Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulære om opsat understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste (* 1)


Efter at der ved lov nr. 555 af 15. november 1978 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med virkning fra 1. januar 1979 er gennemført efterløn til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, der forlader arbejdslivet i alderen 60-66 år, har folketingets finansudvalg givet tilslutning til, at der indføres regler, hvorefter der af de enkelte styrelser kan ydes opsat understøttelse til personer, som er omfattet af adgangen til understøttelse efter bestemmelserne i cirkulære nr. 25 af 26. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste, og som fratræder deres beskæftigelse i alderen 60-66 år for at overgå til at modtage efterløn.

For opsat understøttelse gælder følgende retningslinier:

1. Opsat understøttelse kan tillægges personer i alderen 60-66 år, der fratræder deres stilling efter 1. januar 1979 for at modtage efterløn i henhold til reglerne i lov nr. 555 af 15. november 1978, og som på fratrædelsestidspunktet har udført fuld tjeneste i staten i mindst 15 år efter det fyldte 30. år eller har udført tjeneste som deltids- eller sæsonbeskæftigede i løbet af 15 år efter det fyldte 30. år

i et omfang, der svarer til mellem 7 og 15 års fuld tjeneste.

2. Opsat understøttelse fastsættes efter reglerne under

punkt 6 i understøttelsescirkulæret af 26. januar 1972, sammenholdt med punkt II.A. i vejledning af 17. juni 1977 vedrørende tillæggelse af understøttelse, således at understøttelsens beløb beregnes ud fra den beløbssats, der gælder for vedkommende stillingstype, og på grundlag af den pågældendes samlede beskæftigelse i statstjenesten efter det fyldte 30. år og indtil fratrædelsestidspunktet.

3. Opsat understøttelse udbetales fra den 1. i måneden

efter det fyldte 67. år.

Såfremt retten til at modtage efterløn ophører forud for 67 års alderen som følge af, at den pågældende modtager ydelser efter lov om folkepension, lov om invalidepension eller lov om pension til enker m.fl., udbetales opsat understøttelse dog fra det tidspunkt, da sådan ydelse kommer til udbetaling.

Når opsat understøttelse kommer til udbetaling, kan der ydes børnetillæg for børn under l8 år efter reglerne i understøttelsescirkulæret af 26. januar 1972, sammenholdt med vejledning af 17. juni 1977.

4. Når en person, der havde fået tillagt opsat understøttelse, afgår ved døden, kan der under forudsætning af, at ægteskabet ikke er indgået, efter at den afdøde ægtefælle var fyldt 60 år, til den efterlevende ægtefælle ydes understøttelse med 2/3 af den opsatte understøttelses beløb samt børnetillæg efter reglerne i understøttelsescirkulæret af 1972 for børn under 18 år.

Endvidere kan der ydes børneunderstøttelse efter reglerne i understøttelsescirkulæret af 1972 til efterlevende forældreløse børn af en person, der havde fået tillagt opsat understøttelse.

Ægtefælleunderstøttelse med eventuelt børnetillæg og understøttelse til forældreløse børn udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet og iøvrigt efter reglerne i understøttelsescirkulæret af 1972, sammenholdt med vejledning af 17. juni 1977.

5. Understøttelser, der kommer til udbetaling efter

reglerne i nærværende cirkulære, dyrtidsreguleres p samme måde som understøttelser i henhold til understøttelsescirkulæret af 1972.

6. Understøttelser efter nærværende cirkulære kan tillægges ved pågældende fagministeriums foranstaltning uden forudgående forelæggelse for finansministeriet. Understøttelsesberegninger sendes i forlods revision i Rigsrevisionen.

Der vil senere fremkomme nærmere meddelelse om retningslinier for udfærdigelse af bevis for opsat understøttelse og om central registrering m.v. af opsatte understøttelser.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende reglerne i cirkulæret bedes forelagt finansministeriet.

Finansministeriet, den 27. april 1979é

P.M.V.é

E.B.é

P. H. Matsoné

Redaktionel note
  • (* 1) PAV kap. 40.