøjelige § 16.5

Rør af plastmateriale, stive § 16.6

Rør installationsledninger i § 16

Rørsamlinger § 16.3

Rørtråd § 13.2.1 § 15

Samlings- og afgreningsmateriel § 2.9.1 § 28

Samtidighedsfaktor § 4.1.6

Samtidighedsfaktor, tavler § 34.2.1

Sektionssikringer § 35.3.1

Sekundære strømkredse § 2.11

Sideløbende ledere § 7.4.1 § 7.4.4

Sikkerhedslamper § 30.2.1

Sikkerhedsspænding § 2.16.3 § 40

Sikringsholdere og sikringer § 29

Sikringsværdier § 2.12.2 § 8.3.1

Skibsværfter § 31.4.2

Skillestykker, ved gruppeafbrydere § 11.3.6

Skillestykker, ved hovedledningsafbrydere § 10.3.4

Skinnekasser § 19.2.1

Skjult installation § 2.6.1

Slangerør § 16.2.1

Smedeværksteder § 31.4.2

Smeltesikringer § 8.2.2 § 34.2.2 § 34.3.3

Snævre ledende rum § 40.3.1

Solafskærmning § 26.2.4

Spoler § 39.1.2

Sprinklermotorer til brandslukning § 37.4.3

Sprinklerpumper, der tjener brandbeskyttelsesformål § 7.3.2

Spændingskredse for målere Bilag 4

Staldlofter § 14.1.6

Stationær brugsgenstand § 2.13.2

Stikkontakter § 31

Stikkontaktforbindelser for højst 50 V § 31.1.4 § 31.2.1 § 40.3.4

Stikledninger § 2.14 § 9

Stikledningssikringer § 9.3.1

Stikprop § 26.2.10

Stive rør af plastmateriale § 16.6

Strømværdi § 2.15.4 § 7.1.1 § 7.2 § 7.4.1

Strømværdi for ledninger § 7

Stråtag § 24.2.6

Styreledninger § 6.2.1

Svinebedøvelse § 40.3.2

Svær gummikappeledning § 26.1.2

Svær polycholoroprene-kappeledning § 26.1.2

Synlig installation § 2.6.2

Tavler § 2.17 § 32 § 33 § 34 § 35

Teatre, gruppeantal § 11.4.2

Telefonringeanlæg § 40.2.1

Termiske apparater § 38

Tilledninger § 2.8.5 § 26

Tilslutningssteder § 2.6.3 § 12

Tinselledning § 26.1.2 Bilag 3

Transformere § 39.1.1

Transportabel brugsgenstand § 2.13.1

Trappeautomater § 30.3.2

Træbearbejdningsværksteder § 31.4.2

Trækspænding i ledere § 26.5.2

Tvillingledning § 26.1.2

Udførelse § 5.1

Uisoleret ledning § 6.2.1

Umålt strøm, ledninger der fører § 14.5.3

Utilsigtet indkobling af magnetbetjente afbrydere § 30.4.9

Ure § 30.2.1

Valg af elektrisk materiel § 4

Varehuse, gruppeantal § 11.4.2

Varmeafledningsforhold § 7.3

Varmebestandig almindelig plastkappeledning § 26.1.2

Varmebestandig let plastkappeledning § 26.1.2

Varmebestandig tekstilomflettet ledning § 26.1.2

Varmebændler § 13.2.1

Varmekabler § 13.2.1

Varmeovne til nedfældning i gulve § 38.2.3

Vibrationer. stød eller slag på underlag for magnetbetjente afbrydere § 30.4.9

Vindueskarmsystemer § 2.7.3 § 18.1.1

Væksthuse § 13.1.4

Ændring af installationer § 5.3

Åbne krympemuffer § 28.1.7

Bilag 6

Solafskærmningsanlæg

med

manuel eller automatisk igangsætning

Arbejdstilsynet og Elektricitetsrådet har udarbejdet nedenstående retningslinier for udvendige solafskærmningsanlæg på bygninger.

Baggrunden er, at der er forekommet tilfælde, hvor sådanne anlæg ved igangsætning har bragt personer, som arbejdede med vinduespolering, i overhængende fare for nedstyrtning.

Hensigten med disse retningslinier er, at personer, som arbejder udvendig på bygninger, selv kan afbryde og derved beskytte sig mod denne risiko for nedstyrtning eller fastklemning.

De anførte retningslinier er en tydeliggørelse af bestemmelserne i Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.2.0.1 »Maskiner og maskinanlæg«, og de gælder for anlæg, som kan medføre fare.

1. Der skal på hver facade med udvendige solafskærmningsanlæg være en afbryder, som afbryder for alle anlæg på facaden.

2. Afbryderen skal være anbragt udvendig på facaden og således, at den kan betjenes fra jordplan.

3. Afbryderen skal have en tydelig og holdbar mærkning med angivelse af funktion.

4. Afbryderen skal kunne aflåses med hængelås. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes sektionsopdelt afbrydning, - dog således, at afbryderne er placeret samlet. Tilhørsforholdet skal være angivet med tydelig og holdbar mærkning.

5. Afbryderen kan være en styrestrømsafbryder.

For eksisterende solafskærmningsanlæg skal afbryderen være etableret senest 1. april 1991.

1990-04-01

Redaktionel note
  • skrives 'stærkstrømsreglement*'
  • foretage følgende søgning: I feltet "Forskriftens titel"
  • flere dokumenter i Retsinformation. Hele reglementet findes ved at
  • (* 1) Stærkstrømsreglementet er på grund af dets størrelse opdelt i