Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte


1. Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, herefter benævnt organisationsbekendtgørelsen, er fastsat regler om organisation af alle ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Omfattet af bekendtgørelsen er således ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946 eller senere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilove, såfremt de er organiseret som en selvejende institution. Omfattet af bekendtgørelsen er endvidere ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte, men som er godkendt af Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, samt ungdomsboliger, der er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3 i lov om byfornyelse og boligforbedring, og som er godkendt i medfør af boligbyggeriloven. Der er herved sket en mindre udvidelse af antallet af ungdomsboliginstitutioner, hvorom der er fastsat nærmere regler om organisation.

I bekendtgørelsen er der med udgangspunkt i de for almennyttig boligvirksomhed gældende regler fastsat ændrede regler for beboernes indflydelse på ungdomsboliginstitutionens drift. Beboernes indflydelse er herved blevet væsentligt udvidet, men dog således at den er afpasset de særlige forhold, der gør sig gældende ved selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Ved Bygge- og Boligstyrelsens normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, er der fastsat regler for alle selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte. Der er således - i lighed med organisationsbekendtgørelsen - sket en mindre udvidelse af antallet af ungdomsboliginstitutioner, for hvilke normalvedtægten gælder.

Efter § 15, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen påhviler det kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse med normalvedtægten senest den 31. december 1991.

Såvel i organisationsbekendtgørelsen som i normalvedtægten og denne vejledning er »kollegier« overalt erstattet af »ungdomsboliger«. Heri er ingen realitetsændring.

Der er ikke med denne vejledning tilsigtet øgede kommunale udgifter.

2. Denne vejledning erstatter:

a. Punkterne 1-29 i Boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 om statsstøttede kollegier (Ledelse, tilsyn, udlejning og drift).

Dette cirkulære med bilag er herved ophævet i sin helhed.

b. Det om beboernes inddragelse anførte i pkt. 11 Boligstyrelsens cirkulære af 14. september 1987 om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder mv. i statsstøttede ungdomsboliger.

3. Som bilag til vejledningen er optrykt: Kap. 11 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 (bilag 1).(*1)

Afsnit 1

Reglernes anvendelse.

4. Efter § 1 i organisationsbekendtgørelsen gælder reglerne for:

a. Ungdomsboliger, der er omhandlet i § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991, såfremt de er organiseret som en selvejende institution. Lovens § 67, stk. 1 omfatter alle ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtteeller boligbyggerilovgivningen. Endvidere omfattes ungdomsboliger som er oprettet efter regler i § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring, såfremt de er godkendt i medfør af boligbyggeriloven. Desuden omfattes kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af Bygge og Boligstyrelsen, og som opfylder bestemmelserne i lovens kap. 11, og bestemmelserne i lovens § 67, stk. 1.

b. Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter § 73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende institution.

5. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber, gælder reglerne om organisation i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 490 af 27. juni 1990 og nr. 583 af 8. august 1991, samt Boligstyrelsens cirkulære af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af almennyttigt byggeri. Derudover gælder de i det pågældende boligselskab (boligforening) fastsatte regler. Disse regler gælder, uanset om ungdomsboligerne er integrerede, eller de udgør en selvstændig afdeling.

Dette indebærer, at hverken organisationsbekendtgørelsen eller normalvedtægten finder anvendelse på ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber.

Afsnit 2.

Organisationens opbygning.

6. Organisationens opbygning er følgende:

a. Institutionens bestyrelse har den overordnede ledelse af institutionen. Reglerne om sammensætning af og udpegning af bestyrelsen, der er fastsat i § 75, stk. 2 i boligbyggeriloven, i organisationsbekendtgørelsens §§ 4- 5 og i normalvedtægtens § 4, stk. 1, uddybes i denne vejlednings pkt. 7-13. Reglerne om bestyrelsens opgaver og ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 2-3 samt i normalvedtægtens §§ 5-7, uddybes i denne vejlednings pkt. 14-18. Herudover indeholder organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 5 og § 4, stk. 2-7, samt normalvedtægtens § 4, stk. 2-4, § 7 og § 8 administrative regler; disse regler uddybes i denne vejlednings pkt. 19-20.

b. Beboerrådet. Reglerne om valg af beboerråd, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 6, § 7, § 12, stk. 1 og stk. 4 samt § 13, uddybes i denne vejlednings pkt. 21-25. Reglerne om beboerrådets opgaver og ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 8-10, uddybes i denne vejlednings pkt. 26-35. Herudover indeholder organisationsbekendtgørelsens § 7, stk. 4-5 administrative regler, der er uddybet i denne vejlednings pkt. 36.

c. Beboermødet. Reglerne om afholdelse af beboermøde, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 11, stk. 1-4, § 12 samt § 13, 3.-4.punktum, er uddybet i denne vejlednings pkt. 37-38. Reglerne om beboermødets opgaver og ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 6, § 8, stk. 2 og stk. 5, § 9, stk. 2-6, § 11, stk. 5, § 12, stk. 1-3 samt § 13, uddybes i denne vejlednings pkt. 39-45.

d. Urafstemning. Reglerne herom, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, sidste punktum, § 9, stk. 4, sidste punktum, § 10 og § 11 stk. 5, er uddybet i denne vejlednings pkt. 46.

Afsnit 3.

Bestyrelsens sammensætning og udpegning.

7. Efter § 75, stk. 2 i lov om boligbyggeri skal der i bestyrelsen så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutionens ledelse.

I medfør af § 75, stk. 1 i lov om boligbyggeri er der i organisationsbekendtgørelsens § 4 og § 5 samt i normalvedtægtens § 4, stk. 1, fastsat nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og udpegning.

8. Bestyrelsen skal omfatte 3 eller 6 medlemmer. Den ene trediedel udpeges af kommunalbestyrelsen uden indstilling. Den anden trediedel af bestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra beboerne på et ordinært beboermøde. Den sidste trediedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis uddannelsessøgende forudsættes at være beboere i ungdomsboliginstitutionen. Dette indebærer, at hver af de 3 parter enten kan udpege/indstille 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer, dog således at alle parter skal udpege/indstille samme antal medlemmer.

Det fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, hvor mange medlemmer bestyrelsen skal bestå af.

Efter § 13 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn), med senere ændringer, herefter benævnt driftsbekendtgørelsen, er det overladt til kommunalbestyrelsen at godkende institutionens vedtægter i det omfang, vedtægterne er i overensstemmelse med den af styrelsen udarbejdede normalvedtægt, og kun indebærer en udfyldning af denne. Kommunalbestyrelsen er således beføjet til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bestyrelsen skal bestå af 3 eller 6 medlemmer.

Samtidig med udpegningen/indstillingen af bestyrelsesmedlemmer udpeges/indstilles suppleanter for disse.

Hvis medlemmer af bestyrelsen har økonomisk interesse i ungdomsboliginstitutionens drift, f.eks som leverandør eller forretningsfører, vil disse efter de almindelige forvaltningsretlige regler kunne være inhabile. Det samme gælder personer, der er erhvervsmæssigt tilknyttet erhvervelsen eller driften af andre ungdomsboliginstitutioner. Efter de almindelig forvaltningsretlige regler om inhabilitet må medlemmer af bestyrelsen heller ikke deltage i sager, hvor den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse.

Bygge- og Boligstyrelsen skal - i modsætning til tidligere - ikke modtage indberetning om bestyrelsens sammensætning, herunder ændringer af bestyrelsens sammensætning.

Der henvises til § 4, stk. 1-3 i organisationsbekendtgørelsen og § 4, stk. 1 i normalvedtægten.

9. De medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, kan ikke være uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov. Der er derimod intet til hinder for, at de medlemmer, som kommunalbestyrelsen udpeger, ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, idet det dog forudsættes, at kommunalbestyrelsen til stadighed ved udøvelse af sit tilsyn er i nøje kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil således have mulighed for at udpege personer, som har været initiativtagere til etablering af ungdomsboliginstitutionen som medlem af bestyrelsen.

