Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager

(Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1995 som

bygningsreglement for småhuse 1985)


Indledning

Bygge- og Boligstyrelsen udsender herved en ny revideret vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager. Samtidig ophæves vejledning nr. 44 af 1. april 1992.

Vejledningen gennemgår de andre love og lovbestemmelser, som kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 16, stk. 3, jf. bygningsreglement af 1. april 1995, kap. 1.8 og bygningsreglement for småhuse af 1. marts 1985 afsnit 1.5.1 og 1.10.1 skal påse overholdt i forbindelse med byggetilladelse og anmeldelse.

Pligten til at påse anden lovgivning overholdt skal efter byggeloven ske, før der gives byggetilladelse eller inden udløbet af 4 eller 2 ugers fristerne ved anmeldelse af byggearbejder.

Bestemmelserne i bygningsreglementerne fastsætter hvilke love, der skal påses overholdt. I vejledningen redegøres der nærmere for de enkelte bestemmelser i de pågældende love, som det er relevant at gennemgå ved ansøgning om byggetilladelse og ved anmeldelser.

Revisionen af vejledningen er som tidligere sket ved, at Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Trafikministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Kulturministeriet og Stormflodsrådet har udarbejdet de enkelte lovbidrag. Ansvaret for beskrivelserne af de enkelte lovbestemmelser har således den pågældende ressortmyndighed.

Revisionen af vejledningen er sluttet den 1. februar 1995.

Om delbyggetilladelser

Byggelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. giver hjemmel for kommunalbestyrelsen til at opdele en byggetilladelse i deltilladelser. Dette gør det muligt at begrænse en byggetilladelse, så den ikke omfatter det ansøgte byggeri i sin helhed. Bestemmelsens hensigt er at give mulighed for en smidig byggesagsbehandling til gavn for borgerne.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen, selv om ikke alle enkeltheder i et byggeprojekt er afklaret, udstede en deltilladelse f.eks. til at udføre støbearbejde ved nybyggeri. Meddelelse af deltilladelse er betinget af, at der efter lovgivningen intet er til hinder for, at byggeriet kan placeres det ansøgte sted og med det ansøgte fundament. Deltilladelse må altså kun omfatte den del af projektet, som vil kunne udføres uden at være i strid med byggelovgivningen eller anden lovgivning. Efterhånden som enkelthederne i byggeprojektet afklares i forhold til lovgivningen, kan der udstedes de øvrige fornødne deltilladelser.

Forud for at den enkelte deltilladelse kan meddeles, skal anden lovgivning således være påset overholdt.

Kapitel I

Love om fysisk planlægning og fredning

1. Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994)

Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. § 12 i lov om planlægning. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud efter bestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3, gribe konkret ind overfor udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om ændret anvendelse, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanen.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2 om lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før lokalplanen er endeligt vedtaget eller godkendt.

Kommunalbestyrelsen vil kunne nedlægge et midlertidigt forbud mod dispositioner, der vil kunne hindres ved en lokalplan, jf. § 14. Det fremgår af emnekataloget i § 15 , om den pågældende disposition kan behandles i en lokalplan. § 14-forbudets gyldighedsperiode er begrænset til 1 år.

Ejendomme, der er omfattet af et offentliggjort forslag til lokalplan, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold, jf. § 17.

Efter bestemmelsen i § 18 må der - når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en endeligt vedtaget lokalplan - ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre en dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.

Kommunalbestyrelsen har efter § 43 beføjelse til - ved påbud eller forbud - at forlange en privat servitut overholdt, såfremt servitutten omhandler forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, jf. § 15.

I § 68 er angivet, i hvilken udstrækning byplanvedtægter, byggeområdebestemmelser m.v. efter den hidtidige bygge- og planlovgivning fortsat er gældende og således har betydning for sagsbehandlingen.

Zoneinddelingen og landzoneadministrationen

Bestemmelserne i §§ 35 og 36 om opførelse af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v., skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter planloven kan udnyttes, jf. § 60, stk. 4. Heraf fremgår tillige, at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Opmærksomheden henledes endvidere på planlovens §§ 37 og 38 om anvendelsen af nedlagte landbrugsbygninger til anden form for erhverv.

Sommerhusområder

Bestemmelserne i planlovens § 39 om opførelse af mere end en beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter planloven er meddelt. Bestemmelsen i planlovens § 40 om anvendelsen af boliger i sommerhusområder skal også påses overholdt, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at der meddeles byggetilladelse til en bolig, der i byggeteknisk henseende kan anvendes til helårsbeboelse.

2. Lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr. 81 af 10.februar 1986 samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 217 af 21. marts 1994 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen)

Der henvises desuden til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 3. juni 1982 om orientering af miljøministeren forinden nedrivning eller salg af visse ikke fredede bygninger i offentlig eje. (Bekendtgørelsen er for tiden under revision i Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen).

Loven om bygningsfredning har til formål at værne om landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, jf. § 1.

Efter § 2 gælder lovens bestemmelser for bygningsværker, bygningsdele, skulpturer, mindesmærker, springvand og lignende, og en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, brolægning, fortove, haver og parkanlæg, når de udgør en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed.

Til fremme af lovens formål yder Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen vejledning med henblik på at sikre, at bygnings- og bybevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af byggeloven såvel som byfornyelsesloven, planloven og anden lovgivning vedrørende bygninger og fast ejendom. Skov- og Naturstyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om bygninger m.v. og udarbejder sammenfattende oversigter samt vejledninger efter bevaringssystemet SAVE, ligesom Skov- og Naturstyrelsen yder faglig vejledning om bevaringsinteresserne, jf. bygningsfredningslovens §§ 20, 21 og 25.

Statens Bygningsfredningsfonds virksomhed efter § 17 , jf. nedenfor, kan også omfatte bevaringsværdige bygninger.

Efter bestemmelserne i bygningsfredningslovens § 25 yder Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen faglig rådgivning og anden bistand til bl.a. kommunalbestyrelsen i spørgsmål vedrørende bygningsbevaring. Skov- og Naturstyrelsen bistår ligeledes med vejledning og informationsvirksomhed overfor ejere og brugere af bevaringsværdige bygninger.

For de fredede bygninger er »værne«-bestemmelserne direkte fastlagt i bygningsfredningsloven.

Bygninger, der er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og over 100 år gamle, kan fredes, jf. § 3. Endvidere kan bygninger, uanset alder, fredes, når de er af særlig fremragende værdi, eller der er andre særlige grunde til at ønske dem sikrede for eftertiden.

Bygningsfredningen gennemføres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Alle - herunder kommunalbestyrelsen - kan foreslå en bygning fredet.

Bygninger eller bygningsdele, der er opført før år 1536 - altså den middelalderlige arkitektur - har en særlig status, idet de som landets ældste bygninger automatisk er fredede.

Når Skov- og Naturstyrelsen har underrettet om en påtænkt fredning, må der ikke foretages noget, der strider imod denne, jf. § 6 stk. 3.

Efter § 9 har ejeren eller brugeren af en fredet bygning pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.

Bestemmelsen i § 10 om tilladelse til ud- og indvendige istandsættelses- og bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, skal påses overholdt, således at byggetilladelse - såfremt en sådan kræves efter byggeloven - ikke kan meddeles, før Skov- og Naturstyrelsens tilladelse foreligger.

Såfremt der ikke inden 3 måneder af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter § 10, stk. 1, kan de arbejder, der er omfattet af ansøgningen, iværksættes.

Til almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning regnes f.eks. udskiftning af enkelte tagsten og understrygning af taget, kalkning og maling, både udvendig og indvendig, såfremt der anvendes samme materialer og samme farver, som bygningen har i forvejen.

Til bygningsarbejder, der går ud over denne almindelige vedligeholdelse, og som derfor altid vil kræve Skov- og Naturstyrelsens tilladelse, hører f.eks. arbejder, som ændrer en bygnings karakter, eksempelvis omlægning af tag eller pudsning af en facade, der har stået i blank mur.

Som bygningsarbejder, der kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, betragtes også arbejder i forbindelse med brandsikring, isolering og andre energibesparende foranstaltninger samt istandsættelse og genopbygning af en fredet bygning, der er blevet storm- eller brandskadet.

Efter § 11 skal der indhentes tilladelse fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning.

Tilladelse kan først gives, efter at Det særlige Bygningssyn, der er et sagkyndigt, rådgivende organ for Skov- og Naturstyrelsen, har fået forelagt ansøgningen herom og herefter ikke har udtalt sig imod nedrivningen, jf. § 23, stk. 2.

Til vurdering af ansøgningen kan kræves oplysninger om formålet med nedrivningen, og om den fremtidige anvendelse af ejendommen. Behandlingen af en ansøgning kan afslås, hvis de tilladelser, der er nødvendige i henhold til anden lovgivning, ikke foreligger, jf. § 11, stk. 2.

Tilladelser efter § 11 (totalnedrivning) og § 10 (delvis nedrivning) skal indhentes også i sager, som alene kræver anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

I lighed med planlægningslovens bestemmelser er der under visse forudsætninger en overtagelsespligt for det offentlige, såfremt nedrivningsansøgning afslås.

