Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse vedrørende nyt indeks, der afløser byggeomkostningsindeksene Til samtlige ministerier og styrelser


Nyt indeks, der afløser byggeomkostningsindeksene Danmarks Statistik har påbegyndt udsendelsen af »reguleringsindeks for boligbyggeri«, som skal erstatte de to hidtidige byggeomkostningsindeks.

Nærmere fremgår af vedlagte »Nyt fra Danmarks Statistik« af 9.5.1989. Virkning indenfor pris- og tidcirkulærets området

Herefter ændres bilag 1 i Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 11.11.1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, således at det nye reguleringsindeks lægges til grund i stedet for de to hidtidige indeks. Bilag 1 indeholder en anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedr. byggearbejder,.

Ændringen omfatter ikke løbende sager, men får virkning for arbejder, der udbydes efter 1.7.1989. Andre virkninger

Udenfor pris- og tidcirkulærets område forudsættes det, at de enkelte styrelser selv træffer beslutning om at overgå til det nye indeks på de områder, hvor de anvender byggeomkostningsindeks.

Pdv

Flemming Lethan

NYT FRA DANMARKS STATISTIK

  

 Indhold                                   Dato                  Nr.  

 Reguleringsindeks for boligbyggeri,     9. maj 1989             119  

 1. januar 1987 - 1. januar 1989  

Reguleringsindeks for boligbyggeri, 1. januar 1987 - 1. januar 1989

Danmarks Statistik offentliggør hermed for første gang Reguleringsindeks for boligbyggeri. Det ny indeks skal erstatte de to hidtidige byggeomkostningsindeks for hhv. et enfamiliehus og en montagebygget etageejendom. Disse to indeks vil dog blive beregnet i en overgangsperiode sideløbende med det nye reguleringsindeks. Beregningsgrundlaget

Baggrunden for beregning af et nyt indeks er, at beregningsgrundlaget for de to tidligere indeks ikke mere er ganske tidssvarende. Boligministeren nedsatte i efteråret 1982 en arbejdsgruppe, der skulle fremkomme med forslag til revision af de to hidtil beregnede indeks. Forslaget er beskrevet i Redegørelse for revision af byggeomkostningsindeks, Byggestyrelsen 1987.

Arbejdsgruppen har som grundlag for et nyt indeks peget på en bebyggelse, der er opført i Ålborg i 1984 - 1985. Byggeriet er opført af boligselskabet Cimbria som afdeling 6, Mølholm. Gruppe 4 (bortset fra fælleshuset) i dette byggeri ligger til grund for beregning af indekset.

Beregningsprincipperne for indekset er ikke ændret væsentligt i forhold til beregningen af de hidtil offentliggjorte indeks:

- Indekset beregnes som hidtil som et fastvægtindeks baseret på et konkret byggeri.

- Materialepriserne opgøres på grundlag af såvel listepriser som indhentede producentpriser med fradrag af generelle rabatter. Ved generelle rabatter forstås kvantumrabatter, der ydes til alle købere, og funktionsrabatter, dvs. rabatter ydet til personer med en bestemt funktion (fx håndværkere) uanset den købte mængde. Ved beregning af de to hidtil offentliggjorte indeks foretages der ikke fradrag af generelle rabatter. Ændringen har kun betydning for beton-, murer-, tømrer-, og snedkervarer, idet der ikke ydes generelle rabatter inden for andre byggematerialer.

- Lønberegningen sker på grundlag af overenskomstmæssige lønninger (priskuranter) med tillæg af lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag og fradrag af tilskud til arbejdsgiverne til betaling af disse bidrag (som ved indekset for et enfamiliehus).

- Avancer, honorarer og moms holdes fortsat uden for beregningen.

Det nye indeks har 1. januar 1987 som basis, og vil blive beregnet primo hvert kvartal.

