Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af politivedtægt for København (* 1)


1. kapitel.

Vedtægtens område.

§ 1. Denne vedtægt gælder, medmindre andet er fastsat i dens enkelte bestemmelser, for Københavns kommune område.

§ 2. Ved en gade forstås i denne vedtægt enhver offentlig eller privat gade, vej, plads, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller andet lignende areal, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

2. kapitel

Iagttagelse af orden og velanstændighed m.v.

§ 3. Slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen eller anden støjende voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende, må ikke finde sted på gade eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang f.eks. jernbane- og rutebilstationer, butikker og offentlige kontorer, forlystelsessteder, badeanstalter, nødtørftsanstalter og befordringsmidler, herunder hyrevogne.

Stk. 2. Begås sådanne handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelse af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.

§ 4. Det er forbudt på de i § 3, stk.1, nævnte steder at færdes så påvirket af spiritus, at det kan give anledning til ulempe for andre.

§ 5. Det er forbudt på eller ud til en gade eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang, at vise uanstændig opførsel, f.eks. ved uanstændige ord eller handlinger, ved uanstændig blottelse af legemet eller ved at opfordre til utugt.

§ 6. Politiet kan forbyde enhver, der opholder sig på en gade, at stå stille der eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for omboende eller forbipasserende, eller der er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver et ulovligt erhverv.

Stk. 2. Har en person flere gange på samme gade strækning eller i de dertil stødende nødtørftsanstalter, porte, udkørsler o. lign. overtrådt bestemmelserne i §§ 3-5, og er der grund til at befrygte, at den pågældende vil gentage forseelserne inden for det nævte område, kan politiet meddele den pågældende forbud imod inden for et angivet tidsrum, der ikke kan overstige 2 år, at færdes frem og tilbage eller at tage ophold på gaden eller de øvrige ovennævnte steder inden for en afstand af 100 m fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder, for så vidt angår gadestrækninger, tilsvarende anvendelse med hensyn til den, overfor hvem stk. 1 i oftere gentagne tilfælde er bragt i anvendelse.

Stk. 4. Forbud efter stk. 2 og 3 skal meddeles skriftligt og være begrundet.

§ 7. På de i § 3, stk. 1, omhandlede steder må opløb eller sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, ikke finde sted. Politet kan meddele personer, der opholder sig de nævnte steder, de påbud, som er påkrævende for at forebygge, at den offentlige orden forstyrres på denne måde.

Stk. 2. Når mange mennesker samles på en gade ved billetudsalg, forlystelsessteder, butikker, busstoppesteder eller lignende, skal de stille sig i række i den orden, i hvilken de er ankommet, og i øvrigt rette sig efter politiets anvisninger vedrørende ordenens overholdelse.

§ 8. Optog og møder på gader skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller en af denne befuldmægtiget person og indeholde angivelse af tidspunktet, ruten og mødestedet. Politiet kan foreskrive ændring heraf, når det må anses for påkrævet af hensyn til færdselen. De anvisninger vedrørende ordenens overholdelse, som gives af politiets skal iagttages.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ligtog.

§ 9. Brug af højttalervogn på eller ud til en gade og brug af højttaler fra luftfartøj må kun finde sted efter politiets tilladelse. I øvrigt kan politiet forbyde benyttelse af højttalere, grammofoner, musikinstrumenter eller lignende i fri luft eller for åbne vinduer eller døre, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omboende eller forbipasserende. Under tilsvarende omstændigheder kan politiet forbyde benyttelse af sirener, dampfløjter eller lignende signalapparater.

Stk. 2. Musik på gade, hvortil der ikke kræves tilladelse efter § 56, må ikke udføres i tiden fra kl. 22 til kl. 7, medmindre dette tillades af politiet.

§ 10. Det er forbudt uden fyldestgørende grund at banke på porte, døre eller vinduer, ringe på port- eller dørklokke eller foretage lignende handlinger, der er egnet til at forstyrre beboerne.

Stk. 2. Personlige henvendelser om salg af varer eller om optagelse af bestillinger eller lignende henvendelser må ikke finde sted, når forbud herimod er opslået af ejendommens ejer eller lejlighedens indehaver.

Stk 3. Det er forbudt i huse at aflevere skrifter og billeder af anstødelige indhold til andre end de beboere, der har afgivet udtrykkelig bestilling herpå.

§ 11. Råben med varer på en gade er forbudt før kl. 7 og efter den for forretninger almindeligt gældende lukketid og må ikke finde sted i forbindelse med salg fra stadeplads, eller hvor det er til ulempe for hospitaler, skoler eller lignende.

§ 12. På eller ud til gader eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, må opsætning eller ombæring af plakater eller udstilling, forhandling eller uddeling af skrifter eller billeder ikke finde sted, når det er egnet til at forstyrre den offentlige orden, eller når plakaterne, skrifterne eller billederne er af anstødelig eller fornærmelig karakter.

