Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

§ 1. Ved indfangning af herreløse katte skal disse behandles forsvarligt, og de må ikke ved vanrøgt, overanstrengelse eller på anden måde udsættes for unødig lidelse, jfr. § 1 i lov om værn for dyr. Den, der vil aflive en herreløs kat, skal sikre sig, at dyret dræbes så hurtigt og så smertefrit som muligt, jfr. § 7 i lov om værn for dyr.

§ 2. Indfangning og aflivning af herreløse katte må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med.

Stk. 2. Dyrlægen skal instruere eventuelle medhjælpere, jfr. stk. 1, om, hvorledes indfangning og aflivning skal ske under iagttagelse af § 1. Dyrlægen skal gennem et løbende tilsyn sikre sig, at hans instrukser bliver efterlevet.

Stk. 3. Indfangning med henblik på aflivning må kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde. Indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver.

§ 3. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder ikke for indfangning og aflivning af herreløse katte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de af dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks.

§ 4. Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes efter § 18 i lov om værn for dyr.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1984.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 541 af 29. december 1942 angående indfangning og aflivning af herreløse katte.