Dokumentets indarbejdede forskrifter
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension (* 1)

Herved bekendtgøres lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension med de ændringer, der følger af lov nr. 138 af 26. april 1972, lov nr. 55 af 13. marts 1975, lov nr. 273 af 26. maj 1976, lov nr. 232 af 2. juni 1977, lov nr. 592 af 29. november 1978, lov nr. 130 af 29. marts 1979, lov nr. 43 af 15. februar 1980, lov nr. 255 af 16. juni 1980, lov nr. 263 af 22. maj 1986 og lov nr. 884 af 23. december 1987.


Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd, der er ansat efter loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn.

Stk. 2. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer tjenestemænd ved Folketinget og disses efterlevende ægtefæller og børn.

Kapitel 2

Egenpension

§ 2. En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag, er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har fået inddraget en pension efter § 10.

Stk. 2. Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand dog ret til egenpension efter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted på grund af nedsættelse af erhvervsevnen som nævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3. Har en tjenestemand forud for sin ansættelse i tjenestemandsstilling været omfattet af en pensionsordning, der har været knyttet til beskæftigelse, som efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b ikke kan medregnes i pensionsalderen, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at sådan beskæftigelse medregnes som ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år.

§ 3. En tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori han fylder 60 år eller opnår den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket han efter sit fyldte 25. år har været statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunale Skolevæsen, Færøernes Landsstyre eller Grønlands Landsråd eller har oppebåret lønning i medfør af § 32 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som denne lov.

Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år som ansat i offentlig tjeneste i Finland, Island, Norge eller Sverige har været omfattet af den for tjenestemænd i vedkommende land gældende pensionsordning eller en dertil svarende statsfinansieret eller statsgaranteret pensionsordning, medregnes i hans pensionsalder, såfremt der efter den pågældende pensionsordning på lignende måde foretages medregning i pensionsalderen af ansættelse i offentlig tjeneste her i landet. Ved afsked på grund af alder medregnes en sådan ansættelse dog kun, såfremt den har været efterfulgt af mindst 10 års ansættelse, som efter reglerne i stk. 1 og 2 samt §§ 4 a-4 b kan medregnes i pensionsalderen.

Stk. 4. Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 5. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om, hvorvidt perioder, i hvilke der gives en tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan indgå i pensionsalderen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjes med indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførselsbeløb til De Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.

§ 4 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat på overenskomstvilkår inden for de i § 4, stk. 1, nævnte områder eller i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

Stk. 2. Forhøjelse af pensionsalderen efter stk. 1 er betinget af, at tjenestemanden under sin ansættelse på overenskomstvilkår har været medlem af en pensionsordning, hvortil der er ydet bidrag af ham selv og vedkommende institution, og af, at der til statskassen sker overførsel af den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer ham fra den hidtidige pensionsordning.

§ 4 b. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat som tjenestemand under De Europæiske Fællesskaber, under forudsætning af, at der fra Fællesskaberne sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under Fællesskaberne, eller at der fra den pågældende selv sker indbetaling med renter til statskassen af den udtrædelsesgodtgørelse, der blev udbetalt ham ved hans fratræden fra stillingen i Fællesskaberne.

Stk. 2. Ansøgning om medregning i pensionsalderen af tidligere ansættelse under De Europæiske Fællesskaber må indgives senest 1 år efter tjenestemandsansættelsen. Såfremt tjenestemandsansættelsen har fundet sted før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, kan ansøgning om medregning dog indgives indtil 1 år efter denne dato.

§ 5. En tjenestemands pensionsgivende lønningsindtægt er lønnen på det opnåede løntrin, forøget med eventuelt personligt pensionsgivende tillæg. Lønningsindtægt, der overstiger 91.000 kr., kommer dog ikke i betragtning ved pensionsberegning.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.

§ 6. Egenpension udgør for hvert års pensionsalder et basisbeløb på 96 kr. samt et beløb, der andrager følgende procentdele af den pensionsgivende lønningsindtægt:

Af beløb indtil 32.000 kr. 1,5 pct.

og af beløb fra 32.001 kr. 1,2 pct.