Stk. 2. Uddeling af skrifter eller billeder på de i stk. 1 nævnte steder, der alene sker som reklame for erhvervsinteresser, er forbudt. Politiet kan forbyde ombæring af plakater, der alene sker i sådant øjemed.

Stk. 3. Inden for en afstand af 100 m fra adgangen til en skole må der på skoledage ikke uddeles skrifter. Uddeling af skrifter må heller ikke finde sted inden for en afstand af 100 m fra adgangen til en kaserne.

§ 13. Øvelsesflyvning, konkurrenceflyvning, kunstflyvning eller reklameflyvning er forbudt.

§ 14. Nedkastning fra luften af genstande, herunder skrifter, må ikke finde sted uden politiets tilladelse.

§ 15. Det er forbudt at opsætte løse eller stationære balloner i reklameøjemed uden politiets tilladelse.

§ 16. Det er forbudt på eller ud over en gade at benytte skydevåben, herunder legetøjsvåben, at tænde bål, at afbrænde fyrværkeri eller ligende eller kaste sten, snebolde, vand eller andet, der kan medføre skade, eller som kan være til ulempe for forbipasserende.

Stk. 2. Uden for gader er det forbudt at benytte skydevåben eller afbrænde fyrværkeri eller lignende, hvis det er egnet til at medføre fare eller væsentlig ulempe for færdselen på gaden.

Stk. 3. Personer under 18 år må ikke medføre skydevåben, herunder bue og slangebøsse, på en gade, medmindre våbenet er emballeret eller ubrugeligt. Forbudet gælder dog ikke personer, som i henhold til våbenlovgivningen har opnået tilladelse til at besidde og bære våben, når færden med våben sker inden for tilladelsens rammer.

§ 17. Små børn skal under ophold på en gade være undergivet fornødent tilsyn af forældre eller andre, i hvis varetægt de er.

§ 18. Uvedkommende må ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange til huse, i kælder- eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, haver eller udhuse, på byggepladser, i køretøjer, jernbanevogne eller fartøjer.

§ 19. Det er forbudt uden for de tilladte badepladser at bade i havnen og i dennes kanaler, i stadsgrave, offentlige søer, vandløb eller vandbeholdninger.

Stk. 2. For offentlige badestrande og badeanstalter kan politiet træffe bestemmelse om, hvilket redningsmateriel der skal være til stede, og om hvilke foranstaltninger, herunder tilsyn, der i øvrigt skal iværksættes af afværgelse af fare for de badendes liv og helbred. Udspringsvipper må kun anbringes, hvor vanddybden ved lavest daglig vandstand er mindst 3m. Vipper, hvis højde over vandoverfladen overstiger 3 m, må kun anbringes, hvor vandybden ved lavest daglig vandstand er mindst 4 m.

Stk. 3. Det er forbudt i nærheden af offentlig badestrand eller badeanstalt i strandbunden at grave huller, som kan medføre fare for andre.

Stk. 4. Politiet kan fastsætte regler for sejlads med motorbåde inden for en nærmere angivet kortere afstand fra visse kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til væsentlig ulempe for andre.

Stk. 5. Det er forbudt uvedkommende at opholde sig så nær ved offentligt eller privat badehus, at det er til ulempe for brugerne.

Stk. 6. Med hensyn til offentlige badestrande og badeanstalter kan politiet træffe bestemmelse om iværksættelse af sådanne foranstaltninger, som findes påkrævet for at hindre, at de badende giver anledning til offentlig foragelse.

3. kapitel.

Forebyggelse af fare og ulempe for færdselen m.v.

§ 20. Når der på, ud over eller ud til en gade udføres arbejder, der kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende, f.eks. op- eller nedhejsning af varer, rensning af tagrender, tagreparationer eller afvaskning eller maling af facader, skal der til advarsel for forbipasserende udsættes forsvarlige afvisere. Indtil nymalede vægge eller genstande er tørre, skal forbipasserende ved tydelig skiltning advares mod fare for forurening ved berøring af malingen.

Stk. 2. Er der fare for, at sne eller istapper på et hus vil styrte ned på en gade, skal ejeren straks advare forbipasserende ved udsættelse af forsvarlige afvisere og snarest muligt drage omsorg for, at sneen eller istapperne fjernes.

§ 21. Hejseværker, der benyttes til op- eller nedhejsning af varer m.v. ud over en gade, skal være af forsvarlig styrke og må kun betjenes af personer, der har fornødent kendskab til hejseværkernes benyttelse.

