Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om asbestholdige magnesitgulve


1. Indledning

Denne vejledning om asbestholdige magnesitgulve er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra den nedennævnte undersøgelse og på baggrund af den viden, der i dag eksisterer om asbest, herunder afhjælpningsmetoder over afgivelse af asbestfibre fra byggematerialer.

Vejledningen indeholder i punkt 2 en beskrivelse af asbestholdige magnesitgulve, i punkt 3 et resume af den gennemførte undersøgelse af forekomst af asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige magnesitgulve og i punkt 4 en række anbefalinger om, hvordan der på baggrund af den eksisterende viden mest hensigtsmæssigt bør reageres over for asbestholdige magnesitgulve anvendt i det eksisterende byggeri.

Baggrunden for denne vejledning er ikke, at der ved videnskabelige undersøgelser er fundet en øget hyppighed af sygdomme, der skyldes asbest, blandt personer, der opholder sig i lokaler med asbestholdige magnesitgulve. Baggrunden er alene et ønske om at undgå, at befolkningen unødigt udsættes for et erkendt kræftfremkaldende stof. Vedrørende den sundhedsmæssige vurdering af asbest i øvrigt henvises til punkt 2 i Byggestyrelsens vejledning "Asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger" marts 1986.

2. Asbestholdige magnesitgulve

2.1. Anvendelse

Magnesitgulve har været anvendt i Danmark siden slutningen af forrige århundrede. Indtil 1. oktober 1980 har det været lovligt at iblande asbest som fyldstof i magnesitgulve. Magnesitgulve fra før år 1930 antages kun sjældent at indeholde asbest. Hovedparten af magnesitgulve fra senere end ca. 1970 indeholder cellulosefibre som fyldstof i stedet for asbestfibre.

Magnesitgulve er anvendt i boliger, skoler, kontorer, butikker og industrilokaler. Magnesitgulve i industrilokaler indeholder normalt ikke asbest, idet der er anvendt andre fyldstoffer fx træmel i stedet for asbest, hvorved der har kunnet anvendes en større andel magnesit med et stærkere gulv til følge.

2.2. Udførelse

Magnesitgulve er en fællesbetegnelse for udstøbte gulvbelægninger med bindemidlerne magnesit og klormagnesium. De er udført med et slidlag, der består af bindemidlerne tilsat bl.a. organiske og/eller uorganiske fyldstoffer, fx asbest. Blandingen er udstøbt enten direkte på et undergulv eller på et mellemlag, som kan bestå af en blanding som slidlaget, men med forholdsvis større mængder fyldstoffer og med en grovere art fyldstoffer end slidlaget.

Tørstofferne blev normalt blandet på fabrik og bagefter transporteret ud til byggeriet i sække. I tilfælde hvor gulvet skulle have flere farver, blev de forskellige farver tørstoffer transporteret i seperate sække. Umiddelbart før udlægningen blev tørstofferne opblandet med en vanding opløsning af klormagnesium. Denne vandige opløsning kunne enten være lavet på stedet ved at blande flager af klormagnesium med vand, eller den kunne være fabriksfremstillet.

Udlægningen af magnesitgulve har krævet specialviden og har stillet en række krav til materialerne, forarbejdet, udførelsen, hærdningen og efterbehandlingen.

Magnesitten har skullet lagres tørt og ikke for længe, og såvel dens brænding som den finhed, hvortilden brændte magnesit er blevet malet, har haft indflydelse på det færdige gulv.

De organiske fyldstoffer forøger gulvbelægningens elasticitet og varmeisolationsevne og forøger porøsiteten. En mere porøs overflade er mindre glat, hvorved glidfaren reduceres, men til gengæld besværliggøres rengøringen og gulvet er gjort mindre vandtæt. De uorganiske fyldstoffer (fx. asbest) har forøget gulvbelægningens hårdhed og vandtæthed. Overfladen er gjort tættere og mere glat, hvorved rengøring lettes, men til gengæld forøges glidfaren. Desuden har de uorganiske fyldstoffer kunnet gøre gulvbelægningen skør (knusning og revnedannelse).

Den optimale blanding af organiske og uorganiske fyldstoffer har været helt afhængig af gulvets anvendelse. Også en række krav til undergulvets eller mellemgulvets beskaffenhed, fx styrke, tæthed, vandindhold og renhed, krav til en korrekt fortløbende hærdning og til en efterbehandling har skullet overholdes.

2.3 Udseende

Magnesitgulve er udført ensfarvet, marmoreret samt med diverse mønstre i farverne hvid, grå, gul, grøn, blå, rød og brun. De ensfarvede, mørke magnesitgulve kan let forveksles med asfaltgulve. Selv for en specialist kan det være svært at se forskel. En brugbar, hurtig undersøgelse, der kan udføres på stedet, er at holde en lille stump af gulvet i åben ild. Et asfaltgulv vil give sig til kende med en tydelig lugt af brændt asfalt. Desuden kan en lille materialeprøve undersøges ved røntgendiffraktometri for indhold af asbest.