Pensionen kan ikke overstige den til en pensionsalder på 37 år svarende pension.

Stk. 2. Når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han senest skulle have været afskediget.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse ved fastsættelse af fradraget efter stk. 2.

§ 7. En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel af fuld erhvervsevne eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, han ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, da han skulle have været afskediget på grund af alder.

Stk. 2. I forbindelse med ansættelse som tjenestemand kan det dog bestemmes, at ansættelsen inden for et nærmere fastsat tidsrum ikke giver ret til pension efter stk. 1, såfremt afsked finder sted som følge af en allerede ved ansættelsen konstateret lidelse.

Stk. 3. Finansministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.

§ 8. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er han berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv hidført eller væsentligt bidraget til tilskadekomsten, kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension efter stk. 1 bortfalder eller nedsættes.

Stk. 3. Finansministeren kan yde pension efter reglerne i stk. 1 til polititjenestemænd samt tjenestemænd i det tidligere toldgrænsekorps, der afskediges på grund af utjenstdygtighed, som skyldes følgerne efter ophold i tyske koncentrationslejre.

§ 9. Bliver en pensioneret tjenestemand, hvis afsked skyldtes helbredsbetinget utjenstdygtighed, atter tjenstdygtig, har han, hvis han ikke er fyldt 60 år, pligt til at lade sig genansætte i sin tidligere stilling eller en anden passende stilling, som han før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

Stk. 2. Undlader en af helbredsmæssige årsager pensioneret tjenestemand trods opfordring at fremskaffe sådan helbredsoplysning som omhandlet i § 32, eller opfylder han ikke sin pligt efter stk. 1, inddrages pensionen, og bestemmelserne i §§ 24-26 finder anvendelse. Ved opgørelsen af pensionsalderen medregnes dog den tid, i hvilken han har modtaget pension.

§ 10. Pensionen inddrages, såfremt en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som efter reglerne i § 4 medregnes i hans pensionsalder. Ved senere afsked af pensionsbegrundende årsag er den pågældende berettiget til pension af mindst samme størrelse som den inddragne pension.

Kapitel 3

Ægtefællepension

§ 11. Ægtefællen efter en tjenestemand, der afgår ved døden efter at have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, eller som ved sin død var pensioneret, er berettiget til ægtefællepension, medmindre ægteskabet blev indgået på dødslejet eller efter, at den afdøde ægtefælle var fyldt 60 år eller afskediget med ret til egenpension efter kapitel 2.

Stk. 2. Ægtefællen efter en tjenestemand, der er omkommet under udførelse af sin tjeneste eller afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, er dog uanset den afdøde ægtefælles ansættelsestid berettiget til ægtefællepension.

§ 12. Ægtefællepension udgør for hvert års pensionsalder et basisbeløb på 58 kr. samt et beløb svarende til 2/3 af egenpensionen efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Er den afdøde ægtefælle afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udgør pensionen det beløb, der gælder for en pensionsalder på 37 år. Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension efter § 8.

Stk. 3. Finansministeren kan yde ægtefællepension efter reglerne i stk. 2 til efterlevende ægtefæller efter polititjenestemænd eller efter tjenestemænd i det tidligere toldgrænsekorps, der afgår ved døden efter sygdom, som skyldes følgerne efter ophold i tyske koncentrationslejre.

Stk. 4. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 1-3 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

§ 13. Såfremt en tjenestemands efterlevende ægtefælle er berettiget til mere end een ægtefællepension på grundlag af ansættelse, som efter § 4 kan medregnes i pensionsalderen, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst.

Kapitel 4

Børnepension m.v.

§ 14. En pensioneret tjenestemand er berettiget til børnepensionstillæg for sine børn.

Stk. 2. Når en tjenestemand eller pensioneret tjenestemand afgår ved døden, er hans børn berettigede til børnepension.

Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 omfatter stedbørn, som er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem.

Stk. 4. For hvert barn kan der kun udbetales een ydelse efter reglerne i stk. 1-3. Er betingelserne i stk. 1 og 2 til stede samtidig, foretages udbetaling efter stk. 2.

§ 15. Børnepensionstillæg og børnepension udgør for hvert barn 2.150 kr. årlig. Børnepension til forældreløse børn udgør dog for hvert barn 4.300 kr. årlig.

Stk. 2. Børnepensionstillæg i forbindelse med egenpension og børnepension i forbindelse med ægtefællepension kan dog ikke overstige den pensionsgivende lønningsindtægt. Det samme gælder børnepensioner til en tjenestemands efterlevende børn tilsammen.

§ 16. Retten til pension efter § 14 vedvarer indtil barnets fyldte 18. år. Hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet på dette tidspunkt, og forholdene taler derfor, kan finansministeren dog tillade, at der ydes hel eller delvis pension, indtil uddannelsen er afsluttet.

Kapitel 5

Særregler

§ 17. Når en tjenestemand bliver afskediget efter at være fyldt 60 år, men inden sit fyldte 70. år, som følge af, at han har nået den aldersgrænse, der gælder for vedkommende stilling, fastsættes pensionen efter § 6 og § 12 på grundlag af den pensionsalder, han ville have opnået ved tjeneste indtil 70 års alderen.

§ 18. For militære tjenestemænd, der afskediges inden deres fyldte 60. år som følge af, at de har nået den for stillingen fastsatte aldersgrænse, indgår hvert af de sidste 5 tjenesteår i pensionsalderen med 2 år.

Stk. 2. Såfremt en militær tjenestemand efter sin afsked forretter fuld tjeneste i reserven ud over 2 år, forhøjes pensionsalderen efter stk. 1 fra det fyldte 60. år med ansættelsestiden i reserven.

§ 19. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, som har ansættelse inden for det i § 1, stk. 1, angivne område på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i denne lov.

§ 19 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at fremmede statsborgere, som har ansættelse i stillinger som professor eller lignende stillinger, der forudsætter en videnskabelig uddannelse, på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i denne lov.

Kapitel 6

Efterindtægt

§ 20. Ægtefællen efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar lønning eller var pensioneret, er berettiget til efterindtægt, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børnepensionsberettigede børn, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægt efter en person, som ved sin død var berettiget til ægtefællepension i henhold til denne lov, tilkommer de børn af den pågældende, der er berettigede til børnepension efter den først afdøde ægtefælle.

Stk. 3. Afgår en tjenestemand ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, er hans bo berettiget til efterindtægt.

§ 21. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønningsindtægt eller pension.

§ 22. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er en tjenestemand afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter § 20, stk. 1, et tidsrum af 12 måneder.

Stk. 3. Ægtefællens ret til efterindtægt efter en tjenestemand, der er afgået ved døden, før ægtefællen efter § 11 er berettiget til ægtefællepension, omfatter et tidsrum af 9 måneder.

§ 23. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, førstafdødes børnepensionsberettigede børn. Så længe denne efterindtægt udbetales til børnene, har disse ikke ret til efterindtægt efter § 20, stk. 2.

Stk. 2. Så længe den længstlevende ægtefælles ret til efterindtægt vedvarer, sker der ikke udbetaling af ægtefællepension eller af børnepension til den længstlevende ægtefælles børnepensionsberettigede børn.

Stk. 3. Børnepension til børn, der er berettigede til efterindtægt i medfør af § 20, stk. 1, udbetales ikke, så længe retten til efterindtægt vedvarer. I tilfælde, hvor børnepension er større, end efterindtægten ville blive, træder børnepensionen dog i efterindtægtens sted.

Kapitel 7

Opsat pension m.v.

