Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vedrørende forenkling af byggesagsbehandlingen for visse kategorier af erhvervsbyggeri

Ved aftale af 6. februar 1986 mellem arbejdsministeren og boligministeren samt arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986 om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier er der gennemført den ændring, at byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier fremover foretages af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed uden arbejdstilsynets medvirken. Ændringen træder i kraft 1. maj 1986.

I denne forbindelse er udarbejdet tillæg 5 til bygningsreglement 1982 indeholdende en overførsel af visse bestemmelser om arbejdsrum, spiserum, baderum mm. til bygningsreglementets kapitel 4 om bygningers indretning. Tilægget er udsendt på sædvanlig vis via Statens Informationtjeneste.

Tillægget indeholder udover de nævnte bestemmelser tillige:

Bilag A: Arbejdsministeriets ovennævnte bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986 om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier og

Bilag B: Aftale af 6. februar 1986 mellem arbejdsministeren og boligministeren om hvilke arter af erhvervsbygninger, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelserne uden arbejdstilsynets medvirken, samt som underbilag til aftalen:

Underbilag 1: En opregning af erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art ikke har en afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning; dvs. de arter af erhvervsbyggeri, der fremover skal byggesagsbehandles uden arbejdstilsynets medvirken.

Underbilag 2: Eksempler på virksomheder, hvor særlige faremomenter gør sig gældende, og hvor arbejdstilsynet som hidtil skal behandle byggeriet samt

Underbilag 3: Eksempler på virksomheder, der skal foretage anmelselse efter kapitel 5 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse, og som også forsat skal behandles af arbejdstilsynet.

Til yderligere orientering for kommunerne fremsendes vedlagt notat fra Direktoratet for arbejdstilsynet vedrørende arbejdstilsynets hidtidige praksis ved bedømmelse af de erhvervskategorier, hvis byggesagsbehandling med virkning fra 1. maj 1986 overføres til de kommunale bygningsmyndigheder.

Pdv

eb

Elisabeth Jarl

fuldm.

Notat om

arbejdstilsynets praksis ved bedømmelse af de erhvervskategorier, hvis byggesagsbehandling er overført til de kommunale bygningsmyndigheder.

Indledning

Som en hjælp ved kommunernes daglige administration af de overførte bestemmelser er i det følgende beskrevet arbejdstilsynets praksis, som den har udmøntet sig ved administrationen af bestemmelserne inden for de overførte kategorier.

Beskrivelsen skal opfattes som en hjælp og ikke som normgivende.

Hovedparten af bestemmelserne har været optaget i bygningsreglementet i længere tid, men tilsvarende bestemmelser har sideløbende været administreret af arbejdstilsynet.

En del af de overførte bestemmelser i bygningsreglementet er selvforklarende og behøver ikke nærmere uddybning. For nogle af bestemmelserne foreligger der imidlertid principielle afgørelser, som har afklaret fortolkningsproblemer. Det er hovedsagelig inden for denne kategori, at arbejdstilsynets praksis er beskrevet i notatet.

De regler, arbejdstilsynet fulgte, når planer og tegninger forelagdes, var indeholdt i arbejderbeskyttelseslovene og bekendtgørelser m.v., der var udstedt efter lovene. Praksis var desuden baseret på konkrete afgørelser af enkelte sager i direktoratet og arbejdsministeriet.

Praksis for nybyggeri var omtalt i arbejdstilsynets publikation 25/69 "Projektering af erhvervsbyggeri" og enkelte andre publikationer. Visse enkeltafgørelser og fortolkninger inden for mindre områder var omtalt i interne rundskrivelser til kredsene.

Da hovedparten af de arbejdsmiljømæssige bestemmelser findes i bygningsreglementets kap. 4, er inddelingen i dette kap. fulgt i dette notat.

ad. BR's kap. 4.4.1 Almene krav.