§ 22. Løse stiger, der anvendes til arbejde på en bygning ud til en gade, skal, selv om arbejdet ikke er omfattet af lovgivningen om arbejderbeskyttelse, opfylde de krav, der i henhold til denne lovgivning stilles til sådanne stiger. Er stigen over 5 m lang, og den ikke fastgjort foroven på forsvarlig måde, skal en voksen opholde sig ved stigens fod for at drage omsorg for, at den står fast.

§ 23. Vinduespudsning udvendig fra må ud til en gade ikke finde sted uden betryggende sikring mod nedstyrtning.

§ 24. Vand må ikke udledes eller udskylles over en gade. Afskyldning af kældervinduer til en gade er kun tilladt i den til renholdelse af gader m.v. i medfør af § 59, stk. 1, fastsatte tid. Politiet kan forbyde , at afvaskning eller skylning foretages ved hjælp af sprøjteslanger eller lignende, hvorved vandet føres ud over gaden. Andre vinduer end kældervinduer må ikke afskylles eller afvaskes ud over en gade.

§ 25. På eller ud over en gade må der ikke bankes eller rystes tæpper, duge eller lignende eller henlægges eller ophænges tøj.

Stk. 2. Vanding af blomster på altaner og i kasser foran vinduer, der vender ud til en gade, må ikke foretages således, at det medfører ulempe for forbipasserende.

§ 26. På eller ud til en gade må ikke anbringes genstande, der kan vælte eller falde ned og derved forvolde skade eller forurene gaden.

Stk. 2. Vinduer, herunder tagvinduer, der vender ud til en gade, skal være fastgjort på forsvarlig måde. Når de holdes åbne, skal de være fastgjort med krog eller lignende.

§ 27. Varer må ikke ved slidsk, transportbånd eller lignende føres hen over fortov mellem et køretøj og en ejendom, medmindre politiet meddeler tilladelse hertil. Det er dog tilladt at overføre brændselsolie gennem slanger fra tankvogn, såfremt det kan ske uden væsentlig ulempe for forbipasserende på gaden.

§ 28. Der skal gives politiet forudgående underretning om reklameoptog og kørsel med reklamekøretøjer. Politiet kan forbyde sådanne optog og sådan kørsel, når der kan befrygtes at opstå betydelig ulempe for færdselen.

§ 29. Sprængning med sprængstof må kun foretages efter politiet tilladelse, medmindre sprængladningens vægt ikke overstiger 1 kg, og sprængningen finder sted i en afstand af mere end 65 m fra nærmeste gade.

§ 30. Udgravninger, der er beliggende i nærheden af en gade, og som frembyder fare, skal være forsynet med forsvarligt hegn.

Stk. 2. Politiet kan i øvrigt forbyde, hvad der i umiddelbar nærhed af en gade udsætter færdselen for fare.

§ 31. Det er forbudt uden politiets tilladelse af færdes på isen ud for kysten, i havnen eller på dennes kanaler, på offentlige søer, stadsgrave, vandløb og andre vandsteder, herunder i parker, når isen ikke er fuldkommen sikker, eller når færdsel på isen er forbudt ved opslag eller offentlig bekendtgørelse.

Stk. 2. Når der hugges våger i isen ud for kysten, skal den ophuggede is lægges rundt om vågen. Poligtiet kan forlange enhver våge forsvarligt indhegnet.

Stk. 3. På de øvrige i stk. 1. nævnte steder må der ikke hugges våger i isen uden politiets tilladelse. Vågerne skal indhegnes eller afmærkes forsvarligt.

§ 32. Både og lignende fartøjer, der benyttes til udlejning fra fast plads, skal være i forsvarlig stand og forsynet med de fornødne redskaber. Fartøjerne er undergivet tilsyn af politiet, der skal underrettes om påbegyndelse af virkskomhed med udlejning af fartøjer. Politiet kan meddele pålæg om fartøjernes indretning og udrustning. Udlejning må kun finde sted til personer, som må antages at kunne betjene fartøjet på betryggende måde.

Stk. 2. Anløbsbroer, der ikke udelukkende anvendes til privat brug, er undergivet politiets tilsyn. Politiet kan lade foretage et nærmere eftersyn af broerne. Benyttelsen af broerne kan forbydes af politiet, når benyttelsen frembyder fare.

4. kapitel.

Dyr.

§ 33. Hunde må ikke medtages eller opholde sig i beværtningslokaler eller på offentlige legepladser eller badestrande.

Stk. 2. Hunde skal på gader og i offentlige anlæg føres i bånd, der er så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Politiet kan med kommunalbestyrelsens tilslutning gøre undtagelse fra denne bestemmelse for dele af byen.

Stk. 3. Det påhviler hundens ledsager at drage omsorg for, at den ikke forurener fortov, gangsti, butiksindgang eller husfacader mod gaden, og at den ikke på gader eller i offentlige anlæg forurener eller forvolder skade på beplantningen.