§ 24. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension efter § 2 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 4 medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jf. stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes eventuelle ægtefælle og børn indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. stk. 6-8. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet er indgået på dødslejet, eller efter at den afdøde var fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det fyldte 67. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil afdøde efter stk. 5, 1. pkt., var berettiget. Børnepension kan dog ikke overstige pension efter § 15, jf. § 27.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt. Det samme gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

§ 25. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være berettiget til pension efter § 2, kan for ansættelsestid forud for den 1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af 1958 i stedet for at bevare ret til opsat pension eller eventuel fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet efter § 26.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet.

§ 26. Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført fratrædelsesgodtgørelse efter § 25 eller et af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet nærmere fastsat overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet.

Kapitel 8

Regulering

§ 27. Når der sker generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af pensioner og efterindtægt, jf. kapitel 2-6, samt af ventepenge og rådighedsløn,jf. §§ 32 og 59 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb samt de beløb, der er fastsat i §§ 5, 6 og 15, reguleres på samme måde.

Stk. 2. Opsatte pensioner, der er nævnt i § 24, reguleres med virkning fra 1. april 1986 efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Til pensioner og til efterindtægt af pension, jf. kapitel 2-6, og til pensioner efter kapitel 7, der er opsat 1. oktober 1982 og senere, ydes dyrtidstillæg på i alt 33.072 kr. årligt, dog maksimalt det kronebeløb, som dyrtidstillægget udgjorde pr. 1. oktober 1982. Til pensioner efter kapitel 7, der er opsat før 1. oktober 1982, ydes det dyrtidstillæg, som blev beregnet på fratrædelsestidspunktet.

Stk. 4. Til efterindtægt af løn, jf. kapitel 6, samt rådighedsløn og ventepenge, som påbegyndes den 1. april 1988 eller senere, udgør dyrtidstillægget for en heltidslønnet i alt 28.080 kr. årlig.

§ 27 a. (Ophævet).

Kapitel 9

Samordningsfradrag

§ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til en person, der får udbetalt pension i henhold til lov om social pension, foretages samordningsfradrag efter reglerne i §§ 29-30.

Stk. 2. Indtil 1. januar 1989 foretages samordningsfradrag for den folkepension, som tjenestemandspensionistens ægtefælle får udbetalt, jf. § 29, stk. 3.

Stk. 3. For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer tjenestemandspension, foretages samordningsfradrag i hver af ægtefællernes tjenestemandspension på grundlag af den sociale pension, som vedkommende tjenestemandspensionist selv får udbetalt.

Stk. 4. Såfremt en ægtefællepension deles mellem flere pensionsberettigede, udgør samordningsfradraget for hver af de pensionsberettigedes sociale pension samme brøkdel af det beregnede samordningsfradrag, som andelen af ægtefællepensionen udgør.

§ 29. For en person, der får udbetalt folkepension med fuldt eller delvist grundbeløb i henhold til § 12 i lov om social pension, jf. § 5, udgør fradraget for hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 2 pct. af folkepensionens grundbeløb pr. 1. januar 1987 for henholdsvis enlige og samgifte.

Stk. 2. Satserne for samordningsfradrag efter stk. 1 reguleres efter samme principper, som er gældende for regulering af tjenestemandspensioner, jf. § 27, dog således, at den samlede regulering inden for de seneste 12 måneder ikke kan overstige den samlede procentvise ændring af folkepensionens grundbeløb i samme periode.

Stk. 3. Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension udgør for hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 11/2 pct. af det udbetalte grundbeløb. Fradragsprocenten nedsættes fra 1. januar 1988 til 1 pct., og fra 1. januar 1989 bortfalder fradrag for ægtefællens folkepension.

§ 30. For en person, der får udbetalt indtægtsreguleret folkepension med et grundbeløb, der overstiger den del af folkepensionens grundbeløb, der ville restere efter § 29, stk. 1-2, fradrages det overskydende beløb som samordningsfradrag i tjenestemandspensionen.

Stk. 2. For en person, der får udbetalt førtidspension i henhold til lov om social pension, fastsættes samordningsfradrag som anført i stk. 1. Dette fradrag bortfalder fra 1. januar 1989.