Stk. 2. Opvarmning. Det afhænger af arbejdets art, hvilken temperatur arbejdstilsynet kræver lokalet opvarmet til.

Stk. 6. Kravet om cykelopbevaring kan opfyldes ved cykelhalvtag, cykelskur eller cykelkælder af passende størrelse.

ad. BR's-kap. 4.4.2-Arbejdsrum.

Stk. 3. Rumhøjden volder normalt ikke problemer ved nybygning og tilbygning.

Desuden kan følgende bemærkes: Nedhængt loft

Hvis et nedhængt loft er således konstrueret, at den fri luftbevægelse i hele lokalet (over og under loftet) ikke hindres, er sådanne lofter blevet tilladt anvendt, når den fri højde under gitteret var mindst 2,2 m.

stk 4. Efter arbejdstilsynets regler og praksis følger arbejdslokaler i kældre principielt samme regler som andre arbejdsrum.

Gulve mere end 1 meter under terræn.

Hvis arbejdslokaler indrettes i kældre, hvis gulv ligger mere end 1 meter under terræn, har det været praksis, at bygherren måtte godtgøre, at den lavere beliggenhed ikke forringede lokalet.

De foranstaltninger, der må træffes, vil normalt dreje sig om isolering, dagslystilgang, belysning og ventilation. Lokalet er kun blevet godkendt, hvis arbejdstilsynet har skønnet, at den lavere beliggenhed ikke ansås for at forringe arbejdslokalet.

Dagslys

Kælderlokaler har således skullet have tilstrækkelig tilgang af dagslys (jfr. stk. 7 og 8). I mange tilfælde har opfyldelsen af dette krav været afgørende for, om et dybereliggende kælderlokale kunne anerkendes som arbejdsrum.

Hvis man for at skaffe tilstrækkeligt dagslys ønskede at sænke terrænet ved passende afgravning i forhold til kælderlokalets gulv, skulle der udgraves en lysgård (kunstigt terræn), hvis bund lå således, at lokalet kunne forsynes med forskriftsmæssigt vinduesareal (jfr. stk. 8 om udsynsmulighed), og som var så stor, at der var fri adgang til dagslyset til hele vinduesarealet, således at lokalet ikke fremstod lysmæssigt ringere end kælderlokale med gulvdybde mindre end 1 m under naturligt terræn.

Ventilation

Hvis kælderlokalerne ikke var forsynet med oplukkelige vinduer, der muliggjorde fornødent luftskifte, krævedes der mekanisk ventilation, afpasset efter forholdene.

stk. 5. Bestemmelsen er selvforklarende og volder i de fleste tilfælde ingen vanskeligheder. En del grænsetilfælde er beskrevet i bilag A.

stk. 7. Ved "velbelyste" forstår arbejdstilsynet, at rummet i sin helhed virker velbelyst ved dagslys. Det er ikke nødvendigt, at dagslys giver tilstrækkelig arbejdsbelysning på alle arbejdspladser. Vejledende har arbejdstilsynet betragtet et vindueskarmlysningsareal på 10% af gulvarealet ved sidelys og 7% af gulvarealet ved ovnlys som tilstrækkelig, dog således at arealet måtte forøges i forhold til eventuel reduktion i lysgennemgang eller lysets adgang til vinduerne. Endvidere vurderedes i særlige tilfælde størrelsen af den totale dagslyskvotient på de enkelte arbejdspladser.

Hvis vinduesarealet overdimensioneres i lokaler, der vender mod syd-øst, syd, syd-vest eller vest, således at temperaturen i lokalerne inden for arbejdstiden overstiger en passende varmegrad, vil tilsynet stadig kunne kræve foranstaltninger herimod. Ved kraftig overdimensionering må der regnes med betydelige omkostninger enten til udvendig afskærmning (persienner eller gardiner er ikke nok) eller til ventilationsanlæg med tilførsel af kølig luft.

stk. 8. Arbejdstilsynet har i modsætning til bygningsmyndigheden ikke haft mulighed for at stille krav om udsynsmulighed og har derfor nøjedes med at anbefale vinduer med udsynsmulighed.