2.4. Vedligeholdelse og rengøring

Magnesitgulve er ikke i sig selv vandstandsende og tåler ikke stadig og vedvarende vandpåvirkning. For at bevare en blank, tæt og vandafvisende overflade, har det været nødvendigt at behandle gulvene regelmæssigt med egnede vedligeholdelsesmidler, fx. linolie eller fortyndet voksopløsning hver 14. dag indtil 3 måneder efter udlægningen, og derpå 2-4 gange årligt, afhængig af brugen.

Også ved den normale rengøring skal der tages et specielt hensyn til magnesitgulve, idet de ikke kan tåle selv svage organiske og uorganiske syrer, alkalier etc. Og i hvert fald svage alkalier kan indgå i normale rengøringsmidler. Der må heller ikke benyttes affedtende rengøringsmidler, så som soda og sulfoopløsninger, idet det beskyttende overfladefedtlag så fjernes med resultat, at gulvet begynder at støve. Til gulvvask er i brugsanvisninger anbefalet at benytte varmt vand iblandet sæbespåner.

Vådrengøring bør dog ikke anvendes, hvor gulve er meget porøse og udtørrede, idet der ved vandpåføring kan være risiko for, at gulvene, som på grund heraf er særligt vandsugende, kan forvitre.

3. Resume af den gennemførte undersøgelse af forekomst af

asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige

magnesitgulve

Byggestyrelsen igangsatte i december 1986 en undersøgelse af forekomst af asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige magnesitgulve. Det skyldes, at Arbejdsmiljøinstituttet og Statens Byggeforskningsinstitut i et samarbejdsprojekt omhandlende drys af mineraluldsfibre fra forskellige loftskonstruktioner havde konstateret et stort indhold af asbestfibre i rumluften i et fagklasserum med magnesitgulv. Der blev i rummet målt 150.000 fibre pr. m3 i indeluften under normal aktivitet i lokalet.

Undersøgelsen er afsluttet og en teknisk prøverapport er samtidig hermed offentliggjort af Byggestyrelsen.

I alt har 12 lokaler indgået i undersøgelsen(inklusive det omtalte fagklasserum). Det drejer sig om gange og trapper på skoler og i et etagebolighus, normalklasserum, fagklasserum samt baderum, køkkener og i en stue i boliger. Alderen af de undersøgte gulve er fra 30 år til ca. 50 år.

Om måleomstændighederne i undersøgelsen kan oplyses følgende:

- Der har været normal personaktivitet i de undersøgte lokaler under målingerne, så personbelastningen falder i intervallet få personer i boliger til mange personer i skoler.

- Gulvoverfladernes tilstand er vurderet af samme person ved samtlige målesteder.

- Ingen af gulvene var med en blank, tæt og ensartet overflade. Desuden kan gulvene beskrives således:

- uden glans

- udtørrede og støvede,

- nedslidte,

- et enkelt gulv var delvist nedslidt til undergulvet,

- revner på 1-2 mm bredde og op til flere m lange og

- især trappetrin og hulkehle beskadiget.

- Lokalernes ventilation var i alle tilfælde naturlig ventilation. Enkelte målinger blev foretaget på gange og trapper i nærheden af dør til det fri, hvor der formodes at have været til tider stor ventilation. På de øvrige målesteder skønnes ventilationen at have været lav til moderat.

- Materielsprøver fra et af de 12 målesteder viste, at magnesitgulvet ikke indeholdt asbest.

I 2 lokaler (det tidligere nævnte fagklasserum og et normalt-klasserum) blev der fundet store koncentrationer af asbestfibre i indeklimaet. Der blev i de 2 lokaler målt henholdsvis 150.000 fiber pr. m3 og 30.000 fiber pr. m3.

Et målested, trappen i et etagehus, har på grund af meget andet støv i luften, ikke umiddelbart kunnet analyseres. En specialanalyse af denne prøve er iværksat.

I de 9 øvrige undersøgte lokaler (2 trapperum i skoler, 1 diskotek, 2 badeværelser, 1 kælderrum, 1 stue, og 2 køkkener blev der ikke målt asbestfibre i rumluften over den af måletekniske grunde indlagte nedre grænse (10.000 fibre pr. m3).

Der findes ikke i dag praktisk anvendlige målemetoder for måling af asbestfibre i lave koncentrationer. Byggestyrelsen har i 1986 igangsat et forskningsprojekt på Arbejdsmiljøinstituttet med det formål at få udviklet en egnet målemetode til måling af asbestfibre i indeklimaet. Resultatet af dette arbejde forventes senere i 1987.