Stk. 3. For en tjenestemand, der er afskediget med pension efter bestemmelserne i § 2, stk. 2, jf. §§ 7-8, og som får udbetalt højeste førtidspension i henhold til lov om social pension, fradrages som samordningsfradrag et beløb svarende til det erhvervsudygtighedsbeløb, som den pågældende får udbetalt. Den pågældende kan indtil det 67. år vælge i stedet at få udbetalt ordinær pension i henhold til § 2, stk. 1, jf. § 6.

§ 30 a. Finansministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§ 29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede efterlønsydelse er lavere end pensionen med tillæg af indtægtsbestemt social pension efter de forud for 1. april 1970 gældende regler.

Stk. 2. Samordningsfradrag efter §§ 29-30 bortfalder, hvis den sociale pension er nedsat efter § 46 i lov om social pension eller efter § 84, jf. §§ 110 og 118 i lov om social bistand.

Stk. 3. Såfremt en tjenestemandspensionist eller samgifte tjenestemandspensionister, der er pensioneret før 1. januar 1987, som følge af de ændrede bestemmelser om samordningsfradrag vil få udbetalt en lavere tjenestemandspension end forud for 1. januar 1987, kan finansministeren tillade, at samordningsfradrag efter §§ 29-30 nedsættes.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 31. Afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at oppebære ydelser efter denne lov er til stede, træffes, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1, stk. 1, af finansministeren.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov beror på en helbredsbedømmelse, træffes efter indhentet udtalelse fra et nævn, Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.

Stk. 3. Finansministeren træffer nærmere bestemmelse om sammensætningen af det i stk. 2 omhandlede nævn og om dettes virkeområde.

§ 32. Til brug ved afgørelser, som efter denne lov beror på en helbredsbedømmelse, kan finansministeren forlange sådanne helbredsoplysninger, som han anser for nødvendige, samt kræve, at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på hospital.

§ 33. Finansministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af ydelserne efter denne lov.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af finansministeren, kan de berettigede give transport på ydelser efter denne lov til låneinstitutter, der af finansministeren er godkendt hertil.

Stk. 3. Bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan de berettigede ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over ydelser efter denne lov, der ikke er udbetalt.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 34. Denne lov træder i kraft samtidig med og har virkning fra samme tidspunkt som lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Bestemmelserne i kapitel 9 har dog tidligst virkning fra 1. april 1970.

Stk. 2. Om ophævelse af den hidtil gældende lovgivning om tjenestemænds pension m.v. gælder reglerne i § 60 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 35. Pensionsalderen for de ved lovens ikrafttræden ansatte tjenestemænd, der har erhvervet pensionsalder efter de hidtil gældende regler, omregnes på pensioneringstidspunktet på grundlag af den pensionsalder, der ville være opnået efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Omregning efter stk. 1 foretages således:

En pensionsalder efter de hidtidige regler

  

 under 10 år                        omregnes til 25 år  

 fra 10 år til 12 år                   -      -  26 -  

  -  12 -   -  14 -                    -      -  27 -  

  -  14 -   -  16 -                    -      -  28 -  

  -  16 -   -  18 -                    -      -  29 -  

  -  18 -   -  20 -                    -      -  30 -  

  -  20 -   -  22 -                    -      -  31 -  

  -  22 -   -  24 -                    -      -  32 -  

  -  24 -   -  26 -                    -      -  33 -  

  -  26 -   -  28 -                    -      -  34 -  

  -  28 -   -  31 -                    -      -  36 -  

  -  31 år og derover                  -      -  37 -  

Stk. 3. Finansministeren kan, når særlige forhold taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at virksomhed forud for ansættelse som tjenestemand tages i betragtning ved beregning af pensionsalder efter de hidtidige regler, såfremt sådan virksomhed er udført under ansættelse inden for det i § 1 angivne område efter det fyldte 30. år.