Reguleringsindeks for boligbyggeri er opdelt dels i bygningsdelindeks og dels i fagindeks. Alle fag- og bygningsdelindeks er opdelt i materialeindeks og lønindeks. Der er sket en udvidelse i antallet af fagindeks set i forhold til indekset for et enfamiliehus, idet der også beregnes et indeks for betonarbejder.

Glarmesterarbejdet indgår derimod ikke i det ny indeks, da der i nybyggeriet fortrinsvis benyttes præfabrikerede vindueselementer. Dette er også tilfældet med Mølholm-byggeriet; men da der ved andre bygninger - og specielt inden for renoveringsarbejder - fortsat er en del glarmesterarbejde, beregnes der imidlertid et særskilt glarmesterindeks, der er baseret på en opmåling af vinduerne i gruppe 4 i Mølholm-byggeriet.

Ud over specialindekset for glarmesterarbejdet offentliggøres et særligt indeks for tunge betonelementer, idet det udvalgte byggeri ikke indeholder et tilstrækkeligt stort antal forskellige tunge betonelementer. Dette specialindeks omfatter alene materialeomkostningerne og er baseret på en kurv af betonelementer.

Fra næste offentliggørelse opdeles VVS-arbejdet i det egentlige VVS-arbejde og blikkenslagerarbejdet.

Indekset er i lighed med de hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks påvirket af den omlægning af arbejdsgiverbidragene, som trådte i kraft 1. januar 1988. I Statistiske Efterretninger, bygge- og anlægsvirksomhed, 1988 nr. 6 er omlægningen nærmere omtalt.

Omkostningerne vedr. dagpengegodtgørelsen, som arbejdsgiverne fra 1. januar 1989 er forpligtet til at betale for 1. ledighedsdag, indregnes ikke i det nye indeks (hvad de heller ikke gør i de to hidtidige byggeomkostningsindeks). Om vægtgrundlaget

I reguleringsindeks for boligbyggeri udgør vægtene for materialer og arbejdsløn hhv. 776 og 224 promille pr. 1. januar 1987. Dette kan sammenholdes med de tilsvarende vægte i de to hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks. I indekset for et enfamiliehus er vægten for materialer 697 promille pr. 1. januar 1968, og i indekset for en etageejendom opført som montagebyggeri er vægten for materialer 889 promille pr. 1. januar 1968. Udviklingen i indekset

I den to-årsperiode som indekset dækker er der sket en stigning i det samlede indeks på 11 pct. Det er lidt mindre end i de to hidtil offentliggjorte byggeomkostningsindeks. Indekset for et enfamiliehus er i samme periode steget med ca. 12 pct., mens indekset for en etageejendom er steget med ca. 14 pct.

Materialepriserne er i det nye indeks steget med 10 pct. i løbet af to-årsperioden. I samme periode er materialepriserne i indekset for et enfamiliehus også steget med ca. 10 pct., mens materialepriserne i indekset for en etageejendom er steget med ca. 14 pct.

Arbejdslønnen er i det nye indeks steget med 13 pct. i løbet af to-årsperioden. I indekset for et enfamiliehus er arbejdslønnen i denne periode steget med ca. 17 pct., mens arbejdslønnen i indekset for en etageejendom er steget med ca. 11 pct. Sådan får de mere information

I Statistiske Efterretninger, bygge- og anlægsvirksomhed, vil der blive bragt en mere detaljeret omtale af grundlaget for indekset.

Endvidere findes oplysninger i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank (DSTB).

Yderligere oplysninger kan fås ved at ringe til:

Jens Buch, tlf. 31 29 82 22, lokal 2387.

Reguleringsindeks for boligbyggeri, 1. januar 1987 - 1.januar 1989

  

 ---------------------------------------------------------------------  

               Sammen-   1.   1.   1.   1.   1.   1.   1.   1.   1.  

               vejning- jan. apr. juli okt. jan. apr. juli okt. jan.  

               faktorer 1987 1987 1987 1987 1988 1988 1988 1988 1989  

               1.jan.  

