Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ansættelse som tjenestemand på prøve i staten med senere varig ansættelse for øje. (Prøvebekendtgørelsen) (* 1)


I medfør af §§ 4 og 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, samt aftale af 10. marts 1972 mellem økonomi- og budgetministeren og tjenestemændenes centralorganisationer (ved Tjenestemændenes Fællesudvalg) om prøvetjenestens længde fastsættes:

§ 1. Ifølge tjenestemandslovens § 6, stk. 1, sker første varige ansættelse som tjenestemand efter forudgående ansættelse på prøve.

§ 2. Ved genansættelse i tjenestemandsstilling af en tidligere varigt ansat tjenestemand kan der af ansættelsesmyndigheden kræves ansættelse på prøve, jfr. § 6.

Stk. 2. Ved en varigt ansat tjenestemands overgang til tjenestemandsansættelse i en anden styrelse kan der af ansættelsesmyndigheden kræves ansættelse på prøve, jfr. § 6, under forudsætning af, at der under sådan prøveansættelse gives tjenestemanden tjenestefrihed i den hidtidige styrelse, jfr. tjenestemandslovens § 58, stk. 1.

§ 3. Ifølge tjenestemandslovens § 34, stk. 1, kan ansættelse som dommer kun ske som varig ansættelse.

Stk. 2. Varig ansættelse i tjenestemandsstilling som professor kan efter vedkommende ministers nærmere bestemmelse ske uden forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 3. Varig ansættelse af militære tjenestemænd kan efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse ske uden forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 4. Efter indstilling fra vedkommende minister kan økonomi- og budgetministeren i særlige tilfælde bestemme, at varig ansættelse: anden tjenestemandsstilling end nævnt i stk. 1-3 kan ske uden forudgående ansættelse på prøve.

§ 4. Ansættelse på prøve kan tidligst ske ved det fyldte 18. år, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan efter forhandling med økonomi- og budgetministeren for bestemte grupper af tjenestemænd fastsætte en lavere mindstealder for ansættelse på prøve, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 3. varig ansættelse som tjenestemand kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

§ 5. Ved første ansættelse er prøvetjenestens længde 2 år, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. For enkelte grupper af tjenestemænd kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, ved aftale med vedkommende forhandlingsberettigede organisation fastsætte en længere prøvetjeneste.

§ 6. Såfremt der ved genansættelse i tjenestemandsstilling af en tidligere varigt ansat tjenestemand, eller ved en varigt ansat tjenestemands overgang til tjenestemandsansættelse i en anden styrelse, kræves ansættelse på prøve, fastsættes prøvetjenestens varighed af ansættelsesmyndigheden, dog længst til 1 år.

§ 7. Ved genansættelse af en tidligere på prøve ansat tjenestemand (eller tidligere aspirant)kan den tidligere tjeneste efter afgørelse af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, medregnes i prøvetjenesten, dog højst med 11/2 år.

Stk. 2. Forudgående ansættelse i staten i indtil 2 år efter det fyldte 18. år på tjenestemandslignende vilkår, på overenskomst eller på andre vilkår vil ved umiddelbar overgang til ansættelse som tjenestemand i samme stilling kunne træde i stedet for prøveansættelse.

Stk. 3. Ved tjenestemandsansættelse af en person, som er ansat i en anden stilling i staten på vilkår som anført i stk. 2, eller som er ansat i folkeskolen, i folkekirken, i en tilskudsberettiget institution eller i en kommune, vil prøvetjenesten kunne nedsættes eller bortfalde under hensyntagen til karakteren og varigheden af tjenesten i den hidtidige stilling

Stk. 4. Spørgsmål om nedsættelse eller bortfald af prøveansættelse i de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde afgøres af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 5. Efter indstilling fra vedkommende minister kan økonomi- og budgetministeren bestemme, at prøvetjenesten kan nedsættes eller bortfalde på grundlag af anden tjeneste end omhandlet i stk. 2 og 3.

§ 8. Prøvetjenesten skal være effektiv.

Stk. 2. Fravær på grund af værnepligtstjeneste, sygdom, tjenesteudygtighed som følge af svangerskab eller barnefødsel - herunder tilstået tjenestefrihed i denne anledning af tilsammen højst 60 dages varighedmedfører ikke forlængelse af prøvetjenesten. Når sådanne fravær, enkeltvis eller sammenlagt, har varet ud over 60 dage, forlænges prøvetjenesten med 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over 60 dage.

Stk. 3. Fravær, der er en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, medfører kun forlængelse af prøvetjenesten, såfremt det - alene eller varighed - overskrider et tidsrum af 180 dage; i så fald forlænges prøvetjenesten med 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over 180 dage.

Stk. 4. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan for bestemte grupper af tjenestemænd, som inden ansættelsen som tjenestemand har gennemgået en længerevarende uddannelse inden for vedkommende styrelse, fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Såfremt der i medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 1, bevilges en på prøve ansat tjenestemand tjenestefrihed uden løn, forlænges prøvetjenesten tilsvarende.

Stk. 6. Såfremt der i medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 3, bevilges en på prøve ansat tjenestemand nedsat tjenestetid, medregnes denne fuldt ud i prøvetjenesten, såfremt den udgør 2/3 af fuld tjenestetid eller derover. I andre tilfælde forlænges prøvetjenestens varighed således, at den omregnet svarer til 2/3 tjeneste.

§ 9. Til konstatering af, om prøvetjenesten forløber tilfredsstillende, afgiver tjenestemandens nærmeste overordnede chef senest efter 6 måneders prøvetjeneste en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, der afgør, om ansættelsesforholdet kan fortsætte. I benægtende fald afskediges den pågældende, jfr. tjenestemandslovens § 31, stk. 1 og 2, og § 33, stk. 2.

Stk. 2. Prøvetjenesten kan forlænges, såfremt den på prøve ansatte tjenestemand ikke har fuldført en af vedkommende ansættelsesmyndighed som led i prøvetjenesten krævet uddannelse, eller såfremt prøvetjenesten ikke har været tilfredsstillende afgørelsen af, om prøvetjenesten har været tilfredsstillende, træffes på grundlag af en aftjenestemandens nærmeste overordnede chefafgiven fornyet bedømmelse, der, såfremt prøvetjenesten ikke skønnes at have været tilfredsstillende, skal indeholde en nærmere begrundelse herfor. Tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen. Såfremt prøvetjenesten agtes forlænget, fordi den ikke har været tilfredsstillende, skal der snarest og senest 6 måneder før normal prøvetjenestes udløb gives tjenestemanden underretning herom.

Stk. 3. Senest 3 måneder før normal eller forlænget prøvetjenestes udløb skal der træffes afgørelse om, hvorvidt den prøveansatte er egnet til varig ansættelse. Er dette ikke tilfældet, finder afskedigelse sted, jfr. tjenestemandslovens § 28, sammenholdt med § 33, stk. 2, og § 31, stk. 1 og 2.

§ 10. Regler om uddannelse som led i prøvetjenesten for bestemte grupper af tjenestemænd fastsættes af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil.

§ 11. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1972.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 5, stk. 3, 2. og 3. punktum, i lønnings- og pensionsloven af 1958 og finansministeriets cirkulæreskrivelse af22. november 1946 om aspiranttjenestens effektivitet og fradrag af sygeperioder m.v.

Økonomini- og budgetministeriet, den 20. marts 1972

P. M. V.

Hans C. Fedders

/ Mørk Hansen

Redaktionel note
  • (* 1) Omtalt i Personaleadministrativ Vejledning, PAV kap. 17