Stk. 4. Pensionsalderen efter stk. 1-3 anvendes dog ikke som grundlag for beregning af pension, dersom tjenestemanden efter de øvrige bestemmelser i loven har opnået en pensionsalder, der er højere.

§ 35 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i de enkelte tilfælde træffe bestemmelse om tildeling af forhøjet pensionsalder og eventuel tillæggelse af pensionsret efter de forud for 1. juli 1969 gældende regler til tjenestemænd, som uden at være omfattet af bestemmelserne i § 35 var ansat i tjenestemandsstilling den 1. juli 1969, og som efter de på dette område fulgte retningslinjer kunne have fået tillagt forhøjet pensionsalder, såfremt forslag herom var blevet fremsat inden den 1. juli 1969.

§ 36. For tjenestemænd, der forud for lovens ikrafttræden er ansat uden ret til pension, indgår ansættelsestid indtil ikrafttrædelsen i pensionsalderen efter reglerne i § 4 under forudsætning af, at der for den medregnede tid sker efterbetaling af ordinært pensionsbidrag efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager bestemme, at tjenestemænd, der forud for lovens ikrafttræden er ansat uden ret til pension af helbredsmæssige grunde, eller for hvem der hidtil er foretaget afkortning af forhøjet pensionsbidrag i medfør af § 50, stk. 2, i lønnings- og pensionsloven af 1958, ikke har ret til pension efter § 7, stk. 1, såfremt afsked finder sted inden for et nærmere fastsat tidsrum som følge af en lidelse, der har givet anledning til ansættelse uden pensionsret eller til afkortning af forhøjet pensionsbidrag.

§ 37. (Ophævet).

§ 38. Egenpension efter § 6, stk. 1, til de lektorer, der ved lovens ikrafttræden var placeret i hidtidig 26. lønningsklasse, og som ved pensionering er henført til lønramme 34, forhøjes med et pensionstillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 33 kr.

Stk. 2. Pensionstillæg efter stk. 1 medregnes ikke ved fastsættelse af ægtefællepension efter § 12.

§ 39. Finansministeren kan yde pensionstillæg til de den 30. juni 1969 ansatte tjenestemænd m.v., der på dette tidspunkt havde opnået pensionsalder efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958, og hvis ansættelse ophører inden for tidsrummet 1. juli 1969 til 30. juni 1973 ved afsked på grund af alder efter det fyldte 67. år eller ved en aldersgrænse under 67 år, der gælder som afgangsalder ifølge overgangsmæssigt opretholdte ældre bestemmelser, eller hvis afsked skyldes helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden utilregnelig årsag, samt til enker efter sådanne tjenestemænd m.v., som måtte afgå ved døden inden for tidsrummet 1. juli 1969 til 30. juni 1973.

Stk. 2. Pensionstillæg efter stk. 1 ydes med et beløb, der svarer til forskellen mellem på den ene side pension beregnet efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958 sammenholdt med §§ 2 og 3 i lov nr. 81 af 12. marts 1970 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. på grundlag af den pensionsgivende lønningsindtægt pr. 1. juni 1969 og den pensionsalder, der efter de ældre regler ville være opnået på pensioneringstidspunktet, og på den anden side pension beregnet efter denne lov. Børnepensionstillæg i henhold til lønnings- og pensionsloven af 1958 og børnepensionsydelser efter denne lov tages ikke i betragtning ved opgørelse af forskelsbeløb.

Stk. 3. Pensionstillæg efter stk. 1 og 2 ydes som tillæg til den efter denne lov fastsatte grundpension og reguleres på samme måde som grundpension. Pensionstillæg til egenpension indgår i det beløb, hvoraf der beregnes ægtefællepension efter § 12, stk. 1.

I lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension fastsættes i § 34, at loven træder i kraft den 1. juli 1969. Bestemmelserne i kap. 9 (samordningsfradrag) har virkning fra 1. april 1970.