               1987  

 ---------------------------------------------------------------------  

                             ----------1. januar 1987 = 100 ----------  

 1.Regele-  

 ringsin-  

 deks i alt... 1000      100  102  103  103  105  107  108  109  111  

 Heraf: mate-  

 rialer.......  776      100  101  102  102  104  105  107  109  110  

 arbejdsløn...  224      100  103  106  107  110  112  112  112  113  

 2. Betonarbej-  

 det/undergrund  

 i alt........   51      100  102  102  103  104  109  110  110  110  

 Heraf: mate-  

 rialer.......   40      100  102  102  102  104  110  111  111  111  

 arbejdsløn...   11      100  105  105  105  105  105  105  105  105  

 Råhus (3+4)..  271      100  101  102  102  105  107  108  108  109  

 Heraf: mate-  

 rialer.......  202      100  101  102  103  103  104  105  107  108  

 arbejdsløn...   69      100  101  101  101  111  114  114  114  114  

 3. Betonele-  

 mentarbejdet.  136      100  102  103  104  104  106  107  109  109  

 Heraf: mate-  

 rialer.......  122      100  102  103  103  104  107  107  109  110  

 arbejdsløn...   14      100  104  104  104  104  104  104  104  104  

 4. Murerarbej-  

 det.........   135      100  100  101  101  106  107  108  108  109  

 Heraf: mate-  

 rialer......    80      100  100  101  101  101  101  102  103  104  

 arbejdsløn...   55      100  100  100  100  113  117  117  117  117  

 Bygningskom-  

 plettering  

 (5-7)........  421      100  101  103  104  105  107  108  109  110  

 Heraf: mate-  

 rialer.......  324      100  101  101  102  104  106  107  109  110  

 arbejdsløn...   97      100  103  107  109  109  110  110  110  111  

 5. Tømrerarbej-  

 det..........  256      100  101  103  104  105  106  108  109  110  

 heraf: mate-  

 rialer.......  204      100  101  102  103  105  106  107  109  110  

 arbejdsløn...   52      100  100  108  109  109  109  109  109  110  

 6. Snedker-  

 arbejdet.....  109      100  101  101  102  105  106  106  108  109  

 Heraf: mate-  

 rialer.......   94      100  101  101  101  104  105  106  108  108  

 arbejdsløn...   15      100  104  104  108  108  108  108  108  109  

 7. Malerarbej-  

 det..........   56      100  104  104  105  105  110  110  111  113  

 Heraf: mate-  

 tialer.......   26      100  100  100  100  100  108  109  109  113  

 arbejdsløn...   30      100  108  108  110  109  111  111  113  113  

 8. VVS-arbejdet 138     100  103  104  104  107  108  109  111  117  

 Heraf: mate-  

 rialer.......   108     100  103  103  104  106  108  110  112  119  

 arbejdsløn...   30      100  104  104  105  108  108  108  109  109  

 El-arbejdet..   41      100  103  109  110  112  115  116  118  120  

 Heraf: mate-  

 rialer.......   28      100  103  103  103  106  107  108  111  114  

 arbejdsløn...   13      100  102  123  125  124  132  133  134  134  

 10. Bygnings-  

 inventar.....   78      100  101  101  101  102  104  104  105  105  

 Heraf: mate-  

 rialer.......   74      100  100  101  101  101  104  104  105  105  

 arbejdsløn...    4      100  104  104  109  109  110  110  110  111  

 -----------------------------------------------------------  

 Glarmester-  

 arbejdet 1).  1000      100  106  106  107  112  117  117  122  128  

 Heraf: mate-  

 rialer.......  731      100  108  108  108  109  116  116  122  127  

 arbejdsløn...  269      100  100  100  102  121  121  121  122  128  

 Tunge beton-  

 elementer  

 (materialer  

 Kurv)........           100  103  104  105  106  109  111  112  113  

 ---------------------------------------------------------  

  • 1) Der forudsættes her, at selve glarmesterarbejdet udføres som en særlig entreprise.
Officielle noter

Ingen