For at lette de forpligtelser, der påhviler en ejer til at opretholde en fredet bygning, yder Skov- og Naturstyrelsen rådgivning og vejledning (generelt og konkret) i forbindelse med løsning af de istandsættelsesopgaver, der vedrører den fredede bygning.

Efter § 14 skal ejeren ved brandskade eller anden væsentlig skade på en fredet ejendom søge om tilladelse til istandsættelse af bygningen, jf. § 10.

§ 16 giver mulighed for at opnå tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen og § 17 lån fra Statens Bygningsfredningsfond til gennemførelse af istandsættelsesarbejder på de fredede bygninger.

Efter § 27 kræver opdeling af en fredet bygning i ejerlejligheder Skov- og Naturstyrelsens samtykke.

Såfremt ovennævnte tilladelser ikke er udnyttet inden 5 år, bortfalder de, jf. § 29.

3. Lov om naturbeskyttelse (lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændring ved lov nr. 439 af 1. juni 1994 (beskyttelse af kystområder)).

Lovens §§ 3, 4, 8 og 12 foreskriver en generel beskyttelse af bestemte naturtyper m.v.

Efter lovens § 3 gælder en generel beskyttelse af naturlige søer på over 100 m2 og af vandløb, der er udpeget som beskyttede. For så vidt angår vandløbene, er dette en videreførsel af den ordning, der hidtil har været gældende efter naturfredningsloven. Heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m2 i sammenhængende areal, er ligeledes omfattet af den generelle beskyttelsesordning i lovens § 3. I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v., er fastsat generelle undtagelser fra beskyttelsesordningen. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at for heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

Efter lovens § 4 gælder endvidere en generel beskyttelse af sten- og jorddiger. Af § 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 fremgår det, at de diger, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens § 4, er de sten- og jorddiger, der i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) er angivet på kortbladet for det pågældende område i den senest reviderede udgave forud for den 1. juli 1992. Denne ordning vil senere blive afløst af en konkret udpegning af de sten- og jorddiger, der skal være omfattet af beskyttelsen, i lighed med den ordning, der gælder for vandløbene. Efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 3, er diger, der ligger i byzone eller sommerhusområde, diger omkring kirkegårde, der er omfattet af lovgivningen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt havediger, ikke omfattet af lovens beskyttelsesordning.

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3 og 4 gælder ifølge bekendtgørelsens § 4 dels ikke for anlæg, hvortil der er givet tilladelse efter lov om kystbeskyttelse, dels ikke for mindre bade- og bådebroer omfattet af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981.

Efter lovens §§ 3 og 4 må der ikke foretages ændringer af tilstanden af de beskyttede naturtyper eller af sten- eller jorddiger, herunder ved opførelse af bebyggelse. Amtsrådet (i Københavns og Frederiksberg kommuner kommunalbestyrelsen) kan dog i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i lovens §§ 3 og 4, jf. lovens § 65, stk. 3.

I Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven er det i overensstemmelse med hidtidig praksis anført, at opførelse af ny bebyggelse forudsætter en dispensation, medmindre bebyggelsen sker i tilknytning til en ejendoms eksisterende bygninger. Ny bebyggelse på eksisterende landbrugsejendomme samt opførelse af garager, carporte, udhuse og tilbygninger i øvrigt vil således normalt ikke kræve en dispensation.

Efter § 8 må der ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Forbudet indebærer bl.a., at der ikke uden tilladelse må opføres nye bygninger eller andre faste indretninger eller foretages om- og tilbygninger af eksisterende bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal påse, at bestemmelserne overholdes, således at der ikke udstedes byggetilladelse, medmindre klitmyndighedernes tilladelse foreligger. Sagerne skal forelægges det lokale statsskovdistrikt.

Naturbeskyttelseslovens § 12 indeholder et forbud mod ændring i tilstanden af fortidsminder, der enten er synlige i terrænet eller om hvis tilstedeværelse, ejeren har modtaget meddelelse. Arealer, hvor sådanne fortidsminder ligger, må ikke udstykkes, ligesom der ikke må ske opdeling eller skelforandring. Efter lovens § 13 må der på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne.

Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 omhandler de afstandskrav, der ikke uden dispensation må fraviges ved placering af bygninger eller campingvogne, gennemførelse af terrænændringer eller beplantninger i forhold til strandbredder, skove, søer, vandløb, fortidsminder og kirker.