Stk. 4. Det er forbudt under færdsel på gader at føre hunde i bånd fra motorkøretøj, cykel med hjælpemotor, hestekøretøj eller sporvogn. Heller ikke ridende må føre hunde i bånd.

§ 34. Politiet kan give nærmere anvisninger om sikkerhedsforanstaltninger ved transport af vilde dyr.

5. kapitel.

Fredning af offentlige anlæg m.v.

§ 35. Ingen må uden magistratens samtykke opbryde stenbroen eller foretage nogen gravning i eller forandring af gaden.

§ 36. Det er forbudt at skrive eller tegne på eller i øvrigt beskadige eller tilsmudse

  • 1) indretninger eller genstande, der er bestemt til offentlig nytte eller pryd, f.eks. statuer, springvand, vandposte, brandhaner, ledningsmaster, standere, gadenavneskilte, elektriske ledninger, gadebelysningsanlæg, bænke, landmålerstokke og indhegninger,
  • 2) husfacader, mure, plankeværker, porte, udstillingsmontrer, opslagssteder eller lignende, der vender ud til en gade, eller broer eller gadeareal. Stk. 2. Tegning med kridt eller andet let fjernelige materiale er dog tilladt på gadeareal, der af magistraten er udpeget hertil.

§ 37. Det er forbudt uvedkommende at åbne eller stige ned i de på en gade indrettede brønde for kloakker, rørledninger eller lignende.

§ 38. Det er forbudt at beskadige eller fjerne beplantning på gader eller i offentlige eller offentligt tilgængelige anlæg eller de indretninger, som er anbragt til beskyttelse af beplantning. Frugter og blomster må ikke beskadiges eller plukkes.

Stk. 2. Der må ikke henkastes papir eller andet affald i offentligt tilgængelige anlæg, og disse må heller ikke i øvrigt beskadiges eller forurenes.

Stk. 3. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende.

Stk. 4. Hegn, diger, grøfter eller aflukker ved en gade eller offentligt eller offentligt tilgængeligt anlæg må ikke beskadiges. Det er forbudt at stige op på eller over hegnene, digerne og aflukkerne eller at stige ned i grøfterne.

6. kapitel.

Opslag.

§ 39. Plakater, bekendtgørelser eller lignende må kun opslås med samtykke fra den, der har dispositionsret over opslagsstedet, og kun på følgende steder.

  • 1) de af magistraten indrettede eller godkendte plakatsøjler, kiosker, plakattavler eller lignende,
  • 2) midlertidige plankeværker,
  • 3) ejendomme, for så vidt opslagene vedrører den pågældende ejendom,
  • 4) ejendomme og belysningsmaster eller andre offentlige standere for så vidt angår valgopråb og - efter samråd med politiet - færdselspropaganda.

Stk. 2. Opslag af bekendtgørelser fra offentlige myndigheder kan efter nærmere af magistraten fastsatte regler også finde sted uden for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte steder.

Stk. 3. Magistraten giver nnærmere regler om anbringelse m.v. af opslag på i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte steder.

Stk. 4. Opslag, som er lovligt anbragt, må ikke afrives, beskadiges eller forurenes.

Stk. 5. Opslag, som ikke længere tjener noget formål, skal fjernes.

7. kapitel.

Torvehandel og anden erhvervsvirksomhed på gader.

§ 40. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter forhandling med politiet regler om, hvilken handel der må drives som torvehandel, og ordensforskrifter for såvel de handelende som andre, der indfinder sig på torvene under torvehandelen.

§ 41. Gadehandel med blomster, frugt, kartofler og andre grøntsager må ikke finde sted fra andre vogne end håndvogne. Denne bestemmelse gælder dog ikke handel fra fast stadeplads i henhold til magistratens tilladelse.

Stk. 2. På vogne, der benyttes til gadehandel, skal gadehandlerens navn og bopæl være angivet tydeligt.

Stk. 3. Gadehandlere må ikke udbyde deres varer på påtrængende måde.

§ 42. Det er forbudt på gaden at henstille motorkøretøjer med henblik på disses benyttelse til hyrekørsel, medmindre tilladelse hertil gives af magistraten, der afgør sagen efter forhandling med politiet.

§ 43. På de offentlige parkeringspladser må ingen virke som parkeringsvagt uden tilladelse fra politiet, der træffer afgørelsen efter forhandling med magistraten.

Stk. 2. Såfremt en parkeringsvagt ikke nøje efterkommer politiets anvisninger, kan bortvisning finde sted.

8. kapitel.

Beværtningssteder og gæstgiverier.

§ 44. Beværtningslokaler, herunder beværtningens økonomirum og toiletter, er undergivet politiets og sundhedskommisionens tilsyn.

Stk. 2. Der skal i enhver beværtning være mindst et gæstelokale, et køkken, hvis størrelse, indretning og udstyr fastsættes af politiet og sundhedskommissionen under hensyn til gæstelokalernes størrelse og omfanget af beværtningens virksomhed, samt det fornødne antal toiletter m.v.

