Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love (* 1)

(Effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Offentlige udbudsforretninger

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr. Det samme gælder, hvis tilbudsgiver i rimelig tid inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf. § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337 af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf. kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

  • 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
  • 2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

  • 1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,
  • 2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,
  • 3) kravet er fastslået ved endelig dom eller
  • 4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om,

  • 1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,
  • 2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,
  • 3) hvornår videregivelse vil finde sted, og
  • 4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.«

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990, som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændring:

Efter § 42 a indsættes:

»§ 42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

§ 7. I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring:

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af insolvenserklæring.«

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

  • 1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller
  • 2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og
  • 3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.«

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

  • a) indeholdelsespligten ophører eller
  • b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»: »56 A,».

5. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74 A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.«

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.«

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.

2. § 62 affattes således:

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

  • 1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift eller
  • 2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og
  • 3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«

Ikrafttræden

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed over for nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende over for virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995. Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra og med den 1. juli 1995.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 1994

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Mogens Lykketoft

Redaktionel note
  • (* 1) Lovens §§ 4-7 er sat i kraft den 1. august 1995 jf. BEK nr 517 af 23. juni 1995.