Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger

(Grå asbestvejledning)


1. Indledning

Denne vejlednding om loft- og vægbeklædninger af asbestholdige materialer er udarbejdet af boligministeriet/byggestyrelsen efter drøftekse ned arbejdsministeriet, arbejdstilsynet, indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen, miljøministeriet og miljøstyrelsen inden for rammerne af de enkelte ministeriers og styrelsers ansvarsområder.

Vejledningen er udarbejdet på baggrund af den viden, der i dag eksisterer omkring asbest, herunder det inde og ydre miljø, afhjælpningsmetoder over for asbestfiberdrys og den sundhedsmæssige vurdering af risikoen for udsættelse for asbest i indeklimaet.

Baggrunden for dennevejledning er ikke, at der ved videnskabelige undersøgelser er fundet en øget hyppighed af sygdomme, der skyldes asbest, blandt personer, der opholder sig i lokaler med asbestholdige loft- og vægbeklædninger. Baggrunden er alene et ønske om at undgå, at befolkningen unødigt udsættes for et erkendt kræftfremkaldende stof.

Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordan der på baggrund af den eksisterende viden mest hensigtsmæssigt bør reageres over for asbestholdige loft- og vægbeklædninger anvendt i det eksisterende byggeri. Vejledningen indeholder ingen retningslinjer for eksempelvis valg af malingstype, tekniske løsninger på indkapsling m.m. Den nødvendige rådgivning herom må søges andre steder.

Myndighedssamarbejdet om asbest vil blive fortsat og intensiveret.

2. Den sundhedsmæssige vurdering af asbest

Der er international enighed om, at asbestfibre, når de indåndes, kan give anledning til 3 forskellige sygdomme

- asbestose

- lungekræft

- lungehindekræft

Mens lungekræft også forsårsages af mange andre forhold fx tobaksrygning, så er asbestose og langt de fleste tilfælde af lungehindekræft en konsekvens af asbestpåvirkning.

der findes ikke megen erfaring omkring, hvordan asbest i de lave koncentrationer, der kan findes i indeklimaet eller udeluften, påvirker risikoen for at udvikle sygdomme.

Erfaringerne omkring asbestrisikoen har man fra arbejdsmiljøområdet, dvs. fra de personer, der gennem lang tid har arbejdet med asbest og har været udsat for indånding af asbestfibre i meget store mængder.

Arbejdsmiljølovgivningens grænseværdi for asbestfibre, der kan indåndes (respirable), ligger på 0,5 fibre pr. kubikcentimeter luft. Denne grænseværdi er den strengeste i verden.

I indeklimaet er der ikke fastsat nogen grænseværdi, men risikoen for udsættelse for asbestfibre anses for meget ringe på grund af de lave koncentrationer. Derfor antages det også, at risikoen for at udvikle sygdomme er meget ringe ved udsættelse for fibre i indeklimaet, når de indendørs anvendte materialer ikke er defekte.

Asbestfibre er ikke farlige, sålænge de sidder fastbundne i et materiale, så de ikke kan indåndes. Asbest findes mange steder i samfundet, herunder i udeluften, fx fra bremsebelægninger i biler. Målet for en forebyggende indsats i indeklimaet er mest muligt at mindske antallet af asbestfibre i den luft, der indåndes. 3. Asbestholdige materialer til loft- og vægbeklædninger

Indtil 1. oktober 1980 har asbestholdige materialer lovligt kunnet anvendes indendørs som loft- og vægbeklædninger. Asbestholdige loft- og vægbeklædninger findes derfor i en række bygninger hyppigt som følge af krav fra brandmyndighederne, men der findes ingen centralt registreret opgørelse over hvor, i hvilket omfang og i hvor mange bygninger asbestholdige loft- og vægbeklædninger har været anvendt. Ejere og brugere af bygninger vil dog - i den udstrækning det ikke direkte kan konstateres, om der er brugt asbestholdige materialer i bygningen - normalt kunne få oplysning herom ved at se i de beskrivelser og tegninger, der findes fra byggeriets opførelse eller ombygning.

Om asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan oplyses følgende:

De asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan opdeles i 2 hovedgrupper efter deres procentvise andel af asbestfibre, de benyttede bindemidler og den heraf afledede porøsitet og hårdhed af pladerne. Herudover kan findes enkelte sjældent forekommende pladetyper, som består af næsten ren sammenpresset asbest.

Den 1. gruppe plader kan bestå af forskellige typer asbestfibre i en andel op til 28%. Bindemidlerne er udelukkende uorganiske i form af silikater. Pladerne er noget porøse og kan let knække.