Dispensation kan meddeles af amtsrådet. Undtaget herfra er dispensation fra beskyttelseslinier i relation til søer/åer og skove i byzone og sommerhusområder, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation. Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien kan meddeles af Skov- og Naturstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan ansøge Skov- og Naturstyrelsen om hel eller delvis ophævelse af beskyttelseslinierne i §§ 15-18, når dette sker på grundlag af en detailplanlægning. Efter hidtidig praksis vil en sådan planlægning normalt være en lokalplan. Der henvises til vejledning om naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinier.

Naturbeskyttelseslovens § 20 foreskriver, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i § 1. I medfør heraf er det bl.a. bestemt, at højspændingsanlæg på mere end 150 kV, der planlægges fremført som luftledninger, skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, og at lavspændingsanlæg, sekundære højspændingsanlæg samt højspændingsanlæg til og med 150 kV, der planlægges fremført som luftledninger, skal godkendes af amtsrådet. Offentlige vejanlæg er ligeledes underlagt en godkendelsesordning, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen godkender anlæg af hovedlandeveje, og amtsrådet godkender anlæg af amtsveje og kommuneveje. Se nærmere herom i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land.

Efter bestemmelserne i § 21 må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i det åbne land. Der er tale om en forbudsbestemmelse, hvorfra der gælder en række undtagelser, jf. § 21, stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 573 af 25. juni 1992 om opsætning af mindre oplysningsskilte samt reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land.

De hidtidige regler i naturfredningsloven om udarbejdelse af fredningsplaner er ikke medtaget i naturbeskyttelsesloven. Det forudsættes imidlertid, at der fortsat foretages den nødvendige kortlægning og planlægning for at sikre varetagelsen af de interesser, der er nævnt i lovens formålsbestemmelser.

Lovens kapitel 6 indeholder reglerne om fredning.

Skov- og Naturstyrelsen eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Et sådant forbud efter § 34 har en gyldighedsperiode på højst 1 år. Efter bestemmelsen i § 37, stk. 2, må der - når fredningsnævnet har bekendtgjort, at en fredningssag er rejst - ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser. Når der er sket bekendtgørelse af fredningsnævnets afgørelser, skal disse overholdes af alle og enhver, jf. § 41. Dispensation kan meddeles efter § 50, stk. 1. Videregående afvigelser fra en fredning forudsætter derimod en ny fredningssag.

4. Lov om skove (lov nr. 383 af 7. juni 1989)

Skovlovens § 11 indeholder en bestemmelse om, at der på fredskovpligtigt areal ikke må opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

Byggetilladelse kan således ikke meddeles, medmindre skovlovsmyndighederne har givet tilladelse til byggeriet.

Kapitel II

Miljølove

5. Lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994)

Miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat i medfør af denne, bestemmer i en række tilfælde (f.eks. miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 33 ), at en forurenende virksomhed eller aktivitet ikke må anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt.Godkendelse meddeles i almindelighed af kommunalbestyrelsen og amtsrådet (godkendelsesmyndigheden).

Spørgsmålet om, hvornår bygge- og anlægsarbejder, der forudsætter godkendelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven kapitel 5 (de såkaldte listevirksomheder), må påbegyndes, reguleres i miljøbeskyttelseslovens § 33 stk. 2.

§ 33 stk. 2 indebærer en lempelse i forhold til den tidligere miljøbeskyttelseslov, idet godkendelsesmyndigheden nu kan give tilladelse til, at bygge- og anlægsarbejder påbegyndes, mens godkendelsesansøgningen er under behandling, men før godkendelse til etablering og drift meddeles.

Tilladelse i medfør af § 33, stk. 2 kan dog ikke meddeles til:

  • 1) anlæg til deponering af affald, hvor der ikke kan gives tilladelse til, at anlægsarbejdet påbegyndes, før miljøgodkendelse efter § 33, stk. 1 er meddelt.
  • 2) byggeprojekter omfattet af reglerne om vurdering af visse større projekters virkning på miljøet (VVM-proceduren), hvor tilladelse ikke kan gives, før amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg og miljøgodkendelse foreligger.

Meddelelse af tilladelse i medfør af § 33, stk. 2 er betinget af, at bygge- og anlægsarbejderne er i overensstemmelse med en godkendt lokalplan eller byplanvedtægt.

Afgørelse om at meddele byggetilladelse i medfør af § 33, stk. 2 sker på grundlag af en vurdering af virksomhedens lokaliseringsforhold sammenholdt med en forhåndsvurdering af, hvorvidt virksomheden skønnes at kunne drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne i henhold til de vilkår for virksomhedens etablering og drift, som senere vil blive fastsat i godkendelsen, jf. bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, § 10.

