Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om hovedaftale med AC-organisationerne (* 1)


Finansministeriet og AC-organisationerne har indgået vedlagte hovedaftale af 28. maj 1991.

Samtidig bortfalder de hovedaftaler, der er opført i bilag 1.

Finansministeriet

Administrations- og

Personaledepartementet

Den 24. juni 1991

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

HOVEDAFTALE

MELLEM FINANSMINISTERIET OG

AC-ORGANISATIONERNE

Dækningsområde

Denne hovedaftale har bindende virkning for

1. AC-organisationerne, hvorved forstås:

a. en organisation, der er medlem af AC og som ved sin underskrift har bekræftet sin tilslutning til denne hovedaftale.

b. AC efter bemyndigelse fra en eller flere af de under a nævnte organisationer.

2. Medlemmer af de i pkt. 1 nævnte organisationer.

3. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og en AC-organisation.

Samarbejde og organisationsfrihed

§ 1. Finansministeriet og AC-organisationerne er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.

Stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en ACorganisation.

Ledelsesretten

§ 2. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og AC-organisationerne til enhver tid gældende aftaler.

Overenskomstindgåelse

§ 3. Organisationer, der er omfattet af denne hovedaftale, er berettiget til at overlade til AC at føre overenskomstforhandlingerne og at indgå overenskomster. I det omfang organisationerne overlader deres ret til at føre overenskomstforhandlingerne og indgå overenskomst til AC, indtræder AC i organisationernes rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende hovedaftale.

Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektiv overenskomst med AC-organisationerne.

Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst, efter at en overenskomst er opsagt, eller om indgåelse af overenskomst, optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparterne fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om overenskomstfornyelser. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, forinden den opsagte overenskomst udløber.

Fredspligt

§ 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er overenskomstens parter dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

Arbejdsstandsning

§ 5. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For AC-organisationernes vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1ste i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte

a. chefstillinger i 36. og højere lønramme

b. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør

c. medlemmer, der undtages ved aftale

Stk. 6. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 7. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Stk. 8. Overenskomstparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør.

§ 6. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel herfor i »Norm for regler for behandling af faglig strid« eller kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i § 5.

Mægling og voldgift

§ 7. Enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.

Stk. 2. En uenighed af faglig karakter foreligger, hvor der af en af parterne fremsættes krav vedrørende arbejds- og ansættelsesforholdene for ansatte omfattet af denne hovedaftale, som ikke uden videre anerkendes eller imødekommes af modparten. Stk. 3. En uenighed af faglig karakter foreligger endvidere ved påstået brud på en kollektiv overenskomst.

§ 8. Når en af parterne begærer mægling skal mæglingsmødet mellem parterne, med mindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afholdes inden for en frist af 5 dage, regnet fra begæringens modtagelse.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til Finansministeriet og AC-organisationen. Mæglingsmøde skal under Finansministeriets og AC-organisationens medvirken afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse med mindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 3. Der optages et referat af mødet. Referatet udfærdiges på stedet og underskrives af begge parter.

Stk. 4. Vægring ved at søge uenigheden bilagt ved mægling inden for de i stk. 1 og 2 fastsatte frister anses som brud på denne hovedaftale. I tilfælde heraf er modparten berettiget til at henvise sagen til afgørelse ved voldgift uden forudgående mægling.

§ 9. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden og vedrører denne forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver overenskomstpart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer.

Stk. 2. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Stk. 3. Samtidig med at sagen henvises til voldgift skal vedkommende part meddele navnene på de valgte voldgiftsmænd. Modparten skal med mindre andet aftales i det enkelte tilfælde vælge sine voldgiftsmænd inden 5 dage efter modtagelsen af meddelelsen om sagens henvisning til voldgift. I tilfælde af påstået overenskomstbrud dog allerede dagen efter.

Stk. 4. Vægrer en af parterne sig imod at lade sagen afgøre ved faglig voldgift kan modparten indbringe spørgsmålet om vægringens berettigelse for arbejdsretten. I tilfælde af påstået overenskomstbrud kan arbejdsretten, hvis vægringen findes uberettiget tillige afgøre selve den opståede tvist.