Valget for de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen og disses suppleanter gælder for kommunalbestyrelsens valgperiode. Genvalg kan finde sted.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og stk. 7 i organisationsbekendtgørelsen.

10. På et ordinært beboermøde, der afholdes hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. senest 31. december, indstiller beboerne ved simpelt flertal medlemmer til bestyrelsen. Samtidig indstilles suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

Valgbar til medlem af bestyrelsen er beboerrådets medlemmer. Herved sikres informationen mellem bestyrelsen og beboerrådet.

Bestyrelsen skal give kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de medlemmer og suppleanter, der indstilles af beboermødet, således at kommunalbestyrelsen kan foretage udpegning.

Udpegningen gælder for 2 år, idet halvdelen af de af bestyrelsesmedlemmerne, der indstilles af beboerne, afgår hvert år. Hvis bestyrelsen er på 3 medlemmer afgår 1 medlem hvert år. Genudpegning kan finde sted. Ved den første udpegning bestemmes ved lodtrækning, hvilke bestyrelsesmedlemmer der skal afgå først.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3-4, stk. 6-7, § 11, stk. 4 og § 12, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen, samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten. Der henvises endvidere til pkt. 39 nedenfor.

11. De uddannelsesinstitutioner, hvis ledelse indstiller medlemmer af bestyrelsen, bør være sådanne, hvis uddannelsessøgende især er beboere i ungdomsboliginstitutionen. Kommer beboerne fra flere uddannelsesinstitutioner, er der intet til hinder for, at ledelserne for flere uddannelsesinstitutioner i fællesskab udpeger bestyrelsesmedlemmer.

I større byer, hvor beboerne ofte har tilknytning til forskellige uddannelsesinstiutioner, kan indstillingen af bestyrelsesmedlemmer foretages af organisationer for ledelsen af uddannelsesinstitutioner. Af landsomfattende organisationer kan nævnes: Rektorkollegiet, Dansk Seminarieforening, Rektorforsamlingen ved Danske Teknika, Sammenslutningen af Ledere af Tekniske skoler og Forstanderforsamlingen ved Handelsskoler.

I meget små bysamfund uden en større uddannelsesinstitution vil ledelsen for uddannelsesinstitutioner i nærliggende byer, som beboerne typisk frekventerer, kunne indstille bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen skal i rimelig tid inden valg til bestyrelsen skriftligt oplyse ledelserne af uddannelsesinstitutionerne om adgangen til at indstille bestyrelsesmedlemmer. Det kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen i henvendelsen til uddannelsesinstitutionernes ledelser gør rede for reglerne om sammensætningen, og indstillingen af bestyrelsen. Ligesom bestyrelsen bør gøre opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter organisationsbekendtgørelsens § 5 kan udpege medlemmer til bestyrelsen, såfremt uddannelsesinstitutionernes ledelser ikke indstiller det nødvendige antal.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme hvilke uddannelsesinstitutioner, der skal rettes henvendelse til med henblik på at opnå indstilling af bestyrelsesmedlemmer fra ledelsen. Kommunalbestyrelsen kan således bestemme, at der skal rettes henvendelse til de uddannelsesinstitutioners ledelser, der efter de lokale forhold må anses for relevante. Kommunalbestyrelsen kan også vælge, at der skal rettes henvendelse til samtlige uddannelsesinstitutioners ledelser i området.

Det kan i praksis i de tilfælde, hvor der er flere uddannelsesinstitutioner i området, være hensigtsmæssigt, at ledelserne kontakter hinanden med henblik på at opnå enighed om indstilling af det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.

Opstår der tvister mellem uddannelsesinstitutionernes ledelser om, hvem der er indstillingsberettigede, træffer kommunalbestyrelsen den endelige administrative afgørelse. Ligesom kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvem af de indstillede der skal udpeges som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Det kan fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen hvilke uddannelsesinstitutioners ledelser, der indstiller bestyrelsesmedlemmer. Vedtægterne vil normalt indeholde bestemmelse herom. Vedrørende kommunalbestyrelsens kompetence til at god kende vedtægterne henvises til pkt. 8.

De medlemmer, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser, kan ikke være unge uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov.

Samtidig med indstillingen af bestyrelsesmedlemmer indstilles suppleanter for disse.

Bestyrelsen giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de medlemmer og suppleanter, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser, således at kommunalbestyrelsen kan foretage udpegningen.

Udpegningen gælder for 2 år, genudpegning kan finde sted. Angående første periodes længde henvises til det ovenfor under pkt. 10 anførte.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, og stk. 5-7 i organisationsbekendtgørelsen samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten.

12. Indstiller beboerne eller uddannelsesinstitutionernes ledelser ikke det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer, kan kommunalbestyrelsen udpege de bestyrelsesmedlemmer, som kommunalbestyrelsen finder egnede. Højst en trediedel af medlemmerne kan udpeges blandt unge uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov.

Kommunalbestyrelsen bør i denne situation sigte mod en sammensætning af bestyrelsen, som ligger så tæt som muligt op ad forudsætningerne i § 75, stk. 2 i lov om boligbyggeri og i organisationsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, om tredelt, ligelig repræsentation af beboerne, uddannelsesinstitutionernes ledelse og kommunalbestyrelsen.

Der henvises til § 5 i organisationsbekendtgørelsen.

13. Inden en ungdomsboliginstitution er taget i brug, vil det selvsagt ikke være muligt for beboerne at indstille medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vil derfor i denne periode bestå af medlemmer udpeget direkte af kommunalbestyrelsen og efter indstilling fra uddannelsesinstitutionernes ledelser samt af repræsentanter for initiativtageren til institutionen.

Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen tager initiativ hertil, jf. organisationsbekendtgørelsens § 12, stk. 4. På dette møde indstiller beboerne bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse. Der henvises til pkt. 39 nedenfor.

Bestyrelsens opgaver og ansvar.

14. Bestyrelsen har det overordnede juridiske og økonomiske ansvar for institutionens dispositioner, og skal herunder sørge for, at institutionens virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i overensstemmelse med reglerne i boligbyggerilovens kap. 11, samt regler der er fastsat i medfør af boligbyggeriloven og institutionens vedtægter.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at driften foregår efter rationelle administrationsmetoder, således at beboernes interesser tilgodeses, samtidig med at institutionens anliggender varetages bedst muligt. Bestyrelsen træffer desuden bestemmelser om varetagelsen af den daglige administration.

Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at gældende regler, der sikrer beboerne medindflydelse på driften af institutionen, overholdes.

Bestyrelsen kan endvidere med 2/3 flertal træffe bestemmelse om ændringer af vedtægterne for institutionen. Beboerrådet og beboermødet har ingen indflydelse på indholdet af institutionens vedtægter, herunder ændringer af disse. Der henvises i øvrigt til pkt. 47-9 nedenfor.

Bestyrelsens overordnede ledelse skal herudover ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 12 i driftsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen foretage indberetning til Boligstyrelsen (nu Bygge- og Boligstyrelsen), hvis der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig betydning ved institutionens eller ejendommens drift, herunder huslejeaktioner og udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i udøvelsen af sit tilsyn til stadighed er i nøje kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen, således at muligheden for at afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen ikke forspildes ved en for sen indgriben fra bestyrelsens eller tilsynets side.

Bestyrelsen kan pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler, såfremt ungdomsboliginstitutionen har lidt tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed fra bestyrelsens side. Tilsvarende gælder for forretningsføreren. Kommunalbestyrelsen vil i givet fald kunne forlange, at institutionen rejser erstatningskrav overfor de pågældende.

I det omfang bestyrelsen, jf. pkt. 13, forestår byggeopgaver, er bestyrelsen ansvarlig for, at byggeriet søges gennemført efter rationelle byggemetoder og til den lavest mulige pris. Endvidere er det bestyrelsens ansvar, at byggeriet søges udformet tilfredsstillende i planmæssig og teknisk henseende og at der stilles de fornødne krav om kvalitetssikring samt udarbejdes driftsplaner for ejendommen.