Af handelsnavne kendes:

Asbestolux

Perforit (perforerede asbestoluxplader)

Navilite

Dæmpa-Deck

Dæmpa-Z

Dæmpasbest

Inkasbest

Den 2. gruppe plader består af asbestfibre i en andel op til 10%. Enkelte fabrikater indeholder desuden organiske cellulosefibre. Bindemidlerne er cement og andre uorganiske bindemidler. Pladerne er hårdpresset, fibrene er godt sammenbundet og pladerne har gode styrkemæssige egenskaber.

Af handelsnavne kendes:

Internit

Perforit (perforerede internitplader)

Eternit

Eternit Glasal

Dæmpasbest

Inkasbest

Man skal være opmærksom på, at i de senere år er Naviliti, Internit, Perforit (perforerede internitplader), Etermit og Eternit Glasal produkter blevet forhandlet uden indhold af asbest, men med bibeholdelse af de oprindelige navne.

4. Målinger i rumluft

Der findes ikke i dag praktisk anvendelige målemetoder for måling af asbestfibre i indeklimaet. De anerkendte og beskrevne målemetoder for asbestfibre i arbejdsmiljøet er helt uegnet til måling af asbestfibre i rumluften i indeklimaet. Dette hænger sammen med, at på arbejdspladser med forventelige høje asbestfiberkoncentrationer kan analysen af luftprøverne ske ved lysoptisk mikroskopi, mens anvendelse af denne metode i indeklimaet vil medføre, at det faktiske indhold af asbestfibre bliver overvurderet, idet metoden ikke kan skelne andre fibre, fx tekstilfibre, som der er mange af i indeklimaet, fra asbestfibre. Der er også i indeklimaet en vedvarende baggrundsforurening med asbestfibre fra udeluften, fx fra asbestanvendelsen i bremsebelægninger i biler. Hvor stor koncentrationen af asbest i udeluften er i Danmark, vides ikke med sikkerhed.

Under henvisning til ovennævnte forhold må det frarådes at lade vurderingen af omfanget af et asbestproblem i et konkret lokale bero på en faktisk måling af fiberkoncentrationen.

5. Handlingen og afhjælpning af asbestproblemet ved loft- og vægbeklædninger

De tekniske løsninger, der er anvendt i udlandet i bestræbelserne på at formindske risikoen for afgivelse af asbestfibre til indeklimaet, omfatter

- forsegling af materialet ved overfladebehandling som eksempelvis maling,

- indkapsling af det asbestholdige materiale eller

- fjernelse af det asbestholdige materiale.

Hvor asbestfiberrisikoen er anset for minimal, tilrådes materialet bibeholdt.

Hvilken af metoderne, der bør anvendes, må afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved planlægningen af indsatsen bør der prioriteres med udgangspunkt i:

- Pladernes fysiske tilstand,

- hvilke væg- eller loftspladetyper der er anvendt,

- aktiviteten i lokalerne,

- hvor ofte lokalerne benyttes og

- hvem der benytter lokalerne.

Ved prioriteringen af indsatsen bør der altid startes med plader, der ikke har intakte overflader, og plader nævnt i gruppe 1 i punkt 3 bør prioriteres først. Der bør endvidere lægges vægt på, at lokaler, der benyttes konstant, fx døgninstitutioner og lokaler, hvor aktiviteten kan være af en sådan karakter, at vægge og lofter udsættes for en kraftig belastning, som fx fra boldspil i en børneinstitution eller gymnastiksal, bør prioriteres højt. Lokaler, hvor der hovedsageligt opholder sig børn, bør prioriteres højt, fordi børn gennemsnitlig lever længere end voksne, og udviklingen af af asbestfiberbetingede sygdomme tager mange år fra udsættelsen til udbrud. I den konkrete vurdering af forholdene i den enkelte bygning bør endelig indgå, om der skal ske reparationer eller ændringer af lokalerne af anden årsag. Forud for enhver form for afhjælpning må foretages en omhyggelig planlægning samlet for hver enkelt bygning.

Intakte plader

Overfladebehandlede intakte plader bør udfra den eksisterende viden ikke nedtages, men normalt bibeholdes.

Ubehandlede plader bør normalt have en overfladebehandling eller anden form for forsegling.

Ikke-intakte plader

Ved beskadigede plader, fx hvor der er brud, ødelagte hjørner eller egentlige huller i pladerne, bør der iværksættes en afhjælpning. Det samme gælder plader, der er vandskadet hidrørende fra utætte tage eller brud i vand- og varmeinstallationer, hvis pladerne indeholder organiske bestanddele om cellulose-fibre eller organiske bindemidler.