Er byggetilladelsen meddelt, kan den udnyttes straks fra byggetilladelsens modtagelse, uanset om der klages over tilladelsen inden for klagefristen. Under en klagesag kan Miljøstyrelsen bestemme, at 1. instansmyndighedens byggetilladelse ikke må udnyttes, eller at allerede påbegyndte arbejder skal standses.

I sager, hvor godkendelsesmyndigheden har bestemt, at bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks, skal tilladelsens indehaver straks underrettes, hvis afgørelsen i medfør af § 33, stk. 2 påklages til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen træffer hurtigst muligt selvstændig delafgørelse om, hvorvidt bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes eller skal standses under klagesagens behandling i styrelsen.

Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder kan påklages til Miljøklagenævnet, hvis klagenævnet vurderer, at der er tale om en større eller principiel afgørelse.

Ved udnyttelse af tilladelse meddelt i medfør af § 33, stk. 2 sker bygge- og anlægsarbejdet på bygherrens ansvar.

Godkendelsesmyndighedens afgørelse i medfør af § 33, stk. 2 , hvorved tilladelse til påbegyndelsesarbejder nægtes, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, § 18 stk. 2.

Bygge- og anlægsarbejder, som er en konsekvens af påbud meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af denne, kan påbegyndes straks.

Endelig henvises til følgende bekendtgørelser, hvorefter der er særlige regler om bygge- og anlægsarbejder:

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg, jf. § 21, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg (varmeslanger i jord).

Dispensation til mindre bygningsmæssige udvidelser eller ændringer af visse pelsdyrfarme, jf. § 3, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 12. af 3. januar 1992.

Dispensation, tilladelse eller godkendelse efter bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om husdyrgødning og ensilage m.v.

6. Lov om affaldsdepoter (lov nr. 420 af 13. juni 1990 og bekendtgørelse nr. 581 af 13. august 1990)

Affaldsdepotloven bestemmer, at

  • 1) depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,
  • 2) depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, og
  • 3) lossepladser m.v. uden olie- og kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke er i drift den 1. september 1990

er omfattet af loven, forudsat depoterne kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Ifølge § 4 registreres de pladser og lokaliteter, der er omfattet af loven, og registreringen tinglyses på ejendommen jf. § 12.

Retsvirkningerne af registreringen er, at det registrerede areal ikke må bebygges eller overgå til en anden anvendelse, med mindre depotet frigives til det pågældende formål ( § 18 ). Betegnelsen »anden anvendelse« dækker f.eks. terrænreguleringer og andre jordarbejder, ligesom bestemmelsen skal sikre, at den specifikke anvendelse på affaldsdepoter, der er frigivet til et bestemt formål, fastholdes. Anden anvendelse af et depot vil således være betinget af, at amtskommunen overfor Miljøstyrelsen godtgør, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller miljø, jf. § 17. Frigivelsen, dvs. beskrivelsen af, hvilken anvendelse Miljøstyrelsen har accepteret, tinglyses på ejendommen.

Ifølge § 19 påhviler det en ejer eller bruger af en ejendom, der opdager et depot på ejendommen eller en forurening af jorden, at underrette kommunalbestyrelsen. Endvidere foreskriver § 20, at bygge- eller jordarbejde skal standses, såfremt der under arbejdet konstateres et depot eller en forurening af jorden. Denne forpligtelse påhviler ejeren og den, der er ansvarlig for det pågældende arbejde.

Med bekendtgørelse nr. 582 af 13. august 1990 er kompetencen til at frigive arealer, hvor der er sket frivillige oprydninger, tillagt amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser, ligesom der er sket en vis delegering af Miljøstyrelsens kompetence til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner i relation til forurening hidrørende fra 3 brancher (garverier, træimprægnering og tjære- /asfaltfabrikker) ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 20. februar 1992.

7. Lov om arbejdsmiljø (lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret senest ved lov nr. 177 af 14. april 1993)

Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. For virksomheder med fast arbejdssted er nærmere regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelsen omfatter enhver form for virksomhed, der beskæftiger ansatte, privat som offentlig, og gælder såvel ved nyopførelse og ændring af bygninger som indretning i eksisterende bygninger.

Hovedkravet i bekendtgørelsen er, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Dette krav uddybes i bekendtgørelsen med en række bestemmelser om færdselsveje og -arealer på virksomhedsområdet, arbejdsrum, den enkelte arbejdsplads, temperatur og ventilation, belysning, velfærdsforanstaltninger m.v. Indretningen heraf skal tage højde for det arbejde, der skal foregå, herunder til de krav, der i forbindelse hermed følger af andre regler i arbejdsmiljølovgivningen, som f.eks. bekendtgørelsen om støjgrænser på arbejdspladsen, bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og regler om indretning, opstilling og anvendelse af diverse tekniske hjælpemidler og anlæg.