Der henvises til bestemmelserne i organisationsbekendtgørelsens § 2, § 3, stk. 1, sidste punktum, og § 3, stk. 4, normalvedtægtens § 5 og § 9, samt driftsbekendtgørelsens § 12 og pkt. 24 i den dertil hørende vejledning (Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988).

15. Bestyrelsen er ansvarlig for, at udlejning og opsigelse af boligerne sker i overensstemmelse med reglerne herom.

Vedrørende opsigelse af lejerne henvises til § 77a i boligbyggeriloven samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger med dertil hørende vejledning af 4. juli 1991. Vedrørende udlejning af ungdomsboliger henvises til § 79 i boligbyggeriloven, § 15 i driftsbekendtgørelsen samt punkterne 29-31 i den dertil hørende vejledning.

Der henvises til § 2, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen og § 5 i normalvedtægten.

16. Bestyrelsen skal godkende institutionens budget og årsregnskab. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabsaflæggelse, budget og lejefastsættelse sker i overensstemmelse med regler i driftsbekendtgørelsen. Bestyrelsen skal således hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs senest den 30. april, indsende budgettet til kommunalbestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen skal endvidere inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs senest den 31. januar, indsende regnskabsmaterialet - årsregnskabet, årsberetningen, spørgeskemaet, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokollen - til kommunalbestyrelsens godkendelse. Der henvises til § 8, stk. 3 og § 9, stk. 5 i driftsbekendtgørelsen, som er ændret samtidig hermed, samt punkterne 19-20 i den dertil hørende vejledning.

I forbindelse med en ungdomsboliginstitutions ibrugtagelse indsender bestyrelsen, senest samtidig med at udlejningen påbegyndes, det driftsbudget, der skal danne grundlag for fastsættelse af lejen til kommunalbestyrelsens godkendelse. Det samme gælder, når den endelige leje skal fastlægges efter byggeregnskabets afslutning og byggeriets prioritering. Der henvises til § 10 i driftsbekendtgørelsen samt pkt. 14 i dertil hørende vejledning.

Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på budgettet og årsregnskabet henvises til punkterne 27, 28, 40 og 41 nedenfor.

Der henvises til organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og normalvedtægtens § 5. Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap. 2 i driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.

17. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om væsentlige forandringer, køb eller salg af institutionen. Forinden om- og tilbygningsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse, påbegyndes, skal kommunalbestyrelsens godkendelse af selve projektet dog indhentes. Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse skal tillige indhentes til følgende foranstaltninger:

  • 1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig.
  • 2) Nedlæggelse af ungdomsboliger med henblik på anden anvendelse.
  • 3) Sammenlægning af boliger.
  • 4) Større renoveringsarbejder, herunder moderniseringer, hvortil der søges støtte efter boligbyggerilovens kap. 11.

Ved lejeforhøjelser som følge af forbedringer m.v. indsender bestyrelsen et driftsbudget til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af lejeforhøjelsen.

Efter § 12, stk. 3 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen dog til sikring af institutionens forsvarlige drift træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendige. Kommunalbestyrelsen kan således pålægge bestyrelsen at foretage forandringer, samt foretage ændring af budgettet.

Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på foretagelse af væsentlige forandringer henvises til punkterne 29-30 og 42 nedenfor. Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutninger om køb eller salg af institutionen.

Beslutninger om væsentlige forandringer, køb eller salg af institutionen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) efter bemyndigelse. Bestemmelse herom skal tinglyses på ungdomsboliginstitutionens ejendom.

Vedrørende ungdomsboliginstitutionens opløsning ved likvidation henvises til pkt. 50 nedenfor.

Der henvises til § 3, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk. 1-2 i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til §§ 10-12 i driftsbekendtgørelsen samt punkterne 13-14 og 32-34 i den dertil hørende vejledning.

18. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om skelforandringer eller pantsætning af institutionens faste ejendom. Beslutningen skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen samt tillige af Hypotekbanken i henhold til § 19 i driftsbekendtgørelsen. Bestemmelse herom skal tinglyses på ungdomsboliginstitutionens ejendom.

Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutningen om foretagelse af skelforandringer eller pantsættelse af institutionens faste ejendom.

Der henvises til § 3, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk. 3 i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til § 11, stk. 2 og § 19 i driftsbekendtgørelsen samt punkterne 36-39 i den dertil hørende vejledning.

Administrative regler for bestyrelsens arbejde.

19. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.

Der kan afholdes rimelige udgifter i forbindelse med bestyrelsens arbejde. Disse udgifter indgår i driftsbudgettet for ungdomsboliginstitutionen og afholdes over lejen. De udgifter, der her sigtes på, er f.eks. udgifter til kontorhold og udgifter i forbindelse med konferencer o.lign. Udgifterne optages på konto 25 (beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet, jf. kontoplanen der er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til § 3, stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen.

20. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer. Beslutningen træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved simpelt flertal. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.

Ungdomsboliginstitutionen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand. Beslutning om ændringer af vedtægterne for institutionen kræver dog vedtagelse af mindst 2/3 af dem samlede bestyrelse. Vedrørende ændringer af vedtægter henvises i øvrigt til punkterne 47-49 nedenfor.

Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Indkaldelse sker skriftligt med 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Der tages referat af bestyrelsesmøderne, som underskrives af formanden. Bestyrelsen kan i en forretningsorden fastsætte nærmere regler for udførelse af bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. Udgifterne hertil optages på konto 10 (administration) og konto 11 (revision) i driftsbudgettet og årsregnskabet, jf. kontoplanen, der er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til normalvedtægtens § 4, stk. 2, § 7 og § 8.

Afsnit 4

Beboerrådet.

Valg af beboerråd.

21. Beboerne i en ungdomsboliginstitution har ret til medindflydelse på institutionens drift efter de regler, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsen, såfremt de på et beboermøde træffer beslutning herom og vælger et beboerråd til at øve medindflydelsen.

Der kan ikke i ungdomsboliginstitutionens vedtægter, fundats eller lignende gyldigt fastsættes regler, der begrænser den medindflydelse, som beboerne har efter organisationsbekendtgørelsen.

Afholdelse af beboermøder, beboerrådsmøder, urafstemninger mv. hviler i vidt omfang på de almindelige foreningsretlige principper. Det vil derfor ofte bl.a. af bevismæssige grunde være en domstolsafgørelse, om disse principper er overholdt i forbindelse med et mødes indkaldelse og afvikling eller i forbindelse med udformning og afholdelse af en afstemning, herunder urafstemning.

Der er intet til hinder for, at beboerne opretter en kollegianerforening eller lignende og vælger medlemmer hertil. En sådan forening har dog ingen beføjelser i henhold til boligbyggeriloven og organisationsbekendtgørelsen. Beboerne i ungdomsboliginstitutionen er ikke pligtig til at være medlem at en sådan forening. Der kan heller ikke over institutionens driftsbudget og årsregnskab afholdes udgifter til en sådan forenings virksomhed. Foreningens udgifter må afholdes af dens medlemmer. Forestås driften af fællesindretninger og lignende af en kollegianerforening, der afholder udgiften af medlemskontingentet, er ikke-medlemmer dog pligtig at refundere foreningen et af bestyrelsen fastsat beløb, svarende til den del af kontingentet, som medgår hertil. Bidrag til foreningen er efter lejeloven ikke pligtig ydelse i lejeforholdet og kan derfor ikke opkræves som en del af lejen.

I modsætning til tidligere, kan en kollegianerforeningsbestyrelse ikke på visse betingelser udgøre bestyrelsen i kollegianerrådet (nu beboerrådet).

Der henvises til § 6 i organisationsbekendtgørelsen.

22. På det ordinære beboermøde, der afholdes hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning dvs senest den 31. december, vælger beboerne ved simpelt flertal mindst 3 medlemmer til beboerrådet, hvoraf den ene vælges som formand. Desuden vælges suppleanter for samtlige beboerrådsmedlemmer.

Beboerrådet skal bestå af et ulige antal medlemmer. Det er beboermødet, der træffer beslutning om, hvor mange medlemmer - ud over 3 - beboerrådet skal have.