Der kan vejledende henvises til "indeklima, lys" ATV 1975, hvor der er enbefalede vinduesstørrelser.

stk. 9. "En afgørende ulempe for virksomhedens drift" er i tidens løb blevet ret godt defineret, og adskillige eksempler er nævnt i bilag B. Fravigelse med andre begrundelser kræver en egentlig dispensation, som arbejdstilsynet ikke har givet ved nybyggeri.

ad. BR's kap. 4.4.3. Spiserum

Arbejdstilsynets bestemmelser om, at der skal anvises de ansatte passende plads til at indtage deres måltider, sigtede på, at spisningen kunne foregå under hygiejniske og afslappede forhold.

Spisning vil ofte kunne foregå i arbejdslokalet (kontor og tegnestuer) eller i baglokaler, der er af passende hygiejnisk standard og indrettet til formålet (butikker, banker).

Særskilt spiserum ved nybyggeri har været gængs praksis undtagen for helt små virksomheder. Arbejdstilsynet har støttet denne praksis.

For egentlige spiserum har arbejdstilsynet, ud over de krav, der findes i bygningsreglementet, stillet krav om køkkenvask.

For spiserum i kælderlokaler har arbejdstilsynet stillet de samme bygningsmæssige krav som til arbejdsrum, d.v.s., at rummet skulle være tørt, velisoleret, velventileret, velopvarmet og have god tilgang af dagslys.

Spiserum eller marketenderi fælles for flere virksomheder har været tilladt, når der var tale om beslægtede arbejdsformer fx i forretnings- og kontorhuse.

I nærheden af spiserummet bør der findes håndvask, evt. også toilet og garderobeplads, hvis der er tale om større afstande/udendørs færdsel.

ad. BR's kap. 4.4.4 WC-rum

WC-rum kan ventileres som WC-rum i boliger.

Arbejdstilsynet har hidtil krævet, at WC-rum lydmæssigt adskilles passende fra øvrige rum. Normalt er der krævet fuld væg til omgivende rum.

ad. BR's kap. 4.4.5 Baderum-og vaskeplads

For de katagorier, der overføres, har arbejdstilsynet ikke stilet krav om bad på grund af arbejdets art, men det har været gængs praksis at indrette baderum fx ved fængsler, større køkkener, udendørs legepladser og andet. Arbejdstilsynet har støttet denne praksis.

Kravene i bygningsreglementet dækker arbejdstilsynets krav om udformning af vaskepladser og eventuelle brusebade.

Vaske- og baderum fælles for flere virksomheder har i almindelighed ikke været tilladt.

Ventilationen skal i øvrigt udføres efter kapitel 11.

ad. BR's kap. 4.4.6. Omklædningsrum

For de kategorier, der overføres, har arbejdstilsynet ikke stillet et ubetinget krav om omklædningsrum, medmindre der rent faktisk sker omklædning (fx fængsler og større køkkener). Der skal indrettes omklædningsrum, når der indrettes bad.

Hvis der ikke sker egentlig omklædning, men skift af overtrækstøj (fx kitler) skal der være mulighed for at skifte ugenert, fx butikker, stormagasiner, hoteller, museer m.m.

Omklædningsrum skal indrettes til tøjopbevaring (fx skabe). For de fleste af de kategorier, der overføres, skal tøjet blot opbevares på hensigtsmæssig måde. Opbevaring i arbejdsrum må kun ske i skabe, medmindre der er tale om enkeltmandskontorer.

Opbevaring må ikke finde sted i spiserum.

"Hensigtsmæssig måde" kan opfyldes på mange måder fx bøjlestang i større forrum til toiletter, garderobeskabe i gangarealer, knager i gangarealer m.m.

