Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Anordning angaaende Politiets Pligter i Strandingstilfælde


I Medfør af Strandingslov af 10de April 1895 § 9 fastsættes herved følgende: 1.) Politimesteren skal, naar han modtager Underretning om stedfunden Stranding af Skib, for saa vidt han ikke har Forfald, selv uopholdeligt give Møde paa Strandingsstedet for at varetage de ham efter Strandingsloven paahvilende Pligter. Ved sin Ankomst til Stedet har han at forvisse sig om, at de Meldinger, som Strandingslovens § 2, 2det Stykke, paabyde, ere foretagne, og i manglende Fald selv uopholdelig lade dem foretage. Ihvorvel Politimesteren i øvrigt under Bjergning er berettiget til at lade møde for sig ved sin autoriserede Fuldmægtig, eller undtagelsesvis ved en anden god Mand efter dertil erhvervet særlig Tilladelse fra Amtmanden, bør han dog, dersom Strandingen er af Vigtighed, eller forudses at ville være forbunden med særdeles Vanskeligheder, til hvis Udjævning hans personlige Tilstedeværelse vil tjene, fremdeles saa vidt muligt selv udføre de Politiet paahvilende Forretninger, fornemmelig paa de Dage, da noget særdeles vigtigt eller vanskeligt kan ventes at forefalde. Ogsaa bør han i Almindelighed, i det mindste en Gang om Ugen, selv indfinde sig ved en Strandingsforretning, naar denne varer i længere Tid, for personligt at underrette sig om, hvorledes den er fremmet, og tage de Beslutninger, som maatte kunne tjene til dens hurtigste og bedste Fremme.

2.) Ved Ledelsen af Bjergningsforetagender skal Politiet drage Omsorg for, at alt iværksættes paa den hensigtsmæssigste Maade. Det følger af sig selv, at der fremfor alt bør sørges for Mandskabets Redning, dersom noget i den Henseende endnu er at gøre paa den Tid, Politiet træder til, og ved Godsets Bjergning bør der i alle Maader omgaas paa den for Ejeren gavnligste og mest betryggende Maade. Er der rimelig Udsigt til, at Skibet kan hjælpes fra Stranden og igen gøres sejlbart, bliver dette fornemmelig Genstand for Politiets og Bjergernes Omhu. For saa vidt dette ej kan ske, blive alle Skibspapirer først og fremmest at redde og tage i Bevaring; af Godset bør saa vidt muligt det, der er kostbarest, først reddes, undtagen for saa vidt det mindre kostbare vilde være udsat for Fordærvelse, og der ingen grundet Anledning er til Frygt for, at det kostbareste vil ved Udsættelse med dets Redning gaa tabt. Det reddede bør bringes til et Sted, hvor det ikke er udsat for at blive bortskyllet af Havet, og de kostbarere og let transportable Ting bør saa vidt muligt bringes i sikker Bevaring under forsvarligt Lukke og paalidelige Folks Ansvar. Ligeledes bør de Ting, der ere mest udsatte for Fordærv ved Luftens og Vejrets Paavirkning, bringes under Tag eller anden tilstrækkelig Bedækning. For saa vidt muligt bør alt bortføres i de Pakker eller Fustager, hvori det antræffes. Men hvor enten disses Størrelse ikke tillader dette, eller hvor Pakkerne eller Fustagerne ere saaledes beskadigede, at Varerne ej deri kunne være sikkert opbevarede, eller at endog Varernes Udtagelse og Afsondring kan være fornøden for at redde dem fra Bedærvelse, bliver der at forholde saaledes, som Omstændighederne fordre. Dog bør der, saa vidt dette kan ske uden Hindring for selve bjergningen, sørges for, at Pakkernes eller Fustagernes Indhold saa nøjagtigt som muligt bestemmes og optegnes eller paa anden Maade saaledes bekræftes, at Oplysning derom ikke ville mangle. Varernes Bortbringelse bør og besørges paa den omhyggeligste Maade, saaledes, at de saa vidt muligt sikres baade imod Beskadigelse og Underslæb.

3.) Politiet har at sørge for, at alle uvedkommende, som indfinde sig ved Strandingen, og som skønnes at være til Hinder for Bjergningsarbejdets Udførelse, bortvises, ligesom det ogsaa bør bortvise Bjergere, som ved Drukkenskab, Forsømmelighed eller Opsætsighed ere uskikkede til at bruges som saadanne.