Stk. 3. Intet beværtningslokale må tages i brug, før det er godkendt af politiet og sundhedskommisionen.

Stk. 4. Køkken eller andet økonomirum må ikke uden godkendelse tages i brug som gæstelokale.

Stk. 5. Fornyet godkendelse skal finde sted, forinden beværtningslokaler tages i brug, efter at

  • 1) der har fundet en væsentlig ombygning sted,
  • 2) lokalerne har været anvendt til andet formål eller
  • 3) lokalerne er overtaget af en ny bruger.

Stk. 6. Politiet og sundhedskommissionen er berettiget til at tage spørgsmålet om lokalernes godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 8 år, siden sidste godkendelse, eller såfremt virksomhedens karakter i væsentlig grad ændres.

§ 45. Beværtningers gæstelokaler skal opfylde følgende krav for at kunne godkendes:

  • 1) Mindst e't gæstelokale skal have en størrelse af 30 kvadratmeter eller derover.
  • 2) Omfatter beværtningen flere gæstelokaler, skal der være forbindelse mellem disse. Forbindelsesgange må ikke gå gennem økonomirum, rum, der ikke hører til beværtningen, eller opgange (gennemgange), der benyttes af ejendommens beboere.
  • 3) I gæstelokaler må spanske vægge eller lignende skillevægge kun anbringes vinkelret på lokalernes vægge. De må ikke være højere end 2 m. Dele af et lokale, som udskilles ved skillevægge, må ikke dækkes af portierer eller lignende. I det under pkt. 1 nævnte lokale skal der være et sammenhængende rum på mindst 20 kvadratmeter, hvor der ikke findes adskillelser.
  • 4) Intet gæstelokale må have mindre gulvareal end 10 kvdratmeter og mindre loftshøjde end 2,5 m. Denne loftshøjde kræves også for de dele af et gæstelokale, hvor der er anbragt forhøjninger med serveringspladser. Findes der i et gæstelokale balkon med serveringspladser, skal højden såvel under som over balkonens gulv være mindst 2,5 m.
  • 5) Der skal i gæstelokalerne være tilstrækkelig adgang for daglys og mulighed for ventilation i forsvarligt omfang. Intet gæstelokales vinduesareal må være mindre end 1/6 af lokalets gulvareal.
  • 6) Gæstelokaler må kun indrettes i forhuse. Det er dog tilladt at indrette gæstelokaler i side- og baghuse, såfremt disse lokaler står i sammenhæng med gæstelokale i forhuset. Mindst et gæstelokale skal vende mod gaden og have vindue ud til denne. Der skal være adgang til beværtningen fra gaden, forhusport eller forhusets hovedtrappe.

Stk. 2. Omfatter en beværtning flere gæstelokaler, kan politiet og sundhedskommissionen bestemme, at der i eet eller flere af disse må være dør ud til gård eller port.

Stk. 3. Politiet og sundhedskommissionen bestemmer, hvorvidt der må være forbindelse mellem gæstelokalerne og rum, der ikke er næringslokaler.

§ 46. Bebærtningers økonomirum skal opfylde følgende krav for at kunne godkendes:

  • 1) Køkkenet skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til gæstelokalerne.
  • 2) Køkken og andre økonomirum skal have en loftshøjde på mindst 2,5 m samt opfylde de i § 45, stk. 1, nr. 5, for gæstelokaler fastsatte betingelser med hensyn til ventilation, vinduesareal m.v.
  • 3) Gulve i køkken og andre økonomirum skal lægges i et for fugtighed uigennemtrængeligt materiale med fald mod afløb og med hulkehl mod væg. Væggene skal i en højde af mindst 2 m være beklædt med glaserede fliser eller andet af sundhedskommissionen godkendt materiale. Overvægge og lofter skal være hvidtede.
  • 4) I køkkenet skal der foruden selvstændig, forskriftsmæssig håndvask forefindes en spulehane. Spildevandsledninger og lignende må ikke være ført gennem køkken og lignende rum på en sådan måde, at eventuelle utætheder eller kondensvand kan medføre fare for forurening af levnedsmidlerne eller vanskeliggørelse af renholdelsen.
  • 5) Der skal forefindes enten et spisekammer eller eletrisk drevet køleskab af passende størelse. Køleanlæg og andre rum til opbevaring af levnedsmidler skal indrettes i overensstemmelse med politiets og sundhedskommisionens bestemmelser.
  • 6) Alt inventar skal være indrettet således, at effektiv rengøring let kan foretages.

Stk. 2. Politiet og sundhedskommissionen kan efter omstændighederne lempe de i stk. 1, nr. 3 og 4, stillede fordringer.

