Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om vejledning for ministerier og institutioner om forhandlinger og aftaler på tjenestemandsområdet (* 1)


1. Indledning.

Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10 og hovedaftalen af 27. oktober 1969 bygger på, at aftaler om tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår indgås af lønnings- og pensionsministeren, men aftale kan i en række tilfælde indgås af en anden minister efter bemyndigelse fra lønnings- og pensionsministeren.

Forhandlinger med henblik på indgåelse afaftale kan i vidt omfang efter bemyndigelse føres af andre end den minister, som indgår aftalen.

Uden for aftaleområdet føres forhandlinger principielt af den minister, som træffer bestemmelse om spørgsmålet, men efter bemyndigelse kan forhandlinger herom føres af de ministeren underlagte institutioner.

Det er anset for hensigtsmæssigt at udsende en redegørelse for de gældende regler med angivelse af de bemyndigelser, som lønnings- og pensionsministeren på indeværende tidspunkt giver til andre myndigheder.

II. Aftaleområdet.

A. Indgåelse af aftaler.

1. Generelle løn- og ansættelsesvilkår.

Aftaler vil kun kunne indgås af lønnings- og pensionsministeren, jfr. tjenestemandslovens § 45, stk. 1, og hovedaftalens § 3, stk. 1.

Dette gælder aftaler om spørgsmål af den art, som nævnes i tjenestemandslovens § 40, stk. 1 og 2, d. v. s. størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og andre ansættelsesvilkår og anvendelsen af dette beløb. Endvidere gælder det andre aftaler af generel karakter vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, hvad enten de påvirker størrelsen af personaleudgifterne eller ikke.

2. Andre lønvilkår samt ansættelsesvilkår, der påvirker personaleudgifterne.

Aftaler vil efter bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde fra lønnings- og pensionsministeren kunne indgås af vedkommende minister, jfr. tjenestemandslovens § 45, stk. 2, og hovedaftalens § 3, stk. 2. Bemyndigelse vil kunne gives, når det alene drejer sig om vilkår for tjenestemænd inden for vedkommende ministeriums område og efter en nærmere vurdering i lønnings- og pensionsministeriet af forslagets betydning for staten i øvrigt.

I overensstemmelse med den almindelige adgang til delegation kan vedkommende minister derefter bemyndige de ham underlagte institutioner til at indgå aftale.

Til denne gruppe hører f. eks. ydelser, der er betaling for arbejdspræstationer og arbejdsmæssige ulemper, eller ydelser, der er udgiftsdækkende, samt spørgsmål om arbejdstidens længde.

Det samme gælder aftaler om omklassificering af bestående stillinger som led i omorganisering og rationalisering, uanset at der ikke sker forøgelse af personaleudgifterne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at spørgsmål om oprettelse og nedlæggelse af stillinger henhører under finansministeren.

3. Ansættelsesvilkår, der ikke påvirker personaleudgifterne.

Aftaler, der ikke falder ind under punkt 1 og 2, kan efter stående bemyndigelse fra lønnings- og pensionsministeren i henhold til tjenestemandslovens § 45, stk. 2, og hovedaftalens § 3, stk. 2, indgås af vedkommende minister for tjenestemænd inden for hans område.

Vedkommende minister kan på tilsvarende måde bemyndige de ham underlagte institutioner til at indgå aftale.

Til denne gruppe hører f. eks. aftaler om arbejdstidens placering, ikke-udgiftskrævende ændringer med hensyn til uniformer og beskyttelsesbeklædning samt andre forhold vedrørende arbejdets udførelse.

B. Forhandlinger med henblik på

indgåelse af aftaler.

1. Generelle løn- og ansættelsesvilkår.

Forhandlinger føres normalt af lønnings- og pensionsministeren, jfr. II.a. punkt 1, sammenholdt med hovedaftalens § 5.

Efter lønnings- og pensionsministerens bemyndigelse vil forhandlinger dog kunne føres af en anden minister med henblik på lønnings- og pensionsministerens indgåelse af aftale, jfr. hovedaftalens § 6, stk. 1.

2. Andre løn- og ansættelsesvilkår.

Forhandlinger føres af vedkommende minister, jfr. hovedaftalens § 5.

Dette gælder spørgsmål, om hvilke der indgås aftale såvel efter II.A. punkt 2, som efter II.A. punkt 3.

En minister kan dog bemyndige de ham underlagte institutioner til både at føre forhandlinger og indgå aftale, jfr. ovenfor. Endvidere kan ministeren bemyndige institutionerne til at føre forhandlinger om spørgsmål, om hvilke han indgår aftale, jfr. hovedaftalens § 6, stk. 2.

III. Uden for aftaleområdet.

A. Generelle bestemmelser om ansættelsesvilkår.

Forhandlinger føres af lønnings- og pensionsministeren, jfr. tjenestemandslovens § 48, stk. 1.

Efter lønnings- og pensionsministerens bemyndigelse vil forhandlinger dog kunne føres af en anden minister med henblik på den efterfølgende fastsættelse af bestemmelser.