Hvilken form for afhjælpning, der bør anvendes, må afhænge af en vurdering i det enkelte tilfælde, dels af skadens omfang, dels om et eventuelt hulrum bag pladerne skal være tilgængeligt for reparation og eftersyn af installationer.

Ved vurderingen af hvilken afhjælpning, der bør benyttes, kan følgende retningslinjer lægges til grund:

  

     Forsegling  

    Ved enkelte beskadigelser af mindre omfang kan udbedringen ske ved  

    en forsegling fx med maling eller lak af revnen eller brudkanten.  

    Forseglingen bør følges op af løbende eftersyn af, om nye brud  

    opstår. Løsningen er dog utilstrækkelig, hvis tilsvarende skader,  

    som følge af rummets anvendelse, vil forekomme hyppigt.  

     Indkapsling  

    Er der tale skader af større omfang anses den bedste afhjælpning  

    med den eksisterende viden at være en indkapsling af de  

    asbestholdige materiale, fx ved inddækning af pladerne bag folie  

    med efterfølgende opsætning af ny tætsluttende loft- og/eller  

    vægbeklædning. Efter indkapslingen foretages omhyggelig rengøring.  

    Ved nedhængte loftsystemer skal man være opmærksom på, om  

    bæreevnen i ophængningssystemet konstruktivt kan bære  

    indkapslingen.  

    Af hensyn til eventuelle senere reparationer af loftet eller  

    væggen bør der på den udvendige side af indkapslingen anføres en  

    advarsel om, at der bag det nyopsatte materiale findes  

    asbestholdigt byggemateriale.  

    Indkapslingsmetoden kan ikke anvendes i  tilfælde, hvor  

    installationer, hvortil der skal være adgang, i givet fald vil  

    blive spærret inde. I sådannetilfælde bør de defekte asbestholdige  

    plader nedtages, se nedenfor.  

     Nedtagning  

    Det kan kun undtagelsesvis anses for at være en hensigtsmæssig  

    løsning at nedtage asbestholdige byggematerialer, selv i ringe  

    mængde. Det hænger sammen med, at der er stor risiko for, at  

    materialet i forbindelse med nedtagningen brækker eller smuldrer,  

    og at mange fibre spredes i lokalet. Er lokalet forsynet med  

    mekanisk ventilation, anbefales det, at ventilationen stoppes i  

    forbindelse med nedtagningen. Da asbestfibrene er meget tynde, vil  

    de holde sig svævende i lang tid. Efter nedtagning er en  

    omfattende og meget omhyggelig rengøring derfor nødvendig, se  

    nærmere under pkt. 6.  

    Hvis nedtagning af asbestholdige loft- og vægbeklædninger  

    undtagelsesvis besluttes, anbefales det, at renoveringen af hensyn  

    til den efterfølgende rengøring gennemføres e eet forløb og ikke  

    opdeles i etaper med ibrugtagning af bygningen mellem etaperne. En  

    nedtagning af plader må således forudsætte en meget indgående  

    samlet planlægning inden starten.  

    Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynets vejledning om  

    asbest 88/1980 indeholder en række punkter, der skal overholdes  

    ved arbejde med asbest, herunder forholdsregler ved nedtagning af  

    asbestholdigt byggemateriale.  

Specielle loftkonstruktioner

En særlig loftskonstruktion består af asbest, der er påsprøjtet loftet. Denne metode er kun anvendt i få bygninger i Danmark. Da sprøjteasbest er et overordentligt løst bundet materiale, skal asbesten fjernes efter nærmere aftale med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.

Ved andre typer af loftkonstruktioner med asbestholdige byggematerialer som fx pudset asbest anbefales det, at de videre foranstaltninger nærmere aftales med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.

Brand og støj

Uanset hvilken foranstaltning, der vælges, skal man være opmærksom på, at de brandtekniske krav fortsat skal overholdes, ligesom den nødvendige støjdæmpning skal sikres.

6. Rengøring

I forbindelse med nedtagning af asbestholdige loft- og vægplader, selv i små mængder, er det væsentligt, at der gennemføres en særdeles grundig rengøring. Rengøring af overflader bør foretages både under selve nedtagningen og bagefter og gentages flere gange med dages mellemrum. Den bedste rengøring er på baggrund af nuværende viden vådrengøring og støvsugning. Støvsugere skal forsynes med specielle udblæsningsfiltre (mikrofiltre). Vådrengøring er ikke altid praktisk mulig, hvor der er tekstile gulvbelægninger. I sådanne tilfælde må støvsugning eller en specialvask benyttes, men det kan - afhængig af den tekstile gulvbelægnings karakter - blive nødvendig at udskifte belægningen. Foruden rengøring af overflader kan det være nødvendigt at rense luften for svævestøv ved hjælp af en særlig ventilator forsynet med specialfilter og afkast til det fri. Denne ventilator skaber samtidigt et undertryk i den del af bygningen, der arbejdes i, og forhindrer derved spredning af fibre til den øvrige del af bygningen.

