Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato.


Ved kgl. Resolution af 19. November 1931 har Danmark ratificeret den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme Dato, efter at der ved Lov nr. 279 af 11. November 1931 var blevet meddelt Regeringen Bemyndigelse til ved kongelig Anordning at sætte Konventionens Bestemmelser i kraft.

Konventionen og Slutprotokollen har følgende Ordlyd.

Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, med tilhørende Slutprotokol.

Stockholm, 6 Februar 1931.

KONVENTION.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republiken Finlands Præsident, Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er kommet overens om at afslutte en Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans majestæt Kongen af Danmark og Island:

Hr. Erik Julius Christian Scavenius, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm;

Republiken Finlands Præsident:

Republikens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Rafael Waldemar Erich;

Hans Majestæt Kongen af Norge:

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Johan Herman Wollebæk;

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Sin Udenrigsminister hans Exellence Friherre Fredrik Ramel;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Artikler:

1. Ægteskab.

Artikel 1.

Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater indgaa Ægteskab for en af de andre Staters Myndigheder, skal hans Ret til at indgaa Ægteskabet bedømmes efter Loven i denne Stat, saafremt han i de sidste to Aar har været og fremdeles er bosat der, men ellers efter Loven i den Stat, hvor han har Statsborgerret.

Skal Statsborgerlandets Lov anvendes, kan Retten til at indgaa Ægteskabet godt gøres ved Bevidnelse fra denne Stats myndigheder (Ægteskabsattest).

Artikel 2.

Om Lysning og Vielse gælder Loven i den Stat, for hvis Myndighed Ægteskabet indgaas.

Artikel 3.

Retsvirkningerne af Ægteskab mellem Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater, skal, forsaavidt angaar Ægtefællernes Formueforhold, bedømmes efter Loven i den af Staterne, hvor Ægtefællerne ved Ægteskabets Indgaaelse bosatte sig. Har begge Ægtefæller senere bosat sig i en anden af Staterne, skal denne Stats Lov i Stedet herfor finde Anvendelse, forsaavidt der ikke er Tale om Virkning af en Retshandel, som tidligere er indgaaet.

En Ægtefælles Beføjelse til at raade over fast Ejendom eller over Rettighed, som dermed er ligestillet, skal, hvis Ejendommen er beliggende i en af Staterne, altid bedømmes efter Loven i denne Stat.

Artikel 4.

En Ægtepagt mellem Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater, og som da bosatte sig i en af Staterne, skal i Henseende til Formen anses for gyldig i enhver af de kontraherende Stater, ikke blot naar den Lov, som efter Artikel 3 var bestemmende for Ægtefællernes Formueforhold, er iagttaget, men ogsaa naar Ægtepagten opfylder Formforskrifterne i den Stat, hvor Parterne eller en af dem havde Statsborgerret.

Hver af Staterne kan gøre en Ægtepagts Gyldighed overfor trediemand betinget af, at den er tinglyst eller anmeldt til Retten overensstemmende med der gældende Lov.

Artikel 5.

Begæring om Bosondring mellem saadanne Ægtefæller, som omhandles i Artikel 4, afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige Stater, afgøres Begæringen i den Stat, hvor den Ægtefælle, mod hvem Kravet er rettet, har Bopæl, eller hvis han er bosat i Finland, i den Stat, hvis Lov efter Artikel 3 er bestemmende for Ægtefællernes Formueforhold.

Artikel 6.

Artiklerne 3-5 angaar ikke Ægteskaber, hvis Retsvirkninger efter Loven i nogen af de paagældende Stater skal bedømmes efter den ældre Ægteskabslovgivning.

Artikel 7.

Spørgsmaal om Separation eller Skilsmisse mellem Statsborgere i de kontraherende Stater afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat, eller hvor de senest har været bosat samtidig og en af dem fremdeles er bosat.