Bilag A

Grænsetilfælde

Af grænsetilfælde, som direktoratet har beskæftiget sig med, kan følgende nævnes.

Frisørvirksomhed:

12 m3 pr. ansat og pr. betjenings- og tørrestol.

Børnetandklinikker:

Sundhedsstyrelsen har bl.a. efter samarbejde med arbejdstilsynet i marts 1972 udsendt vejledende retningslinjer for børnetandplejeklinikkers indretning og drift. Efter disse skal der regnes med 3x12 m3 pr. behandlingsstol, nemlig 12 m3 til tandlægen, klinikassistenten og patienten.

Kontrollørrum o.l.:

Der skal være tilstrækkelig størrelse til, at det er muligt at sidde bekvemt i en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Rumhøjden skal være mindst 2,2 m, luftrummet mindst 12 m3, dog mindst 8 m3 ved god ventilation.

Klasselokaler:

Arbejdstilsynet betragter kravene til læreren som opfyldt, når undervisningsministeriets krav til luftrum pr. elev er opfyldt (undervisningsministeriets cirkulære af 16. juni 1938, jfr. cirkulære af 2. oktober 1941).

Dette giver

børn under 10 år 3,5 m3

børn over 10 år 4,2 m3.

Lokaler, der benyttes til hobbyrum for ældre på plejehjem og til undervisning af lærlinge eller andre (egentlige værkstedslokaler), hvor der ikke sker salg eller produktion til erhvervsmæssigt formål, skal ikke have større luftrum end krævet af hensyn til plejehjemmets beboere eller lærlinge dels ud fra sunhedsmyndighedernes dels skolemyndighedernes krav.

Bilag B

Nedsat daglystilgang

Nedsat tilgang af dagslys eller udelukkelse af dagslys.

Ved projektering af nybygninger ønskes hyppigt tilladelse til at indrette lokaler med nedsat tilgang af dagslys eller udeladelse heraf med den begrundelse, at dagslyset vil være til afgørende ulempe for virksomhedens drift. Begrundelserne for, at dagslyset medfører ulempe, kan være af forskellig art og kan som hovedregel henføres til følgende:

  • 1) Teknologiske grunde
  • a) Produkternes eller arbejdsprocessernes lysfølsomhed.
  • b) Krav om konstant temperatur og fugtighed.
  • c) Krav om fastlagte "livsvilkår" for levende dyr, gærings- og modningsprocesser.
  • d) Vurdering af billeder, farver og instrumentaflæsning.
  • e) Afskærmning mod støj, lydbølger, svingninger, røgentstråling og radioaktivitet.
  • f) Afskærmning på grund af brand- og eksplosionsfare.
  • g) Sikring mod tyveri.
  • h) Rationel tilrettelægning af arbejdsprocesser og placering af arbejdspladser.
  • 2) Byplanmæssige betragtninger.
  • 3) Trafikmæssige betragtninger.
  • 4) Fredningsbestemmelser.
  • 5) Psykologiske betragtninger.
  • 6) Forsvarsmæssige betragtninger.

Det kan være vanskeligt i det konkrete tilfælde at angive helt eksakt den eller de grunde, der måtte tale for nedsættelse af eller udeladelse af tilgang af dagslys. Som regel indgår flere af de forannævnte forhold i en berettiget argumentation.

Ved fremsendelse af andragende om nedsat dagslys eller udeladelse af dagslys, må andragendet bilægges fornøden dokumentation for nødvendigheden heraf. I tilfælde, hvor det drejer sig om teknologiske grunde, bør dokumentationen foreligge fra en uvildig sagkyndig, f.eks. videnskabelige institutioner o.lign. Drejer det sig om byplanmæssige hensyn, fredningsbestemmelser m.v., må dokumentation fra pågældende myndighed foreligge.

Foreligger dokumentation ikke ved fremsendelse af andragendet, søger direktoratet selv sådanne oplysninger fremskaffet, og i enkelte tilfælde forelægges sagen også til udtalelse for brancheforeninger og fagforeninger.