Valgbar til beboerrådet er beboere i ungdomsboliginstitutionen. Valgperioden for beboerrådsmedlemmer og suppleanter er 2 år. Genvalg kan finde sted. Hver beboer har 1 stemme. Som beboer anses de, der er ifølge lejekontrakten er lejere i ungdomsboliginstitutionen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

For så vidt angår habilitetskravene til medlemmer af beboerrådet henvises til det ovenfor under pkt. 8 anførte.

Der henvises til § 7, § 11, stk. 2 og stk. 4 og § 12, stk. 1, i organisationsbekendtgørelsen, samt til pkt. 38 nedenfor.

23. Er der ikke valgt medlemmer til beboerrådet, eller har rådet nedlagt sit hverv uden at være afløst af et nyt råd, varetages dets funktioner af bestyrelsen for institutionen.

Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen tager initiativet hertil. På dette møde vælger beboerne medlemmer til beboerrådet og suppleanter for disse.

Der henvises til § 12, stk. 4 og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

24. Er mødeprocenten på et beboermøde meget ringe, kan institutionens bestyrelse efter forhandling med beboerrådet indkalde til et beboermøde med forslag om ophævelse af beboerrådet som eneste punkt på dagsordenen. Forslag om ophævelse af beboerrådet kan kun behandles på et ekstraordinært beboermøde. Nedlægges beboerrådet, varetages dets funktioner af bestyrelsen som nævnt ovenfor under pkt. 23.

Der henvises til pkt. 45 nedenfor og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

25. Uanset at der ikke er fastsat regler herom, er det Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at et beboerråd har pligt til at træde tilbage, såfremt dette vedtages på et ordinært eller ekstraordinært beboermøde, uanset at det siddende råds valgperiode ikke er udløbet.

Der kan kun vælges nyt beboerråd på samme møde, hvis dette fremgår af den forud udsendte dagsorden. I modsat fald må et nyt beboerråd vælges på et - eventuelt på bestyrelsens foranledning - indkaldt ekstraordinært beboermøde.

Beboerrådets opgaver og ansvar.

26. Uanset beboerrådets og beboermødets adgang til at træffe beslutninger vedrørende ungdomsboliginstitutionens drift har bestyrelsen det juridiske og økonomiske ansvar for institutionens dispositioner. Dette indebærer, at bestyrelsen skal skride ind, hvis beboerrådets eller beboermødets beslutning er i strid med gældende regler, hvad enten disse regler er fastsat i boligbyggeriloven, i bekendtgørelser eller cirkulærer udstedt i medfør heraf, i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, i anden lovgivning eller i de lejekontrakter, institutionen har indgået med den enkelte beboer.

Bestyrelsen kan således f.eks. forlange en rimelig standard for så vidt angår vedligeholdelse af institutionen. I praksis vil det kunne lette administrationen og samarbejdet mellem bestyrelsen og beboerrådet, hvis der aftales nogle generelle retningslinier for, hvilke typer af vedligeholdelse- og reparationsarbejder bestyrelsen eller administrator uden videre kan lade udføre. Det er altid bestyrelsen, der træffer aftaler udadtil på institutionens vegne.

Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboermødet eller beboerrådet om kompetencespørgsmål eller lignende, vil det ofte være problemer af almindelig foreningsretlig karakter, hvis afgørelse vil henhører under domstolene. Det samme gælder normalt for konkrete tvistigheder mellem institutionen og de enkelte beboere, f.eks. om kontraktsforståelse, varmeregnskaber, vedligeholdelsesopgaver og flytteafregninger. Parterne rådes derfor som udgangspunkt til at forhandle sig til rette ved hjælp af de muligheder, beboerdemokratiet giver.

27. Beboerrådet skal have forelagt det af bestyrelsen udarbejdede driftsbudget, forinden det godkendes endeligt af bestyrelsen, der, jf. ovenfor under pkt. 16, videresender det til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Beboerrådet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men alene have det forelagt til drøftelse. Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet om driftsbudgettet, er det i 1. omgang bestyrelsen, der træffer afgørelse med undtagelse af de nedenfor under punkterne 28-30 nævnte forhold. Uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet om driftsbudgettet, kan dog indbringes af bestyrelsen for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse, jf. organisationsbekendtgørelsens § 9, stk. 7.

Beboerrådet skal forlægge institutionens budget for det kommende driftsår på et beboermøde senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs senest den 31. marts. Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men alene have det forelagt til drøftelse.

Det er derfor en forudsætning, at bestyrelsens oplæg til driftsbudget for det kommende driftsår udsendes til beboerrådet i rimelig tid inden den 31. marts, således at rådet får mulighed for at sætte sig ind i budgettet inden afholdelse af beboermødet. Der bør endvidere henses til, at der skal indkaldes til beboermøde med mindst 8 dages varsel, og at driftsbudgettet skal udsendes til samtlige beboere forud for beboermødet. Der henvises i øvrigt til det nedenfor under punkterne 28-30 anførte vedrørende proceduren for tilvejebringelse af driftsbudgettet.

Der henvises til § 9, § 11, stk. 1 og § 12, stk. 2 og stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til pkt. 16 ovenfor. Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap. 2 i driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.

28. Beboerrådet har inden for rammerne af det driftsbudget, som bestyrelsen fremsender til kommunalbestyrelsens godkendelse, adgang til at bestemme, i hvilken rækkefølge bestyrelsen skal lade vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser i institutionen udføre. Det er således beboerrådet - og ikke bestyrelsen -, der bestemmer, i hvilken rækkefølge, der skal indgås aftaler med håndværkere om de forskellige arbejders udførelse. Bestyrelsen kan ikke, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, lade sådanne arbejder gennemføre uden beboerrådets samtykke. Ligesom bestyrelsen heller ikke uden pålæg herom fra kommunalbestyrelsen kan lade arbejderne gennemføre i en anden rækkefølge, end beboerrådet har godkendt. Bestyrelsen kan dog lade nødvendige vedligeholdelsesarbejder udføre på ejendommen, hvis arbejderne er af en sådan art, at de ikke uden væsentlig ulempe kan afvente beboerrådets beslutning. Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og beboerrådet om driftsbudgettet for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt angår arbejdernes udførelse. Det af bestyrelsen udarbejdede driftsbudget danner dog - med forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse - grundlag for varsling af lejeforhøjelse.

For at give beboerrådet mulighed for at øve indflydelse på rækkefølgen af de vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser, hvortil der afsættes midler i driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære beboermøde, der afholdes senest den 31. december. Beboermødet skal som ovenfor nævnt ikke godkende driftsbudgettet og dermed rækkefølgen af de arbejder, der skal udføres, men alene have det forelagt til drøftelse. På grundlag af beboerrådets - og ikke beboermødets - bestemmelse om rækkefølgen for arbejdernes udførelse udarbejder bestyrelsen et driftsbudget, der forelægges beboermødet til drøftelse senest den 31. marts. Ved denne procedure opnås, at bestyrelsen på grundlag af tilkendelser på beboermødet får rimelig tid til på et realistisk grundlag at udarbejde et driftsbudget for det kommende år.

Der henvises til § 9, stk. 1, stk. 2, stk. 5-7 og § 12, stk. 1-2 i organisationsbekendtgørelsen samt punkterne 26-27 ovenfor. Vedrørende vedligeholdelse, fornyelser samt henlæggelser hertil henvises til konto 14-18 i den af Boligstyrelsen (nu Bygge- og Boligstyrelsen) den 16. marts 1988 udarbejdede fastsættelse af kontienes indhold, der er optrykt som bilag 2 til driftsbekendtgørelsen.

29. Beboerrådet kan træffe beslutning om driften og anvendelsen af fælleslokaler i institutionen samt om etablering af fritidsaktiviteter, f.eks. udgivelse af beboerblad og afholdelse af kulturelle arrangementer.

Bestyrelsen har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til at lade sådanne foranstaltninger udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den heraf følgende nødvendige lejeforhøjelse.

Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne foranstaltninger ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom.

Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om foranstaltningernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt angår forstaltningernes udførelse.