Kan Sagen ikke efter første Stykke afgøres i nogen af Staterne, eller skulde Afgørelse om Separation, eller Skilsmisse paa Grundlag af Separation, mellem Ægtefæller, som ikke er finske Statsborgere, efter første Stykke træffes i Finland, kan Afgørelsen træffes i en Stat, hvor en af Ægtefællerne har Statsborgerret.

Skilsmisse paa Grundlag af Separation kan altid meddeles i en Stat, hvor begge Ægtefæller har Statsborgerret.

Artikel 8.

I Forbindelse med Krav om Separation eller Skilsmisse kan der af samme eller anden Myndighed ogsaa træffes Afgørelse om midlertidig Ophævelse af Samlivet, Deling af Formuen, Skadeserstatning, Underholdspligt og Forældremyndighed.

Spørgsmaal om Underholdspligt og Forældremyndighed, som rejser senere, afgøres i den Stat, hvor den Ægtefælle mod hvem kravet er rettet, er bosat; dette gælder ogsaa med hensyn til Ændring af Beslutning, som er truffet i en anden af Staterne. Er Loven i den Stat, hvor der er truffet en Afgørelse om Separation eller Skilsmisse, til Hinder for senere Fastsættelse eller Forhøjelse af Underholdsbidrag til en frasepareret eller fraskilt Ægtefælle, kan Afgørelse herom heller ikke træffes i de andre Stater.

Artikel 9.

Ved de i Artiklerne 7 og 8 nævnte Afgørelser anvendes i hver Stat den der gældende Lov. Afgørelse om Deling af Formuen og om Skadeserstatning træffes dog altid efter den Lov, som ifølge Artikel 3 er bestemmende for Ægtefællernes Formueforhold. Separation kan ikke meddeles finsk Statsborger, medmindre han er og i de sidste to Aar har været bosat i den Stat, hvor Separation søges.

Separation, som er opnaaet i en af Staterne, giver i de andre Stater samme Ret til Skilsmisse som en der meddelt Separation.

Artikel 10.

Med Hensyn til Afgørelsen af Sager om Omstødelse af Ægteskab mellem Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater, finder Bestemmelserne i Artiklerne 7-9 tilsvarende Anvendelse. Betingelserne for Omstødelse skal dog bedømmes efter den Lov, som var bestemmende for Sagsøgerens Ret til at indgaa ægteskabet, eller hvis Sagen rejses mod begge Ægtefæller, efter en af de Love, som var bestemmende for deres Ret til at indgaa Ægteskabet.

II. Adoption.

Artikel 11.

Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater, som er bosat i en af disse, adoptere en Person, der har Statsborgerret i en af Staterne, skal Tilladelsen søges i den Stat, hvor Adoptanten er bosat.

Artikel 12.

Ved Afgørelsen af Ansøgningen anvendes i hver Stat den der gældende Lov. Er den, som skal adopteres, under 18 Aar, og er han bosat i den Stat, hvor han har Statsborgerret, maa Ansøgning dog ikke bevilges i en anden Stat, forinden vedkommende Børnetilsynsmyndighed i Statsborgerlandet har haft Adgang til at ytre sig.

Artikel 13.

Spørgsmaal om Ophævelse af Adoptivforhold, som bestaar mellem Statsborgere i de kontraherende Stater, og som er stiftet i en af disse, afgøres i den Stat, hvor Adoptanten er bosat, eller, hvis han ikke har Bopæl i nogen af de kontraherende Stater, i den Stat, hvor Adoptivbarnet er bosat.

Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.

III. Værgemaal.

Artikel 14.

Værgemaal for mindreaarig Statsborger i en af de kontraherende Stater, som er bosat i en af de andre, hører under Myndighederne i sidstnævnte Stat, medmindre Værgemaal allerede udøves i en af de andre Stater ved født eller beskikket Værge.

Det samme gælder om Umyndiggørelse og Værgemaal for en umyndiggjort.