I det følgende skal nævnes eksempler fra konkrete sager, hvor direktoratet har tilladt indretning af lokaler med nedsat tilgang af direkte dagslys, indirekte tilgang af dagslys eller udeladelse af dagslys.

  • 1) Teknologiske grunde
  • a) Produkternes eller arbejdsprocessernes lysfølsomhed.

Lokaler er tilladt indrettet helt uden tilgang af dagslys, hvor det drejer sig om fotokemiske processer, som f.eks. ved mørkekamre eller lokaler, hvor der foretages målinger, der kræver udeladelse af dagslys. Ofte foretrækkes det dog at forsyne lokalerne med vinduer, der kan mørklægges under den lysfølsomme arbejdsproces, men som giver mulighed for tilgang af dagslys, når lokalerne i øvrigt benyttes,

En del råvarer eller færdige produkter tåler ikke opbevaring i dagslys. Dette kan skyldes, enten 1) at produktet indeholder fedtstoffer af en sådan art, at der foregår en harskningsproces, såfremt der er tilgang af dagslys, eller 2) at indholdet af vitaminer eller andre stoffer nedbrydes på grund af dagslyset eller 3) produktet misfarves. Som eksempler på varer, der ikke tåler dagslys på grund af harskning, kan nævnes ost og smør. I ostelagre og smørpakkerier skal lagrene indrettes med nedsat tilgang af dagslys, medens produktionen kan ske i rum med fuld dagslystilgang, men uden direkte solindfald. Vinlagre og vinaftapning indrettes af hensyn til vinens kvalitet i rum (tradition for kældre) med lave temperaturer og ingen dagslys. Safter af citrusfrugter kan ikke tåle opbevaring i dagslys, og fabrikationen skal foregå i lokaler med begrænset tilgang af dagslys, hvis produkterne henstår i åbne kar. Lagerlokalerne skal være mørke.

Kartofter tåler ikke opbevaring i dagslys, da de i så tilfælde bliver grønne under dannelse af giftige stoffer. I kartoffellagre kan selve lageret, hvor der ud over selve lagringen kun foretages en kortvarig frasortering af dårlige kartofler, indrettes uden dagslys. Sorteringen og emballeringen af kartofler skal derimod foregå i lovlige arbejdsrum med direkte tilgang af dagslys. Oplagret korn eller frø tåler ikke direkte solbestråling og skal helst opbevares i rum med ringe tilgang af dagslys. Plansiloer er derfor accepteret indrettet med nedsat tilgang af dagslys.

Fiskekonserves- og fiskefiletfabrikker. Lokaler, hvor den rå fisk tilberedes, må indrettes med dagslys, omend noget nedsat, men uden direkte tilgang af sollys.

  • b) Krav om konstant temperatur og fugtighed.

Visse arbejdsprocesser, hvor de klimatiske forhold ønskes holdt under nøje kontrol, d.v.s. hvor udsving i temperatur og fugtighedsprocent i luften på få tiendedele grader eller halve procenter kan forårsage store driftsforstyrrelser, skal foregå i likaler med klimaanlæg. Af hensyn til styringen af klimaanlægget er det nødvendigt at indrette lokalerne uden direkte tilgang af dagslys.

  • c) Krav om fastlagte »livsvilkår«.

Der findes ikke eksempler inden for det område der udlægges.

  • d) Vurdering af billeder, farver og instrumentaflæsning.

I filmstudier, fjernsynsstudier og i andre tilfælde, hvor man skal vurdere billeder, er det vanskeligt at foretage dette i dagslys, især når det drejer sig om farvefilm, hvorfor det kan være nødvendigt at nedsætte tilgangen af dagslys, og i enkelte tilfælde endda undgå tilgang af dagsslys.

I arbejdslokaler, hvor tilklipning af film til fjernsynsudsendelser foregår, er det dog muligt at have tilgang af dagslys.