Der henvises til pkt. 42 nedenfor. Der henvises endvidere til § 9, stk. 3, 2. punktum og stk. 4, 1. og 2. punktum samt § 12, stk. nr. 1-2 i organisationsbekendtgørelsen.

30. Beboerrådet kan beslutte, at der skal udføres rimelige moderniseringsarbejder, (ombygninger, energibesparende foranstaltninger og tekniske installationer) kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler mv.), ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader. Bestyrelsen har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til at lade sådanne arbejder udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den heraf følgende nødvendige lejeforhøjelse.

Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne arbejder ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom.

Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om arbejdernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt angår arbejdernes udførelse.

Beboerrådets beslutning om gennemførelse af de ovenfor nævnte arbejder skal godkendes på et beboermøde, jf. nedenfor under pkt. 42, inden bestyrelsen principielt søger kommunalbestyrelsens godkendelse til forslagets gennemførelse, jf. ovenfor under pkt. 17. Er de samlede udgifter til moderniseringsarbejder mv. efter afholdt licitation steget med mere end 15 pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden arbejderne påbegyndes. Baggrunden herfor er, at den lejeforhøjelse, som udgifterne til arbejderne udførelse resulterer i, først med rimelig sikkerhed kan anslås efter afholdelse af licitation. Opgives det, efter at licitationsresultatet foreligger, at gennemføre arbejderne, indgår de indtil da afholdte udgifter i institutionens driftsbudget, dvs. at udgifterne holdes over lejen.

Med henblik på at få indarbejdet udgifterne til de her nævnte arbejder i driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære beboermøde, der afholdes senest den 31. december. Der er dog intet til hinder for, at forholdene kan behandles på et ekstraordinært beboermøde.

For så vidt angår disse arbejders gennemførelse forelægges de for beboermødet til godkendelse. Der henvises til pkt. 42 nedenfor.

Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om arbejdernes principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct. af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til urafstemning jf. nedenfor under pkt. 46.

De ovenfor nævnte regler om inddragelse af beboerne gælder også i de tilfælde, hvor der søges støtte til arbejdernes udførelse efter § 73 b i lov om boligbyggeri. De her nævnte regler erstatter derfor det om beboernes inddragelse anførte i pkt. 11 i Boligstyrelsens cirkulære af 14. september 1987 om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder mv. i statsstøttede ungdomsboliger.

Der henvises til § 9, stk. 3-5 og stk. 7 samt § 12, stk. 1-2 i organisationsbekendtgørelsen.

31. Beboerrådet skal overvåge ejendommens vedligeholdelsestilstand og påse, at der er god orden i institutionen. Eventuelle reaktioner kan kun foretages af bestyrelsen. Det ligger således uden for beboerrådets beføjelser at påtale vedligeholdelsestilstanden overfor ejendomsfunktionærer eller overtrædelser af husordenen eller andre forhold direkte over for den enkelte beboer. Der henvises til pkt. 26 ovenfor.

Der henvises til § 8, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen.

32. Beboerrådet kan vedtage ændringer af husordenen. Vedtagne ændringer er gyldige, hvis der er flertal for dem på beboermødet, jf. nedenfor under pkt. 43. Beboerrådets beslutninger om ændring af husordenen skal således forelægges et beboermøde til godkendelse.

Bestyrelsen har ikke indflydelse på beslutninger om ændringer af husordenen. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at beboerrådet drøfter de ønskede ændringer med bestyrelsen, inden ændringsforslagene optages på dagsordenen for et beboermøde.

Der kan ikke i en husorden fastsættes regler, der giver beboerne en retsstilling, der strider mod ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen, boligbyggerilovgivningen eller de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser m.v. Det er bestyrelsens ansvar, at husordenen ikke er i strid med disse regler.

Regler, der kan optages i en husorden, er normalt ordensforskrifter for beboerne til sikring af rimelige muligheder for benyttelse af ungdomsboliginstitutionen, således at dette sker uden gene for de øvrige beboere.

Som eksempel på forhold, der kan reguleres i husordenen, kan nævnes tilladelse til husdyrhold. Ændres en husordensbestemmelse om tilladelse til husdyrhold til forbud mod husdyrhold, kan bestående rettigheder om husdyrhold ikke bortfalde før efter dyrets død. Blinde og svagtseende har dog altid lov til at holde førerhund, uanset at der efter husordenen er forbud mod husdyrhold.

Der henvises til § 8, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen.

33. Beboerrådet skal - så vidt muligt forudgående - orienteres om ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

Det er således bestyrelsen, der foretager afskedigelser og ansættelser. Der bør dog i rimeligt omfang tages hensyn til beboerrådets og hermed beboernes ønsker.

Der henvises til § 8, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen.

34. I ungdomsboliginstitutioner, der har fået tilsagn om statsstøtte efter den 30. juni 1986 og er omfattet af Byggeskadefonden, skal bestyrelsen indkalde beboerrådet til et møde med den bygningssagkyndige om tilrettelæggelse af det eftersyn, der i henhold til § 62 c, stk. 1 i lov om boligbyggeri, skal foretages inden 5 år efter byggeriets aflevering. Beboerrådet har desuden ret til at være tilstede ved eftersynet. Det påhviler derfor bestyrelsen at orientere beboerrådet om tid og sted for 5-års eftersynet. For at 5-års eftersynet kan gennemføres så effektivt som muligt, kan det være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen forud for eftersynet udsender en liste til samtlige beboere, således at beboerne skriftligt kan gøre opmærksom på eventuelle skader. Beboerrådet bør endvidere orienteres om den rapport, der afgives på baggrund af eftersynet. Beboerrådet må dog selv rette henvendelse til bestyrelsen for at få et eksemplar af eftersynsrapporten. Vedrørende 5-års eftersynet henvises i øvrigt til § 5 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn og den dertil hørende vejledning udsendt af Bygge- og Boligstyrelsen i september 1990.

Der henvises til § 8, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen.

35. Beboerrådet kan træffe beslutning om, hvorvidt fordelingen af udgifter til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler/elektricitetsmåler, eller fordelingen skal ske efter bruttoetageareal eller rumfang. Beboerrådet kan endvidere træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller kollektive vandmålere. I beboerrådets og beboermødets overvejelser bør bl.a. indgå, om der umiddelbart forud har været foretaget omlægninger, samt den lejeforhøjelse omlægningen vil medføre.

For at opnå gyldighed skal beboerrådets beslutning godkendes på et beboermøde. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal den endelige godkendelse af beslutningen dog ske ved urafstemning blandt institutionens beboere. Der henvises til pkt. 44 nedenfor.

Selvom beboerrådet med beboermødets tilslutning beslutter, at der ikke skal ske aflæsning af forbruget af varme, el eller vand ved særskilte målere for hver bolig, vil en effektuering af beslutningen kræve, at der kan indgås en aftale herom med det lokale forsyningsselskab.

Lejeloven indeholder en særregel for så vidt angår de her omhandlede ungdomsboliger, således at udgiften til varme og varmt vand kan indeholdes i lejen. Dette hænger sammen med, at der især i de ældre ungdomsboliginstitutioner er kollektiv forsyning af varme, el og varmt vand uden særskilte målere for hver bolig.

Der henvises til § 8, stk. 5 og § 11, stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen.

Administrative regler for beboerrådets arbejde.

36. Hvervet som medlem af beboerrådet er ulønnet. Beboerrådet har dog krav på, at bestyrelsen yder den nødvendige bistand i forbindelse med udførelsen af beboerrådsarbej~ det.Ungdomsboliginstitutionen afholder rimelige udgifter til beboerrådets arbejde. Udgifterne optages på konto 25 (beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet, jf. kontoplanen der er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.

Beboerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelse af sit hverv. Der kan ikke i forretningsordenen fastsættes regler, der er i strid med boligbyggeriloven eller organisationsbekendtgørelsen, herunder bestemmelser, der giver beboerrådet udvidede beføjelser. Da formanden for beboerrådet vælges særskilt, vil der f.eks. ikke i en forretningsorden kunne fastsættes bestemmelse om kollektiv ledelse.

