Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1)


INDHOLD

1. Indledning

2. Generelle regler

3. Ophør af retten til rådighedsløn

4. Midlertidig standsning af udbetalingen af rådighedsløn

5. Pensionsalderoptjening i rådighedslånsperioden

6. Finansiering

BILAG

  

 1. TL § 32  

    TL § 59, stk. 2  

    TPL § 4, stk. 1  

Lønnings- og Pensionsloven af 1958 § 59, stk. 1

Dette cirkulære udsendes i tilknytning til Finansministeriets bekendtgørelse af 28. juni 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge. (* 2)

1. Indledning

Reglerne i tjenestemandslovens (TL) om rådighedsløn og ventepenge blev i 1991 ændret med virkning fra 1. juli 1994, så udbetaling af rådighedsløn/ventepenge begrænses i visse tilfælde.

Det drejer sig om

* ophør af udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge fra det fyldte 67. år, og

* midlertidig standsning af udbetalingen af rådighedsløn, hvis den pågældende får offentlig ansættelse mv.

I dette cirkulære omhandles dels de situationer, hvor udbetalingen af rådighedsløn/ventepeng ophører , jf. nedenfor pkt. 3, dels de situationer, hvor udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge standses helt eller delvis, jf. nedenfor pkt. 4.

Tjenestemænd, der er afskediget til fratræden før 30. juni 1994, er ikke omfattet af de nye regler om ophør og standsning af rådighedsløn/ventepenge.

Desuden beskrives de administrative regler og reglerne for pensionsalderoptjening i rådighedsløns-/ventepengeperioden samt de bevillingsmæssige forudsætninger om fordeling af udgiften til rådighedsløn/ventepenge.

Tjenestemandens ret til pension efter rådighedslånsperiodens udløb berøres ikke af de nye regler om rådighedsløn/ventepenge.

2. Generelle regler

2.1. Ret til rådighedsløn og ventepenge

En tjenestemand får ret til rådighedsløn i 3 år/ventepenge i 5 år, hvis den pågældende

* afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og

* ikke anvises en anden passende stilling.

Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling den 1. juli 1969 eller senere , har den pågældende ret til rådighedsløn i 3 år , jf. TL § 32, stk. 1.

Rådighedslønnen svarer til den pensionsgivende løn tillige med fast påregnelige tillæg, som tjenestemanden hidtil har fået udbetalt.

Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling før 1. juli 1969 , har den pågældende ret til ventepenge i 5 år , jf. TL § 59, stk. 2, jf. Lønnings- og Pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1.

Ventepenge svarer i de første 3 måneder til tjenestemandens hidtidige pensionsgivende løn og i resten af ventepengeperioden til 2/3 heraf.

Da bestemmelserne i øvrigt er ens for modtagerne af rådighedsløn og ventepenge, og da meget få tjenestemænd får tillagt ventepenge, anføres i de efterfølgende afsnit i dette cirkulære »rådighedsløn« som dækkende begge ydelsesformer.

2.2. Ingen ret til rådighedsløn

En tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, har dog ikke ret til rådighedsløn, hvis den pågældende på afskedstidspunktet

* har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder,

* er fyldt 67 år og er afskediget til fratræden fra sin tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller

* på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en passende stilling, dvs. en stilling, som den pågældende efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

3. Ophør af retten til rådighedsløn

Retten til rådighedsløn ophører , hvis den afskedigede tjenestemand i rådighedslønsperioden

* opnår den for stillingen fastsatte afgangsalder,

* fylder 67 år og er afskediget til fratræden fra sin tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller

* ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Udbetalingen af rådighedslønnen ophører fra den 1. i måneden efter den opnåede alder, henholdsvis fra genansættelsestidspunktet.

4. Midlertidig standsning af udbetalingen af rådighedsløn

4.1. Situationer, hvor standsning af rådighedsløn bliver aktuel

Udbetalingen af rådighedsløn til en tjenestemand, der er afskediget til fratræden den 30. juni 1994 eller senere, standses helt eller delvis, hvis den pågældende i rådighedslønsperioden selv opnår

  • 1) Ansættelse med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som medregnes i pensionsalderen i henhold til tjeneste- mandspensionslovens § 4, men som den pågældende ikke efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13 har pligt til at overtage,
  • 2) Offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed - evt. med forsikringsmæssig pensionsordning, eller
  • 3) ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Rådighedslønsmodtageren har pligt til at overtage en passende tjenestemandsstilling, jf. tjenestemandslovens §§ 12 og 13. Hvis der anvises rådighedslønsmodtageren en sådan tjenestemandsstilling, har den pågældende pligt til at møde på det af styrelsen anviste tidspunkt og sted. Der bør gives den pågældende et rimeligt varsel. Varslet bør minimum være 1 måned til tiltrædelse til den 1.

Hvis den pågældende skulle være forhindret på grund af længerevarende sygdom, anmoder styrelsen den pågældende om lægeerklæring til vurdering af, om den pågældende kan forventes at kunne overtage stillingen med varighed, jf. § 3, stk. 2, i cirkulære af 2. juni 1994 om pensionering af tjenestemænd i staten, folkekirken og folkeskolen m.fl. på grund af sygdom eller alder.