I andre tilfælde, hvor der skal ske en sortering af emner efter farve, kan det være nødvendigt at afskærme for sollys og nedsætte tilgangen af dagsslys for ved hjælp af kunstigt lys at skabe et konstant lysniveau.

  • e) Afskærmning mod støj, lydbølger, svingninger, røntgenstråling og radioaktivitet.

For skoletandklinikker gælder, at røntgenrum og teknikrum i standardklinikker kan tillades indrettet uden direkte dagslystilgang, idet disse lokaler kun benyttes kortvarigt. I specialklinikker, der udfører specialarbejder som tandretning m.v. for patienter, der er tilsendt fra standardklinikkerne, benyttes røntgen-teknikrum i så lange sammenhængende perioder, at de må betragtes som arbejdsrum. Disse rum skal derfor indrettes med tilgang af dagslys. Det samme gælder sterilisationsrummene.

  • f) Brand- og eksplosionsfare.

Der findes ikke eksempler inden for det område der udlægges.

  • g) Sikring mod tyveri.

Bankers boksafdeling tillades indrettet uden vinduer for at sikre mod tyveri.

  • h) Rationel tilrettelægning af arbejdsprocesser og placering af arbejdspladser.

I butikscentre af stor udstrækning, hvor man har indrettet sig med stor husdybde og ofte overdækkede gågader, kan det være vanskeligt af skaffe tilgang af fuldt dagslys til en række arbejdslokaler. Under forudsætning af, at faste arbejdspladser, f.eks. ved kassediske og faste salgsborde, er placeret i de dele af lokalet, der har en rimelig omend indirekte tilgang af dagslys fra gågaden, har direktoratet accepteret disse arbejdspladser uden at stille krav om etablering af ovenlys. Fra de faste arbejdspladser forudsættes at være udsyn til områder med tilgang af dagslys, f.eks. gågade eller butikstorv. Butikscentre forudsættes at være forsynet med et effektivt klimaanlæg.

  • 2) Byplanmæssige betragtninger

fører ofte til et fastlåst byggeri, der i sin udformning ikke altid tilgodeser kravet om tilgang af dagslys til alle arbejdslokaler, f.eks. kan der blive stillet krav om sammenbygning med naboejendom i skel, om brandmur mod naboskel o.l. Krav om indretning af underjordisk parkering eller underjordiske trafiklinjer (jernbaner eller veje) medfører ofte ønsker om indretning af underjordiske servicestationer, butikker o.l. Hidtil har direktoratet ikke tilladt underjordiske butikker, men kun tilladt indretning af servicestationer, hvor der ikke foregår egentlig autoreparation, der kræver faglærte automekanikere, men kun quickservice.

  • 3) Trafikmæssige hensyn.

Disse falder til en vis grad sammen med de forannævnte krav om underjordiske baner, veje etc., men desuden kan f.eks. en ejendom beliggende ud mod et banelegeme af sikkerhedsmæssige grunde fra banens side kræves etableret uden vinduer og døre mod banelegemet, hvorfor det kan blive nødvendigt at indrette lokalet med nedsat tilgang af dagslys via glasbygningssten o.l.

  • 4) Fredningsbestemmelser.

Ved ombygning til erhvervsmæssigt brug af ældre ejendomme, der er fredet, kan facaden ikke ændres, hvorfor det kan blive nødvendigt, at tillade lokaler indrettet med nedsat tilgang af dagslys.

  • 5) Psykologiske grunde.

Kontrolrum i reaktorer er tilladt indrette uden mulighed for udblik for at hindre, at de beskæftigede distraheres af ting, der foregår uden for kontrolrummet.

  • 6) Forsvarsmæssige grunde.

Af forsvarsmæssige grunde kan det vær nødvendigt også i fredstid, at civilt personale benytter dybtliggende bunkers.

Officielle noter

Ingen