§ 10. Uoverensstemmelse om forståelse af denne hovedaftale, samt brud på denne behandles efter bestemmelserne i § 7 - 9.

§ 11. Ved pådømmelsen af sager om brud på denne hovedaftale eller om brud på en mellem parterne indgået overenskomst finder bestemmelserne i loven om arbejdsretten anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Optagelse og udmeldelse

§ 12. AC-organisationerne kan ikke ved at melde sig ud af AC løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. Frigørende virkning opnås først, når den pågældende organisation har opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med reglerne herom, jf. § 13, stk. 1, og ny overenskomst træder i kraft.

Ikrafttræden og opsigelse

§ 13. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober.

Stk. 2. Samtidig bortfalder tidligere indgåede hovedaftaler med organisationer omfattet af denne hovedaftale.

Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.

     Stk. 4. Har forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke ført til en ny hovedaftale til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

København, den 28. maj 1991

Ansatte Arkitekters Råd Finansministeriet

Axel Bendtsen

    P.M.V.

Finn Hoffmann

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund

Torben Lippert

Danmarks Jurist- og

Økonomforbund

Helle Skjerbæk/Jørn Neergaard Larsen

Dansk Farmaceutforening

Ida Gustafsen

Dansk Magisterforening

Søren Vang Rasmussen

Dansk Mejeriingeniør

Forening

Flemming Aamann

Dansk Psykolog Forening

Jogvan Petersen

Dansk Tandlægeforening

N.O. Andersen/Karsten Thuen

Den alm. Danske Lægeforening:

Foreningen af Yngre Læger Svend M. Christensen/Mogens Kring Rasmussen

Foreningen af Speciallæger Erland Hansen/Martin Teilmann

Den danske

Landinspektørforening

Poul Arne Iversen

Den danske Præsteforening

For Kjeld Holm

Asger Gewecke

Forbundet for Bromatologer og

Veterinærer:

Den danske Dyrlægeforening Lars Holsaae

Foreningen af Bromatologer Lars Holsaae

Foreningen af Danske

Civiløkonomer

Carsten Nielsen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Birgit Smedegaard Olesen

Ingeniørforbundet

Torben Kann/Lars Frandsen

Teknikumingeniørernes Forbund

Lars Kehlet Nørskov/Søren Peter Jensen

Bilag 1

Oversigt over hovedaftaler der bortfalder

Hovedaftale af 29. november 1978 mellem Finansministeriet og Danske Arkitekters Landsforbund.

Hovedaftale af 9. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Agronomforening.

Hovedaftale af 3. november 1978 mellem Finansministeriet og Danske Forstkandidaters Forening.

Hovedaftale af 17. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Hortonomforening.

Hovedaftale af 14. november 1978 mel lem Finansministeriet og Foreningen af Licentiater udgået fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Hovedaftale af 25. januar 1979 mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Hovedaftale af 9. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Farmaceutforening.

Hovedaftale af 7. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening.

Hovedaftale af 19. marts 1982 mellem Finansministeriet og Dansk Mejeriingeniør Forening.

Hovedaftale af 8. december 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Hovedaftale af 29. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Tandlægeforening.

Hovedaftale af 9. november 1978 mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger.

Hovedaftale af 26. april 1983 mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.

Hovedaftale af 24. november 1978 mellem Finansministeriet og Den danske Landinspektørforening.Hovedaftale af 21. august 1978 mellem Finansministeriet og Den danske Præsteforening.

Hovedaftale af 9. november 1978 mellem Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening.

Hovedaftale af 12. maj 1986 mellem Finansministeriet og Foreningen af Bromatologer.

Hovedaftale af 27. februar 1986 mellem Finansministeriet og Foreningen af danske Civiløkonomer.

Hovedaftale af 27. februar 1979 mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Hovedaftale af 9. november 1978 mellem Finansministeriet og Dansk Ingeniørforening.

Hovedaftale af 3. september 1973 mellem Finansministeriet og Ingeniør-Sammenslutningen.