I den gennemførte undersøgelse er derfor benyttet en særlig målemetode, som Arbejdsmiljøinstituttet beskrev til dette formål (anført i den offentliggjorte tekniske prøverapport). Målemetoden kan ikke konstatere de lave koncentrationer af asbestfibre, som normalt antages at være i indeklimaet. Den kan alene konstatere, om koncentrationen af asbestfibre er højere end den af måletekniske grunde indlagte nedre grænse.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der tilsyneladende ingen sammenhæng er mellem væsentlig afgivelse af asbestfibre fra gulvet til rumluften og

- procentindholdet af asbest i gulvmaterialet

- gulvenes overfladetilstand

- personbelastningen på gulvet samt

- ventilationen i lokalerne.

Årsagen til, at nogle asbestholdige magnesitgulve afgiver flere asbestfibre til rumluften end andre, formodes derfor at være et spørgsmål om gulvenes råmaterialers aktuelle sammensætning på udlægningstidspunktet, den benyttede udførelsesmåde, den benyttede løbende vedligeholdelse og den anvendte rengøringsmetode.

4. Anbefalinger

Hovedparten af magnesitgulve udlagt efter ca. 1970 er uden asbestindhold. Asbestholdige magnesitgulve er derfor i dag i de fleste tilfælde mere end 17 år gamle. De gulve, der tilfældigt blev udvalgt til Byggestyrelsens undersøgelse, er alle ældre end ca. 30 år og nogle af dem er 50 år gamle. Der er altså generelt tale om så gamle gulvbelægninger, at de efter almindelige afskrivningsbetragtninger må antages, alt andet lige, at stå foran en renovering/udskiftning.

I det følgende er anført en række forskellige løsningsmetoder, som kan anvendes ved en renovering/udskiftning. Hvilken af metoderne, der bør anvendes, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ud fra resultatet af den ovennævnte undersøgelse anbefales det, at magnesitgulvenes renovering/udskiftning prioriteres først i det løbende vedligeholdelsesprogram. Ved denne anbefaling er gulvenes alder taget i betragtning.

I undersøgelsen indgik ikke magnesitgulve med blank, tæt og ensartet overflade. Der er derfor ikke nogen erfaring om, hvorvidt sådanne gulve afgiver asbestfibre til indeklimaet i store mængder. For at reducere risikoen for afgivelse af asbestfibre til indeklimaet bør den fortsatte vedligeholdelse og rengøring ske på en korrekt måde som beskrevet foran, indtil der foretages en egentlig renovering af det pågældende gulv.

Det asbestholdige magnesitgulv kan overdækkes med en ny tæt gulvbelægning. I de fleste tilfælde vil det betyde de færreste tilslutningsproblemer ved døre, tilgrænsede lokaler mv. at benytte en ny tynd belægning, som fx en pvc- eller linoleumsbelægning. Eventuelle løse partier på magnesitgulvet bør fjernes. Eventuelle lunker spartles ud. Gulvet bør forinden pålægning rengøres med et egnet rengøringsmiddel, fx sæbevand. Hulkehle kan give særlige problemer og bør eventuelt fjernes.

Hvis det asbestholdige magnesitgulv generelt er i en dårlig forfatning med mange løse partier, ødelagte hulkehle ol., vil det normalt være en bedre løsning at fjerne det asbestholdige magnesitgulv og lægge en ny egnet gulvbelægning.

Endelig kan løsningen med en overfladebehandling af magnesitgulvet efter en konkret vurdering anvendes. Af egnede overfladebehandlinger kan nævnes fx maling eller voksbehandling. Effektiviteten heraf med hensyn til at binde asbestfibre til gulver, både på kort og lang sigt, er ikke nærmere undersøgt. Anvendes metoden, er det vigtigt med en god vedhæftning overalt på det oprindelige gulv. Da magnesitgulve kan være porøse og derfor gennem årerne kan have opsuget snavs, sæbe og polish, skal der for at opnå en god vedhæftning udføres en omhyggelig rengøring af gulvet før påsmøring.

De ovennævnte 3 tekniske løsninger kan omfatte arbejdsoperationer, der kræver, at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne i "Bekendtgørelsen om asbest", Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986.

5. Yderligere oplysninger om asbest

For yderligere oplysninger om asbest henvises til:

  • 1) - Handlingsplan for »Et asbestfrit Danmark«, Arbejdsministeriet, 28.10.1986.
  • 2) - Asbestholdige materialer anvendt til lofts- og vægbeklædninger, vejledning, marts 1986, Byggestyrelsen
  • 3) - Asbestholdige materialer i bygninger, SBI-anvisning 153, 1986.
  • 4) - Forsegling og indkapsling af asbestholdige lofts- og vægbeklædninger, pjece, SBI, 1986.
  • 5) - Tillæg 6 til 1982-bygningsreglementet og tillæg 1 til bygningsreglement for småhuse om forbud mod anvendelse af alle asbestholdige materialer indendørs i byggeriet.
  • 6) - Bekendtgørelse om asbest, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986.
Officielle noter

Ingen