Til denne gruppe hører bl. a. generelle ansættelsesvilkår, der fastsættes i henhold til lov, f. eks. ansættelsesbetingelser ifølge tjenestemandslovens § 4, 1. og 2. punktum, regler om prøveansættelse ifølge tjenestemandslovens § 6, stk. 3, 1. punktum, og regler i medfør af lønnings- og klassificeringslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, om aflønning efter højere løntrin end begyndelsesløn i lønrammen ved førstegangsansættelse som tjenestemand.

Det bemærkes, at forhandlinger om generelle spørgsmål vedrørende den samlede forvaltnings opgaver, organisation eller personalebehov føres af vedkommende minister.

B. Andre bestemmelser om ansættelsesvilkår.

Forhandlinger føres af vedkommende minister.

Efter bemyndigelse fra ministeren vil forhandlinger dog kunne føres af de ham underlagte institutioner med henblik på den efterfølgende fastsættelse af bestemmelser.

Til denne gruppe hører ansættelsesvilkår, der kun angår tjenestemænd inden for det enkelte ministeriums område, og som bestemmes ved lov, f. eks. bestemmelser om, hvilke tjenestemænd i folkeskolen der udnævnes og afskediges af de kommunale myndigheder, jfr. tjenestemandslovens § 35.

Endvidere hører til denne gruppe ansættelsesvilkår, der fastsættes i henhold til lov, f. eks. bestemmelse om skriftlig bedømmelse af tjenestemænd i folkekirken, der søger ledig stilling, jfr. tjenestemandslovens § 40, stk. 3.

I en række tilfælde træffes bestemmelser, der fastsættes i henhold til lov efter forhandling med lønnings- og pensionsministeren. Det gælder således den nævnte bestemmelse i tjenestemandslovens § 40, stk. 3, jfr. stk. 4, og f. eks. ansættelsesbetingelser ifølge tjenestemandslovens § 4, 3. pumktum, regler om prøveansættelse ifølge tjenestemandslovens § 6, stk. 3, 2. punktum, og regler i medfør af normerings- og klassificeringslovens § 3, stk. 2, 2. punktum, om aflønning efter højere løntrin end begyndelsesløn i lønrammen ved førstegangsansættelse som tjenestemand.

Det bemærkes, at forhandlinger om forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov inden for det enkelte ministerium føres af den enkelte minister for så vidt angår tjenestemænd inden for hans område.

IV. Fællesbestemmelser.

Når forhandlinger føres af en anden minister med henblik på efterlølgende forelæggelse for lønnings- og pensionsministeren, eller en minister bemyndiger de ham underlagte institutioner til at føre forhandlinger, underrettes vedkommende centralorganisation eller den organisation, som centralorganisationen har bemyndiget til at føre forhandlinger i henhold til hovedaftalens § 7, stk. 1, om forslag, der fremsættes på grundlag af de stedfundne forhandlinger.

I øvrigt henvises til hovedaftalens bestemmelser i §§ 4 og 13 om formen for forhandlinger og indgåelse af aftaler, idet bemærkes, at disse bestemmelser også gælder i de tilfælde, hvor en minister har delegeret retten til at føre forhandlinger og indgå aftaler til en ham underlagt institution

Efter hovedaftalens § 15, stk. 1, skal forhandling påbegyndes senest 3 uger efter at anmodning er modtaget, medmindre parterne enes om andet.

Der er både inden for aftaleområdet og uden for dette adgang til at begære spørgsmål, der opstår i medfør af tjenestemandsloven, indbragt for overordnet myndighed.

En forhandlingsberettiget organisation kan således fordre forhandling i en institution videreført hos ministeren. Denne adgang kan benyttes inden for en frist på 1 måned fra sidste forudgående forhandling, d.v.s. med samme frist som angivet i hovedaftalens § 15, stk. 3.

I hovedaftalens § 14, stk. 1, er det endvidere bestemt, at en centralorganisation kan forlange, at en minister, inden afgørelse træffes, forelægger sagen for lønnings- og pensionsministeren. Centralorganisationens indbringelse af spørgsmål i henhold til denne bestemmelse er underkastet den i hovedaftalens § 15, stk. 3, fastsatte frist på 1 måned fra sidste forudgående forhandling.

På tilsvarende måde er der for de enkelte ninistre adgang til at forelægge spørgsmål for lønnings- og pensionsministeren, inden afgørelse træffes.

Det bemærkes, at en centralorganisation i henhold til hovedaftalens § 14, stk. 2, og inden for den i § 15, stk. 3, nævnte frist på 1 måned kan forlange, at lønnings- og pensionsministeren indhenter en udtalelse fra lønningsrådet i en sag, der er forelagt i medfør af hovedaftalens § 14, stk. 1. Derudover kan centralorganisationerne ifølge tjenestemandslovens § 50, stk. 2, forlange lønningsrådets udtalelse indhentet om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med lønnings- og pensionsministeren.

Lønnings- og pensionsministeren har i henhold til tjenestemandslovens § 50, stk. 1, adgang til at anmode lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i medfør af tjenestemandsloven.

Adgangen til indbringelse for lønningsrådet gælder dog ikke sager, der henhører under voldgiftsretten i tjenestemandssager, jfr. tjenestemandslovens § 50, stk. 3.

Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen, den 9. november 1970

P. M. V.

P. Bjørn Olsen

/ I. Egeberg

Redaktionel note
  • (* 1) PAV kap. 3