For så vidt angår de bygningsmæssige krav, indeholder bekendtgørelsen ingen detailregler, men henviser i § 60 til det gældende bygningsreglement og fastsætter, at bestemmelserne heri udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Ved væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

Til visse erhvervskategorier stilles ikke yderligere bygningsmæssige krav, og tilsynet med overholdelsen af de bygningsmæssige krav inden for disse erhvervskategorier udøves alene af kommunalbestyrelsen. Der henvises til bekendtgørelsens § 61 og § 62 samt bilag nr. 1, der indeholder en afgrænsning af nævnte erhvervskategorier.

Bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret bestemmelser i et EF-minimumsdirektiv.

Der kan derfor ikke gives dispensation fra bekendtgørelsen og bygningsreglementet, som vil være ensbetydende med, at direktivets bestemmelser ikke opfyldes ( § 66 ).

Ifølge § 8 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning skal virksomhedernes sikkerhedsorganisation deltage i planlægningen af arbejdsstedets indretning i overensstemmelse med reglerne for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det vil sige bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992.

Pligten til at inddrage sikkerhedsorganisationen påhviler den enkelte arbejdsgiver, og det er fortsat Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med, at nævnte bekendtgørelse overholdes. I forbindelse med ombygning, tilbygning og nybygning sker dette i praksis hovedsageligt ved, at Arbejdstilsynet anmoder om, at sikkerhedsorganisationen udtaler sig i den konkrete byggesag.

Hvad angår erhvervsbyggerier, som ifølge § 62 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning alene behandles af kommunalbestyrelsen, skal det også sikres, at virksomhedens sikkerhedsorganisation, såfremt der findes en sådan, er inddraget i planlægningen. I praksis kan dette ske ved, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdsgiveren fremsender kopi af byggetilladelsen til sikkerhedsorganisationen.

I de tilfælde, hvor det er kommunen, der er bygherre/arbejdsgiver, må det ligeledes sikres, at sikkerhedsorganisationen er inddraget. Der påhviler kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver en forpligtelse til, at dette finder sted, samt at iagttage arbejdsmiljølovgivningens krav i øvrigt.

Kapitel III

Vejlove

8. Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994)

Kommunalbestyrelsen påser, at bebyggelse ikke anbringes i strid med byggelinier med højdetillæg pålagt i medfør af §§ 34 og 35.

Såfremt bebyggelsen må antages at komme i strid med en vejlinie , der er optaget på vejplan, men ikke sikret ved byggelinier, skal der efter § 36 ske indberetning til vejbestyrelsen for den planlagte vej.

Er der tale om ny bebyggelse af en ejendom beliggende på hjørnet mellem to veje (offentlige veje, private fællesveje) skal det påses, at hjørneafskæring er i overensstemmelse med § 39, eller at der er meddelt dispensation fra bestemmelsen i henhold til § 42, stk. 2.

Reglerne i kapitel 6 om adgang til offentlig vej skal påses overholdt, før der kan meddeles byggetilladelse.

Hvis byggeriet medfører opgravning på eller nær ved arealer med offentlig vej, udgravning eller opfyldning nærmere end 3 meter plus højdetillæg for sådan vej, eller i øvrigt forudsætter råden over vejareal, kræves vejbestyrelsens og politiets samtykke efter §§ 101 og 102. Det samme gælder anbringelse af faste genstande, skilte eller lignende efter § 103. Dog kan visse bygningsdele, der er hævet mere end 2,8 meter over fortov, indtil 1 meter fra kørebanekant eller cykelsti, etableres.

Nybygning eller ændring af tankanlæg kræver vejbestyrelsens og politiets tilladelse, jf. § 104. Tilladelsen skal indhentes hos vejbestyrelsen for den vej, ejendommen grænser til. Såfremt anlægget er placeret i en aftand af 100 meter (i byområder dog kun 50 meter) fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes hos vejbestyrelsen for disse veje.

9. Lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 625 af 21. juli 1993)

A. Områder omfattet af lovens afsnit I, II og IV (dvs. områder, der ikke er byzone og ikke omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2 ).

Skal byggeriet betjenes af en ny privat fællesvej eller vej, der (uden godkendelse) er udlagt til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri, skal vejudlæg inden byggetilladelse være godkendt af vejmyndigheden efter § 14.