§ 47. Der skal findes det fornødne antal toiletter med indendørs forbindelse med de øvrige lokaler. Såfremt toiletterne står i umiddelbar forbindelse med de øvrige lokaler, skal de være adskilt fra den ved et forrum med selvlukkende døre. Ved hvert toilet skal der være håndvask, sæbe og rene håndklæder, papirhåndklæder eller elektrisk håndtørringsapparat.

§ 48. Justitsministeren kan efter indhentet erklæring fra politiet og sundhedskommissionen dispensere fra kravene i § 45, stk. 1, § 46, stk. 1 og § 47.

Stk. 2. Politiet og sundhedskommissionen kan, for så vidt angår lokaler, der ved denne vedtægts ikrafttræden er taget i brug som beværtningslokaler, dispensere fra krav, der er strengere end de i den tidligere gældende vedttægt fastsatte. Herudover kan dispensation fra kravene i § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 47, meddeles af politiet og sundhedskommissionen for så vidt angår

  • 1) lokaler i beværtninger, som enten udelukkende eller fortrinsvis er beregnet på servering i fri luft,
  • 2) konditorilokaler,
  • 3) lokaler i vandreherberger og i hjem eller tilholdssteder for søfolk, soldater, tjenestesøgende, arbejdsløse, håndværkssvende, lærlinge, ufaglærte unge og dermed ligestillede, såfremt hjemmet eller tilholdsstedet virker i velgørende eller socialt øjemed og drives uden økonomisk fordel for enkeltmand,
  • 4) lokaler i beværtninger, der drives i forbindelse med sporthaller, idrætsanlæg, kollegier, stormagasiner og lignende.

Stk. 3. Justitdministeriet kan fastsætte bestemmelser, hvorefter politiet og sundhedskommissionen kan dispensere fra kravene i § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 47 i videre omfang end angivet i stk. 2.

Stk. 4. En godkendelse efter § 44 eller en dispensation i henhold til stk. 1-3 fritager ikke ansøgeren for at indhente de yderligere tilladelser eller dispensationer, der måtte kræves i henhold til bygge- og eller sundhedslovgivning, lovgivning om arbejderbeskyttelse eller anden lovgivning.

§ 49. Beværtningslokaler med tilhørende økonomirum og toiletter skal vedligeholdes forsvarligt og holdes tilbørligt rene. Udsmykningen af gæstelokalerne må ikke være af en sådan art, at den forhindrer betryggende rengøring. Hvidtede lofter og vægge skal hvidtes mindst e'n gang årlig og i øvrigt, når politiet og sundhedskommissionen finder det påkrævet.

Stk. 2. Politiet og sundhedskommissionen udfærdiger et regulativ indeholdende bestemmelser om renholdelse af beværtningslokaler og inventar, service m.v. i disse, om udluftning af lokalerne og om behandling og opbevaring af fødevarer i disse. Eksemplarer af regulativet skal være opslået i enhver beværtning på den måde, det er angivet i regulativet.

Stk. 3. Beværtningslokaler må ikke benyttes til natophold.

Stk. 4. Beværtningslokaler, hvori gæster opholder sig, skal være rigeligt oplyst.

§ 50. Gæstgiverilokaler er undergivet politiets og sundhedskommissionens tilsyn.

Stk. 2. Ingen lokaler må tages i brug til gæstegiveri, før de er godkendt af politiet og sundhedskommissionen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 44, stk. 5 og 6, om fornyet godkendelse finder tilsvarende anvendelse.

§ 51. Har en gæstgiver ikke tillige ret til almindelig beværtning, skal de lokaler, der er bestemt til beværtning af logerende og tilrejsende, være beliggende og indrettet således, at de ikke frembyder sig som beværtningssteder for andre end dem, der lovligt kan beværtes i gæstgiveriet.

§ 52. Det er forbudt på offentligt beværtningssted at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedværende eller omboende eller i øvrigt at foretage noget, der strider mod orden eller sømmelighed.

Stk. 2. Såfremt nogen gør sig skyldig i overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældendende eller tilkalde politiet.

Stk.3. Har en person flere gange i samme beværtning overtrådt bestemmelsen i stk. 1, og er der grund til at befrygte, at han i den pågældende beværtning påny vil overtræde denne bestemmelse, kan politiet meddele ham forbud imod inden for et angivet tidsrum, der ikke kan overstige 2 år, at indfinde sig i beværtningen.

Stk. 4. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en beværtning, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.

§ 53. På offentlige beværtningssteder er det forbudt at skænke eller lade skænke stærke drikke for personer, der

  • 1) af offentlige er indlagt på forsorgshjem, behandlingsinstitution for alkoholskadede eller helbredelsesanstalt for drankere eller
  • 2) efter pålæg af det offentlige eller i henhold til vilkår for tiltalefrafald, betinget dom, benådning eller prøveløsladelse er undergivet afvænningsbehandling mod spiritusmisbrug.