Forslag, der skal drøftes på et beboerrådsmøde, bør forud for mødet udsendes til samtlige mødeberettigede deltagere.

Der henvises til § 7, stk. 4-5 og § 12, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 5

Beboermødet.

Afholdelse af beboermøde.

37. Hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. senest den 31. december, afholdes der ordinært beboermøde i ungdomsboliginstitutionen.

Beboermøde, hvor institutionens driftbudget forelægges, afholdes hvert år senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs. senest den 31. marts.

Ekstraordinært beboermøde afholdes, når beboerrådet indkalder hertil, når mindst 1/4 af beboerne ønsker et angivet emne behandlet, når bestyrelsen anmoder herom, eller når der på et tidligere beboermøde er truffet beslutning herom.

I en ny ungdomsboliginstitution skal det første beboermøde afholdes inden 6 måneder efter indflytningen.

Det påhviler normalt beboerrådet at indkalde beboermøder. Indkaldelse skal ske skriftligt til samtlige beboere med mindst 8 dages varsel. Bliver et beboermøde ikke indkaldt rettidigt, påhviler det bestyrelsen at indkalde det første møde.

Er der ikke oprettet et beboerråd, påhviler det bestyrelsen at indkalde til beboermøder vedrørende årsregnskabet, driftbudgettet, ændringer af husordenen, fordeling af udgifter til varme, el og vand samt moderniseringsarbejder mv. samt valg af beboerråd.

Indkaldelsen til beboermødet skal ledsages af en angivelse af det eller de emner, som skal drøftes på mødet.

På beboermøder, hvor årsregnskabet er på dagsordenen, udsendes hovedtal for årets drift og status til samtlige beboere forud for møderne. På de beboermøder, hvor driftbudgettet er på dagsordenen, udsendes driftsbudgettets hovedtal til samtlige beboere forud for møderne. Beboerne skal desuden have adgang til at få udleveret det fuldstændige årsregnskab og driftsbudget ved henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.

Forslag, der skal behandles på beboermødet f.eks. ændringer af husordenen, skal udsendes til beboerne senest 3 dage før mødet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære beboermøde, skal være beboerrådet i hænde senest 5 dage før mødet.

Samtidig med indkaldelse af beboerne indkaldes bestyrelsen på samme måde.

Der henvises til § 11, stk. 1 og stk. 3, § 12 og § 13, 3. - 4. punktum i organisationsbekendtgørelsen.

38. Adgangen til beboermødet og stemmeret på det har beboerne i ungdomsboliginstitutionen. Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er lejer i ungdomsboliginstitutionen. Hver beboer har 1 stemme. Dette indebærer, at 2-rums boliger, der bebos af 2 lejere, vil have 2 stemmer, mens 1-rums boliger, der bebos af 1 lejer, vil have en stemme.

Adgang til beboermødet har endvidere medlemmer af bestyrelsen, men uden stemmeret, med mindre vedkommende er beboer i institutionen.

Enhver, der efter ovenstående har adgang til beboermødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet og har ret til at tage ordet.

Beboermødet træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte. Der stilles ikke - i modsætning til tidligere - krav om, at en vis del af beboerne skal være tilstede på mødet, for at det er beslutningsdygtig. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Der henvises til § 11, stk. 2-4 i organisationsbekendtgørelsen.

Beboermødets opgaver og ansvar.

39. Beboermødet indstiller 1/3 af medlemmerne til bestyrelsen og suppleanter for disse. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foretages af kommunalbestyrelsen. Disse medlemmer af bestyrelsen skal tillige være beboerrådsmedlemmer. Indstillingen sker normalt på det ordinære beboermøde eller det beboermøde, der i en ny institution afholdes i henhold til § 12, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen. Der er intet til hinder for, at indstillingen af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse kan finde sted på et ekstraordinært beboermøde i henhold til § 12, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen. Der henvises til pkt. 10 og pkt. 13 ovenfor.

Beboermødet vælger desuden beboerrådsmedlemmerne. Valget sker normalt på det ordinære beboermøde, men kan i øvrigt finde sted på samme måde som ovenfor angivet vedrørende medlemmer til bestyrelsen. Der henvises til pkt. 22 og 23 ovenfor.

Der henvises til § 4, stk. 1 og § 12, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen.

40. Beboermødet skal godkende institutionens årsregnskab, inden det godkendes af bestyrelsen, der fremsender det til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor.

Årsregnskabet, forelægges af beboerrådet - eller hvis et sådant ikke er valgt - af bestyrelsen på det ordinære beboermøde, dvs. senest den 31. december, til godkendelse.

Senest 3 dage før beboermødet udsendes årsregnskabets hovedtal for årets drift og status til samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til at få udleveret det fuldstændige årsregnskab ved henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.

Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet eller beboermødet om årsregnskabet, indbringer bestyrelsen spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Der henvises til § 9, stk 6-7, § 11, stk. 3, 3. punktum, § 12, stk. 1 og stk. 5 samt § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

41. Beboermødet skal have institutionens driftsbudget for det kommende driftsår forelagt til drøftelse, inden det godkendes af bestyrelsen, der fremsender det til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor. Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet.

Driftsbudgettet forelægges af beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt - af bestyrelsen på et beboermøde, der afholdes senest 4 måneder før regnskabsårets slutning, dvs. senest den 31. marts. Der henvises til pkt. 27 ovenfor.

Senest 3 dage før beboermødet udsendes driftsbudgettets hovedtal til samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til at få udleveret det fuldstændige driftsbudget ved henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.

Der henvises til § 11, stk 3, 3. punktum, § 12, stk. 2 og stk. 5 samt § 13 i organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til punkterne 27-30 ovenfor.

42. Beboermødet skal godkende iværksættelse af rimelige moderniseringsarbejder mv., der omhandlet i § 9, stk. 3, 1. punktum i organisationsbekendtgørelsen, som beboerrådet eller - hvor et sådan ikke er valgt - bestyrelsen har truffet beslutning om.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt - bestyrelsen at forelægge forslaget om arbejdernes iværksættelse på et beboermøde til godkendelse, inden bestyrelsen principielt søger kommunalbestyrelsen om arbejdernes gennemførelse. Forslaget skal udsendes skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage for mødet. Er de samlede udgifter til moderniseringsarbejder m.v. efter afholdt licitation steget med mere end 15 pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden arbejderne påbegyndes.

Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om arbejderne principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct. af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til urafstemning, jf. nedenfor under pkt. 46.

Beboermødet skal endvidere godkende de lejeforhøjelser, som er nødvendige til gennemførelse af beboerrådets beslutninger efter § 9, stk. 3, 2. punktum i organisationsbekendtgørelsen vedrørende drift og indretning af fælleslokaler, etablering af fritidslokaler mv. Godkender beboermødet lejeforhøjelserne, skal bestyrelsen søge foranstaltningerne gennemført.

Vedrørende beboermødets adgang til i øvrigt at beslutte, at et emne, der er til behandling på beboermødet, skal afgøres ved urafstemning, henvises til afsnit 6 nedenfor.

Der henvises til punkterne 17 og 29-30 ovenfor. Der henvises endvidere til § 9, stk. 3-5, § 10, § 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

43. Beboermødet skal godkende ændringer af husordenen, som er vedtaget af beboerrådet, for at ændringerne er gyldige. Beboermødet har således vetoret for gennemførelse af ændringer i husordenen.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt - bestyrelsen at forelægge forslag om ændringer i husordenen på et beboermøde til godkendelse. Forslaget skal udsendes skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage før mødet.

Der henvises til pkt. 32 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 2, § 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

44. Beboermødet skal godkende beboerrådets eller - hvis et sådant ikke er valgt - bestyrelsens beslutning om, hvorvidt fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler/elmåler eller om fordelingen skal ske efter bruttoetageareal eller rumfang. Beboermødet skal endvidere godkende, om udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller kollektive vandmålere. Beboermødet har således vetoret vedrørende beslutninger af denne art. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal den endelige godkendelse af beslutningen dog ske ved urafstemning blandt institutionens beboere.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt - bestyrelsen at forelægge forslag vedrørende fordelingen af udgifterne til varme, el eller vand på et beboermøde til godkendelse. Forslaget skal udsende skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage før mødet.