I lov nr. 138 af 26. april 1972, hvis § 1,

nr. 1 ændrer affattelsen af § 2, stk. 1 og 3,

nr. 2 indsætter § 4 a,

nr. 3 indsætter nyt stk. 3 i § 8,

nr. 4 indsætter nyt stk. 3 i § 12,

nr. 5 ændrer affattelsen af § 12, stk. 3, der bliver til stk. 4,

nr. 6 indsætter § 19 a,

nr. 7 ændrer affattelsen af § 30, stk. 2,

nr. 8 indsætter § 30 a,

nr. 9 indsætter § 35 a,

nr. 10 indsætter § 39,

fastsættes i § 3, at loven har virkning fra 1. juli 1969, og at de ændringer, som angår § 30 a, skal have virkning fra 1. april 1970.

I lov nr. 55 af 13. marts 1975 ændres affattelsen af § 27, stk. 1, (dyrtidsregulering) med virkning fra 1. april 1975.

I lov nr. 273 af 26. maj 1976, hvis § 1,

nr. 1 ændrer affattelsen af § 2, stk. 1 og 3,

nr. 2 ændrer affattelsen af § 4, stk. 3,

nr. 3 ændrer affattelsen af § 4, stk. 6,

nr. 4 indsætter § 4 a, stk. 4,

nr. 5 indsætter § 4 b,

nr. 6 ændrer affattelsen af § 24, stk. 1, sidste punktum,

nr. 7 indsætter § 24, stk. 4 og 5,

fastsættes i § 2, at loven har virkning fra 1. januar 1973.

I lov nr. 232 af 2. juni 1977 indsættes § 27 a, der ifølge loven bortfalder den 30. september 1979.

I lov nr. 592 af 29. november 1978, hvis § 1 indsætter § 30 b, fastsættes i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 1979.

I lov nr. 130 af 29. marts 1979, hvis § 1 ændrer affattelsen af § 27, stk. 1, (dyrtidsregulering) fastsættes i § 2, at loven træder i kraft den 1. oktober 1979.

I lov nr. 43 af 15. februar 1980, hvis § 3 indsætter § 27 a (dyrtidsregulering), fastsættes i § 5, at loven træder i kraft 15. februar 1980.

Lov nr. 255 af 16. juni 1980, hvis § 9 indsætter nyt afsnit i § 27, stk. 1, (dyrtidsregulering) har virkning fra 1. oktober 1980.

I lov nr. 263 af 22. maj 1986, hvis § 1,

nr. 1 ændrer affattelsen af § 2, stk. 1,

nr. 2 ændrer affattelsen af § 4, stk. 6, 2. punktum,

nr. 3 ophæver § 4 a, stk. 3 og 4,

nr. 4 ophæver § 4 b, stk. 2 og 3, og stk. 4 bliver herefter stk. 2,

nr. 5 indsætter § 5, stk. 2 og 3,

nr. 6 indsætter § 7, stk. 3,

nr. 7 ændrer affattelsen af § 8, stk. 1,

nr. 8 ændrer affattelsen af § 12, stk. 2, 2. punktum,

nr. 9 ændrer affattelsen af kapitel 7 (opsat pension m.v.),

nr. 10 ændrer affattelsen af § 27, stk. 3,

nr. 11 ændrer affattelsen af kap. 9 (samordningsfradrag),

nr. 12 ophæver § 37,

fastsættes i § 2, at loven har virkning fra den 1. april 1986. Bestemmelserne i § 1 nr. 11 om samordningsfradrag har dog virkning fra 1. januar 1987.

I lov nr. 884 af 23. december 1987, hvis § 1, nr. 1 ændrer affattelsen af § 27 og nr. 2 ophæver § 27 a, fastsættes i § 2, at loven træder i kraft 1. april 1988.

Finansministeriet, den 14. juni 1988

Palle Simonsen

/ Lene Larsen

Redaktionel note
  • (* 1) LBK nr. 311 af 14. juni 1988 er indarbejdet i LBK nr. 573 af 5. august 1991, selvom det ikke fremgår af dennes indledning