§ 54. Når nogen er blevet beruset på et beværtningssted, skal værten eller dennes stedfortræder drage omsorg for, at han under betryggende ledsagelse bringes hjem eller til en politistation, eller tilkalde politiet.

9. kapitel.

Offentlige forlystelser.

§ 55. Offentlige forlystelser, herunder koncerter, cirkus- og variete'forestillinger, dans, afbrænding af fyrværkeri, karruselkørsel, præmiekortspil, forevisning af seværdigheder, skydning ved skydeborde, spil ved spilleautomater, boksekampe og væddeløb må ikke finde sted uden politiets tilladelse. Før tilladelse er meddelt, må bekendtgørelse om forlystelsens afholdelse ikke foretages.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til kirkekoncerter.

§ 56. Ingen må uden politiets tilladelse optræde med musik, sang, behændighedskunster eller lignende på gader eller i gårde.

§ 57. Den, der har fået tilladelse til afholdelse af offentlig forlystelse eller tilladelse efter § 56, skal efterkomme de ordensforskrifter, som politiet giver. Findes særlig politi- og brandvagt nødvendig, skal han udrede udgifterne hertil.

10. kapitel.

Renholdelse af gader m.v.

§ 58. Enhver, der ejer grund, bygning eller bolværk, som støder ud til en offentlig gade, skal renholde gadearealet ud for sin ejendom til gadens midte. Såfremt midtlinien ligger over 13 m fra grunden, eller såfremt grunden støder ud til offentlig plads, skal ejeren dog kun renholde et område inden for en afstand af 10 m fra grunden. Ved gadehjørner kan denne pligt efter politiets bestemmelse udvides.

Stk. 2. Kan grundejeren efter lovgivningen, en i medfør af denne truffet bestemmelse eller en aftale med det offentlige ikke opnå direkte adgang til den offentlige gade, påhviler der ham ingen pligt til at renholde gaden.

Stk. 3. Renholdelsespligten i henhold til foranstående bestemmelser omfatter de lyskasser og riste, der er anbragt i gadearealet, samt udløbsrender fra grunden.

Stk. 4. Det påhviler kommunen at renholde de på offentlig gade anbragte nedløbsbrønde til kloakker samt de offentlige gadearealer, som ikke er omfattet af grundejernes renholdelsespligt.

Stk. 5. Efter forhandling med politiet kan magistraten helt eller delvis fritage ejere af grunde, bygninger eller bolværker, der støder op til en offentlig gade, for den i stk. 1 omhandlede renholdelsespligt.

Stk. 6. Private gader skal fuldt ud renholdes af ejerne af de tilstødende grunde. Om fornødent kan politiet fastsætte, hvilket gadeareal ud for grunden hver enkelt ejer skal renholde.

§ 59. Magistraten fastsætter efter forhandling med politiet bestemmelser om, på hvilke dage og inden for hvilke tider på dagen renholdelsen skal foregå. Bestemmelserne bekendtgøres i københavnske blade.

Stk. 2. Renholdelsen skal foretages omhyggeligt. Arealet skal holdes frit for ukrudt. Det er forbudt i forbindelse med rensning at anvende kemiske midler, der kan skade beplantning, græsrabatter eller lignende på gaden, eller som kan skade forbipasserende. Færdselsbaner, der er brolagt, asfalteret eller overfladebehandlet på anden måde, skal fejes.

Stk. 3. I tørt vejr uden frost må fejning ikke finde sted, forinden arealet er vandet, således at støven forebygges.

Stk. 4. Det sammenfejede skal straks efter sammenfejningen anbringes i gårdbeholdere på de tilstødende ejendomme og må ikke fejes eller skylles ned i nedløbsbrønde.

§ 60. Gadearealet skal hver dag inden det tidspunkt, der efter § 59, stk. 1, er fastsat for tilendebringelse af renholdelsen, rengøres for halm, papir, glasskår, frugtaffald, ekskrementer og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdselen. Affald efter køretøjer, der bringer varer m.v. til eller fra ejendommen, eller som i anledning af ejerens eller hans lejeres erhvervsmæssige virksomhed holder uden for ejendommen, skal straks fjernes. Grøfter, rendestene og udløbsrender skal til enhver tid holdes ryddede for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

§ 61. Ved snefald skal den, der har pligt til at renholde den pågældende gadestrækning, straks ryddeliggøre fortov, gangsti, cykelsti, fodgængerfelt og rendesten for sne. Han skal derefter snarest muligt ryddeliggøre kørebanen. Disse pligter gælder, selvom den pågældende i henhold til § 58, stk. 5, er fritaget for renholdelsespligt.