Beboermødets beslutning har gyldighed for alle beboere i institutionen uanset eventuelle modstående bestemmelser i lejekontrakten.

Der henvises til pkt. 35 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 5, § 11, stk. 3, 3. punktum, § 11, stk. 5 og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

45. Det er overladt til beboermødet at beslutte, at beboerrådet skal ophæves, såfremt mødeprocenten på det årlige ordinære beboermøde er meget ringe.

Mødet, der er et ekstraordinært beboermøde, indkaldes af bestyrelsen efter forhandling med beboerrådet.

Forslaget om ophævelse af beboerrådet skal udsendes skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage før mødet.

Der henvises til pkt. 24 ovenfor. Der henvises endvidere til § 11, stk. 3 og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 6

Urafstemning.

46. Beboerrådet kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under rådet skal træffes ved urafstemning.

Beboermødet kan ligeledes beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på beboermødet, skal træffes ved urafstemning.

Ved urafstemning, som er skriftlig og hemmelig, har hver beboer 1 stemme. Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er lejer i ungdomsboliginstitutionen.

Urafstemningens resultat træffes på grundlag af almindelig simpel stemmeflerhed blandt de deltagende i urafstemningen. Dette indebærer, at det afgørende for vedtagelse er, at et flertal af de afgivne stemmer går ind for forslaget. Hvis der er flere stemmer imod, er forslaget forkastet, og hvis stemmerne står lige er forslaget bortfaldet.

Der er ikke fastsat nogen frist for afholdelse af urafstemning. I praksis er den forholdsvis kort, men dog sådan at der gives rimelig mulighed for, at beboerne kan nå at stemme. En frist på mindst 8 dage og højst 14 vil normalt være passende.

Der er ikke fastsat regler for selve afviklingen af urafstemningen. For at sikre at afstemningen er hemmelig udsendes i praksis stemmesedel til alle beboere. For at undgå misbrug kan ungdomsboliginstitutionens revisor forestå afstemningen. Desuden kan der nedsættes et stemmeudvalg, der skal forestå optællingen. Revisor og forretningsfører kan være medlem af stemmeudvalget.

Efter en urafstemning kan det samme forslag først sendes til urafstemning igen, når der har været afholdt ordinært beboermøde.

For at der ikke senere skal opstå tvivl om afstemningen og afstemningsresultatet, bør beboerrådet og beboermødet altid i forbindelse med, at et spørgsmål lægges ud til urafstemning, træffe beslutning om urafstemningens udformning, herunder hvilke oplysninger og hvilket materiale, der skal sendes ud til de stemmeberettigede. Problemstillingen bør gøres så klar og tydelig, at deltagerne kan nøjes med at sætte kryds ved ja eller nej.

Der henvises til § 8, stk. 5, § 9, stk. 4, § 10 og § 11, stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 7

Vedtægter.

47. Efter § 13 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen godkende institutionernes vedtægter i det omfang, vedtægterne er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede normalvedtægt og kun indebærer udfyldning af disse. På samme måde kan kommunalbestyrelsen godkende ændringer i institutionens vedtægter.

Ud fra forenklings- og rationaliseringshensyn kan det ikke påregnes, at Bygge- og Boligstyrelsen vil godkende et andet indhold af vedtægterne, end det kommunalbestyrelsen efter § 13 i driftsbekendtgørelsen er beføjet til at godkende. Der skal foreligge helt ekstraordinære, lokalt betingede forhold, såfremt Bygge- og Boligstyrelsen undtagelsesvis vil kunne godkende vedtægter af et andet indhold, end det som § 13 i driftsbekendtgørelsen rummer mulighed for. Det vil herudover være en betingelse, at kommunalbestyrelsens anbefaling foreligger.

48. Som omtalt under pkt. 1 har Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en ny normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte.

I normalvedtægten henvises der til de materielle regler om kommunalt tilsyn, udlejning, beboerindflydelse, kapitalforhold, budgetter og regnskaber, køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt reglerne om iværksættelse af forbedringsarbejder, om- og tilbygningsarbejder, herunder moderniseringer, der til enhver tid er fastsat i love eller bekendtgørelser. Herved sikres, at der er overensstemmelse mellem normalvedtægten og de til enhver tid gældende regler for selvejende ungdomsboliginstitutioner. Ligesom det undgås, at normalvedtægten og vedtægten for de enkelte ungdomsboliginstitutioner skal ændres som følge af ændringer i love og bekendtgørelser.

49. Som nævnt ovenfor under pkt. 1 påhviler det efter § 15, stk. 2, i organisationsbekendtgørelsen kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse med normalvedtægten senest den 31. december 1991.

Kommunalbestyrelsen må derfor rette henvendelse til bestyrelsen for samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioner med henblik på at få fremsendt nye vedtægter så betids, at kommunalbestyrelsen kan godkende disse senest den 31. december 1991.

Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen ud fra lokale forhold vælger at kræve vedtægterne ændret inden den 31. december 1991.

For ungdomsboliginstitutioner, der etableres i perioden fra organisationsbekendtgørelsen ikrafttræden og indtil 31. december 1991, vil det være hensigtsmæssigt at anvende de nye vedtægter.

Det følger af § 13, stk. 2 i driftsbekendtgørelsen, at ændringer af vedtægterne sker ved kommunalbestyrelsens beslutning herom.

Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke modtage eksemplarer af de ændrede vedtægter.

Det bemærkes, at reglerne i organisationsbekendtgørelsen gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende. De i organisationsbekendtgørelsen fastsatte regler har således virkning for de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder, der afholdes den 1. januar 1992 og senere.

Afsnit 8

Likvidation.

50. Bestyrelsen kan træffe beslutning om likvidation, hvis ungdomsboliginstitutionen ikke længere opfylder sit formål, eller hvis den drives med fortsat væsentligt underskud. Det er ikke tilstrækkeligt, at der har været et underskud et enkelt år.

Likvidationen skal godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

I situationer, hvor en likvidation af institutionen kan komme på tale, vil der typisk forinden have foreligget sådanne forhold, at kommunalbestyrelsen ved udøvelse af sit tilsyn har været pligtig til at foretage indberetning efter § 12 i driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til § 14 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 9.

Overgangsregler.

51. Efter § 16 i organisationsbekendtgørelsen træder bekendtgørelsen i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning ved de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder der afholdes den 1. december 1991 og senere.

Disse overgangsregler skal ses i sammenhæng med det seneste tidspunkt for afholdelse af ordinært beboermøde, den 31. december.

Ved at lade organisationsbekendtgørelsen få virkning for de beboermøder og beboerrådsmøder, der afholdes den 1. december 1991 og senere, vil organisationsbekendtgørelsen få virkning for det ordinære beboerrådsmøde, der afholdes senest den 31. december 1991.

På det ordinære beboermøde, der afholdes i december måned 1991, vælges beboerrådsmedlemmer og medlemmer og suppleanter for disse.

Indtil der har været afholdt ordinært beboermøde i december 1991 med valg af beboerrådsmedlemmer, fortsætter de valgte kollegierådsmedlemmer. Afholdes der ikke ordinært beboermøde i december 1991, eller vælges der ikke beboerrådsmedlemmer på dette møde, er institutionen uden beboerrådsmedlemmer eller kollegianerrådsmedlemmer. Denne situation er omhandlet ovenfor under pkt. 23.

For bestyrelsesmøder, der afholdes den 1. januar 1992 og senere, gælder organisationsbekendtgørelsen. Dette indebærer, at der senest den 1. januar 1992 skal være udpeget en ny bestyrelse efter organisationsbekendtgørelsens regler. De valgte bestyrelsesmedlemmer fortsætter indtil da, dog således at de på beboermødet i december 1991 indstillede bestyrelsesmedlemmer erstatter de hidtil bestyrelsesmedlemmer, så snart de er udpeget af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende de af beboerne indstillede medlemmer til bestyrelsen og suppleanter henvises til det ovenfor under pkt. 10 og pkt. 39 anførte. Indstiller beboerne ikke på det ordinære beboermøde i december 1991 medlemmer til bestyrelsen, udpeger kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12 ovenfor.