B. Områder omfattet af lovens afsnit I, III og IV (dvs. byzone samt områder omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2 ).

Bygningsmyndigheden skal påse, at byggeriet ikke opføres på areal, der er udlagt som privat fællesvej eller omfattet af højdetillæg for sådan, jf. § 35, stk. 1 og 2.

Når byggeriet skal betjenes af en ny privat fællesvej, må byggetilladelse ikke udstedes, før vejudlæg og anlæg er godkendt af vejmyndigheden, jf. § 41. De foran omtalte bestemmelser i kapitel 6 og §§ 101, 103 og 104 i lov om offentlige veje finder også anvendelse på private fællesveje i byområder, jf. §§ 46, 48, og 49, stk. 3.

Kapitel IV

Boliglove

10. Lov om sanering (lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983)

Saneringsloven er ophævet med virkning fra 31, december 1984, men gælder fortsat for saneringsplaner, som er vedtaget af et byfornyelsesselskab eller en kommune inden denne dato.

En saneringsplan er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet, jf. § 13, stk. 2.

Efter § 16, stk. 4, må arealer, som inden en saneringsplans godkendelse er overtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af § 16 med henblik på nedrivning af bebyggelse, ikke bebygges , før der er godkendt en saneringsplan, som omfatter ejendommen.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge midlertidigt forbud mod, at en ejendom, som er omfattet af en saneringsplan, bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, som vil være i strid med planen eller vanskeliggøre dens gennemførelse, jf. § 17. Forbudet kan nedlægges i indtil 2 år, og boligministeren kan i særlige tilfælde tillade forlængelse af forbudet med yderligere 1 år.

11. Lov om byfornyelse (lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994)

Efter § 12, stk. 1 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, som er i strid med en offentlig bekendtgjort byfornyelsesbeslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Inden byfornyelsesbeslutningen bliver bekendtgjort, kan kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 3 nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelsesbeslutning. Forbudet kan nedlægges i indtil 2 år og kan i særlige tilfælde forlænges i yderligere 1 år med byfornyelsesnævnets tilladelse.

Efter § 23 a, stk. 1 kan der, hvis en ejer af udlejede beboelseslejligheder har gennemført et projekt efter §§ 19-23, ud over foranstaltninger efter § 19, stk. 5, nr. 1-4, først gennemføres forbedringer efter lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene 5 år efter projektets færdiggørelse.

Ifølge § 33, stk. 5 finder § 12 tilsvarende anvendelse for boligforbedringsbeslutninger.

Efter §§ 19, stk. 5 og 20, stk. 1 kan kommunalbestyrelsens påbud til ejeren om at gennemføre forbedringsarbejder kun omfatte nærmere opregnede foranstaltninger, såfremt

  • 1) et flertal af lejerne har gjort indsigelse imod ejerens projekt eller dele heraf, eller
  • 2) ejeren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens opfordring til at fremkomme med et projekt.

Efter § 28 er et vedtaget gennemførelsesprojekt bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.

Efter § 75 a, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen nedlægge et midlertidigt forbud for et tidsrum af indtil 2 år mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på en ejendom, hvis benyttelse skønnes forbundet med sundheds- eller brandfare. Forbudet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 72 eller forbud efter § 73 eller underretter ejeren om, at der ikke er fundet anledning til at træffe beslutning efter kapitel VIII.

Efter § 75 a, stk. 2 må der ikke retligt eller faktisk foretages ændringer på en ejendom, hvor der er meddelt nedrivningspåbud efter § 74, stk. 2, eller efter boligtilsynsloven, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75.

12. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (lovbekendtgørelse nr. 857 af 2. november 1993 med senere ændringer)

Inden byggetilladelse meddeles, skal det påses, at reglerne i §§ 46 og 52 om samtykke til nedlæggelse af en bolig er overholdt, herunder enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er del af et en- eller tofamiliehus, som udlejer bebor.

Kapitel V

Andre love

13. Lov om beskyttelsesrum (lov nr. 1055 af 23. december 1992)

Med loven om beskyttelsesrum har kommunalbestyrelsen fået tillagt kompetence til at kunne påbyde,

at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum,

at der i nye bygninger med visse undtagelser skal opføres sikringsrum,

at der fra kælderen i en bygning, hvori der opføres offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, skal være adgang til kælderen i en eventuel tilstødende bygning ved murgennembrydninger, samt til

at bestemme, at bygningens ejer i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum indbetaler et beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje, der kan anvendes til at opføre offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførelse af sikringsrum.

I forbindelse med byggetilladelser skal det således påses, hvorvidt kommunalbestyrelsen har udstedt sådanne påbud.