7. Bortskaffelse mv. af asbestholdigt materiale

Et særligt forhold ved asbestfjernelse er spørgsmålet om deponering af det nedtagne asbestholdige materiale, herunder asbestholdigt materiale opsamlet i forbindelse med rengøringsprocedurerne.

Efter de gældende regler betragtes asbeststøv, herunder asbestholdigt materiale, der opsamles i forbindelse med rengøring, som kemikalieaffald, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald og § 34 i bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse mv. af asbest (med senere ændringer).

Det samme gælder for plader, fx loft- og vægplader, som kan afgive asbestfibre til luften.

Ifølge kemikalieaffaldsbekendtgørelsens §§ 5 og 6 skal kemikalieaffald anmeldes til kommunalbestyrelsen og afleveres på et af kommunalbestyrelsen anvist sted, medmindre kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra afleveringspligten.

Disse regler indebærer, at asbeststøv skal afleveres på de kommunale modtagestationer for kemikalieaffald og bortskaffes til Kommunekemi.

For plader, fx loft- og vægplader, der skal bortskaffes som kemikalieaffald, må udgangspunktet være, at der skal ske deponering i et specialdepot, som er særligt indrettet til formålet. Efter Miljøstyrelsens opfattelse må dette indebære, at en eventuel nedtagning af loft- og vægplader skal ske efter en samlet planlægning, hvor der også er taget stilling til mulighederne for en miljømæssigt forsvarlig deponering.

De akutte problemer, der er opstået med hensyn til deponering af allerede nedtagne loft- og vægplader, vil indtil videre og afhængigt af de lokale forhold kunne løses på den måde, at afgrænsede områder af kontrollerede lossepladser indrettes som specieldepoter. Amtsrådet må i givet fald efter bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 tage stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for lossepladsens anvendelse til dette formål.

Efter miljøstyrelsens opfattelse må en permanent deponering af asbestholdigt materiale på kontrollerede lossepladser i den nuværende akutte situation dog forudsætte, at amtsrådet efter drøftelse med kommunalbestyrelserne har vurderet, på hvilke lossepladser der mest hensigtsmæssigt kan ske deponering. I første række må deponering ske på lossepladser, hvor beskyttelsen af grundvandet er særligt sikret, fx kystnære lossepladser, hvor grundvandet strømmer mod kysten.

8. Finansiering.

Indenrigsministeriet overvejer finansieringen af denne vejlednings anvisninger i forhold til kommunerne og vil efter forhandling med de kommunale organisationer nærmere redegørefor resultatet. Der gøres dog allerede ny opmærksom på, at en eventuel statslig medfinansiering kun vil kunne vedrøre aktiviteter, der er i overensstemmelse med nærværende vejledning for asbestholdige loft og vægbeklædninger.

Det er af afgørende betydning, at de begrænsede ressourcer anvendes på den mest hensigtsmæssige måde og i nøje overensstemmelse med de anførte prioriteringer og retningslinjer.

9. Andre asbestanvendelsesområder.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest ændres nu således, at der pr. 15. april 1986 indføres et forbud mod fremstilling og anvendelse af ventilationsrør af asbestcement. Fra samme dato gennemføres i byggelovgivningen et forbud mod anvendelse af asbest i indeklimaet.

Asbestholdige materialer i forskellig udformning har været anvendt til mange forskilligartede formål siden 1920'erne, fx asbestvinyl-gulvbelægninger, ventilationskanaler og -anlæg, rørisoleringer, tag- og facadebeklædninger.

Boligministeriet har et katalog over asbestholdige materialer under udarbejdelse. Kataloget vil indeholde en opgørelse af, hvad asbestholdige materialer i byggeriet har været anvendt til, i hvilke perioder de pågældende materialer har været anvendt, samt hvorledes materialerne kan kendes ved en beskrivelse gennem fotografier eller tegninger. Kataloget forventes færdigtrykt ca. 1. maj 1986.

Myndighedssamarbejdet mellem de forskellige involverede ministerier og styrelser om asbestanvendelsen fortsættes og intensiveres.

Der nedsættes derfor et permanent embedsmandsudvalg i arbejdsministeriets regi til koordinering af asbestspørgsmålet mellem de involverede myndigheder.

Officielle noter

Ingen