4.) Der bliver ved paalidelig Vagt at sørge for, at det, der ej har været at indbringe i Huse, ikke bortstjæles eller paa anden Maade forvanskes, og Politiet antager det fornødne Antal Mænd til dette Vagthold, saa vidt muligt blandt de nærmest boende. Ved foranførte som ved enhver anden Bjergningen vedkommende Foranstaltning bør fornøden Sparsommelighed iagttages, følgelig ikke et større Antal Personer antages til Vagthold eller anden uden for det egentlige Bjergningsarbejde liggende Arbejde, end Nødvendigheden kræver. Endvidere bør der sørges for, at Godset snarest muligt bringes i Bevaring paa et bekvemt Sted og under forsvarligt Lukke. Saa bør og det Gods, som enten ved at gemmes er udsat for Bedærvelse, eller som i øvrigt efter Sandsynlighed derved vilde tabe saa meget i Pris, eller paadrage saadanne Bekostninger, at vedkommende ej kunne være tjente med dets Henliggen, snarest muligt sættes til Auktion overensstemmende med Strandingslovens § 11. Ogsaa kan der med Amtmandens Billigelse ved Auktion over en Del af det bjergede sørges for foreløbig at skaffe de fornødne Midler til løbende uopsættelige Udgifter, dersom Forskud ikke dertil kunne erholdes, eller de Betingelser, hvorunder samme ere at faa, maatte være saa byrdefulde, at det vil være mere overensstemmende med alle vedkommendes Tarv at søge Midlerne ved en saadan Auktion. Herved bør i Almindelighed de Varer, hvis Hengemmen og Konservation vilde medføre de største Udgifter, vælges fremfor de øvrige.

5.) Over alt, hvad der foregaar ved Bjergningen, skal Politiet føre Protokol. Denne Protokol maa udvise, hvilken Dag og Time samt af hvem Anmeldelsen er gjort; Dagen og Klokkeslættet, naar Politimesteren ifølge deraf indfandt sig; Stedet, hvor, og den Tilstand, hvori han ved sin Ankomst fandt Skibet og Godset; hvor vidt Skipper, Skibsfolk eller Passagerer fulgte med Skibet, hvilke Personer da bør nævnes. Forklaring skal modtages om, naar og hvor Strandingen først blev bemærket, samt om, hvor vidt det er Mangler ved Fyr og Sømærker eller andre Omstændigheder, og da hvilke, der have foranlediget Strandingen, med alt videre, hvad der kan tjene til enten at bedømme vedkommendes Forhold eller til at opdage, hvem Skibet tilhører, hvor Folkene ere afblevne m.v. Fremdeles bør der anføres de Beslutninger, som af Politimesteren tages i Henseende til Bjergningens Iværksættlese eller dens Fortsættelse, om den allerede maatte være begyndt, i hvilket Tilfælde derom gøres omstændelig Forklaring i Protokollen. Endvidere antegnes efterhaanden i Protokollen, hvilke Bjergere, eller, hvor Fortegnelse over disse føres af Bjergelavet, hvor mange Bjergere der daglig ere til Stede, hvilke Redskaber (Baade, Ankere, Gangspil og Tov) de derved have benyttet, og hvad deraf ved Brugen er gaaet tabt eller blevet forringet, ligesom og det Gods, der bortføres fra Skibet, hvilket bør angives saa nøjagtigt, som Omstændighederne tillade det. Saa bemærkes og alt, hvad der ellers foregaar, og som enten kan faa Indflydelse paa Ejernes og Bjergernes gensidige Rettigheder imod hinanden, eller føre til Ansvar for nogen. Endelig skal Protokollen indeholde Oplysning, om en Strandingskommissionær er antagen, samt angaaende det for ham overensstemmende med Frd. 2den December 1825 fastsatte Salær. Politiet har at sørge for, at der paa det Sted eller de Steder, hvor Godset afleveres, af paalidelige Personer holdes Fortegnelse over Godset, og for saa vidt det, uden skadelig Forhaling i Bjergningen, kan ske, bør denne Fortegnelse daglig konfereres med den, som indeholdes i Protokollen over det bortførte Gods, ligesom der bør ske en nøjagtigere Undersøgelse af Varernes Vægt, Maal, Kvantitet, Mærker o.s.v. end den, der ved Bortførelsen fra Strandingsstedet har kunnet finde Sted. Ligesom Politiet har at vaage over, at der ved Bortførelsen af Godset bruges den for Ejeren mest betryggende Fremgangsmaade, saaledes skal det ogsaa paase, at dets Henlæggelse og Bevaring er udført paa forsvarlig Maade efter de af ham tagne Beslutninger. Ligesom Politimesteren under hele Forretningen bør vaage over, at alt, hvad bjerges kan, bjerges og kommer de vedkommende til Gode, saaledes bør Strandingsforretningen heller ikke sluttes, inden alle vedkommende ere spurgte, om der vides noget yderligere at bjerge, og Politimesteren selv har attesteret, at han ikke har været i Stand til at opdage noget videre, som kan komme under Bjergning, end det, Forretningen indeholder.