Herudover har den pågældende ikke pligt til at lade sig anvise beskæftigelse, men kan frivilligt vælge at tage beskæftigelse i det offentlige mv. med de foran beskrevne virkninger.

4.2. Iværksættelse af en standsning af rådighedslønnen

Hvor den månedlige faste løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse er højere end eller lig med rådighedslønnen, standses rådighedslønnen, standses rådighedslønsudbetalingen fra den 1. i måneden, efter at den pågældende har fået udbetalt læøn for en fuld måned i den nye ansættelse.

Hvor den faste månedlige løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige rådighedslønudbetaling med et beløb svarende til den faste nånedlige løn i den nye ansættelse fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har fået udbetalt løn for en fuld måned i den nye ansættelse.

Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af rådighedslønsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter den midlertidige ansættelses ophør. Hvor den midlertidige ansættelse ophører midt i en måned, genoptages rådighedslønsudbetalingen fra den 15. i denne måned.

Hvis rådighedslønsmodtageren senere på ny opnår offentlig ansættelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, sker der på ny midlertidig standsning af rådighedslønsudbetalingen.

Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen meddele tjenestemanden, at den pågældende, i tilfælde af opnåelse af offentlig ansættelse mv. som nævnt i pkt. 4.1., skal meddele dette til Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, og samtidig give oplysning om ansættelsesvilkår, herunder løn- og pensionsvilkår, under den nye offentlige beskæftigelse.

Når tjenestemanden har givet en sådan meddelelse forudsættes det, at de offentlige lønudbetalende myndigheder indbyrdes afklarer, hvilke beløb der skal udbetales til den pågældende og evt. iværksætter en foreløbig fordeling af de beløb, der skal udbetales.

Ved kalenderårets afslutning skal den tidligere tjenestemand, hvis den pågældende i årets løb har haft arbejdsindtægter fra de af § 1, stk. 1, omfattede ansættelser, indsende een af skattevæsenet underskrevet erklæring om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser. Hvis den pågældende ikke har haft sådanne arbejdsindtægter i det forløbne år, indsendes en tro og love erklæring herom til Statens Regnskabsdirektorat.

Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen meddele den pågældende, at rådighedsløn, som er udbetalt samtidig med, at den pågældende har haft ansættelser som ovenfor beskrevet, vil blive krævet tilbagebetalt og om nødvendigt blive modregnet i en eventuel efterfølgende rådighedsløn og/eller tjenestemandspension.

5. Pensionsalderoptjening i rådighedslønsperioden

Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, indgår i pensionsalderen.

5.1. Pensionsalderoptjening ved ophør

Når rådighedslønsudbetalingen er ophørt, optjenes pensionsalder bortset fra det tilfælde, hvor rådighedslønsudbetaling er ophørt ved det fyldte 67. år. Ved pensionsberegningen for en 67-årig indregnes pensionsalder for perioden fra det for perioden fra det 67. år og indtil 3 år fra afskedstidspunktet, jf. TPL § 4, stk. 1.

5.2. Pensionsalderoptjening ved afbrydelse

For en tjenestemand, hvis rådighedslønsudbetaling afbrydes på grund af offentlig ansættelse mv., jf. pkt. 4.1., indgår rådighedslønsperioden på 3 år i pensionsalderen.

Hvis den pågældende har haft tjenestemandspensionsberettigende ansættelse uden for det statslige tjenestemandspensionsområde afklares fordelingen af pensionsudgiften efter reglerne om beløbsoverførsel ved individuelle overgange mellem stat og kommuner mv.

6. Finansiering

Udgifterne til rådighedsløn og ventepenge fordeles med 1/3 på ministeriets finanslovskonto og med 2/3 på Finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Ministeriet/styrelsen udbetaler sin 1/3 direkte til den fratrådte tjenestemand, medmindre anden udbetalingsmåde aftales med Statens Regnskabsdirektorat.

I tilfælde, hvor udbetalingen af rådighedslønnen er afbrudt delvist, fordeles den resterende del af rådighedslønnen i samme forhold.

I tilfælde, hvor tjenestemænd udlånes bl.a. i forbindelse med udlicitering, hvilket finansministeren kan tillade, jf. tekstanmærkning nr. 70 til FL § 36, vil eventuelle udgifter til rådighedsløn til tjenestemænd, hvis udlån måtte ophøre, og som ikke kan omplaceres til anden stilling fuldt skulle afholdes af dette ministerium. Dette foreslås på FFL 1995 at gælde for rådighedsløn, der aktualiseres ved fratræden efter 1. januar 1995. Der vil senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.

Finansministeriet

Den 10. juli 1994

P.M.V.

E.B.

Lene Larsen

Officielle noter

(* 1) Udsendt som Fmst. 69/94.

(* 2) Bekendtgørelsen har været offentliggjort i Lovtidende A som nr. 604, samt forefindes i Retsinformation, jf. F BEK 604 19940628.