Artikel 15.

Midlertidig Værge kan beskikkes, og andre midlertidige Foranstaltninger kan træffes i enhver af Staterne.

Artikel 16.

De Afgørelser, som omhandles i Artiklerne 14 og 15, træffes i hver Stat efter der gældende Lov.

Artikel 17.

Om Umyndighedens Virkninger i formueretlig Henseende og om Værgens Beføjelser gælder Loven i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.

Denne Bestemmelse gælder ikke Evnen til at indgaa Veksel- eller Checkforpligtelser.

Artikel 18.

Et Værgemaal kan efter Forhandling mellem vedkommende Ministerier overføres til en af de andre Stater, saafremt den umyndige har bosat sig der, eller det af andre Grunde findes hensigtsmæssigt.

Artikel 19.

Spørgsmaal om Ophævelse af Umyndiggørelse, som er besluttet i en af de kontraherende Stater, skal, hvis den umyndiggjorte er Statsborger i en af disse, afgøres i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.

Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.

Artikel 20.

Bliver en statsborger i en af de kontraherende Stater umyndiggjort i en af de andre, eller bliver Umyndiggørelsen ophævet, skal der uden Ophold sendes Meddelelse til vedkommende Ministerium i den Stat, hvor han har Statsborgerret.

Artikel 21.

Bestemmelserne i Artiklerne 17, 19, og 20 finder tilsvarende Anvendelse, naar en Statsborger i en af de kontraherende Stater, der er bosat i Danmark og ikke allerede er umyndiggjort i en af Staterne, sættes under Lavværgemaal i Danmark.

Dette Værgemaal er ikke til Hinder for Umyndiggørelse i en af de andre Stater, hvor vedkommende bosætter sig.

IV: Almindelige Bestemmelser.

Artikel 22.

Administrative og retskraftige judicielle Afgørelser, som i en af Staterne er udfærdiget i Overensstemmelse med Artiklerne 5, 7, 8, 10, 11, 13, 14, 15, 19 eller 21, skal have Gyldighed i de andre Stater uden særlig Stadfæstelse og uden prøvelse af Afgørelsens Rigtighed eller dens Forudsætninger med Hensyn til Bopæl eller Statsborgerret i den ene eller den anden af de kontraherende Stater.

Artikel 23.

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne udveksles i Stockholm, saasnart ske kan.

Konventionen træder i Kraft den 1. Januar eller den 1, Juli, som følger efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen med en Frist af 6 Maaneder til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.

Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Stockholm, i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk, Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk og for det svenske Sprogs Vedkommende i to Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 6. Februar 1931.

ERIK SCAVENIUS.

(L. S.)

Slutprotokol.

I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal har de befuldmægtigede for de kontraherende Stater afgivet følgende Erklæring:

Der bestaar Enighed mellem de kontraherende Stater om:

  • 1) at Konventionen ikke paalægger nogen af de kontraherende Staters Myndigheder Pligt til at vie Personer, som ifølge ufravigelig Bestemmelse i den paagældende Stats Lovgivning paa Grund af Slægtskab eller Svogerskab er udelukket fra at indgaa Ægteskab;
  • 2) at den, som ikke er fyldt 21 Aar, men har opnaaet Myndighed efter finsk Lov ved Indgaaelse af Ægteskab eller efter islandsk Lov ved Separation eller Opløsning af Ægteskab, ikke skal anses for umyndig paa Grund af Alder, selvom han tager Bopæl i en anden af de kontraherende Stater end henholdsvis Finland og Island.

Stockholm, den 6. Februar 1931.

ERIK SCAVENIUS.

(L. S.)

Notevekslinger i Tilslutning til Konventionen af 6. Februar 1931, indeholdende international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal.

1.

Noteveksling med Sverige af 6. Februar 1931.

a.

Stockholm, den 6. Februar 1931

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Herr Baron.

I forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har jeg den Ære, efter Ordre, at afgive følgende Tilsagn:

Den kgl. danske Regering giver herved Afkald paa at meddele Dispensation efter § 13, 1. Stykke, i Lov Nr. 276 af 30. Juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning i Tilfælde, hvor nogen af Parterne er Statsborger i Sverige.

Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

ERIK SCAVENIUS.

Hans Excellence

Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,

Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.

2.

Noteveksling med Finland af 9. Juni 1931.

a.

Helsingfors, den 9. Juni 1931

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Herr Udenrigsminister.

I Forbindelse med Afsluttelsen af den i Stockholm den 6. Februar 1931 undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har jeg den Ære efter min Regerings Ordre af afgive Følgende Tilsagn:

Den Kgl. danske Regering forpligter sig herved til ikke at meddele finsk Statsborger Dispensation til at indgaa Ægteskab med en Person, som har været gift med hans Slægtning i ret op- eller nedstigende Linie.

Modtag, Herr Udenrigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

F. LERCHE.

Højvelbaarne

Herr Udenrigsminister, Baron Yrjø-Koskinen,

Helsingfors

3.

Noteveksling med Sverige af 22. december 1931

a.

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Stockholm, den 22. December 1931.

Herr Baron.

I Note af Dags Dato har Deres Excellence i Forbindelse med Deponeringen af Ratifikationsdokumenterne til den i Stockholm den 6. Februar 1931 undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende international-privatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal forespurgt, om den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl. svenske Regering i, at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 (* 1) indgaaende gensidig Anerkendelse af Ægteskabsattester skal ophøre at gælde samtidig med ovennævnte Konventions Ikrafttrædelse, men at den dansk-svenske Deklaration af 27. November 1909 angaaende Ægteforeningers Indgaaelse i visse Tilfælde for diplomatiske og konsulære Embedsmænd skal forblive bestaaende efter Konventionens Ikrafttrædelse.

I Besvarelse heraf har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele, at den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl. svenske Regering i:

at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 indgaaede Overenskomst om Udstedelsen af Attester til Brug ved deres Undersaatters Indgaaelse af ægteskab i det andet Land ophæves ved Konventionens Ikrafttrædelse, samt

at den dansk-svenske Deklaration af 27. November 1909 angaaende ægteforeningers Indgaaelse for diplomatiske og konsulære Embedsmænd forbliver bestaaende efter Konventionens Ikrafttrædelse.

Den Kgl. danske Regering er endvidere enig med den Kgl. svenske Regering i, at Deres Excellences ovennævnte Note af Dags Dato tillige med nærværende Note udgør den mellem de to Regeringer i den omhandlede henseende trufne Aftale.

Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

ERIK SCAVENIUS.

Hans Excellence

Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,

Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.

Konventionen med tilhørende Slutprotokol ratificeret af Danmark 19. November 1931. Samtlige Ratifikationer deponeret i det svenske Udenrigsministeriums Arkiv den 22. December 1930. I Kraft fra 1. Januar 1932.

Bekendtgjort af Justitsministeriet ved Bkg. Nr. 323 af 28. December 1931 (Lovtid. A, pag. 1983). Jfr. Justitsministeriets bekendtgørelser Nr. 279, 282 og 284 af 11. November 1931 og Anordningerne Nr. 325 og 327 af 30. December 1931 (Lovtid. A, pag. 1843, 1845, 1846, 2019 og 2021).

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat 20. januar 1932 under Nr. 2877 i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des Traites, vol. CXXVI, 121).

De to Notevekslinger med Sverige registreret 23. januar 1932, Notevekslingen med Finland 17. Februar 1932, som Tillæg til Nr. 2877 (Soc. des Nat., Recueil des Traites, vol. CXXVI, 150, 151 og 155).

Officielle noter

(* 1) Bkg. Nr. 213 af 19. Oktober 1907 (Lovtid. A, pag. 805).