Stk. 2. Sneen skal samles i bunker på kørebanen tæt ved rendestenen. Hvor kørebanen grænser til anden færdselsbane (fortov eller cykelsti) af over 2,5 meters bredde, skal sneen fortrinsvis henlægges på denne, i bunker nærmest kørebanen. Dog skal den del af færdselsbanen, der ikke er belagt med snebunker, til enhver tid være mindst 2,5 m. Snebunker må ikke anbringes ovenpå dæksler for elektriske fordelingskasser, dæksler for fjernvarmebrønde, lemme til underjordiske transformeranlæg eller lignende.

Stk. 3. Magistraten kan efter forhandling med politiet give andre forskrifter om, i hvilken rækkefølge fortove, cykelstier og kørebane skal ryddeliggøres og om, hvor snebunker skal henlægges.

Stk. 4. Snerydningen skal udføres tilbørligt. Såfremt gaden på grund af tøvejr, stærk færdsel eller lignende bliver hullet eller ujævn, skal sne- eller islaget ophugges til bunds. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Det er forbudt at benytte kemiske midler til rensning af fortove for sne og is på strækninger, hvor der findes beplantning, vejtræer, hækbeplantning, græsrabatter og lignende.

Stk. 5. Efter forhandling med politiet kan magistraten helt eller delvis frigtage ejere af de grunde, bygninger og bolværker, der støder op til en offentlig gade, for den i stk. 1 omtalte snerydningspligt.

§ 62. Den, der efter § 58 har pligt til at renholde en gade strækning, skal i glat føre bestrø fortov, trapper, der støder op hertil, gangsti og fodgængerfelt med grus, aske eller lignende. Denne pligt gælder, selvom den pågældende i henhold til § 58, stk. 5, er fritaget for renholdelsespligt.

§ 63. Det er forbudt at kaste affald, sten eller andet, der kan medføre ulempe, i gadens rendesten, andre offentlige afløb, vandløb eller vandsteder, i havnen eller andre steder, hvorfra det kan flyde ud i et af de nævnte afløb m.v.

Stk. 2. Sne og is må ikke fra have eller gårdsplads kastes ud på gaden og må ikke uden magistratens tilladelse kastes i grøfter eller offentlige vandløb eller vandsteder.

§ 64. Køretøjer, der anvendes til kørsel af jord, grus, gødning eller andet, det er særligt egnet til at forurene gaden, skal være tætte og i øvrigt indrettet således, at der ikke spildes noget på gaden under pålæsningen eller kørselen.

Stk. 2. Magistraten kan efter samråd med politiet forbyde vogne, der bortkører gade- og husaffald, at benytte bestemte gader på vej til eller fra lossepladser.

11. kapitel.

Straf m.v.

§ 65. Efter § 8 i lov 11. februar 1863 angående omordning af Københavns politi m.v. straffes overtrædelse af vedtægten med bøde.

Stk. 2. på samme måde straffes overtrædelse af de i medfør af vedtægten trufne bestemmelser.

§ 66. For en af et barn begået forseelse straffes barnets forældre eller personer, der træder i forældres sted, såfremt forseelsen må tilskrives mangel på behørigt tilsyn med barnet.

§ 67. En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af denne bosat person for opfyldelsen af de forpligtelser der efter vedtægten påhviler grundejeren, og sådan overdragelse skal finde sted, såfremt ejeren ikke bor i ejendommen eller i nærheden af den af denne. Aftalen, der skal være skriftlig, skal skriftlig anmeldes til politiet, der kan nægte at godkende den, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at drage omsorg for forpligtelsernes opfyldelse.

§ 68. Når nogen undlader at foretage, hvad der påhviler ham ifølge vedtægten eller de i medfør af denne trufne bestemmelser, kan politiet lade det udføre eller træffe foranstaltninger til at forhindre, at forsømmelsen medfører skade.

Stk. 2. Omkostninger herved udredes af den ansvarlige. Det samme gælder omkostninger ved foranstaltninger, som politiet træffer for at forhindre forestående eller standse endnu ikke fuldførte handlinger, der er forbudt ved eller i henhold til vedtægten.

§ 69. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 1968.

Stk. 2. Politivedtægt for Kjøbenhavn af 1. marts 1913 og senere tillæg hertil ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 59 af 20. marts 1936 om reglement for fremmedføring i København forbliver i kraft. Ændring af reglementet kan foretages af justitsministeren efter forhandling med magistraten.

Justitsministeriet, den 21. november 1967.

K. Axel Nielsen.

/Jørgen Nielsen.

Redaktionel note
  • (* 1) §§ 44-54 i Politivedtægten er ophævet af BEK nr. 130 af 25/03/1970. Denne bekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 1970, men blev ophævet den 1. oktober 1974 jf. BEK nr. 483 af 27/09/1974. Da BEK nr. 130 fra 1970 således blev ophævet før Retsinformation blev etableret i 1980'erne kan denne bekendtgørelse ikke findes i Retsinformation