Kommunalbestyrelsens påbud, for så vidt angår offentlige beskyttelsesrum, sikringsrum og murgennembrydninger, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

I medfør af beskyttelsesrumsloven fastsætter indenrigsministeren regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum, sikringsrum, herunder om beregning af det antal personer, et sikringsrum skal kunne rumme, samt om udførelse af murgennembrydninger.

I medfør heraf har Beredskabsstyrelsen i oktober 1993 udsendt dels reglement for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum, dels reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger, der indeholder de tekniske krav hertil. Reglementerne er trådt i kraft den 1. november 1993.

Sikringsrum og murgennembrydninger, der er opført og etableret efter den tidligere lovgivning, skal opretholdes som sådanne. I forbindelse med om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse, skal det således påses, at disse opretholdes.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til opførelse af offentlige beskyttelsesrum, mens ejeren af den bygning eller det anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, skal afholde udgifterne hertil samt til etablering af murgennembrydninger.

14. Lov om varmeforsyning (Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 382 af 13. juli 1990) som ændret ved lov nr. 327 af 14. maj 1992 og lov nr. 96 af 9. februar 1994

Generelt bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til varmeforsyningslovens § 3 har pligt til at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Denne planlægning forudsættes inddraget i forbindelse med den fysiske planlægning, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. ved revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelse af lokalplaner, samt ved behandling af sager efter byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven.

For så vidt angår ny bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen i henhold til varmeforsyningslovens § 11 - såfremt det er forudsat i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg - pålægge tilslutningspligt til det kollektive anlæg. Pålægget sker senest ved udstedelse af byggetilladelsen. Tilslutningen skal ske ved ibrugtagningen.

Ifølge § 14 kan kommunalbestyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et geografisk afgrænset område. En sådan beslutning skal meddeles ejendommens ejer snarest og senest ved udstedelsen af byggetilladelse.

Med energiministerens skrivelse af 6. maj 1994 er kommunalbestyrelsen pålagt pligt til at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning i eksisterende og ny bebyggelse i områder, der er eller bliver udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Bygningsreglementets dimensioneringsbestemmelser for varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme, træder ifølge bygningsreglementets kapitel 12.2, stk. 7, i kraft, når den kommunale varmeforsyningsplanlægning efter varmeforsyningsloven dokumenterer, at overgang til lavtemperaturdrift kan ske i varmeforsyningsområdet.

15. Beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992)

I medfør af beredskabslovens § 34, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1.

Endnu er der ikke fastsat regler i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1, men i medfør af den nu ophævede brandlovs § 40 er der udsendt en række bekendtgørelser og tekniske forskrifter - opretholdt ved beredskabslovens § 79, stk. 5 - om

- brandfarlige væsker

- sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker

- F-gas

- træbearbejdning og træoplag

- plastforarbejdning og plastoplag

- korn- og foderstofvirksomheder samt

- visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Kommunalbestyrelsen godkender beliggenhed, indretning og benyttelse af sådanne virksomheder og oplag, idet Beredskabsstyrelsen dog fastsætter vilkår for store oplag af brandfarlige væsker (over 10.000 oplagsenheder) og F-gas (over 25.000 kg) samt alle højlagre.

I medfør af beredskabslovens § 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i øvrigt bestemme, at bygninger og grundarealer skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.

16. Stormflodserstatningsloven (lov nr. 340 af 6. juni 1991)

Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod. Kommunalbestyrelsens opmærksomhed henledes dog på § 5, hvorefter Stormflodsrådet kan nedsætte eller helt afvise erstatning i tilfælde, hvor en bygning er opført på et sted, hvor der er særlig stor risiko for skader forårsaget af stormflod ( § 5 nr. 1 ). Det samme gælder, såfremt en bygning er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til skadernes opståen eller omfang ( § 5 nr. 2 ), eller hvor en bygnings forkerte konstruktion eller udførelse, dårlige vedligeholdelse eller manglende tilsyn er medvirkende til, at skader er indtruffet ( § 5 nr. 3 ).

17. Museumsloven (Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989)

Efter § 36 a skal kommunalbestyrelsen underrette de kulturhistoriske museer, der har ansvaret for det etnologiske arbejde i området, når der udfærdiges en lokalplan eller meddeles ombygnings- eller nedrivningstilladelse, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturarv.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at underretning finder sted så betids, så muligheden for en eventuel undersøgelse af etnologisk, arkæologisk eller anden kulturhistorisk interesse er til stede.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 31. juli 1995

Rud Werborg

/ Ella Blousgaard

Officielle noter

Ingen