6.) Til ovennævnte Forretninger behøver Politimesteren ikke at benytte den sædvanlige Politi-Protokol, men kan indrette en særlig Strandingsprotokol, der pagineres og gennemdrages samt forsynes med Amtmandens Autorisation.

7.) Hver Gang, Protokollen sluttes, bliver den at underskrive, foruden af Politimesteren eller dennes Fuldmægtig, af Skipperen og Strandingskommissionæren, hvis en saadan er brugt, samt af den eller dem, der maatte være brugte som Tolke, og endvidere af Forbjergerne, hvis et Bjergelav har medvirket, hvorhos Protokollen først bør tydelig oplæses, og alle vedkommende have Adgang til at høre dens Oplæsning. Det bemærkes hver Dag, naar Forretningen begynder, og naar den sluttes.

8.) Hvis Politiet selv forstaar et Sprog, som Skipperen eller den, der træder i hans Sted, taler, saaledes at de indbyrdes kunne gøre dem forstaaelige for hinanden, bliver ingen særlig Tolk at benytte. Men i modsat Fald bør saa vidt muligt enten en edsvoren Tolk eller i Mangel af en saadan to lovfaste Vidner, som have den fornødne Sprogfærdighed, bruges til den gensidige Forklaring.

9.) Naar strandet Skib eller Gods skal sælges ved Auktion, bør denne foranstaltes saaledes, at Godset kan ventes udbragt til de fordelagtigste Priser. Der bør altsaa vælges en saa bekvem Tid og et saa bekvemt Sted for Auktionen, som Omstændighederne tillade. Auktionen skal med saadan Frist, at de lysthavende kunne have Lejlighed til at indfinde sig eller give deres Kommissioner, bekendtgøres i det eller de stedlige Blade, som Politimesteren finder bedst dertil egnede, og skal, naar den er af større Betydning, tillige bekendtgøres i (den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende); om saadant findes hensigtsmæssigt, kan til Bekendtgørelse ogsaa benyttes dertil egnede Fagblade. Intet Vilkaar bør fastsættes, som kan afskrække de lysthavende fra at indlade sig. Som følge heraf maa det i Almindelighed anses rettest, at Auktionsomkostningerne blive Køberen uvedkommende, hvis saadant er almindeligt ved andre Auktioner paa Egnen, og hvis noget Tillæg til Auktionsbudene i Anledning af Omkostninger skulde foreskrives, maa i alt Fald dettes Størrelse aldeles nøjagtigt opgives. Auktionskonditionerne skulle, naar Salg angaar Gods, hvis Ejer formedelst Fraværelse i denne Henseende ikke selv kan varetage sit Tarv og ej heller dertil har befuldmægtiget nogen, overensstemmende med Strandingslovens § 11, jfr. § 13, forelægges Amtmanden til Approbation tillige med de Bestemmelser, der blive at tage i Henseende til Tid, Sted og Kundgørelsesmaade. Inkassator vælges af Politimesteren, dog at Amtmanden har at godkende Valget samt at fastsætte det Inkassator tilkommende Salær. Dette maa i Reglen ikke sættes til mere end 4 pCt. af de Beløb, hvorpaa der gives Kredit, og 2 pCt. af dem, der betales kontant, medmindre Amtmanden skønner, at Inkassationen ikke kan faas udført for denne Betaling.

Det indkomne Auktionsbeløb skal, for saa vidt det ikke straks anvendes til at dække paa Godset hvilende Udgifter, anbringes i en solid Sparekasse eller Bank.

10.) Politimesteren har at drage omsorg for, at de Spise- og Drikkevarer, som findes havarerede, blive undersøgte og behandlede efter Plakaten af 29de Marts 1814.

11.) Naar Strandinger indtræffe paa en Tid, da Karantæne er paabudt, forholdes der overensstemmende med (Lov Nr. 97 af 2den Juli 1880 § 39 jfr. Lov Nr. 40 af 30te Marts 1885 § 7).

12.) Naar Bjergningen er bragt til Ende og Realisation af det bjergede, for saa vidt saadan skal finde Sted, er sket, bliver en Opgørelse over samtlige af Bjergningen flydende Omkostninger at foretage og at forelægge i et Møde, paa hvilket der, efter forudgaaet Underretning til alle i Sagen interesserede, der findes paa Stedet, gives disse Lejlighed til at udtale sig. Opgørelsen tillige med Strandingsprotokollen, i hvilken fornøden Forklaring om det paa Mødet passerede bliver at optage, forelægges derefter, forinden videre Udbetaling finder Sted, Amtmanden til Prøvelse.

Udlægges Bjergelønnen in natura, foretager Politimesteren Fordelingen under Tilkaldelse af Ejerne eller deres Repræsentanter.

I Tilfælde af Godsets Udlevering bliver det at paase, at denne ikke sker, forinden fornøden Toldberigtigelse har fundet Sted. (Justitsmin)

Officielle noter

Ingen