For så vidt angår de af kommunalbestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, udpeger kommunalbestyrelsen disse senest den 1. januar 1992. Det samme gælder for de af uddannelsesinstitutionens ledelse indstillede bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Indstiller uddannelsesinstitutionernes ledelser ikke medlemmer til bestyrelsen senest den 1. januar 1992, udpeger kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12 ovenfor.

Inden 31. december 1991 skal der af hensyn til beboermødets indstilling af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter være truffet beslutning om, hvor mange medlemmer bestyrelsen skal bestå af, jf. ovenfor under pkt. 8.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at valg af ny bestyrelse først skal finde sted ved udløbet af den nuværende valgperiode.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 27. september 1991

H. E. Rasmussen

/ Vibeke Køie

(*1) Bilag 1

Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri nr. 643 af 10. september 1991, kapital 11, er udeladt her, da den forefindes i Lovtidende A og Retsinformation.

Bilag

Indholdsfortegnelse

  

  Indledning  

 1-3  

  Afsnit 1. Reglernes anvendelsesområde  

 4          Ungdomsboliger organiseret som selvejende institution  

 5          Ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab  

  Afsnit 2. Organisationens opbygning  

 6.         Oversigt over organisationen  

  Afsnit 3. Institutionens bestyrelse  

 7-8.       Medlemmer af bestyrelsen  

 9.         Medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen  

 10.        Medlemmer udpeget af beboerne  

 11.        Medlemmer udpeget af uddannelsesinstitutionernes ledelse  

 12.        Beboerne og uddannelsesinstitutionernes ledelse udpeger  

            ikke medlemmer til bestyrelsen  

 13.        Bestyrelsen i en ungdomsboliginstitution inden den tages  

            i brug  

 14.        Bestyrelsens overordnede ansvar  

 15.        Bestyrelsens ansvar for udlejning og opsigelse  

 16.        Bestyrelsens godkendelse af budget og årsregnskab  

 17.        Bestyrelsens beslutninger om væsentlige forandringer,  

            køb eller salg  

 18.        Bestyrelsens beslutninger om skelforandringer eller  

            pantsætning  

 19-20.     Administrative regler vedrørende bestyrelsesarbejdet  

  Afsnit 4. Beboerrådet  

 21.        Beboernes ret til medindflydelse  

 22.        Valg til beboerrådsmedlemmer  

 23.        Valg af beboerrådsmedlemmer i ny institution mv.  

 24.        Nedlæggelse af beboerrådet  

 25.        Beboerrådets tilbagetræden  

 26.        Generelt om beboerrådets opgaver og ansvar  

 27.        Beboerrådets indflydelse på driftsbudgettet  

 28.        Beboerrådets indflydelse på vedligeholdelsesarbejder mv.  

 29.        Beboerrådets indflydelse på anvendelse af fælleslokaler  

 30.        Beboerrådets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.  

 31.        Beboerrådets tilsyn med ejendommens  

            vedligeholdelsestilstand og ordenen i institutionen  

 32.        Beboerrådets indflydelse på husordenen  

 33.        Beboerrådet orienteres om ansættelse og afskedigelse af  

            ejendomsfunktionærer  

 34.        Beboerrådets tilstedeværelse ved 5-års eftersyn  

 35.        Beboerrådets indflydelse på fordelingen af udgifterne til  

            varme, el og vand  

 36.        Administrative regler vedrørende beboerrådsarbejdet  

  Afsnit 5. Beboermødet  

 37.        Afholdelse af beboerrådsmøder  

 38.        Adgang og stemmeret mv. til beboermøde  

 39.        Beboermødets valg af medlemmer til bestyrelsen og  

            beboerrådet  

 40.        Beboermødets indflydelse på årsregnskabet  

 41.        Beboermødets indflydelse på driftsbudgettet  

 42.        Beboermødets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.  

            samt anvendelse af fælleslokaler  

 43.        Beboermødets indflydelse på husordenen  

 44.        Beboermødets indflydelse på fordelingen af udgifter til  

            varme, el og vand  

 43.        Beboermødets indflydelse på nedlæggelse af beboerrådet  

  Afsnit 6. Urafstemning  

 46.        Urafstemning  

  Afsnit 7. Vedtægter  

 47.        Vedtægternes indhold  

 48.        Normalvedtægten  

 49.        Overgangsregler  

  Likvidation  

 50.        Likvidation  

  Afsnit 9. Overgangsregler  

 51.        Overgangsregler  

  Bilag 1  

Kap. 11 i lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 om boligbyggeri

Kapitel 11

Boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:

  • 1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,
  • 2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om bygggeri med offentlig støtte,
  • 3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,
  • 4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,
  • 5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer,
  • 6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,
  • 7) senere boligbyggerilove eller
  • 8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel eller
  • 9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil der ydes indekslån, jf. realkreditloven.

Stk. 3. Støtte kan gives til opførsel af indtil 2.500 værelsesenheder i finansåret 1991. Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88 eller finansåret 190 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.

Stk. 4. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om støtte til det i stk. 3 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår.

Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende, ungdomsboliger eller fonde og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter. Boligministeren kan endvidere fastsætte almindelige gældende regler til afløsning, supplering eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under hensynstagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.

Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge, der efter stk. 1 har fortrinsvis dertil, kan boligministeren helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør.

§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

  • 1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i medfør af § 48,
  • 2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,
  • 3) ombygning af eksisterende ejendomme eller
  • 4) nybyggeri.

§ 69 a. (Ophævet)2)

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op til 4 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69, nr. 2, og 3, kan boligministeren i særlig tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriet projektering og udførsel efter samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71 og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,250 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunene godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8,33 pct. af udgifter til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af renter samt administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 72 a. (Ophævet)

§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunkt for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgælde og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af farantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde tilskud eller lån tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2, gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 73. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, § 56, § 58, stk. 2, og §§ 59-62 a gælder for byggerier, der opføres med støtte efter dette kapitel.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1984/85-1992/93 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i hvert af studieårene 1987/88-1992/93.

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb som i studieårene 1985/86 og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af studieårene 1987/88-1992/93. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning.

Stk. 4. Statstilskud efter stik. 1-3 kan endvidere ydes til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 1 1/2 værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under uddannelse og andre med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, derer ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1993.

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august 1993.

§ 73 b. Boligministeren kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsessstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte kan ydes, idet omfang udgifterne ikke dækker ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.

Stk. 2. Udgifter til arbejdet, efter stk. 1 finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af retter samt administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelsen i § 72 c. Ydelsesstøtte afholdes af bevillingen hertil efter § 67, stk. 2.

Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse ti lat godtgøre staten halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 8. Tilsagn om støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i stk. 9.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet.

Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

§ 74. (Ophævet).

§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, at kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75 nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.

§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som ungdomsboligerne/kollegiet betaler.

Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale medkommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved fastsættlesen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.

Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i almennyttigt boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er omfattet af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmlser, uanset at boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål.

Stk. 3. Den årlige lejeregulering foretages med virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende i ejendomme der tilhører et almennytigt boligselskab, jf. § 2.

Stk. 4. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Om manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 2 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 12. Boligministeren kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne skyldige ydelser.

Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980,pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller ti len postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb ti len af dekonti, der er nævnt på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgende konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Reglerne i stk. 2-4 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende og andre ydelser.

Stk. 8. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto efter reglerne i stk. 2-4 eller 5, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Kontering udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 9. Med henblik på udligning af lejeniveauet i kollegiebyggeri og ndet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri efter denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. §87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed beboes af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse ska lske.

§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.

§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om statens sammensætning og arbejdsopgaver.

Officielle noter

Ingen